Rehabilitering af ældre i Danmark og Japan

Transkript

1 Rehabilitering af ældre i Danmark og Japan Annette Johannesen MSc in OT, Specialerg.t. Gerontologi Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut Professionshøjskolen Metropol

2 Særlige danske dyder / historie på ældreområdet Ældrekommisionen startede i 1980 erne en udvikling af dansk ældreomsorg med det mål at handikappede borgere herunder ældre mennesker støttes i at klare sig længst muligt i eget hjem og undgå institution Nøglebegreber i indsatsen: Kontinuitet Selvbestemmelse Brug af egne ressourcer

3 Hvilke funktioner fik terapeuterne? Der skete et skift med ansættelse af flere terapeuter i primærkommunen til Formidling af hjælpemidler og boligændringer Kommunale træningscentre Vedligeholdende aktivitet på dagcentre

4 Hvorledes gik det på institutionerne? Det voksende behov for plejehjem stagnerede Centralt stop for byggeri af nye plejehjem Udflytning af beboere fra store institutioner til mindre boeenheder og egne boliger Normalization det danske koncept gjorde vores ældreomsorg berømt i udlandet herunder Japan

5 Særlige japanske traditioner Familien forpligtet til at tage sig af ældre og syge Forsikringssystemer + statslig støtte i kombination Privathospitaler og private firmaer som udbyder service og pleje Netakiri mange sengeliggende ældre

6 New Golden Plan for Silver Society Japanske regering ønsker at efterligne danske system Zero netakiri Staten tilskynder firmaer til at oprette hjemmepleje, rehabilitering, hjælpemiddelformidling, dagcentre, daghjem m.v. Der sættes loft over varighed af indlæggelser Der etableres rehabiliteringshospitaler Private og NPO tilskyndes til frivilligt indsats

7 Ældre i Japan Nyder anseelse og forventer service Stolthed forbundet med at børn tager sig af een Har krav på ydelser i forhold forsikring og alder samt visiteret hjælp I institution er ældre ikke vant til at skille sig ud fra mængden og selv bestemme

8 Særlige japanske skikke Det er skønt at sidde på gulvet! Det varme karbad er en del af dagens afslutning Yngre kan ikke kommandere med ældre Man er omsorgsfuld og servicerende, når nogle har behov for hjælp Man taler nødigt om problemer Man er åben for teknologi

9 Terapeuter i Japan De fleste arbejder fortsat i hospitalsvæsenet Nogle ansættes i organisationer med hjemmerehabilitering Demensdaghjem kan kun etableres hvis der ansættes ergoterapeuter, specialsygeplejersker og der er tilknyttet en læge

10 Terapeutiske udfordringer i den japanske kultur

11 Terapeutiske udfordringer i den japanske kultur

12 Den danske ældreomsorg anno 2000 Sosu er er uddannet til både aktivitet og pleje Indførelse af BUM model fra personorienteret til opgaveorienteret hjælp År 2000: mindre end 10% modtager aktivitetsfremmende hjemmehjælp Nye hjemmehjælpsbrugere > 80 år får typisk varig hjælp

13 Ældre mennesker i Danmark De fleste bor alene i eget hjem med mange givende kontakter Sætter pris på at være aktive, uafhængige af hjælp, selv at kunne bestemme dagsrytmen Også ved svækkelse ønsker man at kunne klare så meget som muligt selv og blive i eget hjem

14 Forskning om vellykket aldring trods svækkelse Tilfredsstillende at: fortsætte med gøremål selv styre dagsrytmen klare sig uden hjælp have nære venner gå ud og handle

15 Heterogenese ældre er forskellige Både fremgang og tilbagegang

16 Håndtering af modgang følger tidligere livsstil Meningsfuldhed gennem selvbestemmelse og gøremål i hverdagen

17 Daler behovet for aktivitet i hverdagen med alderen? Tilfredshed med nedsat aktivitetsniveau afhænger af, om der er tale om et aktivt valg eller et pres af omstændigheder

18 Den danske ældreomsorg anno 2010 Genoptræning som kommunalt ansvar Hverdagsrehabilitering i form af træning i plejen spreder sig som koncept over hele landet Passer godt med det værdifulde i at klare sig selv og med viden om plasticitet i aldringen Men konceptet skal lanceres klogt i respekt for selvbestemmelse og med afsæt i gode samtaler om personlige mål og meningsfuld aktivitet

19

20 En god alderdom

21 Terapeuternes rolle i forhold til hverdagsrehabilitering Eksempel: Høje Taastrup Kommune Fokusskifte med trænende terapeuter Kompetenceudvikling af frontmedarbejdere i Vellykket aldring Samtaleredskab jævnlig opfølgning og samarbejde på tværs af fag og sektorer Ambassadørkorps til sikring af vellykket aldring og fokusskifte Se mere:

22 Tak for nu! Kilder se evt Annette Johannesen. Når jeg bliver gammel, Serien Ret og Rimeligt, Nyt Juridisk Forlag 2006 Annette Johannesen: Svækket men stærk Hverdagsliv for 85 og 90 årige, som mestrer fysisk svækkelse; Nr. 10 i Skriftserien fra Gerontologisk Institut Kommentar til kronik om dansk ældreomsorg som forbillede i Japan. Hjemmesiden, Videnscenter på Ældreområdet: Annette Johannesen. Den berømte danske ældremodel er truet. En rehabiliterende, helhedsorienteret støtte til svækkede gamle mennesker må opprioriteres. Kommentar i Dagbladet Information Annette Johannesen. Japansk ældreomsorg. Kronikken i Politiken; 12. marts Annette Johannesen. Ergoterapi i et privatiseret sundhedsvæsen. Ergoterapeuten; 1: