GRØNLAND CIVILISERES Kulturmodsætninger under Hans Egedes Grønlandsmission 1J21 1J36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLAND CIVILISERES Kulturmodsætninger under Hans Egedes Grønlandsmission 1J21 1J36"

Transkript

1 GRØNLAND CIVILISERES Kulturmodsætninger under Hans Egedes Grønlandsmission 1J21 1J36 Af LONE KLEM Bibliotekar på Det kgl. Bibliotek, mag. art. Lone Klem, analyserer ud fra Hans Egedes beretning om sin missionsvirksomhed på Grønland sammenstødet mellem den eskimoiske jæger- og fangerkultur og den kristne europæiske kultur, to inkommensurable størrelser. I virkeligheden er alle koloniseringsforsøg stillet over for samme problem. Det grønlandske samfund bærer endnu præg af den samfundsændring, som dengang blev indledt. DEN 28. dito [marts 1722] kom vore Fiskere hiem udaf Fiorden, hvor hen de for en 14 Dagers Tid siden vare hen reyste, for at observere de Platzer, hvor de Wilde fisker paa. De førte hiem med sig en Hanche Rød Fisk og smaae Torsk som de och fiskede der sammesteds, dog iche med deres egen Fiske Redskab, hvormed de slet intet kunde fange, af Aarsag, Fisken der med ey er vant, men med Grønlændernis Fiskeredskab, hvoraf de fich sig kiøbt et, dog siden igien af dem selfv blefv bortstaalet," - skriver Hans Egede i den første af de relationer, hvormed han holdt de hjemlige myndigheder (biskoppen af Bergen) underrettet om hvorledes missionens og handelens sager stod i Grønland. (Rel. s. 19). Det er i sådanne uskyldige hverdagsnotater man finder det mest umiddelbare udtryk for de materielle og åndelige forudsætninger, missionen arbejdede under. På den ene side lange fangstrejser næsten uden resultat, uegnede redskaber, vanskelige handelsvilkår (man fik sig købt" et redskab, som grønlænderne straks tog tilbage), og på den anden den sikkerhed, hvormed man, forankret i sit livssyn, besvarede

2 i 5 8 udfordringen fra den omgivende virkelighed: naturen selv Grønlands - er til for menneskenes skyld, og det er fiskenes af verdensordenen bestemte opgave at bide på krogen og tjene til menneskeføde. Når de ikke gør det, er det hverken fordi de har personlige interesser at forsvare eller fordi det kan tænkes, at en af Gud og Kongen af Danmark-Norge udsendt missionær eller handelsmand har medbragt forkerte redskaber. Fiskene er blot ikke vant til dem, og da det således er dem, der skal rette sig efter redskaberne og ikke omvendt, forestår der en rent civilisatorisk opgave. Udtrykket lader ane, at det måtte være muligt at få lært torsken at bide på krogen, skønt sandheden vist nok er den, at hvis fisk overhovedet kan lære noget ved tilvænning til redskaber, så er det det modsatte: at slippe fra dem. Der blev i årenes løb slidt hårdt på denne optimisme, og i hvert fald torsken nåede aldrig at fatte, hvad der var dens sande bestemmelse. I de 15 år, Egede opholdt sig i Grønland, lykkedes det ikke at fange et eneste eksemplar af anstændig størrelse, skønt grønlænderne hævdede, at der var nok af dem. Ved at tillægge fisken skylden for den uheldige fangst, opnår Egede at udskyde endnu en ubehagelig forestilling: tanken om, at de Wildes" redskaber kan være bedre end europæernes. Citatet giver et karakteristisk udtryk for den grundindstilling Egede mødte med som repræsentant for sit århundredes europæiske civilisation, den indgroede og ubevidste overlegenhed, der gjorde sig gældende, selv i situationer hvor man afgjort var den underlegne. Indstillingen blev naturligvis noget modificeret ved mødet med de vanskeligheder, der tårnede sig op, og ved det voksende kendskab til den i hvert fald i fangstmæssig henseende højt specialiserede kultur, man mødte i Grønland. Allerede i den korte Relation om Grønland og dets Indbyggeres Beskaffenhed", der opsummerer det første års indsamlede viden, er Egede således nået til, at grønlænderne ja i visse Stycher langt ofver treffer os" (Rel. s. 34), og i november 1723, da heller ikke hvalerne synes tilbøjelige til at modtage så megen kulturel påvirkning, at de lader sig fange med koloniens redskaber, overvejer

3 *59 han ligefrem at lære af grønlænderne: Hvad nu saaledis de Wilde ved en enfoldig Maade er mueligt at udrette, kand iche heller være os umueligt, og i dette Fald at lære noget af de Wilde, var hverken Skam eller Skade" (Rel. s. 106). Men indrømmelsen - der jo i øvrigt undskyldes - er for det første stadig betinget af europæerens stolthed - hvad de kan, må vi også kunne! - og for det andet begrænset til et snævert felt af den materielle kultur. Grønlændernes kultur fik i Egedes bevidsthed indrømmet den plads, den senere har måttet nøjes med i det almindelige europæiske omdømme: dens styrke var tilpasningen til de særlige naturforhold, evnen tii at skaffe sig føde under de fattigste vilkår. De øvrige sider af det grønlandske samfundsliv tilkendte Egede ikke nogen værdi, ja dårligt nok en eksistens. Trods al øget viden om Grønland og al (medlidenhedsblandet) sympati for beboerne, nåede Egede aldrig til erkendelse af nogen sammenhæng mellem grønlændernes forskellige egenskaber og skikke. Nogle vurderedes efter europæisk målestok som gode, andre som dårlige; at de eventuelt kunne være flere sider af samme sag, og at de kunne have rod i en, omend fremmedartet, så dog defineret kultur, faldt ham ikke ind. Denne begrænsning i europæerens forhåndsindstilling til den verden han møder har været bestemmende for problematikken, ikke blot i Egedes Grønland, men også i nutidens og i alle andre kolonilande. Og det er den, der, appliceret på Hans Egedes tilfælde, er genstanden for disse iagttagelser. Synspunktets afgrænsning udelukker naturligvis et retfærdigt helhedsbillede af Egedes sammensatte, fascinerende personlighed, ligesom pladsforholdene heller ikke tillader en samlet fremstilling af kolonisationens komplicerede historiske forløb. Der henvises i begge forbindelser til de i litteraturlisten nævnte arbejder. Baggrunden for Egedes absolutte overlegenhed overfor grønlænderne er væsentligt den, at han kom som repræsentant for en absolut verdensorden for at bringe sin tros absolutter. Det ville være urimeligt at forlange, at hans vurderinger skulle være relative. Selv den ydmygste kristne strækker ikke sin ydmyghed så vidt, at han mener andres

4 i6o tro kan være lige så god som hans egen. Egede var missionær, tilmed Kongelig Dansk Missionarius", og selvfølgelig missionerede han. Det var derfor, han var rejst ud. Den sammenblanding af gejstlige og verdslige forpligtelser og beføjelser, Egede fra begyndelsen af nødvendighed var udstyret med, har haft uoverskuelige konsekvenser for samfundsudviklingen i Grønland, lige som den i øvrigt har skabt stridigheder omkring vurderingen af hans person og indsats. I breve, skrivelser og relationer vender Egede gang på gang tilbage til den kaldelse, der har ført ham til Grønland, tanken om vore Hedenske Grønlænders Omvendelse" og dend alvorlige Resolution og hiertelig Forlangende, at ville prædike Christi Evangelium for dennem" (Rel. s. 3) Hans Allerhelligste Nafvn til udødelig Lofv, Priis og Ære, og disse arme vildfarende Mennisker til Saligheds Opliusning" (Rel. s. 7). Den iver, hvormed han kæmpede for sin ide igennem 13 år, fra 1708, da tanken først faldt ham ind, og til 1721, da den omsider blev til virkelighed, og den vedholdenhed, hvormed han under stadig henvisning til sin forpligtelse holdt ud i Grønland, når alle andre syntes at ville opgive dessein'et", må anses for tilstrækkeligt til at godtgøre, at grønlændernes og eventuelle overlevende nordboeres kristning var det primære formål med hans rejse. Der er da heller intet i Egedes mange tekster, der røber tvivlsom oprigtighed i denne sag; tværtimod. Noget andet er, at han for at kunne missionere også måtte kolonisere. Han kunne nemlig ikke eksistere under de givne vilkår og måtte medbringe et minimum af europæisk civilisation for overhovedet at kunne opholde sig i landet. Missionen var afhængig af skibe hjemmefra, og for at sejladsen kunne financieres, måtte den tidligere afbrudte Grønlandshandel genoptages. Egede er fra første færd klar over, at han intet kan stille op uden verdslig hjælp, og det var da også på hans initiativ, at det Bergenske Kompagni, der varetog sejladsen , blev stiftet, i øvrigt med den ludfattige Egede blandt sine største aktionærer. Da han mange år efter måtte høre for sin verdslighed som Kolonialgeistlig" i den bitre brevstrid med Chr. David, lederen af den måhriske brødremenighed, der var sendt op fra Herrn-

5 I6I A^^A^,^''få^ w^l> ''^^%^^A^:'^M^^^A^ iyayi A,r XX'.i Poq og Kiperoq, de to grønlændere, som Bergenskompagniet i 1724 lod sende ned tii København for at de kunne blive forestillet for kongen og vække interesse for Grønlandsmissionen. Kisteblad, udsendt i anledning af de storstilede optog, der afholdtes 9. nov på de københavnske kanaler, og hvis midtpunkt var grønlænderne, der harpunerede ænder og viste færdigheder i kajakroning. - Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml The two Greenlanders Poq and Kiperoq giving a performance in their kajaks on the canals of Copenhagen, in hut i 1733, afviste Egede beskyldningen med værdighed: Jeg har aldrig rost mig af en umiddelbar Kaldelse. Derfor har jeg ogsaa tilkendegivet min gode Vilje og Attraa for Kongen, at han maatte komme disse stakkels Folk og fordums Undersaatter til Hjælp og forunde mig og andre at gaa til dem for at lære dem Guds Ord. Jeg vilde have været en Sværmer eller Fantast, hvis jeg havde foresat mig at rejse til Grønland uden al menneskelig og ydre Hjælp" (cit. eft. Bobé: H. E., s ). Som et argument for at opnå denne ydre hjælp anførte Egede i 12 Årbog 1966

6 l62 sine forskellige andragender ofte, at Grønlands indbyggere Som meldt, baade hafvde været Christne, som ochsaa vare af Norske Folch og Extraction, og deris Land under Norgis Crone beliggende" (Rel. s. 3-4), et argument, der sikkert ikke har været uden vægt i kolonialismens århundrede, hvor det gjaldt om at bevare sin hævd på vundne rettigheder - suveræniteten på Grønland var f.eks. truet af hollændernes voksende handel på landet. Da Egede omsider 4. juli 1721 fik suppleret sit lofvlige Kald paa Guds Side" med en ordinarie Vocation der till af Mennisken", som han anmodede om i sit missionsforslag af 1718 (D.G. s. 49) følte han det som bekræftelsen på sin livsopgave, og han kaldte sig altid siden for Kongelig Dansk Missionarius". Det havde ikke blot den sammenhæng, at han behøvede al mulig ydre støtte, men også den, at han var bundet af den tid, han var opdraget i. Han var virkelig sin konges tro undersåt, en vesteuropæisk borger, der med ydmyghed og værdighed indtog den plads i samfundshierarkiet, der tilkom ham. Det fremgår af al hans færden i Grønland. Han var desuden som teolog opdraget i den lutherske ortodoksi. Ifølge den lære, han selv havde modtaget på universitetet (under professorerne Hans Wandall og Hans Bartholin) var evangeliet allerede i apostlenes tid blevet forkyndt over hele jorden; men hedningene havde forkastet det. Kristenheden havde som følge deraf ingen yderligere forpligtelse til mission; man skulle blot svare til sit kald. Det havde Egede netop ikke gjort, idet han for at kunne arbejde for sine grønlandske planer havde forladt sit præstekald i Vågen ved Lofoten, en beslutning, der var dobbelt dristig, fordi den for det første kostede hans meget beskedne underhold, for det andet ødelagde hans gode omdømme hos venner og embedsbrødre. Efter lutherskortodoks opfattelse havde han svigtet, og det var derfor vigtigt for ham at få bekræftet, at han havde ret i at bryde med denne opfattelse. Han var nok en fornyer, men ingen oprører, og han nærede ingen ønsker om at komme til Grønland som privat fantast. Kaldet i Vågen skulle erstattes med et andet og ligeså officielt i Grønland. Netop ved at rejse dertil udfyldte han sin plads i det dansk-norske samfund og

7 163 inddrog så at sige derved Grønland i det, et forhold, der har haft mere end blot missionshistorisk betydning. I den instruks Egede aflagde ed på den 30. april 1721 inden afrejsen fra Bergen, understreges hans dobbelte opgave. Han har ansvaret både for missionsgerningen og dens økonomiske grundlag, handelens og Bergenskompagniets tarv. Som koloniens overhoved skal han holde folkene til arbejde og god orden og sørge for at hjemsende rapport om hvad der er sket. Han er på een gang præst og øvrighed. Den væsentligste forhindring for handelens fremgang var den ensidighed i interesser, der karakteriserede dette tidlige tidspunkt af Grønlands kolonisering. Europæerne havde behov for grønlændernes varer, mens det omvendte ikke var tilfældet. Derimod havde grønlænderne stærkt brug for deres egen fangst og var meget utilbøjelige til at afgive noget af den. Det eskimoiske samfund var i økonomisk henseende næsten autonomt i sin afhængighed af landets egne, få produkter. Det var naturligvis en fordel at have synåle, ulo'er (knive som kvinderne brugte til at skrabe skind med) eller harpunspidser af jern; men det var ikke så uomgængeligt nødvendigt, at man turde ofre det dyrebare vinterforråd. Der laae vel 50 Kobber paa Landet, som de hafvde fanget; men de vilde ingenlunde selge os noget deraf, men de viiste paa deris Ouinder og Børn, at det var deris Spiise, som de skulde lefve af", skriver Egede i en karakteristisk situation som han oplevede gang på gang (Rel. s. 11). Blev først sælen borte, var det ret ligegyldigt hvilken slags harpunspidser man havde; så truede den hungersnød, der var det grønlandske samfunds konstante fare - og den kunne ikke afværges ved de midler, den daværende europæiske civilisation havde at tilbyde. Der skulle en århundredlang proces til, før det kunne betale sig at drive handel på Grønland i større stil. Processen var begyndt, idet hollandske redere fra 1624 og fremefter sendte regelmæssige skibe op i Diskobugten til hvalfangst og tuskhandel med grønlænderne. De gjorde i begyndelsen gode forretninger; men det meget lille marked dækkedes hurtigt, så de måtte give be-

8 164 standig mere for spækket, en konkurrence den danske koloni slet ikke havde økonomiske midler til at deltage i. Dens varer var både dyrere og dårligere end hollændernes. Egede blev hurtigt klar over, hvor uafhængige grønlænderne var af de materielle goder, han kunne bringe; men konstateringen fører, karakteristisk nok, ikke til nogen højere vurdering af det selvforsynende grønlandske samfund. Hvis de ellers vare saadanne Folch, at Deris Lefvemaade udfordrede noget af Vigtighed hos os, da kunde alleene Handelen inden een kort Tiid riigeligen kompensere dend anvente Bekostning, men fordi de endeel vare forsiunede af Hollænderne, og vi derimod har ingen Vahre af Gonsideration, endeel ogsaa af dem lidet behøfver af os til deris Huusholdning og Håndterings Fortsettelse, derfor er Handelen saa ringe..." (Rel. s. 53). Det er grønlænderne, det er galt med. Fra en rejse til Fiskefiorden" kunne handelsassistenten berette, at han i eet hus har fundet en overflødighed af hollandske varer, over et dusin nye messingkedler, malede kister, bakker, tinskåle, værktøj, skjorter, bukser, trøjer, hatte, tekopper m.v., der hang rundt omkring til Prydelse som i en liden Krambod" (Ekstrakt af Protokollen ved Godthaab 28/ /3 1731, RA.). Det kan altså ikke være købt af behov, men må være anskaffet som statussymbol eller påtvunget som bytte for mere eller mindre røvet gods. Der fandt så mange overgreb sted fra hollandske skippere, at de nederlandske generalstater 18. nov havde måttet udstede en plakat, der påbød anstændig behandling af de vilde. Skønt der også tit har været et tvangsmoment i de danskes handel - det overbevisende argument for byttet kan (ifølge ovennævnte protokol) have været en Øredak" fra købmanden eller anden form for Trudsell og Allarm" - var der ikke tale om egentlige røverier. Man prøvede tvært imod at slå sig igennem med løfter om beskyttelse mod hollænderne. Efterhånden som Bergenskompagniets økonomiske vanskeligheder steg, og det blev klart for Egede, at ingen andre i kristenheden syntes at føle sig kaldede til at betale for grønlændernes omvendelse, kom han på den tanke, at hedningene passende selv kunne bidrage til deres

9 165 1 '"'' ',-'»AA. ''A/X) v," Ai ' *.1.,",*' * - <J - * snx A< - ; ">q Z'AJ""" ( *A ^.X 1 ^ V A V-'" AA J.. v V_AX' AXX y Grønlandskort, tegnet af Jacob Rasch til den kgl. norske historiograf Thormod Torfæus' Gronlandia antiqua", 1706, som Egede har kendt fra o Kortet viser den traditionelle - på litterære kilder baserede - placering af den norsk-islandske kolonis Vesterbygd på Grønlands vestside og Østerbygden på den utilgængelige østside. Det var en af Egedes opgaver at finde frem til Østerbygden via et af de to stræder, Frobisher-Strat og Bear Sound, som tænktes at afskære Sydgrønland som to store øer. - Fot. Kgl. Bibi. Jacob Rasch's map of Greenland, 1706, showing the supposed, but erroneous situation of the West and East settlements of the old Norsemen. Two broad sounds, the Frobisher Strait and the Bear Sound, were thought to split up the southern p irt. evige salighed. De kunne betale skat til den danske konge og dermed være med til at fmanciere missionen, som jo, når alt kom til alt, var oprettet alene for deres skyld. Det kunne han dårligt forklare dem; men han kunne da foreslå, at kongen som modydelse lovede at beskytte dem mod hollænderne. Han spurgte sig for og konstaterede nogen interesse for en frivillig" ydelse af spæk til at forære Kongen". Da Bergenskompagniet var kommet så langt ned, at man lod direktionen afsætte og udsendte en kommissionær Chr. Jessen Petterson,

10 166 der skulle forhøre sig om fremtidige muligheder for Det grønlandske Væsen eller Dessein, svarede Egede i sit responsum, at han ikke vidste noget bedre forslag end at Mand gandske underkaster sig disse Vilde og giør dem til Slaver - og om icke gandske til Slaver, så dog at de Folch maae Contribuere noget liiderligt "= rimeligt] til deris egit Beste" (Deichmannske Bibi. 84, Fol, Oslo). Det lyder uhyggeligt; men det fremgår både af denne sammenhæng og andre, at han ved Slaver" ikke forstår stort andet end almindelige samfunds- og skatteborgere i vesteuropæisk forstand: Eftersom disse Stachler ere heel lettroende og frygtagtige, da har de Erklæret sig at Ville gifve og giøre Hvad vi af dennem forlangede" (ib.). Baggrunden for skarpheden i udtrykket er imidlertid en tydelig irritation over visse sider af grønlændernes væsen, deres mangel på Orden og Disciplin", som kun kan modvirkes ved at de kastes gandske under Aag og Contribution". Ellers er al møje og bekostning forgæves iche alleene i timelig Ting, men endogsaa i aandelig, thj disse arme Mennisker ere heel uskichet, med Frugt at annamme Guds Ord, saa lenge de maa leve i deres sædvanlige Vildhed og Self raadighed" (D.G. s. 118). Forklaringen på denne voldsomhed i handelens og missionens dobbelte krav om europæisering af grønlænderne er at finde i Egedes erfaringer som missionær. Den første og væsentligste vanskelighed, der mødte missionen, var naturligvis den sproglige. Egede havde haft en ordliste med ombord og gik af ganske overfladiske navneligheder ud fra den opfattelse, at sproget var en afart af vestnordisk (lige som man oprindelig mente, at indbyggerne stammede fra den tidligere norsk-islandske kolonisation). At begge dele var fejlagtigt, var man efter ankomsten ikke længe om at konstatere, og man stod da over for den kolossale vanskelighed at skulle tilegne sig et vildt fremmed og temmelig kompliceret sprog, hvis grammatiske opbygning man måtte finde frem til uden hjælpemidler, før man overhovedet kunne begynde på den egentlige

11 167 opgave. Man måtte således lære sproget i praksis ved omgang med de indfødte. Den første kontakt med grønlænderne etableres ved en tilfældig overensstemmelse med de vildes" oprindelige forestillinger, deres tro på, at navnet rummer en persons kraft og væsen. En grønlænder ved Nafvn Aroch fattede Affection til en af vore Folch, som hed Aaron, for det fellis Nafvns Skyld" (Rel. s. 12). Så er vejen banet, og samme Aaron posteres den første vinter i huset hos sin navneven så han kan iagttage grønlændernes sprog og livsform. Trods alle europæiske bindinger og begrænsninger er Egede ikke et øjeblik i tvivl om sin metode: det gælder om at komme i så nær og sympatisk kontakt med grønlænderne som muligt, og om at kende og forstå det folk, man vil påvirke. Det forekommer nutiden ret indlysende; men det var ingenlunde en selvfølge på hans tid. Herrnhutterne brugte for eksempel ikke samme fremgangsmåde. Sikkert uden at ville det er Egede blevet en af de første repræsentanter for moderne antropologiske forskningsmetoder. Næste vinter er det hans egen tur til at flytte ind i et grønlandsk vinterhus sammen med sine to små sønner, efftersom ieg ved ingen anden Vey eller Middel seer at komme tii een rett Erfaring udj deris Sprog, uden ved en idelig og stedtze varende Omgiengelse med dem, i hvorvel det samme vil blifve mig hart og besverligt noch formedelst deris Skidenvurrenhed, men gifve Gud, det omsider kunde tiene til Hånds Æris Befordrelse, da vilde ieg med Lyst og Glæde lide hvad forekomme kunde" (Rel. s. 56). Det holder også hårdt, han bliver syg og må kaste op af den slemme stank, thi det raadne Speck og anden Smutzighed [baljer med urin til garvning af skind], som de bær ind i deris Huuse gifver en saadan Stanch fra sig, at det er ulideligt for een kleinlig Natur at taale og udstaae; derhos er man och ilde inkommoderet af Luus, som de Wilde befænger een med; i andre Maader ere de stachels Mennisker gode at omgaais med; Gud gifve mig ellers Kraft og Størche, at overbære dette" (Rel. s. 58). Anstrengelserne - og der kan næppe være tvivl om, at Egedes udtryk for dem er behersket - bar kun langsomt frugt. Efter det første

12 168 år kunne han hjemsende en liste på 291 nogenlunde rigtige grønlandske Wocabula" (som befinder sig i det norske Riksarkiv); men han kan ikke sætte dem sammen i grammatiske helheder. Efter to års forløb kan han sammensætte en primitiv katekismus, en oversættelse af de ti bud og et par bønner. Den væsentligste hjælp til studiet af det grønlandske sprog havde han i sine børn, som han ganske bevidst lod vokse op sammen med grønlænderbørnene. Foruden den vanskelighed, der skyldtes Egedes begrænsede kendskab til grønlandsk, konstaterede han også en begrænsning inden for selve sproget: det savnede abstrakter. Eftersom grønlænderne (så vidt han i begyndelsen kunne skønne) er fuldstændige ateister og veed slet intet af Gud at sige, men lefver ligesom ufornufftigt Fæe" (Rel. s. 38), er der ingen ord at låne, når han skal gøre rede for religiøse begreber. Det var nu ikke helt rigtigt. Han har selv i den første tid levet højt på et låneord, hvis indhold vakte hans dybeste afsky, da det i løbet af et par år gik op for ham, hvad det var. Grønlænderne havde meget hurtigt navngivet Egede Pelleste", i følge sagkyndige en grønlandisering af ordet præst". Ibli pelleste angekau", sagde en grønlænder til ham, og Egede oversætter begejstret Du præst, er en stor mand", idet han regnede med, at angekau (el. angåkoq) betød stor. Han kaldte også Gud for angekau" og var dermed i overensstemmelse med forestillinger hos grønlænderne, som han absolut ikke tillagde nogen værdi, da han lærte dem at kende. Angåkoq betød åndemaner og betegnede Egedes lokale konkurrenter i hans egenskab af forbindelsesled mellem den jordiske og den hinsidige verden. Grønlænderne opererede nemlig i høj grad med en sådan, et system af afdødes ånder og farlige magter bag naturen, der kunne gribe ind til hjælp eller undergang for mennesker. Angåkoq'erne var personer, som i kraft af særlige evner ved særlige ceremonier kunne undertvinge sig et større eller mindre antal hjælpeånder" og derved råde over liv og død, fangst og misfangst. Associationen til stor" er for så vidt berettiget som åndemanerne på den tid virkelig havde stor magt i de grønlandske samfund på

13 169 Dette kort, som Egede må have tegnet ca. 1735, viser de væsentlige korrektioner, hans iagttagelser har medført. Efter en recognosceringsrejse sydpå 9/8-14/9 1723, hvorunder han nåede til 6o 10' nordl. br., altså næsten til Kap Farvel, måtte han - rigtigt - konkludere, at intet af de to stræder fandtes på Grønlandssiden af Davidsstrædet, men at de måtte ligge på den amerikanske side. Egede fandt i øvrigt Østerbygden på denne rejse; men da han var bundet af forestillingen om, at den lå på østsiden, troede han, at det blot drejede sig om den sydlige del af Vesterbygden. Tegningen i kartouchen viser Egedes opfattelse af mødet mellem nordboerne og den grønlandske befolkning. Orig. på KgL Bibi. Map drawn by Hans Egede ab with his corrections of southern Greenland. He still piaces the East settlement of the Norsemen on the East coast. Now we know that, it was situated on the West coast. grund af de evner, man tillagde dem. Omtrent den samme magt, som man havde iagttaget, at Egede havde ved kolonien. Han skilte sig tydeligt ud fra de andre, blandt andet ved at gå anderledes klædt. Egede optrådte altid i ornat, hvad der må have været fantastisk upraktisk på hans lange rejser i åben båd og under ophold hos grøn-

14 170 lænderne, men nyttigt, når det gjaldt at understrege hans værdighed. Desuden var han udstyret med en klar autoritet: han bestemte alt, og når han holdt sine lange taler (man kaldte ham også taleren") og ceremonier, sad alle tavse og andægtigt lyttende. Egede måtte altså være kablunach'ernes" (de fremmedes) angåkoq, og da man, tildels af sørgelig erfaring, vidste, at kablunach'erne formåede meget, måtte han også være en stor åndemaner, som det var værd at stå sig med, og hvis hjælp man burde opsøge. De kom derfor strømmende fra syd og nord og forlangte, at Egede skulle blæse på deres syge. Da han ikke kunne tro, der var nogen sær Tanche eller Superstition her under", og han desuden var et venligt menneske, så blæste han løs, siden det nu kunne fornøje dem. Efterhånden med stigende samvittighedsnag. Sålænge han - på grund af den sproglige misforståelse og sin manglende viden om, at grønlænderne faktisk havde en del superstition" - akcepterer at være angåkoq, lever han uden at vide det højt på sit ry som heksedoktor. Det hjalp også, at det var lykkedes ham at helbrede en blind" ved at vaske hans betændte øjne med cognac - han medicinerede så godt han kunne, eftersom han virkelig gerne ville hjælpe de syge. Han gjorde store fremskridt i henseende til at vinde grønlændernes tillid. Men med det specifikt evangelisk-lutherske kneb det ganske overordentligt. Hvergang Egede bebrejdede grønlænderne, at de ikke lagde tilstrækkelig vægt på hans ord (det skete tit), forsvarede de sig med, at de troede alt hvad han sagde; men han kunne på den kirkes vegne, som han repræsenterede, ikke lade sig nøje med sådanne personlige tillidsvota, som tvært imod syntes at irritere ham: Saaledis ville de stakkels Folk altid have Ord for at være bedre end de vare", skrev han (Rel. s. 295). De skulle ikke tro på Egede, men på Gud. Når de således var overbeviste om, at det faktisk forholdt sig som han sagde, skulle de naturligvis ikke blot ytre en vag tilslutning, men også kunne gøre rede for, hvad det var de tilsluttede sig. De skulle kende og forstå den kristne lære for at man kunne akceptere dem som troende. Opfattet eksistentielt er det et meget højt krav; men selv i den praktiske udformning som den lutherske ortodoksi havde givet det:

15 171 at man skulle kunne en katekismus, var det uhyre svært for grønlænderne, hvis tankegange lå fjernt fra vesteuropæisk intellektuel tradition, at leve op til. Navnlig da de sproglige vanskeligheder var uoverstigelige. Det er særlig galt med forsoningslæren, hvortil de ere endnu alt for dumme og ubequemme saadant at begribe", men han håber nest Guds Hjelp, allerbest ved vort eget Sprogs Fortolchelse med Tiden dem at imprimere" (Rel. s. 74). Grønlænderne skulle med andre ord lære dansk for at forstå kristendommen, hvad der turde være en falliterklæring af dimensioner. I sin katekismus (Rel. s. 135) lærte Egede, at alle mennesker skulle døbes for at blive renset og befriet fra djævelens magt, og da han i sin nødvendigvis temmelig primitive forkyndelse gør meget ud af, hvor ubehageligt det er at komme i djævelens klør, måtte der opstå et forståeligt ønske om at blive døbt. Men Egede nægtede at døbe de voksne, før de havde ydet tilstrækkeligt bevis for deres tro, og der var lang vej til det bevis. Også over for dåb af børn var han yderst tilbageholdende. Man lovede jo at opdrage børnene i den kristne lære, og overholdtes løftet ikke, var det en vanhelligelse af dåbens sakramente. Og der var, siden de voksne ikke kunne lære deres katekismus, ingen andre end Egede og de få hjælpere, han efterhånden fik, til at forestå denne opdragelse. Da hele foretagendet bestandig svævede i en tråd, så man hver sommer, når skibet kom gerne et par måneder efter at man var begyndt at vente det ikke vidste, om man blev kaldt med tilbage, turde man næsten intet udrette. Egedes brændende ønske om en fast kolonisering og en bestandig udbygning af mulighederne for at påvirke grønlænderne er født af den intellektuelle redelighed, hvormed han gik til sin opgave, ikke af magtbegær - selv om den endelige konklusion blev, at man måtte lægge hele landet under Tvang". Den første han vovede at døbe var et dødssygt barn, fuld af frygt for at barnet imod Forhaabning skulle blefven tilpass igien". Han blev dog lykkeligvis befriet for sit tunge ansvar samme dag (24. jan. 1724). Problemet er standende. I januar det var under det kongelige koloniseringsforsøg, da man ville befolke landet med en

16 172 indtagende blanding af straffefanger og fordrukne militærpersoner - følte Egede og hans hjælpepræster sig så vidt konsoliderede, at de vedtog at døbe børn af kristeligt sindede forældre i den nærmeste omegn, idet de håbede at kunne nå dem med undervisning siden hen. Forslaget blev approberet af Missionskollegiet ved første givne lejlighed, dvs. at tilsagnet var dateret n.maj 1730 og blev modtaget ud på sommeren; så langsom var postgangen. Da kolonien påny var i vanskeligheder i , det år Egede måtte blive på egen risiko, mens den mislykkede garnison blev kaldt hjem, holdt han atter op med at døbe. Selv under den store koppeepidemi i 1734, der lagde hele hans missionsmark øde (1200 grønlændere døde i egnen omkring Godthåb) var han tilbageholdende. Besejlingen var ganske vist genoptaget med epidemien som foreløbigt resultat; men usikkerheden var for stor. Der kan ikke være nogen tvivl om, at problemet har været pinagtigt. Han var dog draget ud for at kunne døbe hedninger; men han må trøste sig: Ikke Daabens Mistelse, men dens Foragt, fordømmer". Man kan ikke mistænke Hans Egede for at have villet indlægge sig verdslig hæder ved at hælde vand over hovedet på en masse folk. Det var alvor. Derfor blev han også rasende på grønlænderne, når de ikke syntes at lægge sig deres egen salighed nær så meget på sinde. Han havde hurtigt forstået, at han måtte knytte grønlændere til sig som hjælpere for sprogets skyld, og havde i tidens løb entreret med mange unge mennesker om at oplære dem i kristendom ved kolonien. De skulle bo frit hos ham og til gengæld hjælpe med sproget. Det blev til en kæde af skuffelser, for de rejste hele tiden på jagt, eller de fik giftegriller. Egede klager ustandselig over deres mangel på orden og disciplin: Mens Sommeren varer er der liden Forhaabning at kunde beholde dem i nogen Stadighed, efftersom de ere saa hengifne til deris egen Piasier og dend idelig Omstrip ning med hinanden" (Rel. s. 79). At grønlændernes omstripning" dvs. deres strejfen om på fangstrejser ikke finder sted for den rene fornøjelses skyld, men er en økonomisk nødvendighed i et jæger- og fangersamfund, når han aldrig nogensinde at forstå. Han kan ikke betragte det, som i hans

17 A3 A.'JI,'A- '.. AASA',. '"'V,'Ax -^ J Al A 'A\ } -+ A s A!AAA A n A AAAttxAx -,,-; x \ N A^'.' /ya/x''> '"A -= rw. As^'tA^-xr^A&? v A Sv -- "fi "iaat"' ~ t""*i^*is'j 1*5 A-'TXTX, 1 >». ~. t > **,."<''/' x A, Xt :^ o^r r X -^y^' A^^~KA^ix, i* i' "*' X-4 A ;,! ~~. ~^.yify, Y^z-~~ r! ' AA ijalsfti XAr.- AV«f.ra ASAi" ixiilé'i ^ ~~"^AA z ~y ~- - ' * ^TfA i'ftf *å:xx~*''~- ''" AAf.yjyAh^iy^m >' f y& s'v.... ~ ""-' Scene fra Grønland med sommertelte og vinterbolig, konebåde og kajakker, fangne sæler og fuglefangst m. m. Illustration fra originaludgaven af Det gamle Grønlands Nye Perlustration" 1741 efter Egedes egen tegning. Fot. Kgl. Bibi. Greenland scene drawn by Hans Egede 1741.

18 i74 samfunds øjne skyldes mangel på samfundsorden, som udtryk for en organisation, der blot er forskellig fra den, han kender. Man skulle ikke tro det var muligt, skriver han, at der nogensinde skulle findis en Nation eller Folch, som ey skulle hafve Lofv, ey Øfrighed, ey Orden og Disciplin, uden hvilchet det menniskelig Societet iche vell kand bestaae" (Rel. s. 37); men det er altså tilfældet her udj Grønland, hvor vi slet intet kand fornemme til nogen Orden eller Regiment" (ib). Blandt de mange former for Aberie", Egede har haft lejlighed til at iagttage, var også trommedansen og sangen, en slags rytmiske, dansede og sungne polemikker, der tjente til bilæggelse af konflikter i de eskimoiske samfund, f.eks. retslige afgørelser eller fastlæggelse af priser. Den offentlige mening, repræsenteret ved de fremmødte tilhørere, afsagde dommen ved bifalds- eller mishagsytringer. Egede var ganske klar over sangerkrigenes æstetiske funktion som kunstnerisk udfoldelse, og med iagttagelsen af deres virkning som psykologisk afreagering: I saadanne Viiser forekaster og bebreyder de hinanden hvad de veed og paa denne Maade hevne sig" (Rel. s. 379), er han nær ved at opfatte også deres juridiske funktion som ordnende samfundsmagt. Men hans europæiske begrænsning forhindrer ham i at nå så vidt. Når han ikke umiddelbart kan fornemme nogen orden, må han gå ud fra, at der heller ingen er. Da han imidlertid ikke kan undgå at se, at grønlænderne lever meget fredeligt, konstaterer han til gengæld en mageløs naturbegavelse for at omgås hinanden, som beskiemmer alle vel politiserede og civiliserede Nationer". Synspunktet forøger hans dybe sympati for grønlænderne, men ikke hans forståelse af dem. De ejer Kærlighed og Ærlighed, Kyskhed og Ærbarhed, ja alle ud vortis Dyder". For at de lettere skal tilegne sig den ene indvortes dyd, troen, har Egede besluttet at lære dem at læse endog de her till hafver een slet Inclination, foregifvende de iche veed, hvor till saadant nøtter, men at fare ud paa Søen at jage effter Kobber og Fugle er større Piasier, og dermed kand de och nære sig" (Rel. s ). Her står to kulturer uden gensidig forståelse over for hinanden. Egede kan ikke

19 !75 akceptere, at grønlænderne tilsidesætter deres evige salighed for deres timelige vel, og han har åbenbart heller ikke kunnet se det rimelige i, at de betragtede sælfangst som nyttigere end læsning. Omvendt kan grønlænderne ikke gøre sig forestillinger om, at der er steder i verden, hvor man ligefrem kan leve af at kunne læse og skrive. Da det i den grad kneb med at holde på de elever, der siden skulle bistå ham med at bringe kristendommen til deres landsmænd, syslede han med tanken om at bortføre nogle unge Personer", der så skulle opdrages i København til den sande Guds Kundskab" under ordnede forhold. De skulle naturligvis tages fjernt fra kolonien at vi iche der ved giøre dem flychtige for os eller opreyse dem til Kendskab imod os" (Rel. s. 39, i skarpere form i forslaget til kommissionæren, Deichmannske Bibi. 84, Fol.). Når det gjaldt det ene fornødne, så han stort på midlerne. Det skete i øvrigt, at grønlænderne gemte deres små drenge, når Egede rejste rundt på sine missionsrejser, af frygt for, at han skulle tage dem med til kolonien. Selv om det kan tænkes, at drengene har fulgt frivilligt med, var det imod forældrenes vilje. Den stående indvending var, at de holdt af deres børn og heller ikke kunne undvære drengene, der skulle opdrages til fangere (pigerne måtte han hellere få; men dem var han ikke så interesseret i). Det er altså atter fangersamfundets hårde økonomi, han er i konflikt med - uden at vide det. Imidlertid havde han ret i sin vurdering af nytten ved de grønlandske kateketer. Den ene han havde fået opdraget, drengen Papa, døbt Frederik Christian, var en meget effektiv missionær. For det første fordi han kunne komme vidt omkring i sin kajak, mens danskerne var afhængige af, om der fandtes ledige både og mandskab til at ro dem. For det andet fordi han utvivlsomt havde lettere ved at anskueliggøre de kristne begreber, han havde tilegnet sig, for grønlænderne. Det har ikke været i argumentationen, Egedes forkyndelse havde sin stærke side, dertil var de sprogligt-kulturelle forskelle alt for store. Han har virket ved sin personligheds blanding af mildhed og autoritet. Når grønlænderne undrede sig over, at han ikke ved at bede for

20 176 dem kunne skaffe dem flere sæler eller bedre vejr, havde han næppe ord til at forklare dem, at hans gud ikke gav sig af med den slags handelsaftaler, men måtte nøjes med at fortælle, at Gud var vred på dem, fordi de ikke troede tilstrækkelig inderligt på hvad Egede sagde. Det er hans hyppigst gentagne melodi. Alt hvad der overgik dem af ondt og det var ikke småting - blev vendt som en bebrejdelse mod deres lunkenhed og koldsindighed. Den guddommelige sandhed rørte dem ikke nok, sagde han, hvad han strengt taget ikke kunne vide, da han trods alt ikke evnede at ransage hjerterne. Men han er overbevist om, at grønlænderne af Naturel ere et meget dumt og koldsindigt Folk" (Rel. s. 401), en egenskab der ligefrem er udstrakt til deres hunde, som aldrig gør, men kun hyler og tuder åbenbart et udtryk for manglende passion (Rel. s. 336). Da koppeepidemien raser, og panikslagne og dødsensangste grønlændere, uden at Egede kan hindre det, flygter bort fra sygdommen hvorved de spreder den forundres han også over deres store Sikkerhed og ubeskrivelige Koldsindighed i denne deres store Nød og Elendighed" (Rel. s. 278). Den temmelig temperamentsfulde Egede har ofte haft fornemmelsen af at slå i en dyne, og har så selv reageret ved at slå hårdere og hårdere. Med det resultat, at de blev endnu blidere og mere føjelige. Når man taler dem alvorligen til og straffer deni for deres koldsindighed, lader de sig straks rette og til Skikkelighed bequemme". Da han havde forstået, at han havde særlige modstandere i angåkoq'erne", for han særlig hårdt frem imod dem og truede med, at der vil komme mange Folch fra voris Land og skall ihjelslae alle dem, som teer sig saa uskichelige og bespotter Gud" (Rel. s. 112). En åndemaner, der har været udsat for denne formaning, føjer sig derefter på skrømt. Da Egede opdager, at fyren allerede næste dag vil mane ånder for at skaffe fangst, truer han ham med en kæp, hvorefter ikke blot åndemaneren, men alle tilstedeværende hævder, at de tror på Gud; men så må Egede også sørge for sælerne. En mand, som har benægtet djævelens eksistens, får et slag på munden af Egede - og vil slå igen, hvilket dog ingen tilforn, naar jeg har været foraar-

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Nytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt.

Nytårsdag 2016. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt. Kl. 16.00 Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor Salmer: 712, 713; 367, 356 Evangelium: Matt. 6,5-13 Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af

Til en vis smertegrænse i vores pengepung, kan vi godt se det fornuftige og rigtige i dette. Vi glemmer dog, at der er ingen af Gudstjeneste i Lille Lyngby & Gørløse Kirke den 13. juli 2014 Kirkedag: 4.s.e.Trin/B Tekst: Matt 5,43-48 Salmer: Gørløse: 753 * 689 * 366 * 688 * 598,3 * 579,5+7 LL: 753 * 689 * 688 * 598,3 * 579,5+7 Du

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere