Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Transkript

1 Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på som er den officielle hjemmeside om reglerne for indrejse og ophold i Danmark. Vi bestræber os på at holde svarene korte og klare. Det betyder, at der kan være detaljer eller nuancer, som ikke er med. Der vil løbende blive tilføjet nye spørgsmål og svar på listen. Bemærk, at der findes en særlig liste over spørgsmål og svar om privat indkvartering. Hvor mange flygtninge er der i Gentofte Kommune, og hvor bor de? Antallet af flygtninge i Danmark afhænger af den aktuelle humanitære situation i verden. Det er Udlændingestyrelsen, der visiterer flygtningene til de enkelte kommuner. Præcist hvor mange personer med flygtningestatus, der opholder sig i kommunen, findes der ikke en opgørelse over. Flygtningene kommer fra overvejende fra Syrien, Eritrea, Afghanistan, Irak eller er statsløse palæstinensere. Hvor mange kommer der i 2015 og 2016? Udlændingestyrelsen har beregnet, at Gentofte Kommune skal modtage 294 flygtninge i Kvoteåret går fra 1. marts til 1. marts året efter. I 2015 bød kommunen velkommen til 89 flygtninge, men stod til at skulle modtage 104. Hvordan kan jeg som borger byde flygtninge velkommen og understøtte integration med lokalsamfundet? Der er flere muligheder for at yde en frivillig indsats i forhold til flygtninge i Gentofte Kommune: Hvis du fx har lyst til at blive kontaktperson, hjælpe med lektielæsning, hjælpe med kontakt til fritidslivet, hjælpe med kontakt til det offentlige, donere en brugt cykel eller træne at cykle, så kontakt Netværkshuset, som er en del af Dansk Flygtningehjælp. Hjemmeside: eller Mail: koordination@netvaerkshuset.dk Tlf Hvis du har lyst til at hjælpe med sprogtræning af flygtninge, så kontakt Frivilligcenter Gentofte. De kan også hjælpe med at formidle til at andre foreninger og organisationer, som arbejder for en god modtagelse af flygtninge. Hjemmeside: Mail: kontor@frivilligcentergentofte.dk Tlf FAQ om flygtninge i Gentofte Kommune - marts

2 Hvis du har lyst til at være frivillig værge eller netværksperson for en ung, uledsaget flygtning, så kontakt Røde Kors Gentofte. Pia Kjølhede, mail: eller tlf Hvis du har lyst til at tilbyde samvær, samtaler, netværk, sparring til udarbejdelse af CV, fremskaffe møbler mv. eller hjælpe med praktiske løsninger, så kontakt Venligboerne for Gentofte og omegn, der er en del af et landsdækkende initiativ, som byder flygtninge velkommen til Danmark. Man melder sig ind i gruppen Venligboerne Gentofte og omegn på Facebook. Hvor kommer flygtningene fra og hvilke sprog taler de? Flygtningene kommer primært fra Syrien og Eritrea. Nogle flygtninge taler engelsk, men det er langt fra alle. De taler fx arabisk eller tigrinya. Der kommer også flygtninge fra fx Afghanistan og Irak. Hvilken status har flygtningene? De flygtninge, som kommunen hidtil har modtaget, har typisk konventionsstatus. Det vil sige, at de opfylder betingelserne for FN konventionen af 1952, hvor kriterierne for at være flygtning er oplistet. Disse flygtninge er individuelt forfulgte. Bestemmelsen er udlændingelovens 7 stk. 1 eller stk. 2. Der tildeles en tidsbegrænset opholdstilladelse på typisk 5 år. Efter 5 år kan en flygtning søge om permanent opholdstilladelse, men kun hvis vedkommende fortsat er i fare for at blive forfulgt i hjemlandet. For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal udlændinge opfylde en række krav, bl.a. have bestået en danskprøve og have haft beskæftigelse eller uddannet sig (udlændingeloven 11). Der er desuden indført regler om midlertidig beskyttelsesstatus, hvor der er tale om flygtninge, der ikke er individuelt forfulgte. I disse tilfælde gives der ophold af 1 års varighed med mulighed for forlængelse. Familiesammenføring kan først ansøges efter, der er givet forlængelse, det vil sige tidligst efter 3 år, ifølge den ny lovændring. Bestemmelsen er 7 stk.3. Hvor skal flygtningene bo? Gentofte Kommune boligplacerer flygtningene i de boliger, kommunen ejer, og de almene boliger kommunen har anvisningsret til. I det omfang kommunen ikke har mulighed for at anvise en flygtning en permanent bolig, boligplacerer kommunen pågældende flygtning midlertidigt i overensstemmelse med integrationslovens 12, 6. Kommunalbestyrelsen har den 29. februar 2016 besluttet, at flygtninge, der visiteres af Udlændingestyrelsen til Gentofte Kommune i 2016 og 2017, boligplaceres følgende steder: FAQ om flygtninge i Gentofte Kommune - marts

3 50 flygtninge i en uudnyttet hospitalsbygning på Gentofte Hospitals matrikel 60 flygtninge på Hellerupvej flygtninge i bygninger beliggende i tilknytning til det tidligere Danmarks Akvarium 200 flygtninge i de kommunalt ejede ungdomsboliger beliggende på Ved Ungdomsboligerne, Broholms Allé og Ermelundsvej 230 flygtninge planlægges boligplaceret på en række øvrige kommunalt ejede bygninger og boliger, i almene boliger som følge af øget anvisningsret og i øvrige midlertidige løsninger. Forvaltningen forhandler vilkårene for den midlertidige boligplacering af flygtninge i henholdsvis den uudnyttede hospitalsbygning på Gentofte Hospitals matrikel og i bygninger beliggende i tilknytning til det tidligere Danmarks Akvarium. Hvorfor bliver flygtninge spredt rundt omkring i kommunen? Gentofte Kommune anvender den eksisterende boligmasse til at opfylde de boligplaceringsopgaver, der er. Disse boliger er placeret i hele kommunen, og det er som sådan ikke muligt at samle flygtningene et sted, hvis man måtte ønske dette. Samtidig lægges der også vægt på en afbalanceret beboersammensætning. Eventuelle tomme kommunale bygninger indgår i den samlede portefølje efter vurdering af behov og egnethed. Hvilke krav stiller Gentofte Kommune til flygtninge og hvad sker der, når flygtningen ankommer til kommunen? Når kommunen byder velkommen til en ny flygtning, er det med en forventning om vilje til at samarbejde med kommunen og til at lade sig integrere sig i det danske samfund. I den første periode efter modtagelsen har kommunen derfor tilrettelagt en række aktiviteter, der understøtter en god modtagelse og integration. Gentofte Kommune rådgiver derudover generelt flygtninge om danske forhold lige fra indkøb, madlavning til boligforhold, transportmuligheder, affaldshåndtering, det danske sundhedssystem og det at bo i kommunen. Alle flygtninge præsenteres herudover for Netværkshuset, hvor de kan hente råd og vejledning. Kommunen samarbejder med Netværkshuset og tilbyder bl.a. grupperådgivning om bolig og økonomi. Det er frivilligt om flygtninge vil deltage i disse arrangementer. Kommunen samarbejder også med Frivilligcenter Gentofte og med Røde Kors Gentofte. Alle flygtninge bliver også præsenteret for Venligboerne for Gentofte og Omegn, som er et socialt netværk på Facebook, hvor borgere og flygtninge kan mødes. Alle flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, skal gennemgå et integrationsprogram for at sikre en hurtig integration i samfundet og på arbejdsmarkedet. Der skal udarbejdes en integrationskontrakt mellem den enkelte udlænding og kommunen. Integrationsprogrammets specifikke indhold fastlægges individuelt, men indeholder bl.a. danskundervisning, afklaring af erhvervskompetencer og jobsøgning, og deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter. Integrationsprogrammet varer højest tre år og skal gennemsnitligt være 37 timer om ugen. Programmet skal desuden indeholde danskundervisning og introduktion til det danske samfund. Man har pligt til at deltage i programmets aktiviteter. FAQ om flygtninge i Gentofte Kommune - marts

4 Hvilke krav kan flygtninge stille til kommunen? Flygtninge er berettiget til økonomisk hjælp (integrationsydelse og enkeltydelser), under forudsætning af at de følger integrationsprogrammet og ikke er i stand til at forsørge sig selv. I det omfang en flygtning har udfordringer med at forstå den information kommunen giver, skal kommunen sikre tolkebistand. Gentofte Kommune skal udpege en koordineringsansvarlig afdeling, der skal sikre overblik og sammenhæng i de mål og indsatser, der fastsættes af de enkelte forvaltninger i forhold til den samlede familie. Det er som regel Job & Ydelser. Kommunen tilbyde alle nyankomne flygtninge en helheds- og familieorienteret integrationsplan samt en helbredsmæssig vurdering hos lægen. Hvis en flygtning har en omfattende og varig funktionsnedsættelse skal kommune tilbyde indsatser, der kan understøtte den pågældende borgers behov for hjælp. Hvordan sørger Gentofte Kommune for beskæftigelse og andre aktiviteter? De fleste flygtninge bliver tilknyttet Jobcenter Gentofte, som hjælper med at afklare flygtningens kompetencer og eventuelle uddannelsespapirer oversættes og vurderes. Flygtningen skal følge danskundervisning på Sprogcenter Hellerup og det øvrige integrationsprogram. Samtidig skal flygtningen deltage i aktiviteter, som kan fremme mulighederne for at få job. Det kan fx være opkvalificering, jobtræning, virksomhedspraktik og løntilskud. Målet er hurtigst muligt at få flygtningen til at forsørge sig selv ved ordinært arbejde eller i ordinær uddannelse. I den proces samarbejdes der med udannelsesinstitutioner og diverse private aktører herunder private virksomheder. Det er en stor udfordring at finde jobmuligheder for flygtninge, som først skal lære sproget og tilpasse sig den nye hverdag i Danmark. Derfor har Kommunalbestyrelsen nedsat et opgaveudvalg, Integration af flygtninge, som i samarbejde med erhvervsliv, uddannelsessteder, frivillige foreninger og organisationer, skal levere anbefalinger til nye løsninger og muligheder for at bringe flygtninge i beskæftigelse. Se mere på: Uledsagede børn og unge under 18 år Hvor mange uledsagede børn og unge under 18 år kommer til kommunen? Kommunen har i 2015 i gennemsnit modtaget to uledsagede børn og unge under 18 år om måneden. Det forventes, at kommunen i 2016 skal modtage 60 uledsagede børn og unge. Hvad sker der med unge uledsagede børn og unge under 18 år? Langt de fleste uledsagede børn og unge under 18 år bliver placeret på kommunes døgninstitutionen Dohns Minde, Josephine Schneiders Ungdomsboliger og på en afdeling på Hjortholm Kostskole, der ligger i Fuglebjerg. Enkelte anbringes i egen bolig eller i familie- eller netværkspleje (hos ledsagende onkel eller søskende). FAQ om flygtninge i Gentofte Kommune - marts

5 Hvilke tilbud får børn og ugen? Gentofte Kommunes videnscenter for tosprogede elever, ViTo-skole, står for de uledsagede børn og unges skoleforløb. Inden for den første uges ophold i kommunen bliver barnet/den unge inviteret til indskrivningssamtale i ViTo-skole. Umiddelbart herefter starter barnet/den unge i skole. De 6-12-årige indskrives i Velkomstklassen på Bakkegårdsskolen, den årige indskrives i ViTo-udskoling på Gentofte Ungdomsskole. Hvilke krav kan de stille til kommunen? Alle børn har ret til at gå i skole, og de har en voksen, de kan have løbende kontakt med, det kan være en støtte-kontaktperson eller en kontaktpædagog på bostederne, derudover en kontaktlærer i ViTo-skole. Der lægges vægt på, at barnet/den unge kan få en så stabil og struktureret hverdag som muligt. Hvad sker der, når de unge uledsagede fylder 18 år? Der er et tæt samarbejde mellem ViTo-skole, bostederne, sagsbehandlerne i Børn og Familie, Ungecenteret, Jobcenter Gentofte samt vejlederne fra UU-Nord, tilknyttet ViTo-skole. De unge uledsagede, deres skolegang og udvikling generelt følges tæt af alle de ovennævnte parter, og der bliver løbende holdt netværksmøder, hvor den unge er med til at lægge en plan for det videre uddannelsesforløb, boforhold etc. Senest når den unge er 17½ år laves en decideret overlevering til Ungecenterets sagsbehandler og den givne UU-vejleder, der skal overtage den unge ved det fyldte 18. år. Nogle unge bliver boende på bostederne og nogle flytter i egen bolig evt. med efterværn. Den unge selv og netværket omkring den unge er med til at træffe denne beslutning. Den unge har mulighed for at fortsætte sin skolegang i ViToudskoling på Gentofte Ungdomsskole, hvis det giver mening for den enkelte unge. Hvis det vurderes at eleven skal videre til andet skoletilbud sker det i tæt samarbejde med UU-Nord og sagsbehandler, der rådgiver og vejleder ind i det videre uddannelsesforløb. Hvordan kan jeg hjælpe eller støtte en ung uledsaget flygtning? Alle uledsagede børn og unge har krav på en værge, som kan varetage barnets/den unges tarv og interesser. Gentofte Kommune har indgået et samarbejde med Røde Kors Gentofte, som har et korps af frivillige værger som også kaldes midlertidige forældremyndighedsindehavere MFI ere. I samarbejde med den uledsagede flygtning og sagsbehandleren bliver den frivillige værge matchet, og skal godkendes af Statsforvaltningen. Når den unge er fyldt 18 år er det muligt at blive netværksperson, som ikke skal igennem Statsforvaltningen. Du kan få mere at vide om at blive frivillig værge eller netværksperson ved at kontakte Pia Kjølhede, Røde Kors Gentofte, på mail: pkl@mail.dk eller tlf Hvordan kan jeg hjælpe eller støtte en ung uledsaget flygtning? Alle uledsagede børn og unge har krav på en værge, som kan varetage barnets/den unges tarv og interesser. Gentofte Kommune har indgået et samarbejde med Røde Kors Gentofte, som har et korps af frivillige værger som også kaldes midlertidige forældremyndighedsindehavere MFI ere. I samarbejde med den uledsagede flygtning og sagsbehandleren bliver den frivillige værge matchet, og skal godkendes af Statsforvaltningen. Når den unge er fyldt 18 år er det muligt at blive netværksperson, som ikke skal igennem Statsforvaltningen. Du kan få mere at vide om at blive frivillig værge eller netværksperson ved at kontakte Pia Kjølhede, Røde Kors Gentofte, på mail: pkl@mail.dk eller tlf FAQ om flygtninge i Gentofte Kommune - marts

6 Definitioner fra nyidanmark.dk Hvad er en flygtning? En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. Læs desuden nedenfor om konventionsflygtninge og kvoteflygtninge. Hvad er en konventionsflygtning? En konventionsflygtning er en flygtning, som anses for omfattet af FN's Flygtningekonvention. Ifølge konventionen er flygtninge personer, som har en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske opfattelser. Hvad er en kvoteflygtning? En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens 8. 1) Udlændingestyrelsens kvote, er de 294 flygtninge, som vi skal byde velkommen til i år (kvoteåret går fra 1. marts til 1. marts det følgende år). Her behandler Udlændingestyrelsen asylansøgningen, og hvis ansøgerne godkendes som flygtning, fordeler styrelsen herefter til kommunerne. Vi får besked ca. en måned før ankomst til kommunen om antal, oprindelsesland mv. Asylansøgerne har alle været igennem modtagelsen i Center Sandholm, hvor de er blevet registreret hos Politiet og har søgt asyl hos Udlændingestyrelsen. Herefter kommer de efter ca dage videre til et asylcenteret sted i Danmark drevet af enten en kommune eller Røde Kors i mens deres sag behandles af Udlændingestyrelsen. Det tager i øjeblikket 6-8 måneder. Tidligere tog det op til flere år. 2) FN-kvoten, efter paragraf 8 i udlændingeloven, hvor der er et andet opholdsgrundlag, og hvor flygtningen får permanent ophold. Vi modtog 3 personer sidste år fra Sydamerika og forrige år i fra Asien. I år har vi ikke modtaget nogen. Vi får normalt besked i langt tid før de ankommer. Sagen behandles i det land, som flygtningen opholder sig i. FAQ om flygtninge i Gentofte Kommune - marts