FBE har sendt energispilds detektiver i aktion

Transkript

1 Trykluft optimering Rapport nr januar 2013 for Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste, FBE FBE har sendt energispilds detektiver i aktion Haderslev Kaserne har fået testet deres trykluftanlæg, og der er mange penge at spare Rapporter fra FBE energi. Nu i menneskevenlig form Optimering af Forsvarets trykluftanlæg er guld værd

2 Indholdsfortegnelse Side Emne Rapporter fra FBE energi. Nu i menneskevenlig form Rapporten er guld værd Idékatalog fra Louisegården til, hvor der kan sættes ind for at spare på energien Energispilds-detektiver Energiens vej fra kraftværk til trykluftanlæg Er du ikke til tørre tal, så få et overblik her Forslag til fælles kompressoranlæg i bygning 6/7/12 Forslag til fælles rørtracé i bygning 6/7/12 Bygning 12, fælles kompressoranlæg Bygning 12, optimering af 8 og 10 bars anlæg Bygning 7, energiforbedring Bygning 6, energiforbedring Bygning 13, energiforbedringsforslag Bygning 6/7/12, booster til 10 bars anlæg Luftbehandlingsudstyr Rørinstallationer Bilag: Kompressor data, bygning 6 Kompressor data, bygning 7 Kompressor data, bygning 12 Kompressor data, bygning 13 Mail fra Civilingeniør Henrik Sabro Larsen, Chef for Planlægningssektionen, Regionsledelse Vest Formålet med projektet: Projektet har til formål, at belyse forbrugsmønstre og optimeringsmuligheder i trykluftanlæggene, som kan bruges i den fremadrettede drift. Projektet eller dele heraf, kan også bruges på andre trykluftanlæg af lignende karakter. Projektet kan bruges i foredrag efterfølgende. Kunde: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej Hjørring Udført på adresse: Louisegården Louisevej Haderslev Rekvirent: Jens Peter Sandemand Repræsentant: Jens Peter Sandemand Vedrørende: Projekt trykluftoptimering Louisegården TermoVel operatør: Jørn H. Kristensen Udstyr: DS 300 mobil logger Endoskop Flexscope TermoVel 2 3

3 Rapporter fra FBE energi. Velkommen til første udgave af, hvor FBE forsøger at gøre vores traditionelle tekniske rapporter mere interessante og mere vedkommende for flere. Hos FBE får vi løbende demonstreret en række aspekter, der kan have indflydelse på, hvordan vi på kort eller langt sigt agerer energimæssigt i Forsvaret. En af de udfordringerne vi har, er, at de rapporter vi efterfølgende modtager oftest er i en form, der er vanskelige at sætte sig ind i, med mindre man har en teknisk baggrund og indsigt. Masser af indforståede tal, grafer, kurver og beregninger i endeløse baner. Og indviklede fagtermer og udregningsmetoder. Derfor er rapporterne sjældent særligt appellerende for andre end fagspecialister. Men med de nye rapporter gør vi noget ved det! Vi vil bidrage med energi-rapporter, der er mere hands-on arbejdsredskaber, og mere spiselige og indlysende, uanset hvilke forudsætninger læseren sidder med, eller hvilken interesse man har i rapporternes konklusioner. Tallene skal være til at gå til, og resultaterne skal være overskuelige og anvendelige for alle, der leder med lys og lygte efter besparelser i Forsvaret. I dette første nummer, sætter vi spot på, hvordan pengene pifter ud af trykluftanlæg. Vi håber, I vil finde rapporterne både oplysende og brugbare, og modtager gerne feedback. Kontorchef Boie S. Frederiksen 4 5

4 af Jens Peter Sandemand Rapporten er guld værd Bag om rapporten om energioptimering af Forsvarets trykluftanlæg Der er ingen tvivl om, at trykluftanlæggene bliver undersøgt rent sikkerhedsmæssigt, men energitabet fortaber sig i det blå. Rapporten om trykluftoptimering, som er udarbejdet på Haderslev Kaserne, rummer en meget central problemstilling. At vi utroligt mange steder i Forsvaret er afhængig af en særlig energiform. Nemlig trykluft. Når vi i FBE sætter skarp fokus på netop trykluft, er det fordi det er en af de dyreste former for energi, vi arbejder med i Forsvaret. Både på flyværkstederne, flådestationernes værksteder og vores almindelige værksteder til biler og lastbiler alle steder bruger vi trykluft. Der er ingen tvivl om, at trykluftanlæggene bliver undersøgt rent sikkerhedsmæssigt, men energitabet fortaber sig i det blå. Med denne nye rapport kan vi, temmelig overraskende, se, at vi generelt kan udbedre lækager i vores anlæg og at udgiften vil være betalt tilbage på ca. to år. For herefter ikke at bidrage til energispild mere. For at sætte tallene lidt i perspektiv, så forestil dig, at hvis man alene i ét anlæg lækker energi for ca kr. om året, og det har man måske gjort i tyve år og at vi eksempevis har 50 tilsvarende anlæg rundt omkring, så kan vi begynde at gange op. Det er store mængder energi og økonomi, der er spildt. Og derfor skal det stoppes. Og derfor skal vi sætte ind, så vi kan få effektiviseret Forsvarets anlæg. Det, vi håber, er at alle, der arbejder med de her ting, kan se det indlysende i, at få optimeret trykluftanlæggene og vise, hvor nemt det er at gå til. Der er fire-fem virksomheder, der arbejder på det her felt med både detektering og rådgivning indenfor energioptimering i Danmark. I dette tilfælde er det firmaet Termovel, der har kastet lys over land for os og henledt vores opmærksomhed på, at utætte trykluftsanlæg er værd at optimere. De kan i sagens natur ikke klare hele Forsvarets lækager. Men deres teknikker og detektivarbejde har belyst nogle svage punkter i de anlæg, vi har testet på Haderslev Kaserne og som højst sandsynlig er identiske med vores anlæg andre steder. Der er tale om lavthængende frugter! Problemerne kan nemt identificeres og udbedres, til glæde for både daglige brugere og budgetansvarlige. 6 7

5 Louisegården har fået testet deres trykluftanlæg, og der er mange penge at spare. Så tænk, hvad det kan betyde for de mindst 50 andre steder, hvor vi bruger trykluft i Forsvaret. Brug rapporterne som pejlemærke og et idékatalog. Hvor kan der sættes ind? Hvor skal der sættes ind? Hvad kan du selv gøre, når du har læst rapporten? Der hvor I arbejder med trykluft, tag kontakt til Byggedivisionens vedligeholdelsesteam og sig, at I har læst denne rapport, og at der er penge, gener og besvær at spare, hvis trykluftsanlægget bliver undersøgt med henblik på energioptimering og lækageudbedring. ADRESSER PÅ MULIGE LEVERANDØRER: TermoVel Murbyg Ydingvej 5 Bygmestervej Østbirk 2400 København NV info@termovel.dk info@murbyg.dk termovel.dk murbyg.dk Lb-Air v/lars Blenstrup Jernbanegade Ringe lb-air@5750.dk lb-air.com Jestimato Aps Kildegårds Plads 1, 1. sal 2850 Gentofte denmark@jestimato.com leaqs.com/da 8 9

6 Energispilds detektiver Præsentation af TermoVel, der har været på jagt efter huller på Haderslev Kaserne. Brødrene Chris og Jørn Kristensen har siden 2007 sammen haft firmaet TermoVel, der er specialister indenfor energioptimering på eksisterende bygninger, i særdeleshed i forhold til renovering og energibesparelser. Målsætningen for firmaet har fra begyndelsen været at synliggøre energi. Forstået på den måde, at man kan bruge infrarød termografi, hvor man synliggør nogle varmebilleder til noget det menneskelige øje kan forstå. Ultralyd optages med særligt udstyr og omsættes til noget det menneskelige øre kan forstå. Ultralyden optages som en lydfil eller som decibel måling, til dokumentation. Alt sammen for at identificere, hvor der skal sættes ind i forhold til energispild. Det kalder de intelligent vedligeholdelse. Metodikken bruges i forskellige industrimiljøer og i byggefirmaer. TermoVel har en industriafdeling og en bygningsafdeling. Og hjælper også virksomheder med at systematisere deres managementstrukturer så der skabes en langsigtet plan for energivedligeholdelse. Her arbejdes der tæt sammen med værkførere, afdelingsledere og tekniske chefer i industrien og på bygningsdelen er det normalt entrepriseledere og byggeledere

7 Hvem kontakter typisk en virksomhed som jeres og hvorfor? Ultralyd TermoVel analyserer bygninger, maskiner og anlæg og ud fra vores målinger kan vi rådgive om, hvilke steder man skal være opmærksom på, hvor det er værd at sætte ind med vedligeholdelse samt energioptimering og rådgive om, hvad man kan gøre forklarer Jørn. Vi scanner også bygninger eller virksomheder for at finde energiforbrug man umiddelbart ikke kan se, f.eks. en kaloriefere i loftet, der er varme på om sommeren, men som man ikke er opmærksom på bare står og forbruger. Vi er sådan en slags energispilds-fangere eller detektiver, om man vil. Vi bliver også kaldt ud til bygninger, hvor der er problemer med utætheder. Her kan vi tryksætte bygningen og identificere nøjagtigt hvor problemerne er. F.eks. vind der blæser koldt ind på vindsiden og tager varmen med ud på læsiden. Der kan gå rigtig meget energi til spilde på den måde. Vi kan simpelthen måle, hvor stort hullet er. Kunden får så termografiske billeder, der viser hvor der skal sættes ind. Ultralydsscanning synliggør og omsætter ultralyde til noget hørbart. Termografi Men vi identificerer ikke alene energitab og yder assistance i forbindelse med energioptimering. Vi kan også informere om, hvilke øvrige muligheder der er for besparelse. Ikke alle er f.eks. opmærksomme på, at også energiselskaberne er interesserede i at finde energibesparelser til deres kunder. Derfor yder de rent faktisk et beløb for de kilowatt-timer man sparer som virksomhed. Man sparer altså både strøm og får et beløb, der kan bruges til at modsvare udgiften til energirenoveringen. Termografi Ter _3553.is2 synliggør varme udstråling 1/15/ :52:00 PM (fra overflader). Ter _3554.is2 1/15/ :52:50 PM 12 13

8 Hvad er det præcist I har udført på Haderslev Kaserne? Rapporten om trykluft fra Haderslev Kaserne er, udover en specifik analyse af anlæg og rør, om hvor problemerne er, også en oversigt over, hvad man kan gøre for at udbedre det, hvad det koster og hvad rentabiliteten er. Og eftersom anlæggene stort set er identiske over hele linien, kan rapporten fungere som et slags vejledende idékatalog for andre lignende instanser i Forsvaret. Vi har udført to rapporter. Èn der handler om optimering af driften. Og en lækagerapport, der belyser vedligeholdelse og reparation. Lækagerapporten behandles specifikt i Lækagerapport. Men først kan vi lige runde, hvad trykluft egentlig er? Populært forklaret, er trykluft en energiform, ganske som el. Man bruger luften til at drive et eller andet med, pumpe noget op med det skaber man med en kompressor, hvor man trykker luften op i et tryk, så man kan begynde at blæse med det, f.eks. pumpe dæk op eller sprøjtemale. Spiller rørdimensionerne også en rolle? Det er ikke kun utæthederne i trykluftanlæggenes rør, vi har eftersøgt og vil fjerne, for at vinde energi. Vi har også analyseret om rørenes dimensioner er de rette i forhold til resten af systemet og til de arbejdsopgaver, man udfører. Dybest set handler det om, at luften kommer ud med et vist tryk i nogle rør. Og det bruger vi strøm til at producere. Jo højere tryk man kører med, jo mere energi koster det. Så man skal finde det rette leje. Kan man køre med et lavere tryk end det eksisterende, så er det billigere. Det nytter ikke, at man bare skruer op for trykket, hvis rørene er for små til det øgede antal liter luft. Det er også en dyr løsning, det giver tryktab hos brugeren, i forhold til at skifte til et større rør og ikke hæve trykket. Vi har målt de lækager, der er i systemet, ud fra en given støj, og på den måde har vi udregnet i kroner og øre, hvad det enkelte hul koster hver dag, når det lækker luft. Strøm koster og det koster også slitage på maskinerne fordi kompressoren skal køre mere. Og måske tager arbejdet oven i købet længere tid. Der er en række sidegevinster ved at stoppe hullerne i anlægget, som også er værd at tage med i betragtning. F.eks. funktionalitet og arbejdsmiljø højnes i form af mindre støj, støv og væske gener, smudspartikler, kulbrinte, vira og bakterier. Udover at det er dyrt at spilde energi, er det også både irriterende hvis der altid er en pivelyd, der hvor man arbejder, eller der blæser en vind, eller støv konstant hvirvles op i lokalet, hvor man arbejder. Det er ikke det vi har målt, men det var en afledt effekt af utætheder i Haderslev Kasernes systemer. Der er mange, der slet ikke har opdaget, at der er lækager, fordi de f.eks. går med høreværn til daglig, eller der er meget støj og måske vind i området. Men vi har hørt og identificeret utæthederne med ultralyd, fordi den kan abstrahere fra menneskeskabte lyde. 14 Strøm koster og det koster også slitage på maskinerne fordi kompressoren skal køre mere. Og måske tager arbejdet oven i købet længere tid.

9 Er det nok at optimere og ændre maskineriet? Det handler absolut om effektivisering, miljøhensyn og økonomiske hensyn, ikke mindst. Men det er mennesker og maskiner i forening, der kan skabe den mest effektive forandring. I rapporterne har vi også afdækket hvor man bedst og mest logisk skal sættes ind. Skal kompressoren f.eks. køre, når lyset er slukket? Sandsynligheden for, at der er nogen der arbejder på det tidspunkt, er jo nok lille, men ingen tænker på, at kompressoren står og brænder energi af, til ingen verdens nytte. Det kan man styre med automatik og venlig, men bestemt og logisk adfærdsændring. Ganske som man ikke skal lade sin mobiloplader sidde i kontakten, med mindre man gerne vil betale for strøm, man ikke får glæde af. Rapporten viser også, om anlæggene kører hensigtsmæssigt. Skal det køre i døgndrift eller skal det køre fra Starter kompressoren f.eks. automatisk kl. 6 om morgenen, men reelt begynder man først at arbejde kl. 7, så spilder man en times energi, hver dag, året rundt. Det er også en del af vores analyse-arbejde, at finde den smarteste måde, at arbejde med anlægget på til de samme penge. I vores arbejde, ser vi ofte, at folk, der længe har været irriteret over en konstant lyd fra et utæt rør, binder noget rundt om det, for at slippe for den. Man støjdæmper altså, men man får ikke fjernet problemet og energitabet. Hvis man samarbejder om, at finde den mest energioptimale løsning i virksomheden/værkstedet/bygningen, så kunne man jo forestille sig, at det man sparer på energien, kunne investeres i bedre arbejdsredskaber, samtidig med, at man får et bedre arbejdsmiljø i forhold til besvær, støj, støv og irritationsmomenter. Mere specifikt kan man også stille krav til den luftkvalitet, man arbejder med. Hvor ren skal luften være? Hvor tør skal luften være? Her arbejder vi hos TermoVel med filtre, der kan tage højde for de ting, hvis man skulle være interesseret. Uanset ud fra hvilken vinkel man ser på problemet, så er der ingen tvivl om, at når man først har lokaliseret problemet, udbedret det og arbejder videre bagefter, så vil det opleves som en lettelse. Og den økonomiske gevinst kommer lige så stille snigende. Starter kompressoren f.eks. automatisk kl. 6 om morgenen, men reelt begynder man først at arbejde kl. 7, så spilder man en times energi, hver dag, året rundt

10 Energiens vej fra kraftværk til trykluftanlæg For eksemplets skyld illustrerer vi her hvor meget energi, der bruges på vejen fra kraftværket til værkstedet, hvor vi arbejder med trykluft. Er trykluftanlægget så utæt at lækagerne lækker 50% af den energi vi modtager, bruges der 95,5% energi på, at vi udnytter sølle 4,5%. Det vækker da kul stof til eftertanke, ikke? 4,5% 100% 30% 9% Kul til kraftværk Andel til el Andel til trykluft Udnyttet trykluft 18 19

11 Tak til Haderslev Kasernes personel for den gode samarbejdsvilje til gennemførelse af dette projekt. Da vi skulle starte projektet mødtes vi med alle, der har deres daglige gang på Louisegården og som er i berøring med trykluftanlæggene. TermoVel kunne forklare hvad projektet omhandlede og FBE-LSE/brugere, kunne berige med info til projektet. Vi har koordineret vores målinger på de enkelte trykluftanlæg med slutbrugerne, for at kunne visualisere det bedst mulige forbrugsmønster. Målingerne har været meget tomgangsbetonet, det kan derfor være svært, at give et retvisende billede af spidsbelastning og det totale forbrug. Rentabilitets-beregningerne er udregnet efter simpel tilbagebetalings-beregning. I de beregninger hvor der indgår nyt materiel, er levetiden, mindre rep. omkostninger, mindre nedetider og bedre virkningsgrad ikke med i rentabilitetsberegningerne. Beregningerne med standby forbrugsreduceringer, er beregnet udenfor normal arbejdstid, det betyder at de steder, hvor anlæggene periodisk ikke er i brug i arbejdstiden, vil besparelsen være større. Priserne på vedligeholdelse og tankeftersyn, er taget ud fra et gennemsnit, da reglerne om akkrediteret tankeftersyn først er gældende fra 1/ og der er ingen priskurant endnu. Fælles kompressoranlæg i byg. 6, 7 & 12 er på flere områder interessant, her kan blot nævnes udfasning af 5 kompressorer, heraf 4 ældre, 5 stk. køletørrer ca. 8 år gamle, normal levetid år. Alderen på eksisterende af Jørn og Chris Kristensen, Termovel Er du ikke til tørre tal, så få et overblik her. anlæg udgør en højere risiko for øgede vedligeholdelsesomkostninger. Der kan ud fra målingerne ses at kompressoren i byg. 7, har en periodisk fejl. To af kompressorerne står ude, hvilket øger slitagen ved temperatur og luftfugtigheds-udsving, samtidig med, at varmen fra kompressoren ikke kan udnyttes. Væskeudladning fra de forskellige enheder samles et sted og udledes i olieudskiller, som i dag er lovkrav. Ser man rent energimæssigt på anlæggene i byg. 6, 7 og 12, og ikke ønsker at investere i ny kompressor, er der også andre muligheder for at trimme og optimere anlæggene med gode tilbagebetalingstider. I stedet for at anlæggene kører i døgndrift kan de styres på flere måder, som er beskrevet under de enkelte anlæg. Det er dog TermoVel s opfattelse, at den bedste måde at styre anlægget på er, når brugeren selv skal starte anlægget, når der er brug for trykluft og når lyset slukkes afbrydes trykluftanlægget. Vedligeholdelse af kompressorerne, på nær byg. 7, er overskredet. Jf. FKO skrivelse er det FBE-LSE der er ansvarlig for anlæggene og skal bestille vedligeholdelse og tankeftersyn, se bilag. Anlægget i byg. 13 skal fremover kun forsyne 2 stk. symaskiner. Der vil være en kort tilbagebetalingstid i, at afmontere eksisterende kompressor således, at vedligeholdelses omkostningerne fjernes og der indkøbes en lydsvag minikompressor tilsluttet direkte til symaskinerne. Rørsystemernes dimensionering omkring køletørre, og fra kælder til loft i st. etage byg. 12, er ikke korrekt, og det giver en del trykfald. Det bevirker at trykket ikke kan sænkes optimalt (energibesparelser ca. 7% pr. bar der sænkes). Ved valg af fællesanlæg er dette løst, ellers bør der tages stilling til det, ud fra det forslag til energioptimering, der vælges. Boost af trykket er også en mulighed, der hvor et højere tryk skal bruges kortvarigt. Dette bevirker at 10 bars trykket kan sænkes. 6 7 Målepunkts-udtagene der er blevet monteret på eksisterende anlæg, bliver siddende til evt. senere måling. Vedligehold, rengøring af filtre og tømning af vandudskiller på rørsystemerne, bør gøres en gang om året. Det kan eksempelvis gøres sammen med lækage søgning, så tætheden kontrolleres efter endt montage. TermoVel er gerne behjælpelig med indfasning af besparelsesforslag og optimering Louisegården Haderslev kaserne bygningerne 6/7/12/

12 6/7/12 Fælles kompressoranlæg Årlige anlægsomkostninger 6/7/12 Nr. Forslag Omkostninger Rentabilitet Fordel Ulempe Bygning 6: Årlig anlægsomkostninger 8 bars anlæg: 1 Etablering af fælles trykluftforsyning i bygning 6, 7 og 12, ved montering af ny skruekompressor med integreret køletørre og urstyring. Kompressoren skal stå i bygning 12 og der skal etableres rørtracé mellem 6,7 og 12. kr (kompressor inkl. rørtracé) 6,7 år Den nye kompressor har indbygget ur, der kan laves ekstern styring og kald af højere tryk. Væsentligt færre vedligeholdelsesomkostninger. Bedre varmeudnyttelse. Væskeudladning samles ét sted og kan udledes i olieudskiller, som i dag er lovkrav. Bedre luftkvalitet og større kapacitet. Mulighed for alarm-melding ved fejldrift og ekstern styring. Mulighed for opkobling på SRO anlæg for styring og/ eller dataopsamling. Der er ikke en reservekompressor, når der skal holdes eftersyn eller ved havari. Kan man ikke undvære trykluft i disse perioder, kan der kobles en mobil kompressor til anlægget. Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v. 5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Bygning 7: Årlig anlægsomkostninger 10 bars anlæg: Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. Nuværende el forbrug uden for normal arbejdstid, kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v. 5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Bygning 12: Årlig anlægsomkostninger 8 bars anlæg: Nuværende el forbrug ved tom last, er 915 kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v. 5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Bygning 12: Anlægsomkostninger 10 bars anlæg: kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Montere styring så brugeren skal starte kompressor. Og den slukker når lyset i arbejdsområdet afbrydes. Mindre strømforbrug, mindre slitage og kompressoranlæg arbejder kun, når der skal bruges trykluft og oliepumper kan kun pumpe olie til trykket er væk fra anlægget. Optimal ved lækager i anlægget. Der går nogle minutter inden arbejdstrykket opnås. Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v. 5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Evt. flytning og bortskaffelse af eksisterende kompressorer er ikke indeholdt Vedligeholdelsesomkostninger ny kompressor: kr kr kr Eftersyn pr. år i gennemsnit kr Som forslag 2 PLUS en elektrisk magnetventil, som lukker for trykket i tanken. Mulighed for SRO styring. Det kræver en nærmere undersøgelse mht programmering og hvad der kan håndteres. Som forslag 2 PLUS tanktrykket bliver gemt, hvis der er lækager i anlægget. Arbejdstrykket opnås hurtigere efter kompressoren har været slukket. Som forslag 2 PLUS planlagte fridage kan lægges ind i SRO systemet. Brugeren kan ikke ændre start og stop-tider. Forklaring De eksisterende kompressoranlæg i bygningerne 6, 7 og 12 har driftsudgifter pr. år for kr ved 24 timer x 365 dage. P.t. er der trykluft forbrug til vandudledning og trykaflastning. Frakobler man de 5 stk. kompressor, heraf 4 ældre, og 5 stk. køletørre, ca. 8 år gamle (norm. levetid år), og udskifter med en fælles kompressor, der står i bygning 12, vil man opnå væsentlige besparelser. Forslag 1 omhandler altså en fælles overordnet løsning for bygning 6, 7 og 12. De øvrige forslag til energibesparing går specifikt på mulighederne for hver enkelt bygning. Fravælges forslag 1, vil de øvrige forslag således være forslag til energiforbedringer på de eksisterende anlæg

13 6/7/12 Rørtracé 6/7/12 Nr. Forslag Omkostninger Forbehold 1 Speciel slange, fitting m.v. Gravearbejde, flexrør og indføring i bygninger. Udarbejdelse af teknisk dossier, tilslutning i eksisterende trykluftanlæg. kr Ikke indeholdt i prisen: Det er en forudsætning, at der arbejdes med samme tryk i hele anlægget. Evt. flytning og bortskaffelse af eksisterende kompressorer og køletørrer. Der tages forbehold for enhver form for forurenet jord, og for eksisterende lednings- og forsyningsnet i jorden Forklaring Ønsker man en fælles kompressor-løsning for bygningerne 6, 7 og 12, skal der udbygges med rørforbindelse fra bygning 12, hvor kompressoren skal stå, til bygning 6 og 7. Det vil spare energi, vedligeholdelse og driftsoptimere trykluftanlæggene. Kompressorer og køletørrer i bygning 6 og 7 vil kunne sløjfes. Der skal graves trækrør ned mellem de 3 bygninger og etablereres en forgreningsbrønd. En special 38 mm. jordtrykluftslange trækkes i rør og tilsluttes med haner til de 3 anlæg. I bygning 6 og 7 oplægges en 15 m. slange til slyngkondensering og efterfølgende monteres en væskeudlader med mulighed for afledning til olieudskiller. Der udarbejdes teknisk dossier med overensstemmelseserklæring og CE mærkning

14 12 Fælles kompressoranlæg Årlige anlægsomkostninger 12 Nr. Forslag Omkostninger Rentabilitet Fordel Ulempe Bygning 12: Eksisterende 8 bars anlæg: 1 Montere fælles kompressoranlæg Se fælles kompressor Nuværende el forbrug ved tom last, er 915 kwh á 1,65 kr Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v. 5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt kr kr kr Ny skruekompressor med integreret køletørre til erstatning af eksisterende 3 stk. kompressorer. kr ,8 år Ny kompressor og køletørre. Ingen standby forbrug fra køletørre, kun 1 tank og kompressor til eftersyn og større pumpekapacitet. Der er indbygget ur i kompressor, der kan laves ekstern styring og kald af højere tryk. Der er ikke en reservekompressor, når der skal holdes eftersyn eller ved havari. Kan man ikke undvære trykluft i disse perioder, kan der kobles en mobilkompressor til anlægget. Bygning 12: Eksisterende 10 bars anlæg: Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v. 5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Evt. flytning og bortskaffelse af eksisterende kompressorer er ikke indeholdt Vedligeholdelsesomkostninger ny kompressor: kr kr kr Montere styring af kompressor og køletørre med starttryk og lysstyring, hvor man selv starter kompressoren, og hvor den slukker, når lyset i arbejdsområdet afbrydes. kr <4,8 år Mindre strømforbrug, mindre slitage og kompressoranlægget arbejder kun, når der skal bruges trykluft. Optimal ved lækager i anlægget. Der går nogle minutter inden arbejdstrykket opnås. Eftersyn pr. år i gennemsnit Forklaring kr Samme som forslag 3 PLUS elektrisk magnetventil som lukker for trykket i tanken. kr <7,2 år Som forslag 3 PLUS tanktrykket bliver gemt, hvis der er lækager i anlægget. Arbejdstryk opnås hurtigere efter kompressor har været slukket. De eksisterende 8 og 10 bars kompressoranlæg i bygning 12 har driftsudgifter pr. år for kr ved 24 timer x 365 dage. P.t. er der trykluft forbrug til vandudledning og trykaflastning. Erstatter man de tre anlæg med en fælles kompressor, vil man opnå væsentlige besparelser. 5 SRO styring, som dog vil kræve en nærmere undersøgelse mht. programmering, hvad dette kan håndtere. Som forslag 3 PLUS planlagte fridage kan lægges ind SRO anlægget. Bruger kan ikke ændre start og stop tider. Ønsker man senere at anvende det nye kompressoranlægs kapacitet, kan man på sigt udvide til bygning 6 og 7 ved en rørtracé-løsning og erstatte anlæggene dér. (Se forslag 1 for fælles kompressoranlæg for bygningerne 6, 7 og 12, side 22-23) 26 27

15 12 Optimering af 8 og 10 bars anlæg 12 Nr. Forslag Omkostninger Rentabilitet Fordel Ulempe 1 Montere fælles kompressoranlæg Se fælles kompressor 2 Montere urstyring på eksisterende kompressor og tørre, så de kun kører i arbejdstiden. kr ,5 år* Mindre strømforbrug og mindre slitage. Anlægget kører i dagtimerne selvom der ikke skal bruges trykluft. Årlige anlægsomkostninger Bygning 12: Eksisterende 8 bars anlæg: Montere styring af kompressor og køletørre med starttryk og lysstyring, hvor man selv starter kompressoren, og hvor den slukker når lyset i arbejdsområdet afbrydes. Samme som forslag 3 PLUS elektrisk magnetventil som lukker for trykket i tanken. SRO styring, som dog vil kræve en nærmere undersøgelse mht programmering, hvad dette kan håndtere. kr kr Undersøges nærmere 2,4 år* <4,8 år* Mindre strømforbrug, mindre slitage og kompressoranlægget arbejder kun, når der skal bruges trykluft. Optimal ved lækager i anlægget. Som forslag 3 PLUS tanktrykket bliver gemt, hvis der er lækager i anlægget. Arbejdstryk opnås hurtigere efter kompressor har været slukket. Som forslag 2 PLUS planlagte fridage kan lægges ind i SRO anlægget. Der går nogle minutter inden arbejdstrykket opnås. Bruger kan ikke ændre start og stop tider. Nuværende el forbrug ved tom last, er 915 kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v.5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Bygning 12: Eksisterende 10 bars anlæg: Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v.5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Forklaring kr kr kr kr kr kr Ønsker man ikke at udskifte, er der flere muligheder for at optimere de eksisterende anlæg. De eksisterende 8 og 10 bars kompressoranlæg i bygning 12 har et standby forbrug på kwh pr. år ved 24 timer x 365 dage. Her vil urstyring eller brugerstart/lysstyring være en fordel. *) Rentabilitet ved forslagsudførsel på begge anlæg samtidig

16 7 Energiforbedring 7 Nr. Forslag Omkostninger Rentabilitet Fordel Ulempe 1 Fælles kompressor Se fælles kompressor bars tryk sænkning til bruger acceptabelt niveau på kompressor, ifb. med andet arbejde på stedet. Eks. fra 11 til 8 bar. Urstyring af kompressor og køletørre, så disse kun kører i arbejdstiden. kr. 500 kr ,5 år 3,6 år Mindre strømforbrug og mindre slitage. Mindre strømforbrug, mindre slitage. Anlægget kører i dagtimerne selvom der ikke bruges trykluft. Årlige anlægsomkostninger Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. Nuværende el forbrug udenfor normal arbejdstid kwh á 1,65 kr. Årlig trykluftforbrug kwh kr kr Styring af kompressor og køletørre med starttryk og lysstyring, så bruger selv starter kompressor og den slukkes når lyset i arbejdsområdet afbrydes. kr <4,8 år Mindre strømforbrug, mindre slitage og kompressoranlægget arbejder kun når der bruges trykluft og oliepumper kan kun pumpe til trykket er væk fra anlægget. Optimal v/ lækager i anlægget. Der går nogle minutter inden arbejdstrykket opnås. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v.5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt Forklaring kr kr Styring af kompressor og køletørre, så disse kun kører i arbejdstiden PLUS elektrisk magnetventil, som lukker for trykket i tanken. Undersøges nærmere <7,3 år Som forslag 4 PLUS tanktrykket bliver gemt, hvis der er lækager i systemet. Arbejdstrykket opnås hurtigere efter kompressor har været slukket. Eksisterende kompressoranlæg har et standby forbrug på kwh pr. år ved 24 timer x 365 dage. Ud fra TermoVel s målinger og brugerens udsagn er der flere dage, hvor der ikke bliver brugt trykluft i bygningen. Så udover at automatisere arbejdsprocesserne med starttryk og lysstyring, aquadræn og magnetventil, kan man også sænke trykket fra f.eks. 11 til 8 bar, når arbejdet reelt ikke kræver højere tryk. 6 Udskiftning af kompressor til ny med 90 L tank. kr <4,0 år* Tankeftersyn bliver unødvendige. Ingen vedligeholdelsesudgifter det første år. 7 Montering af aquadræn på eksisterende køletørre i stedet for timerstyret vandudladning. kr ,8 år Der bliver kun lukket væske ud, ikke luft. 8 Udskiftning af køletørre med indbygget aquadræn. kr <5,5 år* Kan holde år. Mindre driftsomkostninger. *) I rentabilitetsberegning er der ikke medregnet bedre udnyttelsesgrad og reparationsudgifter

17 6 Energiforbedring 6 Nr. Forslag Omkostninger Rentabilitet Fordel Ulempe 1 Fælles kompressor Se fælles kompressor 2 Montere urstyring af kompressor og køletørre så disse kun kører i arbejdstiden. kr ,9 år Mindre strømforbrug og mindre slitage. Anlægget kører i dagtimerne selvom der ikke skal bruges trykluft. Årlige anlægsomkostninger Nuværende el forbrug ved tom last, er kwh á 1,65 kr. kr Montere styring af kompressor og køletørre med starttryk og lysstyring, hvor man selv starter kompressoren, og hvor den slukker når lyset i arbejdsområdet afbrydes. kr <4,8 år Mindre strømforbrug, mindre slitage og kompressoranlægget arbejder kun, når der skal bruges trykluft. Optimal ved lækager i anlægget. Der går nogle minutter inden arbejdstrykket opnås. Eftersyn pr. år (ikke medregnet nye remme, overtryksventil v.5 år) Driftsudgifter ved tom last, i alt kr kr Samme som forslag 3 PLUS elektrisk magnetventil som lukker for trykket i tanken. Styring af kompressoranlæg vha. SRO anlæg som er i bygningen. Undersøges mht. programmering og hvad det kan håndtere. kr Undersøges nærmere <7,2 år Som forslag 3 PLUS tanktrykket bliver gemt, hvis der er lækager i anlægget. Arbejdstryk opnås hurtigere efter kompressor har været slukket. Som forslag 2 PLUS planlagte fridage kan lægges ind i SRO anlægget. Brugeren kan ikke ændre start og stop tider. Forklaring Eksisterende kompressoranlæg har et standby forbrug på kwh pr. år ved 24 timer x 365 dage. Ud fra TermoVel s målinger og brugerens udsagn er der flere dage, hvor der ikke bliver brugt trykluft i bygningen. Derfor vil det bl.a. være en mere optimal løsning, hvis brugeren selv kan tænde for anlægget, når det skal bruges. Og hvor anlægget automatisk slukker, når arbejdslyset afbrydes. Dertil kan man optimere så anlæggene helt automatisk sparer energi f.eks. med aquadræn og elektriske magnetventiler. 6 Udskiftning af kompressor til ny med 90 L tank. kr <4,0 år* Tankeftersyn unødvendig. Ingen vedligeholdelsesudgifter det første år. 7 Montering af aquadræn på eksisterende køletørre i stedet for timerstyret vandudladning. kr ,8 år Der bliver kun lukket væske ud, ikke luft. 8 Udskiftning af køletørre med indbygget aquadræn. kr <5,5 år* Kan holde år. Mindre driftsomkostninger. *) I rentabilitetsberegning er der ikke medregnet bedre udnyttelsesgrad og reparationsudgifter

18 13 Energiforbedringsforslag Nr. Forslag Omkostninger Rentabilitet Fordel Ulempe Årlige anlægsomkostninger Nuværende el forbrug ved tom last er 218 kwh á 1,65 kr. kr Afbrydelse af eksisterende kompressor og indkøb af mini kompressor kr. 0,88 år* Støjsvag og stort set vedligeholdelsesfri. Eftersyn i 2012 inkl. tank eftersyn Eftersyn i gennemsnit inkl. tank eftersyn kr kr *) Evt. frakobling, flytning og bortskaffelse af eksisterende kompressor er ikke indeholdt. Forklaring Eksisterende kompressoranlæg har et standby forbrug på 218 kwh Ved frakobling af kompressoren vil dette forbrug fjernes og vedligeholdelses omkostningerne på anlægget vil blive 0 kr. Der er i oplægget til forbrug i denne bygning, lagt op til at der kun er 2 symaskiner der skal forsynes med trykluft, disse kan forsynes med en støjsvag minikompressor hvor der ikke er nævneværdig vedligehold på. Der er ikke beregnet strøm til trykluft for drift af symaskiner, da disse pt. ikke er i drift i bygningen. Kompressor Minikompressor 34 35

19 6/7/12 Booster til 10 bars anlæg 6/7/12 Nr. Forslag Omkostninger Fordel 1 Booster til 10 bars anlæg, der holder et generelt lavere tryk, indtil højere tryk er nødvendigt i arbejdet. kr pr. anlæg, ekskl. montering Mindsker el forbrug og risiko for lækager. FAKTA OM BAR For hver bar man hæver trykket i sit trykluftanlæg, koster det energi. Og for hver bar man kan sænke det, sparer man på energien og dermed omkostningerne. 1 bar = 7% 2 bar = 14% 3 bar = 21% Forklaring 1 stk. VBA10A-02GN BOOSTER 10 bars anlæggene bliver primært brugt til oppumpning af dæk og bremsesystemer på lastbiler. Ønsker man at bevare 10 bars anlæggene, kan man udover de nævnte optimeringsmuligheder for hvert enkelt bygningsanlæg, også anskaffe en booster til hvert anlæg. En booster hæver trykket fra trykluftanlægget og giver mulighed for at holde et generelt lavere tryk i forsyningsstedet og dermed mindske udgifter til evt. lækager og el udgifter. Booster man trykket fra forsyningsstrengen på eksempelvis 7 bar op til 12 bar, får brugeren bedre muligheder end de 10 bar, der er til rådighed i dag. Characteristics Pressure: 0,7 MPAOutlet pressure: 1.0 MPaFlow rate: 20 L/min (ANR) 36 37

20 Luftbehandlingsudstyr Beskrivelse af rørinstallationer Luftbehandlingsudstyr bør både vælges udfra den luftkvalitet, som slutbrugeren har behov for, og hvilke klimatiske indvirkninger, der er på installationen. God luftkvalitet er vigtig for, at der ikke opstår rust, tilkalkning og væske-lommer i rørsystemet, for det nedbryder systemet og øger drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Beskrivelse af systemerne på Louisegården Bygning 6 og 7 har efter kompressortanken et forfilter og køletørre som behandler luften inden det sendes ud i trykluftinstallationen. Det samme har Bygning 12 efter alle 3 kompressortanke. Installationerne har i ca fået installeret køletørre, hvilket har betydet, at der ikke sendes så meget fugt og urenheder ud i systemerne. Køletørrerne er med R134a kølemiddel, som stadig må bruges. Vandudladning foregår med en timerstyret magnetventil, som blæser i ca. 3 sek. hvert andet minut, så her går der en del energi tabt. Afblæsning af vandudladning kan ændres ved at påbygge et aquadræn, så der ikke tabes trykluft. Aquadrænet skal dog sidde lavere end køletørren. Det bør vurderes om det er rentabelt at montere aquadræn på eksisterende køletørre, da den forventede levetid er år. Køletørrerne er i drift året rundt og har ca. 28 starter i døgnet ved tom last. Der er ingen oplysninger om, hvornår der sidst er afholdt eftersyn på køletørrerne, så det anbefales at et eftersyn afholdes i forbindelse med eftersynet af kompressorerne. Bygning 13 har ingen luftbehandlingsudstyr fra kompressor til rørinstallation, hvilket bevirker, at der er meget rust, kalk og urenheder i systemet i denne bygning. Rørinstallationen i et trykluftanlæg er en væsentlig del, da det er forsyningsvejen fra kompressoren til slutbrugeren, samtidig kan rørsystemet virke som buffertank. Dimensionering og valg af rør og fittings er meget vigtig, ellers opstår der nemt flaskehalse og lufthastighedsreduktion, hvilket kan medføre trykfald, forstyrrelser/fejl ved slutbrugeren, kondensering i rørsystemet og det reducerer muligheden for at sænke trykket i systemet. Tætning af sammenskruede enheder skal gøres med trykluft godkendte materialer. Pakgarn og paksalve er ikke hensigtsmæssigt, da salven over tid kan tørre ud og der kan opstå lækage. God luftkvalitet er også vigtig, så der ikke opstår rust, tilkalkning og væskelommer i rørsystemet, da det nedbryder systemet og øger drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Vedligeholdelse, rengøring af filtre og tømning af vandudskiller på rørsystemerne bør gøres en gang om året. Det kan eksempelvis gøres sammen med lækage søgning, så tætheden kontrolleres efter endt montage. Omforandring og udbygninger af installationen skal CE mærkes. Herunder kan man se eksempler på, hvor installationen ikke er hensigtsmæssig udført. Det er specielt galt ved køletørre og fra kælder til loft i stueetage Beskrivelse af rørinstallationer bygning 12. forsat: Køletørre Lille rørdimension dim. meget meget fittings. fittings Forkert Forkert rør rørdimension dim. Forkert Forkert rør dim. rørdimension Rørindsnævning Rør indsnævring. Forkert rør rørdimension dim. Forkert rørdimension rør dim. Kalk og og rust rust i i rør rør bygning byg Kalk og rust i rør bygning byg

21 BILAG/ 6 7 bar kompressor data Stenhøj stempelkompressor, årgang Motor 7,5 kw Tank 500 l Eftersyn sidst afholdt 9. md Næste eftersyn 9. md Næste tankeftersyn 9. md Pressostat er justeret til 4,5-6,75 bar. Placering ude, ingen varmegenindvinding, automatisk timer på vandudskiller. Kompressoren kører standby drift 24 timer x 365 dage. Manometret på kompressoren viser ikke korrekt. BILAG/ 7 10 bar kompressor data Stenhøj stempelkompressor, årgang Motor 4,0 kw Tank 300 l Eftersyn sidst afholdt 8. md Næste eftersyn 8. md Næste tankeftersyn 7. md Pressostat er justeret til 8,5-11,5 bar. Placering ude i træ bygning, ingen varmegenindvinding, manuel vandudskiller. Kompressoren kører standby drift 24 timer x 365 dage. Trykluftanlægget bliver ikke brugt hver dag

22 BILAG/ 12 8 bar kompressor data Stenhøj stempelkompressor, årgang Motor 7,5 kw Tank 500 l Eftersyn sidst afholdt 7. md Næste eftersyn 7. md Næste tankeftersyn 7. md Pressostat er justeret til 6,5-8,75 bar. Placering i kompressorrum i kælder, varmegenindvinding på luften fra rummet, manuel vandudskiller. Kompressoren kører standby drift 24 timer x 365 dage. Kileremme glider ved opstart, bør efterses og justeres. BILAG/ bar kompressor master data Stenhøj stempelkompressor, årgang Motor 5,5 kw Tank 300 l Eftersyn sidst afholdt 7. md Næste eftersyn 7. md Næste tankeftersyn 7. md Pressostat er justeret til 7,1-9,3 bar. Placering i kompressorrum i kælder, varmegenindvinding på luften fra rummet, manuel vandudskiller. Kompressoren kører standby drift 24 timer x 365 dage. Kompressoren kører som master i et system med 2 kompressorer

23 BILAG/ bar kompressor hjælper data Kvamax stempelkompressor, årgang Motor 5,5 kw Tank 300 l Eftersyn sidst afholdt 7. md Næste eftersyn 7. md Næste tankeftersyn 7. md Pressostat er justeret til 6,75-9,6 bar. pga. opkobling med master, skal pressorstat indstillingen ligge udenfor masters indstilling. Dette vil sige, at når denne kompressor hjælper til, når trykket lidt højere op, før denne aflaster (spildenergi). Placering i kompressorrum i kælder, varmegenindvinding på luften fra rummet, manuel vandudskiller. Kompressoren kører slave drift 24 timer x 365 dage. Kompressoren kører som hjælpekompressor, køletørren kører aktiv hele tiden. BILAG/ bar kompressor data Stenhøj stempelkompressor, årgang Motor 4,0 kw Tank 300 l Eftersyn sidst afholdt 7. md Næste eftersyn 7. md Næste tankeftersyn 7. md Pressostat er justeret til 9,0-11,25 bar. Placering inde, ingen varmegenindvinding, manuel vandudskiller. Kompressoren kører standby drift 24 timer x 365 dage. Under trykluftmålingen var der ingen forbrug, det er planen at anlægget fremover skal forsyne 2 stk. symaskiner og ikke andet

24 Bilag: FKO skrivelse vedr. trykbeholdere: Fra: Gemt af Windows Internet Explorer 7 Sendt: 8. december :20 Emne: FKO Skrivelse Sendt: 23. september :24 Til: Hærens Operative Kommando Søværnets Operative Kommando Flyvertaktisk Kommando Grønlands Kommando Færøernes Kommando Forsvarets Materieltjeneste Værksted Danmark Øst Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste Hovedværksted Aalborg Til: Emne: Kategorier: FMT-C-LDBB09 Kurek, Leif skr trykbeholdere INGEN MÆRKNING Emne: Eftersyn af trykbeholdere, fyldestationer til åndemiddelluft og trykluft til åndedrætsværn i Ref: a. SVN MAT BST 36001/001 b. MATINS c. Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1141 og 1142 af 14. nov d. Arbejdstilsynets vejledning D.5.1 okt I forbindelse med omstrukturering i Forsvaret har Køl- og Pneumatikværkstedet (KOP) ved Værkstedsområde Frederikshavn (VKO FRH) pr. 1. januar 2007 overtaget alle eftersynsopgaver på trykbeholdere i kontrolklasse 2, fyldestationer til åndemiddelluft og trykluft til åndedrætsværn ved hærens, søværnets og flyvevåbnets forvaltende myndigheder (FVM). 2. Eftersyn foretages i overensstemmelse med ref. a til d. Opmærksomheden henledes på, at brugeren er ansvarlig for overholdelse af eftersynsterminerne. 3. Bruger bedes udfærdige vedligeholdsmeddelelse (VH-M type Z4) på materiel med forfalden eftersynstermin ved hjælp af SAP/DeMars indeholdende: a. Identifikation af berørt materiel. Dvs. tilgængelige oplysninger vedr. fabrikat, type, equipmentnummer, materialenummer, serienummer, MAK-løbenummer etc. b. Lokation c. Omkostningssted eller internt ordrenummer d. Eftersynstermin e. Telefonnummer på kontaktperson Meddelelse sendes til fabrik 4110 planlægningsgruppe RGV. 4. Eventuelle spørgsmål vedr. planlægning af eftersyn rettes til OVKM Søren Hjortnæs, Regionsledelse Vest tlf Spørgsmål vedr. den praktiske udførsel af eftersynene rettes til OVKM Jan H. Petersen. Køl- og Pneumatikværkstedet tlf eller Spørgsmål vedr. indsamling af data til meddelelser samt øvrige spørgsmål rettes til OVKM Karsten L. Sørensen Regionsledelse Vest tlf Adressaterne anmodes om at underrette egne underliggende myndigheder. Eb. Henrik Sabro Larsen Civilingeniør Chef for Planlægningsektionen Regionsledelse Vest 46