Afgørelse om anmeldte metoder

Transkript

1 SEAS-NVE Net A/S Sag 4/ / Deres ref. Laa og lba Afgørelse om anmeldte metoder Anmeldelsen Energitilsynets sekretariat har modtaget SEAS-NVE A/S ansøgning om godkendelse af metoder for fastsættelse af tariffer og øvrige vilkår og gebyrer, jf. anmeldelsen af 17. december 2010, efterfølgende mailkorrespondance frem til den 10. august 2012 samt tillægsansøgningen om differentierede tariffer og inkluderingen af Køge Elnet, jf. mail af 9. januar CVR nr er oplyst: SEAS-NVEs anmeldelse omfatter følgende, der er i overensstemmelse med Dansk Energis anbefalinger: ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Centrene for Energi Nyropsgade København V Tlf Fax CVR-nr et@dera.dk 1. Tariffer, jf. Dansk Energis anmeldelsesskema med angivelse af afvigelser fra Dansk Energis tariferingsmodel samt tillægsansøgningen om differentierede tariffer og inkluderingen af Køge 2. Standardgebyr Leveringsbestemmelser net (netbenyttelsesaftale) 4. Restanceinddrivelse 5. Tilslutningspriser (investeringsbidrag) SEAS-NVE anmelder, udover Dansk Energis standardgebyrer, følgende gebyrer, jf mail af 1. februar 2011: 6. Målerundersøgelse på stedet: kr. 935 ex.moms 7. Aflæsningsservice: kr. 78,00 ex. moms Endvidere anmelder SEAS-NVE tilslutningspriser, jf. mail af 1. febraur 2012, som på følgende punkter fraviger fra dansk Energis standard: 8. Erhverv (udover enhedstarif på kr.) mindst 25 A: kr Erhverv ekstra måler: kr. 950

2 2/ Øvrige 1 kva uden måler: kr Øvrige max. 1 kva med måler: kr Øvrige max. 2,5 kva med måler: kr Udelysanlæg med måler max 2,5 kva: kr Udelysanlæg med måler mindst 24 A: kr over 25 A pr. A: + kr Udelysanlæg med måler max. 1 kva: kr Endelig anmelder SEAS-NVE leveringsbetingelser med en række fravigelser fra Dansk Energis Netbenyttelsesaftale samt Dansk Energis Restancevejeledning. Fravigelserne angår restancereglerne i såvel Netbenyttelsesaftalen som i Restancevejledningen. Afgørelse På baggrund af nedenstående sagsfremstilling og vurdering godkender Energitilsynets sekretariat ovennævnte metoder for tariffer, gebyrer, leveringsbestemmelser inkl. restancevejledningen og tilslutningspriser, idet det lægges til grund, at Dansk Energis anbefaling følges uden andre fravigelser end anmeldt, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. Angående fravigelserne fra Dansk Energis standard afgør Energitilsynets sekretariat på baggrund nedenstående vurdering følgende, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen: Tariffer: Den anmeldte metode for: Omkostninger til rådgivning om energibesparelser, som selskabet fordeler pr. kunde, hvor Dansk Energis anbefaling er, at omkostningerne fordeles pr. MWh Omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser, som selskabet ligeledes fordeler pr. kunde, og hvor Dansk Energis anbefaling ligeledes er, at omkostningerne fordeles pr. MWh godkendes, men på betingelse af at en ny og ikke urimelig metode anmeldes snarest og senest om 2 år, idet det bemærkes, at Energitilsynet og branchen aktuelt drøfter en ny metode til opkrævning heraf, jf. de aktuelle drøftelser med Dansk Energi om at ændre den eksisterende tariferingsmodel. Den anmeldte metode for geografisk differentierede tariffer godkendes i en afgrænset periode efter sammenlægningen af SEAS-NVE net og Kø-

3 3/21 ge Elnet, under forudsætning af, at den oplyste profil for udviklingen i tarifferne/reguleringspriserne i de to områder, alt andet lige, ikke fraviges. I tilfældet af, at den angivne profil for de geografisk differentierede tariffer ikke fastholdes, er det således en forudsætning, at SEAS-NVE fremsender en ny tariferingsprofil ledsaget af en redegørelse, der beskriver årsagen til den ændrede profil til Energitilsynet, der på ny vil metodebehandle ansøgningen om geografisk prisdifferentiering. Såfremt den angivne tariferingsprofil fraviges som følge af godkendte ansøgninger efter Indtægtsrammebekendtgørelsen, skal SEAS-NVE ikke indsende fornyet ansøgning om metodegodkendelse, jf. 3 og 8 samt kap. 4 i Indtægtsrammebekendtgørelsen nr. 335 af Følgende 2 fravigende gebyrer godkendes 1 : Målerundersøgelse på stedet: Aflæsningsservice: kr. 935 inkl.moms kr. 78,00. ex. moms Godkendelse af gebyrer er med forbehold for Energitilsynets kommende undersøgelse af gebyrområdet. Følgende fravigende tilslutningspriser godkendes: 1. Erhverv (udover enhedstarif på kr.) mindst 25 A: kr Erhverv ekstra måler: kr Øvrige 1 kva uden måler: kr Øvrige max. 1 kva med måler: kr Udelysanlæg med måler mindst 24 A: kr Øvrige max. 2,5 kva med måler: kr Udelysanlæg med måler max 2,5 kva: kr over 25 A pr. A: + kr Udelysanlæg med måler max. 1 kva: kr Følgende afgøres angående leveringsbetingelser og restanceregler De anmeldte afvigelser fra Netbenyttelsesaftalen i 9,4 til 9,6 angående restanceinddrivelse, afbrydelse, genoplukning godkendes ikke. 1 Det anmeldte gebyr på 400 kr. for opsigelse af aftale, er ikke medtaget i afgørelsen, da SEAS-NVE har tilføjet, at det ikke anvendes af netselskabet.

4 4/21 Sekretariatet vurderer, at fravigelserne er i strid med Tilsynets praksis angpående gennemførelse af lukning til inddrivelse af restancer, jf tilsynets praksis, særligt pkt 63 i praksisnotatet. De anmeldte afvigelser fra Dansk Energis restancevejledning godkendes ikke. Det afventer Energitilsynets vurdering af Dansk Energis Restancevejledning, som anmeldt til tilsynet den 13. januar 2011, i medfør af 73 b i elforsyningsloven. I øvrigt henvises til den seneste ændring af elforsyningsloven (engorsmodellen), se særligt 72, stk. 5 med lovbemærkninger. Den anmeldte substantielle fravigelse angående forrentning af depositum, jf. 9,4 i leveringsbetingelserne afventer tillige Energitilsynets vurdering af Dansk Energis Restancevejledning. Dog kan denne afgørelse genoptages: Såfremt Energitilsynets revurdering af Dansk Energis tarifberegningsmodel fører til en ændring af tilsynets vurdering heraf, herunder angående differencer mellem virksomhedens driftsmæssige indtægter og virksomhedens indtægtsramme inden for samme regnskabsår. Efter Energitilsynet har vurderet Dansk Energis Restancevejledning, som anmeldt til tilsynet den 13. januar 2011, i medfør af 73 a i elforsyningsloven. Den samlede godkendelse er betinget af, at SEAS-NVE senest om 2 år be- eller afkræfter, at metoderne fortsat anvendes, idet det bemærkes, at eventuelle efterfølgende ændrede metoder, som SEAS-NVE måtte fastsætte, skal godkendes af Energitilsynet, inden de bringes i anvendelse, jf. 1, stk. 4 i metodebekendtgørelsen. Ændringer som følge af anden lovgivning skal dog ikke anmeldes til godkendelse. Sekretariatet bemærker, at tilsynet til en hver tid kan tage SEAS-NVEs anmeldte metoder op til fornyet bedømmelse, hvis der er anledning hertil. Endelig skal SEAS-NVE bl.a. være opmærksom på følgende: En godkendelse af metoderne er en forudsætning for SEAS- NVEs anvendelse af tariffer og øvrige vilkår, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen. De godkendte metoder skal offentliggøres af SEAS-NVE med angivelse af godkendelsesdatoen, jf. 1, stk. 3 i metodebekendtgørelsen. Høring Udkast til denne afgørelse har været forelagt SEAS-NVE til udtalelse.

5 5/21 SEAS-NVE bemærker, at det ekstragebyr, som virksomheden har anmeldt, der hedder Lukkevarsling, er kr. 100,00 momsfrit i stedet for ekskl. Moms, jf. mail af 21 marts Dette er rettet. SEAS-NVE bemærker endvidere i mail af 18. april 2012, at gebyret på 78 kr. for aflæsningsservice kun omhandler kunder, som ønsker vi skal foretage den årlige aflæsning af måleren, i stedet for at kunden selv aflæser. Det har typisk været sommerhusejere, der har anvendt det. Ved at tilmelde sig denne årlige ordning, skal kunden betale et lavere beløb, da vi kan planlægge en rute, fremfor det sædvanlige aflæsningsgebyr. Det er ikke en del af det almindelige netabonnement, at vi aflæser måleren for kunderne. Vi bruger det dog nu kun meget lidt, da de fleste af vores målere nu er fjernaflæste. Min vurdering er, at det vil falde væk inden for nær fremtid, når alle målere er skiftet. Jeg valgte at tage det med på listen, da det var anvendt i året for anmeldelse af gebyrer. Videre bemærker SEAS-NVE i mail af 10. august 2012: Jeg har gennemgået det fremsendte udkast for så vidt angår gebyr og restancevejledning. Vedr. gebyrer, bemærker jeg at disse i sin helhed bliver godkendt, dog med forbehold for senere gennemgang af gebyrområdet. Vi har derfor ikke yderligere kommentarer til dette område. Vedr. restancevejledningen har vi noteret os Tilsynets bemærkninger. Herunder også at standardbetingelserne i Dansk Energi's restancevejledning generelt heller ikke godkendes. Særligt pga. uenighed om fortolkning af Elforsyningslovens 72, stk. 5 i forhold afbrydelse af strømmen hos kunder. På baggrund af vores dialog omkring dette punkt, kan jeg udlede, at der skal ske et efterfølgende arbejde i forhold til godkendelse af ny restancevejledning fra Dansk Energi. Vi foretager derfor p.t. ikke ændringer i leveringsbetingelser eller øvrige afvigelser ift. Restancevejledningen fra Dansk Energi, men afventer at ny Restancevejledning godkendes af Tilsynet, hvorefter ny metodeanvendelse vil blive fremsendt til godkendelse. Det vil give god forklaring til bl.a. udenforstående, hvis I yderligere nævner i afgørelsen, at Restancevejledningen fra Dansk Energi heller ikke kan godkendes i sin helhed. Hertil bemærker Sekretariatet, at Dansk Energis Restancevejledning ikke skal anmeldes til godkendelse af Dansk Energi, men at vejledningen anmeldes af Dansk Energi til Energitilsynets tilsyn. Tilsynet kan i den forbindelse fremkomme med bemærkninger og anbefalinger til Dansk

6 6/21 Energi, som Dansk Energi typisk vælger at rette sig efter. Såfremt der i vejledningen indgår lovstof, vil sekretariatet normalt ikke vurdere dette nærmere, idet det lægges til grund, at loven altid følges. Efter ændringen af 72, vil det være nødvendigt, at præcisere i restancevejledningen og i netvirksomhedernes leveringbetingelser, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Særligt bemærkes at det er yderligere præciseret i lovens 72, stk. 5, at afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Lovgrundlag Følgende bestemmelser indgår i vurderingen: Elforsyningsloven: 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. 73 a. Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Energitilsynet. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer. 72 (L 575 / 2012) Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug Metodebekendtgørelse nr af 20. september Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse.

7 7/21 Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer. Stk. 3. Godkendte metoder offentliggøres af virksomhederne med angivelse af datoen for tilsynets godkendelse. Stk. 4. Virksomhederne skal søge godkendelse af efterfølgende ændringer i metoderne, herunder ændringer som følge af pålagte myndighedskrav. 2. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder for prisfastsættelse skal indeholde en entydig opdeling af forbrugerne i køberkategorier. Stk. 2. Metoderne skal beskrive, hvorledes omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte køberkategorier, fordeles på disse. Det skal fremgå hvilke omkostninger, der omfattes af denne fordeling. Det skal endvidere fremgå, hvorledes omkostninger fordeles på køberkategorier, hvis de knytter sig til anlæg, der vedrører flere køberkategorier, eksempelvis visse transformerstationer. Stk. 3. Metoderne skal indeholde en beskrivelse af de fordelingsnøgler, som anvendes til allokering af omkostninger, der ikke direkte kan henføres til enkelte køberkategorier, eksempelvis administrationsomkostninger og energispareomkostninger. Det skal fremgå, hvilke omkostninger der er omfattet af de enkelte fordelingsnøgler. Stk. 4. Metoderne skal beskrive fordelingen af driftsmæssige indtægter på investeringsbidrag, fast afgift/abonnementsbetaling og forbrugsafhængig tarif, herunder om der anvendes samme fordelingsprincip for alle køberkategorier. Stk. 5. Metoderne skal beskrive principper for tidsdifferentiering og de enkelte køberkategoriers mulighed og vilkår for at opnå tidsdifferentierede tariffer, herunder timebetaling. 3. Netvirksomheders og regionale transmissionsvirksomheders metoder for fastlæggelse af øvrige vilkår vedrørende leveringen for de enkelte køberkategorier, herunder gebyrbetaling, skal godkendes. Metoderne skal omfatte fastlæggelse af: 1) betalingskadencer og betalingsvilkår, herunder vilkår ved for sen eller manglende betaling eller misligholdelse, 2) vilkår ved flytning og leverandørskift, 3) vilkår for tilslutning til nettet, 4) vilkår ved sammenlægning af forbrugssteder, eksempelvis ved sammenlægning af lejligheder, eller ved opdeling af forbrugssteder og 5) vilkår i forbindelse med afbrydelser i nettet. 4. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan i deres anmeldelse basere sig på standardiserede metoder, der er entydigt fastlagt i branchevejledninger og lignende, idet virksomhederne i deres anmeldelse af metoden efter 1 specifikt redegør for afvigelser fra standarden. Indtægtsrammebekendtgørelsen, nr. 335 af 15. april Til netvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december en indtægtsramme for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i reguleringsåret kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret aktivitetsniveau i forhold til det forventede, jf. stk. 4, og ved uændret reguleringspris i forhold til reguleringsprisen pr. den 1. januar i reguleringsåret. Afvikling af eventuelle differencer, jf. 29, stk. 3, påvirker ikke indtægtsrammen. Stk. 2. Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr af 23. december 2004, divideret med den leverede mængde elektricitet i 2004.

8 8/21 Stk. 3. Reguleringsprisen ændres efterfølgende i medfør af 7, 12 og 13, 24, stk. 5, og 27. Stk. 4. Virksomheden anmelder sin forventede leverede mængde elektricitet for et reguleringsår til Energitilsynet senest den 10. december året før. 4. Til regionale transmissionsvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december to separate indtægtsrammer for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår. Der udmeldes en mængdebaseret indtægtsramme for indtægter fra elektricitet leveret til virksomhedens aftagere og en rådighedsafhængig indtægtsramme for indtægter, som virksomheden modtager fra Energinet.dk for at stille transmissionsnettet til rådighed. Stk. 2. Til regionale transmissionsvirksomheder, der ikke stiller net til rådighed for Energinet.dk, udmelder Energitilsynet alene en mængdebaseret indtægtsramme. 5. Den mængdebaserede indtægtsramme til en regional transmissionsvirksomhed beregnes og administreres i medfør af Den rådighedsafhængige indtægtsramme til en regional transmissionsvirksomhed svarer til virksomhedens rådighedsbeløb pr. den 1. januar i reguleringsåret. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i et reguleringsår kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret rådighedsbeløb, i forhold til rådighedsbeløbet pr. den 1. januar i reguleringsåret. Stk. 2. Grundlaget for beregningen af rådighedsbeløbet er virksomhedens indtægter fra den systemansvarlige virksomhed for at stille net til rådighed i Stk. 3. Rådighedsbeløbet ændres efterfølgende i medfør af 7, 12 og 13, 24, stk. 5, og Reguleringspriser og rådighedsbeløb reguleres ved anvendelse af et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i industrien (ILON2). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10). Energitilsynet udmelder kvartårligt det sammenvejede indeks. Ved beregningen af en virksomheds årlige reguleringspris, jf. 2, nr. 25, henholdsvis en virksomheds årlige rådighedsbeløb, jr. 2, nr. 26, anses ændringer i det sammenvejede indeks at have virkning fra den første dag i det næstfølgende kvartal. Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, vil Energitilsynet udmelde, hvorledes reguleringspriser og rådighedsbeløb herefter pristalsreguleres med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag. 8. Efter udgangen af et reguleringsår udmelder Energitilsynet bagudrettet for det forgangne reguleringsår en årlig reguleringspris, jf. 2, nr. 25, til hver virksomhed og til regionale transmissionsvirksomheder tillige et årligt rådighedsbeløb, jf. 2, nr. 26. Disse priser og beløb kan senere ændres, jf. 12 og Hvis en juridisk person har bevilling til både netvirksomhed og transmissionsvirksomhed, beregnes der indtægtsrammer for hver af de to virksomheder. 10. Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, og bevillingsområderne sammenlægges til ét bevillingsområde, fremsender den fortsættende eller nye virksomhed et budget til Energitilsynet til brug for Energitilsynets beregning af en ny indtægtsramme og en ny reguleringspris og et nyt rådighedsbeløb. Den nye indtægtsramme kan ikke overstige summen af de hidtidige indtægtsrammer ved uændret aktivitet. 11. Hvis en virksomhed spaltes i flere selvstændige virksomheder, fremsender de pågældende virksomheder hver især et budget til Energitilsynet til brug for Energitilsynets beregning af nye indtægtsrammer og nye reguleringspriser og rådighedsbeløb. Summen af de nye indtægtsrammer kan ikke overstige den hidtidige indtægtsramme ved uændret aktivitet.

9 9/21 Kapitel 4 Forhøjelse eller sænkning af reguleringspriser og rådighedsbeløb 12. Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, jf ) Væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller Energinet.dk, jf. 16, stk ) Væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf ) Manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, jf ) Overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, jf. 20, stk. 1. 6) Korrektion af fejl, jf. 21. Stk. 2. Forhøjelse af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker efter ansøgning. Stk. 3. Energitilsynet kan i medfør af 76, stk. 5, i lov om elforsyning, fastsætte nærmere regler om ansøgning og dokumentation med henblik på at sikre en hensigtsmæssig og effektiv administration af afgørelser efter stk. 1. Stk. 4. Ved væsentlig i stk. 1, nr. 2 og 3, forstås en forøgelse af omkostninger, for hvert omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller kr., regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering. 13. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Bortfald eller reduktion af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger, jf. 16, stk. 5. 2) Væsentligt reducerede omkostninger til nettab som følge af faldende elpriser, jf ) Bortfald af andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. 2, nr. 1, og 18. 4) Salg af anlæg til Energinet.dk, jf. 20, stk. 2. 5) Korrektion af fejl, jf ) Pålæg med henblik på nedbringelse af merforrentning, jf ) Effektiviseringspålæg, jf. 27. Stk. 2. Ved væsentlig i stk. 1, nr. 1 og 2, forstås en reduktion af omkostninger, for hvert omkostningselement for sig, på det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. eller kr., regnet i forhold til omkostningen i 2004 tillagt en pristalsregulering. Stk. 3. Virksomheden anmelder de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold til Energitilsynet senest ved regnskabsaflæggelsen, jf. 29. Stk. 4. Sænkningen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet har virkning fra det tidspunkt, hvor de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte forhold indtræffer, eller datoen fremgår af et pålæg. 14. Såfremt et transmissionsnet anvendes til levering af elektricitet til virksomhedens aftagere og samtidig stilles til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, fordeles ændringer i medfør af 12 og 13 på virksomhedens reguleringspris og rådighedsbeløb i forhold til størrelsen af virksomhedens mængdebaserede og rådighedsafhængige indtægtsramme. 15. Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed for at sikre mulighed for forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, jf. 2, nr. 19, under hensyn til forventede fremtidige omkostninger til drift af anlægget og forventede fremtidige indtægter som følge af anlægget. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker fra idriftsættelsestidspunktet for nyinvesteringen.

10 10/21 Stk. 2. Kapitalen opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven, dog indregnes ikke evt. fremtidige omkostninger til nedtagning af anlægget og evt. fremtidig retablering samt eventuel kassationsværdi. I kapitalen indgår dokumenterede sædvanlige byggerenter. Virksomheden kan ved opgørelsen af kapitalen vælge, om eventuelle tilslutningsbidrag skal modregnes i værdien. Stk. 3. Kapitalen forrentes med den på idriftsættelsestidspunktet gældende lange byggeobligationsrente, jf. 2, nr. 12, plus 1 pct. point. Stk. 4. Virksomheden vælger for hver nyinvestering, om forhøjelsen af indtægtsrammen skal ske som en annuitet, hvor forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet vil være varig, eller efter principperne om serielån, hvorved forhøjelsen vil løbe over anlæggets levetid, jf. stk. 6. Stk. 5. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil værdien af nyinvesteringen blive forhøjet med omkostninger til nedtagning af det eksisterende anlæg, herunder myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed. Der skal ske modregning af kassationsværdien af det erstattede anlæg. Ved beregningen af forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet vil der endvidere ske modregning af sparede omkostninger til fortsat drift, vedligeholdelse og fornyelse af eksisterende anlæg ud fra standardiserede værdier. Stk. 6. Til brug for beregningerne fastsætter Energitilsynet standardlevetider for luftledningsanlæg, kabelanlæg, transformerstationer mv. samt anlægskategorier f.eks. i henhold til spændingsniveauer. Stk. 7. For de fastsatte anlægskategorier fastsætter Energitilsynet til brug for beregningerne endvidere gennemsnitlige omkostninger til drift, vedligeholdelse og fornyelse af luftledningsanlæg og andre anlæg, der udskiftes som led i kabellægning af luftledninger. For kabelanlæg og andre nødvendige nyinvesteringer fastsætter Energitilsynet alene forventede gennemsnitlige omkostninger til drift og vedligeholdelse. Stk. 8. Energitilsynet gennemgår hvert tredje år standardlevetider, gennemsnitlige omkostninger og anlægskategorier, jf. stk. 6 og 7, med henblik på eventuel justering på basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling. Stk. 9. Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, kan virksomhedens egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter denne paragraf efter godkendelse af Energitilsynet. 16. Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet midlertidigt for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk om en væsentlig tidsmæssig fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af de anlæg, som virksomheden er pligtig til at drive i henhold til sin bevilling, jf. 20, stk. 1, i lov om elforsyning, inden for indtægtsrammen. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet sker i det eller de år, hvor meromkostningen forekommer. Stk. 2. Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, som ligger ud over forpligtelsen i henhold til 20, stk. 1, i lov om elforsyning, og som ikke er omfattet af definitionen af nødvendige nyinvesteringer, jf. 2, nr. 19. Såfremt myndighedskravet medfører øgede driftsomkostninger, sker forhøjelsen i det eller de år, hvor meromkostningen forekommer. Såfremt myndighedskravet omfatter investeringsomkostninger, sker forhøjelsen efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer, jf. 15. Stk. 3. Energitilsynet kan midlertidigt forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed med et beløb svarende til nye myndighedspålagte meromkostninger til energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Forhøjelsen vil gælde for den periode, der fremgår af pålægget. Stk. 4. Indtægter til energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder fastsættes i henhold til 19 denne bekendtgørelse med henblik på

11 11/21 at dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige tarifændringer i det følgende regnskabsår. Omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsomkostninger og driftsmæssige indtægter. Stk. 5. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt der sker bortfald af krav fra myndigheder eller Energinet.dk, som medfører en væsentlig reduktion af virksomhedens omkostninger. Stk. 6. Energitilsynet kan forud for sin afgørelse i henhold til stk. 1 og 3 indhente udtalelse fra Energistyrelsen om, hvorvidt et givet myndighedspålæg omfatter forpligtelser, der går ud over den generelle forpligtelse i henhold til 20, stk. 1, i lov om elforsyning, herunder om dele af myndighedspålægget ligger uden for denne forpligtelse. 17. Virksomheden opgør årligt sit fysiske nettab og omkostningerne forbundet med nettabet. Stk. 2. Såfremt omkostningerne til et nettab, der fysisk svarer til nettabet i 2004, i et regnskabsår adskiller sig med et beløb, der overstiger det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en pristalsregulering, jf. 7, justeres virksomhedens indtægtsramme med dette beløb via en justering af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Stk. 3. Justeringen af indtægtsrammen har virkning for det år, som opgørelsen vedrører. Stk. 4. Mængdemæssige ændringer i nettabet, regnet i forhold til 2004, medfører ikke ændringer af indtægtsrammen. Stk. 5. Opgørelsen af det fysiske nettab skal ske efter samme metoder i opgørelsesåret og i sammenligningsåret, der er Opgørelsesmetoden kan ændres over tid, forudsat der sker samme ændring i sammenligningsåret. 18. Virksomheden opgør årligt andre indtægter, som virksomheden har opnået ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. 2, nr. 1. Stk. 2. Såfremt andre indtægter bortfalder, og de dermed forbundne omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, reduceres virksomhedens indtægtsramme tilsvarende via en justering af reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. Indtægtsrammen berøres ikke, såfremt den bevillingspligtige aktivitet fortsat bærer omkostningerne som nødvendige omkostninger. Stk. 3. Reduktionen af indtægtsrammen har virkning fra det tidspunkt, hvor de andre indtægter og de dermed forbundne nødvendige omkostninger er bortfaldet, dog tidligst fra den 8. oktober Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den ikke på kort sigt (2-3 år) kan dække nødvendige omkostninger til drift og afskrivning af de tekniske anlæg, fordi den har en lav indtægtsramme som følge af særligt lave indtægter i Forhøjelsen vil være varig med virkning pr. den 1. januar i det år, hvor ansøgningen fremsendes. Stk. 2. Ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til virksomhedens effektivitet, jf. benchmarkingen i medfør af 26, idet forhøjelsen ikke kan kompensere for ineffektiv drift. Stk. 3. Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, såfremt virksomheden kan dokumentere, at den som følge af pludseligt opståede eksternt betingede forhold ikke kan gennemføre aktuelle aktiviteter, der er nødvendige for, at virksomheden kan løse bevillingspligtige opgaver. Forhøjelsen vil være midlertidig med virkning fra det tidspunkt, hvor finansieringsbehovet opstod. Stk. 4. Ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til mulighederne for og behovet for lånefinansiering.

12 12/ Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, der erhverver et for virksomheden nødvendigt anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen. Forhøjelsen sker efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer, jf. 15, med virkning fra tidspunktet for erhvervelsen. Det er en forudsætning for forhøjelsen, at erhvervelsen er sket efter den 1. januar Stk. 2. Energitilsynet sænker reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed, der afhænder et anlæg til Energinet.dk. Virksomheden indsender nødvendig dokumentation til brug for Energitilsynets afgørelse. 21. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan fremsende korrektioner til oplysningerne i virksomhedernes årsrapporter, såfremt disse har betydning for opgørelsen af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten, herunder som følge af pålæg fra Energitilsynet, jf. stk. 5. Stk. 2. Virksomhederne kan indsende korrektioner til oplysningerne i årsrapporten frem til den 31. august i indsendelsesåret. Stk. 3. Virksomhederne kan efter den 31. august i indsendelsesåret alene fremsende væsentlige korrektioner i forhold til de afgivne oplysninger i en årsrapport. Sådanne væsentlige korrektioner vil indgå i beregningen af reguleringspris, rådighedsbeløb eller forrentningsprocent i det følgende reguleringsår. Stk. 4. En korrektion, jf. stk. 3, er væsentlig, hvis denne vil medføre: 1) en ændring af den udmeldte reguleringspris eller det udmeldte rådighedsbeløb på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, 2) en ændring af den opgjorte forrentningsprocent på mindst 1 procentpoint i det reguleringsår, korrektionen vedrører. Stk. 5. Energitilsynet pålægger virksomhederne at korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller at berigtige ulovlige forhold. Stk. 6. Korrektioner i henhold til Energitilsynets eller Energiklagenævnets afgørelser jf. stk. 3 og 5, har virkning for beregning af reguleringsprisen, rådighedsbeløbet eller forrentningsprocenten fra og med det reguleringsår, korrektionen vedrører. Eventuelle justeringer af virksomhedernes priser som følge af sådanne afgørelser sker fra afgørelsestidspunktet. Energitilsynets praksis om restanceinddrivelse, jf. praksisnotat af 26. august 2004, bla. pkt 63: Afbrydelse 63. Restance kan ikke søges inddrevet ved afbrydelse eller ved trussel om afbrydelse af leverancen. Vurdering SEAS-NVE anmelder, at virksomheden følger Dansk Energis anbefalinger (branchevejledninger) med flere afvigelser. Med den nye Metodebekendtgørelse er det blevet præciseret, at virksomhederne i deres anmeldelse fortsat kan basere deres metodeanmeldelse på branchevejledninger, jf. 4 i metodebekendtgørelse nr Dette forudsætter imidlertid, at disse standardiserede metoder er entydigt fastlagt i branchevejledningen, eller at det i anmeldelsen er klart, hvilken af flere muligheder virksomheden har valgt at følge. Sekretariatet lægger til grund, at SEAS-NVE anvender Dansk Energis tarifberegningsmetode med de ovenfor angivne afvigelser. Endvidere læg-

13 13/21 ger sekretariatet til grund, at SEAS-NVE med de ovenfor angivne afvigelser anvender Dansk Energis Netbenyttelsesaftale inkl. restancevejledningen, gebyrer for 2011 samt tilslutningsbidrag. Ovennævnte anbefalinger findes på Dansk Energis hjemmeside med følgende identifikation: 1. Tarifberegningsmodel: 02/384, dok nr. 58 af Netbenyttelse: Dok. Nr. 38, sagsnr. 99/497 af 21. december Restance: 02/36, nr. 3 af 11. december (Restance anmeldt i januar 2011: 02/36-13, af ) 2 5. Tilslutning: sag 2002/00028/001 af Tilslutningsbidrag: Sag 02/ af november Gebyrer: Sagsnr. 02/362, doknr. 33 af Vejledningerne generelt Sekretariatet bemærker generelt, at vurderingen alene angår tariffer, øvrige vilkår og gebyrer for så vidt disse ikke er reguleret af anden lovgivning. Vilkår og gebyrer som følge af anden lovgivning, dertil hørende retspraksis m. m. er således ikke omfattet af nærværende afgørelse. Således skal eventuelle ændringer som følge af anden lovgivning ikke anmeldes til Energitilsynets godkendelse. Tarifberegningsmetoden: SEAS-NVE anmelder, at virksomheden følger Dansk Energis anbefalinger med følgende afvigelser: Omkostninger til rådgivning om energibesparelser, som selskabet fordeler pr. kunde, hvor Dansk Energis anbefaling er, at omkostningerne fordeles pr. MWh Omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser, som selskabet ligeledes fordeler pr. kunde, og hvor Dansk Energis anbefaling ligeledes er, at omkostningerne fordeles pr. MWh. SEAS-NVE anfører, at virksomheden har to af landets 4 største erhvervskunder som netkunder, hvilket er med til at præge valget af model, fordi kwh-fordelingsnøglen bliver så tydeligt uhensigtsmæssig i SEAS- NVEs kundeportefølje. Endvidere anfører SEAS-NVE, at hvis besparelseskravet bliver fordelt på kwh, så vil det koste virksomhedens største erhvervskunder flere millioner kr. hver som de ikke får direkte relaterbare ydelser for. Modsat medfører en fordeling på abonnement til, at alle kunder betaler et mindre beløb om året hver for en ydelse, som er en fællesopgave for SEAS- NVE. SEAS-NVE finder således, at en omkostningsfordeling fordelt pr kunde er en rimelig, objektiv og ikkediskriminerende prisfastsættelse i forhold 2 Er ikke behandlet af tilsynet endnu.

14 14/21 til hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier i deres område giver anledning til, jf. 73 i elforsyningsloven. Energibesparelser kan ifølge SEAS-NVE være opnået blandt såvel private- som erhvervskunder, i eller udenfor bevillingsområdet, på oliefyr, termoruder, pumper eller andet. Der er altså ikke sammenhæng mellem den opnåede energibesparelse og nogen kundes forbrug. SEAS-NVE betragter derfor den valgte model som den mest hensigtsmæssige af de to nævnte alternativer. Sekretariatet vurderer, at erhvervsvirksomheder med denne metode betaler relativt mindre til energibesparelser og de små kunder relativt mindre, end omkostningerne giver anledning til. Samtidig udhuler metoden incitamentet til at spare på energien. Spørgsmålet om tarifering drøftes imidlertid aktuelt med branchen, herunder netop spørgsmålet om tarifering af energispareomkostninger. Sekretariatet finder derfor, at ansøgning om en ændring af SEAS-NVEs anmeldte metode for nuværende kan afvente en afklaring i branchen af, hvordan metoden herfor bør fastlægges. Angående tarifberegningsmetoden i øvrigt bemærker sekretariatet, at SEAS-NVE i overensstemmelse Dansk Energis standardmetode, opkræver et års differencer i det følgende år hos alle kundekategorier i forhold til kategoriens procentuelle andel af de samlede omkostninger. Sekretariatet er i sagsbehandlingen blevet opmærksom på, at virksomhederne opkræver differencer forskelligt, og at andre metoder hertil muligvis bedre imødekommer kravet om, at omkostninger henregnes til de køberkategorier, som giver anledning til omkostningen, jf. elforsyningslovens 73, stk. 1. Differencer i denne sammenhæng angår differencer mellem virksomhedens driftsmæssige indtægter og virksomhedens indtægtsramme inden for samme regnskabsår. Som nævnt drøftes Dansk Energis tariferings model for tiden, og dette punkt set i forhold til nævnte 73, stk. 1 vil ligeledes blive taget op. Differentierede tariffer SEAS-NVE og Køge SEAS-NVE har i brev af 9. november 2011 endvidere ansøgt om dispensation vedrørende geografisk differentierede tariffer i en afgrænset periode efter sammenlægningen af SEAS-NVE net og Køge Elnet. Endvidere har SEAS-NVE indsendt supplerende oplysninger d. 9. januar SEAS-NVE Holding A/S har d. 23. august 2011 indgået aftale med Køge Holding A/S om overtagelse af Køge Elnet A/S med tilbagevirkende kraft fra 1. januar Fusionen er sket pr. 1. oktober 2011, og overdragelsen er sket d. 13. oktober Sælger af Køge Elnet har sat som en betingelse for handlen, at der sker en trinvis harmonisering af tarifferne, hvilket givetvis hænger sammen

15 15/21 med den markante forskel på både tariffer og abonnementer der er imellem SEAS-NVE nets forsyningsområde og Køge Elnets forsyningsområde. Ansøgningen om dispensation vedrørende geografisk differentierede tariffer i forbindelse med sammenlægning af forsyningsområderne SEAS- NVE net og Køge Elnet strækker sig fra sammenlægningen af netbevillingerne og indtægtsrammer, som er sket pr. 1. januar 2011 og frem til 1. november SEAS-NVE har ansøgt om tilladelse til at fastholde priserne i Køge Elnets forsyningsområde frem til og med 31. oktober 2012, og derefter harmonisere priserne i trin af 1/3 af forskellen henholdsvis 1. november 2012, 1. november 2013 og 1. november Dermed kræves der ens tariffer i de to forsyningsområder fra og med 1. november Indtægtsrammerne er som nævnt ligeledes lagt sammen pr. 1. januar 2011, hvilket betyder, at i takt med, at tarifferne/reguleringsprisen sættes op i Køge Elnets forsyningsområde, så sættes tarifferne/reguleringsprisen ned i SEAS-NVE s forsyningsområde, så den samlede indtægtsramme fortsat overholdes. I nedenstående tabel ses profilen for udviklingen i reguleringsprisen i de to forsyningsområder ud fra en alt andet lige betragtning, hvor der ikke er taget højde for inflation, nødvendige nyinvesteringer mv. Det er reguleringsprisen der danner grundlag for fastsættelsen af tariffer. Oversigt over reguleringsprisen i de to forsyningsområder SEAS-NVE Køge Reguleringspris, øre pr kwh Reguleringspris, øre pr kwh ,293 7, ,717 7,941 Frem til 1. nov ,717 7,941 Fra 1. nov ,513 14,200 Fra 1. nov ,310 20,450 Fra 1. nov ,125 26,125 Som udgangspunkt, og frem til 1. november 2012 er reguleringsprisen 18,776 øre pr. kwh højere i SEAS-NVEs forsyningsområde end i Køge Elnets forsyningsområde. Forbrugerne i Køge Elnets forsyningsområde står dermed overfor en samlet stigning i reguleringsprisen på næsten 230 pct. Fra og med 1. november 2012 stiger reguleringsprisen i Køge med 6,259 øre pr. kwh samtidig med, at den falder med 0,204 øre pr. kwh i SEAS- NVEs område, og forskellen falder dermed til 12,313 øre pr. kwh.

16 16/21 Fra og med 1. november 2013 stiger reguleringsprisen i Køge med yderligere 6,25 øre. Pr. Kwh, samtidig med, at den falder med 0,203 øre pr. kwh i SEAS-NVEs område, og forskellen falder nu til 5,86 øre pr. kwh. Endeligt pr. 1. november 2014 stiger reguleringsprisen i Køge med 5,675 øre pr. kwh samtidig med, at den falder med 0,185 øre pr. kwh i SEAS- NVEs område, og der er dermed ens reguleringspris i det nu samlede forsyningsområde. Reguleringsprisen i Køge Elnets område stiger dermed i hvert af de to første år med 1/3 af den oprindelige forskel i reguleringsprisen i de to områder, og stigningen det sidste år er lidt mindre, da reguleringsprisen i SEAS NVEs område i perioden er reguleret lidt ned, som følge af den faste indtægtsramme og stigningen i reguleringsprisen i Køge. I lyset af den samlede store stigning i reguleringsprisen, som forbrugerne i Køge Elnets forsyningsområde udsættes for, vurderer Sekretariatet for Energitilsynet ikke, at en dispensation vedrørende geografisk differentierede tariffer er urimelig. Dertil skal imidlertid lægges hensynet til, at den geografiske prisdifferentiering grundlæggende bør begrænses i størst mulig omfang. Sekretariatet vurderer, at ansøgningen vedrørende geografisk differentierede tariffer i en afgrænset periode efter sammenlægningen af SEAS- NVE net og Køge Elnet ikke er urimelig, under forudsætning af, at den oplyste profil for udviklingen i tarifferne/reguleringspriserne i de to områder, alt andet lige, ikke fraviges. I tilfældet af, at den angivne profil ikke fastholdes, er det således en forudsætning, at SEAS-NVE fremsender en ny tariferingsprofil ledsaget af en redegørelse, der beskriver årsagen til den ændrede profil til Energitilsynet, der på ny vil metodebehandle ansøgningen om geografisk prisdifferentiering. Såfremt den angivne tariferingsprofil fraviges som følge af godkendte ansøgninger efter Indtægtsrammebekendtgørelsen, skal SEAS-NVE ikke indsende fornyet ansøgning om metodegodkendelse, jf. 3 og 8 samt kap. 4 i Indtægtsrammebekendtgørelsen, bkg. 335 af Gebyrer 3 SEAS-NVE anmelder, udover Dansk Energis standardgebyrer, følgende 2 gebyrer, der afviger fra Dansk Energis anbefalede standard for 2011, jf mail af 1. februar 2011: Målerundersøgelse på stedet: Aflæsningsservice: kr. 935 ex.moms kr. 78,00. ex. moms 3 Det anmeldte gebyr på 400 kr. for opsigelse af aftale, er ikke medtaget i afgørelsen, da SEAS-NVE har tilføjet, at det ikke anvendes af netselskabet.

17 17/21 Det er oplyst at nævnte 2 gebyrer opkræves af Holdingselskabet, og ved hvert månedsskift bogføres indtægterne herfra i netselskabet. De 2 gebyrer er opkraævet siden henholdsvis den 1. januar 2006 og 1. janaur Målerundersøgelse på stedet: SEAS NVE oplyser at følgende beregning ligger til grund for målerundersøgelses gebyret: Beskrivelse Tid Timepris ialt Opstart 0, ,25 Besøg hos kunden, herunder kørsel og opsætning af kontrolmåler 1, ,5 Besøg hos kunden, herunder kørsel, nedtagning af måler og beregning af resulat Adm. Afslutning 1, ,75 Total ex. moms 934,75 Timesats funktionær: 277- Timesats FLA: 245- I det sekretariatet lægger ovennævnte oplysninger til grund og lægger til grund, at der er tale om en ekstra ydelse, udover det abonnementet dækker, vurderer sekretariatet, at nævnte 2 gebyrer ikke anses for urimelige, idet kunder, der ikke fordrer samme ekstraydelse herved holdes skadesløs. Sekretariatet vurderer videre, at de anmeldte gebyrstørrelser ikke er urimelige. Aflæsningsservice: SEAS-NVE oplyser at gebyret på 78 kr. for aflæsningsservice kun omhandler kunder, som ønsker årlig aflæsning af måleren, i stedet for at kunden selv aflæser. Det har typisk været sommerhusejere, der har anvendt det. Ved at tilmelde sig denne årlige ordning, skal kunden betale et lavere beløb, and aflæsning normalt koster. SEAS-NVE oplyser videre, at der er tale om en særlig aflæsningsordning, og med gebyret er det kun dem der benytter sig af ordningen, der kommer til at betale for omkostningerne herved. Det følger af Dansk Energis liste over standardgebyrer, at standardgebyret for ekstraordinær aflæsning udgør 200 kr. og gebyret for aflæsningsbesøg udgør 240 kr. På den baggrund vurderer sekretariatet, at gebyret ikke findes urimeligt.

18 18/21 Godkendelse af gebyrer er med forbehold for Energitilsynets kommende undersøgelse af gebyrområdet. Tilslutningspriser Angående metoden for tilslutningspriser lægges det til grund, at selskabet anvender de af Dansk Energi fastsatte standardtilslutningsbidrag, som fastsættes og reguleres efter den indekseringsmodel, som Energitilsynet tog til efterretning 24. november Endvidere anmelder SEAS- NVE tilslutningspriser, som på følgende punkter fraviger fra dansk Energis standard med de angivne begrundelser: 1. Erhverv (udover enhedstarif på kr.) mindst 25 A: kr Sidestilles med Parcel/fritidshus med mindst 25A, jf. Trin 5 Tilslutningsbidrag erhverv i Vejledning til beregning af tilslutningsbidrag, udgivet af Dansk Energi. 2. Erhverv ekstra måler: kr. 950 Denne pris dækker de omkostninger der er i forbindelse med opsætning af en ekstra måler på samme installation. Elementerne er: Medgået arbejdstid til oprettelse af måleren i vores kundesystem, emballering og forsendelse samt emballage. 3. Øvrige 1 kva uden måler: kr Øvrige max. 1 kva med måler: kr For begges vedkommende gælder: Er at betragte som en Enfaset tilslutning, idet effekten på denne type anlæg ikke kan overstige effekten på en En-faset tilslutning, eksempelvis en pumpestation. Omkostningen til tilslutning af en ny installation er den samme, uanset om installationen er en 1-Faset, 2-Faset eller 3-Faset og forsyningsnettet er baseret på 3-Fasede installationer. 5. Øvrige max. 2,5 kva med måler: kr Denne pris bruges bl.a. til kloakpumpeanlæg i det åbne land og mindre Udelysanlæg. Prisen er fremkommet som et resultat af målinger på effektforbrug på denne type installationer. Resultatet af målingerne modsvarer det typiske forbrug for kategorien Ungdoms-, ældre- og plejeboliger (under 65 m2). 6. Udelysanlæg med måler max 2,5 kva: kr Samme begrundelse som Udelysanlæg med måler mindst 24 A: kr over 25 A pr. A: + kr Sidestilles med Erhverv med mindst 25A. Teksten er en tydeliggørelse af, at Udelysanlæg er at betragte som Erhverv. Sidestilles med tilkøb af A for Erhverv. 8. Udelysanlæg med måler max. 1 kva: kr Er at betragte som en En-faset tilslutning, idet effekten på denne type anlæg ikke kan overstige effekten på en En-faset tilslutning, eksempelvis en pumpestation. Omkostnin-

19 19/21 gen til tilslutning af en ny installation er den samme, uanset om installationen er en 1- Faset, 2-Faset eller 3-Faset og forsyningsnettet er baseret på 3-Fasede installationer. Endelig oplyser SEAS NVE, at for alle disse ydelser gælder, at de er videreført fra for mere end 25 år siden, og at de alle på nær de i punkt 2, 5 og 6 anførte, er beregnet ud fra Dansk Energis vejledning: Model til beregning af tilslutningsbidrag. Alle anførte ydelser opkræves af SEAS- NVE Holding A/S på vegne af SEAS-NVE Net A/S. Indtægten videreføres til SEAS-NVE Net A/S via en løbende projektafregning. For de tilslutningspriser, der følger Dansk Energis vejledning finder sekretariatet ikke disse urimelige. De 3 tilslutningspriser, dvs. nr..2, 5 og 6 oven for, hvor tilslutningsprisen ikke er fastsat i overensstemmelse med Dansk Energis vejledning vurderer sekretariatet ikke ligger ud over, hvad der i øvrigt opkræves for tilsvarende leverancer, se henholdsvis standardgebyret for midlertidig tilslutning samt bidraget for tilslutning af ungdoms-/ældreboliger på 4.650kr.. På den baggrund vurderer sekretariatet, at de ikke er urimelige. De øvrige vejledninger Angående de øvrige vejledninger bemærker sekretariatet, at afgørelsen betinges af, at alle de anbefalede bestemmelser anvendes uden afvigelser. Sekretariatet bemærker samtidig, at eventuelle tvister vil blive afgjort i overensstemmelse med forvaltnings- og retspraksis. Særligt bemærker sekretariatet, at Dansk Energis kommentarer til de enkelte bestemmelser kan, men ikke nødvendigvis vil, blive inddraget til afklaring af en eventuel fortolkningstvivl. Endvidere anmelder SEAS-NVE leveringsbetingelser med en række fravigelser fra Dansk Energis Netbenyttelsesaftale samt Dansk Energis Restancevejeledning - begge med visse fravigelser, som præciseret i ansøgningsskemaet (skema 2, som indsendt med mail af 22. december 2010). Fravigelserne angår restancereglerne - såvel fravigelserne fra Netbenyttelsesaftalen som fra Restancevejeledningen, hvorfor sekretariatets vurdering er samlet nedenfor under overskriften Restancevejledningen. Restancevejledningen Angående Restancevejledningen, bemærker sekretariatet, at Dansk Energi har udsendt en opdateret anbefaling den 12. januar Denne skal forelægges Energitilsynet, hvorfor der tages forbehold for de tilkendegivelser, som tilsynet måtte fremkomme med, jf. 73 b i elforsyningsloven. Således betinger sekretariatet nærværende afgørelse af, at forelæggelsen for Energitilsynet kan betyde at nærværende afgørelse genoptages med henblik på ændring af afgørelsen som følge af tilsynets tilkendegivelser om restancevejledningen.