Saxo og venderne. - af Niels Henrik Hansen INDLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Saxo og venderne. - af Niels Henrik Hansen INDLEDNING"

Transkript

1 Saxo og venderne - af Niels Henrik Hansen K INDLEDNING orstoge er nærmest et modeemne hos forskerne i europæisk middelalder. Denne nye»gyldne epoke«for korstogsstudier har været undervejs siden ca. 1970, hvor den moralske fordømmelse af krig og vold, som verdenskrigene afstedkom, er klinget af, hvorfor det igen er muligt at forholde sig til korstogene og de uhyrligheder, som fandt sted under korstogene. Oven i købet peges der nu på korsfarernes personlige og religiøse motiver for at deltage som den væsentligste forklaring på, hvorfor korstogene overhovedet fandt sted, hvor korstogene, før 1970, overvejende blev forklaret ved hjælp af motiver om økonomisk vinding og ved sociale faktorer. 1 På den måde har tendensen været, at aktørernes intentioner har været fremhævet på bekostning af en overvejende strukturel forklaring. Forskningen i korstoge, siden 1970, har også ændret karakter på den måde, at der er kommet flere korstoge til. Før 1970 mentes der med korstoge fortrinsvis korstogene til Jerusalem, men efter 1970 behandles også togter som korstog,»hvis de gav aflad lige som dem der drager til Jerusalem«, og ud fra den definition er togter i Spanien, Nordafrika, Baltikum 2 og i Provence mod albigensiske kættere også korstoge. 3 Derfor behandles det danske riges krige og togter ved Østersøen, 1 NINA KOEFOED (red.): Krig, korstog og kolonisering. Århus Den jyske Historiker nr. 89, s Da Bernhard af Clairvaux i 1146 var på korstogsprædiken-turne, i forbindelse med det 2. korstog, i først Frankrig og siden Tyskland, viste han sig modtagelig for en række saksiske fyrsters forslag om at tage på togter mod de nærvedboende hedninge østpå i stedet for at tage til Mellemøsten. Kort tid efter anerkender paven togterne mod de ikke-kristne mod øst som korstoge, og der udstedes buller, hvor paven bekendtgør, at disse togter giver aflad på lige fod med korsfarertogterne til Jerusalem. (JOHN H. LIND, CARSTEN SELCH JENSEN, KURT VILLADS JENSEN, & ANE L. BYSTED: Danske korstog. Krig og mission i Østersøen. Høst og Søns Forlag, København 2004, s ) 3 Krig, korstog og kolonisering, s

2 Niels Henrik Hansen fra 1147, også som korstoge. 4 Pavens opfordring til venderkorstoget blev også fulgt i det danske rige. Saxo nævner også pavens opfordring til at bekrige hedenskabet: På samme tid var det gået op for paven hvordan hedenskabets stormflod var på nippet til at lægge kirken i grus, og derfor sendte han breve ud til hele Europa med befaling til den kristne tros dyrkere om at gå til kamp mod alle dens fjender. Hver enkelt af den katolske kirkes provinser fik ordre om at angribe de hedninge der boede nærmest. Og danskerne ville ikke forsømme deres pligt over for den fælles kirke af hensyn til deres private felttog, så de smykkede sig med det hellige korsfarertegn og efterkom befalingen. 5 Det er det eneste sted, hvor Saxo eksplicit henviser til, at et vendertogt finder sted på pavens foranledning, og at krigerne var korstegnede under striden. 6 Da der er enighed om, at i hvert fald togterne mod venderne fra 1147 bør opfattes som korstoge, er det en undersøgelse værd at se nærmere på beretningerne om de hedenske vendere i Saxos Danmarkshistorie, 7 der er skrevet omkring år 1200, for der igennem at belyse og diskutere, hvorvidt Saxos skildringer af venderne er udtryk for den holdning, vi kan forvente korsfarerne havde til deres»ofre«. 4 Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s Saxos Danmarkshistorie. Bind 1-2. Oversat af Peter Zeeberg. Gad, København , 3, 5. 6 At Saxo ikke nævner ordet korstog er ikke overraskende, da der ikke fandtes et særligt ord for korstog før sent i middelalderen (Krig, korstog og kolonisering, s. 31). Saxo skriver dog, at Knud (den Hellige) allerede i 1080 erne udslettede kurernes, sembernes og esternes land mere for at udbrede kristendommen end for at tilfredsstille egen grådighed, men det var på eget initiativ (Saxos Danmarkshistorie, 11,11, 1). 7 Herefter vil jeg anvende forkortelsen SD, for Saxos Danmarkshistorie. 58

3 K Saxo og venderne PROBLEMFELT urt Villads Jensen har skrevet to artikler, hvori han forholder sig direkte til Saxos skildring af venderne. Artiklerne hedder 'Saxos grænser. Dehumanisering af venderne' 8 og 'The Blue Baltic Border of Denmark in the High Middle Ages: Danes, Wend and Saxo Grammaticus'. 9 Jensen analyserer i begge artikler Saxos skildringer af venderne ved hjælp af begrebet»grænsesamfund«10 og fortolker dermed Saxo som en ikke atypisk ideolog fra et af 1100-tallets europæiske grænsesamfund, der er kendetegnet ved en krigerkultur og en forestilling om»de andre«, som Saxo prøver at skabe. En væsentlig pointe for Jensen er, at den fredelige sameksistens i virkeligheden har været langt mere omfattende, end Saxo lader os forstå. 11 Jensen skriver ligefrem, at Saxo bevidst undlader at omtale den fredelige sameksistens, da dette ikke passer i hans politiske program, som er at omdanne en blød grænse til en hård Artiklen indgår i udgivelsen CARSTEN SELCH JENSEN, KURT VILLADS JENSEN & JOHN LIND (red.): Venderne og Danmark: et tværfagligt seminar. Mindre Skrifter udgivet af center for Middelalderstudier Syddansk Universitet, Odense Universitet, nr. 20, Artiklen er et kapitel i bogen DAVID ABULAFIA & NORA BEREND (red.): Medieval Frontiers: Concepts and Practices. Ashgate, 2002, s KURT VILLADS JENSEN skriver i artiklen 'Saxos grænser. Dehumanisering af venderne', at han henter begrebet fra den forskning, som udspringer i kølvandet på JACKSON TURNERS værk Frontier Society fra 1893 (Venderne og Danmark, s. 7). Dette frontier-begreb og forskningen i middelalderen med begrebet anvendt som fortolkningsnøgle er behandlet i bogen At the gate of Christendom: Jews, Muslims and 'pagans' in medieval Hungary, c.1000-c.1300 af NORA BEREND på s Her påpeges, kort opsummeret, at middelalderens territoriale grænser var bløde og zonale, i modsætning til modernitetens skarpe grænser. Et politisk centrums magt havde en vis udstrækning og imellem grænsen til et andet politisk centrum, var der en sammenvoksningsgrænse, hvor de politiske centres magtindflydelse overlappede hinanden. I disse grænsesamfund opstod en særegen kultur, der oftest var kendetegnet ved autonomi i forhold til de politiske centre, en krigerkultur, eventuel i forbindelse med korstoge, da truslen fra»de andre«i militær henseende altid var aktuel, da disse andre var ganske tæt på. I perioder var disse grænseområder præget af fredelig sameksistens med handel og interaktion. De lineære grænser finder vi for første gang for små områder i Centraleuropa i 1100-tallet. 11 Venderne og Danmark, s Samme s. 11. Her mener jeg, at Kurt Villads Jensen kommer til at overdrive lidt. Faktisk omtaler Saxo falstringerne, i bog 14, kap. 22 og 23, på s i bind 2, på en sådan måde at Falster også her i Saxos univers mere eller mindre udgør en sammenvoksningsgrænse imellem det danske rige og vendernes, og Saxo udviser stor forståelse over for falstringernes delte loyalitet: Kong Valdemar beskylder falstringerne for»det værste af alt, nemlig landsforræderi, og påstod at de holdt venderne underrettet om alle de planer der blev lagt imod dem. Han gjorde det til en forbrydelse at de til tider holdt sig på venskabelig fod med fjenden for at redde livet, og kaldte det for forræderi at de adlød deres 59

4 Niels Henrik Hansen Kort gengivet argumenteres der i artiklerne for, at Saxos anliggende er at fremstille en fast grænse mellem venderne og danskerne, som i virkeligheden var en blød sammenvoksningsgrænse med fredelig sameksistens og med vendiske befolkningsgrupper ved det danske riges kyster. Da Saxo skriver for at fremhæve Kong Valdemars kongelinje som den eneste legitime og Hvide-slægtens støtte til denne, må han skabe en adskillelsesgrænse, hvortil dette legitime kongeriges grænse går, og derfor bliver venderne udmalet som en permanent trussel, og de tillægges alle de værste egenskaber. Der konkluderes, at Saxos dæmonisering af venderne var et led i skabelsen af en adskillelsesgrænse, som var et led i etableringen af en ideologi for en legitim konge over et afgrænset område med en afgrænset stab af undersåtter, og derfor var det nødvendigt at skabe et billede af dem, der absolut ikke hører med både geografisk og kulturelt. Derfor skaber Saxo et modsætningsforhold imellem»os og dem«. Dertil hører, at»vi er kristne«, og»de er ikke kristne«, og på den måde var krigene mod venderne også religiøst begrundede og udkæmpedes som korstoge og blev som sådan støttet af kirken. De politiske og religiøse motiver for skabelsen af den ideologiske grænse er på den måde sammenviklede hos Saxo. Jensen fortolker således også Saxos venderskildringer i et korstogsperspektiv, men konkluderer, at dæmoniseringen af venderne som hedenske sørøvere går så vidt, at Saxos hadefulde indstilling til venderne er så gennemtrængende, at venderne skal slås ihjel»fordi de var sørøvere ordrer, selv om de ikke gjorde det af hengivenhed, men af frygt. De havde nemlig for vane at tage fanger i forvaring for venderne, og af og til men det var af angst og ikke sympati der fik dem til det at sende fjenden besked på forhånd når deres eget land ville angribe dem, alt sammen for i det mindste at redde livet med lidt hjælpsomhed når de nu ikke kunne forsvare det med magt«(14, 22, 2). Kongens plan om at straffe falstringerne blev, ifølge Saxo, lykkeligvis forpurret, men her ser vi da Saxo være overordentlig forstående overfor falstringerne, der har det dilemma, at de befinder sig i et grænseområde i mellem det danske rige og det vendiske. Faktisk skriver han direkte, at de samarbejder med venderne og advarer dem mod danskernes togter mod dem, så det er da forkert, når Kurt Villads Jensen skriver, at Saxo ingen steder nævner fredeligt samliv og vendiske grupper bosat i Danmark. Saxo skriver endda, på siden efter det ovennævnte citat, at kong Valdemar, der indkalder til togt mod venderne, håndterede situationen ved at give falstringerne og lollikkerne besked sidst,»...for de skulle ikke vide besked så længe i forvejen at de kunne give venderne et praj om hvad ordren lød på«, og så kan en konge vist heller ikke strække sig meget længere i forsøget på at tilvænne undersåtterne i et udkantsområde til at være loyal mod netop ham. Og Saxo, og ifølge ham også Valdemar, er helt klar over, at den sydlige del af riget udgør, eller har udgjort, et grænseområde, der nødvendiggør særlige hensyn. 60

5 Saxo og venderne og angreb først og i det hele taget knap var menneskelige, uafhængig af, om de havde omvendt sig til kristendommen eller ej«, 13 og kan ligeledes citeres for, at,»...saxo s picture of the imminent danger from the Wends ( ) might well be an imaginative construction ( ), but this idea of a menacing Wendish danger clearly justify to Saxo the use of violence and cruelty.«14 På næste side skriver Jensen:»The confrontations between Danes and Wends were even more important than the dividing line between Christians and non-christians«. Jensen har naturligvis ret i, at Saxo er hård ved venderne i sin måde at omtale dem på, og har da også forsynet denne konklusion med mange henvisninger til passager hos Saxo, hvor venderne mildest talt skildres umenneskeligt, men Saxo kan ikke citeres direkte for holdningen, og næsten samtlige Jensens henvisninger til venderbeskrivelser er fra den sidste halvdel af SD, hvor venderne, ifølge Saxo, ganske rigtigt bliver udsat for lidt af hvert. Jeg mener, Jensen kommer til at overdrive, da jeg dog vil mene, at der i SD er eksempler på kristne vendere, der ifølge Saxos begreber skildres som helt igennem»ordentlige mennesker«her tænker jeg især på Prislav, der beskrives som from, munter og modig. 15 Jensen skriver, at Saxo trækker den skarpe modsætning mellem danskere og vendere tilbage i forhistorisk tid. 16 Her synes jeg umiddelbart også, at Jensen tenderer imod en overfortolkning, da jeg mener, at Saxos skildring af venderne i den tidlige periode slet ikke er så kompromisløs, som den ganske rigtig ellers er i hovedparten af SD, og jeg vil også mene, at de allersidste sider i SD, hvor venderne antages at være kristne, og hvor kong Knud underlægger sig et større vendisk landområde, og hvor den vendiske hertug Bugislav bliver Knuds vasal, dér mener jeg da også, at Saxos dæmonisering af venderne ophører. Jensen konkluderer, at Saxos overordnede projekt er at skabe et»os og dem«, og at det bliver så vigtigt for Saxo, at selv en kristen vender stadig er et umenneske. Hvis det er rigtigt, så bliver det vanskeligere at læse SD som en beretning om 13 Venderne og Danmark, s Medieval Frontiers, s SD 14, 25, Venderne og Danmark, s

6 Niels Henrik Hansen danske korstoge, da formålet med det 2. korstog, hvortil venderkorstoget hører, i det mindste officielt er omvendelse af hedninge. 17 Hvis derimod Saxo portrætterer de kristne vendere som ligeværdige med en (kristen) dansker, så er det i højere grad muligt at fortolke venderbeskrivelserne i SD som udtryk for en typisk korsfarerholdning til de ikke-kristne»ofre«omkring år 1200 og dermed som en beretning om det danske riges engagement i det fælleseuropæiske korstogsprojekt. Hermed er jeg nu kommet så langt, at jeg kan sammenfatte disse indledende overvejelser i en to hovedspørgsmål. F 1. HVORDAN BESKRIVES VENDERNE I SAXOS DANMARKSHISTORIE? Venderne i begyndelsen af Saxos Danmarkshistorie, indtil engang i 900-tallet ørste gang venderne nævnes er i 2. bog, kap. 5, vers 2, hvor en dansk konge, kong Helge,»..angreb vendernes konge Skalk med sine flådestyrker og besejrede ham «. Da bog 1-4 omhandler tiden før Kristi fødsel, vil det sige, at Kong Helge, her i Saxos univers, placeres i en mytisk tid et sted imellem Adam og Eva og år 0, det vil sige i en meget, meget fjern fortid, som er opdigtet. 18 Senere, da Rørik bliver konge, men stadig før år 0, skriver Saxo, at kurerne, svenskerne, prøver at slippe for at betale en årlig afgift til den danske konge og i stedet går til angreb på landet, og Saxo skriver herefter:»det gav også venderne mod til at falde fra, ligesom det forvandlede andre undergivne folk til fjender...«. 19 Herefter er danskerne og venderne i krig, og her sker det, for første gang, i Saxos Danmarkshistorie, at en enkelt vender beskrives: 17 Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s Venderne indvandrer til området ved Østersøen i tallet, så disse tidlige venderbeskrivelser er rene sagn (KASPER MOGENSEN: Venderne i historien: tre middelalderlige historikeres syn på Venderne. Bind 1, 1997, s. 9). 19 SD 3, 5, 1. 62

7 Saxo og venderne Blandt venderne var der en mand der var imponerende af bygning og troldmand af profession. Da han fik øje på de danske tropper, råbte han:»mange kan købes fri af livsfare hvis få betaler med livet, derfor bør vi lade den enkeltes risiko forhindre alles katastrofe. Jeg er rede til at kæmpe på de vilkår hvis nogen af jer har mod til at afgøre sagen med mig. Men det skal ske under mine betingelser, som jeg har formuleret sådan: Vinder jeg, tilstår I os frihed for skat. Taber jeg, skal skatterne betales som altid. I dag vil jeg enten som sejrherre befri mit fædreland fra trældommens åg eller som besejret lægge åget på dets skuldre. I begge tilfælde tilbyder jeg mig selv som pant og sikkerhed. 20 Danskerne går ind på forslaget og taber tvekampen, men barbaren bliver herefter så overmodig, at han stiller op til endnu en tvekamp, som han taber. I den anden tvekamp kæmper Ubbe, som også forstod sig på trolddom, for danskerne, og begge duellanter dør i kampen. Saxo skriver herefter om venderne:»det udfald gjorde oprørerne blidere stemt overfor Rørik og skaffede ham skatterne igen«. 21 Den her nævnte omtale af venderne er ikke speciel negativ. De kaldes ganske vist»barbarer«, men deres tvekæmper er»imponerende af bygning«og kædes sammen med professionen»trolddom«, som Saxo ikke vurderer som en respektabel beskæftigelse. Han er dog modig og veltalende. Forslaget, han fremsætter, er fornuftigt, og selv om venderne egentlig vinder retten til ikke at betale skat, så ender de med at betale skatten, da deres tvekæmper ikke overlever den anden tvekamp. Saxo skildrer her venderne som et folk, der i den sidste ende er modtagelige for fornuft. Desuden er Ubbe, der kæmper for den danske konge, også bekendt med trolddom, så affæren er også tvivlsom for danskernes vedkommende. At Saxo, som her, fremstiller en vendisk kæmpe-kriger sker også flere gange i løbet af SD SD 3, 5, SD 3, 5, Så sent som i bog 14, hvor handlingen foregår efter kirkefesten i Ringsted, det vil sige senere end sommeren 1170, fanges den vendiske kæmpe Mirok:»Da han var fanget, og havde fortjent at blive henrettet, viste hans besejrere ham så meget respekt at han i stedet fik lov at købe sig fri, for de ville hellere hylde hans heltemod end straffe hans ugerninger. Han fortjente døden for sine synder, men de skænkede ham livet for hans tapperhed«(sd 14, 49, 6). 63

8 Niels Henrik Hansen Lidt senere er der underretninger om overfald af vendere i det danske rige. Det er i tiden, hvor Frode Fredegod er konge, og her viser venderne sig, for første gang, fjendtlige på danskernes hjemmebane, og her begynder Saxos skildringer af uhyrligheder begået imod dem:»enden blev at de fleste af venderne faldt mens fyrre blev taget til fange og senere, lænkede og udsultede, opgav ånden under alskens pinsler«. 23 Sådan er det igennem hele SD, når venderne er fjendtlige, så skal de sættes på plads med alle tænkelige midler, hvilket Saxo beskriver nærmest uden medfølelse. Herefter drager Frode og hans mænd på togt til vendernes land, hvor de dræber deres konge og alle vendere, der indrømmer, at de»havde for vane at røve og plyndre«eller de»kyndige i trolddom«, som Frode lover en belønning, får de øvrige vendere ordre på selv at dræbe, og sådan blev stort set hele det vendiske folk udryddet. Saxos kommentar til dette folkedrab er:»jeg vil nok sige at de havde fortjent den død de fik, når de kunne have reddet livet ved at tie, men selv kaldte faren ved at tale«. 24 Saxo tilslutter sig hermed, måske lidt forbeholdent, dette massemord. Drabene legitimerer Saxo ved at henvise til den dumhed, som de pågældende vendere udviser ved at tro, at kong Frode vil belønne røvere og trolddomskyndige. Dog finder Saxo det umagen værd at knytte en undskyldende kommentar til Frodes handling, hvilket dog viser, at Saxo i det mindste mener, at et folkemord, selv på vendere, trænger til en begrundelse ud over, at det er vendere der dræbes. Herefter er venderne åbenbart igen et lydigt og undertvunget folk, da de kort tid efter kæmper for den danske konge. Da hunnerkongen og Olimar, kongen af østen, rustede sig til krig mod danskerne, kalder Frode sine egne folk, men også nordmændene og venderne under våben, 25 og venderne betaler atter skat til danskerne. 26 Kong Frode har en imponerende kongekarriere, og kort før Frode dør, skriver Saxo: 23 SD 5, 4, SD 5, 4, SD 5, 7, SD 5, 9, 1. 64

9 Saxo og venderne Den mand der havde dræbt og slagtet i nær og fjern og vundet fremragende sejre overalt, havde nu bestemt sig for at skænke alle ro og sikkerhed, lade fredens glæder følge krigens gru, og tryghed begynde hvor blodbadet hørte op. Og når han nu med sine love satte hegn om alles ejendom, var det først og fremmest for at det der havde undgået fjenden i det fremmede, ikke blot skulle finde røveren derhjemme. Det var på den tid at verdens frelser steg ned til jorden og for menneskenes skyld tog et menneskes skikkelse på sig mens krigens flammer var slukket, og alle lande kunne glæde sig over uforstyrret fred og ro. Man har ment at denne udstrakte fred, der var den samme overalt og ikke blev brudt noget sted på jorden, ikke tjente nogen jordisk hersker, men snarere Guds fødsel, og at det var himlens vilje at en uvant lykkelig tid skulle bevidne at tidernes skaber var blandt os. 27 Her ser vi, at Saxo i den sidste ende begrunder de lykkelige tilstande i det danske rige og hermed også for venderne, der er Frodes Fredegods undertvungne og lydige nabofolk, med himlens vilje, da»denne udstrakte fred, der var den samme overalt og ikke blev brudt noget sted på jorden, ikke tjente nogen jordisk hersker, men snarere Guds fødsel«. Da den udstrakte fred i øvrigt var»den samme overalt«, så vil»tidernes skaber«ifølge Saxo, åbenbart en»lykkelig tid«for alle folkeslag, som i praksis håndhæves bedst af en dansk konge som Frode, der som sådan nærmest er at betragte som et Guds redskab. I en passage, som denne, hvor Saxo svinger sig højt op, spores der ingen fordømmelse af venderne. Som undertvungne og lydige overfor kong Frode, så har venderne en plads i den meningsfyldte orden, som»tidernes skaber«åbenbart vil det, ifølge Saxo. Næste gang, vi støder på venderne, er i bog 6, kap. 5, vers 14, hvor der står, at venderfyrsten Vin sammen med Starkad blev udpeget til at nedkæmpe et oprør ude østpå, og de vandt overalt. Så samarbejdet mellem venderne og danskerne, der indledes under Frode Fredegods regeringstid, er, ifølge Saxo, stadig velfungerende i barnebarnets, der også hedder Frode, regeringstid. På den måde er der ingen problemer med venderne før i bog 7, kap. 10, vers 9, hvor det igen åbenbart er nødvendigt at give venderne en lærestreg. Der står blot, at 27 SD 5, 15,

10 Niels Henrik Hansen venderne angribes, og de vendiske fyrster Duk og Dal skånes for deres tapperheds skyld, hvorpå de optages i hirden. Her optræder for første gang vendiske fyrster, som er på danskernes side. En vendertype, der også optræder flere gange i SD. Næste gang venderne optræder er i bog 8, kap. 2 og 3, hvor Saxo opremser, hvem der deltager i krigen mod svenskerne i det såkaldte Bråvallaslag. Om slaget har fundet sted i virkeligheden, og hvornår det eventuelt har fundet sted, er et omdiskuteret spørgsmål. Under min læsning af Saxo, hvor jeg har prøvet at anslå, hvor mange år der er gået siden år 0 og Frode Fredegods tid til Bråvallaslaget i bog 8, har jeg været på noget af en opgave. Starkad indgår i både bog 6, 7, 8 og forvirrer på den måde. Inge Skovgaard-Petersen skriver, at han må have levet, hvad der svarer til omkring 300 år, 28 og argumenterer for, at Saxo ikke skrev om Bråvallaslaget som en historisk sandhed. 29 I stedet for at fastsætte hvornår dette slag kan have fundet sted, nøjes jeg med at konkludere, at samarbejdet med venderne, ifølge Saxo, har fundet sted i, hvad der svarer til mange hundrede år ind i vor tidsregning. At adskillige vendere nævnes her som krigere for den danske konge, er noget af en anerkendelse af disse venderes indsats, af Saxo. I 8. bog, kap. 7, vers 7 går det igen galt. Først dræber venderne de danske skatteopkrævere og kort efter optræder venderne for første gang som en større trussel for danskerne på deres hjemmebane. Uheldet vil, at danskerne også er i krig mod svenskerne og derfor må kæmpe på to fronter og herefter kun har kontrollen over Sjælland og endda må betale skat til andre, som de ellers har opkrævet skat fra. Saxo bebrejder kong Sigvard denne elendighed. 30 At befri Danmark for disse skatter og genrejse rigets storhed lykkedes først under den efterfølgende konge, Jarmerik, der først er fængslet hos vendernes konge Ismar. Jarmerik opnår en betroet stilling hos venderkongen, men flygter herfra under en dramatisk flugt, hvor han blandt andet dræber den vendiske dronning INGE SKOVGAARD-PETERSEN: Da Tidernes Herre var nær: studier i Saxos historiesyn. Den Danske historiske Forening, Københavns Universitet, 1987, s Samme s SD 8, 9, SD 8. 10,

11 Saxo og venderne Konklusionen på analysen af Saxos beskrivelser af venderne i de første 9 bøger er, at vendernes plads i Saxos univers er at være undertvunget og lydige overfor den danske konge, som de skal betale skat til og gå i krig for. Når venderne har den funktion, er der ingen bebrejdelser imod dem, de kan endda blive nævnt som skikkelser, der har ydet en ærefuld indsats for det danske rige. Venderne har det dog med at værge sig imod at være undertvungne og skatskyldige, og når den danske konge er svag, så har de det med at gøre oprør. Saxo skildrer drabene og tortur på sådanne vendiske oprørere uden medfølelse eller fortrydelse. Mere overordnet så mener Saxo da også, at venderne er et af Guds hedenske folk, der, allerede inden de har kendskab til kristendommen, nyder den fredelige tid, som der var, da Gud blev født. En fred der bedst forvaltes af en stærk dansk konge. På den måde er der helt sikkert en bund af menneskelighed i Saxos venderportrættering, og der er ikke tale om, at de burde udryddes, blot fordi de er vendere. Men når venderne har gjort oprør, kæmpet og tabt en krig til en dansk konge som Frode Fredegod, så skal venderne ikke også tro, at de vil blive belønnede i kraft af deres færdigheder som røvere og trolddomskyndige, så vil Saxo nok sige at de fortjener at dø. Venderne som sørøvere og hedninge, fra slutningen af 900- tallet F ra hvad der må være engang i slutningen af 900-tallet, omtales vendernes sørøveri mod det danske riges kyster i stigende grad som et problem. Da jeg har gengivet Jensens analyse af venderne i SD i problemfeltet, vil jeg gå lettere hen over Saxos vendere i egenskab af hedenske røvere og nøjes med at nævne, at det er fra denne periode Jensen henter skyts til sin analyse, som jeg blot mener, bør suppleres med den helhed, som begyndelsen og afslutningen af SD udgør, og at jeg mener, at Jensen ikke overbevisende har vist, at også de kristne vendere knap nok var menneskelige og fortjener at blive slået ihjel. I stedet vil jeg rette mig imod sørøveriet, som Saxo kritiserer venderne for og herefter vende mig mod de 67

12 Niels Henrik Hansen vendiske fyrster Gudskalk og Prislav, der kæmper for danskerne, og undersøge, hvordan Saxo beskriver dem. S Sørøveri axo skriver, at selv kong Harald (Blåtand) åbenbart så det som en ærefuld beskæftigelse at bedrive sørøveri. Bog 10 starter med ordene:»ved Gorms død arvede Harald magten, og den position ønskede han at leve op til med opsigtsvækkende bedrifter, så han drog på sørøvertogt mod øst.«32 Derfor kan det sørøveri, som Saxo hævder, at venderne udfører imod danskerne, ikke i sig selv være problematisk, undtagen ved at det er danskerne, der er ofrene, og at venderne er et folk, der bør indordne sig under en dansk konge, hvilket vil sige betale skat, tjene ham i krig og være lydige og trofaste. 33 Harald erobrer vendernes land og byen Julin, som Saxo kalder områdets mægtigste by. 34 Kort efter, hvor sønnen Svend (Tveskæg) har taget magten fra Harald, står der:»han (Harald) forlod fædrelandet og søgte tilflugt i Julin, der var fyldt med danske tropper, nemlig en flok af hans egne krigere som han fuldt ud kunne stole på.«35 Saxo skriver, at Sven herefter vender tilbage til den gamle overtro og forfølger kirken og kristendommen i det danske rige, men dette lod Gud ikke gå upåagtet hen,»...det var en letsindighed der blev gengældt med store genvordigheder, for Gud straffer enhver forhånelse, og han forfulgte dens ophavsmand med de frygteligste ulykker (...) Under et af Julinboernes sørøvertogter mod Danmark blev han nemlig taget til fange «36 Her ser vi, at Saxo anvender de vendiske sørøvere som Guds straffende redskab overfor Sven, der faldt fra kristendommen og tilbage til de gamle hedenske guder, og sørøveriet har venderne, ifølge Saxo, endda lært af danskerne selv; i 32 SD 10, 1, På den måde kan vi vist konkludere, at Saxo mener, at venderne bør opføre sig, som den ideelle middelalderlige vasal, overfor sin herre (KIM ESMARK & BRIAN PATRICK MCGUIRE: Europa udgave, Roskilde Universitetsforlag, 1999, s ). 34 SD 10, 2, SD 10, 8, SD 10, 9, 1. 68

13 Saxo og venderne tiden omkring Harald og Sven:»På den tid var sørøveriet udbredt her i landet, mens det var sjældent blandt venderne. Men det begyndte at brede sig til dem også fordi sørøverne i Julin dyrkede deres hjemlands virksomhed over for hjemlandet selv og forulempede danskerne allermest med de midler de selv havde lært dem«. 37 Saxo antyder på den måde, at danskerne undertiden selv har skylden for vendernes sørøveri. Venderne hærgen er Guds straf for danskernes eller den danske konges synder, og danskerne har i øvrigt selv lært dem at bedrive sørøveri. Denne opfattelse er dog slet ikke gennemgående i SD, hvor venderne mildest talt bliver holdt ansvarlige for, hvad de gør, men holdningen er dog antydet af Saxo selv. Herefter er vendernes sørøvertogter mod danskerne en tilbagevendende plage, indtil Absalon og Valdemar omsider får så nogenlunde styr på situationen. Helt galt er det i tiden med borgerkrigene og efter drabet på Knud Larvard, 38 og det vil sige efter Nu vil jeg analysere Saxos beskrivelser af Gudskalk og Prislav. G udskalk er først i tjeneste hos Knud den Store og tjener siden Svend Estridsen under Svends krig mod Magnus den Gode, hvilket betyder, at vi nu befinder os i 1040 erne. 40 Gudskalk forlader dog Svend Estridsen og drager tilbage til Venden for at kæmpe sin egen krig. Det vil sige, at Gudskalk, ifølge Saxo, er voksen fra ca erne og frem til engang efter 1040 erne, hvor han lever så længe, at han når at tilkæmpe sig en position i det vendiske område, hvorefter hans søn Henrik tager over. Første gang Saxo skriver om Gudskalk, står der: På den tid kom en fremragende begavet ung vender ved navn Gudskalk for at tjene i kongens hird. Hans far Pribignev var en stærk tilhænger af kristendommen og forsøgte forgæves at kalde venderne tilbage til troen, som 37 SD 10, 9, Ifølge Saxo er der styr på venderne i Knud Lavards tid. Saxo lader Knud Lavard sige:»danskere! Dyrk I bare jorden helt ud til kysten hvis I vil! Læg jeres huse så tæt ved vandet I har lyst til! Og hold jer fra bølgerne selv! For jeg skal nok beskytte jer mod sørøvere.«(sd 13, 5, 10). 39 OLE FENGER: Danmarkshistorien (Bind 4)»Kirker rejses alle vegne«. 2. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S, København 2002, s Samme s

14 Niels Henrik Hansen de havde svigtet. Han havde, mod sit folks sædvane, overladt sønnen til lærere der kunne give ham en boglig uddannelse, men da Gudskalk blev klar over at faderen var blevet myrdet af nogle sachsere der ønskede at underlægge sig vendernes land, lod han ikke de fredsommelige studier helt tæmme sin vilde natur. Omgående byttede han skolen ud med våben og sprang fra de boglige studier til krigeruddannelse, for han ville ikke forsømme sit hjemlands traditioner til fordel for en intellektuel skoling der hørte hjemme i udlandet. De lærde studier opgav han, for han ville hellere være en tapper hævner end en fej skoledreng, hellere dristig end flittig. Han adlød altså sin natur snarere end sin lærer, og da han omsider havde fået hævn, gik han i tjeneste hos Knud. Sådan blev den unge mand stoppet på selve tærsklen til lærdom da hans vildskab blev vækket, og en grundlæggende uddannelse ikke kunne lægge bånd på den råhed der lå ham i blodet. 41 Jeg vil sige, at Saxo her overvejende vurderer Gudskalk positivt. Han er fremragende begavet, faderen var en stærk tilhænger af kristendommen, og tjenesten hos Knud, som Saxo roser meget, kan ikke være dadelværdig. Dog har han en vild natur, og råheden ligger ham i blodet, som vist bør opfattes som negative egenskaber, men Saxo har alligevel respekt for, at Gudskalk hellere vil hævne faderen,»end at være en fej skoledreng«, selv om det også skinner igennem, at Saxo sætter stor pris på boglig lærdom. Som Saxo fremstiller det, så kan vi se, at intellektuel skoling og den lærdom, der kan opnås her igennem, burde tæmme vildskaben, og da disse boglige dyder er imod vendernes sædvaner, så må det forstås, som at Saxo tillægger det vendiske folk en sådan vildskab og råhed. Gudskalks fader Pribignev er kristen og er derfor en usædvanlig vender, da venderne har forladt troen. Denne Pribignev har mod sædvanen ladet sin søn gå i skole, og det er vist heller ingen overdrivelse, at Saxo hermed sammenkæder kristendom og skolelærdom som det, der kan tæmme den vilde natur. På den måde bliver Gudskalk skildret som en halvkristen vender, hvilket vist er tilgiveligt i erne, da danskerne også i 1000-tallet endnu er ved at vænne sig til kristendommen:»knud (den Hellige) forsøgte at vænne befolkningen, som endnu ikke havde stor erfaring i kirkelige sager, til at betale tiende. Men han fik ikke 41 SD 10, 17, 3. 70

15 Saxo og venderne noget ud af sine overtalelsesforsøg, for kristendommen var stadig i sin vorden og ikke moden nok til den slags«. 42 Dette finder sted i 1080 erne. 43 Da Gudskalk kæmper for Svend Estridsen, men bliver træt af dette og forlader ham, skriver Saxo: Blandt dem der forlod Svends hær efter al denne modgang, var venderen Gudskalk. Han følte at han for længe havde kæmpet for en andens sag uden noget held, og da det nu stod klart for ham at alt håb var ude for hans herre, tog han sin afsked. Det generede ham ikke at lade sin herre i stikken, og efter hans mening var det klogere at prøve lykken på egen hånd end at være afhængige af andres held, så da han ikke troede på at der var udsigt til nogen bedring i kongens situation, ville han i det mindste gøre forsøget på at hævne sin fars mord. 44 Det skinner igennem, at Saxo i det mindste mener, at Gudskalk burde have været generet af at lade sin herre i stikken, men Svend og Gudskalk har dog alligevel forladt hinanden i nogenlunde overensstemmelse med hinanden. At Gudskalk her i den sidste ende alligevel viser sig noget troløs er også et generelt træk ved venderne, ifølge Saxo. Venderne har fra begyndelsen betalt skat til og undertiden kæmpet for danske konger, men når det går dårligt for en dansk konge, er de hurtige til at falde fra, længere rækker vendernes trofasthed ikke, indtil videre. Saxo har en del skepsis overfor denne Gudskalk, som alligevel ikke skildres direkte negativt. S enere, i bog 14, optræder venderen Prislav, der deltager i vendertogtet, hvor Arkona erobres, det vil sige i Under togtet dræbes Prislavs far Nuklet hvorefter hans afhuggede hoved bliver bragt tilbage til danskernes lejr på et spyd. Og Saxo skriver: 42 SD 11, 11, Danmarkshistorien , s SD 10, 22, Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s

16 Niels Henrik Hansen Hans søn Prislav der var blevet forvist fra sit hjemland og var gået over til danskerne, både af kærlighed til kristendommen og af afsky for den hedenske vantro sad og spiste da han fik det at vide. Et øjeblik lod han maden ligge, sad med bøjet hoved og hånden under kinden og sagde at det kun var rimeligt at en gudsbespotter som han fik en sådan død til skræk og advarsel for andre. Derpå rystede han tanken af sig og vendte sig mod sine bordfæller med samme muntre smil og glade sind som altid. Hans styrke var stor, men hans hengivenhed for kristendommen større. Han kunne ganske enkelt ikke se en mand han kendte som en fjende af den kristne tro, som sin far. Derfor kunne det vanskeligt afgøres hvad der var størst: hans sjælsstyrke eller hans fromme ord. Han havde heller ikke større medynk end sædvanligt med sit fædreland, tværtimod var det ham selv der viste vejen og opfordrede til det da de to andre folkeslag udplyndrede landet. 46 Her ser vi den væsentligste årsag til, at Saxos litterære behandling af venderne er så kompromisløs. Venderne er ikke blot yderst generende sørøvere, de er»gudsbespottere«og»en fjende af den kristne tro«. Prislavs kommentar til faderens død,»at det kun var rimeligt at en gudsbespotter som han fik en sådan død til skræk og advarsel for andre«, vurderer Saxo som»fromme ord«. Saxo har kun ros tilovers for Prislav, der er ikke nogen form for bebrejdelser imod Prislav, og jeg mener, at det viser, at en rigtig kristen vender er accepteret fuldt ud af Saxo, men der stilles godt nok store krav til en vender, for at Saxo kan anerkende ham. Han skal fuldstændigt opgive alle hjemlige forbindelser, det vil sige sine personlige relationer og hedenskabet og i stedet helt engagere sig i danskernes sag og kristendommen. F Afslutningen af Saxos Danmarkshistorie ra begyndelsen af Saxo, hvor danskerne også var ikke-kristne, har venderne været udsat for hård behandling, når de gjorde oprør eller gik til angreb på Danmark. Dertil kommer nu, at vendisk sørøveri har været værre end nogensinde under kongsemnekrigene her i 1100-tallet, og at det danske rige nu er kristent med 46 SD 14, 25, 9. 72

17 Saxo og venderne ærkebispedømme og helgenkonger, og derfor giver det mening, at Saxo litterære behandling af venderne har været mere hårdhændet end nogensinde, når deres rette plads er som lydige, skatskyldige og som krigere for den danske konge og efterhånden også som omvendte kristne. I tiden herefter er Rugens fyrste, Jarimar, kong Valdemars trofaste og helhjertede vasal. Ham er der ingen kritik af. Han tjener trofast både Valdemar og Knud, da han bliver konge. Knud er hurtig til at hjælpe Jarimar, da han bliver angrebet af nevøen Bugislav, der har ladet sig bevæge af kejser Frederik Barbarossa til at angribe ham. 47 Jarimar optræder som Knuds højre hånd på de allersidste sider, hvor Knud erobrer hele Venden, hvor Jarimar er mødt frem med krigere. 48 Da Kong Knud har gjort Bugislav til sin vasal, skriver Saxo:»Sådan fik Knud uden større sværdslag det herredømme over Venden ( ) I netop det øjeblik tørnede vældige skymasser sammen på himlen, og tordenen brød løs med et brag der nær skræmte livet af begge folkeslag. Folk der forstod at tyde den slags, tog dette som et varsel om det vendiske riges undergang.«49 Hvad menes der her med det vendiske riges undergang? Jeg mener, at det betyder, at Venden nu er en del af det danske rige, og at håbet er, at de vendiske fyrster som trofaste vasaller til den danske konge herefter vil vokse helt sammen med det danske rige, og de nu vel nok kristne vendere hermed har muligheden for at blive en slags fuldt ud accepterede danske vendere. SD slutter med, at Bugislav forbliver trofast overfor Knud hele livet og pålægger sine venner og familie at lade Knud fordele riget imellem hans umyndige børn:»den store mand havde nemlig ikke glemt hvor rigt et udbytte Rugens befolkning havde skabt sig ved at hæge om deres urokkelige venskab med danskerne.«50 Når venderne er trofaste undersåtter, afstår fra angreb og sørøveri, har opgivet deres hedenskab, som Prislav, og endda som Jarimar og Bugislav er trofaste livet igennem, så er de fuldt ud acceptable for danskerne, også hos Saxo. 47 SD 16, 4, SD 16, 7, SD 16, 8, SD 16, 8,

18 I Niels Henrik Hansen 2. ER VENDERBESKRIVELSERNE I SAXOS DANMARKSHISTORIE UDTRYK FOR EN KORSFARERIDEOLOGI OG EN DERTIL HØRENDE HOLDNING TIL DE IKKE-KRISTNE»OFRE«FOR KORSTOGENE, OMKRING ÅR 1200? bogen Danske korstog. Krig og mission i Østersøen opereres med venderkorstogenes 1. og 2. fase og tiden derefter. Første fase indledes i 1147, på pavens opfordring, men i denne fase opnås ikke de store resultater. 51 Anden fase indledes efter 1159, hvor Valdemar er enekonge, hvor højdepunktet er Rügens erobring i I tiden herefter erobres Venden, men da Knud i 1185 erobrer Kammin og gør fyrst Bugislav til sin lensmand, har vendertogterne efterhånden karakter af en imperialistisk røverkrig, i konkurrence med tyske fyrster, da der formentlig ikke er flere erklærede hedninge tilbage i området. 53 Det danske riges succes som imperialistisk østersømagt får i løbet af 1180 erne god vind i sejlene af det magttomrum, der opstår, da den tyske kejser Frederik Barbarossa og fætteren, den sachsiske hertug Henrik Løve, ikke samarbejder, og kejseren er optaget på flere fronter. 54 Saxo skriver fra omkring 1190 og færdiggør SD sandsynligvis i 1210 erne. 55 Det vil sige, at det, vi er på jagt efter, er den holdning til korstogenes ofre, som vi kan forvente at finde i perioden fra 1190 til lidt ind i 1200-tallet. 51 Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s Samme s Samme s Kejser Frederik Barbarossa er i 1170 erne optaget af krige med de norditalienske byer i den lombardiske liga, som han først slutter fred med i 1183 (Europa , s. 88). Henrik Løve, der er den væsentligste imperiale konkurrent til det danske rige, bliver i 1180 frataget alle len af kejseren, og i det magttomrum opnår Knud sin succes i Venden i 1180 erne (Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s. 90). At kejseren beslutter at drage mod Jerusalem i forbindelse med det såkaldte 3. korstog, der er iværksat, da Saladin generobrer Jerusalem i 1187 og druknede i en flod i det nuværende Tyrkiet i 1190 (Europa , s. 241), har sikkert også givet lidt medvind til den etablering som Østersøstormagt, som det danske rige udvikler sig til under især Valdemar Sejr, i 1200-tallets første årtier, hvor blandt andet den vendiske vasal fyrst Vitslav der nu også optræder som korsfarer, var en stor hjælp. (Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s ). 55 KARSTEN FRIIS-JENSEN & INGE SKOVGAARD-PETERSEN (red.): Archbishop Absalon of Lund and his world. Roskilde Museum, 2000, s

19 Saxo og venderne At tage sit kors og drage i en religiøst legitimeret krig var kirkens opfindelse, som efterfølgende måtte begrundes teologisk. Den holdning, der i en mere eller mindre fortyndet variant kan have fundet sin vej til den menige korsfarer og til en lærd som Saxo, udspringer således fra kirkelig praksis og teologien, eller mangel på det samme, der ligger til grund for korstogsbevægelsen. Derfor vil jeg nu vende mig mod teologien med udgangspunkt i forestillingen om aflad, som antages at være den religiøse gevinst, der motiverede korsfarerne, og forestillingen om nøglemagten, som er begrundelsen for, at især paven, men også bisper kunne bevillige afladen. M Aflad og nøglemagten ed begrebet aflad henvises til, at en synder får tilgivelse for synden. 56 Afladen opstod i forbindelse med en eksisterende bodspraksis, som bestod i, at en begået synd blev takseret til en bod, der stod i overensstemmelse med den begåede synd, og»straffen«kunne være helt uoverkommelig. Ligeledes opstod en praksis, der gik ud på, at man kunne udskifte en bod med en anden, der var tilsvarende, eller at man kunne udskifte boden med en almisse. Forestillingen bag var, at kirken skulle påtage sig en del af boden eller gå i forbøn for synderen. En biskops forbøn kaldtes absolution og ansås for særlig virkningsfuld. Afladen opstod som en slags blanding af»udskiftelse«af boden eller»løskøbelsen«fra synden og absolutionen. Da korstogsbullerne var udstedt af paven, betyder det, at det er kirkens højeste autoritet, der garanterer afladens ægthed. Absolutionen i forbindelse med afladen ved korstogsdeltagelse var på den måde af allerfineste kvalitet, da pavens autoritet var begrundet med nøglemagten. Med begrebet 56 Krig, korstog og kolonisering, s. 32. Begrebet»synd«er omstridt og kompliceret, men hvor fremmed forestillingen end måtte forekomme en moderne bevidsthed, så betegner begrebet, hos Augustin, der udformer læren om»arvesynden«:»synd, det vil sige uden frygt for Gud, uden tillid til Gud og med begær (FINN STEFANSSON (red.): Gyldendals Religionsleksikon. 2002, s. 531). Med begær menes menneskets fundamentale selvcentrerethed. På den måde er synd ikke blot noget, man pådrager sig ved drab, tyveri, osv., syndigt er på den måde noget, mennesket altid er. Paulus skriver, at synden kom ind i verden ved Adams overtrædelse:»derfor ligesom synden kom ind i verden ved et menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede«(paulus brev til romerne, 5, 12). 75

20 Niels Henrik Hansen nøglemagten henvistes til Matt. 16, 18-19:»Så siger jeg til dig, at du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himlene.«Med udgangspunkt i dette skriftsted argumenteredes for, at paven, som Peters efterfølger, besad denne myndighed til at give syndsforladelse og bandlyse. 57 På den måde havde paven et magtmiddel, hvormed han kunne sende krigere på korstoge. 58 Teologien bag den aflad, nøglemagt, bandløsning var endnu under tilblivelse, og de teologiske spidsfindigheder, i forbindelse med på hvilken måde man antog, at afladen virkede, det har den menige korsfarer næppe haft begreb om. Teologien, som akademisk disciplin, opstår i tallet, og det vil sige, at de akademiske teologer allerede fra begyndelsen stod overfor opgaven at redegøre teoretisk for nøglemagten, aflad og korstogene, som var en allerede eksisterende praksis. 59 Pierre Abelard var den første store teolog, der i 1130 behandlede afladen i et teologisk værk. Abelard var afvisende overfor afladen, og derfor blev han i 1140 udsat for en kætterproces. Først efter 1170 erne opstår en debat om de teologiske vanskeligheder med afladen, 60 der foreløbig afsluttes i 1215 ved det 4. Laterankoncil, hvor også Anders Sunesen deltog, 61 hvor retningslinjerne for tildelingen af aflad fastsættes til, at bisper højest kunne give 1 års aflad, hvorimod kun paven kunne give fuldt aflad. Da den typiske afladsgivning i 1100-tallet var imellem 10 dage og 3 år, kan vi konkludere, at forestillingen om fuldt aflad for korsfarerne og Saxo har været særdeles attraktivt, da fuldt aflad sammenlignet med 57 Krig, korstog og kolonisering, s Eugen III anvendte i sine buller, ved det 2. korstog i 1146 og ved Venderkorstoget i 1147, formuleringen,» ved den almægtige Guds og den salige apostelfyrste Peters autoritet, som er givet os af Gud«(Krig, korstog og kolonisering, s. 44). 59 Krig, korstog og kolonisering, s Samme s MARTIN SCHWARZ LAUSTEN: Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Forlaget Anis, 1997, s

1. Hvordan beskrives venderne i Saxos Danmarkshistorie? 6. Venderne i begyndelsen af Saxos Danmarkshistorie, indtil engang i 900-tallet 6

1. Hvordan beskrives venderne i Saxos Danmarkshistorie? 6. Venderne i begyndelsen af Saxos Danmarkshistorie, indtil engang i 900-tallet 6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Problemfelt 3 Problemformulering 6 Operationalisering 6 1. Hvordan beskrives venderne i Saxos Danmarkshistorie? 6 Venderne i begyndelsen af Saxos Danmarkshistorie, indtil

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere