Beretning Grundejerforeningen Tømmerupvangs ordinære generalforsamling d. 20. april 2006

Transkript

1 Havde vi været til aktionærmøde i Amagerbanken, som holdes i Bella Center kunne dirigenten prale af, at køkkenet i øjeblikket er i færd med at pille gud ved hvor mange kilo rejer til rejemad osv. Det kan jeg godt nok ikke, men jeg kan prale af, at vi har fået lagt 216 tons asfalt at typen pulverasfalt t8 på vores 800 meter vej. Og at bestyrelsen har holdt vejsyn 13 gange og altså gået 10,4 km i foreningen. Så vi kender næsten hver eneste skæve chaussésten og ujævnhed i vejen. Herudover har vi deltaget i 5 bygge- og klagemøder med Gundtofte & Bech og 1 med kommunen vedr. kloaker. Bestyrelsen har tilsammen sendt 113 mails i årets løb samt taget 56 fotos som dokumentation i forbindelse med vejprojektet. Endelig har der være foretaget 10 opgravninger i vores fortove siden seneste generalforsamling. Vejprojektet Det er jo nok svært at skjule, at opgaverne i bestyrelsen i den forløbne sæson hovedsageligt har koncentreret sig om vejprojektet, som jeg skal vende mere uddybende tilbage til. Fællesarealet Som tidligere år arrangerer bestyrelsen oprydning på fællesarealet kl søndag d. 21. maj 2006 Der vil ligeledes blive soigneret i bevoksningen og såfremt der er medlemmer i foreningen der ønsker at stå for afbrænding af Skt. Hans bål fredag d. 23. juni, vil vi lade brandbart materiale ligge og hjælpe med at søge tilladelse til afbrænding af bålet. Alternativt køres alt materiale til containerpladsen. GrundejerSammenslutningen Vi har naturligvis også taget os af de tilbagevendende opgaver som f.eks. deltagelse i møder i Grundejersammenslutningen. Emnerne på møderne i år har været veje, vejbelysning og kloaknet i kommunen, hvor blandt andre teknisk chef i Tårnby Kommune Raymond Skaarup deltog. Vejbelysning I Tårnby Kommune betaler kommunen strøm og vedligeholder lysmaster på alle veje. På private fællesveje skal grundejeren selv betale. Det skulle også gælde hos os her i Tømmerupvang. Men der er en bestemmelse i loven, som giver kommuner mulighed for at betale, hvilket Tårnby Kommune gør. fp Side 1

2 Der er også en bestemmelse som siger, at kommuner, som alle andre, skal betale energiafgifter til staten. Men hvis et privat selskab betaler udgifterne til el skal der ikke betales energiafgifter til staten. Så Tårnby Kommune undersøger i øjeblikket, om der kan stiftes et privat selskab så kommunen, og dermed borgerne, kan slippe for at betale energiafgift. På Kongelundsvej vil der i løbet af året blive gennemført et forsøg med at reducere lysintensiteten i hver enkelt pære i stedet for, som nu, at slukke hver anden pære om natten. Det skulle både reducere elforbruget og fordele lyset bedre ud over vejbanen. De lysmaster af træ der fortsat findes i kommunen udskiftes løbende, således at kablerne, hvor det er muligt, lægges i jorden. Flere master end beregnet er i så dårlige forfatning, at de skal udskiftes så hurtigt, at det kræver en tillægsbevilling på kr. 1,5 mill. Det er så slemt, at det flere steder, kun er ledningerne, der holder masterne stående. Projektet er ikke helt problemfrit, idet, det ikke kun er Tårnby Kommune der ejer master og dermed har råderet over dem. Københavns Energi ejer også master i kommunen. Hvem der ejer masterne kan ses på antallet af ledninger. Master med 3 ledninger ejes af Tårnby Kommune og master med 4 ledninger ejes af Københavns Energi. Nu til kloaknettet i kommunen. Vejrliget har gennem de seneste 100 år ændret sig, så det regner kraftigere end tidligere. Det betyder, at hovedkloakledningerne ikke længere kan tage trykket, så den planlagte udskiftning fremskyndes. Når kloakkerne udskiftes, nedlægges dobbelte kloakledninger som her hos os på Vestamager. Én ledning til overfladevand og én til spildevand. I Kastrup er der kun én ledning til både overflade- og spildevand. Hvilket giver problemer ved kraftige regnskyl. Det skal dog siges, at i vores veje i foreningen er der ikke to ledninger. Der er en til spildevand og vores rendestensbrøndene fungerer som sivebrønde, så overfladevandet ledes direkte i jorden. Vores spildevand ledes til rensningsanlægget i Kastrup via 65 pumpestationer. Rensningsanlægget i Kastrup er døgnbemandet og ved større kraftige længerevarende regnskyl indkaldes ekstra mandskab. Vandet styres manuelt ud ind i rensningsanlægget og derfra ud i Øresund via regnvandsbassiner i bl.a. lufthavnen. Vandet må ikke ledes direkte i Øresund, men skal igennem rensningsanlægget først. Ellers udløses en miljøbod fra Amtet. Såfremt et regnskyl udløser en oversvømmelse er kommunen først erstatningspligtig når vandet når stueplan. Der er afsat kr. 11 mill. i 2005 og kr. 8 mill i 2006 til renovering af kloakledninger. I øvrigt er det forbudt at lede overfladevand fra faskine på grunden til offentlig kloak. Kommunen er opmærksom på, at dette er udbredt på Vestamager, hvor grundvandet står højt. Det betyder, at det offentlige kloaknet skal dimensioneres unødigt stort. Kommunen sætter ind mod dette i løbet af 2006! fp Side 2

3 Som alle ved, nedlægges Amterne. Det får bl.a. betydning for Tårnby Kommune, idet vedligeholdelse, belysning og snerydning af amtsvejene overgår til kommunen. Hos os er det Kongelundsvej, Englandsvej, Amager Landevej og Kystvejen. Vedr. veje er Otto Brahes Allé endelig ved at blive etableret. Hos os selv har kommunen fyldt lunker op udfor gangstierne til Oliefabriksvej, så vi gå over vejen i regnvejr uden at få en sok. Dette er sket efter henvendelse fra medlemmer i foreningen. Bestyrelsen mailede til teknisk forvaltning og inden for 3 uger var arbejdet udført. Diverse meddelelser Bestyrelsen har også i år måtte henvende sig til medlemmer i foreningen m.h.t. at holde vej og fortov ryddeligt og hækken klippet. Kort tid efter henvendelsen var tingene i skønneste orden. Vi håber ikke, at de pågældende medlemmer tager henvendelsen fortrydeligt op, vi mener blot, at medlemmerne sætter pris på, at foreningens fortove og veje fremtræder indbydende. Vi har ligeledes fået henvendelse fra medlemmer vedr. støj. Et medlem følte sig meget generet gennem længere tid. Også dette problem blev løst, men ikke uden stor irritation og ærgrelser. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at slå til lyd for, at vi ikke generer hinanden med unødig støj. Det bør jo ikke være nødvendigt at henvise til diverse regulativer vedr. støj. Når det gælder parkering på vores fælles veje har vi også fået henvendelser fra både medlemmer og personer ude fra. Det er den gammelkendte problemstilling med aflevering og afhentning af børn til skolen og dagpleje hos beboere i foreningen. Nogen har den opfattelse, at bestyrelsen kan sætte sig ud over politivedtægten og påtale hændelser direkte til de implicerede parter. Det kan vi naturligvis ikke. Men vi kan henstille til, at medlemmerne, ligesom med støjen, overholder gældende regler og love. Og i øvrigt gebærder sig med fornuft og tager mest mulig hensyn til andre mennesker. M.h.t. parkering må vi alle sammen medvirke til, at vi selv, og de der besøger os i bil ikke genere andre. Og så den helt traditionelle gamle traver: Husk lige posen til hundelorten! Ja, flere medlemmer har henvendt sig med dette emne. Jeg kender ikke omfanget af problemet, men tænk over det. I år har det været vinter med snefald flere gange og hård frost i en lang periode. Men vores indsats m.h.t. til snerydning er vist ikke helt på omgangshøjde med lovgivningen! Lovgivningen er der ingen undskyldning for ikke at kende, den genoptrykkes hvert år i lokalaviserne. Det er heller ingen undskyldning, andet end dovenskab, for ikke at rydde vej og fortov, så vi alle sammen kan færdes sikkert og trygt på vej til og fra arbejde. Vi skulle jo også gerne kunne sende vores børn sikkert i skole og til fritidsaktiviteter. Der var faktisk så meget sne på vores veje i en lang periode så det flere steder ikke var muligt at cykle! Eller for den sags skyld, benytte handicap-køretøjer. Det kan vi gøre bedre! De medlemmer der har ryddet sne, behøver ikke føle sig truffet. Jeg er også opmærksom på, at medlemmer på grund af alder kan have svært ved at rydde fortov og vej rettidigt. fp Side 3

4 Og så til vejprojektet Det hele begyndte med, at vi fik en færdigmelding fra kommunen vedr. opgravningerne på hjørnet af stamvejen og tværvejen ud for nr. 1 i forbindelse med den ny bebyggelse Hyld Ager. Vi var absolut ikke tilfredse med retablering af fortov foretaget på begge side af vejen. Dette påtalte vi over for kommunen, som i løbet af en måned udførte arbejdet i en kvalitet som bestyrelsen kunne godkende. Inden igangsætning af vejprojektet havde vi overvejelser om, hvorvidt det ville være fornuftigt at få tv-inspiceret vores spildevandsledninger for at konstatere om de er tætte. Bestyrelsen havde tidligere kontaktet kommunen for at få et råd. Kommunen mente imidlertid, at spildevandsledningen er i fin stand. På dette tidspunkt vidste vi ikke, at overfladevand og spildevand ikke ledes væk i én og samme ledning som i Kastrup. Så vi skulle nu se, om vi kunne finde to de ledningen på vores tegninger. Vi kunne kun se den ene ledning. Vi fik etableret et møde med teknisk forvaltning for at få hjælp. De kunne imidlertid fortælle, at der ikke findes en ledning til overfladevand fra rendestensbrønde. Rendestensbrøndene fungerer jo som sivebrønde. Så da kommunen sagde god for spildevandsledningen og rendestensbrøndene er sivebrønde valgte vi at spare de kr ,- det ville koste. Inden projektet blev igangsat, vurderede vi i bestyrelsen, bl.a. på opfordring af et medlem af foreningen, om vi skulle tage kontakt til medlemmerne og DONG. Dette for, eventuelt at få en aftale i stand om, at de medlemmer, der i øjeblikket ikke har naturgas, inden projektets start kunne få skudt rør fra hovedgasledningen og ind på grunden for at undgå en senere opgravning i den nye asfalt. Betalingen for dette kunne måske udskydes til senere, når en eventuel etablering af naturgas ville blive en realitet. Vores vurdering blev, i øvrigt i samråd med Gundtofte & Bech, at dette ikke kunne nås inden projektets start. Startskuddet til vejprojektet lød 5. juli 2005 med underskrivelsen af aftalen med Gundtofte & Bech som entreprenør og rådgiver med grundejerforeningen som bygherre. Udgangspunktet for aftalen var det tilbud og den økonomi, som blev vedtaget på sidste års generalforsamling. I husker sikkert alle sammen at den første opgave i projektet var, at få rettet kant- og chaussésten samt brostensbånd op. Vores første vandring på vejene bestod i at mærke op til dette. Det gjorde vi med hvid vandopløselig maling, som ville forsvinde af sig selv efter kort tid. Som I måske husker, regnede det en del først på sommeren så kort tid skulle tages helt bogstaveligt. Vi måtte ud to gange! I øvrigt er det ikke helt nemt at vurdere, hvornår en kantsten er i lod eller ikke. Og med 800 m vej er der altså ca. 1,6 km kantsten at vurdere på. Vi håber, at alle medlemmer er tilfredse, for som Amin Jensen sagde i Hit mad sangen : Vi kan ikke lave det om. Enkelte medlemmer valgte at få rettet fliser op og omlagt chausséstensbånd i hele grundens længde for egen regning. Herefter gik det hele så i gang med affræsning af kørebane, udskiftning af triangeldæksler og rendestensriste og til sidst udlægning af asfalt. Vi er opmærksomme på, at enkelte medlemmer ikke blev behandlet helt af Colas som vi kunne have ønsket det. Disse medlemmer fik desværre utilsigtet gener i forbindelse med udlægningen af fp Side 4

5 asfalten. Bestyrelsen søgte efter bedste evne, at få rettet op på dette og håber, at det er lykkedes. Vi har i alt fald ikke nogen åbne sager. Der var afleveringsforretning I den forbindelse har vi påtalt en række opgaver, som ikke var udført til bestyrelsens tilfredshed. Det gjaldt f.eks. rensning af fortovsfliser, indkørsler, opretning af brostensbånd, oprensning af rendestensbrønde, som var fyldt med asfalt og andre gode sager samt udlægning af chaussésten, som flere steder lå meget løst. Asfalten, slidlaget som det rettelig skal kaldes, har nu ligget nogle måneder, og det ser fortsat rigtig pænt ud. Den er i hvert fald alletiders til rulleskøjter. Nogen tid efter at den første frost satte ind, viste der sig revner i slidlaget, til bestyrelsens store undren og irritation. Vi har ikke målt længden på revnerne, men jeg vurderer det til mellem 100 og 150 m i alt. Det ser ud til, at revnerne følger de tidligere opgravninger til naturgas. Underlaget for slidlaget bevæger sig ikke helt ens i frostvejr i hele vejens bredde. Altså i de tidligere naturgasudgravninger og i den oprindelige vejkasse. Da vi opdagede revnerne, stod vi med en forfalden faktura til Colas på kr ,-. Vi valgte at tilbageholde kr ,-, som kan henføres til slidlaget, indtil vi havde fået en fornuftig ordning med Colas vedr. revnerne. Vi kontaktede Colas, som har udført arbejdet, og Gundtofte & Bech som har rådgivet os for, at klage over det udførte arbejde. Begge redegjorde for, at det er helt normalt, at der opstår revner i slidlaget, hvor underlaget, vejkassen, ikke er ensartet i hele vejens bredde og længde. Skulle vi nu tro på det? Begge parter havde jo interesse i at svare præcis dette. Vi kontaktede derfor Tårnby Kommunes rådgiver på dette område, for at få en uvildig vurdering af svaret fra Colas og Bundtofte & Bech. Svaret var det samme. Der vil opstå revner i slidlaget såfremt, vejkassen ikke har samme beskaffenhed i hele vejens bredde og længde. Hvilken betydning har det så? De nævnte parter beroliger os med, at det ikke har nogen praktisk betydning. Slidlaget vil ikke slå fra, og der vil ikke opstå huller p.g.a. det uens underlag. Men for at være på den sikre side, har vi vederlagsfrit fået Colas til at forsegle revnerne. Vi har i øvrigt en 5 års garanti på slidlaget. Vi indbetaler således snarest det tilbageholdte beløb, som hermed afslutter vejprojektet. De tidligere boreprøver viste i øvrigt, at såfremt vi skulle have været helt sikre på at undgå revner, skulle der graves 1,5m af vejkassen. I givet fald ville projektet have et helt andet omfang. Økonomi ved Ulrik. Vejprojektet har i det meste af perioden tiltrukket sig en del opmærksomhed og det hele er foreviget på vores hjemmeside bl.a. af Jes i nummer 54, som har været storleverandør af digitale billeder. Jeg vil gerne rette en tak til Jes for billederne. Billederne og mange andre interessante ting kan ses på foreningens hjemmeside Jeg til gerne opfordrer til at siden besøges, og at medlemmerne kommer med indlæg, med eller uden fotos. Det er også muligt at maile til bestyrelsen via hjemmesiden. I lighed med tidligere vil vi også gerne opfordre til, at henvendelser til bestyrelsen foretages skriftligt f.eks. via hjemmesiden eller en skrivelse i postkassen. fp Side 5

6 Fællesarealet For en kort bemærkning vil jeg vende tilbage til fællesarealet. Som tidligere bestyrelser og formodentlig de fleste medlemmer i foreningen synes vi, at det er ærgerligt, at vi har et stort areal liggende ubenyttet hen. Det benyttes stort set kun som gennemgang for beboerne i Holdkærs Ager. Bestyrelsen vil derfor endnu en gang forsøge at afhænde arealet. Såfremt det lykkes, at få en aftale i stand med kommunen med tilladelse om salg vender vi tilbage til Jer. Det vil naturligvis kræve en ekstraordinær generelforsamling at beslutte et salg af fællesarealet. Sluttelig vil jeg gerne rette en tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde og for den hjælp jeg har fået i starten som ny formand. Jeg vil gerne rette en speciel tak til Ulrik, som har brugt meget tid på kontakten til Gundtofte & Bech. Beretningen overlades hermed til debat og Jeres forhåbentlig positive behandling. Flemming Poulsen Formand fp Side 6