Smuk sejlads i 1864-krigens farvande

Transkript

1 TURSEJLADS Smuk sejlads i 1864-krigens farvande 18 SEJLER DANSK SEJLUNION

2 2014 markerer 150-året for det forsmædelige krigsnederlag, hvor Danmark tabte Sønderjylland. Oplev historiske steder på sejlads fra Slien i Tyskland til Dybbøl mod nord samme rute, de danske tropper fulgte under deres retræte til det afgørende slag. Af Anders Høegh Post Illustration: Wilhelm Camphausen Et sommertogt i de smukke områder, hvor 1864-krigen fandt sted, står på alle måder i skærende kontrast til de grusomme og vinterkolde krigsscener tilbage i På 150 år er krigen næsten blevet romantisk i året, hvor flere begivenheder og film vil markere det blodige nederlag. Det var ved tyske fjorde som Slien og Flensborg Fjord samt danske Als Sund, at de afgørende slag blev udkæmpet. I denne beretning kan du følge farvandene og krigen fra syd mod nord. Du kan også sejle modsatte vej. Vejret bestemmer jo meget. Slien var dansk før 1864, men blev efter krigen tysk sammen med Slesvig og Holsten. Fjorden er 20 sømil til Slesvig (Schleswig), og hver eneste sømil er mindst lige så køn som Als Sund, Lillebælt m.fl. Glæd dig til at generobre Slien med god hjælp af tyske søsportskort, der fremstilles i Arnis. Indsejlingen til Slien (Schleimünde) er i en flad græskyst mellem to moler med et 12 m sort-hvidt fyrtårn på den nordre. Dog er det tydeligste kendetegn på den flade, øde eng en dominerende gruppe tætte træer med nøgne stammer og sammenfiltrede kroner lidt nord for fyret. Der er lystbåde på vej ud eller ind. Sejl ind mellem molerne og følg løbet tæt forbi den lille havn Schleimünde. Du kan lægge til i havnen, men der er ofte fyldt. Her er ingen by, men enge og søfugle. Ofte er der under én knob strøm i fjordens sejlløb. Først sejler du mellem meget lave én meter grunde over en bredning ad et smalt løb, hvor der godt kan føles trangt. Sejlløbet bliver efter to sømil bredere, roligere og kønt mellem grønne sivkyster og skove. Bøjer har tysk Ordnung nummer påmalet. Nr. 1 er yderste grønne bøje, nr. 2 yderste røde osv. Bøjenumrene ses i søkortet. De fleste danske både når kun 2-4 sømil ind til Maasholm eller Kappeln på jagt efter billige indkøb. Maasholm er den første havn, en stor lystbådehavn også med fiskere og landsby. Speciale er ål (tysk Aal), Aal-Sandwich med røget ål fås med en øl i kiosken. Kappeln er næste havn, en køn gammel by med butikker, restauranter, maleriske huse mv. Her går en vejbro over Slien. En gang i timen viser grønne lys, at broen er åben røde lys er stop så enkelt er det. Brug ikke broflag N, som kun er dansk fremgangsmåde. Internationalt betyder flag N Nej et sært signal til en tysk brovagt. Efter broen kommer man til Arnis landsby, der har maleriske gamle huse med gavl mod hovedgaden samt en kirke af bindingsværk. Med tanke på vor egen efterårsstormflod har Arnis fra 1872 et højvandsmærke 1,05 m over gaden. Arnis har bådebroer og værft foran byen og en stor lystbådehavn bagved. En Seilfähre (wirefærge) krydser Slien med gult blink. Hold afstand for og agter til wiren. I SEJLADS I TYSKLAND Wassserschutspolizei giver bøder på 1000 kr., når søvejsreglerne ikke følges. Sort motorkegle skal vises af sejlbåd med motor kørende og sejl sat. Ankerkugle skal vises ved ankring. Selv robåde og gummibåde bruger ankerkugle. Indsejlingen til Slien. DANSK SEJLUNION SEJLER

3 TURSEJLADS 1. Slien er en fredelig og smuk fjord, 20 sømil lang og cirka en halv sømil bred de fleste steder. Så du er tæt på sivkyster, landskab og landsbyer. Den gule båd sejler udad. Høje graner på øen Kieholm til højre. 2. I Mysunde er Slien kun 120 m bred mellem skrænter med træer, der tager lidt vind fra sejlbåde. Midt på sundet krydser en Seilfähre (wirefærge) med gult blink. 3. Tyske byer har charmerende gamle gader med små huse med gavl vendt mod gaden. Her ses Slesvig Alt Stadt. Det ligner Arnis, Kappeln og Flensborg. 4. Dannevirke ved Hedeby i dag. En jordvold i halvkreds om vikingernes handelscenter. Her starter ældste del af Dannevirke mod vest. Bagest Hedeby Nor, hvortil vikingerne sejlede ad Slien eller ad åer fra Vesterhavet. Krigen i 1864 Forhistorien Med vedtagelsen af Novemberforfatningen ønskede Danmark at indlemme hertugdømmet Slesvig i det danske kongerige. Tyskerne protesterede, det var mod internationale aftaler efter krigen Tyskland bestod af små selvstændige stater samt Preussen, en stor militærmagt under Bismarck. Preussen og Østrig truede med at besætte Slesvig, hvis forfatningen ikke blev ophævet inden for 48 timer. Danmark håbede på militær hjælp fra Sverige og måske England, og danskerne havde jo vundet treårskrigen mod tyskerne. Så loven om Slesvigs tilknytning skulle ikke ændres. Allerede 1862 planlagde Preussen, at en eventuel krig mod Danmark skulle føres om vinteren. Så kunne Danmarks forsvar, det 14 km lange forsvarsværk Dannevirke, omgås over frossent vand i begge ender. Preussiske hære skulle på et par dage omringe og knuse den danske hær. 20 SEJLER DANSK SEJLUNION

4 MOIN MOIN Tyskere, sønderjyder og hollændere hilser Moin Moin (hej-hej). Om morgenen hilser havnens tyskere Morgen. Midt på dagen hilser de Moin Moin eller Hallo. Om aftenen siger de N Abend (Guten Abend). Hils tilbage på dansk. 5. Nydambåden fra ca. år 400 på Gottorp Slot i Slesvig. 18 årer, længde 23 m, styreåre længst borte. Øverste bord er ét stykke 21,4 m langt og cm bredt egetræ. Det kræver et 70 cm tykt egetræ. Fundet i Nydam mose ved Als Sund. februar 1864 slog danske tropper preusserne tilbage inde ved Mysunde, men i et nyt forsøg fire dage efter kom de over uden kamp ved Arnis. Efter Arnis bliver Slien bredere mellem markklædte kyster, levende hegn, skov og små landsbyer. Nogle steder i kystens siv er der bådebroer med 1,5-1,8 m dybde velegnet til frokost og overnatning. Ved Lindaunis kommer endnu en vejbro, som åbner en gang i timen. Der er bådebroer og to gule ankerbøjer at vente ved. Mysunde: Smallest og kønnest Mysunde (tysk Missunde) er det kønneste og smalleste sted med kun 120 m bredde. Slien glider mellem kysternes skrænter og træer, der stjæler lidt vind fra sejlbåde. Nordligst er der pælepladser lidt urolige i trafikken. Her er også en Seilfähre. I 1864 med frosttåge 2. februar døde 200 danske og 200 preussiske soldater i krigens første slag her, som i dag er fjordens mest idylliske sted. Dannevirke og Slien burde stoppe fjenden, men vandet frøs. To danske skanser lå på en bakke tæt sydøst foran Slien. I dag ses ingen skanser, men landsbyen Missunde er på søkortet. Den blev skudt i brand ved et uheld af preusserne, som i frosttågen ikke sigtede præcist med kanonerne. Slaget endte med, at preusserne blev drevet væk af danske kanoner fra skansen. Andre danske kanoner skød tværs over vandet mod preusserne. Det var lige dér, hvor det smalle Mysunde igen breder sig ud. Her er i dag en fredelig ankermulighed. En smal passage Efter Mysunde kommer et par bredninger og en smal passage i Stexwiger Enge. Enge betyder smal, og en sejlbåd på kryds kan røre grunden af blødt mudder. Vandet er gulgrønt, så du kan ikke se bunden herinde. Slesvig venter forude med kirkespir og flere lystbådehavne. Stadthafen er ved den kønne gamle by og domkirken. Længere inde er Schleswig Jachthafen med dybder på kun 1,6-2,1 m. Inderst ved det runde højhus er Yachthafen Wiking. Det er 800 m fra Gottorp Slot, hvor Nydambåden er udstillet. Det er en dansk 23 m lang robåd fra år Tyskerne beholdt den efter Første slag 2. februar 1. februar i vinterfrost rykkede preusserne over floden Ejderen (nær den nuværende Kielerkanal). De danske forposter var trukket væk. 2. februar afprøvede en preussisk hær på mand med 70 kanoner det danske forsvar af Sliens smalleste sted, det tilfrosne Mysunde. Danskerne havde 2000 mand med 20 kanoner i skanser på en bakke tæt syd for Mysunde. Preussernes kanoner beskød skanserne. Men i frosttåge skød de forbi og stak ild i landsbyen Mysunde bagved. Efter flere timers beskydning stormede preusserne. Danske kanonskud med kardæsk (mange små jernkugler, red.) fra skansen og fra den anden side af Slien drev dem væk. DANSK SEJLUNION SEJLER

5 TURSEJLADS DS-TURBØJER I SKUDLINJEN Dansk Sejlunion har fire turbøjer præcist i krigens skudlinjer. Syd for Dybbøl i Vemmingbund vest, 2 bøjer ca ,1 N 09 45,2 Ø. Als Sund nord, Storskov, hvor preusserne satte over til Als: 54 57,8 N 09 45,10 Ø. Als Sund nord, Als vestkyst, hvor preusserne gik i land: 56 29,0 N 09 45,2 Ø Se oversigtskort for øvrige placeringer af turbøjer i området. Hedeby og Dannevirke Syd for Slesvig er en lille lystbådehavn Haddeby, tysk for Hedeby. Det var Skandinaviens største handelscenter år 808 til 1100-tallet. Handel mellem Østersø og Vesterhav gik over Hedeby via Slien og åer til Vesterhavet. Selve Hedeby er væk, men en stor halvkredsvold uden om findes stadig. Inden for volden er der museum. Dannevirke starter fra halvkredsvolden og går mod vest som jordvold. Derinde rasede krigen Flensborg Fjord også idyl De danske tropper trak sig nordpå gennem Flensborg, forfulgt af preussere. Sejl en tur til Flensborg, som er en køn, gammel by. Der er flere havne at vælge mellem, men find en tæt på centrum sydligst i fjorden. På fjordens tyske sydside er der flere havne. På den danske nordside er de to kønne Okseøer med ankerplads og små bådebroer. Nordligst inde bag broen over Egernsund ligger spændende Gråsten. I 1864 var der ingen bro, men preusserne byggede én for hurtigt at få kanoner og materiel til Dybbøls belejring. Dybbøl og Als Sund Ude af Flensborg Fjord aner du Sønderborgs huse fire sømil mod nord. Tættere på ser du den hvide Dybbøl Mølle oppe i bakkerne. Prøv først den fredelige Høruphav Lystbådehavn på Sydals lidt øst for Sønderborg. I 1864 blev en midlertidig anløbsbro anlagt for at sejle udstyr til Dybbøl og bringe sårede væk. I slutningen af juni var det herfra og fra Kegnæs at de flygtende danske tropper blev sejlet ud og fregatet til Fyn. Den nuværende havn er bygget om denne anløbsbro. I Sønderborg kan du ligge i lystbådehavnen eller i den store havn ved Sønderborg Slot. Det anbefales at gå (cykle) de to km op til Dybbøl Banke og se møllen og skanserne centrum for Slaget ved Dybbøl, den 18 april Slaget ved Dybbøl Hæren nåede Dybbøl, der var tænkt som stærk forsvarsstilling. Men volde, huse til ophold mv. var ikke færdige. Soldaternes første opgave var at forbedre skanserne. Preusserne kom og tog sig tid til at opstille kanoner. De troede, at Dybbøls skanser var uindtagelige uden lang belejring. De fleste af Dybbøls kanoner var glatløbede, der ikke skød så langt. De preussiske kanoner var riflede, skød længere og kunne placeres uden for danske kanoners rækkevidde. På Broager syd for Dybbøl kom der tyske kanoner, der uventet skød over Vemmingbund mod skansernes sider og bombarderede Sønderborg. Kun de få danske, riflede kanoner kunne svare igen. Preusserne havde nu mand og over 100 kanoner. Danske jordskanser smuldrede ved beskydning og måtte repareres om natten. Efterhånden var skanserne så ødelagte, at danske soldater måtte opholde sig 200 m bagved. Tidligt om morgenen den 18. april indledte preusserne et seks timer langt massivt bombardement af de danske stillinger. Så stoppede skydningen brat, og preusserne stormede med mand. Det blev et kapløb mellem danskere og preussere om at komme ind i skanserne og en morderisk kamp om at blive der. Fjendens hurtigskydende bagladegeværer gav danskerne enorme tab. Danskerne kæmpede i fire timer mod overmagten, før de trak sig tilbage til Sønderborg. Slaget var tabt. Danskerne mistede 4800 mand, heraf 378 døde resten sårede og tilfangetagne. 22 SEJLER DANSK SEJLUNION

6 Foto: Flensburg Fjord Tourismus Foto: Thomas Nykrog/VisitDenmark 1. Flensborg Fjord er meget køn med Okseøerne på den danske side. Sejl ind mellem øerne nordfra, fortøj til små bådebroer med under 2 m dybde, eller læg anker. 2. Sønderborg Havn set mod syd. Slottet i midten er mørkt og rødt. Der anes til venstre en bymølle. Gæstebåde langs kajer samt i stor lystbådehavn bag slottet. 3. Flensborgs gamle stræder med udsigt til havnen er charmerende og tidligere også til fornøjelser. Lignende gader ses i Slesvig, Arnis og Kappeln. 4. Flensborg inderhavn har kønne huse, byport, smalle gader og gæstepladser. Læg til inderst i havnen tæt på by og butikker. DANSK SEJLUNION SEJLER

7 TURSEJLADS Foto: John Sommer/VisitDenmark 1. Dybbøl Mølle og skanser ligger på en 70 m høj bakke med flot udsigt og endnu flottere oppe fra møllen. Sønderborg bys røde tage er i baggrunden til højre. Hvid, meget høj flagstangs, sokkel er til venstre. 2. Krudt hældes i dansk forladegevær og stampes med ladestok, 15 hårde stød. Kuglen skubbes ned. Fænghætte sættes ved hanen. Det tager sekunder. Et skud kunne træffe på 400 m. Tysk bagladegevær kunne lades liggende eller løbende på 15 sekunder. Det ramte ikke præcist, men hurtighed i nærkamp var bedst. Kan ses på historiecentret. 3. På Historiecenter Dybbøl Banke træder du direkte ind i de dramatiske dage under krigen i Et besøg værd. SE OG LÆS MERE OM 1864 SOLDATERNE VAR 1,59 M Kig forbi Historiecenter Dybbøl Banke og genoplev 1864-krigen dk følg løbende med i krigens rasen. De tre bøger; Slagtebænk Dybbøl, Dommedag Als og 1864 i billeder, af Tom Buk-Swienty kan anbefales. Kampen om Als det historiske slag genopføres den juni 2014 læs mere på kampenomals.dk. Gennemsnitshøjden for danske og preussiske værnepligtige var kun 1,59 m. Museet på Dybbøl Banke har foto i 1,59 m størrelse af to sådanne soldater. 24 SEJLER DANSK SEJLUNION

8 Foto: John Sommer/VisitDenmark TURSEJLADS. Als Sund er det smalle og smukke farvand nord for Sønderborg H er ses Als østkyst ved sejlads nordpå. I krigens sidste del vogtede danske soldater på denne kyst. Tyskerne overfor havde samlet mere end 160 robåde og pontonfærger med henblik på at invadere Als om natten. Historiecenter Dybbøl Banke tæt ved møllen har en interessant og lidt uhyggelig udstilling fra krigen. Du kan gå derfra med krigens baggrundslyde af kanoner og hylende granater. Videre sejlads nordpå ad Als Sund går gennem vejbroen ved Sønderborg. Den åbner tit på bropillen står næste åbningstid. Als Sund er et af vores kønneste farvande, fordi det er smalt med siv, marker, skov og enkelte bondegårde langs kysterne. Efter det tabte slag ved Dybbøl, holdt Als Sund preusserne på Jyllandssiden. Frygten var, at preusserne efter en våbenhvile i juni ville sætte over Als Sund ved Sønderborg, hvor sundet er smallest. Det skete ikke danskerne blev snydt. Preusserne skjulte sig i Sottrup Storskov længere nordpå, hvorfra de om natten den 29. juni satte over Als Sund om bord på mere end 160 robåde og pontonfærger. Stort set uhindret kunne preusserne landsætte tusinder af soldater på Nordals. Danskerne blev trængt tilbage mod Kegnæs i syd. Den 1. juli forlod de sidste danske tropper Als. Krigen var tabt. I dag er der grønne, fredelige omgivelser ved Sottrupskovs bådebro. Den kan være fyldt med både. Du kan også ankre nær broen eller ved to af Dansk Sejlunions gule turbøjer. I al fald kan vi i dag nyde et fredeligt sund og landskab ved Als og Slien. Krigen var trods alt for 150 år siden. Overgangen til Als Ved en våbenhvile førte forhandlinger ikke til noget. Danmark var stædig. Våbenhvilen udløb 25. juni. Frygten var, at preusserne efter våbenhvilen, ville sætte over Als Sund ved Sønderborg, hvor sundet er smallest. Det skete ikke danskerne blev snydt. Om natten, den 29. juni, sendte preusserne mere end 160 robåde og pontonfærger over Als Sund fra Sottrup Storskov til Nordals. Skoven ned til kysten var et godt sted at skjule soldater samt både og feltkanoner. På Als blev preusserne mødt af blot ganske få danske soldater, der var uden mulighed for at hente forstærkninger i nærheden. Als blev på en morgen og en dag løbet over ende af overtallige og hurtigskydende preussiske bagladegeværer. Imens lå panserbatteriet Rolf Krake med 10 cm jernplader for anker i Augustenborg Fjord. Skibet var preussernes skræk, og det kom sent buldrende ud i Als Sund. Forsvarsløse 26 SEJLER DANSK SEJLUNION Havne GUIDE Sejlerg uide ti l Fjord region en Den Euro pæiske Union Den Euro pæiske Fond for Reg ionaludv ikling Vi inve sterer i din frem tid Havneguide til Fjordregion Flensburg Fjord, Als og Aabenraa Fjord preussere i robåde frygtede, at Rolf Krake ville pløje sig skydende gennem de mange små både. Men panserbatteriet misforstod situationen og vendte om for at bistå evakuering ved Sønderborg. Den danske flåde havde herredømmet til søs og overførte den danske hær fra Høruphav til Fyn. Als blev forladt. Krigen standsede. Fredsslutningen blev afsluttet i Wien den 30. oktober 1864, og Danmark måtte som krigens taber afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg. Den nye dansk-tyske grænse lå herefter ved Kongeåen frem til genforeningen i 1920.