FANGENSKAB S KYTTE GRAV ERINDRINGER FRA VE RDENS KRIGEN. _í< _i,_ ANDREAS CHR. PETERSEN FORHV. MENIG VED MARINE=INFANTERIETS STORMTROP SØNDERBORG

Transkript

1 I S KYTTE GRAV FANGENSKAB ERINDRINGER FRA VE RDENS KRIGEN ANDREAS CHR. PETERSEN AF FORHV. MENIG VED MARINE=INFANTERIETS STORMTROP _í< _,_ 928 F C EGGERTS BOGTRYKKERI SØNDERBORG

2 ` 5 \ I \ ;f,_ Å -r ". "' ` ~.^ \ ^ *'f_\ +.., _;»'^' '<f:5_=,, ` KIÉW > '~,m- Q,.å ;.: >""'f<f`å*,''e'i`='.«;. ';\å _» \] -_, ;`-`.L C SAW f`f.- \_//. f" Andreas Chr. Petersen Forhv. Meng ved Marne=Infanterets Stormtrop / bé _å.ae.,f/-w),

3 t, trste s - f Skæbnen ogsaa havde bestemt mg t at "_. detage Verdenskrgen, har jeg besuttet ; ' at nedskrve mne Erndrnger om denne Td. Først v jeg dog gøre Læseren opmærksom paa, at jeg med Forsæt und= ader ae Datoer, da jeg paa Grund af Hukommesesf svækkese - en Føge af Krgen - kke kan huske de feste af dem. De enkete Datoer er heer kke af væsentg Betydnng. ' Jeg bev taget t Marne=Infanterst og sammen med mange andre mn Ader sendt t Whems: haven. Indkadesen, den semme,,røde Sedde, bragte Ordre t at møde Fensborg paa ]unker= hohwegkasernen- den 28. Februar 97. Paa Banegaarden Fensborg bev jeg modtaget af mn Søster, hun gav mg en Madpakke t Rejsen. Hun edsagede mg t Kaserneporten, hvor v tog Afsked med hnanden. Det var kke tadt, at hun gk med nd paa Kasernegaarden. Mn Søster græd, og jeg sev maatte tage mg sammen for at hode mg tapper. V vdste jo kke, om v skude se hnanden mere. Afskeden var ve nok tungere af den Grund, at v hverken havde Far eer Mor. En Underoffcer gjorde mg paa en ret bruta Maade opmærksom paa at det var paa Tde, at jeg kom nd ad Porten. V rev os saa øs med det gensdge Løfte, saa ofte som mugt at ade høre fra hnanden. Saa sktes v, tunge om Hjertet, en Adskese, der varede, saa vdt jeg husker, sytten Maaneder. 7

4 I: pn kke den men fortvve. jeg bev forbavset over den store Menneskemængde mærkede v først, at v var kommet under tysk Dsc= paa Kasernegaarden, de feste var unge gesom jeg, og den var temmeg haard. Man maatte tro, at men derbandt ogsaa noge ædre Mænd, der maatte det var d' Herrer Sergenter og Underoffcerer en særg være gfte. Men Krgen gør jo ngen Forske. Vore " * Gæde at pne og chkanere os troskydge Rekrutter. Navne og Numre bev nu raabt op og v bev stet Endeg kom Spsetden og gjorde en foreøbg Ende op den deraf føgende Orden. Hvor ænge v stod paa den ofte taktøse Kommandotone, der var særg ved jeg kke, men hos mg begyndte Trætheden at typsk for den tyske Underoffcer. gøre sg gædende. Det vede en Smue op, da en, Suppen var rgtg god; den serveredes smaa af de unge begyndte med at spe paa en Mundharpe, Bkskaae, som v havde faaet udeveret. jeg sov en e Gruppe stemte Natonasangen,,Deutschand, godt den første Nat og Dagen begyndte gen Deutschand über aes, og saadan gk Tden, ndt næste Dags Morgen K. 4. Den begyndte med Kursus v skude transporteres sydpaa med Toget. Det mest Sengerednng. Hvad det betyder, er der vst ngen nteressante paa Rejsen var Farten over Keerkanaen. der kan gøre sg nogen Forestng om, der kke har Denne mægtge Højbro gør et stærkt Indtryk paa været tysk Sodat. Overdynen, hvs man maa kade den, der kke har været saa angt omkrng. Broen, saadan, bestod af tre Dækkener, der bev agt sam= er et teknsk Storværk. I en stor Søjfe kører Toget j et Betræk. Men at faa de tre Dækkener nd op ad en Vod, stadg stgende, ndt det har naaet j Betrækket uden at de fk en eneste Fode var et den nødvendge Højde for at køre over Broen. Kunststykke, der kunde faa den bedste Sodat t at Hnsdes Kanaen er Forhodet det samme. Ud 5 Efter at jeg havde avet om tre Gange, fra Togets Vnduer ser man Kanaen og hee Land; ykkedes det mg endeg at bve færdg, men ',,det skabet med Rendsborg By Fugeperspektv og at var kke noget at rose sg for, sagde Underoffceren. dernede ses Legetøjsformat. Broens Underade er Det meste af Dagen gk med at bve ført Kejserens 44 m høj og de største Krgsskbes Master kan gaa Kæder. En for en maatte v nd paa Monderngs= under den. depotet for at modtage de forskege Udrustnngs= IAtona bev v kommanderet ud af Toget, hvor genstande. jeg var saa hedg at faa noget, der saa v fk Mad fra et dert særgt ndrettet Mtærkøkken. nogenunde passede, undtagen Fethuen, der gk mg Der kom jo stadg Mtærtransporter, der skude have het ned over Ørene.,,Den passer mg kke, vovede Forpejnng. Maden var god og den ettede godt jeg at sge, men det skude jeg kke have sagt; th paa Humøret, der oprgtg tat var sunket tæt ned med en Bunke af de mest udsøgte Skædsord - Ud= t Nupunktet. Efter Bespsnngen satte Toget sg tryk, jeg kke kan gengve her - bev jeg jaget paa atter Bevægese, og det var Aften, da v naaede Døren. Det bev os tadt at bytte om med vort Whemshaven. Her var vort Bestemmesessted, hvor Tøj ndbyrdes, saa v t sdst fk at t at passe Uddannesen skude foregaa. ageve. Kasernen aa et godt Stykke Vej fra Banegaarden. Nu fugte der noge Uger, jeg kke saa et`v En Afdeng Sodater, der modtog os ved Toget, førte gemme paa Grund af den Behandng og de Strabadser os derhen. Kasernen var en stor ny Bygnng, det v bev Genstand for. Kokken 4 om Morgenen bev fere Afdenger og beggende paa en saadan Maade, der vækket, og naar v gjorde Forsøg paa at ure et at Bygnngerne omsuttede en stor Pads, der bev Øjebk efter, bev v snart bragt paa andre Tanker. benyttet t de dagge Øveser. V bev fordet Lge efter at Raabet,,Aufstehen var drønet gennem forskege Stuer med 20 t 30 Mand hver. Her Stuen og Døren var beven ukket gen, bev den 8 9

5 A smukke kan samme Øjebk atter revet op, og jeg ska ove for, Pakkenet t det andet og derved skaffe Pads t to at v føj ud af Sengen. Underoffceren traadte frem Mand. I hvert Pakkenet aa en Mand, en paa hver Stuen og kommanderede:,,ud af Sengen Næppe Bænk, to paa Guvet, og saaedes fk v ae otte en var v kommet ud af Sengen, før v bev kommanderet * Lggepads. Men omkrng Mdnatstd ød et stort den gen. Efter at dette var sket en tre=re Gange, Skrg. Tetdugen brast og de to Mand styrtede ned od han os Fred, men jeg tror kke, at nogen af paa dem, der aa paa Guvet. Hedgvs kom ngen Kammeraterne føte sg søvng efter en saadan Morgen avorgt t Skade, kun noge ømme Steder var Føgen» gymnastk. Naar Sengen var redt paa en tfredsst af Uhedet. ende Maade og Kaffen var drukket, havde v en Tme Med underge Føeser passerede v den begske,,instrukton (teortsk Uddannese) og fra K. 8 t 2 By Löwen. Som Læseren skkert ved, bev denne Eksercts. Efter en Mddagstme var der gen Øvese ~ By tdes ødeagt, og den frembød et sørgegt t K. 5 og derefter en Pudsetme. K. 9 skude v Bede. V begyndte aerede at gøre os en Forestng t Sengs. Saadan gk Dagene, der var kke stor For= om de Rædser, v gk Møde. Trætte og ømme andrng Programmet, naar man undtaget de større ae Lemmer kom v t vort Bestemmesessted, den Fetøveser. Efter fem Ugers Forøb rygtedes det, at v kunde begske By Brygge. V ankom vedaftenstd og fk nærmest et skummet regne med at bve sendt t Begen. Af mtærske Indtryk af Byen. Man havde fra første Øjebk Føesen Grunde bev Bestemmesesstedet hodt hemmegt, for af at være en fjendtg By. Ingen veng Hsen fra at v kke skude meddee det t Hjemmet vore Vnduer, og ngen Begejstrng fra Befoknngens Sde, Breve. Det vste sg snart, at Rygtet var begrundet; som da v forod Whemshav`en. Her bev v nda th sdst den sjette Uge fk v vor fetmæssge Ud= kvarteret en Kaserne, der aa Udkanten af Byen, rustnng og 50 skarpe Patroner udeveret. en meget gamme Bygnng, der paa ngen Maade Det var underge Føeser, der stede sg nd kunde byde det v var vant t. I saadanne Tder Sndet; ængere bort fra Hjemmet, og hvorhen be= ` der kke tages Hensyn t Bekvemmegheder. høvede v kke at spørge om. Maaet var,,fronten, Stuerne var store og rummege, men uden mndste hvor Døden urede paa os, dette Maa kunde v nu Spor af Hygge. Det var en eendg Søvn den Nat. engang kke komme uden om. Haardt Leje paa toetagede Senge. Naar en rørte sg Med fud Oppaknng, skudret Gevær og med knarkede Sengen, og den anden bev vaagen, og Natten Musk Spdsen marscherede v t Banegaarden. Fra svandt med urog Søvn. Men hvad kan man kke ae Vnduer Gaderne tvnkede man os et Farve, at vænne sg t - for manges vedkommende det sdste. V kom nd V havde faaet andre Befangsmænd, der nu Toget og ruede afsted t Begen. Turen gk over skude se, hvad v havde ært under vort Garnson= Køn og Aachen,med Ophod paa forskege Statoner, N ophod. Øveserne fadt temmeg tfredsstende ud hvor v fk vor Forpejnng. Her v jeg fortæe om og varede uafbrudt tre Tmer. ]eg har ofte tænkt en e Epsode der ndtraf vor Kupè. Da vor paa, hvad Nytte de Øveser egentg skude være t, Køretur vde vare ca. to Døgn, maatte v ndrette os da jeg saa godt som adrg har haft Brug for dem det saa bekvemt som mugt, for at v om Natten seve Fronten. Det var maaske for at oprethode kunde faa en Smue Søvn. At faa Lggepads t otte Dscpnen. I henved otte Uger bev v nu arbejdet Mand var ngen Smaatng. Et opndsomt Hoved godt gennem ude paa den store Eksercerpads, som fandt saa paa at bnde et Stykke Tetdug fra det ene v Amndeghed kadte,,sbestenen. En Tng 0

6 den. var revet op - at han døde kort efter. Om han har äägnåefraaäärg aâtetvæíêf Frâad ((äev2}fe.%v:ädentxneg været ked af Lvet, eer om ha_n_ har gjort det for at g.. g. g J.g _ redde Kammeraternes Lv, fk v kke at vde, da han udmærke mg' da Jeg atd har vaeret en vng Sports kke kom t Bevsthed før han døde. Senere er v mand'.. bevet Vdner t endnu værre Tng, men ageve En Dag, da v stod opstet paa Kasernepadsen, - - kom en Offcer fra Stormtropperne for' at udsøge år-räedeäne egåyeäfe e: såå dybt In-dtrg-< Fee noge af de bedste Haandgranatkastere t st Kom= S J g g un e gøre mg r or e e äagdh?ef.å)evféäeíaz\tr Ses Mnd Ldpeäet, ogt t yn'pudseg fk v Nys om, at der skude_ sendes em ØI` C _] g V 'Va' BVC Un e`søg 3 d F f ee eeeeede ee eee Meeeeeeed ee åär:;:2ädd.:.r.:..: $e..::frsçadnpírfítr begav os t vor nye Troppeafdeng, der aa en ' ' e By ved Navn Dèn -aan. Lroppeafdengen, 3:; â:d <ek?mteéned' For n-unges Vedkoànme-Ege ørs e ang, men v var mange, er e :fa.r:ëd.ä.ä 22 c;?;.::fe ::f:k:::*d::t r: ddede med Jeg dede»eed dd f Ib. O h d b m..t V de dd g.6 vagte; v fk udeveret Haandgranater og skarpe oreøge po ev ganvs paa ærese r_ Pt V K d dtt; sammen med syv Kammerater. Den Uddannesestd, Seågågr hofåt eåpëaejse âfíefaå Sød e t efenger eg her gk Møde' udgør et Afsnt mn eedatertd' pporten t Fronten foregk om Netfenví gastbrafdf k Ide df 'B me et haard o den mndste Forseese bev straffet -V un e være ns e' naar V S u e -u øre e meä Arrest ee Strafeksercts. Hvad det saer t kom duften' Med-bandede Føesernærmede V d denn Tro O dn os Kampe gf F nen. Da Berne havde kørt os saa angt frem som aa paa ve e P var vervn.g a era Vejene tod det kunde v aerede se Gmtene fra handmager' Brug af Haandgranater og at mdtage en Battererne og høre Granaternes Tuden Luften der f]endtg Skyttegrav paa en hurtg, og med dette Bon endte med mæ t Detonat G t f Ø I F d T d g g oner, naar rana erne åaa erb d]e* eaer gm åemåangsmaa et I< ass? sprang. Ste var der saa at sge adrg ved Fronten. jeg kke ønsker at gøre om gen. Dscpnen var at k d f-k - se:essrag ffaríeae, (Én g fora asf vaedearoseer Icdenopaeav, JO nærmere V- hkom' desto- Stærkere ba-i Lermen der skudt med skarpe Granater af _vore smaa Kanoner, äaarttreíjendgen sâätee (àívafíede e(g`/asfangfærfts íaaedërs at Graåaterne (âadt nedk Fodsy paa, Grunåoafe âét eujeäevpé eås:ytteg_ravdå ke aagf ra OS' enne rav naeere e en Jen [ge Terran. De f'endt J ge Granater bev aered e 'dt âtgåäaå rgàgder hvåeeerzíeå/ fíkvtrëga a::dfä:;2:ad nærgaaende. V kom mdertd ud forreste Lne det då fore d d. f t L.. g uden Tab. Der fk v anvst vore Padser og Ud: * g em e ofres e me" fadspunkter t Stormen den næste Morgen. Søvn En Dag' da V kastede med skarpe Haandgranater' fk v kke no et af den Nat 0 det var med en vs var der en Kammerat' der med Haanden Sog med febrsk Spaendzng v gjorde deg sdste Forberedeser Bagkaednngen af skyttegraven og som Føge deraf Om Morgene begyndte vort Arter at beskyde gafâbíanaêaêçggäífâäèr Dvärdeåaefaägä fkäpäfeä fjendtge Stng, som v vdste,_ var besat med kast den o er Br stværnet V f tede t ae Sde Engeendere' Ingen ger-sg en.forestnmg Om' h`-ed e V Y Yg. rd. eee Meeeeee eee deeeee eee eee, eeeeeee eee fe,*: : e: de.f::fs::âzírd d:ddf:x::;:: f :d; ::,fn paa den. Han bev saa de tredt - Undervet g' g 2 ' 3

7 en mægtg Trommehvrve. ]eg kunde kke undade at kgge over Gravranden, men hvem kan beskrve dette Hevede, jeg her bev Vdne t Det saa ud som om Jorden pudseg begyndte at bobe og brase,. ; og høje Fontæner udspyede ustandsege]ord= og Sten= masser. Overat kunde man se enkete fygtende Skk: keser, dem var dette Hevede bevet for hedt. ; Saa ænge Trommeden stod paa, havde v ntet andet at tage os for end at være parat t at bryde * frem saa snart Arteret hørte op med Beskydnngen. _ V Endeg! - Som ved et Tryesag hørte Arter= I den op, og paa et gvet Tegn styrtede v fremad, gennem Pgtraadsspærrngen, der af Arteret var ryddet, over den fjendtge Skyttegrav. Under det rasende Løb mærkedejeg knapt, at mn nærmeste Sdemand fk et Skud Armen. Han dngede rundt. og bev ggende. den forreste fjendtge Skyttegrav mødte v saa at sge ngen Modstand, først den næste Lne bev der Brug for Haandgranaterne. Men Arteret havde sørget for, at Modstanden kun var * svag. De Fanger, v tog med under vor Fremryknng, rystede over hee Kroppen af Sndsbevægese. Som v kom frem Skyttegraven, kastede v Haandgranater nd Huerne,tder tjente som Ophodssteder for So= daterne Graven,,,Understand som v kadte dem. Naar Eksposonen var forb, trængte v nd Huerne for at undersøge dem, men oftest var detomme. Det er noget man Regen vogter sg for, at bve 'Under= standen under et Stormangreb, da Angrberen atd gør kort Proces og kaster sn Haandgranat dernd. Det er nødvendgt for en Skkerheds Skyd. Den, der søger at skjue sg en saadan Hue, er Dødens skre Offer. Overat, hvor v kom frem, aa der døde eer 'S ` emæstede Engændere. Vrknngen af vor Arterd,' havde været frygteg. V fordrev Fjenden over ' Yserkanaen, og dermed var Hensgten naaet. De, der kke naaede at komme over Kanaen, bev taget, g. t Fange; v tog den Dag omkrng 400. Efter os fugte noge Kompagner Infanter, der skude hode -L' 4 Æ

8 >.: 2.. t í,. fr z. den af os ndtagne Stng. Vor Msson var nu endt og v fk Ordre t at trække os tbage. Vort Tab var rnge, noge enkete døde og etsaarede, ngen med haarde Saar. Kaptajnen, der førte os, bev saaret Sden af en Granatstump, han bev ført tbage Ambuancen. Den samme Dag bev v kørt tbage t vort game Kvarter, hvor v bev modtaget med stor Begejstrng af Kammeraterne. Efter denne Dags Anstrengeser havde v Ro tre Dage, og Tjenesten begyndte gen, som om der kke var passeret noget. Nogen Td efter kom der Ordre om, at en De af Stormtroppen skude hodes Beredskab paa et nærmere betegnet Sted Nærheden af Fronten. ]eg var saa hedg (eer uhedg) at komme med. Hen mod Aften naaede v t Stedet, hvor v bev ndkvarteret et Hus, der devs var skudt sammen. Næppe havde v faaet det nogenunde ndrettet, før der kom en Kontreordre om, ufortøvet at rykke t: bage gen. En De af Gruppen skude dog bve Huset. Mn Gruppe skude-gøre sg rnarschfaerdg og en hav Tme senere var v paa Tbagevej t vort game Kvarter. Hvor mange der bev Huset, ved jeg kke, men de fk en sørgeg Skæbne. Da v Nattens Løb kom hjem, ndtraf der Meddeese om, at Huset med dets Besætnng var sprunget Luften. Paa en uforkarg Maade maa de Husets Kæder opmagasnerede Sprængstoffer være beven bragt t Eksposon. Det var et Skæbnens Sp, mn Tme var endnu kke kommen. En Dag bev v ae kadt ned og stet op uden for Hoteet. En af Offcererne traadte frem med en Lste og raabte Navnene op paa en De af os. Det bev en Gruppe paa 50 Mand, der nu fk Ordre t at pakke deres Tng og hode sg parat t Afrejse. Da jeg ogsaa hørte t denne Gruppe, fk jeg travt med at faa at ordnet. Hvor skude v hen? - Ingen vdste det, og den der vdste det, skude bevare Tavshed. En Tme efter stod v med fud Oppaknng nede paa Gaden gen, og vor Kaptajn, der efter at han var bevet saaret 7 TT :

9 t V Orden, fremad under vort sdste Stormangreb, atter var kommen de Kære Hjemmet og fra vor fredege Lvsgernng tbage t vor Afdeng, hodt en Tae t os. Han Og sendes ud dette Hevede? Er det atsammen paaagde os at opføre os Fremtden paa samme Maade I kun for at tfredsste Mtarsmens Magtsygdom som hdt, naar v kom andetsteds hen. jeg suttede., eer for en anden des Vdfareses Skvd-r Hvorfor af hans vdere Tae, at v skude skes for bestandg. eers? - T Sut trykkede han enhver Haanden t Afsked renad Morgenstunden kom v t en Dar hvor me d et,,farve, ha, det godt, Gutter 3 der bev hodt Hv, og hvor v kunde varme dt En Sergent overtog Kommandoen, v præsenterede Kaffe t Brødet. V var aerede kommen Kampnen for Kaptajnen, og saa marscherede v t Toget Fra - saa nær, at Granaterne kunde naa os. Lgeedes maatte Ostende gk det syd paa, hvorhen var der ngen der V dække os for de fendfge FYVere» der et kunde vdste. Stemnngen var noget nedtrykt, v var hest, observere os ogbrnge Efterretnng om vor Fremryknng Arteret. Det kunde bve ubehagegt for os. Fjendeand havde v dog faaet Stedet kært. Nye Medens V aa og avede vor Kaffe» opdagede et Par Forhod, nye Tanker, saadan gk det ogsaa ner_ Ldt Kammerater en saaret Engænder, der aa en e efter dt svede det gennem, at der skude gøres et Fordybnng. Staken var beven forbunden, men han Fremstød ængere sydpaa, hvor v foreøbg skude I Var net forkommen af Tørst og sut- V tk nam henægges som Reserve. V kom t Byen Vaencennes anbragt paa et bødere Leje og prøvede paa at faa bevet vort game Kvarter; th sev om det var ' Nordfrankrg, her fk v Forstærknng, saa v at dt Kaffe og Opbødt Brød puttet Munden paa namdannede en Trop paa 50 Mand, med to Offcerer Da han sog Øjnene op, æste v dyb Taknemmeghed og Befangsmænd. Af den store Samng af for; hans Bk. Ven eer Fjende betyder ntet et saa= skege Troppeafdenger kunde jeg sutte, at der dant Tfæde, da er v ae Venner og Kammerater. forestod os store Tng. Efter at v havde gget her V skude fremad- Før V brød OP, satte V et otte Dage, kom Ordren om at rykke naerrnere ud e Fag ved den saaredes Hovedgærde, for at Am= mod Fronten. Det bev en besværg Marsch, der t tt auaneen kunde opdage nam, naar den kom forbsdst gk over t Dag: og Natmarsche. Det gk uaf= Atter Var V Under Fremrvknng- Kampens Ofre brudt med Tmes Marsch og 0 Mnutters Hv. navde nu pegvndt at vse sg- En Kammerat aa med Ødeæggeserne Omgvesen og Kanonernes atd en Granatspnt 'ovedet» han sad begravet ord kraftge Torden fortate os tydegt nok, at v nærmede I t Knaeene» Kroppen var segnet bagover- Et Lomme os Kampnen. jeg gemmer adrg dsse Naetters tørkæde var dækket over Ansgtet for at skjue Synet Vandrng ad huede, granatpøjede Veje. Ingen sagde af det forfærdege Saar. jeg maatte tænke mt ste et Ord, hver gk sne egne Tanker, der ve hos de Snd: Hvornaar bver det dn Tur? feste dvæede hos de Kære Hjemmet. Ved puda V var nu kommen nd en e Skov og gjorde seg at snube, eer synke sammen af Udmattese, H0df- Befangsnaendene bev kadt sammen, 08 bver man atter mndet om den trste Vrkeghed: efter en kort Raadsagnng kom de tbage, og enhver sorte Træstumper, afsvedet Græs, sammenskudte Byg= bød sn Gruppe at efterse Geværerne, om at var nnger, Granathuer og Gmtene fra det fyrende da V Snart kunde Vente af konne Kanp Skyts Mørket.,,Og saa ved I jo nok, hvad I har ært, hurtg op,, Hvert Øjebk dukker den Tanke frem; Hvad en Fart og ge saa hurtg ned gen, for at ska denne Eendghed? - Hvorfor ska v pneg med Ikke ængere end nødvendg er Skver for Fjendens dsse overmenneskege Anstrengeser, rves bort fra Kugef I dette Øjebk S03 fere Granafer ned 8 9 `

10 ' Skoven og kreperede med rædsomme Brag. V var opdaget af Fjenden. I samme Øjebk bev der komf manderet: 77Fremad Sk ttene! At sdde 7 y sammem.* stuvet, hvor Granaterne fader, er det mest uforsvarge Feten. Idet v kom ud af Skoven, bev v opdaget af Fyverne, der overdaengede os med Maskngevaerd. De gk het ned paa 20 t 30 Meters Højde, og t trods for, at de gjorde fttg Brug af Maskngeværer anrettede de dog ngen synderg Skade. V aa adt paa Jorden og saa vdt spredt som mugt. Det er den eneste Maade at undgaa større Tab, naar man har Fyverne over sg. Jeg aa og betragtede en Af= vaergekanon mod Fyvere, der stod opstet Naer= heden af os. Den var fud Aktvtet. Offceren, stod nogen Afstand, hvorfra han angav Anstandene og edede den. En Granat for hvsende t Vejrs E og kreperede et e Stykke foran en af Fyverne. Man kunde kende det paa den e Røgsky, der sog ud fra det ekspoderende Projekt. Fyveren drejede af med et skarpt Svng og tog tsyneadende ngen Skade. Om Skuddene end kke rammer, gør de dog Fyveren uskker, baade ved Skydnng og Iagttagese. Kommandoraabet,,Fremad gjorde en Ende paa mne Betragtnnger, og atter arbejdede v os frem Skytte= ne. Arteret begyndte nu at beskyde os, det var nok Fyverne, der havde angvet Maaet. Granaterne var af mndre Kaber og der kom mange,,bndgaen= gere, som v kadte dem, der kke kreperer. De for bare jorden med et vædgt,,bums og anrettede ngen Skade, naar de kke var,,f_udtraeffere. Jeg dukkede mg for hver eneste Granat, der suste over mg, da jeg troede, at de ae vde ramme. Ak ja havde de bot ae vaeret,,bndgaengere, men pud; seg sog der en ned mn umddebare Nærhed. Man fatter sg hurtg en saadan Stuaton, og vænner sg snart dert. jeg aa paa Maven og hørte Stum= perne hye gennem Luften. Pudseg hørte jeg et havkvat Skrg og drejede Hovedet t Sden. Det var en Stuekammerat fra Garnsonen ved Navn Bos: nak, der aa og greb sn højre Overarm. ]eg krav: j 20, af I

11 I ` Y Å H _ r ø ede hen t ham og saa, at Bodet randt ham ned ad Haanden. En Granatspnt havde ænget hans Arm og saaet et dybt Saar. ]eg forbandt Armen, og v tog Afsked med hnanden. Han var nu foreøbg fr for Kampen, jeg var nær ved at msunde ham. Først tre Maaneder senere saa v hnanden gen. Under mn Beskæftgese med den saarede havde mne Kammerater kæmpet sg fremad, saa jeg maatte øbe for at ndhente dem. Her fandt jeg en e Laerredspose, fydt med Kks, der ve var beven tabt under Kampen. Det var et vekomment Fund, da mn Mave aerede havde begyndt at kræve sn Ret. Pudseg hørte jeg mt Navn bve raabt, og jeg saa at en af mne Kammerater aa oppe paa en Skrænt og vnkede ad mg. Jeg kravede op t ham, men han vde kke andet, end at jeg skude dee Fundet med ham. Det er noget, godt Kammeratskab fnder sevføgegt, men der var det nær bevet vort sdste Maatd. I samme Øjebk sog en,,bndgænger ned Skraenten ge bag osx V bev sendt ned ad Skraanngen med en vs Faerdghed, men tog ngen Skade. Det var vor Lykke, at Fyren kke kreperede, eers havde v kke mere været bandt de evendes Ta. Kksene var kke at fnde, og v maatte trøste os med, at v var suppet saa hedgt. Men en or= dentg Skræk fk v; jeg rystede aenge efter. Der bev nu gvet Sgna t Fremryknng og at udvde Afstanden meem os, saa at v kke bød for. stor Skve for Fjendens Kuger, der uafbrudt svrrede om Ørene paa os. Langsomt avancerende naaede v et e Stykke Skov, hvor v gjorde Hodt. Havde v kke faaet Id før, saa fk v det nu. Der øb en Skyttegrav tværs gennem Skoven og den skude v søge Dæknng. ]eg syntes kke rgtg om denne Grav og agde mg bag et stort Træ, hvs øverste De t mdt ned paa Stammen var spntret. Granaterne fadt meget tæt, undertden to og tre ad Gangen. Det var som om ae onde Aander var suppet øs, og her havde v det første Dødsoffer. Det var et ungt Men: neske paa 9=2O Aar, han fk en Granatstump Brystet 23

12 og få H 24 En døde kort efter. For at undgaa den stærke Be: komme en Fudtræffer, vde den rydde semt op skydnng, bev der gvet Ordre t en Bevægese mod bandt os. V fugte med vor Underoffcer hen t højre, ned over en Mark, og der søge Dæknng bag et andet Sted, hvor v syntes, der var mere Ly for et Hegn. Bevægesen skude foregaa Løb og smaa f Granaterne, men det bev desværre et Uykkessted Grupper, da v vde bve udsat for Maskngeværd, for os otte Mand. Ved at undersøge en Hue, havde saasnart v kom ud af Skoven. Lge før jeg skude Underoffceren fundet en Kasse med Kks, og v satte øbe af Sted, saa jeg en Underkorpora, der mente os ned en Kreds for at dee den. ]eg havde ge sg ubemærket, ægge Haanden paa Bøssepben og taget mn Staahjem af for at modtage mn Part der, trykke af. Han skar et semt Ansgt. I det samme da der ød et forfærdegt Brag, og jeg tabte Bevst= fk han Øje paa mg, som havde været Vdne t hans heden. Da jeg kom t mg sev gen, havde jeg ngen Handng. Han agde Fngeren paa Læben for at Føese hee Kroppen. Det varede dog kke ænge paabyde mg Tavshed, hvad jeg ogsaa med Nk og før jeg begyndte at føe Smerte Ryggen. Tanken Haandbevaegese ovede ham. Som jeg senere erfarede aa jo nærmest, at jeg var saaret, men ved at føe mg er han ageve bevet Straffef- frem paa Ryggen, kunde jeg mærke, at mn Frakke stærkt Løb gk det tværs over Marken, men det var he endnu, saa kunde det atsaa kke have været kan nok være, at Maskngeværene havde Lyst t os! en Granatspnt, der havde saaret mg. Da jeg endeg Det forekom mg som et Mrake, at jeg kke bev fk mne Lemmers fude Brug gen, prøvede jeg paa ramt. De kom dog kke ae saa hedg fra det; tre at rejse mg, og da opdagede jeg Grunden t mn af Kammeraterne fk Skud Benene, den ene fk t= Smerte RY8ge - Jeg var bevet Smget hen paa en gemed Sknnebenet knust. Efter en e Forpustnng Sten og derved faaet en Læson Ryggen. Omtrent bag Hegnet, begyndte Fremryknngen paany, og paa 6 m var jeg bevet sængt bort fra Stedet, hvor v den Maade, at v søgte at udnytte enhver Ujævnhed forhen havde sddet. Terranet som Dæknng. En Fudtræffer var saaet ned vor e Gruppe. Saaedes arbejdede v os frem t en Korsvej, hvor jammer og Skrg kadte mg tbage t Vrkegheden. v sog os ned den ene Grøftsde. Vejkrydsnnger Kammerat aa saaret Sden, og Bodet strømmede bev atd hodt godt under d, og det samme var ud af Saaret. Med bedste Ve kunde jeg kke hjæpe Tfædet her. Arteret vdste hvor v aa, og det ham, da Saaret var for stort, og v maatte have Bud er kke behagegt at gge dukket og ste en saa= efter vore Santeter. - Men det var kke den eneste dan Id. der var beven ramt. Ldt ængere henne aa Under= Et Skrg skræmmede os pudseg op, en Kam= offceren, han havde nok vaeret død med det samme. merat sprang omkrng og hodt Haanden paa den Skrgene havde kadt fere t, og Santetspersonaet kødfude De af Kr0ppen- V fk ham uncersøg't Og var vrgt Arbejde. En havde faaet venstre Haand Opdagede en Støtte baa Pet- E,»UdbaeSer havde revet af, han kom t Bevstheden, da han bev for: ramt ham-,,ucbaesei kader man en Gfaat. der bunden, men besvmede snart gen. ]eg var den eneste, kke spntres, men hvs,,hoved eer Tænder pustes der var uskadt, afset fra den e Læson Ryggen. ud med Ladnngen- Den kan være farg, naar der De haardtsaarede bev bragt t et mere skkert Sted, er Fart nok paa. Denne e Epsode vakte Munterhed. for herfra at føres vdere t Ambuancen og Fet; Beskydnngen af Vejkrydsnngen bev stærkere, azarettet. De etsaarede fk en foreøbg Forbndng 08 Løjtfanten gav Ordre t, at V S<LCe Sp'eCe OS og maatte sev sørge for at komme tbage, hvs de dt, for at v kke aa for tæt sammen. Skude der da kke var hndret at gaa. 25

13 Denne sørgege Tdragese efterod et dybt Ind= tryk paa mg. Det er sær haardt, naar det gaar ud over de nærmeste Kammerater. Humøret var kke godt; en saadan Medfart kan nok faa det t at synke. Atter bev v sat Bevægese fremad. V skude gaa frem Skyttene mod et Højdedrag og der be= sætte en Skyttegrav, hvor v skude hode os Natten over. En Forde var det for mg, at jeg kunde føge Vejgrøften. Her havde Dødsengeen hærget For= vejen, og der aa mange fadne. Skyttegraven maatte besættes Løb, da Bakkekammen bev hodt under Maskngeværd. Luften var stærk jernhodg, og v behøvede _ngen Paamndese om at komme hurtg ned Graven. - V var endnu Reserve og havde kke taget aktv De Kampen, men det varede kke ænge, før det bev vor Tur. Efter at der var faden dt Ro over vor nye Stng, vovede jeg at stkke Hovedet over Bryst= værnet. Nede Daen aa en By, hvs Krketaarn ttrak mn Opmærksomhed. Det havde et Spr Form af en Enge med udbredte Vnger. Den hang vandret Stng, men da Fguren oprndeg nok har staaet odret, antager jeg, at en Granat har for: andret dens Stng. I samme Øjebk bev jeg revet ud af mne Betragtnnger og paa en eftertrykkeg Maade mndet om at tage Hovedet t mg. En Kuge pøjede Jorden ge ved Sden af mg og kastede mg Iord og Sand Ansgtet. Kugen var ttænkt mg, men den kom et Par Tommer for angt t højre. - V beavede os nu paa at tbrnge Natten Skytte: graven. Der bev stet Vagtposter ud med Aføs= nng hver to Tmer. De, der var uden for Vagt= tjenesten, maatte se at gøre sg det saa behagegt som mugt. Da Mørket fadt paa, fk et Par Mand Lov t at gaa ned Byen, der t Des var ndtaget af os, for at se, om der kunde besørges Tobak eer andet brugegt. jeg havde sovet dt, men bev vaagen da de kom tbage fra Byen. Nysgerrgheden bragte mg paa Benene, for jeg skude høre Resutatet. De bragte en he Tornster fud af Cgaretter, samt en 26

14 De Fasker med Champagne og Rødvn. jeg var saa hedg at rekvrere et Par Fasker Champagne. Det var første Gang mt Lv, at jeg smagte denne Vn, og syntes det var en herg Drk. En god Cgaret ovenpaa, og jeg var gefrem ved godt Mod og føte mg styrket t at tage fat gen. Endeg gryede det ad Dag, og v forberedte os t vdere Fremryknng. I Nattens Løb havde v faaet Ordre t at rykke nd Byen om Formddagen, og v fk nu vore nstrukser om, hvoredes det skude foregaa. Fjenden kunde et agttage vort Forehavende, da han hodt Bakkedraget besat ge over for os, og da det jo atd gæder om at hode Reserven mugst angt tbage, maatte v forberede os paa en varm Modtagese. At snge sg derned uden at bve opdaget, var en Umughed, og det bev derfor bestemt, at v skude tage Stræknngen Løb, saa hurtgt det kunde ade sg gøre. Den første Koonne brød øs, og trods den rasende Beskydnng, naaede de Byen med et Tab af to Mand, af hvke jeg saa den ene fade. Saa fk anden Koonne Ordre t at øbe, og her var jeg med. V satte af= ` sted med et vædgt Sprng og øb for at redde Lvet. Paa Havvejen sog en Granat ned mn umddebare Nærhed, og en Stump af den ramte mt Tornster. sog begge Remme over, som hodt mt Kogekar, og tog det med Farten. Stødet var saa stærkt, at jeg bev snurret rundt og tabte Baancen. Jeg tog ngen Skade og kom snart paa Benene gen og satte afsted efter mne Kammerater, der nu næsten havde naaet Byen. Noge af dem havde set mn Henfart, de bev ved med at se tbage, da de kke vdste, om jeg var saaret eer død, men de bev snart beroget, da de saa mg paa Benene gen. Uden store Tab kom v nd t Byen. Samtdg kom der Befang t at føge Byens Udkant og saa nd paa en Vej, der førte t en anden By, der aa to t tre Kometer ængere mod Syd. Vejen førte forb et gammet Sot, der havde faaet adskge Granater, og de feste af Husene saa sørgege ud. Beboerne havde tsyneadende kke haft ang Td t at rømme Byen; th ndboet stod 29

15 endnu Husene og Høns, Kanner og aidr_e_husdyr have efteradt. For at faa noget at bære dem, trak øb omkrng- UnderVejS mødte V en CVPers0n» jeg et Pudevaar af, som jeg fydte med de ca. 50 Daaser. der bar en Nøge Haanden- Han truede ad OS Qg jeg syntes, det var et rgtgt godt Kup. Da jeg vde raabte noget paa fransk, som v kke forstod. Løjt= forade Huset med mt Fund, hørte jeg en komme Yênten fof(3i`ed6 OS, at han fâêbte,,i mthus Ska ad B3gdøfen_ I en Fart sprang Om bag et I kke komme nd V var _nl <0mre Ud Pan Skab, hvor jeg kunde hode Øje med Døren. Den Vejen meem de tø BYer> Og V befandt os, uden at mstænkege Person var mdertd en af mne Kam= v sev anede det raesfen f0rreste -ne- Veen Var merater, der traadte nd med et stort Lagen paa Ryggen. bygget nd Skrænten, saa V paa denne Maade fk ' Det ndehodt ne Tng, nemg Fæsk Han havde en naturg Dæknng- Her skude V grave Os dt tømt et Satkar. Da jeg fk Lyst t et Stykke Fæsk nd Skrænten, og foreøbg saa OS 'f R0- Det for mn egen Mund, byttede v med Konserves. Ud kneb mest med Forpejnngen. Fetkøkkenet, amna af Bagdoren, gennem en e Have, kom V nd paa degt kadet.,guaschkan0nen, kunde rkke føge Gaden. Det var Menngen, at v vde se dt mere med paa Grund af den hastge Fremryknng. Løjt= af Byen. V var kommen en Sdegade og vde gaa nanfen f0fes0g» et en Mand fra hver GruP_Pe skude over paa den anden Sde, da v mærkede os opdaget gaa tbage t Byen, for at søge Levnedsmder. Jeg af Fjenden. Ingen havde agt Mærke t, at Gaden medte mg frvg, da jeg havde Lyst t at se, hvor= førte ud mod den fjendtge Lne. Kugerne peb edes der Saa ud nde Husene- V bega_v_0s saa gennem Gaden og v var kke ænge om at komme Paa Ve~ eg før Maskngeværer behøvede V kke at bort. I en Port agde v Byrderne fra os og hvede være bange, da Vejen, som meddet, dækkedes af o5dt_ Ved at Se mg om, _5aa jeg et Rugbrød, skrænten ge hen tbyen= Og Greneterne fø næsten der var henagt af en eer anden. Det vde være ae over os. Den forreste Stng var Regen kke Synd at ade det ggej derfor stak jeg det mn Pose Saa LdSa'C f0' G`anafd> 50 de bagved ggende Det var nu kke for tdgt at tænke paa vort Kom= Lner- V havde naaef BYen Og førdete os de pagn, der ventede paa Mad. Ae de gode Tng bev førskege Huse» før at søge efter Spseverer- Det hst med jube og fordet. Ldt efter dt kom ogsaa første Hus» jeg køm t- see- udvendg fra Vebevaret de andre Kammerater tbage fra Byen; de hævde ae ud, men nde Stuerne var det anderedes. Kæd noget med, og ae fk nok at Spse _ nngsstykker aa spredt Paa GuVet» Skabe Og skuffer Da Aftenen fadt paa, fk v at vde, at v skude Var ukket OP Og et den Vdeste Uørden- Jeg satte tage en engesk Skyttegrav, der aa ca. 00 m foran mg paa en Sto og fadt Tanker. Efter at at dømme vor Stng V gjorde os rede, og Maskngeværa havde dette e Hjem vaeret hyggegt Og I_u denne afdengen eftersaa sne Vaaben. De skude først ud Ødeæggese kke aene de meteree Veerderf men og bestryge den fjendtge Stng, for at svække den den stakkes Fame, der havde evet her, og maaske nden vort Angreb_ Vort Angreb skude ske gruppea sæbt et Menneskev gennem for at skabe det, der vs og smaa Sprng paa en Snes Meter ad (;angen_ nu faa Tmer var beven ødeagt. Hvor var de_nu, Det forste Maskngevaer var gaaet frem og havde de stakkes Mennesker, - jaget bort fra Hus Og Hjem, aerede aabnet Iden. Det næste fugte efter. V det kæreste de havde. Det maatte Være aardf- j havde tre Maskngeværer ved vor Afdeng, og det ]eg rev mg ud af Drømmen, og gav mg 'U af trede gjorde sg ogsaa rede t Udryknng. Der kom undersøge Huset- et Hjørne S0VeVeereset fandt aerede to Mand tbage, som var bevet saaret under jeg en Mængde K0nserVes» 50m Engænderne men Skydnngen. Idet første Gruppe skude gaa frem t 30 ' 3

16 t L 'ef' / Storm, rejste der sg pudseg en Engænder et Stykke ude Terranet og kom øbende over t os med op= rakte Arme. V skød kke paa ham, og od ham sprnge ned vor Dæknng. Han var Offcer og ked af det hee, derfor overgav han sg som Fange. Da han endnu bar sne Vaaben, gk vor Løjtnant ham Møde med hævet Revover. Engænderen afgav sne Vaaben og bev underkastet et Forhør. Jeg for: A staar kke engesk, men jeg kunde se, at han kke ^ svarede meget. Fangen skude nu føres tbage, men N' da v kke kunde undvære nogen af vore kampdygtge "" Fok, maatte en etsaaret føre ham tbage. Medens Fangen førtes tbage, begyndte vort Fremstød. Jeg havde stukket mn Fetspade under Bætet, saaedes at Spadebadet dækkede Undervet, ` da jeg tænkte, at den dog kunde beskytte dt paa '""" "' " """"' dette Sted. Med det første Sprng naaede v et jern: af banespor, der gav os en vekommen Dæknng, da Engænderne havde taget os under Maskngeværd. Jeg gjorde Forsøg paa at se, hvor angt Fjenden var ' borte og kom derved t at øfte Hovedet dt for t højt. En Kuge, der var ttænkt mg, sog dette Øjebk mod den ene Iernbanesknne, og hvrvede U føjtende op Luften. Det er den Sags Kuger v t paa tysk kadte,,querschäger'*. Fra Mand t Mand bev Befangen nu gvet vdere, at v skude sprnge frem, efter at den sdste Mand Lnen havde rakt Haanden Vejret, som Tegn paa, at ae havde for= tt staaet Ordren. I en Fart var v over Sporet og et Sprng vderere frem. Omtrent t Skrdt foran det Sted, hvor jeg aa, saa jeg en Engænder, som jeg antog maatte være død paa Grund af hans mærkege Stng. Da han nu aa vor Stormne, har Fjenden -\, antageg anset ham for en af vore, og aabnede Iden `" `~ *'%j paa ham. ]eg kunde høre, hvordan Kugerne sog ham Pudse k der Id ham, han maa have - g g haft Sprængstoffer paa sg af den Sags, der kke eks= poderer, men brænder rogt, naar de kke er nde= ukket. Den stærke Varme bevrkede, at hans Am= munuton ekspoderede, saa det kke var hyggegt at -2- 'vw 32 \ I

17 J \ s í. F 0 gge Nærheden. Jeg var derfor krøbet dt ængere t Sden, men mn Bevægese havde røbet mn Nær: værese. Et Maskngevær var rettet paa mg; th Kugerne sprøjtede ]ord op omkrng mg. ]eg mærkede en svende Smerte mn ene Haand; en Kuge havde strejfet Lengeren og foraarsagede en e Hudaf= skrabnng, der dog kke generede mg vdere. Et nyt Sprng fremad, og v var kun faa Meter foran den fjendtge Grav. Haandgranater bev kastet over t Engeskmanden, før v smed os ned. Bajonetterne bev pantet op, og v var nu kar over at det sdste Sprng skude brnge Afgøresen. Stormsgnaet od kke vente ænge paa sg, v var kommen saa nær nd paa Stngen, at v kke kunde vente ænge. Med Hurra styrtede v frem. Mn Sdekammerat fk Knden ænget, en bag ved ham fk en Kuge Knæet og styrtede. Der var en Eng= ænder, der hetemodg betjente st Maskngevær t det sdste. jeg skude ogsaa have mn Part, men jeg var kommen ham for nær og-kom ham Forkøbet. Med yderste Kraftanstrængese sprang jeg frem og stødte Bajonetten hans Skuder. Med et Skrg fadt han bagover og tog mt Gevaer med Fadet, da jeg kke var Stand t at trække det t mg. ]eg sprang saa ned Graven og befrede ham af den uykkege Stng. Engænderne var næsten ae fygtet, de havde efteradt en De døde og saarede. Skyttegraven bev en Fart sat Forsvarststand, med Fronten t den anden Sde og Maskngeværerne bragt Stng paa Dæknngen, da v jo maatte være forberedt paa et Modangreb. Ved dette Arbejde fandt v en engesk Santetssodat, sammenkrøben et Hjørne. Han rystede af Angst. Da han kke var saaret, gjorde v ham med Tegn forstaaeg, at han skude hjæpe og forbnde sne saarede Kammerater. Det gjorde han, men For: bndngsmateraet var saa smudsgt, at vore Santeter maatte gøre hans Arbejde om. Iføge vore Tab var v kke stærke nok t at hode Stngen, v bev der: for aøst af et Reservekompagn. Mn Afdeng trak 35 \

18 \ > \ sg tbage, efter at v havde samet vore døde og saarede op. ]eg kom hen t en faden, han aa som om han sov. Det gjorde han ogsaa, men det var den evge Søvn. Han havde faaet en Kuge gennem Ho vedet, da han vde rejse sg for at gaa frem t Angreb Kugemærket var kun en e baa Pet Panden, hvor en e Bodstrbe var øbet ned ad Ansgtet. En hurtg Død. Den fadne var mn bedste Kammerat. Hvor mange saarede v havde, husker jeg kke, der var 0 t 2 døde, de bev begravet samme Aften under et Par høje Træer nede ved Vejen ved vort Udgangspunkt. bandt de døde var vor Fører, Løjt: nant Prohaschka, han havde faaet fere Skud Brystet. Løjtnanten var et prægtgt Menneske, atd veng og god mod os. V sørgede ae over hans Død. V bev beordret tbage t Byen, hvor v skude Der tbrnge Natten det før omtate game Sot. bev v ndkvarteret Kæderen. Det var noge skume Rum, men skre mod Beskydnngen. Lejet var haardt og et Par af os bev enge om, at der skude hentes Dyner nde Byen. Hvem der skude gaa bev be= stemt ved Lodtræknng, og Loddet fadt paa mg, dog fk jeg en Kammerat med. Udenfor Sottet gk v hver sn Vej. At aa det dejgste Maaneskn, paa Gadens Skyggesde rykkede et Reservekompagn ud Stngen. Jeg maatte derfor over paa den anden Sde, hvor Maanen sknnede, men jeg var ge kommet der= over da en Shrapne kom hyende og kreperede ge over mt Hoved. I en Fart øb jeg nd en Gade: dør og hørte at Kompagnet var højrystet over mn Uforsgtghed. Gaden aa nemg saadan at man fra Engændernes Stng kunde se gennem den. I det stærke Maaneskn har de kundet se enhver Skkkese, der øb over Gaden. ]eg gk gennem Huset ud Gaarden. Ud mod en Hønsegaard stod et Vndue aabent, og ved at se dergennem, opdagede jeg, at det var et Sovekammer. Sengen stod saa nær ved Vnduet, at jeg. udefra kunde naa Dynen,_ og jeg begav mg tbage t Sottet med den. Mn Kammerat var aerede kommen tbage, _. +«-~~ g 4 I I 'vw '_ vw 36 -

19 geedes med en Dyne. Efter at der var beven sørget dt for Maven og Dagens Begvenheder drøftet, sær vore gode Kammeraters Bortgang, agde v os t at sove. ]eg sov rgtg godt den Nat og vaagnede kun et Par Gange, naar en Granat ekspoderede Nær= heden af Sottet. Detonatonen ød temmeg stærk og hu nede vor Kæder. Om Morgenen bev der os meddet, at v maatte have Frdag, men ngen maatte fjerne sg fra Sottet uden særg Tadese. En Kam= meret og jeg bev enge om, at v vde besøge en Naboby. Det vde kke nytte noget at spørge om Lov dert, da v vdste, at v kke tk den, og derfor gk v uden at spørge. Paa Vejen kom v forb vore Kammeraters Grav, og naaede efter en hav Tmes Gang t Nabobyen. Den var saa ødeagt, at v næsten kke kunde fnde et het Hus. Et tomt Hus saa ud t at have været en Beværtnng efter den store Buffet og de mange knuste Gas og Fasker at dømme. Fra Køkkenet førte en Trappe ned Kæderen, og der var v saa hedge at fnde en-de Fasker med Vn. V pakkede dem en Kurv og tog dem med. Andre Huse, v gk nd, saa sørgege ud, med ødeagt Bohave og knuste Vnduer. Meget saa ud t at være udført Kaadhed. Da jeg aabnede Døren t et Rum, bev jeg ordentg forskrækket, for paa Guvet aa en mægtg Budogge. ]eg bev mere rog, da jeg op= dagede, at den var død. Den havde vogtet sn Herres Hus t det sdste. I samme Værese stod et stort, prægtgt Stueur, der kke saa ud t at være tu. ]eg trak det op, og det gk; det gav dt Lv den døde Gmgvese. Efter at v havde beæsset os med for= skege Tng saasom Vn, Kks og engesk Marmeade, bev v enge om at begve os paa Hjemvejen. Det var aerede beven hen paa Eftermddagen, og v maatte skynde os at komme tbage. I Udkanten af Byen aa en stor Læderfabrk, den vde v ogsaa se, og der fandt v en e Traekvogn. De rekvrerede Sager bev æsset paa den, og v kørte afsted. For at korte Vejen skød v Genvej over en Mark, hvor v kom forb en frygteg emæstet engesk Offcer, 39

20 I Ordrer Medng, De Tunneen. da Eugt om, gennem fadt Engænderne at os og naaede vort Kvarter henmod Aften. T vor store, og paaagde ham, hvs han skude faa Id, da Forbavsese, saa v da, at vort Kompagn var borte. særg at ægge Mærke t, fra hvken Retnng den Ingen kunde sge os, hvor det var taget hen. Suk: kom, og endeg skude han hurtgst mug komme øret hentede v vor Udrustnng og satte os fortvvet tbage med Medng. Frederc forsvandt, og v regnede ned paa Trækvognen. Et Par Offcerer kom og med, at v kke skude se ham mere, men et Kvarters vde købe et Par Fasker Vn. jeg od mn Kam= Td efter kom han rog og uskadt tbage med den merat ordne Handeen medens jeg gk paa en e * at han ntet mstænkegt havde hørt og set. Rekognoserng hen ad Gaden. Pudseg fk jeg Øje Saa havde v jo nemt ved at komme denne Vej. paa et kendt Ansgt og øb hen t ham. Det var j frvge gk foran, v andre fugte efter gennem en Kammerat fra mt Kompagn, og han forkarede j ]eg gk og tate med mn Sdekammerat, mg, at v kunde vente os en varm Modtagese, da» v pudseg fk Id. Maskngeværer og Haand= v var øben bort hee Dagen uden Forov. Sutteg granater overdyngede os. Engænderne havde besat fandt v vor Deng, og Løjtnanten var rasende, for Vogterhusets Vnduer med Maskngevaerer, og da v han havde aerede medt os,,savnet. Det var ens= var mdt paa en Huvej, der førte ge nd mod Huset, betydende med, at mn Fame vde faa denne Med=, var Stuatonen frygteg for os. De frvge, der deese fra vor Stab, og de vde sørge over dette var kommet nær nd paa Huset, bev mejet ned, og Budskab. Denne Tanke fk mg t at angre mn var den eneste Rednng. ]eg vendte hurtg Handemaade. V traskede afsted med vor Trækvogn og fugt af fere øb v, saa godt v kunde, tbage og naaede det nye Kvarter. Det var Jordhuer nd t Tunneen. Mn Sdekammerat fk et Par Kuger en Skrænt, og her skude v afvente nærmere Ordre. ` Skuderen. Da v vde smutte nd Tun: V to Syndere fk en ordentg Overhang, og der neen, fk v Id fra et Træskur, der aa oppe paa bev ovet os meget mere. Det er kke godt at have en e Høj; v kom paa denne Maade under Krydsf noget t Gode ved Mtæret af den Sags. - d. De faa, der var bevet tbage efter dette Overfad, I Nattens Løb bev v beordret ængere sydpaa, ' smed sg ned paa Jorden og forsøgte krybende at og jeg kom t at gge Resten' af Natten en gamme K komme hnsdes Dæmnngen. Ogsaa her forsøgte Lade, der var at andet end bombeskker. Knap var» at spærreos Tbagevejen paa den Maade, v sovet nd, da en Underoffcer kom nd og med= de affyrede deres Geværgranater saaedes, at de dete os, at der næste Dags Morgen skude bruges I ned ved Tunneens Udgang. Det var et rent noge frvge t et endnu ukendt Foretagende. Da Hevede, Engeskmanden havde beredt os. jeg kke føte Trang t frvg at sætte Lvet paa V var kun 30 Mand, der kom tbage, v havde Sp, krøb jeg atter ned Hamen. Om Morgenen denne korte Kamp mstet 20 Mand og begge Of= bev v tdgt purret ud og de frvge stod samet, fcerer. Den sdste, Løjtnant Boyens, fadt paa Huvejen. en særg Gruppe. V rykkede ud, de frvge gk En Underoffcer overtog Kommandoen, og v agde foran. Ved en jernbanedaemnng gjorde v Hodt. foreøbg t Ro Vejgrøften og Granathuer. Paa dette Sted førte en Tunne gennem Dæmnngen. Henmod Aften, da det var bevet mørkt, kom to Mand Offceren spurgte nu de frvge, om der fandtes en sæbende med en haardtsaaret Sergent. Man kunde modg Mand, der vde gaa gennem Tuneen og se paa hans Ansgt, at han ed frygtege Smerter. De vdere frem ad Vejen, hen t et e Vogterhus, for to, der kom sæbende med ham, havde gget hee at rekognoscere Fjenden. En Kammerat ved Navn Dagen meem døde og saarede uden at røre sg. Frederc medte sg; Løjtnanten gav ham forskege Engænderne kunde se dem, og hvs de rørte sg, vde ' 40 4

21 Regnng der bve skudt. I Mørket havde de vovet at krybe H. _ frem og det var ykkedes dem at faa Sergenten med paa í. e Ansfte' V unge var beven Maend med tbage. Vor Santetsafdeng var vrg Vrksomhed. a Ve ge Tan e'... Kort efter bev v drgeret tbage t en e By, ~ Efe Taet gav V os at efese Vore. Unfone der var ge saa ødeagt som de andre. Kvarteret var eg Uddsnngsgensande' A trængte n Eftersyn' Kæderne. I den Kæder der bev os anvst aa Om Aftenen kom V tkød<en.* eg en Mand fa nve Guvet overs redtmed Kartofer. O ehuset fandtes Gppe skude ee Fepenge' Jeg gk ned der Sengetøj? og det bev bragt nede Kæderen, og ga ksesefíbstsäyd' gevfebne med ííeggeea íä åee v fk snart avet Leje. Efter den sdste Tds Strabadå as e n a. aee e enene ' er a. a en' ser skude v her gge Hvestng en Td ang. Cgaef og Cgaeette var udeveret' begav V os paa V ndrettede os saa bekvemt som mugt og næste Teageveen' vøreeeva fadet paa og Paa. de. naesten M Fk - - f t G ft T-d, ufarbare Veje maatte v gaa forsgtg. V gk Gaasc= rgääen Vaskeetg näåd ítrsfndeígg É årusäneääàt -e gang, for Granaternes Skyd, der af og t sog ned g g. g j g _.... noget Lnned, jeg kunde bruge, og føte mg som et %Næede' Ofeníengen var zanfäeågv Ogefg havde fornyet Menneske. Den Dag maatte v sev sørge for ernennne Sec a ' a V Vaí gaae V ' a. V e te nn Forpejnngen, da,,guaschkanonen kke kunde naa nav e vaeret for ænge undervejs' Pdseg hert før mod Aften. T Mddagsmad avede v ' bev V Stoppet af et.s0 Tae' der aa vaes over engesk Bøf og Kartofer. Køkkenet bev betroet t Veen* de kendte V kke' Just da V raadsog onn en Kammerat, der forstod sg dt paa Madavnng. gzaníëaâegeeät äâëjt ggcäteåoåeäog. g:ae ne'ku:åê DK f t'kk 'db d,fk'ft' Bk:.. _.pg*g. tø2de(;)nn:(cfenec>g(paaseeaee fnen' der sêaaeteeuer, Vse os den ette Ve' V maatte e eykke nbage' og Komfuret var færdgt. Det bev stet hen Døren og det gedeåkee jaínge' føe v var nennâ' dk Én og Madavnngen begyndte Andre dækkede Bord page egyn e at ve ueg o os og S0 en er med hvd Du Knve O Gaen Pudse S0 en Husene, da v kom an. Provanten bev fordet og gr g g g Granat ned Taget af et Hus ge over for. Kokken ennveä dykêdå så f/ênnon' L.t F greb Panden sn Forskrækkese og sprang ned ad egen.e e v en ny Ø] nan som Øe' Kaedertrappen, hvor han tog Fej af de sdste tre=fre eíít bív eestftbe s's g íådae Híaae en; Trn og tabte hee Hergheden. Da Bestyrtesen havde go aea S a og ama e e' Jem Oset a agt sg dt maatte v t at ave at om gen og den første og anden Kasse peydede hans Bryst; af ee stakkes Kok fk man e S dgheder at høre. Ende hans Opaeden kunde V Skønne a. han var Fesodat g py g kunde v gaa t Bords. Det var ænge sden, v og.3éen Gr%nsk0ng ' En af Sdse sags ønskede - v e som ører. ååvåsåfåfåg àeåsfådåíffoínåfågdígåå. En Td ang Inn v Rn- Rn. kan den egentg dem v saa ofte havde det Savn og Gæde med. Mange kke. Vâerefeaaä n* da V åa a nåeä vedv<anånen af dem havde jo Hve, men hvoredes stod det med og n e er anaenes ae ev e' en e Va de savnede. Mange af dem aa vst med stærke Smerter kke overhængende Fare naa. V Sev eg os Agt' og maaske med Dødens Mærke Ansgtet, andre var Nat btef v Pneâeådsat.Aanbe(äs(tab' íf - v sge, a v aa u rus nng, para a ry e maaske yandret engesk 'Fangenskab. Og hvad os d O M h d K. 4 b. t d sev enge hvem kunde Vde T _' Der var Avor eg atterngk dertgírdef fâeeeate Lne Vedvenaugeanane Omknng Bordet' Savn og Ldese havde Sat Præg Vandmøe bev der gjort Hodt og hver bev forsynet 2 43

22 med tov Haandgranater. Samtdg fk v Forstærk= nng af Ponerer, og derved bev vor Afdeng bragt op paa den dobbete Styrke. Ad en Gangst naaede v en Iernbanene, den fugte v et angt Stykke. ndt v kom t et Sted, hvor Iernbanesveer stod opstabet en ang Række. Imdertd gryede det ad Dag og v maatte begynde med at tage os Agt, da Fjenden snart vde kunde se os. Det varede heer kke ænge før Kugerne begyndte at føjte og med stærke Smæd sog de ned Sveerne. Fremryknngen maatte nu foregaa angrebsvs Sprng, fra den ene Træstabe t den anden, og paa den Maade naaede v den sdste uden Tab. Med det næste Sprng paa ca. 30 m skude v naa et e Skur, og derfra skude v over t en Vejskrænt, som var Udgangspunkt for det egentge Stormangreb. Den første, der skude frem, var en Poner; han havde kke Mod t at fore= tage Sprnget. Den næste sprang først, men han kom kun mdtvejs, hvor han styrtede og rørte sg kke mere. Dette Syn var kke opmuntrende for os. Først= naevnte Poner gravede sg aerede ned, hvor han stod, og bandede paa, at det var det rene Vanvd og den skre Død. I dette Øjebk kom vor Løjtnant og gjorde en Ende paa vor Modøshed, derved at han sev som første vovede Sprnget, og det ykkedes ham. Mere Opmuntrng behøvede v kke, og snart var v ae ved Skuret god Behod undtagen vor døde Karnmerat, der først havde beseget st Hetemod. Overfor Løjtnantens yse Mod maatte v andre skamme os. Med samme Hed naaede v det næste Punkt Skrænten. Herfra skude v storme et Stykke ]ern= banedæmnng, som Fjenden haardnakket hodt (besat. Først skude Dæmnngen ca. 6 Mnutter ægges under kraftg Id fra vort Arter og derefter tages Storm af os. Som øst ved en eektrsk Kontakt begyndte Arteret, og uophørg sog Granaterne ned paa Dæmnngen. V havde gravet os dt nd Skrænten og aa og yttede t de vodsomme Detonatoner, som rystede ]orden het over t os. En Kanon af meget stor Kaber skød for kort og en Granat kre= -R ~ nu 'vw 44

23 perede vor Lne. Et Øjebk kunde man hverken høre eer se, en Sky af Støv, jord og Sten dækkede at. Ageve forekom det mg, at jeg hørte et Skrg ved Sden af mg, og da jeg kunde trække Vejret dt gen, krøb jeg ud af mt Hu for at se, hvoredes Stuatonen stod. Mg mødte et uhyggegt Syn, mn Sdekammerat, ved Navn Stenen, aa frygteg tredt af en Granatstump; hans Hoved var knust. I samme Moment steg en rød Lyskuge op, og jeg vdste hvad det betød: Arteret skød for kort. Vor Løjtnant havde straks bemærket Uykken og gav Sgnaet for at forebygge vdere Tab. ]eg var kravet dt op ad Skrænten, hvor jeg kunde se over t Dæmnngen. Det saa ud som om hee Dæmnngen stod Kog og Brand. Fere Engændere, der havde gget foran St= ngen, fygtede over paa den anden Sde. En af dem sæbte en saaret Kammerat med. Det ykkedes at brnge ham Skkerhed. Uafbrudt fadt Grana= terne ned over den engeske Lne. Snart var ae kommet op paa Skrænten for at være parat t at sprnge frem, naar Arteret tav. Nu stormede v frem, men kom kke ret angt. Hvs v havde troet, at Fjenden var beven svækket af den vodsomme Beskydnng, tog v fej, og v bev modtaget af kraftge Saver, baade fra Rfer og Maskn: geværer, saa v maatte kaste os ned, kke tyve Skrdt fra vort Udgangspunkt. Hedgvs var Terranet af den Beskaffenhed, at v kunde faa dt Dæknng, eers var kke en af os kommen evende tbage. Det var en meget farg Stng for os; v kunde hverken komme frem eer tbage, og dert maatte v gge ganske roge og kke hæve Kroppen for kke at byde Engeskmanden noget at skyde efter. En Kammerat, der aa t højre for mg, havde faaet et Strejfskud Panden og var ved at forbnde sg sev. Det var kke saa nemt, da han atd skude tage sg Agt for kke at hæve sg for højt. - Kammeraten t venstre raabte t mg, om jeg vde med tbage, da han kke vde gge der hee Dagen, ndt det bev mørkt. Han rejste sg kodbodg op og gk rog tbage den Vej 4:7

24 St-Martn- v aabnede s0m A eg v T f han var kommen. Det var maaske gaaet godt, hvs se_sevner stærkt sv3e<kede» saa eg k_un husker enkete han kke havde begaaet den Uforsgtghed at vnke Tng Og sem _rø_ge derar _kke er Stand t a_t gve t Fjenden med sn Staahjem ge før han skude ' en kar Fremstng at BegVened-ernes Gang dette stge ned ad Skrænten. Der fadt _en De Skud og Tdsrumhan fadt forover, men død var han kke, da han kort Først Oktober gg var jeg beven Saa rask efter begyndte at krave vdere tbage. Derved fk ;, ' k d d 'o ' ' Afd ' M" han Bagdeen for højt Vejret, der fadt atter et Par aotp: d unfede Kbnmíagefgsâudemfndertfcfnåve af Skud» og han Vætede 0m Paa Ryggem Sog begge kort Varghed; th den 7. samme Maaned bev jeg Arme tra sg» og Var død- et taget t Fange og Resten af Krgen maatte jeg tbrnge Skude jeg tbage, maatte jeg bære mg ad paa som Kr Stan e ''ours_ en mere fornuftg Maade. jeg begyndte med at ægge g g mne I-Iaandgranater fra mg, da de for det første Det Var en_ taaget Morgenstund den 7- Oktober hndrede mg at øbe og for det andet, hvs en Kuge 98- Ffn Berner og Jeg Var Paa Vagt udenrer BYen skude træffe en Sprængkapse, saa vde jeg bve V sted Paa en fremskudt P0st» Og da revet stumper og 5tvkker_ Saa vendte jeg mg om, ved 6 Tden_ vde trække os tbage, bev v an: det jeg Stadg passede paa, at hode Kroppen ved modet om at _bve derude, da der var mørkt endnu. jorden, trak mt højre Ben op under mg for at sætte Knap navde V ndtaget V re Padser gen~_da Fenden fra med et stærkt Sprng. I næste Øjebk suste jeg den med en_ saa V0_dsQm Hertgned» at V afsted, og naaede, uden at der bev skudt paa mg, maatte serge rdr at brng_e Os Skkered saa urtg ned ad Skrænten. Det sdste Stykke bev taget pr. mug~ V trak Os tbage gennem en FrugtaVe,,Kobøtte. Der bev jeg hst med Gæde af noge eg sprang tra Trae t_ Trae rer at _daekke Os r0r Kugerne- Kammerater, der havde benyttet samme Metode som Vort KVarter Var Kæderen et ar Husene Nær jeg. V ventede t Mørket fadt paa, og de andre, heden, og der søgte v hen. Hee Byen bev agt der havde gget derude hee Dagen, kom tbage. under Granatd. Vor Gruppefører kom sprngende Samme Nat kom v tbage' t vort game Kvarter, ned Kæderen og spurgte, om kke en vde føge da v kke havde Ordre t at hode Stngen. ham ned gennem Haven t Huvejen, hvor han havde Ved aroen den næste Dags Morgen bev det opdaget en fjendtg Lastb,_som _han mente, v nemt os meddet, at v skude Hvestng. V havde kunde tage. ]eg tog en Psto Lommen og fugte dt saa store Tab, og de, der var tbage, trængte ham. V kunde høre Motoren brumme ænge før v højeste Grad t Ro_ kom derhen, og det jeg stede mg hen t Skrænten I ængere Td aa v Hvestng. Den ene Dag gk som den anden, og der skete kke noget at `uvejen» saa eg» at det kke Var en B» men en Tank: Dentsad paa en eer anden Maade fast. Det nævneværdgt. Sammen med fere Kammerater bev jeg dekoreret med jernkorset _ K_ Var Vst_Menngen» at den skude angrbe BYen» nv0r v aa Kvarter. Sergenten fk den_nu ogsaa at _se, Saa kom Uykken ogsaa for mg. En Aften var Jeg tk Ordre Paa at 0PsØge _«'_ajtnanten Og gve jeg sendt ud t Køkkenet for at hente Provant. En nam Meddeese derom og samtdg spørge» 0m V Gasgranat sog ned og ekspoderede ge ved Sden skude ødeægge den med Haandgranater _eer Om af mg. Før jeg fk Td t at faa Gasmasken paa, der skude sendes Bud efter Arter.,,Nej, det be: havde jeg faaet nok. ]eg bev gasforgftet, og under sørger v sev, sagde Løjtnanten,,.ødeaeg den kun det derpaa føgende ange Sygeeje var mne agttage= med Haandgranater, der gger noge dernde Væreset 48 j 49 a t

25 med det ved Sden af. Det var fere Haandgranater, der var Pudseg fattede jeg en Besutnng. ]eg gk hen bundet sammen t en, som v kadte,,gebate Ladung. t Vnduet, der hver<en havde Gas eer SPr0SSer, jeg tog fre af dem og øb afsted, ned Haven, og strakte begge Hænder Vejret. Offceren saa mg hvor Sergenten ventede paa mg. Der var nu kommen straks og hævede sn Revover mod mg. Det rsede fere t og v stede os ned t Huvejen for at an= mg skodt ned ad Ryggen, og jeg havde en For: grbe Tanken. Men t vor store Forbavsese var den nemmese af, at mt Haar rejste sg paa Hovedet. forsvunden. Den maatte endnu være et Stykke ` Ve havde jeg ofte været Døden naer, men adrg ængere tbage Huvejen, da v kunde høre den. ' staaet saa værgeøs over for en Fjende, som dette V øb efter Lyden og ndhentede den snart. ITan= ` ' Øjebk. Hvad skude hndre den amerkanske Offcer kens Overdæk var der en Aabnng paa ca. en Meter ` at krumme Fngeren paa Hanen og sende mg over Kvadrat. Den gjadt det om at træffe. jeg gjorde. en anden Verden, da man kke tog det saa nøje den første Granat kar og tog Sgte, men jeg forfejede en fra eer t denne Td. Men Offceren be= Maaet og traf en af de store Drvremme, der gaar tænkte sg, han vnkede ad mg med den anden Haand, rundt om Tanken. Samtdg havde Sergenten kastet at jeg Skude komme t ham- Før kke at kømme sn Granat. Han traf omtrent samme Sted som jeg. ham af syne, gk jeg ge gennem Vnduet hen t Eksposonsstyrken var fordobet ved de sammenbundne ham, hee Tden med oprakte Arme, og hans Revover Haandgranater, som gav et frygtegt Brag, og Føgen var rettet mod mt Bryst. I tre Skrdts Afstand bev var, at Tanken standsede. Den sendte et Par Skud jeg staaende foran ham og forsøgte at aæse mn opad Skrænten, men da den var ret høj, sog Kugerne Skæbne af hans Ansgt, men han fortrak kke en nd Skrænten under os. V gav den Resten af vore Mne. Han rettede noge Ord t mg paa engesk. Granater, og saa sprang v afsted for at hente fere. men jeg forstod ham kke. En Sodat, der stod jeg vdste, hvor v kunde hente dem, og øb foran Nærheden, kom da t og ttate mg paa tysk. Paa for at vse Vej. I fudt Løb gk det gennem en godt tysk bev jeg Spnrgt. hv0r mange der Var nde Have; jeg var dt forud for mne Kammerater, Huset. jeg svarede:,,en hav Snes Stykker. Derpaa og da jeg kom ud af Laagen for at sprnge tvaers fk jeg Ordre t at vende om og gaa samme Vej t= over Vejen, kom pudseg en fjendtg Offcer om bage gennem Vnduet Og nd Huset f0r at hente I-ushjørnet og rettede sn Revover mod mg, jeg mne Kammerater. Sodaten fugte mg Haeene med vendte kort omkrng og øb tbage gennem Laagen; oppantet Bajonet. jeg gk hen t Kæderen og raabte et Par Kuger, der bev sendt efter mg, ramte Laagen derned, at ae Sknde <Omme OP, jeg Var aerede ge bag mn Ryg. I en I-ast fk jeg Forbndese med Fange og havde Ordre t at hente dem. Hee Tden Kammeraterne, som jeg hurtg forkarede Stuatonen, StOd Sødaten med Gevðeret Ansag, men jeg føte og v besuttede at søge Dæknng Husene. Noge ngen -yst t at knbe ud; th jeg Var ed Og ked af sprang ned Kaederen, men jeg bev Stuen, da jeg ` hee. Aesammen kom v ud, og v bev stet var bange for Kaederen. Med Kædere gør man kort ' Op mod en Væg. Der bev kømmanderet,,armene Proces, der bver kastet en Haandgranat derned for Vejretu, Og n0ge SOdater begyndte at UnderSØge at,,rense den, Sergenten og en anden Kammerat vore Lommer. Vaaben havde v kke hos os, men gjorde mg Seskab. Ved at ste mg hen t Vnduet, de Stja at, hvad der havde Vaerd. Mt Ur, som kunde jeg se, at Offceren stod der endnu og vnkede _ jeg Saa nødg vde undvære, gk Samme Vej, Og han Sodater t. Menngen har været, at vort Hus skude SOm t0g det sagde med et bredt Grn»»S0UVener omrnges_ Efter denne grundge,,rensese bev v stet op 50 5

26 Pads, sog ` har Fetfaske Uden 9 en Koonne, og en Sodat, der var saaret Haanden, k Qrde t at eskortere 0s_ Det var Hnke Fok, Ihavandet Døgn maatte v undvære det nødvendgste og en af dem ttate os paa tysk og gav os hver en f nvad Føden angk: sær Torsten Pagede OS, S82 V Cgaret. Af ham fk v at vde, at det var Amer= ofte var Fortvvesen nær. kanere, v havde kæmpet med, og kke, som v antog, Idet v passerede gennem en Landsby, kom en Engændere. Marschen gk gennem Byen; hst og gamme Mand ud fra et Hus og haanede os. Han ner Sted en Gruppe dnet op nod Muren og gen overdyngede os med Skædsord, spyttede paa os, og nemgk samme Rensnngsproces som v. Amerkanerne fere af 05 med Sn S/;0<_ Det var en nedvær, tog den Morgen ornkrng tusnd Mand af V0re ` dgende Behandng, men v var jo Fanger, og Fanger Fange kke Krav paa Ret. Den game kunde maaske Vejen førte 0Ver en e Br» nv0r Jeg Saa en nok have Aarsag t at hade Tyskerne, som mugvs ty5< Sodat gge aenet OP nod et Trae- En Granat havde ødeagt hans Hjem, men hans Handemaade havde Saaet det ene Ben at narn» ge Ved Knaeet- overfor os værgeøse Fanger, var kke en Mand værdg. Benet aa et Stykke derfra. Han evede endnu; th E sed ved Ve-en stod engeske Sodater og han ekkede Ønene op det, V gk forb' som Om vandede deres Heste. Ved at se det kare Vand han vde sge: Hjæp mg - Men v var Fanger, be ud af L dnn en kunde - kk - :n nåzågäníøge Tr0P Og overade den uykkege t gre. Jeg :d eg ujeskrveåg Tørgs äåe I B ved Navn Rusn bev der -m Hodt Haanden styrtede jeg nd meem Hestene ved Støge B nn h K c b gå yg tt t. g, vs t Vandrøret, hvor det ogsaa ykkedes mg æ er ev enye at faa den foreøbg Forbndngspads og Ophodssted for saarede. ättér êeêëneferezäereåvarmgåevfn pdaget Ogd en. Hee Dagen maatte v bære saarede tbage fra Kamp= myn da. pder g V g r feâten Id Sag en'. _ e a e egne va, overy me o aer, men Og. det var næsten Værre end at gge Vor kom jeg ubemærket nd Geeddet gen Jeg drak egen ndhme' For at gøre Transp0rten.bekVemmere* I foreso v vor Vo ter dt af Fasken og at ta Resten bev det meem mne e en Dør at bæ d nær: dg H g t gm. d d t re.: meste saare Kammerater. Kun den, der sev har e paa. an gav prøvet s n e er, og v g - - hen t et Hus Nærheden for at øfte Gadedøren ëgåg. Éeoträíggäsät ëeegfåêåev' etdeterr.. en er-ä'. gy a egne, råd :?ad:..:: :::åe.í, :a. m(äs;f.& f** à:%: og ef af et undefg Syn at Se noge med om Hovedet og en stor Knv Haanden. r/anvd åeeegeret Haanden for et opfange de enkete Regn: tate af hendes Øjne; efter hendes Gebærder at dømme, raa er' _ havde hun afset det paa vore Hoveder. ]eg føte en On? Aftenen íon, V t en Provsorsk rangeen stærk Meddenhed med denne uykkege, sndsfor= t hvor V skude tbrngo Natten' D_et var en vede Stor Kvnde_ Vor Voger drev hende tbage med. ndhegnet med et tre Meter højt Staatraadsnet. ` Bajonetten, og v tog Døren og gk. om patrouerede stadg Vagtman_dskab_. Haabet Ito Dage bragte v saarede tbage, og jeg gemmer om at raa noget at 5P5e den Arten gk GP» og at adrg de Vredesudbrud fra dsse saarede Mennesker, ' Søge r``_'e Paa den kode= rrgtge Jord tøte ngen der gav os Skyden for ae deres Ldeser. Da der Trang t- Traetneden gorde dog en Ende Paa det stadg kom fere Fanger t, bev v samet t en større nere- Sannrnenstnvet tætte KYnger» tor at node Transport og ført tbage under rdende Bevogtnng. V_aånen» var V taden Sønf nen dn ror en kort T _ 52 53

27 f Saget de 5%<nde ëenåme nídfjg= en bffetåangenryogg ngfttet Mdt om Naícen bev v vækket ved Fyveraarm. Va<eEV*: É3me» Sâtåe V toíz %3eVåege5ehnnäefeâ= E tkf t B b d d ges sorerng._ era_ ngæn erne ave ef * De ävagepvaear enad; enæ:i:ede.neda( g Égígíeçfä os en hav Tmes Td, bev de tbage, og v var jeg het stv af Kude og tog mg derfor en e ' ' %< nd meem R3e<åef ame?à:an5kâ% dâef- Det T t dt ' L ' '_dt'' tt fk 'dt F ore om mg, som om e saa me en e paa os. Érefptnregmjeå aådíenmçg kgggníerer t at sov: de: Vort Udseende har heer kke været det bedste efter Nat; om Morgenen fk v noge tørre Kks udeveret, 5dS_te Ugefs Stmbadsef med 5 Og TØ5- D_e` som v spste med stor Graadghed, da v kke havde bev Srt d_ ådå? den gf Yaätpogeäne såurgte f t fe An V td'kk db ndt omv ave a_ e aa_rg. _e un e_]eg e ase,re í(g;fr_0d: v eämde dr(;kke,rnv:v,?nhavd: nfget nægte. Han forskrede mg, at v_for Fremtden nok at øse med, eers maatte v bruge Hænderne. Samme í Dag bev v transporteret ængere vestpaa. Efter Pa Idet bedfg-»v Aef<a}ee år :<ed5a% ' f aa mth pørgsmíäe m' vfífâ av ed mange Savn og Ldeser og endeøse Marschture, e at Øre 05 en:5vaee en: H et ame` naaede v den Store engeske Fangeen. FOX Kamn kanske Hovedkvarter Tours. Samtaen førtes paa I denne Lejr, hvor v hee Tden ed Sut og Tørst, W59 dere af dem _Va Ty5< Ame<3ee' _ ophodt v os_ tre Uger. V boede Spdstete, der f V bev fø"_%_enfbanegead dog kom Te/gen var beregnet t otte Mand, men v bev stuvet femten e ter at V :nå fg g 0f5Yneëf me ä`(íê'ant- fog M d ' h t_ M'dd d b t d f t, d nene var a en ags man _ruger rea ur eo_r= påfnmes åae olvaírfaånmeåsåmåffåfëfæfå dfmgfn eg v kofä f Mand hver- T g@f Saffefg * âg äatonemed var fsnåía'. Eendghedån forøåedâs ve,av aeesa faäeííåekeanexae utrëftesgaemdedhåohetëgä IQ/Éíd, m r - Dag og N5. evef Dagøskfde ëntådg fr, fâ? a kg husker êkef hv_<àfæfèg<= V äøge V kom gemfem konstatere, at ngen mangede. For mange kneb det mens Og *5» 5 s,e Y Ve af- Det V3 E e at hode sg rank Ryggen, saa ænge det varede, og dfä V ä0nå té_t0nf5_:[ë)g:å?ezfåfâk5 føëf d kbf' d d ~ dt- ejren, ersu e vem po sse enæse -kk Tedegä sbfng: ätnkgíendenaänífínmesnåeefnemevíeagne otte Maaneder. Marschen derud tog ve _en hav Tmes Fenger k maet de me Bogstaver paa Ryggen: A_ Td. Det første Indtryk, Jeg fk af Lejren, var_dens P. O. W. = Amerean prsoner of war (amerkansk møn5é`væf_d8_eå)å`den-t LeJfåfnTh3Vge efe?f<@n%, K' f D t b t d F d 'kk ver or sg n egne me raa væv. ver = kdngåeagfgetges nå ev ma e me en arve er e deng var bygget seks store, rummege Træbarakker, Endeg, efter tre Ugers Forøb, sog vor Befreses= af n[vå<]e C: e ben3;tetd t OPå9è(d» Én % K'ä:<en» tme. Amerkanerne forangte deres Fanger udeverede.. E5 e m Sam e, me - - un m Engænderne havde overtaget os_ foreøbg, da Ame= I_f_e Lefendføftehen ge] Ä Vaätposfeíne 08' nvåt rk_anerne kke havde Lejrpads t os: Den engeske Jøåne bem et høf Ene me V/5 ngfev3e`ef» eå åerkoänmanddant tognen Tokkkor 23 Leref åg ~ ndepazfjremstor Pad:V dírtbgg bae~ een gjor e,a ae amer anse anger su e f _, _' komme udenfen P0nen_ Jeg skyndte mg ud af \ t Fodnodâpadset Her fk wá Loå tå fogeøång P t ; d b tm k R tft, oårdä ødeët aírgäëm hfäeêftåajeeg gffefuââe eøëre åt apasseossev. egsa_emgne me en øese, detåærste nu 5/år forb, og_ at v nå endâg st-<jude hen t de andre, der var stet op Koonner. Da ' e an es 50m ennes ef gen- e 5 Ste gere 54 55

28 bev fudstændg hen dete I Behandng havde næsten fæstnet den mørke Tanke, at v var noget menneskegt Udskud, der kke havde, grundgt undersøgt, og de, der fejede noget, bev sendt nd et Rum t højre, de raske t venstre Ret t at være t, og som kun bev taat af andre. Sde. jeg fejede kke noget og kom atsaa nd Men hvorfor? Det var kke efter mn egen Ve, Væreset t venstre. Der fk v Skjorte og Under= at jeg sad her saa mange, mange M fra Hjemmet benkæder, som v maatte trække paa, at medens v og berøvet mn Frhed, det højeste, man kan fratage gk fremad. Efterhaanden, som v kom frem, bev v et Menneske. Det var dog en Trøst, 'at Fremtds= ` kædt paa, og t Sut kom v nd en udsgterne var beven dt ysere. _. _ stor Ha, hvor der aa en mægtg Dynge af baa Poser. En amerkansk Offcer med Tok kom nd paa - ]eg fk Ordre t at tage mg en Pose og forføje mg Padsen, og de stede os op efter vore Navnes a= t et Bord, hvor der sad en Skrver. Han ud= fabetske Orden. Af og t bev der hentet en Trop ` Seder, og mn bar Mærket,,2. A. Det var paa en Snes Mand. V bev ført hen t en stor Hob Numret paa det Indeukke, hvor jeg skude have mt Kædnngsstykker. Her skude v trække vor Unform= Ophodssted. Den amerkanske Vagtpost, som stod frakke af og kaste den hen paa Hoben t de andre. uden for Døren, tog sg af os, og førte os hen t Som jeg senere fk at vde, bev de brændt. Det var den Barak, paa hvken vort Nummermærke ød. med et vst Skadesfryd, at jeg tænkte paa de mange Barakken var sn fude Længde skt to Dee ved smaa,,graabassere, der nu fk deres vefortjente Straf, en ang Gang. Paa begge Sder var smaa Rum med efter at de havde pnt mg ange Tder. - Derpaa Senge t fre Mand, to og to over hverandre. Overat bev v ført hen t en Barak, og Token forkarede var eektrsk Lys og en Orden og Renghed uden Lge. os, at v kunde afgve eventuee Værdgenstande, Ur, Mn Pads bev mg nu anvstpaa en af Sengene, og Penge eer andet mod Depotbevs, saa at v kunde jeg ukkede mn Pose op for at se, hvad den nde= faa vore Sager gen, naar v engang skude sendes hodt. Først trak jeg tre store Tæpper ud, derpaa hjem. jeg maatte sme, naar jeg tænkte paa den fugte et Sæt Lnned, Spseredskaber, Kam, Spej og Gubskhed, da v bev,,renset ved vor Tfangetaf Sæbe, Haandkæder og en Tandbørste. Et saa kompet gese. En for en kom v nd en Barak, hvor v Udstyr var det ænge sden, jeg havde været Ejer af. skude opgve vore Navne og vor Bopæ, for at de Efter Bespsnngen, som bestod af Majssuppe, Hvede= derhjemme saa snart som mug kunde faa at vde, brød og et Stykke Fæsk, agdejeg mg tat sove, en god hvor v ophodt os. I Mdten af Barakken stod et og drømmefr Søvn, som varede uafbrudt t næste stort Bord med Tobak, og hver kunde rue sg en Dags Formddag, da Uroen Lejren vækkede mg. Cgaret, det v sge, hvs v kunde. ]eg havde adrg jeg føte mg uendeg godt tpas, for det var ænge prøvet det, og det ykkedes mg heer kke. En sden, jeg havde sovet uden Tøj. Der bev sørget Amerkaner var saa veng at rue en for mg. I et godt for os, hvad Forpejnngen angk, og det trængte tstødende Rum skude v kæde os fudstændg af, v ogsaa haardt t. I hee tre Uger fk v Lov t og v bev ført nd et kompet ndrettet Baderum at passe os sev. Beste noget skude v kke, og med Styrtebad. Svsko og Sæbe stod parat, og her v begyndte at komme t Hægterne gen efter den gennemgk v en grundg Rensesesproces, der gjorde forudgaaende Eendghed. os udmærket godt. Vandet var godt tempereret, og Da Amerkanerne kunde se, at v atter var kom: v skruppede hverandre saa det var en Lyst. T sdst men t Kræfter, bev v udkommanderet t Arbejds; fk v en kod Dushe, og saa var v færdge. En tjeneste. V kom nd Byen og hjap ved Provant= Læge stod ved Indgangen t det næste Rum. V transporter fra Banegaarden t de forskege Depoter. 56 E 57

29 Sevføgeg var v stadg under Bevogtnng af en ame= rkansk Vagtmand. Der var kke Fare for, at v skude øm Mor ~ genen K. 4 tog v Afsked og v gk ve tbage, v - fra Lejren, kommen øbe bot her' mdt ankg' Værre var de med fder otte Maaneder sden V forod Amerkanerne äraâsfmændeåe' fer Vde os I_I åzfí' zokege' ' med gode Mnder og taknemmege Føeser, de havde 3 ego nære fe e Éæse øsk at os Vs e 8 da e vst dem som_ Mennesker og som Gentemen het med Lfffåde Bsfffnn få Éeåeåne OÉ ÄÉÃ g g f* S Ph d@f S et g behagegf '. g. g som mugt. Hvem der kke havde det godt var sev àeaíeäesåfåarctozíeí ägree sâeá a pskueehaåí - Skyd der. En eneste amerkansk Vagtnand ed= S e 0 e ge e' e V av sa ede os t Bane aarden da v nu var fre Mænd en god Vogter Amerkaneren, for de feste af dem g -kk b g b ' F D og e mere ev etragtet som anger er var kunde heer kke de Franskmændene. En Dag, da Gæde Muntcrhed hee Lnen under Tae v kørte t Banegaarden for at hente Provant, bev g Spøg bev v paceret Toget, kke som sdst, V fa et aaben Vdue bombfdefe med fae Kreaturvogne, men 3de Kasses Personvogne. Turen Éeffbågbaeíegbíí ffåg' aåfååfåffåå P t V dm ne Lysffuf f f S r jeg íot hagkkuníe, Saadanne Epsoder bcñmg tænkte paa Tärend omvendt forcotte Maaneder sdân. e er e t at remme et go t Forhod me em I Rouen av e v et Op o paa otte Dage, er Amerkanerne og Befoknngen. Af den Sags opevede skude v vente paa Dampskbet St. Thomas, som v mange Tng, der tydeg vste, hvordan Fransk= skude seje os hjem t Danmark. Her var aerede mændene hadede os. Ved Indkørsen t Banegaarden samet mange Sønderjyder, og v var 320 Mand, da kom v en Dag forb en fnere Herre, der truede og v bev ndskbet. Om Natten forod v Rouen, v traabte os,,a boche som betyder,,svnehunde. sejede forb Le Havre og tog Kursen gennem Kana= I det samme kom Bens Baghju en Vandpyt og en. Søsygen ndfandt sg aerede Morgentmen, oversprøjtede den uforskammede, saa det var en Lyst. da v øb nd den engeske Kana. Det var næsten V kunde sevføgeg kke hode os avorge og brast Synd for den udmærkede Forpejnng, v fk om Bord ud en høj Latter. Det gjorde kke Sagen bedre. og som af de este bev ofret t Fskene. Bedre bev Herren bev fudstændg rasende, og jeg kunde ænge det kke, da v kom ud Nordsøen, hvor Stormen se ham staa og skabe sg som en fornærmet Dreng. næsten bev t Orkan. De egk Syv Maaneder med dagg Arbejde Aerede de første Dage paa vor Sørejse havde og god Forpejnng. Om Søndagen havde v tysk Guds= jeg gjort Bekendtskab med Skbskokken Jeg hjap jecâse om Femedage og Foeboesp :I Om Ete; ham Køkkenet hvor mt Arbejde hovedsageg be= egen' V e-ogsaa ve ege Teaeeog mangede stod at skræe Kartofer, vaske op og andet. V e' unäaäen åei.e.e' Somff Éef e' ænges var beven meget gode Venner og tbragte det meste ma mes e e en g' man. e en a' af Tden sammen under Rejsen Han to m med f Fj[hD:tg eomsdeå edk SS ä/fr%danmak,: ned Provantkamret, for, som han sagdâ, atgmake f: 3. f:..:.:;. r:3.: z;:..:2;..: I en KO om BW.. _ g' Kokken smte, og jeg fugte ham ned Lasten, hvor Va 97 Sønderjyder emekask Fageskab' En han to no e Daaser kondenseret Mæk og forkarede fjorten Dgäâ :ed år V âså fra äe andre Fange' mg, ae: då var,,koen. I en vs Forstand havde og Saa g ese em ama ' han Ret. Ved samme Lejghed fk v os ogsaa en 58 59

30 ' træden har nok været dt kejtet. Detre Dage Veje, god dansk Psner- Det V37 en NYdese» en Saadan hvor at bev gjort saa festgt for os og hvor at tate en havde eg kke smagt ang Td- om Kærghed, ever endnu mt Mnde som de yk= Ved Mddagstd sejede V f0rb en Mne, der kegste mt Lv. Mn Vært gjorde st bedste t, aa 08 skvupede ea- 00 Meter fra Skbet- Kaptajnen 'V at jeg skude meddete føe mg tfreds. det Det var Engænderne Forfatteren, ad tfððdøs Og ende $ Bøg-hander Andr_ Donet-s, der Qgsaa denne Aned: nu nden V Var Ude af dens SYnS<redS <0n en en= nng skrev føgende smukke ge Sang, der bev sunget s Torpedojager og ødeagde den. Den bev bragt ved Festen for os Skyehuset og søm t Eksposon yder; ved Maskngeværd, og det var et «prægtgt Syn, da den høje Vandsøje steg op mod Hmen. Samtdg tænkte jeg paa, hvoredes det vde Med Gød af Hjerfefs Lue, med vd og aaben Favn, have Set ud, hv V Yar øbet Paa den- en Vekomstymne knger t jer Danmarks Navn; Det var oprndeg Menngen at v skude Nord f jer, der kom fbage f dette yse Land - Om Skagen, men paa Grund af den Stærke S0rrn t0g det Land, som er v øjovet gennem af Kvnde som Keer af Mand. Kanaen, denne Kurs vde sam= tdg forkorte Vejen. V fk en tysk Lods om Bord - - K 'Id L se.ede d N J fd. S T Jer, som stred dernede ampens v e eg, g g ve 3' eg ver a ojape en yed I den store Skorsten øvn som og fk hørte kke Pgtens Stemme, meget og at adrg Pgten sveg, se som Sage Eden; Vjer og Mod og Kræfter nd a Sej a sen, da jeg først vaagnede efter at v var d Id - -d t H- tj S- d; _ kommet dansk Farvand. Henad Eftermddagen fk paa et' som a ng ee Jer er eag og m v Veje Sgte, der var vort Bestemmesested. Med.. gade Føeser hste jeg det kære game Land, der som åtoå I Skytfeäeçe' "egs htaíåce fået Svaåít' saa ofte havde beskæftget mne Tanker, da v aa som ødef/92 å. forfveå. fmud'ber;tan_' dernede paa Frankrgs bodbedækkede Jord. som I Ø gå ar.e*o ets? fr (fe " Et Stykke ud for Veje_ Havn ankrede v op og som I esemes are I Vermaa at se' en dansk Kommsson kom om Bord o ød os,,vekommen hjem. Cgarer bev budt rgndt og v Hvs det en ste Tme for Edefs, Øre k-3ng» fk hver en Konvout med 20 Kroner. Efter at for= Ea Ihørtâ III/; S<<etfCfåtS'í'ndefYtåa;ds _V3äg» _ skege Formateter var aaet Orden, ettede v 3 Un e me_mme» e Smmme er 'm Anker og sejede vdere. êsnart kom det store Øje: fra stuerne defemmd vet Edets Vugge stodbk, da v skude betræde den hjemge jord. V bev modtaget af en uhyre Menneskemængde, Saa fryd da Eders Øje denne rge Stund, og de game Fædreandssange tonede os møde. V I ser Korsaget vaje paa Bøgeskovens Grund,- sang begejstret med. Landgangen begyndte og Byens. Det Syn ej overstraaes for os paa denne ]ord - Borgmester hodt en Vekomsttae fra en fag: og og a vor Gensynsgæde, den tokes ej med Ord. bomstersmykket Taersto. Kaptajnen fk en Tak for god Seads Ogned Musk Spdsen drog V gen Th som v Eder kendte, v kender Eder end; nem Byen, der t Ære for os havde kædt sg Fest= sknd- en st0` BYgnng kmn V Bad og bev ny og Kampens bekædt dystre /vor og Prøvesernes fra Top t Gru Taa. Det var undergt at komme har modnef Eden; Tanker og præget Ederg Cvtøj Hu. efter saa ang Tds Sodaterv, og vor Op=, 60 ja, drog I ud 'som Drenge, I vender hjem som Mænd, 6

31 < En Tak t Eder Ae, som er tbage vendt; en Tak t dem der døde - hvs Grave knap er kendt - en Tak, en Vedmodstanke t dem med dybe Saar: Gud sgne Eder Ae! han ønne Eders Kaar! De stote Taarn og Tnder, de ramede Grus; men hjemme her I fnder Fred ]ert Fædrehus. Saa ad det Hus os bygge Fæg, Mand ved Mand, og skabe Lys og Lykke for hee Danmarks Land. ' Dgteren er nu afgaaet ved Døden, jeg og v ae v bevare ham et trofast og taknemmegt Mnde! Den trede Dag efter vor Ankomst t Veje t: traadte jeg I-Ijemrejsen t Sønderjyand, hvor mn Bedstemoder og Søster ventede mg med Længse. Hr. Doers edsagede mg t Banegaarden, hvor v tog Afsked med hnanden. Et Farve t nye Venner, jeg havde fundet under mt tre Dages Ophod, der forekom mg saa kort, som om det havde været tre Tmer. Toget satte sg Bevægese - det sdste Farve, og saa gk det hjemad. Mt Bestemmesessted var Bajstrup, en Staton syd for Tngev. ]eg bev mod= taget af mn Søster. V fadt hnandens Arme og græd af Gæde. Arm Arm gk v hjem t Bedste: moder. Det var netop hendes 80 Aars Fødsesdag, og hun stod ved Husenden med Haanden over Øjet, for bedre at se, om jeg ogsaa var med. Det bev atter et Gensyn under Gædestaarer. jeg var hjemme - Kaffen kom paa Bordet. Tre Hjerter føte Lykken. For mg var det det ykkege Øjebk, som jeg dagg havde tænkt paa dernede Frankrg, gen at sdde Bedstemoders une Stue og drkke Kaffe, oprunden. Prøvesens Td, Krgens Savn og Ldeser var t Ende. I 5 fa.. 62 >