Rapport om Ligestillingsredegørelse

Transkript

1 Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement 1

2 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Vores gode eksempler for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement 6 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? 7 Vores politikker 8 Vores handlinger 9 Vores resultater 12 Status 16 K E R N E Y D E L S E R Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? 17 Vores politikker 18 Vores handlinger 19 Vores resultater 2 Vores afsluttende vurdering af ligestillings indsatsen i organisationen 27 Vil du vide mere? 30 2

3 I N T R O Status om ligestilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Hvordan arbejder vi med at skabe ligestilling på personaleområdet og i vores kerneydelser? Og hvordan klarer vi os i forhold til andre statslige organisationer? Denne redegørelse indeholder en status over vores ligestillingsindsats. Den er baseret på den indberetning, der er indsendt til Ministeriet for Ligestilling og Kirke i efteråret 2013 og sammenligner blandt andet vores resultater med de øvrige statslige organisationers indberetninger. I redegørelsen sættes der fokus på 2 hovedområder: Ligestilling på personaleområdet og ligestilling af ressortområde/kerneydelser. Indenfor hvert af de 2 hovedområder ses der nærmere på vores ligestillingsindsats i relation til 3 emner/temaer: Politikker det vil vi Handlinger det gør vi Resultater det har vi opnået FAKTA Redegørelsen følger op på den forpligtelse hver myndighed har til at ligestillingsvurdere og medtænke køn på sit område både i forhold til personalepolitik og i forhold til kerneopgaverne. 3

4 Ligestillingsindekset Der er udarbejdet et ligestillingsindeks for stat, kommuner og regioner på baggrund af ligestillingsredegørelserne. Ligestillingsindekset giver en vurdering af arbejdet med ligestilling i det offentlige. Der er både udarbejdet et indeks for organisationens samlede arbejde med ligestilling og et indeks for organisationens arbejde med ligestilling på henholdsvis personaleområdet og i forhold til kerneydelser. Resultaterne er sammenlignet med det samlede resultat for staten. Organisationen får derved et overblik over sin egen ligestillingsindsats sammenlignet med indsatsen i staten som helhed. Ligestillingsindekset består af nedenstående niveauer med pointgivning fra 0-100: LIGESTILLINGSINDEKS Point Vurdering Organisationen arbejder i meget høj grad med ligestilling Organisationen arbejder i høj grad med ligestilling Organisationen arbejder i nogen grad med ligestilling Organisationen arbejder i begrænset omfang med ligestilling Organisationen arbejder i ringe grad eller slet ikke med ligestilling. 4

5 Konklusion for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Samlet resultat Ligestillingsindekset er på Det betyder, at vi i høj grad arbejder med ligestilling. 44 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Staten Resultat på personaleområdet Ligestillingsindekset er på Det betyder, at vi i høj grad arbejder med ligestilling. 0 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Staten Resultat for kerneydelser Ligestillingsindekset er på 63. Det betyder, at vi i høj grad arbejder med ligestilling Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Staten

6 Vores gode eksempler P E R S O N A L E O M R Å D E T Aktivitet i forhold til rekruttering til lederstillinger Departementet har fokus på at udarbejde stillingsopslag, der appellerer til både mænd og kvinder. K E R N E Y D E L S E R Aktivitet i forhold til fordeling af midler til aktiviteter på vores ressortområde I vores puljearbejde etc. indgår oftest overvejelser omkring målgruppens køn, der hvor det er relevant og ikke i forvejen indgår eksplicit i temaet (som f.eks. prosatakræft eller udsatte gravide). FAKTA De offentlige myndigheders bedste eksempler kan findes på 6

7 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? Generelt har vi i organisationen en forventning om, at der kan komme følgende effekter ud af at indtænke kønsaspektet på personaleområdet: Flere talenter i spil Et bredere rekrutteringsgrundlag FAKTA har forventet, at der kan komme følgende effekter ud af arbejdet med at indtænke kønsaspektet på personaleområdet: 48% Flere talenter i spil 39% Bedre arbejdsmiljø 36% Et bredere rekrutteringsgrundlag 34% Mere kvalitet i opgaveløsningen 32% Bedre spejling af det omgivende samfund 22% Mere ligestilling 14% Øget innovation 11% Bedre branding af organisationen 11% Ingen effekter 10% Større effektivitet/produktivitet 2% Andet 7

8 P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores politikker Vores indberetning viser: At vi har en politik for arbejdet med ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet. At vi har målsætninger på området. At vi har måltal på området. Vores vigtigste målsætninger/måltal for medarbejdersammensætningen i forhold til køn: Departementet sigter mod en ligelig kønsfordeling indenfor alle medarbejdergrupper - under hensyntagen til at det er de mest kvalificerede til jobbet, der ansættes. Vores vigtigste målsætninger/måltal for ledersammensætningen i forhold til køn: Departementet sigter mod en ligelig kønsfordeling indenfor alle medarbejdergrupper - under hensyntagen til at det er de mest kvalificerede til jobbet, der ansættes. INSPIRATION Ligestilling kan bidrage til, at alles ressourcer bringes i spil. Mangfoldighed kan give en bedre arbejdskultur, alsidige diskussioner og løsningsforslag. FAKTA Blandt de indberettende statslige organisationer har: 80% har en politik på området 77% har målsætninger på området 34% har måltal på området 8% har hverken en politik, målsætninger eller måltal på området 8

9 P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores handlinger Indberetningen viser følgende om vores initiativer for at fremme ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet: At vi i høj grad overvejer fordelingen af mænd og kvinder i vores personalegrupper, når vi rekrutterer. Eksempler på vores aktiviteter: Departementet har fokus på at udarbejde stillingsopslag, der appellerer til både mænd og kvinder. 7% 7% 1% 2% 46% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 9

10 P E R S O N A L E O M R Å D E T At vi i høj grad overvejer kønsfordelingen ved rekruttering til lederstillinger. Eksempler på vores aktiviteter: 11% 11% Departementet har fokus på at udarbejde stillingsopslag, der appellerer til både mænd og 22% 14% kvinder. 42% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad At vi i nogen grad bruger kønsopdelte data i forhold til løn, tillæg og orlovsordninger. Eksempler på vores aktiviteter: Løndannelsen skal afspejle kompetencer, initiativ og resultater, og vi har fokus på, at kriterierne ved lønforhandlingerne ikke forfordeler det ene køn frem for det andet. Ved evaluering af de årlige lønforhandlinger ses der også på fordelingen mellem mænd og kvinder. 16% 32% 9% 27% 16% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 10

11 P E R S O N A L E O M R Å D E T At vi i nogen grad tager højde for ligestilling af mænd og kvinder, når vi bevilger kursus- og uddannelsestilbud. Eksempler på vores aktiviteter: % 8% 34% Vi tilbyder mænd og kvinder lige muligheder for efteruddannelse og karriereudvikling. 31% 21% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad At vi i ringe grad inddrager kønsaspektet, når vi udarbejder interne evalueringer og medarbejderundersøgelser. 1% 28% 20% 22% 16% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 11

12 P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores resultater Indberetningen viser følgende om vores initiativer til at fremme ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet: At vi ofte drøfter vores politikker, konkrete mål, handlinger og initiativer for ligestillingsarbejdet i formelle fora. 9% 9% 1% 17% 0% Sjældent Af og til Ofte Altid At vi ofte indsamler information og kønsopdelte statistikker på personaleområdet - om eksempelvis personalegrupper, ledelsessammensætning, tildeling af tillæg, orlov, uddannelse mm. 12% 1% 1% 1% 43% Sjældent Af og til Ofte Altid 12

13 P E R S O N A L E O M R Å D E T At vi sjældent formidler information om ligestilling på personaleområdet på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignede. Det kan fx omhandle fordelingen af mænd og kvinders barselsorlov, oplevelse af sammenhængen mellem fritids- og arbejdsliv, oplevelsen af karrieremuligheder mm. 7% 4% 20% 30% 39% Sjældent Af og til Ofte Altid 13

14 P E R S O N A L E O M R Å D E T Vores vurdering af de samlede resultater er: At vi i nogen grad har oplevet synlige resultater af vores indsats for kønsligestilling på personaleområdet. 3% 12% 23% 1% 47% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 14

15 P E R S O N A L E O M R Å D E T Ligestillingsindekset på personaleområdet: For den samlede ligestillingsindsats af politikker, handlinger og resultater på personaleområdet scorer vi i alt 68 på ligestillingsindekset. 68 Det betyder, at vi i høj grad arbejder med ligestilling. 0 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Staten 1

16 P E R S O N A L E O M R Å D E T Status KØNSFORDELING PÅ LEDERE Stilling M K Total M % K % Stat M % Stat K % Niveau 1 - Topchefer (lønramme 39-42) 2,0 1,0 3,0 66,7 33,3 7,0 2,0 Niveau 2 - Chefer (lønramme 37-38) 4,9,9 10,8 4,4 4,6 73,3 26,7 Niveau 3 - Ledere og specialister (lønramme 3-36) 10,0 19,0 29,0 34, 6, 3,7 46,3 I alt 16,9 2,9 42,8 39, 60, 60,6 39,4 Note: Data er trukket 24/ fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Ledere er opgjort som personer ansat under lønramme 3-42, opgjort efter Forhandlingsdatabasens Lønramme -inddeling. KØNSFORDELING PÅ PERSONALE Stilling M K Total M % K % Jurister/økonomer 16,0 22,7 38,7 41,3 8,7 Tjenestemænd 3,0 0,0 3,0 100,0 0,0 Kontorfunktionærer 2,9 16,6 19, 14,9 8,1 Øvrige under 3 årsværk total 0,9 3,0 3,9 23,1 76,9 I alt 22,8 42,3 6,1 3,0 6,0 Note: Data er trukket 24/ fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Stillingskategorier er inddelt på Forhandlingsdatabasens Personalekategori -inddeling, opgjort indenfor hovedkontoens poster for de enkelte institutioner. Kategorier med under 3 personer i alt er slået sammen i en restkategori Øvrige under 3 årsværk totalt. 16

17 K E R N E Y D E L S E R Hvad kan vi få ud af at arbejde med ligestilling? Generelt har vi i organisationen en forventning om, at der kan komme følgende effekter ud af at indtænke kønsaspektet i kerneopgaverne: Et bedre oplyst beslutningsgrundlag Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne FAKTA I staten forventer hoveparten, at der kan komme følgende effekter ud af arbejdet med at indtænke kønsaspektet i kerneopgaverne: 30% Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne 29% Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne 26% Mere målrettede og borgernære kerneydelser 26% Et bedre oplyst beslutningsgrundlag 23% Større brugertilfredshed 22% Ingen effekter 10% Andet 7% Øget innovation 6% Øget effektivitet/produktivitet 17

18 K E R N E Y D E L S E R Vores politikker Vores indberetning viser: At vi har en politik for kønsligestilling af vores ressortområde/kerneydelser på udvalgte områder. At vi ikke har målsætninger for kønsligestilling. De vigtigste politikker for kønsligestilling på vores ressortområde/kerneydelser: Ministeriets arbejde med at mindske uligheden i sundhed: Alle danskere uanset indkomst og uddannelsesniveau skal have samme muligheder for et langt og sundt liv. I dette arbejde indgår også køn. I forbindelse med den interne lovtekniske gennemgang af lovforslag indgår det standardmæssigt, at det overvejes, om lovforslaget kan have ligestillingsmæssige konsekvenser. INSPIRATION Ligestillingsvurdering kan bidrage til effektivitet og kvalitet i offentlige myndigheders arbejde og målrette servicetilbuddene til alle borgere uanset køn. FAKTA 24 % af de statslige organisationer har en politik på området, mens 3 % har en politik på udvalgte områder. 31 % af de statslige organisationer har målsætninger på området, mens 42 % har målsætninger på udvalgte områder. 19 % af de statslige organisationer har hverken en politik eller målsætninger på området. 18

19 K E R N E Y D E L S E R Vores handlinger Indberetningen viser følgende om vores aktiviteter/initiativer for at indtænke kønsligestilling i vores kerneydelser: Vi medtager ofte overvejelser om målgruppens køn i vores vurdering af kommunikationsmaterialer. Eksempler på vores aktiviteter: 11% 19% Vi har generelt fokus på at indarbejde 27% 13% ligestillingsperspektivet i departementets arbejdsgange og indsatser i forhold til kommunikation og planlægning af kampagner. Langt størstedelen af kampagneaktiviteterne ligger 30% dog i styrelserne. I konceptet "Lighedsambassadører" tages der i høj grad hensyn til køn i forbindelse med Sjældent Af og til Ofte Altid rekruttering/udpegning af ambassadører og udformning af materialer. I planlægning af efterårets aktiviteter har vi bl.a. fokus på mænd og kvinders forskellige medievaner, og hvilke konsekvenser det bør have for vores kommunikationsplanlægning. 19

20 K E R N E Y D E L S E R Vi medtager ofte overvejelser om målgruppens køn, når der fordeles midler til aktiviteter på vores ressortområde. Eksempler på vores aktiviteter: I vores puljearbejde etc. indgår oftest overvejelser omkring målgruppens køn, der hvor det er relevant og ikke i forvejen indgår eksplicit i temaet (som f.eks. prosatakræft eller udsatte gravide). 9% 3% 18% 4% 16% Sjældent Af og til Ofte Altid Vi medtager af og til overvejelser om målgruppens køn i forbindelse med andre faglige initiativer. Eksempler på vores aktiviteter: Ministeriet udgav i marts 2013 publikationen Ulighed i sundhed, hvor ulighed i sundhed + brug og udbytte af sundhedsydelser belyses. Den er den første i en af række publikationer med fokus på ulighed i sundhed, herunder også ulighed i sundhed blandt mænd og kvinder. I okt. offentliggøres en publikation med fokus på kroniske sygdomme, i marts '14 en publikation om psykiatriske sygdomme. 1% 30% 6% Sjældent Af og til Ofte Altid 18% 32% 20

21 K E R N E Y D E L S E R Vores indberetning viser følgende om arbejdet med ligestillingsvurdering af lovforslag: Vi inddrager af og til ligestillingsvurderinger af lovforslag i interne introkurser og lovteknikkurser mv. Eksempel på en aktivitet i vores organisation: 34% 4% 6% Departementet er generelt opmærksom på ligestillingsmæssige problemstillinger, og var bl.a. repræsenteret på Ligestillingsafdelingens camp med både en HR-repræsentant og en repræsentant fra fagcentrene. Alle medarbejdere har adgang til et e-læringskursus om ligestilling. Der sættes fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag, idet der altid af det center, der udarbejder lovforslaget, tages konkret stilling til, om et lovforslag kan have ligestillingsmæssige konsekvenser. Der foretages intern oplæring i centrene. 17% aldrig sjældent af og til ofte altid 38% Ministeriet foretager altid inden fremsendelsen af lovprogrammet til Statsministeriet den indledende screening af lovforslagene (i overensstemmelse med vejledningen fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke). FAKTA 48% af de statslige organisationer sætter ofte eller altid fokus på ligestillingsvurdering af lovforslag fx via interne introkurser, lovteknikkurser, lovprocesguide mv. 21

22 K E R N E Y D E L S E R Indberetningen nævner følgende eksempel på vores arbejde med ligestillingsvurdering: Initiativ/lovforslag: En række publikationer om lighed i sundhed - herunder også lighed i sundhed set i et kønsperspektiv. Vi vurderede følgende ligestillingsmæssige konsekvenser: Resultaterne af arbejdet med publikationerne viser, at der er markante forskelle i sundhedsadfærden blandt mænd og kvinder samt at der er markante forskelle i andelen af mænd og kvinder med kroniske sygdomme. Publikationerne bidrager dermed til at tydeliggøre, at det er væsentligt at fokusere indsatsen, hvis der skal opnås mere lighed i sundhed blandt mænd og kvinder. 22

23 K E R N E Y D E L S E R Indberetningen viser følgende om vores interne rutiner og metoder for at indtænke kønsligestilling i vores kerneydelser: Vi indtænker i nogen grad kønsperspektivet i vores kerneydelser, når der udarbejdes evalueringer, brugerundersøgelser og lignende. % 16% 2% 14% 40% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Vi bruger i høj grad kønsopdelte data på relevante områder. 10% 23% 20% 13% 34% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 23

24 K E R N E Y D E L S E R Vi giver i nogen grad medarbejdere og ledere indsigt og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser. 6% 3% 2% 43% 23% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 24

25 K E R N E Y D E L S E R Vores resultater I vores indberetning er vi blevet bedt om at foretage en samlet vurdering af organisationens indsats for at indtænke kønsaspektet i kerneopgaverne. Vores vurdering er, at vi i nogen grad har opnået resultater med ligestillingsvurdering af vores initiativer. 1% 13% 30% 36% 20% I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 2

26 K E R N E Y D E L S E R Ligestillingsindeks kerneydelser For den samlede ligestillingsindsats af politikker, handlinger og resultater på kerneydelser scorer vi i alt 63 på ligestillingsindekset. Det betyder, at vi i høj grad arbejder med ligestilling Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement Staten 26

27 Vores afsluttende vurdering af ligestillingsindsatsen i organisationen Uddybning af udvalgte ligestillingsaktiviteter RÅD NÆVN OG UDVALG Departementet tilstræber, at der i videst muligt omfang er ligelig kønsfordeling i råd, nævn og udvalg, der er nedsat af ministeriet. Der henvises i denne forbindelse til lov om ligestilling af kvinder og mænd. Ved udpegning af medlemmer til råd, nævn og udvalg gøres de indstillende myndigheder og organisationer opmærksomme på, at der skal indstilles både mænd og kvinder. Cheferne i de centre, der står for nedsættelsen af de pågældende råd, nævn og udvalg, skal tilstræbe, at der er en ligelig kønsrepræsentation ved besættelsen af udvalgsposter m.v. Ligeledes tilstræbes en ligelig kønsfordeling i departementets interne udvalg. LIGHEDSAMBASSADØRERNE I foråret 2013 lancerede minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag Lighedsambassadørerne et koncept der kalder høj og lav til kamp mod den store ulighed i sundhed. Startskuddet for Lighedsambassadørernes arbejde var Folkemødet på Bornholm, hvor der blev afholdt et Lighedsdøgn med events med lighed og ulighed i sundhed i fokus. Både i planlægningen af events og i rekruttering af oplægsholdere blev der tænkt i ligestilling. Den rigeste fjerdedel af danske mænd lever i gennemsnit lever knapt 10 år længere end den fattigste fjerdedel. For 2 år siden var denne forskel, år. Denne ulighed var særligt fokus på i en event om mænds sundhed. Også psykisk sygdom blev belyst - og hvordan mænd og kvinder tackler psykiske "udfordringer" forskelligt. I de aktiviteter, der efterfølgende er planlagt i Lighedsambassadørregi, tænkes også i ligestilling. Bl.a. afholdes der kaffemøder med Lighedsambassadørerne, og her arbejdes med at holde møder, hvor mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret. Yderligere har ligestilling en stor plads i planlægningen af en forestående Lighedsambassadørkampagne, idet der i høj grad tages højde for mænd og kvinders forskellige medievaner. 27

28 LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER (LUP) I forbindelse med Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (som ministeriet finansieree en del af) angives kønsfordelingen for de resultater, som går ud til de enkelte sygehuse og afdelinger. Af de kønsopdelte resultater kan man se, at der kan være stor forskel på, hvordan mænd og kvinder oplever deres indlæggelsesforløb. Disse resltater kan sygehusene beytte i deres opfølgende kvalitetudviklingssarbejde. KONKRETE EKSEMPLER PÅ LOVÆNDRINGER MV., DER HAR KRÆVET LIGESTILLINGSVURDERING - Pkt. 13, Ændring af sundhedsloven, lov om kunstig befrugtning (juridisk kønsskifte) - Pkt. 2, Ændring af lov om kunstig befrugtning og vævsloven - Pkt. 7, Ændring af sundhedsloven (Forbedret tilslutning til børnevaccinationsprogrammet) UDGIVELSE AF EN LANG RÆKKE PUBLIKATIONER MED FOKUS PÅ ULIGHED I SUNDHED - HERUNDER FOKUS PÅ ULIGHED I SUNDHED BLANDT MÆND OG KVINDER I publikationen Ulighed i sundhed fra marts 2013 er der bl.a. fokus på forskellen i sundhedsadfærden blandt mænd og kvinder. Her viser resultaterne, at 1) For alle uddannelsesgrupper og aldersgrupper er der en større andel af mænd, der har et usundt kostmønster sammenlignet med kvinder, 2) For alle uddannelsesgrupper og aldersgrupper er der en betydelig større andel blandt mænd end blandt kvinder, der hver måned drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, 3) Andelen af mænd som er overvægtige (BMI 2) er større end andelen af kvinder som er overvægtige (BMI 2) for alle aldersgrupper og 4) Andelen er kvinder, som ofte/meget ofte er nervøse eller stressede er større end andelen af mænd, som ofte/meget ofte er nervøse eller stressede. Ultimo oktober offentliggøres en publikation med fokus på ulighed i sundhed blandt kroniske sygdomme. Her viser resultaterne bl.a., at 1) Der er en større andel af mænd end blandt kvinder, der har diabetes, apopleksi, iskæmiske hjertesygdomme samt KOL, og 2) Andelen er kvinder, som ofte/meget ofte er nervøse eller stressede er større end andelen af mænd, som ofte/meget ofte er nervøse eller stressede. Resultaterne viser således, at der er markante forskelle i sundhed mellem m og k - og de bidrager til at tydeliggøre behovet for differenteret indsats ifht. at sikre lighed i sundhed. 28

29 DET ER VORES STYRELSER, DER STÅR FOR LANGT STØRSTEDELEN AF DE BORGERRETTEDE AKTIVITETER Langt de fleste borgerrettede aktiviteter, herunder analyse af datamaterialer, kommunikationskampagner, hjemmesider, oplysningsmaterialer og puljeopslag sker i vores styrelser. I mange af styrelsernes kampagner indgår overvejelser omkring køn, og hvordan man kan skabe ligestilling mellem mænd og kvinder ved at være målgruppeorienterede. Et godt eksempel er kampagnen "Rigtige mænd går til lægen", der skal få mænd til at tager deres symptomer alvorligt og gå til lægen så hurtigt som muligt, hvis de oplever symptomer på sygdom (f.eks. uforklarligt vægttab). 29

30 Vil du vide mere? Ligestillingsredegørelser Efter ligestillingsloven skal alle kommuner, regioner og statslige institutioner med mere end 0 ansatte indberette en ligestillingsredegørelse til ligestillingsministeren i ulige år. I ligestillingsredegørelserne skal der blandt andet redegøres for: Ligestillingsindsatsen på personaleområdet, ligestillingsindsatsen på kerneydelser og serviceområder for borgerne og den kønsmæssige fordeling i beslutningsorganer. Desuden skal hver ressortminister på baggrund af de indberettede ligestillingsredegørelser udarbejde en ligestillingsrapport, som skal sendes til ligestillingsministeren. Formålet med ligestillingsredegørelserne og ligestillingsrapporterne er, at de offentlige myndigheder skal informere borgere, interesseorganisationer, lokale/nationale politikere og ligestillingsministeren om, hvordan myndighederne lever op til deres forpligtigelser i ligestillingsloven. Formålet er også at sikre videndeling om, hvordan man arbejder med ligestilling. På kan du se de nyeste resultater af indsatsen på lige stillingsområdet i kommuner, regioner, ministerier og statslige organisationer. På hjemmesiden kan myndighederne også finde inspiration blandt de gode ligestillingseksempler, som andre myndigheder har indberettet om. 30