Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
|
|
- Thorvald Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale faktorer og boligens indretning. Helhedsvurderingen suppleres af retningsgivende mål for en evt. indsats. Fælles sprog II kobler sig således fint til Rudersdal Kommunes ældrepolitik, hvor der tilbydes en individuel service på egne betingelser, med udgangspunkt i den ældres ønsker og behov. Traditionelt tilbydes borgere kompenserende hjemmeplejeydelser, når de kommer i en midlertidig eller varig situation med funktionstab på grund af alderens almene svækkelse, sygdom, fald, utryghed m.m. Til grund for dette projekt, ligger en antagelse om, at mennesker grundlæggende har behov for at være selvstændige og aktive i eget liv. Samt, at når mennesker først er vænnet til kompenserende hjælp, og den tryghed det afleder, tabes egne kompetencer hurtigere, og der er risiko for, at borgeren indskrænker sin selvstændige aktivitet og deltagelse. På denne måde øger vi indirekte behovet for kompenserende hjælp via kompenserende ydelser. Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Kommunens service tilrettelægges i dialog med den ældre og på en måde så den tager udgangspunkt i den ældre borgers ressourcer, og så denne har størst mulig indflydelse på eget liv. Kommunen yder en service der understøtter kontinuitet, og det den ældre opfatter som livskvalitet i tilværelsen. Kommune tilbyder ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og tager særlige hensyn til svage ældres behov. (uddrag af Rudersdal Kommunes ældrepolitik). En rehabiliterende indsats før vurdering af behov for en evt. kompenserende ydelse, tager tydeligt udgangspunkt i ældrepolitikken, på en måde der imødekommer den enkelte borger. Rehabiliterende træning specifikt i relation til funktionstab inden for personlig pleje, praktisk bistand og færden samt individuel vejledning i relation til hjælpemidler og handlingsstrategier er, på det tidspunkt hvor borgeren søger kompenserende hjælp, afgørende i forhold til at klare sig selvstændigt i længere tid, uden behov for kompenserende ydelser. Den specifikke træning vil tillige være afgørende for den enkeltes oplevelse af livskvalitet. Definition af rehabilitering Fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats.
2 I dette pilotprojekt afgrænses rehabilitering til at omfatte: den del af borgerens livssituation, der omhandler evnen til selvstændig og meningsfuld aktivitet og deltagelse i egen personlig pleje og praktiske gøremål i forbindelse med husførelse. Altså til aktivitet og deltagelse inden for serviceniveauets ramme. Hjemmerehabilitering er helt konkret, at medarbejderen guider borgeren til at gøre ting selv. Hjemmerehabilitering vil indholde foreslag, træner handlinger og rækkefølger, der har som mål at gøre det muligt og trygt for borgeren at udføre aktiviteten selvstændigt. Formål At støtte ældre borgere i Rudersdal Kommune til at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og samtidig muliggøre at de knappe ressourcer i højere grad kan anvendes til de borgere, der har et særligt behov for kompenserende hjælp. Endvidere at få egne erfaringer på dette område inden evt. fuld implementering. Mål Borgernes aktivitet og deltagelse, samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde, øges Tidspunktet for den enkelte borgers behov for kompenserende ydelser udskydes længst muligt Der anvendes færre ressourcer til kompenserende hjælp. Ydelsestyper Generelt kan borgernes aktivitet og deltagelse øges på alle ydelsestyper. En afgrænsning af målgruppe og ydelser i pilotprojektet er valgt for at gøre både projektarbejdet og resultatopgørelsen mere enkel. Pilotprojektets resultater kombineret med andre kommuners resultater antages at kunne overføres til behov for andre ydelser. Ydelsestyperne: Rengøring, tøjvask, støttestrømper af og på, samt bad er valgt, da det er enkelte ydelser som ofte er borgerens debut som modtager af kompenserende hjælp, men også er aktiviteter mange borgere med en kortvarig rehabiliterende indsats kan fortsætte selvstændigt. Således udsættes hjælpebehovet for disse ydelser og dermed udsættes også behovet for mere komplekse eller massive kompenserende ydelser. Ydelsestypen: Indkøb, er valgt af ovenstående grunde, men også fordi færden ud af eget hjem på gaden og i butikker, ikke alene fysisk, men også kognitivt, psykologisk og socialt, har mange vedligeholdende elementer for borgeren. Selvtillid og tryghed ved færden øges betydeligt ved få timers rehabiliterende indsats, og borgeren er dermed i stand til at være herre i eget liv i længere tid.
3 Intervention: Indsatsen i det enkelte borgerforløb bygges op omkring startbesøg inklusiv test og plan for forløbet, gennemførelse af rehabilitering inkl. justering af plan, og afslutning incl. retest, vurdering og dokumentation. I rehabiliteringen indgår udover træning af borgerens kompetencer, også information om og afprøvning af muligheder i borgerens omgivelser, ex. forslag om opsætning af greb ved trappe, afprøvning af ex. robotstøvsuger, brug af badebænk, ændring af blandingsbatteri, forskellige hjælpemidler til af- og påtegning af støttestrømper etc. I projektet vurderes derfor også, i hvilken grad rehabilitering der har betydning for forbruget af hjælpemidler og boligændringer. Målgruppe Obligatorisk for borgeren: Alle borgere der søger midlertidig eller varig hjælp første gang til rengøring, tøjvask, indkøb, bad og støttestrømper. Borgerne tilbydes rehabiliterende træning forud for visitation der visiteres ikke til kompenserende hjælp, før rehabilitering er gennemført og funktionsniveau vurderet. Valgfrit for borgeren: Alle borgere der revisiteres til rengøring, indkøb, bad og støttestrømper, i forbindelse med funktionstab, udskrivning og almindelig revisitation. Borgerne tilbydes og motiveres for rehabilitering. Der kan visiteres til kompenserende ydelse, men motivationen er selvhjulpenhed og uafhængighed (særligt for støtte-strømper og bad) Obligatorisk for borgeren: Alle borgere der skal til eget hjem efter en genoptræningsperiode på Skovbrynet, og har behov for visitation af hjælp i hjemmet. Borgerne tilbydes hjemmerehabilitering, så de fastholder deres genoptrænede kompetencer i relation til personlig pleje og husførelse. Der samarbejdes med terapeuter fra Skovbrynet, så borgeren oplever en sammenhængende indsats. Eksklusion: Borgere der vurderes ikke at have udviklingspotentiale, ex. på grund af fremskreden alvorlig lidelse, fremskreden KOL, demens, eller andre handicaps og sygdomme, hvor øget egenaktivitet og deltagelse i personlig pleje og daglige gøremål, formodes at frarøve borgeren energi til anden aktivitet og deltagelse. Volumen: På baggrund af en registrering af alle nyhenvendelser om ansøgning om kompenserende hjælp i marts 2010 vurderes det, at ca. 30 borgere månedligt vil være obligatorisk målgruppe for projektet. Heraf søger ca. 20 borgere om hjælp til de nævnte ydelser, og ca. 10 borger udskrives fra genoptræning med behov for hjælp. Hertil kommer de borger der revisiteres, og som ønsker rehabilitering.
4 Dokumentation af indsatsen på borgerniveau og for projektet. Der anvendes 2 test til i samarbejde med borgeren, at vurdere borgerens fysiske kompetencer i relation til at kunne udføre de ansøgte aktiviteter, samt borgerens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af de daglige aktiviteter der søges hjælp til. 1 Disse tests anvendes ved første og sidste rehabiliteringsseance, og anvendes især til, at understøtte borgerens egen forståelse og motivation for rehabilitering frem for kompenserende ydelser. Herudover skal optegnes kvantitative data for hver enkelt projektborger: Hvor meget kompenserende hjælp ville borgeren have modtaget, hvis hun ikke fik rehabilitering. Hvor mange borgere forbliver selvhjulpne, og hvor mange borgere har efter hjemmerehabilitering et mindre behov for kompenserende hjælp Hvor lang tid går der før samme borger har behov for kompenserende hjælp Hvor lang tid er anvendt på hjemmerehabilitering Forankring Projektet forankres i Hjemmeplejen. Projektetudførere er i projektperioden, primært ergoterapeuter. Information om projektet En målrettet og intensiv informationsstrategi om pilotprojektet og grundværdien at mennesker grundlæggende ønsker at klare sig selv er vigtig, da projektet medfører et paradigmeskift for borgere, der allerede modtager hjælp, og for visitatorer, ledere og medarbejdere i ældreområdet. Succesen afhænger af modtagelsen af projektet hos alle, og af vores sammenhængskraft og engagement i organisationen. Målgrupper for informationsstrategi er: Seniorrådet, aktivitetscentrenes centerråd, borgere og deres pårørende, praktiserende læger, praktiserende terapeuter, hjemmeplejens medarbejdere og ledere, OmrådeMED, endvidere genoptræningsterapeuter på Skovbrynet og Teglporten. Medier: Rudersdal Kommunes hjemmeside, Lokalaviser, OmrådeMED, hjemmeplejens MED udvalg, Ældreområdets nyhedsinformation. Kompetenceudvikling Det paradigmeskifte, der ligger i at gå fra alene at tænke i kompenserende ydelser til at tænke i udviklende indsatser, kræver omstilling blandt kommunens plejepersonale, og der er derfor et betydeligt behov for kompetenceudvikling. Ældreområdet arbejder med en model med tre niveauer for kompetenceudvikling, som både sikrer en grundig uddannelse til de medarbejdere, der har behov herfor og en bred information i hele organisationen. Målgrupper for kompetenceudvikling er visitatorer, forebyggende medarbejdere, sagsbehandlende ergoterapeuter og hjemmeplejens ledere og planlæggere, endvidere hjemmeplejens medarbejdere, genoptræningscentrets medarbejdere samt øvrige involverede. Projektperiode D. 1. oktober september Projektetplanlægning frem til 1. oktober Projektudførsel start ca. 1. november (COPM Canadian Occupational Performance Measure, og SFT Senior Fitness Test. Se bilag 1.
5 Midtvejsstatus og -evaluering og februar-marts Projekt afslutning, evaluering og rapportering i perioden oktober-december Bilag 1 Test til vurdering af borgerens udøvelse, færdigheder og tilfredshed i forbindelse med projekt hjemmerehabilitering COPM: Fra Dansk oversættelse af det Canadiske undersøgelsesredskab, COPM, ved Ane Andersen et al. Oktober COPM er et reliabelt,responsivt og individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af klientens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM er således et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. COPM - vurderingen foretages sammen med klienten og former sig som en samtale. COPM er baseret på ergoterapimodellen CMOP fra den Canadiske, 'Enabling Occupation'. COPM anvendes til at: identificere problemområder indenfor aktivitetsudøvelse vurdere hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter vurdere udøvelse og tilfredshed ift. disse problemområder måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudøvelse i løbet af ergoterapiinterventionen. COPM fokuserer på klientens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for klienten. Kan anvendes med alle klienter. SFT: Fra fysio.dk: Senior Fitness Test (SFT) er et validt og enkelt redskab til at måle ældres fysiske formåen. Den komplette SFT består af seks funktionstest af henholdsvis styrke i ben og arme, kondition, adræthed og smidighed i ben og arme. SFT kan med sammenlignelige resultater anvendes af faggrupper på tværs af sektorer, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, idrætsinstruktører med flere kan anvende testen. Senior Fitness Test kræver ikke dyrt udstyr eller teknisk ekspertise, og den kan udføres i almindelige omgivelser. Det tager minutter at gennemføre hele testen, men man kan benytte de enkelte funktionsmålinger efter behov. Rikli, Roberta E.; Jones, Jessie: Senior Fitness Test - fysisk formåen hos ældre - manual og referenceværdier, 1. udgave, 1. oplag, ISBN: Udgivet på dansk af FADL
Rehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereÅrsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning,
Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune
Læs mereIndsatsteori og mulige indikatorer
Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereEvaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering
Evaluering af Projekt Hverdagsrehabilitering Projekt Hverdagsrehabilitering 2012 Forord Med stolthed præsenterer vi hermed evalueringen af projekt Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune. Igennem
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereHverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereVedligeholdelsestræning og genoptræning
Vedligeholdelsestræning og genoptræning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 18. december 2008 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs merePulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014
Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereGodkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service
Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereBILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Læs mereBilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt
Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få
Læs mereRehabilitering Backstage
Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereProjekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.
Projekt Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Projektperiode: Den 09.11.2009 30.06.2010 Et godt Hverdagsliv Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereKvalitetsstandarder for personlig hjælp og pleje og praktiske opgaver i eget hjem
Kvalitetsstandarder for personlig hjælp og pleje og praktiske opgaver i eget hjem Rudersdal kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formålet med kvalitetsstandarderne:... 3 Mål:... 3 Indhold...
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereINDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2
HÅNDBOG Rehabilitering eller hje SIDE 13 INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6 Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2 SE Forløb SIDE 30 Organisering og implementering SIDE 36
Læs mereKvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem
Kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem Rudersdal kommune 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Mål... 3 Indhold... 3 Ældrepolitik... 4 Bevilling af hjælp...
Læs mereTræningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning
Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mere3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereBeskrivelse af indsats i forbindelse med Ældre milliarden for 2015
Indsatsens kaldenavn: Øget bevilling til kørsel til aktivitetstilbud Indsatsen vedrører: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Under titel: Styrke rehabiliteringsindsatsen, styrke genoptræningsindsatsen
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereProjekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Projekt 2 "Tidlig opsporing af fysisk svage ældre" Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 17.02.16 Sagsbeh.: Sigrid Rahbek Thorlaksen Sagsnr.: Projekt
Læs merePulje til løft af ældreområdet - bilag
Pulje til løft af ældreområdet - bilag 1. Forebyggelse/rehabilitering 4.579.800 a. Træning i eget hjem 310.000 b. Vedligeholdende træning på center 700.000 c. Gåtur med hjemmeboende borgere (træning, netværk,
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereVisitationskriterier: Træningstilbud i Rudersdal Kommune
Visitationskriterier: Træningstilbud i Rudersdal Kommune Lovgrundlag Målgruppe: Ansøgningsprocedure Tildelingsprocedure Servicemål Varighed af tilbuddet Kriterier for deltagelse Økonomi for borger Sundhedslovens
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mereNotat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef
Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Kvalitetsstandard for genoptræning Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 25.03 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.
Læs mereRåderum Social- og Seniorudvalget Budgetdrøftelse juni 2013, Budget 2014-2017
Politikområde 41 Effektivisering grundet omstrukturering Titel: Sammenlægning af Kammerhuset og plejeboligerne Sophielund Som konsekvens af en tilbygning til Aktivitetscentret Sophielund flyttes daghjemmet
Læs mereInspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program
Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereEvaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.
Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i
Læs mereTil medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE
Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag
Læs mereKvalitet og indsatser midlertidigt ophold og aflastning efter 84 på Midlertidige Pladser
Kvalitet og indsatser midlertidigt ophold og aflastning efter 84 på Midlertidige Pladser Kvalitetsstandard 2018 (Godkendt af kommunalbestyrelsen 13. december 2017) Center for Sundhed og Velfærd Indhold
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereVI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI
VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI DANSK - SVENSK Sygeplejerske - sjuksköterska Social- og sundhedsassistent - undersköterska Fysioterapeut - sjukgymnast Ergoterapeut -
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereÆldrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereTeknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger
Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger Rehabiliteringskonference 2019, Et menneske et liv. Meningsfuld rehabilitering belyst gennem metoder, redskaber og indsatser.
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereDet Gode Hverdagsliv. Beretning Plan
Det Gode Hverdagsliv Beretning 2015-2016 Plan 2017-2018 0 1 Indledning Udgangspunktet for al hjælp, der leveres på sundheds- og omsorgsområdet i Egedal Kommune er, at alle borgere ønsker at klare sig selv
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereIndsatser finansieret af værdighedspuljen
Indsatser finansieret af værdighedspuljen Indsatsbeskrivelse 2016 2017 2018 2019. Styrkelse af kvaliteten i den midlertidige indsats 1 stilling á 32 timer/uge Den nuværende Centersygepleje blev finansieret
Læs mereAktiv hver dag. Træning i hjemmet
Aktiv hver dag Træning i hjemmet Rudersdal Kommune ønsker, du kan leve livet på dine egne betingelser så længe som muligt. I denne pjece kan du læse om, hvordan du med hjælp fra Aktiv hver dag måske igen
Læs mereGrib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011
Grib Hverdagen år 1-1/9 2010 1/9 2011 Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen Dan Turell udødeliggjorde hverdagen, da han skrev digtet Hyldest til hverdagen. I én sætning formulerer
Læs mereEsbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Tænker nyt i forhold til de midlertidige boliger Intensiv træningsforløb og rehabiliteringsindsats At øge kvaliteten af
Læs mereKvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)
Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereVEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006
VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereHerunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.
Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mere