T Y N E N G O S 2011 HORNSTRUP

Transkript

1 SOGNENYT forår 2011 HORNSTRUP

2 Påskeblomst Med salmen Påskeblomst, hvad vil du her blev en hidtil ringeagtet blomst nu en velkommen, ja, yndet blomst, der bringer budskabet med sig, hvor den står i grøftekant, i haver, på grave eller i vaser i vore stuer. På samme måde som Den grimme ælling er et eventyr bygget op over, hvordan H. C. Andersen oplevede sig selv og sit liv, sådan er salmen Påskeblomst, hvad vil du her? oprindelig Grundtvigs beskrivelse af sig selv, hans følelse af fremmedhed i det københavnske kulturelle miljø, hans sorg over ikke at blive forstået og hans erkendelse af at være en bondeblomst, som mange rynkede på næsen ad. Han så i påskeliljen et billede på sig selv: ligesom den ikke hørte til i de fine haver, men ude på landet, sådan passede han ikke ind i de kredse, som var de førende i kulturlivet. Men ret snart efter den var skrevet, opdagede Grundtvig, at påskeliljedigtet rummede stof til en salme, hvor det var kristendommens sandhed, opstandelsestroen, som den foragtede påskelilje er et symbol på det, der var og forblev hans hjertesag. Med få ændringer og en forkortelse af digtet, så det blev egnet til fællessang, var en ny påskesalme blevet til. Det er sådan, vi kender salmen, og sådan er det, påskeliljen er blevet et opstandelsessymbol her i landet. Sigrid horsholt Pedersen Påskeblomst! Hvad vil du her Mel.: Carl Nielsen Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? 2 Ej i liflig sommerluft spired du på blomsterstade, ej så fik du rosens duft, ikke liljens sølverblade; under vinterstorm og reg sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder. 3 Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? 4 Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde; glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle. 5 Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. 6 Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den Herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde. 2 1 Kor 15,12-20 N.F.S. Grundtvig Bearbejdet 1935.

3 Et sogn og dets grænser Når du modtager SOGNENYT, er det, fordi du bor i Hornstrup Sogn. Der skulle foruden dig bo 931 andre indbyggere, hvoraf 857 er medlemmer af Folkekirken. Det berettiger til et menighedsråd med 5 valgte rødder, og sognepræsten er født medlem af rådet. Desuden er der en regnskabsfører, valgt uden for menighedsrådet, men som oftest med til møderne, samt en medarbejderrepræsentant. Så som regel sidder der otte mennesker rundt om bordet, når menighedsrådet holder møde ca. 8 gange om året. De repræsenterer dem, der bor i sognet, og derfor er du altid velkommen til at henvende dig til en af dem, hvis du har noget på hjerte omkring dit sogn og din kirke. Et sogn er betegnelsen for et område med en fælles kirke. Egentlig betyder sogn at søge sammen, og det er en god og positiv betydning af ordet. Vi har alle, der bor i sognet, mulighed for at søge til det samme sted, nemlig vores kirke, kirkegård og sognegård. Som sådan hører vi til et sted, og det er godt at vide i en turbulent tid. Så lad os søge sammen! De fleste kirkesogne på landet udgjorde frem til kommunalreformen i 1970 normalt også en selvstændig kommune. På det tidspunkt ophørte Hornstrup kommune og blev til den tidl. Vejle kommune, som igen blev ændret til Ny Vejle i Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det før har været det samme. Det oplever bl.a. nogle af beboerne på den nordlige del af Grundet-området, som oprindelig var nært knyttet til Hornstrup sogn og kirke. Flere af dem tror, at de stadig hører til her og bruger kirken især til kirkelige handlinger. Det kan man også godt gøre, på tværs af grænser. Eller man kan flytte grænsen og indlemme dem i sognet til gensidig inspiration. Der er andre, som går over grænser, nemlig konfirmander, der efter eget valg møder op en lørdag hver måned for at blive forberedt til konfirmation. De er lidt ligeglade med sognegrænser, men vil gerne følges med deres kammerater 3 fra skolen eller søger derhen, hvor der for dem eller deres forældre er et naturligt tilknytningspunkt, noget genkendelig godt. Og også de er velkomne! For hvis det i et lille sogn bliver hovedopgaven at holde på sognet, så har kirken forskudt sig fra at være kirke til at blive lokalhistoriker. Det er jo ikke sådan, at der står i Bibelen, hvor sognegrænserne skal gå. Selv om de er gamle, disse grænser, er de ikke hellige. Mange af dem har fulgt naturlige skillelinjer, f.eks. vandløb. På bladets forside ser vi Grejs å, som har dannet skel mellem Hover og Hornstrup sogne gennem århundreder. Der er bare det ved det, at åens løb er ændret gennem tiden, og stadig danner den grænse mellem de to sogne. Derfor er det næsten umuligt at vide, hvor man hører til. Sognegrænser er nådige, fordi de sætter en grænse for forpligtelsen for menighedsråd og de ansatte ved kirken, hvis det er det, der er brug for. Hvis grænsen ikke var der, ville fornemmelsen af at skulle være åben og inkluderende over for hele sognet forsvinde, for man kan jo ikke tage ansvar for alle mennesker. Til gengæld kan det være et gode at turde gå over grænser, både for menighed og ansatte. Måske især hvis der er forberedt eller udtænkt et samarbejde på konkrete områder, hvad der kan være positivt og nødvendigt for mindre sogne, så ressourcerne kan udnyttes til gavn og glæde for sognets beboere. I den kommende tid vil der endnu mere blive drøftet samarbejde mellem sogne på den ene eller anden måde, og Hornstrup sogn har gode nabosogne, der kan give inspiration til kirkelivet her. Forhåbentlig vil det modsatte også kunne være tilfældet. Det vigtigste er at være optaget af at søge sammen om det, der er værdifuldt for os, nemlig kristendommens indhold og dens konsekvenser: et levende liv mellem mennesker. Sigrid Horsholt Pedersen

4 Konfirmation 2011 Bededag, fredag d. 20. maj 2011 kl er der konfirmation i Hornstrup Kirke, hvor følgende konfirmander skal konfirmeres: Mads Wolf Bhutho, Bøgomvej 71 Mathias Finseth, Hovgårdsvej 9 Mathilde Meldgaard Frank, Kingosvej 7 Sille Nygaard Kock, Grejsdals Vænge 13 Ida Hedeager Kristensen, Søndergade 23 B, 3.th. Søndag d. 6. marts kl i Hornstrup Kirke: Fastelavnssøndag Der indledes med Fastelavnsgudstjeneste for små og store, hvor man er velkommen udklædt. Efter gudstjenesten slås katten af tønden, og der serveres fastelavnsboller inden døre. Torsdag d. 10. marts kl i Hornstrup Kirke: Kirkekoncert Koncerten er med Lars Thodberg Bertelsen, barytonsanger, og Anni Riisager Henriksen, Hornstrup kirkes organist. Lars Thodberg Bertelsen havde sin officielle debut i 1987 og derpå adskillige engagementer i radio og TV samt med forsk. landsdelsorkestre. Han har gennem årene givet en lang række kirkekoncerter og været solist med berømte dirigenter. Han har sunget mange operapartier og lieder samt indspillet en CD med Carl Nielsen sange. I alt har han medvirket på mere end 20 CD-indspilninger. Er ansat ved Det jyske Musikkonservatorium og har modtaget flere priser, bl.a. Aksel Schiøtz-prisen. Ved denne koncert Theo Gorm Lindbæk, Kirkebyvej 52 Lucas Oliver Manthos, Ny Grejsdalsvej 25 Maiken Plagborg, Stentoften 20 Jeppe Alexander Vestergaard, Gl. Hornstrupvej 63 Frida Brøndum Wounlund, Ny Grejsdalsvej 17 Lad os kippe med flaget og ønske hjertelig tillykke! AKTIVITETER I HORNSTRUP SOGN akkompagneres han af kirkens organist. De fremfører mere kendte operapartier samt danske sange af Carl Nielsen m.fl. Fri adgang! Mandag d. 14. marts kl i Hornstrup Kirke: Fyraftensandagt i fastetiden Efter tre andagter ved fyraften i vinterperioden fortsætter de med forsk. emner, men omtrent samme form. En halv times andagt med et par fælles salmer, en bibeltekst, stilhed, Fadervor og musik. Torsdag d. 31. marts kl i Hornstrup Sognegård: Det brune guld v. Jan Svendsen Det handler om brunkulseventyret i Danmark, dvs. da DK løb ind i en alvorlig energikrise under 2. verdenskrig og lang tid derefter. Stedet, som kaldes brunkulstrekanten, er området mellem Herning, Videbæk og Brande. Jan Svendsen, der er tidl. journalist på VAF og Herning Folkeblad, er desuden forfatter til bøgerne Jens Lyns eventyr og Tørvene triller. Han er en fremragende fortæller og har skrevet sin bog ud fra interviews, som giver et billede af 4

5 AKTIVITETER I HORNSTRUP SOGN arbejdspladser med stærkt sammenhold, men samtidig med mange menneskelige omkostninger. Hans fortælling kan være en introduktion til årets sogneudflugt. Torsdag d. 7. april kl i Hornstrup Kirke: Børne- og familiegudstjeneste med engle og stjernedrys samt guddommelig pasta. Det er lige ved Mariæ Bebudelsesdag. Den tid, hvor en engel kom til jomfru Maria for at fortælle hende, at hun skulle føde Guds Søn som et lille menneskebarn. Tag gerne en engel i karton, stof, keramik el.lign. med. Efter gudstjenesten er der mulighed for at spise sammen og opleve fællesskabet mellem børn og voksne i Sognegården. Der serveres lasagne og frugt (voksne 20 kr., børn 10 kr.). Tilmelding senest dagen før til Kirkekontoret ( /shp@km.dk) eller til Kirsten Palmelund ( ). Arr. er slut ved 19-tiden. Torsdag d. 5. maj kl i Hornstrup Kirke: Fyraftensandagt om frihed og fred Kl : Pilgrimsvandring/travetur i naturen med indlagte stop og servering samt tid til eftertanke. Kl i Sognegården Fortælling om en pilgrimsvandring til Santiago de Compostella v. Michael Thastrup, Grønholt. Michael fik sit første stempel i Hornstrup Sogn og drog af sted i 6 uger for at udleve en drøm om at vandre som pilgrim med stav i hånd. Det blev en stor oplevelse, som han vil dele med os andre i ord og billeder. Undervejs serveres kaffe, og aftenen slutter ca. kl. 21. Man kan vælge at være med til det, man kan klare og har lyst til. Torsdag d. 2. juni: Sogneudflugt Turen går i år til Thyregod og Søby brunkulslejer. Afg. med bus fra Hornstrup kirke kl med kaffe og rundstykker undervejs til Thyregod kirke, hvor vi er med til gudstjeneste kl Der bliver fortalt om kirken og om præstegården, hvor Grundtvig boede i 6 år allerede fra 9-års-alderen og til efter sin konfirmation samt om optagelser til Pagten, der var julekalender i TV for et par år siden. Efter spisning på Thyregod Kro kører vi til Søby, hvor en guide fortæller om det særlige naturområde og om betingelserne for at arbejde der. Vi ser musæet og drikker kaffe der inden afgang hjemad med en pause undervejs. Hjemkomst senest kl. 18. Pris: 220 kr. Tilmelding senest d. 26. maj til Kirkekontoret ( /shp@km.dk) eller til Kirsten Palmelund ( ). Turen er også egnet for kørestolsbrugere og dårligt gående. Lokalhistorisk gruppe arbejder videre med at finde materialer, fotos, udklip mv. fra det gamle og nyere Hornstrup. Du er velkommen til at være med i gruppen eller blot til at bringe noget, du har liggende af interesse. Hver gang mødes man over kaffe med brød og arbejder og snakker sammen ca. halvanden time. Mødetider: 9. marts kl (den dag kører vi sammen ned og besøger Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv. Vi fylder bilerne op fra parkeringspladsen) samt 13. april og 11. maj kl Også nye er velkomne! Studiekredsen mødes 7. marts, 4. april og 2. maj. Nærmere oplysninger kan fås ved henv. til sognepræsten Uge 37 planlægger menighedsrådets aktivitetsudvalg en festuge i Hornstrup Sogn bl.a. på grund af forsamlingshusets 100-års dag d. 14. september. Nærmere herom i næste Sognenyt. 5

6 Gamle gaarde i Sognet: ØSTER GRUNDET Denne Gaard blev opbygget under Navnet: Grundet Avlsgaard paa de Jorder, der i 1904 købtes fra Store Grundet af Niels Skou paa Lille Grundet. Den sydlige Del af den ny Gaards Jorder, som ligger langs med Vejle Købstads Jorder, kaldtes fra gammel Tid: Grønholt Kobbel. Navnet fortæller os, at her laa i sin Tid Hornstrup Sogns tredie gamle Landsby: Grønholt. Denne Landsby er før i Tiden bleven nedlagt og dens Jorder lagt ind under Hovedgaarden Grundet, hvis første Ejere: Vinderne, var meget jordbegærlige. Vi kan ikke nævne et bestemt Aarstal for Byens Udslettelse, men vi kan dog se den gaa til Grunde. Langs Hovedgaardens Jorder laa den lille Grønholt By med sine fem Gaarde og et Par Huse. Paa ukendt Vis og Tid bliver Ejerne i Byen Fæstere under Grundet og dermed er Byens Skæbne beseglet. Endnu i 1662 nævnes Byen i Matriculen for dette Aar, og i 1683 opmaaltes hver enkelt Gaards og de to Huses Arealer, de boniteredes, og Fæsternes Navne nednoteredes i Sognets Modelbog. Det var Iver Ladefoged og Søren Nielsen Rod, hver med 1 Td. 1 Skp. Hartkorn, Jens Olufsen med 3 Td. 7 Skp. Hartkorn, mens Per Iversens og Per Christensens Gaarde kun havde hver 1 Td. 7 Skp. Hartkorn. Byens 2 Huse: Munkehuset, der beboedes af Per Skrædder og Podehuset hvor Michel Berider boede, havde tilsammen 6 Skp. Hartkorn. Grønholt By blev saaledes taxeret for 16 Td. Hartkorn, der senere nedskreves til 14,11 Td. Hartkorn med et dyrket Areal paa 91.8 Td. Land. Vi har tidligere hørt om, at den gamle Landsby havde et Fald, der blev kaldt Wrylagre og en Mark, der blev kaldt Galgebakken. Norden for Byen ved Skoven fandtes noget Jord, der brugtes til fælles Fædrift. Denne Jord kaldtes: Lyche. Det var antageligt gammelt Skovland, der endnu ikke var kommet i rigtig Kultur. Et gammelt Kort viser nogle Skovrester op imod Øster Grundet. Ved Folketællingen i 1787 er Grønholt udslettet som Landsby. Efter at Niels Skou havde opbygget Avlsgaarden, fik den nuværende Ejer, Sønnen Kristian Skou, den i Forpagtning til ind i 1920, da Faderen giver ham Skøde paa Gaarden. Avlsbygningerne er nyopført af Kristian Skou efter en Ildebrand i 1923, og i 1938 byggedes den smukke Hovedbygning. Til Øster Grundet knyttes et betydeligt Mejeribrug med eget Mejeri: Christianshaab, der ligger hvor Horsens og Viborg Landevej skilles. Kristian Skous Hustru er Marie Michelsen fra Gaarden Subskog ved Møgeltønder. Kilde: Hornstrup Sogns Historie v/ Marius Hansen (1 Td.Hartkorn = kvadratmeter) (Flademålet 1 Skp. svarede til 1/8 tønde korn) Øster Grundets historie efter 1949 fortæller jeg om senere. Bent-Jacques Hansen 6

7 HVAD GØR MAN? FØDSEL meldes senest 14 dage efter på den udleverede fødselsanmeldelse til Kirkekontoret i Hornstrup Sognegård. Forældrenes dåbsattester og vielsesattest eller en omsorgs- og ansvarserklæring vedlægges. DÅB aftales ved henvendelse til præsten, som mødes med forældrene ca. en uges tid før dåben. Barnets navn oplyses samt navn og adr. på mindst 2 og højst 5 faddere. NAVNGIVELSE sker ved henvendelse til Kirkekontoret senest 1/2 år efter fødslen. NAVNEÆNDRING sker ved henv. til kirkekontoret eller på BRYLLUP/VIELSE aftales med præsten i god tid. Prøvelsesattest udstedes på borgmesterkontoret i bopælskommunen (her medbringes begges dåbsattester og evt. skilsmissepapirer). Før vielsen finder en samtale med præsten sted vedr. ritual, salmer mm. DØDSFALD anmeldes senest 2 dage efter til præsten i bopælssognet. Der aftales tidspunkt for begravelse/bisættelse og en samtale med præsten. Graveren kontaktes vedr. gravsted. HORNSTRUP SOGN I perioden 1. november januar 2011: 16 gudstjenester 581 kirkegængere 103 altergæster 1 dåb 1 bryllup Nyt logo På dette blads forside ses Hornstrup sogns nye logo. Det er fremstillet af grafiker Gitte Haubro Østergaard, som bor i Hornstrup Mølleby. Menighedsrådet er meget taknemlig for, at Gitte tog opgaven på sig og gik ind i de ønsker, der var. Derfor ser man nu en mere stiliseret kirke, det afdækkede stendige og kirkegårdslågen med et ornament, der stammer fra et af kalkmalerierne inde i kirken. Det er smukt, og det viser vigtige elementer fra Hornstrup kirke. Sognenyt Hornstrup Sogn 9. årgang nr. 1 Deadline: 26. april 2011 Bladudvalg: Bent-Jacques Hansen, Hanne Kold Jørgensen, Søren Karstoft Pedersen, Sigrid Horsholt Pedersen (ansv. red.) Sats & print: Produktionsskolen Datariet, Smajo Dug. Færdiggørelse: Trekantens Lyntryk, Vejle. 7

8 GUDSTJENESTER MARTS 6. mar. kl SHP Fastelavns Søndag Børne- og familiegudstjeneste Tøndeslagning og fastelavnsboller 13. mar. Ingen gudstjeneste 14. mar. kl SHP Fyraftensandagt i fastetiden 20. mar. kl SHP 2. s. i fasten 27. mar. kl TBJ 3. s. i fasten APRIL 3. apr. kl SHP Midfaste Kirkekaffe 7. apr. kl SHP Børne- og familiegudstjeneste. Spisning i Sognegården. 10. apr. Ingen gudstjeneste 17. apr. kl TBJ Palmesøndag 21. apr. kl SHP Skærtorsdag 22. apr. kl HS Langfredag 24. apr. kl SHP Påskedag 25. apr. Ingen gudstjeneste MAJ 1. maj kl SHP 1. s.e. påske 5. maj kl SHP Fyraftensandagt om fred og frihed. Eftf. kirkevandring i naturen og fortælling i Sognegården 8. maj kl SHP 2. s.e. påske Kirkekaffe i præsteboligen 15. maj Ingen gudstjeneste 20. maj kl SHP Bededag Konfirmation 22. maj kl SHP 4. s.e. påske 29. maj kl SHP 5. s.e. påske Afskedsreception for graver Aage Sørensen TBJ = Tove Bjørn Jensen HS = Henrik Skoven SHP = Sigrid Horsholt Pedersen ADRESSER Hornstrup Kirkekontor Kirkebyvej 64, 7100 Vejle Tlf Tirsdag 17-18, torsdag eller efter aftale. Hjemmeside: Sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen Kirkebyvej 62, 7100 Vejle Tlf / Fredag er præstens fridag shp@km.dk Graver Aage Bo Sørensen Graverkontor tlf Viborgvej 123, 7100 Vejle Privat tlf.: Kirkesanger Frank Petersen Fuglebakken 3, 7120 Vejle Ø Tlf fuglebakken3@gmail.com Organist Anni Riisager Henriksen Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg Tlf anniriisager@gmail.com Menighedsrådet: Formand Christen A. Olesen Fidalvej 15, 7100 Vejle Tlf fidal@pc.dk Kirkeværge Inger-Margrethe Lundgaard Viborgvej 70 A, 7100 Vejle Tlf imlundgaard@hotmail.com Regnskabsfører Inger Kroman Eggertsen Kirkebyvej 60, 7100 Vejle Tlf ingerogfrede@ .dk