Saxo og venderne. - af Niels Henrik Hansen INDLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Saxo og venderne. - af Niels Henrik Hansen INDLEDNING"

Transkript

1 Saxo og venderne - af Niels Henrik Hansen K INDLEDNING orstoge er nærmest et modeemne hos forskerne i europæisk middelalder. Denne nye»gyldne epoke«for korstogsstudier har været undervejs siden ca. 1970, hvor den moralske fordømmelse af krig og vold, som verdenskrigene afstedkom, er klinget af, hvorfor det igen er muligt at forholde sig til korstogene og de uhyrligheder, som fandt sted under korstogene. Oven i købet peges der nu på korsfarernes personlige og religiøse motiver for at deltage som den væsentligste forklaring på, hvorfor korstogene overhovedet fandt sted, hvor korstogene, før 1970, overvejende blev forklaret ved hjælp af motiver om økonomisk vinding og ved sociale faktorer. 1 På den måde har tendensen været, at aktørernes intentioner har været fremhævet på bekostning af en overvejende strukturel forklaring. Forskningen i korstoge, siden 1970, har også ændret karakter på den måde, at der er kommet flere korstoge til. Før 1970 mentes der med korstoge fortrinsvis korstogene til Jerusalem, men efter 1970 behandles også togter som korstog,»hvis de gav aflad lige som dem der drager til Jerusalem«, og ud fra den definition er togter i Spanien, Nordafrika, Baltikum 2 og i Provence mod albigensiske kættere også korstoge. 3 Derfor behandles det danske riges krige og togter ved Østersøen, 1 NINA KOEFOED (red.): Krig, korstog og kolonisering. Århus Den jyske Historiker nr. 89, s Da Bernhard af Clairvaux i 1146 var på korstogsprædiken-turne, i forbindelse med det 2. korstog, i først Frankrig og siden Tyskland, viste han sig modtagelig for en række saksiske fyrsters forslag om at tage på togter mod de nærvedboende hedninge østpå i stedet for at tage til Mellemøsten. Kort tid efter anerkender paven togterne mod de ikke-kristne mod øst som korstoge, og der udstedes buller, hvor paven bekendtgør, at disse togter giver aflad på lige fod med korsfarertogterne til Jerusalem. (JOHN H. LIND, CARSTEN SELCH JENSEN, KURT VILLADS JENSEN, & ANE L. BYSTED: Danske korstog. Krig og mission i Østersøen. Høst og Søns Forlag, København 2004, s ) 3 Krig, korstog og kolonisering, s

2 Niels Henrik Hansen fra 1147, også som korstoge. 4 Pavens opfordring til venderkorstoget blev også fulgt i det danske rige. Saxo nævner også pavens opfordring til at bekrige hedenskabet: På samme tid var det gået op for paven hvordan hedenskabets stormflod var på nippet til at lægge kirken i grus, og derfor sendte han breve ud til hele Europa med befaling til den kristne tros dyrkere om at gå til kamp mod alle dens fjender. Hver enkelt af den katolske kirkes provinser fik ordre om at angribe de hedninge der boede nærmest. Og danskerne ville ikke forsømme deres pligt over for den fælles kirke af hensyn til deres private felttog, så de smykkede sig med det hellige korsfarertegn og efterkom befalingen. 5 Det er det eneste sted, hvor Saxo eksplicit henviser til, at et vendertogt finder sted på pavens foranledning, og at krigerne var korstegnede under striden. 6 Da der er enighed om, at i hvert fald togterne mod venderne fra 1147 bør opfattes som korstoge, er det en undersøgelse værd at se nærmere på beretningerne om de hedenske vendere i Saxos Danmarkshistorie, 7 der er skrevet omkring år 1200, for der igennem at belyse og diskutere, hvorvidt Saxos skildringer af venderne er udtryk for den holdning, vi kan forvente korsfarerne havde til deres»ofre«. 4 Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s Saxos Danmarkshistorie. Bind 1-2. Oversat af Peter Zeeberg. Gad, København , 3, 5. 6 At Saxo ikke nævner ordet korstog er ikke overraskende, da der ikke fandtes et særligt ord for korstog før sent i middelalderen (Krig, korstog og kolonisering, s. 31). Saxo skriver dog, at Knud (den Hellige) allerede i 1080 erne udslettede kurernes, sembernes og esternes land mere for at udbrede kristendommen end for at tilfredsstille egen grådighed, men det var på eget initiativ (Saxos Danmarkshistorie, 11,11, 1). 7 Herefter vil jeg anvende forkortelsen SD, for Saxos Danmarkshistorie. 58

3 K Saxo og venderne PROBLEMFELT urt Villads Jensen har skrevet to artikler, hvori han forholder sig direkte til Saxos skildring af venderne. Artiklerne hedder 'Saxos grænser. Dehumanisering af venderne' 8 og 'The Blue Baltic Border of Denmark in the High Middle Ages: Danes, Wend and Saxo Grammaticus'. 9 Jensen analyserer i begge artikler Saxos skildringer af venderne ved hjælp af begrebet»grænsesamfund«10 og fortolker dermed Saxo som en ikke atypisk ideolog fra et af 1100-tallets europæiske grænsesamfund, der er kendetegnet ved en krigerkultur og en forestilling om»de andre«, som Saxo prøver at skabe. En væsentlig pointe for Jensen er, at den fredelige sameksistens i virkeligheden har været langt mere omfattende, end Saxo lader os forstå. 11 Jensen skriver ligefrem, at Saxo bevidst undlader at omtale den fredelige sameksistens, da dette ikke passer i hans politiske program, som er at omdanne en blød grænse til en hård Artiklen indgår i udgivelsen CARSTEN SELCH JENSEN, KURT VILLADS JENSEN & JOHN LIND (red.): Venderne og Danmark: et tværfagligt seminar. Mindre Skrifter udgivet af center for Middelalderstudier Syddansk Universitet, Odense Universitet, nr. 20, Artiklen er et kapitel i bogen DAVID ABULAFIA & NORA BEREND (red.): Medieval Frontiers: Concepts and Practices. Ashgate, 2002, s KURT VILLADS JENSEN skriver i artiklen 'Saxos grænser. Dehumanisering af venderne', at han henter begrebet fra den forskning, som udspringer i kølvandet på JACKSON TURNERS værk Frontier Society fra 1893 (Venderne og Danmark, s. 7). Dette frontier-begreb og forskningen i middelalderen med begrebet anvendt som fortolkningsnøgle er behandlet i bogen At the gate of Christendom: Jews, Muslims and 'pagans' in medieval Hungary, c.1000-c.1300 af NORA BEREND på s Her påpeges, kort opsummeret, at middelalderens territoriale grænser var bløde og zonale, i modsætning til modernitetens skarpe grænser. Et politisk centrums magt havde en vis udstrækning og imellem grænsen til et andet politisk centrum, var der en sammenvoksningsgrænse, hvor de politiske centres magtindflydelse overlappede hinanden. I disse grænsesamfund opstod en særegen kultur, der oftest var kendetegnet ved autonomi i forhold til de politiske centre, en krigerkultur, eventuel i forbindelse med korstoge, da truslen fra»de andre«i militær henseende altid var aktuel, da disse andre var ganske tæt på. I perioder var disse grænseområder præget af fredelig sameksistens med handel og interaktion. De lineære grænser finder vi for første gang for små områder i Centraleuropa i 1100-tallet. 11 Venderne og Danmark, s Samme s. 11. Her mener jeg, at Kurt Villads Jensen kommer til at overdrive lidt. Faktisk omtaler Saxo falstringerne, i bog 14, kap. 22 og 23, på s i bind 2, på en sådan måde at Falster også her i Saxos univers mere eller mindre udgør en sammenvoksningsgrænse imellem det danske rige og vendernes, og Saxo udviser stor forståelse over for falstringernes delte loyalitet: Kong Valdemar beskylder falstringerne for»det værste af alt, nemlig landsforræderi, og påstod at de holdt venderne underrettet om alle de planer der blev lagt imod dem. Han gjorde det til en forbrydelse at de til tider holdt sig på venskabelig fod med fjenden for at redde livet, og kaldte det for forræderi at de adlød deres 59

4 Niels Henrik Hansen Kort gengivet argumenteres der i artiklerne for, at Saxos anliggende er at fremstille en fast grænse mellem venderne og danskerne, som i virkeligheden var en blød sammenvoksningsgrænse med fredelig sameksistens og med vendiske befolkningsgrupper ved det danske riges kyster. Da Saxo skriver for at fremhæve Kong Valdemars kongelinje som den eneste legitime og Hvide-slægtens støtte til denne, må han skabe en adskillelsesgrænse, hvortil dette legitime kongeriges grænse går, og derfor bliver venderne udmalet som en permanent trussel, og de tillægges alle de værste egenskaber. Der konkluderes, at Saxos dæmonisering af venderne var et led i skabelsen af en adskillelsesgrænse, som var et led i etableringen af en ideologi for en legitim konge over et afgrænset område med en afgrænset stab af undersåtter, og derfor var det nødvendigt at skabe et billede af dem, der absolut ikke hører med både geografisk og kulturelt. Derfor skaber Saxo et modsætningsforhold imellem»os og dem«. Dertil hører, at»vi er kristne«, og»de er ikke kristne«, og på den måde var krigene mod venderne også religiøst begrundede og udkæmpedes som korstoge og blev som sådan støttet af kirken. De politiske og religiøse motiver for skabelsen af den ideologiske grænse er på den måde sammenviklede hos Saxo. Jensen fortolker således også Saxos venderskildringer i et korstogsperspektiv, men konkluderer, at dæmoniseringen af venderne som hedenske sørøvere går så vidt, at Saxos hadefulde indstilling til venderne er så gennemtrængende, at venderne skal slås ihjel»fordi de var sørøvere ordrer, selv om de ikke gjorde det af hengivenhed, men af frygt. De havde nemlig for vane at tage fanger i forvaring for venderne, og af og til men det var af angst og ikke sympati der fik dem til det at sende fjenden besked på forhånd når deres eget land ville angribe dem, alt sammen for i det mindste at redde livet med lidt hjælpsomhed når de nu ikke kunne forsvare det med magt«(14, 22, 2). Kongens plan om at straffe falstringerne blev, ifølge Saxo, lykkeligvis forpurret, men her ser vi da Saxo være overordentlig forstående overfor falstringerne, der har det dilemma, at de befinder sig i et grænseområde i mellem det danske rige og det vendiske. Faktisk skriver han direkte, at de samarbejder med venderne og advarer dem mod danskernes togter mod dem, så det er da forkert, når Kurt Villads Jensen skriver, at Saxo ingen steder nævner fredeligt samliv og vendiske grupper bosat i Danmark. Saxo skriver endda, på siden efter det ovennævnte citat, at kong Valdemar, der indkalder til togt mod venderne, håndterede situationen ved at give falstringerne og lollikkerne besked sidst,»...for de skulle ikke vide besked så længe i forvejen at de kunne give venderne et praj om hvad ordren lød på«, og så kan en konge vist heller ikke strække sig meget længere i forsøget på at tilvænne undersåtterne i et udkantsområde til at være loyal mod netop ham. Og Saxo, og ifølge ham også Valdemar, er helt klar over, at den sydlige del af riget udgør, eller har udgjort, et grænseområde, der nødvendiggør særlige hensyn. 60

5 Saxo og venderne og angreb først og i det hele taget knap var menneskelige, uafhængig af, om de havde omvendt sig til kristendommen eller ej«, 13 og kan ligeledes citeres for, at,»...saxo s picture of the imminent danger from the Wends ( ) might well be an imaginative construction ( ), but this idea of a menacing Wendish danger clearly justify to Saxo the use of violence and cruelty.«14 På næste side skriver Jensen:»The confrontations between Danes and Wends were even more important than the dividing line between Christians and non-christians«. Jensen har naturligvis ret i, at Saxo er hård ved venderne i sin måde at omtale dem på, og har da også forsynet denne konklusion med mange henvisninger til passager hos Saxo, hvor venderne mildest talt skildres umenneskeligt, men Saxo kan ikke citeres direkte for holdningen, og næsten samtlige Jensens henvisninger til venderbeskrivelser er fra den sidste halvdel af SD, hvor venderne, ifølge Saxo, ganske rigtigt bliver udsat for lidt af hvert. Jeg mener, Jensen kommer til at overdrive, da jeg dog vil mene, at der i SD er eksempler på kristne vendere, der ifølge Saxos begreber skildres som helt igennem»ordentlige mennesker«her tænker jeg især på Prislav, der beskrives som from, munter og modig. 15 Jensen skriver, at Saxo trækker den skarpe modsætning mellem danskere og vendere tilbage i forhistorisk tid. 16 Her synes jeg umiddelbart også, at Jensen tenderer imod en overfortolkning, da jeg mener, at Saxos skildring af venderne i den tidlige periode slet ikke er så kompromisløs, som den ganske rigtig ellers er i hovedparten af SD, og jeg vil også mene, at de allersidste sider i SD, hvor venderne antages at være kristne, og hvor kong Knud underlægger sig et større vendisk landområde, og hvor den vendiske hertug Bugislav bliver Knuds vasal, dér mener jeg da også, at Saxos dæmonisering af venderne ophører. Jensen konkluderer, at Saxos overordnede projekt er at skabe et»os og dem«, og at det bliver så vigtigt for Saxo, at selv en kristen vender stadig er et umenneske. Hvis det er rigtigt, så bliver det vanskeligere at læse SD som en beretning om 13 Venderne og Danmark, s Medieval Frontiers, s SD 14, 25, Venderne og Danmark, s

6 Niels Henrik Hansen danske korstoge, da formålet med det 2. korstog, hvortil venderkorstoget hører, i det mindste officielt er omvendelse af hedninge. 17 Hvis derimod Saxo portrætterer de kristne vendere som ligeværdige med en (kristen) dansker, så er det i højere grad muligt at fortolke venderbeskrivelserne i SD som udtryk for en typisk korsfarerholdning til de ikke-kristne»ofre«omkring år 1200 og dermed som en beretning om det danske riges engagement i det fælleseuropæiske korstogsprojekt. Hermed er jeg nu kommet så langt, at jeg kan sammenfatte disse indledende overvejelser i en to hovedspørgsmål. F 1. HVORDAN BESKRIVES VENDERNE I SAXOS DANMARKSHISTORIE? Venderne i begyndelsen af Saxos Danmarkshistorie, indtil engang i 900-tallet ørste gang venderne nævnes er i 2. bog, kap. 5, vers 2, hvor en dansk konge, kong Helge,»..angreb vendernes konge Skalk med sine flådestyrker og besejrede ham «. Da bog 1-4 omhandler tiden før Kristi fødsel, vil det sige, at Kong Helge, her i Saxos univers, placeres i en mytisk tid et sted imellem Adam og Eva og år 0, det vil sige i en meget, meget fjern fortid, som er opdigtet. 18 Senere, da Rørik bliver konge, men stadig før år 0, skriver Saxo, at kurerne, svenskerne, prøver at slippe for at betale en årlig afgift til den danske konge og i stedet går til angreb på landet, og Saxo skriver herefter:»det gav også venderne mod til at falde fra, ligesom det forvandlede andre undergivne folk til fjender...«. 19 Herefter er danskerne og venderne i krig, og her sker det, for første gang, i Saxos Danmarkshistorie, at en enkelt vender beskrives: 17 Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s Venderne indvandrer til området ved Østersøen i tallet, så disse tidlige venderbeskrivelser er rene sagn (KASPER MOGENSEN: Venderne i historien: tre middelalderlige historikeres syn på Venderne. Bind 1, 1997, s. 9). 19 SD 3, 5, 1. 62

7 Saxo og venderne Blandt venderne var der en mand der var imponerende af bygning og troldmand af profession. Da han fik øje på de danske tropper, råbte han:»mange kan købes fri af livsfare hvis få betaler med livet, derfor bør vi lade den enkeltes risiko forhindre alles katastrofe. Jeg er rede til at kæmpe på de vilkår hvis nogen af jer har mod til at afgøre sagen med mig. Men det skal ske under mine betingelser, som jeg har formuleret sådan: Vinder jeg, tilstår I os frihed for skat. Taber jeg, skal skatterne betales som altid. I dag vil jeg enten som sejrherre befri mit fædreland fra trældommens åg eller som besejret lægge åget på dets skuldre. I begge tilfælde tilbyder jeg mig selv som pant og sikkerhed. 20 Danskerne går ind på forslaget og taber tvekampen, men barbaren bliver herefter så overmodig, at han stiller op til endnu en tvekamp, som han taber. I den anden tvekamp kæmper Ubbe, som også forstod sig på trolddom, for danskerne, og begge duellanter dør i kampen. Saxo skriver herefter om venderne:»det udfald gjorde oprørerne blidere stemt overfor Rørik og skaffede ham skatterne igen«. 21 Den her nævnte omtale af venderne er ikke speciel negativ. De kaldes ganske vist»barbarer«, men deres tvekæmper er»imponerende af bygning«og kædes sammen med professionen»trolddom«, som Saxo ikke vurderer som en respektabel beskæftigelse. Han er dog modig og veltalende. Forslaget, han fremsætter, er fornuftigt, og selv om venderne egentlig vinder retten til ikke at betale skat, så ender de med at betale skatten, da deres tvekæmper ikke overlever den anden tvekamp. Saxo skildrer her venderne som et folk, der i den sidste ende er modtagelige for fornuft. Desuden er Ubbe, der kæmper for den danske konge, også bekendt med trolddom, så affæren er også tvivlsom for danskernes vedkommende. At Saxo, som her, fremstiller en vendisk kæmpe-kriger sker også flere gange i løbet af SD SD 3, 5, SD 3, 5, Så sent som i bog 14, hvor handlingen foregår efter kirkefesten i Ringsted, det vil sige senere end sommeren 1170, fanges den vendiske kæmpe Mirok:»Da han var fanget, og havde fortjent at blive henrettet, viste hans besejrere ham så meget respekt at han i stedet fik lov at købe sig fri, for de ville hellere hylde hans heltemod end straffe hans ugerninger. Han fortjente døden for sine synder, men de skænkede ham livet for hans tapperhed«(sd 14, 49, 6). 63

8 Niels Henrik Hansen Lidt senere er der underretninger om overfald af vendere i det danske rige. Det er i tiden, hvor Frode Fredegod er konge, og her viser venderne sig, for første gang, fjendtlige på danskernes hjemmebane, og her begynder Saxos skildringer af uhyrligheder begået imod dem:»enden blev at de fleste af venderne faldt mens fyrre blev taget til fange og senere, lænkede og udsultede, opgav ånden under alskens pinsler«. 23 Sådan er det igennem hele SD, når venderne er fjendtlige, så skal de sættes på plads med alle tænkelige midler, hvilket Saxo beskriver nærmest uden medfølelse. Herefter drager Frode og hans mænd på togt til vendernes land, hvor de dræber deres konge og alle vendere, der indrømmer, at de»havde for vane at røve og plyndre«eller de»kyndige i trolddom«, som Frode lover en belønning, får de øvrige vendere ordre på selv at dræbe, og sådan blev stort set hele det vendiske folk udryddet. Saxos kommentar til dette folkedrab er:»jeg vil nok sige at de havde fortjent den død de fik, når de kunne have reddet livet ved at tie, men selv kaldte faren ved at tale«. 24 Saxo tilslutter sig hermed, måske lidt forbeholdent, dette massemord. Drabene legitimerer Saxo ved at henvise til den dumhed, som de pågældende vendere udviser ved at tro, at kong Frode vil belønne røvere og trolddomskyndige. Dog finder Saxo det umagen værd at knytte en undskyldende kommentar til Frodes handling, hvilket dog viser, at Saxo i det mindste mener, at et folkemord, selv på vendere, trænger til en begrundelse ud over, at det er vendere der dræbes. Herefter er venderne åbenbart igen et lydigt og undertvunget folk, da de kort tid efter kæmper for den danske konge. Da hunnerkongen og Olimar, kongen af østen, rustede sig til krig mod danskerne, kalder Frode sine egne folk, men også nordmændene og venderne under våben, 25 og venderne betaler atter skat til danskerne. 26 Kong Frode har en imponerende kongekarriere, og kort før Frode dør, skriver Saxo: 23 SD 5, 4, SD 5, 4, SD 5, 7, SD 5, 9, 1. 64

9 Saxo og venderne Den mand der havde dræbt og slagtet i nær og fjern og vundet fremragende sejre overalt, havde nu bestemt sig for at skænke alle ro og sikkerhed, lade fredens glæder følge krigens gru, og tryghed begynde hvor blodbadet hørte op. Og når han nu med sine love satte hegn om alles ejendom, var det først og fremmest for at det der havde undgået fjenden i det fremmede, ikke blot skulle finde røveren derhjemme. Det var på den tid at verdens frelser steg ned til jorden og for menneskenes skyld tog et menneskes skikkelse på sig mens krigens flammer var slukket, og alle lande kunne glæde sig over uforstyrret fred og ro. Man har ment at denne udstrakte fred, der var den samme overalt og ikke blev brudt noget sted på jorden, ikke tjente nogen jordisk hersker, men snarere Guds fødsel, og at det var himlens vilje at en uvant lykkelig tid skulle bevidne at tidernes skaber var blandt os. 27 Her ser vi, at Saxo i den sidste ende begrunder de lykkelige tilstande i det danske rige og hermed også for venderne, der er Frodes Fredegods undertvungne og lydige nabofolk, med himlens vilje, da»denne udstrakte fred, der var den samme overalt og ikke blev brudt noget sted på jorden, ikke tjente nogen jordisk hersker, men snarere Guds fødsel«. Da den udstrakte fred i øvrigt var»den samme overalt«, så vil»tidernes skaber«ifølge Saxo, åbenbart en»lykkelig tid«for alle folkeslag, som i praksis håndhæves bedst af en dansk konge som Frode, der som sådan nærmest er at betragte som et Guds redskab. I en passage, som denne, hvor Saxo svinger sig højt op, spores der ingen fordømmelse af venderne. Som undertvungne og lydige overfor kong Frode, så har venderne en plads i den meningsfyldte orden, som»tidernes skaber«åbenbart vil det, ifølge Saxo. Næste gang, vi støder på venderne, er i bog 6, kap. 5, vers 14, hvor der står, at venderfyrsten Vin sammen med Starkad blev udpeget til at nedkæmpe et oprør ude østpå, og de vandt overalt. Så samarbejdet mellem venderne og danskerne, der indledes under Frode Fredegods regeringstid, er, ifølge Saxo, stadig velfungerende i barnebarnets, der også hedder Frode, regeringstid. På den måde er der ingen problemer med venderne før i bog 7, kap. 10, vers 9, hvor det igen åbenbart er nødvendigt at give venderne en lærestreg. Der står blot, at 27 SD 5, 15,

10 Niels Henrik Hansen venderne angribes, og de vendiske fyrster Duk og Dal skånes for deres tapperheds skyld, hvorpå de optages i hirden. Her optræder for første gang vendiske fyrster, som er på danskernes side. En vendertype, der også optræder flere gange i SD. Næste gang venderne optræder er i bog 8, kap. 2 og 3, hvor Saxo opremser, hvem der deltager i krigen mod svenskerne i det såkaldte Bråvallaslag. Om slaget har fundet sted i virkeligheden, og hvornår det eventuelt har fundet sted, er et omdiskuteret spørgsmål. Under min læsning af Saxo, hvor jeg har prøvet at anslå, hvor mange år der er gået siden år 0 og Frode Fredegods tid til Bråvallaslaget i bog 8, har jeg været på noget af en opgave. Starkad indgår i både bog 6, 7, 8 og forvirrer på den måde. Inge Skovgaard-Petersen skriver, at han må have levet, hvad der svarer til omkring 300 år, 28 og argumenterer for, at Saxo ikke skrev om Bråvallaslaget som en historisk sandhed. 29 I stedet for at fastsætte hvornår dette slag kan have fundet sted, nøjes jeg med at konkludere, at samarbejdet med venderne, ifølge Saxo, har fundet sted i, hvad der svarer til mange hundrede år ind i vor tidsregning. At adskillige vendere nævnes her som krigere for den danske konge, er noget af en anerkendelse af disse venderes indsats, af Saxo. I 8. bog, kap. 7, vers 7 går det igen galt. Først dræber venderne de danske skatteopkrævere og kort efter optræder venderne for første gang som en større trussel for danskerne på deres hjemmebane. Uheldet vil, at danskerne også er i krig mod svenskerne og derfor må kæmpe på to fronter og herefter kun har kontrollen over Sjælland og endda må betale skat til andre, som de ellers har opkrævet skat fra. Saxo bebrejder kong Sigvard denne elendighed. 30 At befri Danmark for disse skatter og genrejse rigets storhed lykkedes først under den efterfølgende konge, Jarmerik, der først er fængslet hos vendernes konge Ismar. Jarmerik opnår en betroet stilling hos venderkongen, men flygter herfra under en dramatisk flugt, hvor han blandt andet dræber den vendiske dronning INGE SKOVGAARD-PETERSEN: Da Tidernes Herre var nær: studier i Saxos historiesyn. Den Danske historiske Forening, Københavns Universitet, 1987, s Samme s SD 8, 9, SD 8. 10,

11 Saxo og venderne Konklusionen på analysen af Saxos beskrivelser af venderne i de første 9 bøger er, at vendernes plads i Saxos univers er at være undertvunget og lydige overfor den danske konge, som de skal betale skat til og gå i krig for. Når venderne har den funktion, er der ingen bebrejdelser imod dem, de kan endda blive nævnt som skikkelser, der har ydet en ærefuld indsats for det danske rige. Venderne har det dog med at værge sig imod at være undertvungne og skatskyldige, og når den danske konge er svag, så har de det med at gøre oprør. Saxo skildrer drabene og tortur på sådanne vendiske oprørere uden medfølelse eller fortrydelse. Mere overordnet så mener Saxo da også, at venderne er et af Guds hedenske folk, der, allerede inden de har kendskab til kristendommen, nyder den fredelige tid, som der var, da Gud blev født. En fred der bedst forvaltes af en stærk dansk konge. På den måde er der helt sikkert en bund af menneskelighed i Saxos venderportrættering, og der er ikke tale om, at de burde udryddes, blot fordi de er vendere. Men når venderne har gjort oprør, kæmpet og tabt en krig til en dansk konge som Frode Fredegod, så skal venderne ikke også tro, at de vil blive belønnede i kraft af deres færdigheder som røvere og trolddomskyndige, så vil Saxo nok sige at de fortjener at dø. Venderne som sørøvere og hedninge, fra slutningen af 900- tallet F ra hvad der må være engang i slutningen af 900-tallet, omtales vendernes sørøveri mod det danske riges kyster i stigende grad som et problem. Da jeg har gengivet Jensens analyse af venderne i SD i problemfeltet, vil jeg gå lettere hen over Saxos vendere i egenskab af hedenske røvere og nøjes med at nævne, at det er fra denne periode Jensen henter skyts til sin analyse, som jeg blot mener, bør suppleres med den helhed, som begyndelsen og afslutningen af SD udgør, og at jeg mener, at Jensen ikke overbevisende har vist, at også de kristne vendere knap nok var menneskelige og fortjener at blive slået ihjel. I stedet vil jeg rette mig imod sørøveriet, som Saxo kritiserer venderne for og herefter vende mig mod de 67

12 Niels Henrik Hansen vendiske fyrster Gudskalk og Prislav, der kæmper for danskerne, og undersøge, hvordan Saxo beskriver dem. S Sørøveri axo skriver, at selv kong Harald (Blåtand) åbenbart så det som en ærefuld beskæftigelse at bedrive sørøveri. Bog 10 starter med ordene:»ved Gorms død arvede Harald magten, og den position ønskede han at leve op til med opsigtsvækkende bedrifter, så han drog på sørøvertogt mod øst.«32 Derfor kan det sørøveri, som Saxo hævder, at venderne udfører imod danskerne, ikke i sig selv være problematisk, undtagen ved at det er danskerne, der er ofrene, og at venderne er et folk, der bør indordne sig under en dansk konge, hvilket vil sige betale skat, tjene ham i krig og være lydige og trofaste. 33 Harald erobrer vendernes land og byen Julin, som Saxo kalder områdets mægtigste by. 34 Kort efter, hvor sønnen Svend (Tveskæg) har taget magten fra Harald, står der:»han (Harald) forlod fædrelandet og søgte tilflugt i Julin, der var fyldt med danske tropper, nemlig en flok af hans egne krigere som han fuldt ud kunne stole på.«35 Saxo skriver, at Sven herefter vender tilbage til den gamle overtro og forfølger kirken og kristendommen i det danske rige, men dette lod Gud ikke gå upåagtet hen,»...det var en letsindighed der blev gengældt med store genvordigheder, for Gud straffer enhver forhånelse, og han forfulgte dens ophavsmand med de frygteligste ulykker (...) Under et af Julinboernes sørøvertogter mod Danmark blev han nemlig taget til fange «36 Her ser vi, at Saxo anvender de vendiske sørøvere som Guds straffende redskab overfor Sven, der faldt fra kristendommen og tilbage til de gamle hedenske guder, og sørøveriet har venderne, ifølge Saxo, endda lært af danskerne selv; i 32 SD 10, 1, På den måde kan vi vist konkludere, at Saxo mener, at venderne bør opføre sig, som den ideelle middelalderlige vasal, overfor sin herre (KIM ESMARK & BRIAN PATRICK MCGUIRE: Europa udgave, Roskilde Universitetsforlag, 1999, s ). 34 SD 10, 2, SD 10, 8, SD 10, 9, 1. 68

13 Saxo og venderne tiden omkring Harald og Sven:»På den tid var sørøveriet udbredt her i landet, mens det var sjældent blandt venderne. Men det begyndte at brede sig til dem også fordi sørøverne i Julin dyrkede deres hjemlands virksomhed over for hjemlandet selv og forulempede danskerne allermest med de midler de selv havde lært dem«. 37 Saxo antyder på den måde, at danskerne undertiden selv har skylden for vendernes sørøveri. Venderne hærgen er Guds straf for danskernes eller den danske konges synder, og danskerne har i øvrigt selv lært dem at bedrive sørøveri. Denne opfattelse er dog slet ikke gennemgående i SD, hvor venderne mildest talt bliver holdt ansvarlige for, hvad de gør, men holdningen er dog antydet af Saxo selv. Herefter er vendernes sørøvertogter mod danskerne en tilbagevendende plage, indtil Absalon og Valdemar omsider får så nogenlunde styr på situationen. Helt galt er det i tiden med borgerkrigene og efter drabet på Knud Larvard, 38 og det vil sige efter Nu vil jeg analysere Saxos beskrivelser af Gudskalk og Prislav. G udskalk er først i tjeneste hos Knud den Store og tjener siden Svend Estridsen under Svends krig mod Magnus den Gode, hvilket betyder, at vi nu befinder os i 1040 erne. 40 Gudskalk forlader dog Svend Estridsen og drager tilbage til Venden for at kæmpe sin egen krig. Det vil sige, at Gudskalk, ifølge Saxo, er voksen fra ca erne og frem til engang efter 1040 erne, hvor han lever så længe, at han når at tilkæmpe sig en position i det vendiske område, hvorefter hans søn Henrik tager over. Første gang Saxo skriver om Gudskalk, står der: På den tid kom en fremragende begavet ung vender ved navn Gudskalk for at tjene i kongens hird. Hans far Pribignev var en stærk tilhænger af kristendommen og forsøgte forgæves at kalde venderne tilbage til troen, som 37 SD 10, 9, Ifølge Saxo er der styr på venderne i Knud Lavards tid. Saxo lader Knud Lavard sige:»danskere! Dyrk I bare jorden helt ud til kysten hvis I vil! Læg jeres huse så tæt ved vandet I har lyst til! Og hold jer fra bølgerne selv! For jeg skal nok beskytte jer mod sørøvere.«(sd 13, 5, 10). 39 OLE FENGER: Danmarkshistorien (Bind 4)»Kirker rejses alle vegne«. 2. udgave, Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag A/S, København 2002, s Samme s

14 Niels Henrik Hansen de havde svigtet. Han havde, mod sit folks sædvane, overladt sønnen til lærere der kunne give ham en boglig uddannelse, men da Gudskalk blev klar over at faderen var blevet myrdet af nogle sachsere der ønskede at underlægge sig vendernes land, lod han ikke de fredsommelige studier helt tæmme sin vilde natur. Omgående byttede han skolen ud med våben og sprang fra de boglige studier til krigeruddannelse, for han ville ikke forsømme sit hjemlands traditioner til fordel for en intellektuel skoling der hørte hjemme i udlandet. De lærde studier opgav han, for han ville hellere være en tapper hævner end en fej skoledreng, hellere dristig end flittig. Han adlød altså sin natur snarere end sin lærer, og da han omsider havde fået hævn, gik han i tjeneste hos Knud. Sådan blev den unge mand stoppet på selve tærsklen til lærdom da hans vildskab blev vækket, og en grundlæggende uddannelse ikke kunne lægge bånd på den råhed der lå ham i blodet. 41 Jeg vil sige, at Saxo her overvejende vurderer Gudskalk positivt. Han er fremragende begavet, faderen var en stærk tilhænger af kristendommen, og tjenesten hos Knud, som Saxo roser meget, kan ikke være dadelværdig. Dog har han en vild natur, og råheden ligger ham i blodet, som vist bør opfattes som negative egenskaber, men Saxo har alligevel respekt for, at Gudskalk hellere vil hævne faderen,»end at være en fej skoledreng«, selv om det også skinner igennem, at Saxo sætter stor pris på boglig lærdom. Som Saxo fremstiller det, så kan vi se, at intellektuel skoling og den lærdom, der kan opnås her igennem, burde tæmme vildskaben, og da disse boglige dyder er imod vendernes sædvaner, så må det forstås, som at Saxo tillægger det vendiske folk en sådan vildskab og råhed. Gudskalks fader Pribignev er kristen og er derfor en usædvanlig vender, da venderne har forladt troen. Denne Pribignev har mod sædvanen ladet sin søn gå i skole, og det er vist heller ingen overdrivelse, at Saxo hermed sammenkæder kristendom og skolelærdom som det, der kan tæmme den vilde natur. På den måde bliver Gudskalk skildret som en halvkristen vender, hvilket vist er tilgiveligt i erne, da danskerne også i 1000-tallet endnu er ved at vænne sig til kristendommen:»knud (den Hellige) forsøgte at vænne befolkningen, som endnu ikke havde stor erfaring i kirkelige sager, til at betale tiende. Men han fik ikke 41 SD 10, 17, 3. 70

15 Saxo og venderne noget ud af sine overtalelsesforsøg, for kristendommen var stadig i sin vorden og ikke moden nok til den slags«. 42 Dette finder sted i 1080 erne. 43 Da Gudskalk kæmper for Svend Estridsen, men bliver træt af dette og forlader ham, skriver Saxo: Blandt dem der forlod Svends hær efter al denne modgang, var venderen Gudskalk. Han følte at han for længe havde kæmpet for en andens sag uden noget held, og da det nu stod klart for ham at alt håb var ude for hans herre, tog han sin afsked. Det generede ham ikke at lade sin herre i stikken, og efter hans mening var det klogere at prøve lykken på egen hånd end at være afhængige af andres held, så da han ikke troede på at der var udsigt til nogen bedring i kongens situation, ville han i det mindste gøre forsøget på at hævne sin fars mord. 44 Det skinner igennem, at Saxo i det mindste mener, at Gudskalk burde have været generet af at lade sin herre i stikken, men Svend og Gudskalk har dog alligevel forladt hinanden i nogenlunde overensstemmelse med hinanden. At Gudskalk her i den sidste ende alligevel viser sig noget troløs er også et generelt træk ved venderne, ifølge Saxo. Venderne har fra begyndelsen betalt skat til og undertiden kæmpet for danske konger, men når det går dårligt for en dansk konge, er de hurtige til at falde fra, længere rækker vendernes trofasthed ikke, indtil videre. Saxo har en del skepsis overfor denne Gudskalk, som alligevel ikke skildres direkte negativt. S enere, i bog 14, optræder venderen Prislav, der deltager i vendertogtet, hvor Arkona erobres, det vil sige i Under togtet dræbes Prislavs far Nuklet hvorefter hans afhuggede hoved bliver bragt tilbage til danskernes lejr på et spyd. Og Saxo skriver: 42 SD 11, 11, Danmarkshistorien , s SD 10, 22, Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s

16 Niels Henrik Hansen Hans søn Prislav der var blevet forvist fra sit hjemland og var gået over til danskerne, både af kærlighed til kristendommen og af afsky for den hedenske vantro sad og spiste da han fik det at vide. Et øjeblik lod han maden ligge, sad med bøjet hoved og hånden under kinden og sagde at det kun var rimeligt at en gudsbespotter som han fik en sådan død til skræk og advarsel for andre. Derpå rystede han tanken af sig og vendte sig mod sine bordfæller med samme muntre smil og glade sind som altid. Hans styrke var stor, men hans hengivenhed for kristendommen større. Han kunne ganske enkelt ikke se en mand han kendte som en fjende af den kristne tro, som sin far. Derfor kunne det vanskeligt afgøres hvad der var størst: hans sjælsstyrke eller hans fromme ord. Han havde heller ikke større medynk end sædvanligt med sit fædreland, tværtimod var det ham selv der viste vejen og opfordrede til det da de to andre folkeslag udplyndrede landet. 46 Her ser vi den væsentligste årsag til, at Saxos litterære behandling af venderne er så kompromisløs. Venderne er ikke blot yderst generende sørøvere, de er»gudsbespottere«og»en fjende af den kristne tro«. Prislavs kommentar til faderens død,»at det kun var rimeligt at en gudsbespotter som han fik en sådan død til skræk og advarsel for andre«, vurderer Saxo som»fromme ord«. Saxo har kun ros tilovers for Prislav, der er ikke nogen form for bebrejdelser imod Prislav, og jeg mener, at det viser, at en rigtig kristen vender er accepteret fuldt ud af Saxo, men der stilles godt nok store krav til en vender, for at Saxo kan anerkende ham. Han skal fuldstændigt opgive alle hjemlige forbindelser, det vil sige sine personlige relationer og hedenskabet og i stedet helt engagere sig i danskernes sag og kristendommen. F Afslutningen af Saxos Danmarkshistorie ra begyndelsen af Saxo, hvor danskerne også var ikke-kristne, har venderne været udsat for hård behandling, når de gjorde oprør eller gik til angreb på Danmark. Dertil kommer nu, at vendisk sørøveri har været værre end nogensinde under kongsemnekrigene her i 1100-tallet, og at det danske rige nu er kristent med 46 SD 14, 25, 9. 72

17 Saxo og venderne ærkebispedømme og helgenkonger, og derfor giver det mening, at Saxo litterære behandling af venderne har været mere hårdhændet end nogensinde, når deres rette plads er som lydige, skatskyldige og som krigere for den danske konge og efterhånden også som omvendte kristne. I tiden herefter er Rugens fyrste, Jarimar, kong Valdemars trofaste og helhjertede vasal. Ham er der ingen kritik af. Han tjener trofast både Valdemar og Knud, da han bliver konge. Knud er hurtig til at hjælpe Jarimar, da han bliver angrebet af nevøen Bugislav, der har ladet sig bevæge af kejser Frederik Barbarossa til at angribe ham. 47 Jarimar optræder som Knuds højre hånd på de allersidste sider, hvor Knud erobrer hele Venden, hvor Jarimar er mødt frem med krigere. 48 Da Kong Knud har gjort Bugislav til sin vasal, skriver Saxo:»Sådan fik Knud uden større sværdslag det herredømme over Venden ( ) I netop det øjeblik tørnede vældige skymasser sammen på himlen, og tordenen brød løs med et brag der nær skræmte livet af begge folkeslag. Folk der forstod at tyde den slags, tog dette som et varsel om det vendiske riges undergang.«49 Hvad menes der her med det vendiske riges undergang? Jeg mener, at det betyder, at Venden nu er en del af det danske rige, og at håbet er, at de vendiske fyrster som trofaste vasaller til den danske konge herefter vil vokse helt sammen med det danske rige, og de nu vel nok kristne vendere hermed har muligheden for at blive en slags fuldt ud accepterede danske vendere. SD slutter med, at Bugislav forbliver trofast overfor Knud hele livet og pålægger sine venner og familie at lade Knud fordele riget imellem hans umyndige børn:»den store mand havde nemlig ikke glemt hvor rigt et udbytte Rugens befolkning havde skabt sig ved at hæge om deres urokkelige venskab med danskerne.«50 Når venderne er trofaste undersåtter, afstår fra angreb og sørøveri, har opgivet deres hedenskab, som Prislav, og endda som Jarimar og Bugislav er trofaste livet igennem, så er de fuldt ud acceptable for danskerne, også hos Saxo. 47 SD 16, 4, SD 16, 7, SD 16, 8, SD 16, 8,

18 I Niels Henrik Hansen 2. ER VENDERBESKRIVELSERNE I SAXOS DANMARKSHISTORIE UDTRYK FOR EN KORSFARERIDEOLOGI OG EN DERTIL HØRENDE HOLDNING TIL DE IKKE-KRISTNE»OFRE«FOR KORSTOGENE, OMKRING ÅR 1200? bogen Danske korstog. Krig og mission i Østersøen opereres med venderkorstogenes 1. og 2. fase og tiden derefter. Første fase indledes i 1147, på pavens opfordring, men i denne fase opnås ikke de store resultater. 51 Anden fase indledes efter 1159, hvor Valdemar er enekonge, hvor højdepunktet er Rügens erobring i I tiden herefter erobres Venden, men da Knud i 1185 erobrer Kammin og gør fyrst Bugislav til sin lensmand, har vendertogterne efterhånden karakter af en imperialistisk røverkrig, i konkurrence med tyske fyrster, da der formentlig ikke er flere erklærede hedninge tilbage i området. 53 Det danske riges succes som imperialistisk østersømagt får i løbet af 1180 erne god vind i sejlene af det magttomrum, der opstår, da den tyske kejser Frederik Barbarossa og fætteren, den sachsiske hertug Henrik Løve, ikke samarbejder, og kejseren er optaget på flere fronter. 54 Saxo skriver fra omkring 1190 og færdiggør SD sandsynligvis i 1210 erne. 55 Det vil sige, at det, vi er på jagt efter, er den holdning til korstogenes ofre, som vi kan forvente at finde i perioden fra 1190 til lidt ind i 1200-tallet. 51 Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s Samme s Samme s Kejser Frederik Barbarossa er i 1170 erne optaget af krige med de norditalienske byer i den lombardiske liga, som han først slutter fred med i 1183 (Europa , s. 88). Henrik Løve, der er den væsentligste imperiale konkurrent til det danske rige, bliver i 1180 frataget alle len af kejseren, og i det magttomrum opnår Knud sin succes i Venden i 1180 erne (Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s. 90). At kejseren beslutter at drage mod Jerusalem i forbindelse med det såkaldte 3. korstog, der er iværksat, da Saladin generobrer Jerusalem i 1187 og druknede i en flod i det nuværende Tyrkiet i 1190 (Europa , s. 241), har sikkert også givet lidt medvind til den etablering som Østersøstormagt, som det danske rige udvikler sig til under især Valdemar Sejr, i 1200-tallets første årtier, hvor blandt andet den vendiske vasal fyrst Vitslav der nu også optræder som korsfarer, var en stor hjælp. (Danske korstog. Krig og mission i Østersøen, s ). 55 KARSTEN FRIIS-JENSEN & INGE SKOVGAARD-PETERSEN (red.): Archbishop Absalon of Lund and his world. Roskilde Museum, 2000, s

19 Saxo og venderne At tage sit kors og drage i en religiøst legitimeret krig var kirkens opfindelse, som efterfølgende måtte begrundes teologisk. Den holdning, der i en mere eller mindre fortyndet variant kan have fundet sin vej til den menige korsfarer og til en lærd som Saxo, udspringer således fra kirkelig praksis og teologien, eller mangel på det samme, der ligger til grund for korstogsbevægelsen. Derfor vil jeg nu vende mig mod teologien med udgangspunkt i forestillingen om aflad, som antages at være den religiøse gevinst, der motiverede korsfarerne, og forestillingen om nøglemagten, som er begrundelsen for, at især paven, men også bisper kunne bevillige afladen. M Aflad og nøglemagten ed begrebet aflad henvises til, at en synder får tilgivelse for synden. 56 Afladen opstod i forbindelse med en eksisterende bodspraksis, som bestod i, at en begået synd blev takseret til en bod, der stod i overensstemmelse med den begåede synd, og»straffen«kunne være helt uoverkommelig. Ligeledes opstod en praksis, der gik ud på, at man kunne udskifte en bod med en anden, der var tilsvarende, eller at man kunne udskifte boden med en almisse. Forestillingen bag var, at kirken skulle påtage sig en del af boden eller gå i forbøn for synderen. En biskops forbøn kaldtes absolution og ansås for særlig virkningsfuld. Afladen opstod som en slags blanding af»udskiftelse«af boden eller»løskøbelsen«fra synden og absolutionen. Da korstogsbullerne var udstedt af paven, betyder det, at det er kirkens højeste autoritet, der garanterer afladens ægthed. Absolutionen i forbindelse med afladen ved korstogsdeltagelse var på den måde af allerfineste kvalitet, da pavens autoritet var begrundet med nøglemagten. Med begrebet 56 Krig, korstog og kolonisering, s. 32. Begrebet»synd«er omstridt og kompliceret, men hvor fremmed forestillingen end måtte forekomme en moderne bevidsthed, så betegner begrebet, hos Augustin, der udformer læren om»arvesynden«:»synd, det vil sige uden frygt for Gud, uden tillid til Gud og med begær (FINN STEFANSSON (red.): Gyldendals Religionsleksikon. 2002, s. 531). Med begær menes menneskets fundamentale selvcentrerethed. På den måde er synd ikke blot noget, man pådrager sig ved drab, tyveri, osv., syndigt er på den måde noget, mennesket altid er. Paulus skriver, at synden kom ind i verden ved Adams overtrædelse:»derfor ligesom synden kom ind i verden ved et menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede«(paulus brev til romerne, 5, 12). 75

20 Niels Henrik Hansen nøglemagten henvistes til Matt. 16, 18-19:»Så siger jeg til dig, at du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himlene.«Med udgangspunkt i dette skriftsted argumenteredes for, at paven, som Peters efterfølger, besad denne myndighed til at give syndsforladelse og bandlyse. 57 På den måde havde paven et magtmiddel, hvormed han kunne sende krigere på korstoge. 58 Teologien bag den aflad, nøglemagt, bandløsning var endnu under tilblivelse, og de teologiske spidsfindigheder, i forbindelse med på hvilken måde man antog, at afladen virkede, det har den menige korsfarer næppe haft begreb om. Teologien, som akademisk disciplin, opstår i tallet, og det vil sige, at de akademiske teologer allerede fra begyndelsen stod overfor opgaven at redegøre teoretisk for nøglemagten, aflad og korstogene, som var en allerede eksisterende praksis. 59 Pierre Abelard var den første store teolog, der i 1130 behandlede afladen i et teologisk værk. Abelard var afvisende overfor afladen, og derfor blev han i 1140 udsat for en kætterproces. Først efter 1170 erne opstår en debat om de teologiske vanskeligheder med afladen, 60 der foreløbig afsluttes i 1215 ved det 4. Laterankoncil, hvor også Anders Sunesen deltog, 61 hvor retningslinjerne for tildelingen af aflad fastsættes til, at bisper højest kunne give 1 års aflad, hvorimod kun paven kunne give fuldt aflad. Da den typiske afladsgivning i 1100-tallet var imellem 10 dage og 3 år, kan vi konkludere, at forestillingen om fuldt aflad for korsfarerne og Saxo har været særdeles attraktivt, da fuldt aflad sammenlignet med 57 Krig, korstog og kolonisering, s Eugen III anvendte i sine buller, ved det 2. korstog i 1146 og ved Venderkorstoget i 1147, formuleringen,» ved den almægtige Guds og den salige apostelfyrste Peters autoritet, som er givet os af Gud«(Krig, korstog og kolonisering, s. 44). 59 Krig, korstog og kolonisering, s Samme s MARTIN SCHWARZ LAUSTEN: Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Forlaget Anis, 1997, s

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere