Hjerte- og lungefysioterapi:
|
|
|
- Sofia Torp
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter herunder specifikke diagnoser. Nedenfor beskrives disse med hensyn til indhold, omfang og udbredelse. Hjerte- og lungefysioterapi: Hjerte- og lungefysioterapi er det fysioterapeutiske speciale, som forankrer viden og metoder relateret til fysioterapeutisk undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af patienter med akutte og/eller kroniske hjerte- og lungesygdomme eller relaterede tilstande, som påvirker hjerte- og/eller lungefunktionen og kompromitterer kroppens iltforsyning i patologisk grad. Hjerte- og lungefysioterapi dækker i Danmark to store patientgrupper: de ca med diagnosen iskæmisk hjertesygdom og de ca med diagnosen KOL. Begge sygdomme er kroniske og medfører betydelige funktionstab og tab af livskvalitet. Begge sygdomme medfører et meget stort antal indlæggelser og henholdsvis og dødsfald om året. Specialet dækker videre over patienter, hvis iltforsyning er kompromitteret eller truet, fx som følge af kirurgisk indgreb, respiratorbehandling eller andre sygdomme med relation til hjerte- og lungefunktionen. Hjerte- og lungefysioterapi kan fremme sundheden for denne patientgruppe ved at forebygge sygdommens opståen, forebygge forværring af sygdommen, forebygge tab af funktionsevne relateret til sygdommen, behandle sygdommens følgetilstande, genoptræne funktionstab samt bidrage til rehabilitering, som sikrer patienten høj grad af selvstændig og aktiv livsførelse. Specialet omfatter fysioterapi relateret til alle faser af sygdomsforløbet og til alle sektorer af sundhedsvæsenet og privat praksis. Specialet hjerte- og lungefysioterapi har organisatorisk tilhørsforhold til Danske Fysioterapeuter i form af Fagligt Selskab for hjerte- og lungefysioterapi. Specialet varetages med afsæt i en række teorier og metoder. Nedenfor beskrives 1
2 kort det teori og metodegrundlag, som specialet dækker. Hjerte- og lungeområdets teori og metode: Kredsløb og respiratoriske forhold Patologiske mekanismer og risikofaktorer Undersøgelses, behandlings- og træningsprincipper, herunder validerede fysiske test og spørgeskemaer Rehabiliteringsstrategier, herunder mestrings- og empowermentstrategier Specialets praksis på specialistniveau Specialets praksis bidrager med udgangspunkt i teorier og metoder til praksis på specialiseret niveau og nyeste viden. Specialet gennemgår løbende udvikling og fornyelse. Dette sker gennem kritisk vurdering af teori-, metode- og evidensgrundlag herunder indhentning af ny viden og implementering af denne i praksis. Eksempler på, hvorledes specialisten i hjerte- og lungefysioterapi bidrager til udvikling og implementering: Specialisten er ajour med udviklingen af specialet nationalt og internationalt og anvender nyeste viden fra relevante databaser, fx Cochrane, Medline, PEDRO, Uptodate, mm. Specialisten vurderer, opsummerer og formidler denne viden, fx gennem det faglige selskab og ved regionale, nationale og internationale møder, kurser og konferencer. Specialisten medvirker til udarbejdelse af evidensbaserede kliniske instrukser og retningslinjer for behandling på sygehus, i kommune og praksissektor. Specialisten medvirker i etableringen af lokale, regionale, nationale og internationale netværk for fysioterapeuter indenfor specialet og bidrager aktivt heri. Specialisten afholder journal clubs. Specialets udvikling understøttes gennem etablering af projekter, hvor der indsamles, bearbejdes og formidles kvalitative og kvantitative data fra daglig klinisk 2
3 praksis. Dette arbejde omhandler såvel effektorienterede, diagnostiske som prognostisk orienterede projekter. Eksempler på, hvorledes specialisten i hjerte- og lungefysioterapi bidrager til projektarbejde: Specialisten initierer eller understøtter forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekter, hvor nye behandlingsmetoder, behandlingsindsatser og målemetoder vurderes og implementeres. Eksempler herpå er CR10 til vurdering af dyspnø, snakketest til vurdering af hjertepatienter, screeningsinstrumenter til vurdering af behovet for lungefysioterapi ifm. kirurgi, interventioner relateret til tidlig mobilisering af den intensive patient, dosering af forebyggende træning i forhold til patienter med kroniske hjerte- og lungeproblemer. Viden og udvikling indenfor specialet kommunikeres skriftlig og mundtligt til involverede sundhedsfaglige og administrative samarbejdspartnere. Dette sker med henblik på at understøtte kvaliteten af tværfaglig, tværprofessionel og patient- /klientcenteret praksis. Eksempler på hvorledes specialisten i hjerte- og lungefysioterapi kommunikerer og formidler viden til samarbejdspartnere: Tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere gennem deltagelse i arbejdsgrupper. Det kan fx være deltagelse i kommunale eller regionale netværk, medvirken i udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer under faglige selskaber samt deltagelse i nationale fora som f.eks. Nationale Indikator Projekt. Kontakt til relevante lægefaglige selskaber: Dansk Kardiologisk Selskab, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Kirurgisk eller Dansk Thoraxkirurgisk Selskab. Kontakt til patientorganisationerne Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Specialisten har kontakt og medvirker til initiativer målrettet formidling af viden samt inddragelse af patientperspektivet i specialets praksis og udvikling. Via det faglige selskab medvirke i formidlingen af viden til borgere og pårørende ved deltagelse af informationsmøder, formidling i trykte medier eller TV. Specialet understøttes og udvikles gennem identifikation af vigtige sundhedsfaglige markører og diskurser, som vedrører den fysioterapeutiske praksis på området. Dette skal medvirke til at sikre, at problemdefinering og problemløsning på 3
4 området afspejler aktuelle og fremadrettede perspektiver. Eksempler på markører: Tidlig opsporing Fysisk aktivitet som behandling Hjerterehabilitering herunder patientundervisning og egenomsorg KOL-rehabilitering Kronikerstrategi Tidlig indsats på intensive afdelinger Udvikling af og afprøvning af interaktive træningsteknologier og telemedicin Opgaveglidning i primær såvel som i sekundære sektorer Specialistens kompetenceprofil Med henblik på at kunne bidrage til specialets praksis på specialiseret niveau kræves særlige kompetencer hos fysioterapeuten på specialistniveau. Fysioterapeuten kan diagnosticere, behandle og træne patienter med særligt komplekse problemstillinger på et evidensbaseret grundlag. Eksempler på centrale temaer i forhold til diagnosticering og behandling på specialistområdet hjerte- og lungefysioterapi: Fysioterapeuten er velfunderet i hjerte- og lungeanatomi, fysiologi (herunder trænings- og genoptræningsfysiologi), patologi og risikofaktorer for udvikling af sygdomme. Fysioterapeuten er ajour med nyeste specifikke fysioterapeutiske undersøgelses- og behandlings- og træningsmetoder samt den teoretiske, kliniske og videnskabelig baggrund for disse. Fysioterapeuten kan kritiske vurdere og anvende ovenstående i praksis og agere relevant på kliniske fund. Fysioterapeuten kan med stor sikkerhed bidrage med ovenstående i tværfaglige rehabiliteringsforløb. Fysioterapeuten kan kritisk vurdere specialets evidensgrundlag og formulere 4
5 kliniske retningslinjer/anbefalinger i forhold til fysioterapeutisk undersøgelse og diagnostik, test og måleredskaber samt valg af interventionsformer og metoder. Eksempler på centrale temaer i forhold til specialisten i hjerte- og lungefysioterapi: Fysioterapeuten kan identificere, analysere og kritisk reflektere over komplekse problemstillinger og problemløsninger på baggrund af nyeste viden og forskning. Kan udvælge litteratur og kritisk at vurdere evidensgrundlag relateret til prognose, diagnostik, valg af interventionsformer og behandlingsmetoder. Eksempler på arbejdsredskaber for specialisten: Klinisk retningslinje for KOL Kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med ischæmisk hjertesygdom Kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med hjerteinsufficiens Praksisbeskrivelse for den fysioterapeutiske intervention ifm øvre og nedre abdominale operationer Praksisbeskrivelse for den fysioterapeutiske intervention ifm hjerte kirurgi Forebyggelsespakke for fysisk aktivitet og kommunale sundhedsprogrammer (KRAM) Fysioterapeuten kan kritisk reflektere over og forny specialets faglige indhold, processer og præmisser for praksis. Centrale temaer i forhold til specialisten i hjerte- og lungefysioterapi: Fysioterapeuten kan evaluere og revidere kliniske praksis med udgangspunkt i nyeste viden og forskning. Fysioterapeuten anvender forskningsmetodik til kritisk refleksion over egen praksis og holdning. Fysioterapeuten kan på den baggrund initiere og forestå kvalitetssikringsprojekter samt systematisk generere og kritisk afprøve hypoteser i varetagelsen af daglig klinisk praksis. Fysioterapeuten bidrager til udvikling af kliniske retningslinjer og praksisbeskrivelser indenfor alle områder af specialet. Fysioterapeuten kan formidle sin faglige praksis systematisk til kolleger og samarbejdspartnere i praksissammenhænge såvel som i konferencesammenhænge. Centrale temaer i forhold til specialisten i hjerte- og lungefysioterapi: 5
6 Fysioterapeuten medvirker til at implementere ny viden ud fra empiri og tilgængelig evidens. Fysioterapeuten formidler viden og fremmer vidensdeling nationalt og internationalt fx gennem artikler, lærebøger og undervisning. Dette både i mono- og tværfaglige sammenhænge. Fysioterapeuten formidler praksis systematisk og nuanceret. Formulerer og understøtter fremadrettede mål og strategier for specialets udvikling. Fysioterapeuten deltager aktivt i at planlægge, udvikle og afvikle lokale, regional og nationale kurser, kongresser, temadage m.m.. Dokumentation for kompetenceprofil Specialisten kan dokumentere kompetence på specialistniveau i form af dokumentation for specialerelevant uddannelse og klinisk praksis. Master eller kandidatuddannelse eller universitetsbaseret uddannelse indenfor videnskabsteori og videnskabelig metode. Eksempler på relevant uddannelse indenfor specialistområdet hjerte- og lungefysioterapi: Kandidatuddannelse i fysioterapi Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Cand.scient san. Master of public health Master i rehabilitering Master i træning og fitness Andre masteruddannelse med et fokus på sundhed og sundhedsfremme Specialerelevant efteruddannelse. Eksempler på relevant efteruddannelse indenfor specialistområdet hjerte- og lungefysioterapi: Relevante kurser eller temadag udbudt at Danske Fysioterapeuter eller fagforummet for Hjerte- og 6
7 Lungefysioterapi Nationale og internationale kongresser og kurser. ERS (European Respiratory Society) og EACPR (European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation) har specifik relevans. 7
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard
Specialisering i Fysioterapi Mette Weje Østergaard 2-3-2017 Baggrund * Specialistordning fra 2000 * 65 specialister i dag * Den kliniske karrierevej * Det bedste for patienten Speciale struktur Definition
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Systematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Program Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Træning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018
Træning til KOL Modul 1: 24. 26. september 2018 Modul 2: 26. november 2018 Hvidovre Hospital, undervisningsbygningen, Kettegårds Alle 30, 2650 Hvidovre Ide og formål Der er stærk dokumentation for, at
SYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning
Dansk Selskab for Fysioterapis specialiseringsordning Forudsætninger for at ansøge om godkendelse på niveau 2 Dansk autorisation som fysioterapeut Medlem af Danske Fysioterapeuter Medlem af et fagligt
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Funktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn
Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn Tema 3 Det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde i sammenhængende borger/patientforløb Fokusområde 2 i læringsaktiviteterne:
Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens
Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
HÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.
Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere
Nye kurser for fysioterapeuter
SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Modulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom
Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital [email protected] Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.
University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel
