Indhold: Dragende Nyheder. udkommer: Nyt fra formanden 3. Juni - September December - Marts. Fra redaktørerne 3. En ferie i de kongeliges tegn 4

Transkript

1 9. årgang - December 2010

2 Dragende Nyheder udkommer: Juni - September December - Marts Deadline for næste blad: Den 18. februar Bladindlæg: Stof til bladet bedes sendt til janniej_rgensen@ hotmail.com Redaktør: Charlotte B. Knudsen, Birgitte Schmidt, Ditte Schmidt og Jannie Jørgensen Sats og layout: Jannie Jørgensen Indhold: Nyt fra formanden 3 Fra redaktørerne 3 En ferie i de kongeliges tegn 4 Klubinfo 6 Aktivitetskalender 7 Indkaldelse til generalforsamling 8 Stafetten 12 Theilgaardturen 15 Fra medlem til medlem 16 Tema: Bid 18 Drekis julefrokost 24 Klubartikler 26 Bibliotek 27 Tryk: Nico Reklame Forsidebillede: Litla aka. Lille tog i snevejr Bagsidebillede: Glade drenge i leg 2

3 Nyt fra formanden Igen i år deltog jeg i DI generalforsamlingen i Fredericia, igen i år der over 200 stemmer der skulle fordeles til de mange afstemninger. Den største overraskelse, tror jeg for mange, var at DI fik en ny formand. Torben Søndergård fra Fyn afløser Kim Bugge som kun fik lov til at sidde i formandsstolen i 2 år. Avlskomiteen havde stillet en del ændringsforslag, nogle forslag frafaldt Avlen ( skulle gennemarbejdes noget bedre) andre blev omformuleret, Dreki`s klubstemmer blev afgivet iht. de kommentarer og synspunkter jeg modtog - se hele ref. på DI hjemmesiden. DI Naturudvalget har vundet en kæmpe sejr - tre militære øvelsesområder bliver i en forsøgsperiode på 1 år åbnet for ridefolket - Fredericia, Næstved og Oksbøl - se artikel i næste Tölt. Kære medlemmer - Året synger på sidste vers - juleforberedelserne er i fuld gang, hestene er for længst begyndt at få vinterpels - uha hvor er de dejlige at se på. Vores klubkalender har været fyldt med mange spændende og dejlige arrangementer. Den næste store begivenhed er klubbens årlige generalforsamling - den afholdes på Ribe Vikingecenter søndag den kl Indkaldelsen og dagsordenen kommer snarest på hjemmesiden. Mød talstærkt op både unge og gamle og gør Jeres indflydelse gældende. Kære alle - medlemmer og bestyrelse - I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår Karsten Fra redaktørerne Så blev december nummeret endelig klar og man må sige, at julemåneden i sandhed gør sig flot med snedækkede marker og blå himmel. Hesten har fået pigsko på så nu drøner vi bare af sted. Herligt. I dette nummer af dragende nyheder vil du finde lidt beretninger om de arrangementer der har været i efteråret samt et tema omkring bid. God læselyst og glædelig jul fra redaktørerne 3

4 En ferie i de kongeliges tegn. For niende år i træk mødtes Dreki Vikingerne i uge 30 på Ribe Vikingecenter for at holde ferie i hestenes og vikingernes tegn. Som vanligt brugte vi en hel dag på at få etableret lejren, installeret hestene og som vanligt havde vi fået vokseværk. Nogle bruger ordet Sigøjnerlejren når de skuer udover det hele, men hyggeligt ser det ud med en kæmpe flok heste ca. 40 og alle vore forskellige boformer telte, camplet, trailere, campere, lastbiler og campingvogne i forskellige udgaver. Og ikke at forglemme vores kæmpe fælles telt. Det der er hovedårsagen til vi holder ferie på Ribe Vikingecenter, er de to opvisninger vi dagligt giver på hestene. Men der er kommet mere til hen ad vejen og i år var ingen undtagelse. Dronning Margrethe og Prins Henrik skulle i anledningen af Ribe s 1300 års jubilæum besøge Vikingecentret og her holdt så alt vi plejer næsten op. Dronningen og Prinsen skulle have en total oplevelse og den blev vi så en del af. Vi plejer: at have langhuset som vores domæne i uge 30, men ikke i år det fik nogle rigtige vikingekrigere. Så alt vores nyindkøbte bålgrej må vente med at blive indviet til næste år. Ingen vikingefest til os. Dvs. ingen vikingemad, men mad fik vi nu masser af alligevel. Og vores legendariske aftentur på hesteryg ind til Ribes Domkirke, hvor vi hærger den lokale isbutik, kunne heller ikke gennemføres pga. det kongelige besøg. Men til gengæld fik vi masser af underholdning, når Bjarne og Karen øvede sig på den kongelige rundvisning, vores formand Lis var stand-in for dronningen og alle de forskellige aktører diskuterede deres + de andres roller. Hos Ejnar fik en kovending en helt ny betydning, da han skulle være studetrækker (flot rulle fald Ejnar!!) Men den der tiltrak sig mest opmærksomhed var uden lige Kim, som blev udnævnt til kongelig trutter. Han skulle via et stort trut i et kæmpe kohorn, advisere Prinsens guide om at det var tid til at komme videre, da Dronningen jo ikke måtte vente. Kim indfandt sig stolt med det flotte horn og han blev mere og mere fortvivlet hen igennem ugen, da det eneste han kunne frembringe var et lille sødt hult elefantunge hyl. Det værste var, at stort set alle andre kunne frembringe de mest fantastiske rungende BÅÅÅÅÅÅÅT. Vi fremskaffede en dygtig hornblæser, som underviste Kim, men lige meget hjalp det. Så det endte med han måtte dele vagten med en anden som leverede båttet. Sjovt nok blandede køerne sig, så vores folk der skulle agere bønder, der stakkede og kørte hø, måtte skubbe vognen mm frem og tilbage, da de ikke kunne kende forskel på det rigtige og forkerte brøl. De kongelige skulle ikke se vores opvisning, men mange af hestene kom alligevel i aktion. Bombehunde skulle tjekke at hestene ikke skjulte bomber i skoene. Der var heste bundet op ved kroen, og selvfølgelig var der heste på storgården. Et par heste læsset til med skind skulle passere først Dronningen, så Bjarne der guidede kunne slynge sit kodeord ud Nå, så kommer der friske forsyninger til markedspladsen. Og derefter Prinsen som måtte træde til side for hestene, der skulle over broen først. Så nu kan Penni tilføje på sit CV, at selv Prinser går til 4

5 side for ham. J Heldigvis var vi også leveringsdygtige i små børn, da de også skulle bruge sådan nogle. Mathilde blev stukket af en bi, men nåede lige at blive trøstet, så hun kunne se sød ud da Dronningen passerede. Ellers var mange af os koner drysset rundt omkring, hvor vi var aktive med håndarbejdet. Andre deltog i Völvens ofring og ceremonien omkring dette. Alle var mere eller mindre i sving også med billet tjek. Dronningen og Prinsen + hele deres følge, afsluttede i Langhuset. Og et kongeligt syn var det at skue, da følget anført af politiet, mm kommer gående og i tæt sluttet trop ved siden af de kongelige går fire stolte gæs, nogle forsøgte forsigtigt at genne dem væk, men nej-nej de fulgte trop. Alt i alt en sjov oplevelse, at se hvor meget der skal arrangeres til sådan et besøg. Men vores Dronning er nu bare sød, sendte smil på smil til alle inkl. øjenkontakt, så nogen måtte bare knibe en tåre over den søde lille dame. Næste år i uge 30 har vi 10 års jubilæum, så der skal vi lave alt det vi plejer og sikkert noget andet spændende også. Kom endelig og besøg os, se vores opvisning og få en hyggelig hestesnak. Gå også ind på vores hjemmeside og se de mange dejlige billeder. Mange hilsner Fam. Caben Iversen 5

6 Dreki Sydvestjysk Islandshesteklub Bestyrelsen pr. den 17. januar 2010 Formand: Karsten Schmidt Slunden 1, Rindby Strand 6720 Fanø Tlf.: hotmail.com Næstformand: Claus Davidsen Skadehøjvej Varde Tlf.: claus@konstuktoren.dk Sekretær: Jannie Jørgensen Overby Mallevej 20, Horne 6800 Varde Tlf / janniej_rgensen@ hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Joan Møller Hansen Sviegade 18, St. Darum 6740 Bramming Tlf.: / glennjoan Bestyreslsesmedlem: Aleksander Iversen Spangsbjerghaven Esbjerg Tlf.: dj_invisibil@hotmail.com 1.Suppleant: Christina Kyhl Ringkøbingvej 271 Hindsig 6800 Varde Tlf / hedegaard271@ hotmail.com Kassér: Ulla Harbo Sønderbyvej 8 St. darum 6740 Bramming Tlf thomsenharbo@ mail.tele.dk Kontingent: 0-24 år: 75,00 kr. pr. person 25 år og opefter: 110,00 kr. pr. person Skjern Bank, Bramming: 7780 konto Udvalg: Se klubbens hjemmeside. Webmaster: Jannie Jørgensen Hjemmeside: 6

7 Aktivitetskalender Husk at medbringe vaccinationskort samt Tro og love erklæring. Dato Arrangement Yderligere info. 16. jan. Generalforsamling Findes andet steds i bladet 29. april FEIF kåring* DI s hjemmeside 8. maj Træningsstævne Mere info følger maj Dyrskue i Varde Mere info følger maj St. Bededagsstævne maj FEIF kåring* DI s hjemmeside aug. Sydjysk mesterskab - Gandur Mere info følger *Ifl. DI s kalender. Se Kalenderen er altid åben for flere arrangementer, så har du lyst til at stå for en tur eller andet, kontakt da bladet for at få det med i kalenderen. HUSK! Hver anden søndag i hver måned er der fællestur i Gelså. Yderligere information kontakt Anne Mette, tlf.: eller

8 Indkaldelse til ordinær generalforsamling den kl på Ribe Vikingecenter med følgende dagsorden. 1. Valg af dirigent og referent Hovedbestyrelsen forslår Thomas Helle som dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fastlæggelse af kontingent for 2011 Hovedbestyrelsen foreslår uændret kontingent for år Kr. 75, og op efter Kr. 110,00 5. Behandling af indkomne forslag Hovedbestyrelsen stiller forslag til vedtægtsændringer iht Bilag Valg af hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år og suppleanter for 1 år På valg er: Karsten Schmidt - modtager genvalg Joan Møller Hansen - modtager ikke genvalg Christina Kyhl - modtager genvalg 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Jan Caben Iversen og Åge Jacobsen modtager genvalg 8. Valg til diverse udvalg 9. Eventuelt Alle stemmeberettigede medlemmer over 13 år, har stemmeret, alle stemmeberettigede medlemmer over 18 år kan vælges til hovedbestyrelsen, så mød op og gør Jeres indflydelse gældende. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være indsendt skriftligt til formanden senest 3 uger ( ) før generalforsamlingen afholdes Bilag 1. 1 Navn og hjemsted Hele 1 med følgende tilføjelse: Klubben er medlem af Dansk Islandshesteforening (DI). Da DI er associeret medlem til Dansk Rideforbund under Dansk Idræts - Forbund, er klubben derfor underlagt disses love og bestemmelser. Begrundelse: Præcisering af tilknytningen til DIF. 8

9 3 Medlemskab 6. linje...er gyldig fra den dato kontingentet er betalt Ændres til Medlemskab er gyldig fra den dato kontingentet er betalt Begrundelse: Sproglig tilføjelse 4 Kontingent 4. linje Ved indmeldelse efter den 1. oktober... Ændres til Ved indmeldelse efter den 1. oktober betales 50% af... Tilføjelse: Indmeldelse efter 1. oktober giver ikke automatisk stemmeret ved den førstkommende ordinære generalforsamling i januar året efter. Begrundelse: Sproglig tilføjelse / Skal modvirke "hurtig indflydelse tilmelding"!!! 6 Ordinær generalforsamling I 3. afsnits 3. linje tilføjes... med angivelse af dagsorden og evt. indkomne forslag Er der indkomne forslag... Ændres til Er der indkomne forslag vil det fremgå af foreningens hjemmeside senest 1 uge før generalforsamlingen Begrundelse: Sproglig tilføjelse / En lettere arbejdsgang ifm indkomne forslag 7 Ekstraordinær generalforsamling... såfremt mindst 3 hovedbestyrelsesmedlemmer eller mindst 1/4 af foreningens Anmodningen skal indeholde oplysninger... Ændres til... såfremt mindst 3 hovedbestyrelsesmedlemmer eller mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede medlemmer kræver det... Anmodningen skal være skriftlig og indeholde oplysninger... Begrundelse: DIF kræver kun 1/5 / Sproglig tilføjelse 9

10 8 Hovedbestyrelsen Sidste sætning i 8 slettes Tilføjelse: Foreningens hovedbestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtigelser og har ikke ret til eller krav på nogen del af foreningens overskud, formue eller udbytte. Begrundelse: Præcisering af hæftelsen i foreningen 9 Valg Hvert hovedbestyrelsesmedlem vælges... Revisor og revisorsuppleant Ændres til Hvert hovedbestyrelsesmedlem vælges for en 2 årig periode. Formanden og 1 hovedbestyrelsesmedlem i ulige år og 3 hovedbestyrelsesmedlemmer i lige år. Revisor og suppleant Begrundelse: Præcisering af valgproceduren 11 Forretningsorden Ændres til 11 Forretningsorden og tegningsret Begrundelse: 11 skal omhandle tegningsretten Klubben tegnes af formanden... Ændres til Klubben tegnes af formanden og i dennes... Begrundelse: Sproglig omformulering 12 Vedtægtsændringer I 1. linje slettes... og bestemmelse om klubbens omløsning I 4. linje slettes... eller opløsning af klubben Begrundelse: Opløsning af klubben er et særskilt punkt og samles under 13 10

11 13 Klubbens opløsning 13 omformuleres til følgende ordlyd Foreningens opløsning kan foretages når beslutningen herom træffes på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til at varetage klubbens opløsning kræves at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede og at 3/4 af dem stemmer for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget med 3/4 majoritet, uanset antal af stemmeberettigede medlemmer der er til stede. Ved opløsning overdrages klubbens eventuelle midler til Esbjerg Idrætsråd. Den ophævende generalforsamling vælger ved simpelt flertal 2 likvidatorer der overdrager klubbens midler til førnævnte valgte instans. 11

12 Stafetten Jeg hedder Louise Friis og bor på et lille landsted mellem Ribe og Roager. Her har vi et blandet hestehold, foruden to hunde (og pt. 5 hundehvalpe fire til salg, hvis det har interesse J), to katte, to marsvin, en hamster, fisk og formentlig snart et par kaniner. Min mand og jeg flyttede fra København til Ribe juni 2009, og næsten før vi havde vores møbler i hus, havde jeg fået installeret fire heste. To islændere til min mand og jeg, og en welsh pony til min datter. Den havde føl ved siden, så det måtte vi jo da også så lige købe med. For nylig har vi endvidere erhvervet en Fjordhest på 19 år til min datter. Vi har en stald med 4 bokse, men lavede ret hurtigt en løsdrift af metallåger, samt det trægulv vi havde brugt, da vi holdt vores bryllup hjemme! Vores islandske heste er Maistjarna: en rødblak hoppe på 7 år med god fremadaddrift og et virkelig dejligt temperament. Frisk på at lave noget, selvstændig og stort set ikke bange for noget. Kort sagt en ukompliceret dame. Sådan har det ikke været med Vinur: en sommerbrun (eller hvad det nu hedder) vallak på ligeledes 7 år. Han har en dejlig tølt og en rigtig dejlig rund galop; men han er en følsom og til tider lidt uopdragen hest. Han har ikke været glad for at ride ud hjemmefra uden de andre heste, og når vi er ude har han kigget nervøst på det meste og gået meget langsomt fremad. Det er heldigvis blevet bedre og bedre, efterhånden som vi har tilbragt mere tid sammen, og hans selvtillid er øget. Jeg selv havde redet stor hest on/off en del år og kun prøvet islændere nogle få gange, og min mand havde aldrig redet før. Det var derfor udfordring for os at begynde at ride islandske hest. Det var ikke altid ligetil at finde gearene, og min mand skulle igennem de obligatoriske fald, med deraf følgende pauser, mens hånd og ribben kom sig. Eftersom han desuden arbejder i København, og jeg har ikke har kunnet finde tid til at ride to heste i ugens løb, er det gået langsomt med træningen. Sidste vinter red vi ikke så meget, da vi ikke var trygge ved sne og is, så hestene blev rundere og rundere. Det blev nok heller ikke bedre af, at 12

13 de fik lidt godt hver dag, ligesom den araber vi havde opstaldet. Det skulle de jo absolut ikke have haft! I løbet af foråret begyndte vi dog at ride mere og mere og har haft nogle virkelig dejlige ture i skoven. Vi rider meget i Stensbæk og Gelså plantage og kan heldigvis også ride ud hjemmefra over naboens marker, så vi slipper for at ride langs den befærdede Roagervej. I sommer var vi to uger i Thy med hestene og fik et tættere forhold til dem. Da besluttede vi også at bytte hest, så min mand fik Maistjarna, som hans ellers i starten havde været betænkelig ved på grund af hendes fremaddrift, og jeg Vinur. Det har været en stor succes og det er tydeligt at Vinur har godt af den mere erfarne rytter på ryggen. Nu kan jeg ride begge heste ud alene uden konflikter. Det er dejligt at dele denne interesse med sin mand (og datter, når hun har lyst); men det har bestemt også været en udfordring at prøve at lære at ride islandsk hest. Til tider har jeg drømt om at ride gennem skoven på en 3-gænger, som er nem at få i trav og galop, og hvor man i øvrigt ikke er i tvivl om, hvilken gangart der rides. Der har ligget meget arbejde (og det gør det stadig) i at prøve at få taktrene gangarter frem; men når det så lykkes, er det til gengæld også fantastisk, og så ville jeg bestemt ikke bytte vores trivelige pelsdyr ud med en 3- gænger. Det, jeg desuden sætter så stor pris på ved den islandske hest, er, at de opfører sig næsten ens, uanset om det er 2 dage eller 2 uger siden, de sidst er blevet redet. De er hårdføre og nøjsomme, og deres størrelse og sikre ben gør, at jeg føler mig utroligt tryg på ryggen af dem trods ujævnt og glat terræn. 13

14 Hvis jeg havde tid, ville jeg gerne ride hver dag, og jeg så da gerne, at vores heste var slankere og i bedre form samt bedre gangartstrænede; men det er dejligt, at jeg ikke SKAL ride hver dag, og jeg alligevel får en god ridetur på dem og ikke skal starte forfra hver gang. Min mand spurgte forleden: hvornår må jeg egentlig kalde mig rytter? Tja, hvornår må man det når man er faldet af x antal gange, har redet så og så længe eller rider så og så tit, har deltaget i konkurrencer.? Jeg tænker, at det er vel, når man kan sidde på hesten og har en fornuftig idé om, hvad det er man skal få ud af det, og hvordan man kan få det på hestens præmisser. Nu til vinter har jeg mod på med lidt fornuftigt fodtøj på hestene at vove mig mere ud i sneen og glæder mig til nogle smukke ture i skoven. Vi får nu og da lidt undervisning af min kusine, som har redet islandsk hest det meste af sit liv, så vi fortsætter træningen og håber at kunne have nogle lidt slankere heste med lidt mere finpudsede gangarter, når vi går et nyt forår i møde. Jeg sender stafetten videre til Heidar Hafdal 14

15 Theilgaard turen d. 17. oktober Det er altid spændende hvordan vejret arter sig når der er arrangeret tur. I år var vi heldige. Rimfrosten hang i manen og solen skinnede fra en skyfri himmel og ikke meget vind. Det var perfekt. Der skulle tages vigtige beslutninger om hvor meget tøj man skulle have på. Heldigvis besluttede jeg at lade vinterjakken blive hjemme. Kl. 10 var vi klar til afgang. 12 rytter + der ville støde endnu 2 til i marbæk Vi red i middel tempo til Marbæk gennem skoven og ned til vandet. Det er altid spændende hvordan stranden er. Om det er høj eller lav vandet? Er underlaget til en god galop? Det er rart at ride når der bliver holdet nogenlunde orden i geledderne. Hesten bliver ikke så ophidset og det er mig der bestemmer farten ikke min hest. Efter 2½ time var det godt at spise varm suppe og få en masse heste snak. Tak for en dejlig tur. 15

16 Fra medlem til medlem Dit navn? Rudi Theilgaard Hansen 71 år and still going strong! Hvor bor du? Nordre Tøbølvej 2, Esbjerg V Hvor længe har du redet islandsk hest? 7-8 år Har du selv hest og hvor mange? Jeg har 4 stykker. To på 1½ og 2 som bliver redet Hvilken sadle bruger du? Det kan jeg ikke svare dig på. Men jeg fortælle, at jeg købte den brugt af Helle Martin og jeg er glad for den! Hvilken dyrlæge bruger du? Tarp dyrlægerne en ny én der hedder Gitte Hvorfor har du valgt at ride islændere? Det var faktisk tilfældigt. Det startede med at jeg havde shetlandsponyer, så nordbaggere og nu er det islændere. Men jeg kunne ikke finde på at skifte igen. Hvilken form for ridning er du til? Tur ridning Helst forrest! Hvad bruger du Dreki til? Til at møde gode venner Gode råd til andre? Overhovedet ikke. Jeg har det sådan med ridning, at vi vil alle sammen gøre det bedste og så skal vi bare være tilfredse med det vi har 16

17 17

18 Tema: Bid Temaet BID til hesten spænder vidt og der er mange aspekter at belyse, man kan komme ind på; biddets betydning, funktion, hvorfor og hvordan vi bruger det, typer af bid, hvad må vi ride med til konkurrencer, hestens mund og biddet, konsekvenser for hesten og hvordan vælger man det rigtige bid til sin hest. Følgende er kun en kort beskrivelse af de nævnte punkter i forhold til hvad der findes af undersøgelser og forskning på området. Funktion: Biddet er en af de vigtigste hjælpere vi har udover rytterens sædeindvirkning, schenklerne og stemmen. Biddet fungerer ved at lave et tryk i hestens mund, på laderne og tungen. Nogle bid indvirker også på hestens nakke, næseryg og kæbe. Biddet er en vigtig del i vores udstyr, ligeså vigtig som sadlen og det er også ligeså vigtigt at biddet passer hesten. Hvis biddet ikke passer ordentligt, kan det give sår i hestens mund eller betyde at hesten gør modstand under ridningen og dermed få spændinger ned gennem nakken og ryggen. 18

19 Følgende viste steder trykker biddet i hestens mund, når du trækker i tøjlen: 1. Laderne, er det område af gummerne i underkæben, hvor der ikke er tænder. Laderne er meget følsomme, især forrest. Ved konstant hårdhændet tøjleføring kan der opstå hård hud og sår og i værste fald kan den bagvedliggende knogle splintres. 2. Tungen, en stærk og smidig muskel, som er meget mere følsom langs kanten end midtpå. Tungen varierer meget i størrelse fra hest til hest, hvilket der skal tages hensyn til, når man vælger bid. Tungen skal have plads til at ligge afslappet i munden på hesten. 3. Mundens loft, et meget blødt og følsomt område. Hvis der bliver lagt for meget pres på her, vil hesten gøre sit bedste for at undgå kontakt med biddet. Formen på loftet varierer også fra hest til hest og det skal man også tænke over ved valg af bid. 4. Læberne og mundvigen, tryg herpå kan gøre at hesten åbner sin mund og vedvarende hårdhændet tryk giver ømhed og rifter i huden. Biddets vigtige funktion og konsekvenserne af forkert brug eller størrelse, gør det vigtigt at finde det rigtige bid til sin hest. Det rigtige bid: Der findes rigtig mange forskellige typer bid og det kan være lidt en jungle at finde rundt i. Som det vigtigste kommer biddets størrelse, det skal passe til hesten. Er biddet for smalt, risikerer det at nive hesten i mundvigen, og er det for bredt vil det køre frem og tilbage uden at have tilstrækkelig effekt. 19

20 Størrelsen på bid til islændere er oftest mellem 10,5 og 12,5 cm. Udover bredden er der tykkelsen, til hestens mund; Det skal sidde godt i hestens mundvige, der skal være en halv cm af biddet synligt på hver side af hestens mund. Det skal have den rigtige tykkelse til mund hulens størrelse. Det skal ligge godt omkring munden, når der ikke er tøjlekontakt. Her spiller altså og justering af nakkeremmen ind. Fingerregel, der skal være en let smile rynke i hestens mundvig. Ved ungheste kan det være en fordel at biddet ikke hænger for langt nede i munden, indtil de har vænnet sig til det. Passer dit bid? Tegn på at biddet ikke passer din hest kan eksempelvis være, hvis den; går over eller under biddet, eller går med åben mund. Hvis den ikke reagerer på tøjlen, eller river tøjlen ud af din hånd. Munden skummer ikke, eller skummer for meget, måske kun i den ene side. Eller hvis den får tungeproblemmer, rækker tunge, trækker tungen tilbage eller tager tungen over biddet. Hesten er godt tilpas med sit bid, hvis den reagerer let på biddet og mundvandet bliver til hvidt skum, der sætter sig om læberne. Forskellige typer bid: Som før beskrevet findes der rigtig mange typer bid. De mest brugte er i dag de tredelte trensebid. Det tredelte trensebid har en blid indvirkning med et glat led midtpå. Biddet lægger sig omkring hestens tunge når der holdes i tøjlen og giver derfor mere plads i hestens mund end et todelt trensebid. Det letter trykket på laderne og risikerer ikke at genere hesten i overmunden, dog skal man passe på, at biddet ikke bliver for bredt til hesten og at midterleddet ikke må være for stort, da det derved kan trykke sig ned i hestens indvendige læber og give dybe sår. Især det sidste har vist sig (efter mundundersøgelser ved stævner for islændere, Tølt nr ) ofte at være et problem og det skyldes at mange tredelte bid ikke er designet til den lidt mindre islændermund. 20

21 Det todelte trensebid er det tidligere mest brugte bid, men da man fandt ud af, at hestens mund ikke var helt så stor og man risikerede at biddet knækkede op i en spids i gangen når der bliver taget i tøjlen. Det kan være godt for nogle heste, som føler ubehag ved for stort tryk på tungen og med det todelt trensebid risikerer man heller ikke at det laver sår på den indvendige side af læberne, har skal man så bare passe på det ikke bliver for bredt til hesten så der opstår nøddeknækkereffekt. Muffebiddet er godt set i forhold til, at det forhindrer at biddet og bidringen kan nippe hesten i mundvigen. Muffebiddet bevæger sig ikke helt så meget som bid med ringe og hvis ens hest er meget aktiv kan den glidende bevægelse et bid med ringe giver, være en fordel, da det giver den noget at tænke over. Det kan dog også opmuntre hesten til at lege for meget med biddet og i de tilfælde kan muffebiddet være et godt alternativ. D-rings bid, er lidt lig muffebiddet og kan fås i flere varianter. Som muffebidet giver D-ringsbid en hurtigere og mere præcis bevægelse end bid med ringe. Biddet er godt, hvis hesten har fyldige læber, da der så er mindre risiko for at det trykker der. Nogle D- ringsbid fås med ringe, hvori nakkeremmen sættets i øverste hul og tøjlen i nederste (fås i mylerbid) og her giver biddet en lille stangeffekt med et lille træk op til hestens nakke. Tungebid. Enkelte heste og nogen ungheste kan have problemer med at holde tungen under bidet og som en start kan det afhjælpes ved brug af et tungefriheds bid eller bid med "sut". Bid med dobbelt sut er til seriøse tunge problemer. Her kan man starte med den største plade vendt mod ganen og når det går fint, trappes ned ved at vende den lille plade mod ganen. Senere kan man normalt gå over til et tungefrihedsbid evt. først stor frihed og senere mindre. De fleste heste kan efter nogen tid gå på et almindeligt bid, hvilket der også bør stræbes efter. 21

22 Islandsk stangbid og Hackamore To vidt forskellige bid, men de har det tilfælles, at de begge har en stor stangeffekt, som giver hesten et træk i nakken. Det islandske stangbid ses ofte brugt til konkurrencer, hvor det kan hjælpe til den sidste nakkebøjning i tølten. Kæden kan strammes i alle niveauer, men må aldrig spændes så meget, at der ikke længere er en lige linje fra hestens mund til rytterens hånd (og underarm). Dvs. stangen må ikke pege mod jorden, når tøjlen strammes. Begge bid er kun tilladt i de høje klasser til konkurrencer. Hackamore er en bidløs anordning og kan bruges til heste med meget følsom mund. Virker meget kraftigt på næseryggen og der er observeret brud på næseryggen ved heste dom er blevet redet forkert med dette bid. Det skal derfor bruges meget varsomt. Gummibid, et udelt gummibid med lige mundstykke er et meget mildt bid. Det er meget nyttigt, hvis hesten skal lære at have tillid til at gå til biddet, da det opmuntrer den til at fremad og skubbe tungen mod biddet. Jo blødere materiale, jo bedre virker det. Ulempen er, at man ikke kan bruge hver side adskilt, hvilket kan give problemer, hvis man har svært ved at styre hesten. Her kan det let delte gummibid der er sat sammen med en gennemgående stålwire, være en løsning. Bidløst, og endeligt kan man ride uden bid. Her findes efterhånden et stort udvalg af bidløse trenser som f.eks. indvirker vha. et par ringe ved næsebåndet. Der findes selvfølgelig rigtig mange typer bid udover de viste og materialet de er lavet af varierer også meget. Argantan bid er populære fordi de fremmer hestens spyt produktion, det samme kælder kobber. Her skal man dog holde øje med om hesten udviser allergiske reaktioner, som pels tab og hudlidelser omkring munden. Sweetiron bid arbejder på samme princip og ellers er hovedparten af bid lavet i rustfrit stål. 22

23 Tilladt til stævner? DI ridereglement siger følgende: Ethvert bid kan bruges som en del af ethvert hovedtøj så længe det er lavet til ridebrug (ikke til kørsel eller enhver anden brug), er accepteret til ridning af islandske heste, passer hesten og bruges korrekt, ikke er på FEIF s liste over forbudte bid og hovedtøj (link: Alle bid der er forbundet med tøjlerne med stænger. ringe eller lignende, der bruges som vægtstang er kun tilladt i T.1, T.2, T.3, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2. FS1, alle pasdiscipliner og AL 1. Intet må påhæftes biddet andet end bidbeskyttere eller kædebeskyttere, og intet andet er tilladt i hestens mund. De sidste par år har der til stævner været stor fokus på for hård ridning specielt i forhold til hård hånd, og dommerne kan på den baggrund udstede gule kort. Efter en disciplin er der oftest tjek af hestenes mund og hvis dommerne finder sår i munden udløser det også gult kort. Hestens mund - tænder: - er et helt kapitel for sig. Men hovedregel, få hesten tjekket årligt for tandspidser, så du undgår ubehagelige oplevelser med bid for din hest. Mht. til hestens mund varierer udformning og størrelse fra hest til hest, som før beskrevet. Du har mulighed for at tjekke str. på din hests mund og derved få en idé om, hvor tykt et bid der egner sig til hesten (altså bidets diameter der hvor det sidder sammen med bidringene). Mellemrummet mellem laderne i over- og undermund når hestens mund er lukket, giver et fingerpeg om den maximale bidtykkelse hesten kan bruge. Man måler størrelsen ved at skille læberne ad, når munden er lukket og mærke med fingeren mellem gummerne i det område, hvor biddet plejer at ligge. Samtidig tjekkes størrelsen på tungen da det har stor betydning for, hvor tykt et bid der er plads til. Især hvis hestens gane er flad og ikke opadbuet. Husk og Pas på Lyt til hesten - hvis den går afslappet med biddet, tygger forsigtigt og har tungespidsen placeret forrest i mundhulen (det er denne adfærd der forårsager små luftbobler i spyttet og gør det skummende) så er man på rette vej. Tjek dine bid Tjek hestens bid for skabe kanter og ru overflade, et bid kan blive slidt og få skaber kanter især ved overgangen til midterleddet (ved tredelte bid) og en ru overflader der hvor biddet ligger på hestens lader, opstår især hvis hesten tygger meget på biddet. Løsen dit næsebånd Pas på ikke at ride med for stramt næsebånd, da det kan få hesten til at bide sig selv på den indvendige side af kinderne! Og husk der er ikke noget bid som er blødere end den hånd der fører det. 23

24 Drekis julefrokost 2010 Lørdag den 27. november var der atter lagt op til en herlig fest i Dreki-regi. Den årlige julefrokost er ved at have opbygget sig en del traditioner med fantastisk mad, god musik, nok af de våde varer, danseglade mennesker og den vildeste pakkeleg man kan forestille sig. Alt sammen ingredienser til en super god aften. I år var det dog lidt klumper i strømmen, men hvad gør det når vi sagtens kan synge selv. Endnu engang tak til festudvalget for at få dette arrangement på benene. 24

25 25

26 Klub artikler Husk at der er mulighed for at købe det nye klubtøj inden foråret og sommerens mange aktiviteter går i gang. T-shirts: i farverne rød og koksgrå i str. S.- XXL, både i herre- og damemodeller. Der er påtrykt Dreki s logi i hvidt på højre bryst. Soft shell jakker: i sort. Jakkerne fås i str år samt str. S.- XXL, også i både herre- og damemodeller. På jakkerne er der broderet Dreki s logo, i hvid, på høje bryst, på børnestørrelserne på højre ærme. Tøjet har til huse hos Ulla Harbo og kan herigennem bestilles. Hvis der skulle være udsolgt i de forskellige størrelser, vil der blive mulighed for at forudbestille, men det bliver først sendt til tryk, når vi kommer op på et min. antal på 25 stk. for T-shirts og 50 for jakkerne. Priser på T-shirt kr. 85,- Priser på Jakker kr. 430,- Materialeforvalter: Ulla Harbo Sønderbyvej 8 St. darum 6740 Bramming Tlf

27 Bibliotek Bøger til udlån blandt klubbens medlemmer. Foreløbig har vi: 1. Over grus og græs af Marit Jonsson Karins Ryttertips. Ridning af islandske heste af Karin Hassing. Ridning på islandske heste af Ellen Tamdrup Forstå din islandske hest af Rikke Schultz. Fra rytter til hest kropssprog som kommunikation af Gitte Naldal. 6. Trailerlæsning - gennem tillid og gensidig respekt af Gitte Naldal. VIDEO VM video fra 2003 Stambøgerne fra 1996 frem til RID reglementet. Alle disse herligheder har til huse hos vor bibliotekar: Christina Kyhl Ringkøbingvej Varde Tlf.: / Eventuelle portoudgifter m.m. afholdes for låners regning. God læselyst! 27

28