NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

Transkript

1 NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen

2 Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende disse mål og arbejde ud fra dem. Kigger I omkring på Højvangskolen, kan I også allerede se mange eksempler på synlige mål. I indskolingen hænger der måltræer, og i overbygningen kan man se måltrapper. Jo, vi er i gang og skal meget længere over de næste år. Skolereform version 2.0 et til to gear mere I marts måneds nyhedsbrev beskrev jeg, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen forventer mere af jeres børn og vores elever bl.a. inspireret af min tur til Canada. I dette og næste måneds nyhedsbrev kommer jeg så nærmere ind på, hvordan vi alle sammen kan understøtte dette. På Højvangskolen er vi i år i gang med skolereformens første år eller version 1.0, og rigtigt meget fungerer flot. På indholdssiden arbejder rigtigt mange medarbejdere flot med det, der hedder målstyret og synlig læring, og udviklingen her skal have endnu et gear næste år. Derfor var samtlige medarbejdere samlet lørdag den 21. marts for at høre mere om målstyret og synlig læring. Charlotte Rytter - fagkonsulent fra Undervisningsministeriet - gav gode input. Men hvad er egentlig målstyret og synlig læring og hvorfor skulle det være så godt? Målstyret læring handler om, at alt hvad eleverne arbejder med i skolen tager udgangspunkt i nogle opsatte mål ikke som tidligere i emner eller materialer. Så hver gang klassen går i gang med et forløb, skal indhold, materialer og arbejdsform tilpasses det læringsmål, som eleverne skal opnå ved forløbet f.eks. i dansk at kunne beskrive en person ved brug af sammenligninger. Optimalt set bør målene endda være individuelle, så der er forskel på, hvad Peter og Pia har som deres individuelle mål. Al undervisning fremover skal tilrettelægges efter de faglige mål, som I kan læse mere om på EMU.dk Synlig læring er en ekstra dimension, som er en af de vigtigste forklaringer på, hvorfor canadiske skoleelever har gjort så store fremskridt. Her er læringen ikke alene styre af mål men målene er også synlige for eleverne i klasseværelset. Erfaringerne viser, at elever lærer meget Målstyret og synlig læring er faktisk de vigtigste elementer i den nye skolereform, men vi bruger ofte tid på at drøfte rammer og skemaer (lektiehjælp, bevægelse etc.). Rammerne skal selvfølgelig være i orden og understøtte læringen. Derfor har jeg i marts været i dialog med bestyrelse, medarbejdere og elevråd for at gøre skolehverdagen på Højvangskolen endnu bedre. Især elevrådets engagement og lyst til at give nye bud på skolereform version 2.0 og dermed næste skoleår var imponerende. I kan se billeder fra den seance i dette nyhedsbrev. Det står helt fast, at vi skal have forbedret lektiehjælpen eller lektiecaféen, som den hedder. Kvaliteten af lektiehjælpen har været alt for forskellig fra klasse til klasse og alt for sårbar over for vikardækning. Det skal vi have ændret på, og vi er tæt på at finde bedre modeller for lektiehjælpen, så den bliver mere faglig, mere målstyret og med større virkning. Det skal vi gøre bedre, og det kommer vi til! Vi afventer stadigvæk en melding på, om deltagelsen i lektiehjælp fortsat er frivillig i skoleåret 2015/2016, eller om den bliver obligatorisk. Aktiv eller den daglige bevægelse - er et andet af skolereformens nye tiltag, som vi skal have kigget på. Også her har vi fået fine input fra både medarbejdere og elever. Hvordan den konkrete nye skolehverdag vil se ud i 2015/2016, vender vi tilbage med, men vi har et godt fundament at bygge på og masser af gode input til nytænkning. Er det så det? Kan vi så klare at skabe bedre resultater ved at arbejde med målstyret, synlig læring og højne kvaliteten i lektiehjælp og bevægelse? Nej, vi mangler i hvert fald ét vigtigt element: Hvordan I forældre hjælper til med at støtte jeres barns læring og ambitioner om at blive endnu bedre. Det får I nogle bud på i maj måneds nyhedsbrev.

3 Skolereform under lup Det er første år med den nye skolereform, og der er rigtigt meget, der fungerer godt på Højvangskolen i denne version 1.0. Men alt kan gøres bedre, og som I kan læse i denne måneds inspektørens spalte er der bestemt nogle områder, der bare skal forbedres. For at hente de bedst mulige input har skolereformen været drøftet i både skolebestyrelse og medarbejdergrupper - og så mødtes Jens Bay med elevrådet onsdag den 25. marts og fik en masse input fra eleverne. Disse input er sådan set de vigtigste, for det er eleverne, der er tættest på egen læring og dermed nærmeste vidner til, hvad der virker og ikke virker. Vinder af krimi-indledningskonkurrencen på skolernes krimimesse 2015 Lea Marie Thulstrup 7.a blev vinder af konkurrence på krimimessen Torsdag d. 19. marts deltog 7. årgang i Skolernes Krimimesse Klasserne havde hver især lavet en stand, som skulle præsenteres for andre skoler, og emnet var selvfølgelig krimi. Der blev fx præsenteret mordgåder, krimitrailers, fangeflugt og nutidens børne- og ungdomskrimier. Derudover deltog eleverne ligeledes i workshops, som foregik på fængslet. I forbindelse med messen var der i løbet af dagen diverse konkurrencer, eleverne kunne deltage i, og her havde Lea fra 7.a skrevet sin egen krimiindledning. Hun blev den heldige vinder af konkurrencen og skulle derfor læse indledningen højt på selve messedagen. Stort tillykke til hende.

4 Førstehjælp i 5.C Det var fredag morgen, dagen efter skolefesten på Højvangskolen. Man skulle møde mellem 8:00 og 10:00. Jette, Josephines mor, skulle undervise os i førstehjælp. Vi startede kl. 8:30 og lærte at lægge en person i stabil sideleje. Bagefter lærte vi om de 4 hovedepunkter: 1. Stands ulykken. 2. Livreddende førstehjælp. 3. Alarmer Almindelig førstehjælp. Vi prøvede at lave hjertemassage på dukkerne: Man skulle trykke 30 gange på brystet Pustede 2 gange På et minut skulle man trykke 100 gange Vi lærte også at lave kunstigt åndedræt Vi synes det er rigtigt vigtigt at lære hvordan man kan lave hjertemassage Fordi der er ikke så mange der kan. Hvis der er en der falder om så ved vi hvad vi skal gøre. Vi synes at det var rigtigt sjovt. Projektfremlæggelse på 9. årgang

5 Centerklasserne Skolehund i centret I forbindelse med min 4. års praktik i centerklasserne, har jeg fået lov til at medbringe min hund Buster. Buster er en del af det projekt, jeg bruger som baggrund for mit bachelorprojekt. Ideen opstod i forbindelse med et besøg på en specialskole i Skive, hvor man igennem flere år har haft ansat en skolehund. Lotte, som er lærer i S-huset og min praktikvejleder, fik fremlagt mine mål og forslag. Hun var straks med på ideen, så derfor har Buster været en del af klassen gennem de 6 uger jeg har været i praktik. Han har været med i klassen, både for at skabe glæde og positiv stemning, men også for at danne gode relationer mellem eleverne og jeg. Det kan indimellem være svært for nogle børn at møde nye mennesker og danne disse relationer. Her har forskning vist, at især hunde kan være et effektivt bindeled mellem mennesker. Alle eleverne har taget godt imod både Buster og jeg. Desuden er jeg blevet mange erfaringer rigere og har bestemt mod på at arbejde videre med hunden som pædagogisk redskab. Jane, studerende i 2. S Forældrekaffe i CNT SFO Tirsdag d.24.3 inviterede Centerklassernes Sfo til forældrekaffe og social samværd for I-hus eleverne. Der var stor tilslutning og to påskeaktiviteter - se billeder herunder. Forældrene hyggede sig på tværs af klasserne og fik lejlighed til at se hvad der pt. arbejdes med i I-huset. Legearel S-hus Legearealet omkring S-huset er nu klar til masser af aktivitet. Tak til flere elever for god og kyndig vejledning i opstilling af bordtennis og bordfodbold bord.

6 Regnskovsprojekt I1 og I3 har i marts haft projekt om regnskoven. Hvert barn skulle vælge et dyr fra regnskoven, som de skulle blive eksperter på, og nogle børn har fundet planter fra regnskoven, som de har lavet spiringsforsøg med. Alle har lavet en præsentation for klassen af deres dyr, enten som plancher, imovies eller mundtlig fremlæggelse. Som afslutning på projektet var vi alle en tur i Randers Regnskov. Vi havde en aftale med en med- arbejder fra regnskoven, som fortalte os en masse om, hvordan dyrene sikrer deres egen overlevelse i regnskoven og vi fik lov til at røre ved slanger og kakerlakker og til at se både en fugleedderkop og en skorpion. Da hendes oplæg var slut, var vi rundt i regnskoven og se alle de dyr, som vi har lært en masse om, samt selvfølgeligt alle de andre spændende dyr, der også er i regnskoven.

7 Solformørkelse Vi har i I1 lavet solkikkerter i forbindelse med solformørkelsen. Vi lavede dem af papkasser, karton, sølvpapir og tape. Desværre var det for overskyet til at vi kunne se solen igennem hullet i kassen, men det var en sjov og spændende oplevelse at lave dem. En af drengene fra klassen havde beskyttelsesbriller med, så vi fik alle mulighed for at se solformørkelsen igennem dem. Tur til rensningsanlæg Oplæg (lavet af Dung S2) via Prezi kan downloades her: Personale Anja Simonsen (AS) og Berit Pedersen (BP) tiltræder som lærere på Højvangskolen med virkning fra 1. april. Anja underviser primært i dansk, billedkunst, tysk og AKT, men Berit har matematik, historie og Natur/teknologi som sine primære fag. Kalenderen for april: 17. april Fælles valgfagsdag årg. 24. april Offentliggørelse af udtræksfag 9. årg. Begge lærere kommer fra Langmarkskolen, og begge lærere træder ind på vores 5. årgang. Anja dog først efter 6 ugers efteruddannelse. Stort velkommen til to kompetente lærere. Vi glæder os til samarbejdet