Grønt Miljø 2004 AUGUST

Transkript

1 Grønt Miljø 4 BROLÆGNING DER HOLDER TIL TUNG KØRSEL 10 EN LILLE FARLIG BLODSUGER 16 VILDOKSER OG VILDHESTE I VILDMOSEN 24 MILJØCERTIFICERET TROPISK TRÆ 28 TRÆER I DATABASEN 30 FRISK MULD I DYBDEPLØJET LERJORD 34 NYE STANDARDER FOR BETONRØR 36 TRYG OG HJEMME I UDEMILJØET 40 SKIMMELSVAMPE I FLIS KAN TRUE HELBREDET 48 VANDFALD PÅ KILDEØEN 52 TJØRN I FIRE NYE SORTER 54 NÆRKONTAKT MED HUSENE AUGUST GRØNT MILJØ 5/2004 1

2 A/S Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, ejendom eller institution. Anlægsopgaver Vedligeholdelse Brolægning Aut. Kloakering OK grøn anlæg a/s Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted Tlf P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt ude og inde Nu også etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX leverandør af alle planteskoleartikler produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 5/2004

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter Ringsted Tlf Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15,- Over 1000 m 2... kr. 14,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR HAVESOCIOLOGI De private haver er ikke nødvendige for husholdningens og økonomiens skyld og mange har næsten ikke tid til at være i haven. Alligevel er de meget populære. Haverne er en del af boligen, og danskerne elsker deres boliger og har ikke før knyttet så meget identitet til hjemmet som nu. I den nye antologi Urban Lifescape fra By og Byg kædes paradokset sammen med det moderne ideal om individualitet og frihed. I mangel af andre muligheder udtrykkes individualiteten gennem boligen, og friheden findes i privatheden bag ligusterhækken. Konklusionerne hviler bl.a. på spørgeundersøgelse blandt parcelhusejere. En anden spørgeundersøgelse blandt haveselskabets medlemmer har samme retning. Havens popularitet skyldes især at den er god som arena for drømmene om det gode liv og viser omverdenen hvad man anser for den bedste livsstil. Den sociologiske tilgang kan forklare den store spredning i haveudtryk man kan se: nussernes og øko-romantikernes trendy og frodige haver som dominerer livsstilsmagasinerne, ordensaktivisternes sammensatte præsentérbakker uden nogen helhed og slapperens standardhave som der nok er allerflest af. De kan hver for sig være smukke eller grimme afhængig af øjnene der ser, men de er alle en del af havekulturen. For tiden udtrykker mange sig ved at udstyre haven med gigantiske dobbeltcarporte, store parkeringspladser, masser af betonbelægning, plankeværker og skure som ofte helt dominerer grunden, mens beplantningen holdes godt nede så den endelig ikke skygger og planteaffaldet stilles ud i sække til afhentning for hvad skal ellers stille op med det? Hvilken livsstil og individualitet udtrykker det? En senmoderne ordensaktivist måske? Med den sociologiske tolkning kan man få det indtryk at haven er en konsekvens som man ikke kan så meget ved. Men så enkelt er det heldigvis ikke. En bestemt livsstil og individualitet kan udtrykkes på mere end én måde, og haven kan også være med til at ændre livsstilen og individualiteten. Det er derfor stadig muligt at tale om kvalitet, bare på forskellige præmisser. Det er der især set med fagfolks øjne afgørende grund til at fastholde. FORSIDEN Vandfaldet på Kildeøen i Frederiksberg Have. Oprindeligt er det fra først i 1800-tallet hvor vandfaldet blev etableret som led i et norsk motiv på en fem meter høj kunstig bakke i den romantiske have. Efter en relativ kort levetid har vandfaldet de sidste 150 år været dækket af jord og plante. Det er i foråret retableret i en så autentisk stil det har været muligt bortset fra at fundamentet er gjort stærkere, og at moderne motorpumper har erstattet den gamle hestemølle. Foto: Henrik Jørgensen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: Oplag: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 5/2004 3

4 Krydset Lyngby Hovedgade/Toftebæksvej i Lyngby som blev anlagt i 1997 med chaussébrosten sat i beton med betonfuge. Trafikbelastningen er ca biler med 10% lastbiler og hovedretningen er den drejende trafik. Belægningen er i god stand, dog med enkelte revner og sætninger. Under brostenene er der 200 mm bundsikringsgrus, 200 mm stabilt grus, 150 mm beton og 50 mm afretningslag i beton med en styrke på 30 MPa. Betonfugen er udført med lind beton, blandingsforhold 1:2,2 (1 del cement og 2,2 dele vasket grus 0/8 mm). Brolægning der holder til tung kørsel Fugegruppen har efter nye besigtigelser udvidet sine anbefalinger Hvis man skal bruge brosten og andre fugede belægninger til biltrafik kan det godt lade sig gøre. Især hvis bærelag, fuger og afretningslag er af beton eller asfalt, men selv når de er af grus, går det an til en vis grænse. Betonfuger er desuden en driftmæssig fordel i forhold til fejning og ukrudt. Det gælder også andre faste fuger der dog íkke klarer så meget belastning. Det kan man generelt udlede af en anden rapport fra Fugegruppen for Brolægning. Det er en gruppe af ingeniører fra de store kommuner og rådgivende ingeniørfirmaer foruden en enkelt brolæggermester. Gruppen har siden 1997 besigtiget nye og gamle belægninger med natursten i gader og på pladser i København, Århus, Odense og Ålborg. Hertil hører forsøgsbelægningen i Pilestræde i København der består af en række forskellige løsninger i samme gade. Baggrunden for gruppens arbejde har været den stigende tunge trafik samtidig med at bygherrer har ønsket mere brolægning på kørearealer. Der har især været sigtet mod at finde fuge- og afretningsmaterialer der kan holde til store belastninger og effektiv renholdelse og i øvrigt er let at vedligeholde. Grus og beton Resultatet af arbejdet er bl.a. en anbefaling hvor man angiver hvilke opbygninger der kan bruges til hvilke trafikbelastninger. Anbefalingen er gengivet i skemaet nederst næste side. Hvis man arbejder med grus i både bærelag, afretningslag og fuger bør chaussébrosten helst kun bruges hvis der er op til 2000 biler pr. døgn i gennemsnit, heraf 10% lastbiler. Der er dog eksempler på at det går godt med mere trafik. Derfor er der kryds i parantes for belastning med 5000 biler. Med brosten rent i grus kan man uden forbehold gå op til 5000 biler. Skal befæstelsen tåle større belastning skal der være beton eller asfalt som både bærelag, afretningslag og fuge - ikke kun som én af delene. Der er mange eksempel på sådanne konstruktioner hvor overlaget af brosten eller andet mest har karakter af dekoration. Det er mest vanligt at bruge beton, men erfaringerne med asfalt er gode, og en bund af asfalt er hurtigere at udlægge end en bund af beton. Holdbarheden anføres som stor hvis ellers arbejdet er udført godt. På forsøgsbelægningen i Pilestræde kan man dog se mange revner hvor der har været pause i sætningen. En kombination der ikke er med i skemaet er bærelag af beton eller asfalt og afretningslag og fuger i grus. Det bruges bl.a. på Strøget i København hvor overfladelaget er 80 mm tykke fliser i formater 25 x 50 cm. Belægningen er 15 år gammel og befærdes ikke kun af gående, men også af last- og varebiler. Fordelen ved princippet er at fliserne let kan skiftes ud når de skades. Gennem de ti bud beskriver Fugegruppen hvad der skal til for at sikre holdbare naturstensbelægninger hvor der er tung belastning, d.v.s. på gader, i overkørsler og lignende steder. Buddene er mest knyttet til brugen af beton. 4 GRØNT MILJØ 5/2004

5 Set i forhold til den tilsvarende anbefaling i fugegruppens første rapport fra 2000 er anbefalingen udvidet med flere opbygninger. For gengangerne er oplysningerne dog praktisk talt de samme. Andre faste fuger Fuger af beton har - ud over at belægningens styrke øges - også den fordel at belægningen bliver lettere at feje og holde fri for ukrudt. Den fordel er der også med andre slags faste fuger. De består typisk af sand der er kittet sammen af f.eks. voks eller epoxy. Disse fuger anbefaler Fugegruppen dog ikke til større belastninger end som til grusfuger. Måske på grund af usikker anlægsteknik har alternativerne ikke vist sig holdbare nok til biltrafikken. Et fugemateriale som Romex har ikke været testet længe nok. Asfaltfuger er velkendte i udlandet, men er sjældent set herhjemme. Et nu nedlagt forsøgsareal faldt dog meget gunstigt ud, så derfor anbefaler Fugegruppen uden tøven asfalt til fuger. På forsøgsarea- Odense Kommune har i 2002 udført en kørebanebelægning af klinker fuget med specialbetonen Densitop der har en trykstyrke på 110 MPa. Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004). Jomfru Ane Gade i Ålborg med en belægning af savede brosten udført i 2002 på en bund af cm bundsikringsgrus, 15 cm stabilt grus 6 cm drænasfalt og 5 cm beton som afretningslag. Der er ingen skader. Foto fra rapporten: Fugegruppen for Brolægning (2004). DE 10 BUD der skal opfyldes for at få holdbar brolægning ved TUNG BELASTNING 1. Hvor befæstelsen er udsat for specielt stærkt kanaliseret og vridende trafikbelastning, opdeles overfladen i større felter der fastholdes af faststøbte kantbjælker eller tværbjælker eller kantsten som er væsentlig dybere end overfladelaget. Det er især vigtigt ved fliser. 2. Belægninger udlagt i beton og/eller fuget med beton må ikke befærdes med kørende trafik de første 14 dage efter belægningen er afsluttet. Perioden øges hvis temperaturen er væsentlig under +10 C. 3. Belægninger der udlægges i beton eller fuges med betonmørtel må ikke udføres ved en temperatur lavere end +5 C hvor betonens hærdning standser. 4. Belægninger med betonsættelag eller betonfuge afdækkes i 4-5 dage med f.eks. plastfolie for at undgå for hurtig udtørring eller udvaskning fra regn. 5. Kanterne på savede brosten og især fliser skal være affasede/afrundede for at minimere afskalninger og for at udviske afvigelser mellem de enkelte sten/fliser. Brostenene og fliserne skal være ru på undersiden for at få bedre vedhæftning til underlaget. Det opnås ved stokhugning, eventuelt også ved jetbrænding. Af hensyn til friktionen skal overfladen jetbrændes eller stokhugges. Til stærkt trafikerede arealer anbefales stokhugning. 6. Betonblandinger anvendes inden for 2 timer efter blandingen er afsluttet. Betonpladen og sættelag skal have en styrke på min. 25 MPa. Betonfugerne skal være en betonblanding 1:2,2 med 0/6 mm eller 0/8 mm skarpkantet vasket grus og have en lind konsistens. Flydecementmørtel gøres lind ved flydemiddel. Der må ikke tilsættes vand. Fugerne udgydes efter hver dagsproduktion. 7. Betonunderlaget drænes fordi nogle af fugerne (også betonfuger) på sigt bliver stedvist løse. Det betyder at vand opsamles mellem sten og underlag. Det kan medvirke til frostskader og svigt i bæreevnen. 8. Ved udførelse af betonfuger foretages tilbagehugning af den foregående dagsproduktion for at reducere støbeskel. 9. Der udføres dilatationsfuger i belægningens betonunderlag i felter af ca. 6 x 6 m for at styre de gennemgående revner og forhindre opskydninger af belægningen eller omkringliggende belægninger. 10. Belægningselementer der ligger ved siden af hinanden skal have samme tykkelse (eller vidt forskellig tykkelse) for at bærelag og afretningslag får samme komprimering. Formuleringen er let justeret og forkortet i forhold til originalen. VALG AF BELÆGNINGSTYPER X angiver at befæstelsen er egnet ved den pågældende trafik (X) angiver at den måske er egnet Overfladelag Biler / døgn 1, heraf 10% lastbiler Bærelag Afretningslag Fuge Velegnet til fejning Frihold for ukrudt A Chaussébrosten grus grus grus X (X) B Chaussébrosten asfalt/beton grus voks X X X C Chaussébrosten grus grus fast (fx epoxysand) X X X D Chaussébrosten beton trasskalk trasskalk (X) E Chaussébrosten asfalt/beton beton beton X X (X) X X F Chaussébrosten beton beton asfalt X X X X X G Brosten grus grus grus X X H Brosten beton/asfalt beton grus X X X (X) X X I Granitfliser (8-10 cm) beton/asfalt beton beton X X X J Granitfliser (18 cm) beton/drænasfalt beton specialbeton X X X (X) X X 1) Årsdøgntrafik (ÅDT) = årstrafikken delt med 365. Efter Fugegruppen for Brolægning (2004). GRØNT MILJØ 5/2004 5

6 let var bærelag og afretninglag af beton. Fugeasfalten var blandet af 41 liter varm bitumen og 15 liter skærver (0/2 og 2/5 mm). Belægningerne med fuger af trasskalk (specialkalkmørtel) er dømt ude. I forsøgsbelægningen i Pilestræde fra 1998 begyndte trasskalkfugen at forvitre allerede efter et år. Nu er den helt forvitret og fungerer som en almindelig grusfuge. Det er gået bedre med trasskalk i Århus og Ålborg, men begge steder er materialet opgivet. Billedtekst... Kørebanebrosten på et tungt trafikeret areal i Nyhavn hvor epoxysandfugen ikke vurderes som holdbar nok. Fugen blev udlagt i en kold periode og har løse fuger mange steder. Der er anvendt grus som bærelag og afretningslag. Hvis der havede været brugt beton, ville fugen måske have været mere holdbar. Vedligeholdelse Nyt er et forslag til et vedligeholdelsesprogram. Grundtanken er at sætte vedligeholdelsen hurtigt ind, for går der først hul på belægningen breder skaden sig hurtigt. Ved eftersyn 2-3 gange årligt registreres skaderne, og der igangsættes hurtigt reparation eller forebyggende vedligeholdelse. Hvis der f.eks. efter 2-3 år sker sætninger i en belægning af brosten sat i beton, anbefales det hurtigt at ophugge området, støbe nyt afretningslag, sætte chaussésten med betonfuger og sikre det mod trafikbelastning de første 14 dage. Grusfuger i chaussébrostens bør vedligeholdes 3-4 gange årligt afhængig af trafikbelastningen. Når fugerne bliver magre (trukket 1 cm tilbage fra overfladen) bør belægningen efterfuges med leret skarpt grus. Renholdelse af belægningen med grusfuger bør desuden ske skånsomt samt uden sugemaskine. Nedbrydningen af betonfuger kan måles med ultralyd. Mørke streger i en betonfuge kan ligeledes indikere revner. Det er vigtigt at disse skader på belægningen hurtigt repareres ved at hugge fugen op og sætte stenene om. I Odense Kommune besigtiger det daglige rengøringshold belægningerne og melder skader til serviceholdet. Serviceholdet har fugegrus med på servicevognen så en opfugning kan udføres straks. Fugegruppen har også justeret sine vejledende prisniveauer. Billigst er næppe overraskende når både afretningslag og fuge er grus, nemlig 400 og 425 kr./m 2 for henholdsvis chaussébrosten og kørebanebrosten. Anvendes beton som afretningslag og i fuge bliver det 650 og 575 kr./m 2. Naturstensfliser sat i beton og Densitop-fuge er med 1100 kr./m 2 dyrest. Priserne er inklusiv afretningslag og fugning, men uden de variable priser for bærelag og brosten. sh KILDE Fugegruppe for Brolægning (2004): Erfaringer med granitbelægninger. Fugerapport nr. 2. Kan hentes på Fugegruppe for Brolægning (2000): Erfaringer med granitbelægninger. Lyngby Hovedgade er en sivegade med en trafikbelastning på ca biler i døgnet med ca. 10% lastbiler. Belægningen er ca. 5 år gammel og i god stand. Under chaussébrostenene er der 300 mm bundsikring, 200 mm stabilt grus og 50 mm afretningsgrus. Fugegruppen omfatter: Steen Kønigsfeldt, Københavns Kommune. Michael Rasmussen, Københavns Kommune. Kurt Fokdal, Kommune Teknik København Ulrik Petersen, Ålborg Kommune. Dorit Bjørn- Larsen, Odense Kommune. Jørgen Ellehave, Århus Kommune. Carl Dixen, Vejdirektoratet. Niels Gotlieb, Vejdirektoratet. Preben Grønlund Johansen, Andersen & Grønlund. Ejvind Møller, Cowi, Ålborg. Carl Hansen, Brolæggerlauget Fokdal, Gotlieb og Møller har dog ikke deltaget de sidste tre år. Alle er ingeniører undtagen Carl Hansen der er brolæggermester. 6 GRØNT MILJØ 5/2004

7 Hundra Med over 300 års erfaring med ingeniørkunst kan Husqvarna tilbyde løsninger, som er førende på markedet, til pleje og pasning af skov, have og park. Med produkter, hvor professionel ydeevne og brugerfokus kombineres optimalt, opnår du effektivitet, arbejdsglæde og resultater af højeste kvalitet. For yderligere information tlf , GRØNT MILJØ 5/2004 7

8 Enkelt og robust inventar AA Cykelstander (tv) designet af Arkitema K/S i et enkelt og diskret udtryk inspireret af cyklens eget formsprog og materialevalg. Nyheder fra Veksø-Taulov I/S T HF 1000 serien af Henrik Frederiksen indeholder bænk, plint og bord i et let, enkelt design med sæde og ryg af trælameller og bærende del i rustfrit stål. Regnen let løber af og blade, alger m.v. glider let af sædet. VL 2000 bænke, plint og bord designet af Vilhelm Lauritzen AS. Serien består af robuste og enkle siddeog ventemøbler med bærende vanger i glasblæst rustfrit stål, sokkel i galvaniseret stål og sæde og ryg i i planker. Sydney Cykelstander designet af Rie Dejbjerg. Cykelstanderen er produceret i et elliptisk aluminiumsprofil der styrer den retning cyklerne placeres i. Cyklerne lænes op af standeren og fortøjes, to pr. stander. Serien Plus består af plint, affaldsspand, pullert, pullertlampe og parklampe designet af Årstiderne Arkitekter A/S. Idéen er at skabe en enkel, robust og funktionel serie af byrumsinventar. 45 m douglasgran flyttet med rod En 45 meter høj douglasgran er i ét stykke med roden ved siden af flyttet fra Silkeborg Vesterskov til Aquaparken ved Ferskvandscentret i Silkeborg. Her skal det tjene til oplysning om skovbrug og dyrkning af douglas og andre fremmede træarter. Roden er gravet ned og træet lagt ved siden af så det ser ud som om træet er fældet i parken. Der er dog taget et stykke af stammen som bruges til et udstillingshus hvor man kan lære noget om træartens vækst og egenskaber. Skovrider Niels Juhl Bundggaard fremhæver at nåletræerne, ikke mindst douglasgran, igennem lange tider har været rygraden i såvel de danske skove som i dansk skovbrugs økonomi og nok også vil være det i mange år endnu. Kilde: Nedfældet belysning i belægningen Lys nedfældet i belægninger er en nyere teknisk og æstetisk mulighed i udemiljøet. Det er det takket være lysdiodeteknikken og fiberoptiske lysledere der med meget små og energiøkonomiske lyskilder kan give ganske meget lys. Det er udnyttet meget i Frederiksbergs nye bymidte ved centeret og den nye metrostation. I Ny fairwayklipper fra John Deere John Deere har præsenteret nye cylinderklippere, model 3235C til fairways o.lign. I forhold til den gamle model er der større trækkraft (48 hk), meget større tank (68 liter), en mere beskyttet og vedligeholdelsesvenlig hydraulik, mindre kabinestøj et mere praktisk kontrolpanel med bl.a. justerbare ratstamme. Som ekstraudstyr fås en Fairway Tender Conditioner der rejser græsset op umiddelbart inden klipning. Tlf et Kiss & Ride -areal er der planforsænket 4400 lyspunkter i støbejernsplader. De er dannet af 15 mm akrylpropper monteret i pladen med møtrik og skive. De får strøm fra 8 stk. 150 watt lysgivere via 46 km 1 mm fiberoptiske lysledere. En cykelrute er markeret af nedfældede grønt lysende diodearmaturer på hver 1 watt. RD Siddepullert (th) til et lille hvil designet af Rie Dejbjerg inspireret af fortøjningspullerter. Placeres enkelt- eller gruppevist, evt. som afgrænsning. Galvaniseret stålkrop, sæde af polycarbonat. Ny gratis web-adgang til historisk kort Nu kan alle studere det ældste, videnskabelige og landsdækkende Danmarkskort. Det blev opmålt og fremstillet af Videnskabernes Selskab fra 1763 til Bag initiativet står HisKIS (Historisk-Kartografisk InformationsSystem) der blev oprettet i 2001 som et forskerforum om historiske kort. Et af gruppens mål er at samle historiske kort og gøre dem tilgængelige. Foreløbig skal man dog have et GIS-program for at se dem, f.eks. MapInfo. Videnskabernes Selskabs kort var efter datidens standard ret præcis med detaljerede oplysninger om Danmark før landvindinger, landboreformer og teknologisk udvikling. De har stor betydning for historisk forskning, men også myndigheder bruger dem til planlægning af bl.a. kulturmiljøer. De historiske kort kan flettes med andre kort hvorved tendenser i udviklingen kan undersøges. Kortet findes på Øverst nedfældet grønt diode-armatur langs cykelsti. Til venstre planforsænkede lyspunkter i støbejernsplader. Målforholdet angives af chaussébrostenene og er omtrentligt ens for de to billeder. 8 GRØNT MILJØ 5/2004

9 - stor holdbarhed, solid kvalitet og gennemførte praktiske egenskaber HC-1500 Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 4,7kg. Slidstærk gearkasse Gennemtænkt design Skærlængde på 58 cm før 2.716,- SPAR 320,- JUBILÆUMSPRIS NU 2.396,- SRM-250SI God allround buskrydder/trimmer med I-start og lavt støjniveau. Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort. Lav vægt med høj effekt. Leveres med klinge og 2-strengs halvautomatisk trimmerhoved. Hækkeklipperhoved kan leveres som ekstra udstyr. før 3.320,- SPAR 480,- NU 2.840, , ,- M ULTI GREB HCR-1500SI Multifunktionsgreb med 5 positioner for optimal komfort I-start der gør det let at starte hækkeklipperen Kompakt benzindrevet hækkeklipper med en lav vægt på kun 5,1 kg Slidstærk gearkasse Skærlængde på 58 cm Alle priser er ekskl. moms Spar 20% brændstof I-start ECHO har udviklet et revolutionerende startsystem, der kræver 50% til 70% mindre kraft til at starte motoren i forhold til et normalt startsystem. En fjeder trækkes op under start og udløses automatisk så motoren straks springer i gang. SRM-4000SI Kraftig mellemklasse maskine der kan klare de fleste opgaver hurtigt og effektivt. I-start der gør det let at starte buskrydderen. Lavt støjniveau med nyt udstødningssystem. Nyt forbedret vibrationssystem for højere komfort. SAIS elektronisk tændingsforstilling der sikrer let start, højere effekt og lavere brændstofforbrug. Indbygget elektronisk overbelastningssikring SAIS Elektronisk tændingsforstilling System der sikrer usædvanlig let og ubesværet start af motoren, hurtig acceleration og højere effekt. Op til 20% lavere brændstof forbrug. Importør: Ketner Outdoor A/S. ECHO forhandlere: 2500 Valby Contan2 Grønttorvet 45 tlf Brøndby Willemoes-Petersen Sliberi & Maskinhandel Brøndbytoften 10 tlf Rødovre BMI A/S Jyllingevej 135 tlf Hedehusene L.N. Service & Værktøj Aps Stærkendevej 226 tlf Lyngby Sorgenfri Autoværksted Aps Lyngby Hovedgade 8A tlf Vedbæk Vedbæk Cykel & Græsteam Vedbæk Stationsvej 12 tlf Hundested Grøn Teknik Værkstedsbakken 5 B tlf Hillerød Jens Junker A/S Vølundsvej Kvistgård Helsingør Plæneklipper Service Gurrevej 394 tlf Nexø Torben Brandt Motor Service Gadebyvej 1 tlf Allinge Nordbornholms Cykelforretning Pilegade 1 tlf Ringsted Ringsted Have og Skovhus Vibevej 42 tlf Slagelse Werner Nielsen Maskinhandel Smedegade 65 tlf Vemmelev Service-Gården Stationsvej 101 tlf Sandved Sandved Smede & Maskinværksted Langgade tlf Dianalund Dianalund Motor Ventemøllevej 51 tlf Holbæk Holbæk Agro Center A/S Frejasvej 2 tlf Kalundborg Lundgårds Maskinforretning Aps Kåstrupvej 15 tlf Mørkøv T.P. Motor Service Skamstrupvej 79 tlf Nykøbing Sj Nykøbing Sj. Kædesaveservice Grundtvigsvej 45 tlf Køge Erik Jensen Leasing Aps Københavnsvej 245 tlf Næstved AAP Maskiner Aps Indre Vordingborgvej 11D tlf Nykøbing F LF - Park & Skovservice Aps Herningvej 5A tlf Nr. Alslev BSM Teknik Egensevej tlf Nakskov Nakskov Slibecentral Maribovej 97 tlf Otterup Bladstrup Smedie Bladstrup Bygade 5 tlf Ejby Poul E. Rasmussen Gremmeløkke Maskinforretning Gremmeløkkevej 25 tlf Faaborg Øster Hæsinge Smedie Øster Hæsingevej 37 tlf Fåborg Aastrup Smedie og Maskinforretning Pouls Gyde 6 tlf Glamsbjerg Højrup Auto & Maskiner Aps Højrupvej 66 tlf Millinge Svanninge Auto og Traktor A/S Assensvej 247 tlf Stenstrup Firmaet E. Jensen Landbrugsartikler Assensvej 174 tlf Stenstrup Rødme Motorservice Rødmevej 44 tlf Kolding Kolding Plæneklipper Service Aps Vejlevej 357 E tlf Egtved Egtved Auto- og Traktorværksted Aps Søndergade 69 tlf Røde Kro KP Elektro Østergade 60 tlf Røde Kro Kaj Homilius Auto- Traktor - & Smedeværksted Brystrupvej 16 tlf Bredebro Boi Davidsen Maskinforretning Aps Brede Bygade 48 tlf Tønder Texas Have & Parkcenter Tønder Midtengvej 2A, Toft tlf Broager Carsten`s Maskinværksted Nejsvej 18 tlf Bylderup-Bov Petersens Smede & Maskinforretning Bylderup-Bov A/S Bovvej 2 tlf Sønderborg Maskincenter Syd A/S Stationsgade 3 tlf Nordborg A/S Holger Jensens Maskinforretning Stevninggade 13 tlf Nordborg Hans Jørn Hvid Holmvej 32 tlf Rødding Schmidts Traktor- & Plæneklipperservice Gammelmark 1 tlf Rødding P.N. Maskiner A/S Koldingvej 17 tlf Brørup Brørup Traktor- & Maskincenter Aps Stenbro Alle 10 tlf Holsted St. Preben Paaske Aps Søndergade 30 tlf Glejbjerg Glejbjerg Motor og Slibeservice Boldingvej 11 tlf Ribe A.P. Jørgensen Plantagevej 12 tlf Nr. Nebel Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice Toften 9 tlf Ølgod Ole Jakobsen Maskinforretning A/S Østvej 7 tlf Ølgod Gaarde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13 tlf Videbæk Vibo Maskiner A/S Nygade tlf Ringkøbing Holmsland Maskinforretning Vestervang 3, Kloster tlf Grindsted Bakke Regn Brunbjergvej 56 tlf Grindsted Benny Lauridsen Parallelvej 3 tlf Grindsted Grindsted Maskincenter A/S Varde Landevej 26A tlf Brande Brande Maskincenter Aps Fynsvej 1 tlf Herning A. Flensborg Herning Maskinfabrik A/S Mørupvej 13 tlf Ikast ABC Maskinudlejning A/S Eli Christensensvej 74 tlf Bording Vibo Maskiner A/S Klochsvej 67 tlf Holstebro Skou Park & Have Bukdalvej 15 tlf Vinderup Vinderup Smede & Maskinforretning A/S Nr. Bjertvej 7 tlf Roslev Kaptains Smede & VVS Bystedvej 2 tlf Århus C Elite Plæneklipper Service A/S Finderupvej 10 tlf Viby J EH Maskinservice Jens Juulsvej 8 tlf Balle Rosmus Smedie Bækkevej 8 tlf Sabro Lading Maskinforretning I/S Viborgvej 854 tlf Silkeborg Silkeborg Plæneklipper-service Thrigesvej 26 tlf Silkeborg Vangvedvængets Smede- og Maskinforretning Vangvedvænget 1 tlf Horsens Aaes Smede- & Maskinforretning Engmarksvej 28 tlf Hedensted Motor-Centret Bredgade 28 tlf Viborg Viborg Mini Traktor Favervej 12 tlf Tjele EN-Motor Service Kirkegade 29 tlf Bjerringbro Hjorthede Farm-Service Hjorthedevej 52 tlf Auning Auning Traktor og Maskinværksted Østergade 32 tlf Fårup Asferg Smede- og Maskinforretning I/S Østergade 8 tlf Ålborg Sv S.D. Kjærsgaard A/S Nibevej 335 tlf Hjallerup Hjallerup Maskinforretning A/S Navervej 1 tlf Gandrup Gandrup Plæneklipperservice Aps Borgergade 100 tlf Vestbjerg Maskin Service Nord Vang Mark 2 tlf Brovst Øland Smede og Maskinforretning Hammershøj 32 tlf Hobro Agrotek A/S Lupinvej 15 tlf Støvring Støvring Maskinforretning Mercurvej 7 tlf Mariager Hou Motor og Plæneklipperservice Hyrdehøjvej 1 tlf Hadsund Ranch`s Maskinforretning Smedevænget 1 tlf Vemb Vemb Smede & VVS Industrivej 30 tlf Fjerritslev HP Autoservice Vestergårdsvej 18 tlf Brønderslev Manna Traktor Bredningen 103 tlf Brønderslev Brønderslev Maskincenter A/S Østergade 78 tlf Østervrå Østervrå Motor- og Cykelcenter Hjørringvej 408 tlf Hjørring J.P.S. Entreprenørmateriel Vandværksvej 25 tlf Hjørring Hjørring Maskincenter A/S Læsøvej 9 tlf Hirtshals Bojes Auto og Knallertdele Mygdalvej 6 tlf Frederikshavn JM Maskinservice Sæbyvej 60 tlf GRØNT MILJØ 5/2004 9

10 En lille farlig blodsuger Skovflåten, der breder sig, kan overføre ubehagelig og farlig smitte Det er slut med ubekymret at gå rundt med bare ben i det høje græs - hvad enten man er anlægsgarter og skovarbejder på job eller bare nyder fritiden. Det skyldes den lille skovflåt der breder sig mere og mere. Dens bid kan overføre sygdomme som TBE og borreliose der ligner meningitis. Der er årligt infektioner med borreliose som kræver lægebehandling og de tilfælde udvikler sig alvorligt. At skovflåten breder sig hænger bl.a. sammen med de gode kår for råvildtet der er yndede skovflåt-værter. Man har talt over 200 flåter på et råvildt. Derfor kan blot en lille stigning i råvildtbestanden hæve antallet af skovflåter betragteligt. Der er flest skovflåter i Østdanmark hvor der også er mest råvildt. Skovflåten lever i beskygget halvhøjt græs og findes mest i skove. Den findes også i bl.a. krat og tilvoksede enge, men undersøgelser viser at antallet falder markant uden for skoven. Sandsynligheden for skovflåter i haver er ikke stor og afhænger af om der kommer værter i haven, især rådyr. Større er risikoen i sommerhusområder. Flåter optager og udskiller vand over huden og ynder derfor ikke bagende sol, men helst et fugtigt og køligt sted. Bliver det for varmt søger den mod jorden for ikke at tørre ud. Dyret er mest fremme i juni og juli, men er allerede aktivt når jordens temperatur er over 3-4º C. På grund af inkubationstiden er der flest sygdomstilfælde i eftersommeren. Tre blodmåltider Skovflåten (Ixodes ricinus) er en blodsugende parasit der ligner en lille edderkop. Den er en mide beslægtet med edderkoppen og har som denne otte ben og intet separat hoved. Skovflåtens munddele ligner et hoved, men er skarpe stiletter til at stikke og et spyd med modhager til at suge blod fra pattedyr og fugle. Det sker ikke tit at flåten suger blod. Tre måltider bliver det til i dens tre-årige liv, ét i hver af dens stadier som larve, nymfe og voksen. Dyret kan altså leve et års tid af ét måltid blod. Larven er på størrelse med et knappenålshoved og har tre par ben. Som nymfe er dyret brunt til sort og har fire par ben. Den voksne hun er ca. 2-4 mm lang og sort med rød bagkrop. Den voksne han er helt sort og kun halvt så stor. Når en flåt søger vært klatrer den op i spidsen af et græsstrå eller lignende. Det gør den hver morgen med mindre det blæser eller regner meget, og bliver det for varmt omkring middagstid kravler den ned igen. Er chancen der, hager flåten sig fast på værten, finder et godt sted og suger blod i nogle dage. Bagefter lader flåten sig falde til jorden hvor den skjuler sig, fordøjer og skifter stadie. Larver suger især blod på mus. Nymfer og voksne suger blod fra både fugle og mindre og større pattedyr som mus, pindsvin og rådyr. Mennesker får oftest smitten fra nymfer som der er ti gange flere af end voksne. Som voksen er det tilmed kun hunnen der suger En kraftig rødmende ring omkring bidet er tegn på borreliose. Foto fra blod. Den voksne han lever af det blod den tog som nymfe og skal kun gøre én ting: parre sig med en hun som derefter lægger æg. Kun de færreste flåter når så langt. 11 andre flåter forekommer almindeligt i Danmark, men kun skovflåten har betydning for mennesker. De øvrige vil enten ikke bide mennesker eller findes i et miljø hvor mennesker ikke færdes, typisk i reder hos mus eller fugle. Risikoen Det er i sig selv ikke farligt at skovflåten suger blod på mennesker. Den efterlader normalt kun en lille rød hævelse ligesom et myggestik. Masser af bid bliver hverken opdaget eller fører til nogen smitte. Problemet er nogle flåter kan bære sygdomsfremkaldende bakterier og vira som kan overføres til værten når flåten bider. Oftest er tale om bakterien Borrelia der udvikler boreliose og TBE-virus (Tickborne Encephalitis virus) der udvikler TBE. Dem får flåten fra de dyr den suger blod fra uden selv at blive syg. Smitten hjælpes på vej af flåtens spyt der har stoffer der både hæmmer blodet i at størkne og bedøver immunforsvaret på sugestedet. Risikoen er i praksis begrænset. Det er kun 5-10% af skovflåterne der er inficeret, og en Flåtens munddele i elektronmikroskop. I midten spydet med modhager. Foto fra Jørgensen (2003). inficeret flåt bærer normalt kun én sygdomsfremkaldende bakterie eller virus ad gangen. Selv om man bides af en inficeret skovflåt er det ikke sikkert at man selv smittes, og hvis man alligevel bliver det, er det kun nogle smittede der udvikler sygdommenes farlige stadier. Statistisk set skal der flere hundrede bid til før man smittes. Sygdomstallene skal ses i forhold til at Danmarks skove og natur besøges hvert år 150 mio. gange. Borreliose Borrelia-bakterien kan fremkalde sygdommen borreliose (Lymes sygdom, Lyme Borreliose). Efter en inkubationstid på typisk en til fem uger ses oftest, men ikke altid, en rødlig ring rundt om flåtbidet. Udslettet kan også forekomme steder hvor man ikke er bidt. Samtidig ses forbigående influenza-lignende symptomer, mens udslættet heler sig selv efter nogle måneder. Efter få uger til et halvt år udvikler 10-15% af de smittede neuroborreliose med bl.a. nervelammelser, oftest i ansigtet. En risiko er også hjernehindebetændelse (meningitis), ledbetændelse, hjertebetændelse og kroniske hævelser og misfarvninger omkring bidet. Sygdommen kan ikke forebygges og man bliver ikke immun efter et angreb. Sygsommens farlige retninger kan dog forebygges antibiotisk. Diagnosen kan stilles ud fra sygehistorien og udslættet. Efter tre måneders infektion kan man også måle om der er antistoffer i blodet. TBE TBE-virus kan fremkalde et noget lignende forløb. Omkring en tredjedel har et mildt eller helt symptomfrit forløb. En tredjedel får influenza-lignende symptomer og så ikke mere. Den sidste tredjedel kan udvikle hjernehindebetændel- 10 GRØNT MILJØ 5/2004

11 Voksen skovflåthun i en bladspids hvor den lurer på at hage sig fast i et dyr elelr menenske. Den er 2-4 mm lang, men den røde bagkrop kan svulme op til 15 mm længde når den suger blod. Foto: Biofoto. se, hjernebetændelse eller betændelse i hjerne- og rygmarvsvævet. Børn og unge går oftest fri, men ældre rammes ofte hårdt. Det kan være nødvendigt med længerevarende hospitalsophold og 1-2% dør. Permanente følgesygdomme kan optræde i form af f.eks. migræne, depression og koncentrationsbesvær. Der kendes ingen behandling, men man kan glæde sig over livslang immunitet hvis man har haft smitten. Vaccinering er også mulig. Undersøgelser fra Østrig viser en beskyttelsesgrad på %, men det vides ikke hvor længe det holder. Diagnosen kan stilles efter ca. to ugers infektion. I Danmark er der kun kendte tilfælde på Bornholm. En nylig undersøgelse af Landbohøjskolen og Odense Universitetshospital har imidlertid vist at virussen kan forekomme over hele landet. Andre sygdomme Skovflåterne kan også overføre andre sygdomme. Ehrlichiose er først opdaget for nyligt. Den forårsages af en bakterie der angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer en uges tid efter flåtbiddet. Langt de fleste bliver raske af sig selv uden komplikationer. Infektionen kan behandles effektivt med antibiotika. Udslæt er sjældent. Det kan ikke udlukkes at også andre lidelser senere kan relateres til skovflåtbid. Risiko og forebyggelse Smitterisikoen kan dæmpes ved at forebygge bid. Det kan man gøre ved at gå på anlagte stier hvor der praktisk talt ikke er flåter. Færdes man i højt græs, kan man have gummistøvler eller andet langt fodtøj på og lange bukser. Så lader flåterne sig enten falde af sig selv. Ellers kan de børstes af eller dræbes. Skovflåten overlever næppe minutter i tørretumbler eller flere dage i en varm taske. Det er en fordel med mørkt tøj, da lyse ting tiltrækker skovflåten. Hvis man færdes meget i skoven er det dog næsten uundgåeligt at man af og til får en skovflåt. Man bør derfor efter skovturen undersøge hele kroppen, gerne foran et spejl når man er i bad. Det er ikke nok at tjekke benene. Flåten kravler rundt og udser sig helst et varmt, fugtigt og mørkt sted som skridt, knæhaser og armhuler. Der sætter den sig fast med sit spyd og giver sig til at suge blod. På den voksne hun svulmer bagkroppen op så flåten kan blive 1½ cm lang og ligne en stor grålig bønne. Nymfen bliver til en lille rund sort kugle. Man mærker normalt ikke noget fordi spyttet lokalbedøver og normalt mærker man heller ikke at flåten hænger på. Ofte opdager man først flåten når man ser den. Efter nogle dage har flåten fået blod nok og forlader værten. Det bør man dog ikke vente på. Det tager nemlig tid for bakterierne at komme fra flåt til vært. Hvis man derfor fjerner flåten inden for det første døgn er risikoen for bakterie-smitte minimal. Virus smitter derimod hurtigt, så her gælder det om at fjerne flåterne før de finder et sted at suge blod, og det er de gerne et stykke tid om. En flåt der har bidt sig fast fjernes bedst med en speciel flåt-tang eller en smal pincet. Til nød kan neglene bruges. Man tager fat om skovflåten så langt nede om spydet som muligt uden at den går i stykker. Så trækker man langsomt og sejt, indtil den slipper. Man må ikke klemme på flåtens krop. Så risikerer man at den tømmer sin mave hvor borrelia-bakterien findes. Drop de gamle husråd med at brænde den med en cigaret eller smøre vaseline på. Man risikerer igen at flåten sprøjter sit maveindhold ind. Hvis spydet bliver siddende giver det normalt kun kløe og irritation, men der er risiko for infektion som når man får en splint. Få den om muligt ud. Man skal bagefter holde øje med symptomer og kontakte lægen hvis man får mistanke. Det anbefaler Skov- og Naturstyrelsen at gøre når den røde borreliose-plet er over 5 cm. Skovflåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det forklarer hvorfor risikoen for at få flåter er størst på en varm dag, og at nogle mennesker får massevis af flåter, men andre aldrig får nogen. Det kan også forklare hvorfor hvidløg m.v. markedsføres som forebyggende midler. Et andet forebyggende middel er Autan der reducerer risikoen noget. Udenlandske undersøgelser peger på at di-ethyl-toluamid er mere effektivt, men det er endnu ikke i salg. sh KILDER Andersen, Jean Vennestrøm (2004): Skovflåten i de danske skove. Skoven 6-7/04. Andersen, Jean Vennestrøm (2004): Personlige kommentarer Brandt, Carl J. (2004): Centraleuropæisk hjernebetændelse (Encephalitis). Brandt, Carl J. (2004): Skovflåter og tæger, hvordan fjerner jeg dem? Clausager, Jesper; Peter Schwartz: Skovflåter (tæge-/skovflåtbid). Jørgensen, Bruno Bilde; Per Moestrup Jensen (2003): Skovflåten. Skov & Landskab. Park- og landskab videnblad Pedersen, Court; Ole Davidsen (2004): Borreliose (Skovflåtbid). GRØNT MILJØ 5/

12 Planteskoler under stigende pres Året 2003 var i hvert fald for mange planteskoler, især skovplanteskoler, en barsk oplevelse med faldende omsætning, hård konkurrence og knebent overskud. Det oplyste planteskoleejer Peter Schjøtt i sin firmandsberetning på Dansk Planteskoleejerforenings generalforsamling. Han beklagede at konkurrencen ikke altid skete på lige vilkår. Planteskolebranchen går i fremtiden også glip af det meste af den direkte EU-støtte i form af hektartilskud. Efter en ny definition er planteskoler, der producerer vedplanter, som hovedregel ikke længere med i ordningen. Giftig asfalt skal fortsat genbruges Indholdet af PAH (polyaromatiske kulbrinter) i asfaltbelægninger fra før midten af 60 erne ligger oppe omkring 10% - altså væsentligt over de 0,1% der er grænseværdien for hvornår affald er klassificeret som farlig. Miljøstyrelsen mener dog ikke at genanvendelsen skal begrænses. Når bekendtgørelsen skal udvides til også at omfatte asfalt, vil styrelsen sikre sig at den udformes så det fortsat bliver muligt at genbruge den gamle asfalt Læs mere på Hækklipper deler og opsamler afklip Garden Grooms nye hækklipper Safety Hedge Trimmer nøjes ikke med at klippe hækkens kviste af. Med en roterende kniv skæres de også i småstykker og pakkes i en beholder - og man undgår også at klippe ledningen over. Klipperen er 76 cm lang, vejer 4 kg og har en 430W elmotor. Beholderen er ikke stor, men kan erstattes af en større opsamlingspose. Der er endnu ingen dansk importør, men se på Krydsende stier skal krydse i en ret vinkel på spillelinien og mindst 30 meter fra et landingsområde. Sikkerhedshensyn er en vigtig del af golfbaners planlægning. De små hårde bolde kan ramme både spillere og andre som færdes på og omkring banen, på stier og ved bygninger. Folk kan blivet slået til lirekassemænd og i værste fald det der er værre. Derfor er der adfærdsregler på banerne. Man skal f.eks. afvente klartegn fra folk i risikozonen hvor man skal slå. Man skal heller ikke slå mod en green uden flag for det betyder at der er personale eller spillere på den. Sådanne adfærdsregler er dog ikke nok. Norges Golfforbund anbefaler derfor nu sikkerhedszoner som skal indbygges i banens design. De forebygger de fleste farlige situationer, men ikke alle - og slet ikke bolde der bevidst slås i en forkert retning. Sikkerhedszonerne er baseret på undersøgelser om hvor boldene lander. 92% af alle bolde lander inden for 15 grader på hver side af spillelinien, mens 99% lander inden for en 75 meter bred zone eller 30 grader på hver side af spillelinien. Sikkerhedszonen tager også højde for slaglængden. En normal spiller slår 100 meter med et 9-jern og 200 meter med en driver, men en skrappere spiller kan slå kuglen endnu længere ud. Topografien kan udvide eller mindske sikkerhedszonerne. De behøver f.eks. ikke være så store hvor man spiller op adbakke og mod forhindringer eller hvor der er en vandhazard på den ene side af fairwayen. Der forudsættes i øvrigt at vandløb, skov og ikke fredede vådområder kan ligge inden for sikkerhedszonen. Det anbefales at der er 60 meter fra spillelinien til nabogrænsen, dog mere hvis banen grænser til en bebyggelse. Motorveje og andre større bilveje er ekstra følsomme grænser. Her skal 30 graders-reglen følges. Ved mindre veje kan man nøjes med mindre. Stier på tværs af banen kan være et sikkerhedsproblem, især når folk pludselig dukker op fra bevoksningen lige ud for udslagsstedet. Stier må derfor ikke krydse banen nær landingszonen og når det alligevel sker, bør det være i en ret vinkel i forhold til spillelinien. Tæt vegetation må heller Når udslagsstedet er en større vej må spillelinien lægges mindst 30 graders vinkel væk fra vejen. Ingen hårde golfbolde lige i bolden Sikkerhedsafstande anbefales til planlægning af golfbaner ikke forekomme nærmere end ti meter uden for semiroughen. Der bør være skilte der advarer golfspillere og fodgængere/ryttere før de når ind i farezonen. Der bør være mindst 10 meter mellem stier og udslagssteder og 30 meter mellem stier og landingsområdet. Ind imellem skal 15 graders-reglen følges. Ingen vej eller sti bør endvidere passere nærmere end 30 meter fra en greens kant. Bag om green kan mindre afstande dog gå an hvis stien er synlig fra alle de vinkler hvor der spilles indtil greenen. Afstanden mellem parallelle fairways bør være mindst 60 meter målt fra spillelinierne, og landingszonerne bør ligge i god afstand. Green må ikke ligge inden for en 15 graders vinkel til udslaget fra et teested. Der anbefales mindst 20 meters afstand fra green til udslagslinien. Endelig anbefales at afstanden mellem to tilstødende green er mindst 20 meter. sh KILDE Sikkerhedsanbefalinger i forbindelse med anlæg af golfbaner. Norges Golfforbund, oversat af Eva Meyle. Greenkeeperen 2/ GRØNT MILJØ 5/2004

13 Landmænd vil dyrke miljøvenligt Støtten til miljøvenligt jordbrug (MVJ-ordningen) er i år pludselig blevet en succes. Arealet der er søgt støtte til er 2-3 gange større end sidste år, og det passer som fod i hose med Vandmiljøplan II og III, skriver Landbrusgavisen (4.6.04). Ansøgningerne er mest rettet mod miljøvenlig drift af græsarealer. Denne støtte har før kun omfattet ekstensive arealer ved vandløb m.m., men omfatter nu også agerjord. Det er med til at forklare de mange ansøgninger som også skal ses i lyset af næste års EU-reform hvor produktion og støtte gradvis skal skilles ad. SkeletMuld fra Solum-gruppen Såkaldt rodvenlig befæstelse kombinerer vækstjord og befæstelse så træer får et supplerende rodvolumen under belægninger. Bundsikringslag og eventuelt også bærelag udføres med et bærende skelet af sten imellem hvilke rødderne kan gro i de sand- og/eller muldfyldte hulrum. Skeletjord og gartnermakadam er andre udtryk for dette produkt som nu også Solumgruppen leverer under navnet SkeletMuld. Det er baseret på enten singels og skærver (her mm) eller paksten (her mm) blandet med muld så højst 80% af hulrummet fyldes op. Specialblandinger kan bestilles. Spillerne kan lide at bolden ruller let - og let tromling skader ikke jorden. Let tromling får kuglen til at rulle bedre Golfbolden ruller længere og hurtigere når green er tromlet. Det kan spillerne godt lide. Og bare man tromler let, komprimeres vækstjorden ikke så meget at det gør noget. Det skriver Lasse Lindholm, Prodana Seeds, i Greenkeeperen (2/04). I forsøg på Penn State University steg boldhastigheden når green blev tromlet let 1-2 gange om ugen. Samtidig steg vækstjordens rumvægt kun fra 1,10 g/cm 3 til 1,13-1,15 g/cm 3 og infiltrationen var uforandret. Det nåede man også frem til i forsøg på Ohio State University hvor man brugte en True Surface vibrationstromle. Den består et sæt på tre vibratortromler der vejer som et klippeaggregat og monteres på en klipper. Hvor hurtig og let bolden ruller på green måles standardiseret som Ball Roll Distance (BRD) der angiver et givet slags trillelængde. Den øges med gennemsnitligt 15% når greenen tromles regelmæssigt med vibrationstromlen. Tromlingen kan med fordel udføres efter topdressing hvor sandet vibreres ned i jordoverfladen, hvorved man bl.a. undgår problemer med sand i klippemaskinen. Tromlingen anføres også at være en fordel når greens anlægges, bl.a. fordi overfladen hurtigere bliver robust til klipning. Tromlingen kan dog overdrives, selv med lette tromler. I forsøg på North Carolina State University viste det sig at over fyrre tætliggende tromlinger på sandopbyggede greeens og to tromlinger på jordgreens hævede jordens rumvægt for meget. sh GRØNT MILJØ 5/

14 Der bør ikke eksproprieres for at få golfbaner Grundloven skrider, advarer advokat Almenvellets nødvendige behov er sjældent private initiativer som golfbaner. Sådan skriver advokat Niels Lyhne i sin artikel Ekspropriation til golfbaner - skrider grundloven?. Og han mener at grundloven faktisk skrider i de tilfælde hvor kommuner vil ekspropriere landbrugsejendomme for at få jord til golfbaner. Der er tre krav til ekspropriation: Det skal ske ved lov, det skal begrundes med at det er nødvendigt for almenvellet, og det skal ske mod fuld økonomisk erstatning. Men kan lovkravet klares blot ved at henvise til en kommune- eller lokalplan? Kan en golfbane siges at være nødvendig for almenvellet når der oprindeligt var tænkt på langsigtede investeringer i veje, jernbaner, forsyningsnet og byudvikling? Og er erstatningen stor nok når bevisbyrden for tabet påhviler den der er eksproprieret fra? Det mener Niels Lyhne ikke. I golfbaneprojektet i Fladbro ved Randers skulle en bane udvides og kommunen ville ekspropriere fordi to brødre ikke ville sælge deres slægtsgård. Er det rimeligt? Jeg mener nej, da adgang til at spille golf på en større bane end den eksisterende ikke er en nødvendighed for almenvellet, skriver Niels Lyhne. Som følge af medieomtalen er sagen stillet i bero. I et projekt ved Brejning i Børkop Kommune vil man som led i fritidsprojektet Kellers Park have en golfbane og håber på at det bliver en landskendt attraktion. Også her er ekspropriation inde i billedet fordi en gårdejer ikke vil sælge sin slægtsgård. Er håbet at lige netop denne golfbane - blandt mangfoldige andre - bliver en landskendt attraktion og en nødvendighed for almenvellet? spørger Lyhne. Gamle flådeege til HMS Victory Lord Nelsons krigsskib HMS Victory, der kan ses i Portsmouth den dag i dag, blev bygget af 6000 træer hvoraf 90% var eg. Skibet, der blev søsat i maj 1765, var med i Napoleon-krigenes store søslag, bl.a. som flagskib i slaget ved Trafalgar 21. oktober I anledning slagets 200 års jubilæum skal skibet renoveres, og det sker med egetræer som den gode lord selv beordrede plantet i Forest of Dean for 200 år siden. Samme Nelson var også med i slaget på Reden ved København i 1801 og vendte seks år senere tilbage og erobrede næsten hele den dansk-norske flåde. Det var efter denne traumatiske begivenhed at man plantede de danske flådeege. HMS Victory er det ældste tjenstdygtige krigskib i verden, stadig bemandet af den engelske flåde selv om skibet sluttede i aktiv tjeneste i I dag indgår skibet i et maritimt historisk center i Portsmouth. Se Miljøprioriteret gennemfart hjælper De såkaldte miljøprioriterede bygennemfarter i mindre byer forbedrer trafiksikkerheden væsentligt. Det viser en ny undersøgelse som Vejdirektoratet har publiceret i rapporten 21 miljøprioriterede bygennemfarter. Her er antallet af personskadeuheld nedsat med 30%. Før ombygningen blev 7 personer trafikdræbt i en 5-års periode. I perioden 5 år efter blev ingen dræbt. Midlerne er f.eks. byporte, rundkørsler, Rodskud undgås med høje stubbe Rodskud fra fældede træer kan undgås hvis man laver en høj stub. I hvert fald med bævreasp, skriver Skoven med den svenske Holmen Skog & Virke som kilde. Efterlades en 1½ meter høj stub - hvad der er nemt med moderne skovningsmaskiner - kommer der hverken rodskud eller vanris, og stubben bliver til gavn for fugle og insekter. Når der efterlades en høj stub fatter rødderne ikke at der ikke er en Bjørnekloens naturlige fjender Nye ikke-kemiske metoder undersøges At udnytte kæmpebjørnekloens naturlige fjender er måske fremtiden når man skal have has på det aggressive landskabsukrudt. Skov & Landskab er i gang med at undersøge mulighederne blandt både svampe, insekter og får. Vi arbejder på at udvikle nogle helt nye ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af bjørneklo. Det sker som led i et EU-projekt der på europæisk plan skal finde en langsigtet løsning til begrænsning af bjørneklo og lignende aggressive arter, f.eks. japan-pileurt, fortæller projektleder Hans Peter Ravn. Senest om et år fremlægges en manual om hvordan man bedst håndterer kæmpe-bjørnekloen. En af mulighederne er at bruge organismer fra plantens naturlige voksesteder i Kaukasus som led i biologisk bekæmpelse. I Kaukasus antager man at bl.a. svampe og insekter sørger for at bjørnekloen vokse så aggressivt som i Europa hvor hævede flader og vognbaneforskydninger der reducerer trafikhastigheden samt støtteheller der gør det lettere for gående og cyklister at krydse vejen. Hastigheden er gennemsnitligt faldet med 16%. Som en tommelfingerregel er antallet af personskadeuheld proportionalt med kvadratet på hastigheden. Det passer godt med undersøgelsens samlede resultat. Se rapporten på krone. Den fortsætter med at pumpe vand op, men får ikke energi tilbage fra bladene og dør efterhånden. Kun når stubben er lav, lægger roden den rigtige strategi og danner rodskud. Måske gælder det også andre træer som birk og ær der er gode til rodskud. planten næsten er uden naturlige fjender. Forskerne fra Skov & Landskab undersøger lige nu forskellige bekæmpelsesmetoder på forsøgsarealer i Måløv, Birkerød og ved Århus. Samtidig afprøves nogle af de allerede kendte metoder, f.eks. græsning med får der har været brugt med stor succes. Fårene skal græsse på det samme areal i 7-8 år før bjørnekloen er helt udryddet, men det er f.eks. ikke afklaret om det er frøene eller rødderne der overlever så længe. Det undersøges derfor hvor længe bjørnekloens rødder kan overleve under konstant græsning. Også administrativt forbedres mulighederne for at bekæmpe bjørneklo. Fra 1. september får amter og kommuner mulighed for også at bekæmpe bjørneklo på private arealer. Så kan bekæmpelsen koordineres bedre idet man bl.a. lettere undgår at nye frø spreder sig fra naboarealer. 14 GRØNT MILJØ 5/2004

15 Hækklipper med firetaktsmotor Honda har som den første præsenteret en benzindrevne hækklipper med fire-taktsmotor. Den er meget renere end totakteren og støjer også mindre. Fire-takterens problem med at den ikke må hælde for meget er løst med den 360 grader vendbare mikromotor. Derfor kan der klippes i alle vinkler hvilket også lettes af et let drejeligt håndtag. Den nye klipper fås med dobbeltkniv på 55 og 69 cm længde og en model med en 69 cm lang enkeltkniv. Tlf Tager nederlandske blomsterløg hjem Thuesen Jensen A/S, der er kendt for sin handelsvirksomhed med udstyr til sommerblomster m.m., er nu også begyndt at handle med blomsterløg fra den nederlandske virksomhed Verver Export. Verver, der i forvejen eksporterer til det franske marked, tilbyder et stort sortiment der er beskrevet i et katalog på over 50 sider. Tlf En nyhed fra Verver i år er den dobbelte og sentblomstrende tulipan Lion d Or Elite i gule farve med orange skygge. Designfliser i beton fra Andresen Andresen & Co. Natursten A/S er som navnet antyder mest kendt for at levere natursten, men med Diephaus-sortimentet i designfliser er betonprodukter også kommet med. Fliserne leveres med en overflade der enten er kugleblæst, sandblæst, børstet, slebet eller præget med et mønster af f.eks. stenskifter. Behandlingerne kombineres med flere forskellige farver. Formatet er mest 40x40 eller 50x50 cm og tykkelserne mest 4-5 cm. Er fliserne tyndere - hvad nogle af dem er - bør de lægges på et bundet bærelag med mindre der er indstøbt stålarmering. Slebne overflader, der er glatte i væde, bør generelt forbeholdes indendørs eller overdækkede forhold som generelt også er i fokus i Andresens brochure. De sand- og kuglebæste og børstede overflader med større friktion er skridsikre og kan ligne stokket og brændt natursten. Prisen varierer fra 179 til 389 kr. pr. m 2. Der er specialprodukter til trapper, herunder buede og vinklede trappesten. Tlf GRØNT MILJØ 5/

16 Vildokser og vildheste i Vildmosen På en fredet strandeng forsøger Nordjyllands Amt sig med en ny form for naturpleje Af redaktør Steffen Byrsting, Skov & Land, og skov- og landskabsingeniør Jens Vinge, Nordjyllands Amt Projekt Urokse i Vildmosen blev sat i gang lørdag den 20. december 2003 da seks køer og to tyre blev sat ud på strandengs- og kærområdet øst for selve højmosen. Her skal de bidrage til at opfylde fredningens formål ved at udføre naturpleje i henhold til plejeplanen for området. Og hvori består så det nye? Kvæg har jo været anvendt til naturpleje i mange år. Naturlig afgræsning er svaret. Ved alle andre projekter hvor kvæg er brugt til at pleje naturarealer, har der nemlig været tale om sommergræsning hvor dyrene enten er slagtet eller er blevet fodret og opstaldet efterår og vinter igennem. Så kan man have flere dyr på græs i vækstsæsonen og dermed en større kødproduktion. Til gengæld er indsatsen med pasning og fodring meget større. Fidusen i Projekt Urokse er at Nordjyllands Amt har valgt nogle dyr som kan klare sig selv hele året rundt - et af de karakteristiske træk ved naturlig afgræsning. Til gengæld er der ikke så mange dyr pr. arealenhed som ved sommergræsning hvor bestanden ofte er på 1,0 dyreenhed pr. hektar. Uden fodring er det senvinterens fødemængde der som en flaskehals afgør det mulige antal dyr, og den naturlige tæt- hed er ofte højst 0,3 dyreenhed pr. hektar. Man skal derfor ikke regne med stor kødproduktion, men til gengæld er arbejdsindsatsen lille. Otte dyr på 40 hektar giver kun 0,2 dyreenhed pr. hektar, så der har også været plads til to vilde hopper og en vildhingst. Dermed er der flere forskellige planteædere på spil. Det er et andet karakteristisk træk ved naturlig afgræsning. Den biodiversitet som frembringes eller bevares har været et vigtigt argument for at forsøge sig med projektet. Tre af vildokserne har kælvet. Fødslerne er forløbet godt. Naturlig mosaik Ved naturlig græsning bliver de grove dele af vissent græs og andre urter ædt sammen med bark og kviste på træer og buske. Sommerens urter græsses derimod ikke så hårdt. Derfor er der mere blomsterflor og flere plantefrø. Det giver en naturlig mosaik i plantedækket med flydende overgange fra kort græs til træer. Traditionel sommergræsning går hårdere ud over græs og urter og mindre ud over træer og buske. Det medfører mere opdelte vegetationstyper og mindre overskydende biomasse, herunder urters blomster og frø. Græsning om vinteren har flere sidegevinster. Frøspredningen via dyrenes pels, klove og afføring bliver større på grund af dyrenes færden sent på året. At der kommer afføring hele året frmmer et rigt og specialiseret svampe- og insektliv. Vintergræsning blotlægger desuden pletter af mineraljord så flere sårbare plantearter at spire, herunder orkidéer. Også en del insekter er afhængige af bar jord. Effektive buskryddere Området som skal plejes bestod på fredningstidspunktet af mindre bevoksninger af træer og buske med åbne områder imellem. De åbne områder er i dag groet til i bl.a. pil, tagrør og brombær. Vildokserne græsser på pilebuske i to meters højde og på tagrør. Deres tramp forventes at reducere tagrørene fordi de tunge dyr knækker de ilt-transporterende rodstængler. En anden del af fredningen omfatter en fersk kultureng samt strandeng og strandrørsump. Her er formålet med naturplejen ifølge plejeplanen at fremme den biologiske diversitet ved gennem afgræsning at fremme de konkurrencesvage arter i vegetationen og skabe en struktur på engen der tilgodeser ynglende og rastende vadefugle. Her forventes at vildokserne og vildhestene vil holde vegetationen lav og artsrig, og at især hestene begrænser mosebunke og rørhvenearterne. Både okserne og hestene er græssere der æder den grove planteføde som grove græsser og vedplanter. Rådyr hører til nipperne der går efter den mere letomsættelige føde uden for meget cellulose. Næsten som urokser Projektet bruger ikke betegnelsen urokse uden grund. Vildokserne på strandoverdrevet ligner mere end nogen anden nulevende kvægrace deres forsvundne vilde stamform. Derfor er de også godt rustede til at klare vinterens kulde og fødeknaphed. Dyrene har aldrig været på stald, og de er vant til at klare sig selv under åben himmel året rundt. Alligevel er der opført et læskur til dem ligesom de sikres adgang til naturligt drikkevand fra to mindre vandløb. Okserne er resultatet af mange års europæisk avlsarbejde i Tyskland, en avl som Danmark nu for første gang tager del i. Fire kvægracer indgår i det udsatte kvæg. I hver finder man nogle af den oprindelige urokses træk: lange ben, adræt krop, store, fremadbuede horn, sortbrune tyre med lys rygstribe, rødbrune køer samt stor forskel på størrelsen af tyre og køer. Fra Heck-racen har man hentet god hårdførhed og vinterpels. Racen er resultatet af et avlsarbejde foretaget af brødrene Heintz og Lutz som fra ca avlede på 15 gamle europæiske racer for at genskabe uroksen. Fra Chianinaracen har man hentet den rette størrelse. Fra Sayaguesa har okserne fået farvetegning, kropsform og hornform. Generne fra Lidia har bidraget til hornformen og kønsforskellene i størrelse og farve. Nordjyllands Amt udvalgte tyske dyr fra Thüringen og fra Soest nær Düsseldorf. Det skete i samarbejde med foreningen Nepenthes og Aage V. Jensens Fonde og med de tyske naturorganisationer Abu og Salix som leverandører. Førertyren er halvt Heck, halvt Chianina. Ungtyren er halvt Heck, halvt Lidia. Køerne er ren Heck på nær én der er halvt Heck, halvt Sayaguesa. Vildhestene De udsatte konik-heste kommer fra Holland. Konik-hesten 16 GRØNT MILJØ 5/2004

17 Konikhest med vildkvæg i baggrunden. Forskellige planteædere med hver sine præferencer er karakteristisk for naturlig græsning. Foto: Jens Vinge. samler egenskaberne fra Europas sidste vildheste som forsvandt i Konik-hestene opstod da en professor Vetulani i 1936 begyndte at avle på de mest vildheste-lignende polske heste for at få en hest svarende til den forsvundne vildhest. Konik er det polske ord for lille hest. Vildheste er meget hårdføre. De græsser på en anden måde end vildokserne og har derfor en anden, men nyttig effekt som vegetationsplejere. Især om vinteren æder de meget af de visne planter. Vildhesten finder føde i det stiveste visne græs hvor de andre planteædere giver op. Når foderkvaliteten er lav, æder hestene blot mere, op til 70% mere end kvæg. Transporten til Danmark Efter udvælgelsen blev dyrene bedøvet, indfanget og sat i karantæne i 30 dage. Her blev de testet for forskellige sygdomme via bl.a. blodprøver. Alle testresultater var heldigvis negative. Okserne fik også de obligatoriske gule mærker i ørerne med et unikt nummer. Samtidig blev modtagelsen hjemme i Danmark forberedt med diverse importpapirer og opsætning af 5,5 km og 140 cm højt hegn med tre strømførende tråde og alarm. Der blev også konstrueret fangfolde med fikseringsboks for at opfylde den sidste del af importbetingelserne for kvæg: embedsdyrlægens isætning af røde øremærker. Uheldigvis mødte embedsdyrlægen ikke op. Bagefter er dyrene forsøgt øremærket ved at fiksere dem med bedøvende pile. Det er indtil nu lykkedes at få mærket de to tyre ved at en dyrlæge med gevær og bedøvende pile er blevet anbragt i en traktormonteret vogn som er blevet kørt tæt på dyrene. Man skal ind på højst 30 meter skudafstand for at pilene virker. Denne fremgangsmåde kunne dog kun anvendes to gange. Så ville dyrene ikke medvirke mere. De er i forvejen så vilde og sky at man normalt ikke kan komme dem nærmere end 75 meter. Den resterende øremærkning med røde øremærker og den fremtidige gule kalveøremærkning vil derfor finde sted ved at dyrene gøres mere tamme og lokkes i en fangfold. En publikumsmagnet Indførelsen af vildokser og vildheste i vildmosen er foregået under stor offentlig bevågenhed og interessen er stadig stor. Amtet har søgt at imødekomme interessen ved at etablere en vigeplads med udsigtspunkt på kystvejen langs dyrenes hegning. Dermed håber man at afhjælpe den lidt kaotiske trafik med langsom, tæt trafik hvor bilister stopper helt op for at se dyrene. Der er ikke noget at sige til at folk kigger en ekstra gang, for de naturlige græssere er spændende at se. De er meget varierede med hensyn til alder, art og køn hvad sommergræssende dyr ellers ikke er. Desuden er vildokserne og -hestene meget aktive og udfolder en mere naturlig rolle og adfærd. En del af det at kunne klare sig selv hele året er også at kunne klare fødslerne selv, og det er lykkedes for tre af køerne (hopperne foler ikke i år). Den samlede bestand er dermed oppe på 14 dyr. Selv om dyrebørn er ekstra interessante, må publikum pænt blive uden for indhegningen. På grund af fredningen og dyrenes lunefulde temperament er færdsel på arealerne forbudt for andre end amtets medarbejdere. En vildko med kalv kan være endog særdeles aggressiv. Skov- og landskabsingeniør Jens Vinge og den daglige tilsynsmedarbejder må selvfølgelig gerne færdes i det indhegnede areal, da de er ansvarlige for dyrenes trivsel. Det er derved lykkedes Jens Vinge at komme på skudhold og tage artiklens billeder. Umiddelbart har dyrenes tilstedeværelse i området ingen betydning for pilotprojektet for en kommende Nationalpark i Lille Vildmose, men det kan ikke afvises at vildkvæget og vildhestene senere udsættes i et fremtidigt indhegnet område mellem Tofte Skov i syd og Høstermark Skov. Man kan læse mere om projektet og dyrene på Nordjyllands Amts hjemmeside: naturogmiljoe/natur/lillevildmose/ projekturokse.htm Her kan man også kan se videoer fra udlandet optaget af Jens Vinge. GRØNT MILJØ 5/

18 Terrænet scannes fra luften Lasere giver stor punkttæthed i kortlægningen Med laserscanning fra et fly kan man få en hurtigere og mere detaljeret terrænopmåling end med personbåren GPS-udstyr eller totalstation. Det kan udnyttes i bl.a. naturgenopretning, skovkortlægning og som projekteringsgrundlag til f.eks. nye veje. En laser udsender lys, i dette tilfælde med en frekvens på Hz (Hertz) der svarer til glimt i sekundet. På grundlag af lysets reflektering kan laseren registrere overfladen. Den registrerer også om det målte punkt er noget andet end terræn, f.eks. bevoksning eller en bygning. I så fald fjernes det gennem en matematisk databehandling. Højdenøjagtigheden er 1020 cm. Det er dårligere end målinger med personbåren GPS eller totalstation. Til gengæld er de i gennemsnit kun 1,3 meter mellem hver laserscannet punkt, hvor GPS-målinger på naturarealer tit fore- tages med 100 meters mellemrum. Scanningen foretages i en zig-zag-bevægelse idet scanneren i flyet svinger hurtigt fra side til side. På den måde kan man scanne et ret bredt bælte ad gangen. Naturnær drift i ådale er et eksempel på hvordan laserscanning kan indgå i naturforvaltningen. Når man ændrer åernes vedligeholdelse, hæver vandløbsbunden og sløjfer drænsystemer er det godt for naturen og miljøet, men kan markerne stadig afvandes godt nok? Her kan laserscanningen med sine mange målepunkter give et nuanceret billede af forskellige afvandingsklasser i et område. Et andet eksempel er målinger af vegetation. Laserstrålen reflekterer både den diffuse overflade i bevoksningen og terrænoverfladen. Derfor kan både vegetationens højde og udbredelse måles. Det kan f.eks. udnyttes ved inspektion Salg og Service øst for Storebælt Svogerslev Maskincenter A/S Svogerslev Hovedgade Roskilde Tlf.: Fax: salg@svogerslevmaskincenter.dk Website: 18 Laserscanning fra Lindholm ådal. I denne DTM-model (Digital Terrain Model) er bygninger og træer fjernet og erstattet af højdedata fra det nærmestliggende terræn. Illustration fra BlomInfo A/S af højspændingsledninger gennem en skov hvor træerne ikke må være så høje at de kan ramme ledningerne hvis de f.eks. vælter i en storm. I Danmark udføres laserscanning af bl.a. BlomInfo A/S der har afdelinger i København (tlf ) og Århus. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S har udnyttet teknikken til kortlægning af ådale i Århus Amt. Prisen for kortlægning med laserscanning er de senere år faldet markant på grund af bedre teknologi og større efterspørgsel. Laserscanningen henvender sig dog stadig primært til større projekter da startomkostninger er høje sammenlignet med traditionelle kortlægningsmetoder. Salg og Service vest for Storebælt nellemann Have og Park AS Bredskiftevej Århus Tlf.: KILDE Fax: Niels Verner; Hans Jakob Pedersen, Martinsen (2004): Lasere fra luften salg@nellemannhaveogpark.dk kan opdage vand under jorden. Vækst 2/2004. Website: wwwnellemannhaveogpark.dk GRØNT MILJØ 5/2004

19 Anlægsgartnere på vej mod tørre lommesmerter Brancheanalyse i Erhvervsbladet peger på faldende økonomisk vækst i branchen A nlægsgartnervirksomhederne har faldende nettoomsætning, og stadig flere har underskud, en angrebet egenkapital og retning mod konkurs. Sådan lød meldingen fra journalist Lars Roger Sørensen i Erhvervsbladet den 9. juni Den er baseret på tal fra Købmandsstandens Oplysningsbureau og omfatter 199 anlægsgartnerselskaber i årene fra 2000 til 2003 For de seneste tre afsluttede regnskabsår er andelen af virksomheder med underskud steget fra 24,7% til 36,6%. Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital er steget fra 12,4% til 16,2%, mens andelen af virksomheder med konkursretning er steget fra 10,08% til 13,9%. Konkursretning betyder at der både tæres på egenkapitalen, og at indtjeningen er negativ. Antallet af virksomheder med vækst er i samme periode faldet fra 60,4% til 36,6%. Nettoomsætningen steg 8,8% fra 2000 til 2001 og 9,6% fra 2001 til Fra 2002 til 2003 faldt den med 2,1%. Det primære resultat faldt alle år med henholdsvis 15,6%, 17,3% og 33,4%. Antallet af ansatte steg fra 2000 til 2001 med 3,7%, men faldt de næste år med 1,3% og 2,0%. Tallene er vægtede gennemsnit så virksomhederne vejer med den størrelse de har. Tallene dækker over store forskelle. Lars Roger Sørensen har opgjort topti for den bedste indtjening og vækst fra 2002 til Bent Nygaard Anlæg A/S vinder på indtjeningen, mens Ingermanns Anlægsgartneri A/S vinder på væksten. Topti-listerne omfatter mest større virksomheder i Danske Anlægsgartnere, men også enkelte hovedsagelig små firmaer uden for Danske Anlægsgartnere. Tallene skal ses med det forbehold at de kun omfatter selskaber, ikke personligt ejede firmaer som der er mange af blandt mindre anlægsgartnerfirmaer. Købmandsstandens Oplysningsbureaus lister omfattede også landskabsarkitektfirmaer og enkelte produktionsgartnerier. Dem har Lars Roger Sørensen fjernet på grundlag af navnet, men kun tjekket dem på topti-listerne. Tallene for de enkelte virksomheder svinger i øvrigt meget fra år til år. Det kan bl.a. hænge sammen med hvornår større sager afsluttes. Økonomiske indgreb på grund af generationsskifte kan også medføre forskelle fra år til år. De relativt dårlige tal for især 2003 kan hænge sammen med det afdæmpede byggeri forstærket af en vinter med meget barfrost som ikke kaster meget anlægsgartnerarbejde af sig. At hjemmeserviceordningen blev ophævet for haver i 2002 har også påvirket omsætningen. Imidlertid kan disse forhold næppe give hele forklaringen på hvorfor det tilsyneladende står mindre godt til i branchen, siger Lars Aarup, formand for Danske Anlægsgartnere. Der må også være nogle dybere liggende problemer. Det springer i øjnene at prisniveauet kun giver plads til meget små dækningsbidrag. De er langt større i andre brancher. På længere sigt er faget nødt til at tage udfordringen op for at få bedre økonomi så vi ikke reduceres til et fag af underleverandører. Eventuelt sort arbejde påvirker også tallene. Som Danske Anlægsgartneres direktør Stephan Falsner siger til Erhvervsbladet, forvrider sort arbejde konkurrencen og kan derved føre til faldende omsætning i retskafne virksomheder. Hvis en virksomhed selv udfører sort arbejde fremgår det ikke af Erhvervsbladets tal som derved kan se for sorte ud. sh GRØNT MILJØ 5/

20 Nye standarder om betonstøbning Betonnormen DS 481 om produktion af fabriksbeton og støbning af sten, rør m.v. er afløst af den europæiske standard DS/EN og af DS/EN om betonens tilslag. Hertil kommer DS 2426 med supplerende krav og præciseringer. De nye standarder har betydning for betonproducenter, ikke direkte for anlægsgartnere for hvem betonvarestandarderne er relevante. Det var i DS 481 de såkaldte miljøklasser blev defineret, men da al beton til udendørs anlæg skal være i skrappeste miljøklasse, har klasserne i praksis ikke nogen betydning. DS 481 og dens nye afløsere handler heller ikke om de cementbundne bærelag, bassinbunde og enkle støbninger til kantsten og stolper m.v. som bruges i anlægsgartneriet. Samtidig med de nye standarder er der udgivet vejledninger, DS/INF 154 og DS/INF 155, der beskriver de ændringer som betinges af nye standarder. Her gennemgås ændringerne og deres konsekvenser for betonproduktion og støbning. DS/EN Beton Del 1. Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse. Dansk Standard DS/EN Tilslag til beton. Dansk Standard DS Beton Materialer regler for anvendelse af DS/EN i Danmark. Dansk Standard DS/INF 154. Vejledning i brug af DS/ EN og DS 2426 Beton materialer. Dansk Standard DS/INF 155. Vejledning Brug af DS/ EN 12620, Tilslag til beton. Dansk Standard Lydbølger kan forudsige klintskred Kridtklinter som Møns Klint er af gode grunde turistmagneter, men ikke helt ufarlige på grund af risikoen for uventede skred. De kan nu forudsiges med en ny metode hvor man måler lydbølger i klinten. Der kan derfor slås alarm i tide, skriver MiljøDanmark (03.04). Metoden udvikles som et EU-projekt af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) i samarbejde med forskere i England og Frankrig der byder på lignende kridtklinter. Metoden hører til familien mikroakustik. Man borer en sonde ind i klippen og registrerer lydbølgerne i klippen. Lydbølgernes intensitet stiger lige inden et skred. Instrumenterne kan dog endnu kun registrere lydbølgerne i en radius på 25 meter, så derfor må man først indkredse de steder hvor risikoen er størst. Omkring hvert femte år kommer der et stort skred på Møns Klint hvor over tons klint styrter ned. Det skete senest 4. juli sidste år hvor dele af Store Stejlbjerg styrtede ned. Freuchens Pynt skred ned den 4. marts 1998 og dele af Dronningestolen skred ned 29. juli 1994 hvor en fransk turist blev dræbt. Hertil kommer flere mindre skred som der allerede er kommet to af i år. Årsagen til skredene er havets erosion der underminerer klinten. Risikoen stiger når klinten er meget vandmættet efter meget regn eller når klinten er meget tør hvorved sammenhængskraften i kalken falder. Om vinteren kan skred også udløses af frosten. Byg-Erfa fraråder af fjerne alger og mos Alger, mos og lav skader ikke tagsten, facader og gangarealer, og hvis man ellers kan leve med udseendet er man tjent med at lade begroningen være. Det anbefalede Murværkscentret allerede sidste år efter en teknisk undersøgelse. Nu følges den op i Byg-Erfabladet Begroninger (Erfaringsblad ). Rådet er at acceptere en vis begroning, forebygge uønsket begroning og at undgå afrensning som generelt skader mere end det gavner. Holdningen om at især alger Nyt miljøvenligt middel mod alger Som et skånsomt og lugtfrit alternativ til bl.a. de agressive klormidler markedsføres nu Algerex til at fjerne alger fra bl.a. bassiner, tage, plankeværker og andre udendørs overflader. Det slår alger og mikroorganismer ihjel, men anføres som ugiftigt for mennesker og dyr og uskadeligt for følsomme overflader af f.eks. jern, marmor og aluminium, herunder pumper og rør i bassiner. Midlet er en vandopløselig kat-ionisk polymer baseret på guanidin-salt. Det en slags vandopløseligt plaststof med desinficerende egenskaber. Det blev opfundet i USA efter krigen, men siden udviklet i USSR til at neutralisere bakteriologiske angreb. Efter den kolde krigs afslutning har den nuværende østrigske producent overtaget rettighederne til midlet og udviklet det. Det importeres af KeTox A/S, holder på fugten og øger risikoen for frostsprængninger er en myte. Fordampningen sker faktisk hurtigere med kraftig begroning end uden. Forebyggelse kan ske bl.a. med effektiv afvanding, dæmpning af opsprøjt og begrænsning af skygge og god vedligehold. Belægninger kan dog blive så glatte at alger må fjernes ved højtryksspuling, børstning eller sprøjtning, men behandlingen har kun kortvarig virkning hvis årsagen til algevæksten ikke fjernes. Naturpleje skal redde kødkvæget Kødkvæget har en stor fremtid fordi der bliver mere naturpleje med græsning. Det mener flere formænd for kødkvægforeninger, skriver Landbrugsavisen ( ). Kødkvæg er ellers forudsagt trange tider fordi støtten til ammekøer forsvinder fra 1. januar som led i reform af EU-støtten. Søren Riis Vester, formand for Dansk Aberdeen Angus Forening: Der er nok nogle der holder op næste år lige når reformen træder i kraft. Men det varer ikke længe før der bliver flere dyr igen. Skovog Naturstyrelsen har store arealer der skal afgræsses, og Angus kan nemt overvintre og egner sig fortrinligt til naturpleje. Det er mest deltids- og fritidslandmænd der har kødkvæg. Deres afsætning kan ifølge Landbrugsavisen øges med fælles markedsføring og færdigfodring hos professionelle heltidslandmænd. 20 GRØNT MILJØ 5/2004