Holistisk tur til Norge

Transkript

1 Holistisk tur til Norge...om en død edderfugl og Guds lette åg oktober 2010 af Mogens Maagaard Hvad var det jeg havde rodet mig ud i? Lars N og jeg havde det sidste års tid haft et gentagende tema i vores samtaler; Den Keltiske Kristendom. Dens naturfokusering, dens hellige mænd, dens livsregler, ja, hele dens holistiske kristendoms forståelse... Jeg var grebet af tankerne. For mange af "ideerne" havde samklang med meget af det jeg i mit 45 år gamle liv havde oplevet - i en hel anden kirke tradition. Sådan gik det til at Lars N sendte en til Norge, for at skabe kontakt til den norske kirkes keltiske fællesskab. Svaret kom straks; vi var meget velkommen til at deltage ved førstkommende fuldmåne retræte / messe, ude i den sydnorske skærgård. Billeterne blev købt... Men aftenen før vi skulle afsted, kørte tankerne. Jeg følte mig som den lille Hobbit, som slet ikke havde lyst til eventyr, men meget hellere ville blive hjemme i sin lune hule og leve i morgen som jeg levede i går. Men som Frodo, havde jeg ikke rigtig noget valg; - vi skulle afsted!!! Men hvad var det vi - her dagen før afrejsen - vidste om weekenden? 24 timer i meditation, bøn og (meget lidt -) samtale. (Fredag fra kl 12:00, til lørdag kl 12:00) Et meget løst planlagt afslutning. (Færgen sejlede hjem over søndag kl 16:30) En form for fred fandt jeg i disse ord: Israels bodsbøn og Herrens svar (Esajas 63 : 7-9) v7 Jeg vil prise Herrens trofasthed, Herrens glorværdige gerninger, alt, hvad Herren gjorde mod os, Side 1 af 12

2 hans store godhed mod Israels hus, som han viste i sin barmhjertighed og i sin store troskab. v8 Han sagde: De er jo mit folk, børn, der ikke svigter. Og han blev en frelser for dem v9 i al deres nød. Det var ikke et sendebud eller en engel, men ham selv, der frelste dem. Fordi han elskede dem og ville skåne dem, løskøbte han dem; han løftede dem op og bar dem alle fortidens dage. Afsted Jeg skulle arbejde torsdag fra kl. 06:30 til kl 14:00. og havde tid til at komme hjem om, blive vasket og komme med bussen ind til stationen hvor Lars N ventede. Lars, min rejsekammerat, havde i nogle år boet i Norge (Kristiansand) og havde bl.a. taget en teologisk uddannelse der oppe. Han havde forsøgt at tage kontakt til et par af sine gamle venner og vi havde bl.a. fået lov til at bo første nat i lokaler der tilhørte "Kirkens Ungdoms Projekt" (KUP) inde midt i Kristianssand ( ). Syd for Ålborg var himlen farvet af den nedgående sol. Men det var efterår. Skyerne var tunge. Det blæste op. Ved siden af os sad et ungt par. Hun lagde et lårbens knogle op på bordet sammen med et stykke af en hofte... Vi snakkede lidt, medens vi spiser vores medbragte pasta-salat. De var fra Norge (sproget afslørede det) - hun læste et eller andet med knogler og han noget med økonomi. Da vi kom til Hirtshals er det blæst rigtig op. Vi glædede os over den lukkede gangbro der forbandt togstationens perron med færgeterminalen. Vi har snydt og taget en søsyge pille, og er nu klar til Skagerrak. Pludselig rejser Lars sig og går hen til nabo bordet og hilser på en jævnaldrende dansk talende mand. Sådan mødes gamle studie kammerater altså, på en alm. torsdag i oktober på en færge mellem Hirtshals og Kristiansand. De skulle med samme færge - som os - på søndag, så vi kunne Side 2 af 12

3 udveksle erfaringer... Kristiansand / Kikkan Allerede da vi ankom kl 00:30 (natten mellem torsdag og fredag) til Kristiansand, stod Kikkan og tog imod os ved færgen. Han har i 20 år været leder af KUP - en fantastisk "ildsjæl". KUP henvender sig til unge mellem år, fra social dårlig stillede familier + til grupper af socialt svage "Unge mødre" og deres børn. Kikkan har 3-4 ansatte medarbejdere og frivillige. Alle medarbejdere er personlig kristne - men alligevel er KUP - det vigtigste aktive for Kommunens hjælp til unge socialt udsatte! Efter 5 minutters gang fra færgehavnen låser Kikkan os ind på KUP. På første sal var et par madrasser lagt frem til os, i en stor herskabelig "købsstads" stue. Der var stuk-lofte og varmt!!! Norge havde netop dette døgn fået deres første sne med frost. Det var sjovt at fornemme at selv i vort vinter-sikrere naboland mod nord; der kan der også gå panik i bilister på sommer dæk!!! Lige inden vi lagde os til at sove og havde fået læst vores keltiske bønner (dejlig tradition) - skrev jeg i min lille lomme bog: - Kikkans gæstfrihed - Gud velsign ham - Dette er et tegn på din store kærlighed. Gud velsign os alle i nat. Gud i vold!!! Da vi vågner op... afslørede dagslyset at vi befandt os med Kristiansand Domkirke som nærmeste nabo,på den anden side af gaden. Vi fik indtaget lidt morgenmad og gik på opdagelse i havne området efter lidt pålæg og brød til "tørkosten" under retræten. Tilbage på KUP får vi pakket og stormer ud af døren. Allerede nu havde vi takket; "Ja" til Kikkan s tilbud om også at overnatte i KUP natten mellem lørdag og søndag. Vi havde fået nøgle og adgangskoder. Nu skulle vi bare se at komme ned på havnen til en bestemt kiosk, hvor Mandal præsten Håkon ville vente. Men man skulle fare med forsigtighed. Frosten havde fået tag i vejbelægningen. Side 3 af 12

4 Ganske som aftalt ventede Håkon os bag kiosken. Turen gik nord/øst over af motorvejen igennem tunler og gennem det fjeldbesmykkede sydnorske landskab. Solen skinnede og hist og her var der et let drys af sne i rabatten. Vi ankom midt på dagen til den lille havn Homborsund Bryge. Men præsten fra Grimstad, Tom Martin (leder af retræten) var ikke kommet - han havde problemer med sin bådmotor (noget med kølevandet). Menes vi sad og ventede kom den 5 deltager - Lars V. "Eventyrer og forfatter" står der på hans visit kort. Lars V kan næppe beskrives kort! Så det letteste er at kikke lidt på en af hans 100 hjemmesider. ( ) Som han præsentere sit arbejde; Han lever af at Padle i Kajak. Da Lars havde fået kajakken ned fra bils tag, og pakket den med bagagen i alle hulrum drog han straks af sted mod Homborsund Fyr. Side 4 af 12

5 Og endelig kom Tom Martin, i sin motorsejler. Afsted gik det nu ud til øen (ca. 2 sømil). Homborsund fyr Da vi ankom til det lille skær med dens cremhvide bygninger sad Lars V allerede på de yderste skær. Da vi allerede var lidt forsinket, fik vi hurtigt alt op nede fra båden. Inden døre blev der hurtigt lavet lidt kaffe og vi fik en kort præsentation af de 5 forsamlede. Der efter lød eftermiddagens program på; meditation og stilhed til kl 19:00 Aftensmad under stilhed - derefter stilhed frem til Fuldmåne-messe kl 21:00 Her sad jeg så mellem 4 mænd som alle havde prøvet dette før... Tom Martin som i mange år havde været med til at stå i spidsen for det norske keltiske/ kristne fællesskab Anam Cara ( ). Håkon som var præst i Mandal og som også var ganske godt hjemme i Anam Cara. Lars V. som på sin naturlige og ligetil facon, bare var til og nød netop disse øjeblikke i sit fuldtids friluftsliv. Stilheden? Men for mig var det svært at komme ind i stilheden. Gårsdagens travlhed med arbejde og rejse og lidt urolig søvn - som optakt. Der var ikke ro i min krop. Nu var jeg så der på øen... og kunne ikke som de 4 andre "bare" blive stille. Side 5 af 12

6 Fra vores små pilgrimsture, her hjemme, havde vi indført et lille "begyndelses ritual". At samle en håndfuld sten op i hånden og lade dem en for en falde ned på stien og symboler "ting i livet der ligger i vejen for Guds nærvær". Jesus sagde: - "kast alle dine bekymringer på mig!" Han sagde også: - "Jeg er vejen!" Så jeg begyndte at smide "symbolske" sten i vandet... og håbede at jeg ved at give afkald på bekymringer, identitets problematikker og andre "fejl fokuseringer" kunne få lov til at se hvad Helligånden så ville give mig i tilgift. Da jeg var ved at være komme øerne rundt, og ikke havde fundet, "velsignelsen" - fandt jeg dette: Den døde Edderfugl (eider). Pludselig gav det hele mening. Middelmådige afkald, kan være fint nok. Men Gud kalder os til "total efterfølgelse". Min "små" afkald... skulle føres helt over i den totale endegyldige dø - af alt "mit eget" -... i Kristus. WOW. Pludselig var der hul i gennem. Side 6 af 12

7 Aften Aftensmaden blev spist i stilhed. Tom Martin serverede først suppe - dernæst en ret med kogt torsk - vidunderlig. Spændende at spise det uden at sige et ord... Hele spiseoplevelsen blev så intens. Alle smags oplevelser stod knivskarpe. I baggrunden lød stille musik fra en CD afspiller. Dernæst - ud at gå igen på øen - i yderligere meditation. Ved 21:00 tiden samledes vi inde i spisestuen. Stolene var stillet op så vi sad i en halvcirkel med ansigtet vendt mod vinduet mod syd. I vindus karmen stod starin lys og blafrede i trækken fra det åbne vindue. Vi kunne tydelig høre bølgerne mod klippen får meter borte. Med keltiske bønner og tekstlæsninger ledte Tom Martin os ind i fordybelsen over skaberværkets rytmer - som vi bl.a. oplever i månefaserne. Bølgernes brusen, de drivende skyer forbi fuldmånen, de blafrende lys... og Guds nærvær. Som afslutning delte vi nadveren!!! Og så var der kaffe og kage - og snakken blev givet fri (megen snak!!!) Historier og beretninger. Muntert og alvorligt... Men som tiden gik begyndte trætheden at melde sig og vi listede stille op i soverummene og faldt i søvn... i en velsignet søvn.. Lørdag Vi spiste morgenmad og frokost som det nu passede. Vi havde endnu nogle timer til fordybelse og stilhed, rundt om på øen. Side 7 af 12

8 Sidst på formiddagen faldt jeg i snak med Tom Martin om det danske kirkeliv... Her oplevede jeg en mand med dyb interesse for den enkle, men også for kirkelivet omkring os. Rengøringen og klargøring til afrejse blev gjort i fællesskab. Kl. 12:00 kastede vi fortøjningerne og sejlede tilbage til havnen... Lars V. var dog allerede padlet lidt tidligere p.g.a. vinden skulle tiltage i løbet af dagen. Inden da skulle han lige have taget et par billeder et par andre steder... Håkon kørte os tilbage til Kristiansand. Også han virkede også som en der havde haft godt af denne tur... Ja, det skulle vær lovbefalet at alle skulle tage på en sådanne tur med jævne mellemrum. "Trække stillet ud" og bare være i stilheden og blive ladet op og få fyldt de åndelige og mentale batterier op. Tilbage i byen blev vi igen indkvarteret på KUP. Kort efter dukker en af Lars gamle studie kammerater op, Frode. Frode er i dag præst i en frikirke uden for Kristiansand. Det blev til 2 timers intens samtale om det at leve et liv i lydighed... og et "ordens liv" (munk) i en nutidig og keltisk kontekst. Vi delte smerterne og glæderne han oplevede. Somme tider vil mennesket gerne have "Kristus", men ikke "Korset". Man vil gerne have et mainstream kristenliv, men værger sig for at være discipel... discipliner og discipel kommer af samme ord. Men der var også mange glæder ved at bære "munk dragten" - et halvt stort keltisk træ kors i en snor om halsen. Side 8 af 12

9 Pludselig blev der lidt uro og Kikkan kom tilbage. Han var utålmodig og talte om at solen snart ville gå ned. Så vi sagde farvel til Frode (uden vi fik bedt sammen... det får vi gjort næste gang Frode!!!) og sprang ned i Kikkans bil og kørte ned til elven (norsk flod/fjord) som løber igennem Kristiansand og ud i havet. Her lå "Grace" en gaffelrigget sejlbåd - en 20 år gammel kopi af en båd fra "Grace" var med glasfiber skrog, men ellers var alt andet fyr (pine) - WOW. Et øjeblik efter sejlede vi for motor ud af elven og ud i skærgården ud for Kristiansand... til en lille ø, som vi anløb på sin østside. Da vi fik fortøjret der smukke 40 fods båd... sprang Kikkan i land og gik med rask fart over på sydenden af øen. Her viste han os, det norske kronprinsepar s sommerhus (der var noget med noget afspærring vi overskred!!!) - Men her efter gik det nordover og vi stod midt i et kæmpe hus... Dvs vi stod i et nedbrændt palæ. Kun soklen var tilbage, og man kunne se hvor kælderen havde været. Men det var mange år siden huset var brændt, kunne man se på de store fyr-træer der stod mange steder inde i det store hus. Men som Kikkan sagde... der var en Narnisk stemning på stedet. Du husker hvordan børnene kom tilbage til Narnia, kort tid efter første ophold i landet - og så at Narnisk tid var så meget anderledes end denne verdens tid... Det de havde kendt som slottet var nu næsten gemte ruiner... Kikkan elsker Narnia (C.S.Levis) Tilbage på båden begyndte Kikkan at lave mad, og mørket er ved at falde på. Side 9 af 12

10 Jeg stod et øjeblik på den lille kaj. Tårene begyndte at presse sig på. Hvorfor mig? Hvorfor skulle jeg stå her i denne fantastiske natur? - Ved siden af dette smukke skib? Være sammen med så prægtige mennesker? Dette skib - "Grace" samstemmede bare med så meget i mit lige indtil nu! Og her på den lille "Dværg-ø" - lå Hun og sagde; - "NÅDE - det er alt af bare nåde!" Tak Gud... Neden under var Kikkan og Lars godt i gang med klargøringen til aftens maden. Der var en god varme fra den lille karmin. Der var pålandsvind og der skulle skubbes godt fra da Kikkan bakkede "Grace" tilbage ud i det åbne farvand. Dygtigt og elegant lykkedes det at få Hendes lange bovspyd fri af land og for lanterner gik turen tilbage mod byen Tilbage i KUP forsøger Lars og jeg at samle tankerne... Jeg troede "toppen" skulle være Homborsund Fyr og nu forstod jeg at det var blot der jeg skulle "indstilles" på at kunne modtage de "hilsner" Frode og Kikkan havde fra Herren. Søndag Søndag morgen ville vi gå over i Domkirken, lige over for KUP. Side 10 af 12

11 Men pludselig kommer Kikkan igen. En gruppe af Unge Mødre og deres børn var i "hytte", ca 150 km nord fra Kristiansand. Og årets første sne var faldet i området og de kvindelige ledere var ikke glade for at køre bussen tilbage til Kristiansand. Nu skulle Kikkan hente dem. MEN først ville han køre os til kirke i den anden ende af Kristiansand km (tror jeg). Det var den kirke Lars kom i da han boede i Norge og studerede. En vidunderlig Gudstjeneste. og en prædiken der netop var til Lars og jeg... om at Kristi åg (yoke) på sig... for at livets byrde kan bæres... Tit opleves kristenlivet måske som en byrde i sig selv. Men hvor er det galt set. Livet er jo netop bærbar fordi Herren er med. Et liv uden Gud er om noget ubærligt... På vejen hjem kunne vi "vinke" ned til Grace. Tilbage ved KUP er bussen med de Unge Mødre kommet tilbage og vi hjælper dem med at bære bagagen op! WOW sikke ledere Kikkan havde... Og da vi endelig sidder og spiser vores sidste måltid sammen med Kikkan taler vi om lederskab - En meget vis mand og dygtig leder!!! Så gik det mod Danmark igen... På færgen fandt vi hurtig sammen med Lars gamle venner, som også havde haft en rigtig god weekend i Norge. I Ålborg nåede vi at stå af toget på den forkerte station. Da kontroløren fik os vinket tilbage i toget igen - og i højtalerene et øjeblik efter "glæde sig over at ALLE var kommet godt frem til Ålborg" - nikkede han til os og ønskede os en fortsat god tur. På banegården i Ålborg mødte vi de studerende vi, i torsdags, havde kørt i tog med mod Norge. Et par af dem kom fra Mandal og kendte godt vores "fugle glade" præst, som altid fik fugle "flettet" ind i sine søndags prædikener!!! Side 11 af 12

12 Som turen gik syd over oplevede Lars sig mere og mere presset. Dagen efter (mandag) skulle han stå for et kursus i kirken... Og hvad andet er der at gøre end at læse og læse...? - selv om man er træt og vedhæftnings evnen i hjernen er ved at være begrænset. Men virkeligheden blev at kursuset forløb rigtigt godt endnu en lektie i at... godt nok betyder vi meget for formidlingen... men Gud kan somme tider nøjes med, villige hænder og læber der blot vil lade sig bruge. Klokken 01:00 var jeg hjemme i Brabrand igen. D. var vågen og vi fik os en lille snak om mine oplevelser... D. har selv været på Folkehøjskole i Norge, året før jeg mødte hende! Og D. brænder for at arbejde med teenagere... KUP ville værre det perfekte sted til hende... MEN vi er i Aarhus... Vi har et kald her!!! Men en stor taknemmelighed føler jeg til Lars, fordi han tog mig med på denne tur. Tak for jeg måtte møde denne lange række af personer, som på hver sin måde fik lov til at pege på hvor velsignet et liv vi har i Herren. Og en stor tak til Gud fordi han lagde alt til rette på så forunderlig måde - ja, at vi fik lov til at gå i "forud beredte gerninger" - igen en gang!!! Mbh MM Lars V s fotos fra de 24 timer : Side 12 af 12