Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Transkript

1 Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale faktorer og boligens indretning. Helhedsvurderingen suppleres af retningsgivende mål for en evt. indsats. Fælles sprog II kobler sig således fint til Rudersdal Kommunes ældrepolitik, hvor der tilbydes en individuel service på egne betingelser, med udgangspunkt i den ældres ønsker og behov. Traditionelt tilbydes borgere kompenserende hjemmeplejeydelser, når de kommer i en midlertidig eller varig situation med funktionstab på grund af alderens almene svækkelse, sygdom, fald, utryghed m.m. Til grund for dette projekt, ligger en antagelse om, at mennesker grundlæggende har behov for at være selvstændige og aktive i eget liv. Samt, at når mennesker først er vænnet til kompenserende hjælp, og den tryghed det afleder, tabes egne kompetencer hurtigere, og der er risiko for, at borgeren indskrænker sin selvstændige aktivitet og deltagelse. På denne måde øger vi indirekte behovet for kompenserende hjælp via kompenserende ydelser. Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Kommunens service tilrettelægges i dialog med den ældre og på en måde så den tager udgangspunkt i den ældre borgers ressourcer, og så denne har størst mulig indflydelse på eget liv. Kommunen yder en service der understøtter kontinuitet, og det den ældre opfatter som livskvalitet i tilværelsen. Kommune tilbyder ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og tager særlige hensyn til svage ældres behov. (uddrag af Rudersdal Kommunes ældrepolitik). En rehabiliterende indsats før vurdering af behov for en evt. kompenserende ydelse, tager tydeligt udgangspunkt i ældrepolitikken, på en måde der imødekommer den enkelte borger. Rehabiliterende træning specifikt i relation til funktionstab inden for personlig pleje, praktisk bistand og færden samt individuel vejledning i relation til hjælpemidler og handlingsstrategier er, på det tidspunkt hvor borgeren søger kompenserende hjælp, afgørende i forhold til at klare sig selvstændigt i længere tid, uden behov for kompenserende ydelser. Den specifikke træning vil tillige være afgørende for den enkeltes oplevelse af livskvalitet. Definition af rehabilitering Fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats.

2 I dette pilotprojekt afgrænses rehabilitering til at omfatte: den del af borgerens livssituation, der omhandler evnen til selvstændig og meningsfuld aktivitet og deltagelse i egen personlig pleje og praktiske gøremål i forbindelse med husførelse. Altså til aktivitet og deltagelse inden for serviceniveauets ramme. Hjemmerehabilitering er helt konkret, at medarbejderen guider borgeren til at gøre ting selv. Hjemmerehabilitering vil indholde foreslag, træner handlinger og rækkefølger, der har som mål at gøre det muligt og trygt for borgeren at udføre aktiviteten selvstændigt. Formål At støtte ældre borgere i Rudersdal Kommune til at bevare livet på egne betingelser i længere tid, og samtidig muliggøre at de knappe ressourcer i højere grad kan anvendes til de borgere, der har et særligt behov for kompenserende hjælp. Endvidere at få egne erfaringer på dette område inden evt. fuld implementering. Mål Borgernes aktivitet og deltagelse, samt oplevelse af egne ressourcer i egen personlig pleje og husarbejde, øges Tidspunktet for den enkelte borgers behov for kompenserende ydelser udskydes længst muligt Der anvendes færre ressourcer til kompenserende hjælp. Ydelsestyper Generelt kan borgernes aktivitet og deltagelse øges på alle ydelsestyper. En afgrænsning af målgruppe og ydelser i pilotprojektet er valgt for at gøre både projektarbejdet og resultatopgørelsen mere enkel. Pilotprojektets resultater kombineret med andre kommuners resultater antages at kunne overføres til behov for andre ydelser. Ydelsestyperne: Rengøring, tøjvask, støttestrømper af og på, samt bad er valgt, da det er enkelte ydelser som ofte er borgerens debut som modtager af kompenserende hjælp, men også er aktiviteter mange borgere med en kortvarig rehabiliterende indsats kan fortsætte selvstændigt. Således udsættes hjælpebehovet for disse ydelser og dermed udsættes også behovet for mere komplekse eller massive kompenserende ydelser. Ydelsestypen: Indkøb, er valgt af ovenstående grunde, men også fordi færden ud af eget hjem på gaden og i butikker, ikke alene fysisk, men også kognitivt, psykologisk og socialt, har mange vedligeholdende elementer for borgeren. Selvtillid og tryghed ved færden øges betydeligt ved få timers rehabiliterende indsats, og borgeren er dermed i stand til at være herre i eget liv i længere tid.

3 Intervention: Indsatsen i det enkelte borgerforløb bygges op omkring startbesøg inklusiv test og plan for forløbet, gennemførelse af rehabilitering inkl. justering af plan, og afslutning incl. retest, vurdering og dokumentation. I rehabiliteringen indgår udover træning af borgerens kompetencer, også information om og afprøvning af muligheder i borgerens omgivelser, ex. forslag om opsætning af greb ved trappe, afprøvning af ex. robotstøvsuger, brug af badebænk, ændring af blandingsbatteri, forskellige hjælpemidler til af- og påtegning af støttestrømper etc. I projektet vurderes derfor også, i hvilken grad rehabilitering der har betydning for forbruget af hjælpemidler og boligændringer. Målgruppe Obligatorisk for borgeren: Alle borgere der søger midlertidig eller varig hjælp første gang til rengøring, tøjvask, indkøb, bad og støttestrømper. Borgerne tilbydes rehabiliterende træning forud for visitation der visiteres ikke til kompenserende hjælp, før rehabilitering er gennemført og funktionsniveau vurderet. Valgfrit for borgeren: Alle borgere der revisiteres til rengøring, indkøb, bad og støttestrømper, i forbindelse med funktionstab, udskrivning og almindelig revisitation. Borgerne tilbydes og motiveres for rehabilitering. Der kan visiteres til kompenserende ydelse, men motivationen er selvhjulpenhed og uafhængighed (særligt for støtte-strømper og bad) Obligatorisk for borgeren: Alle borgere der skal til eget hjem efter en genoptræningsperiode på Skovbrynet, og har behov for visitation af hjælp i hjemmet. Borgerne tilbydes hjemmerehabilitering, så de fastholder deres genoptrænede kompetencer i relation til personlig pleje og husførelse. Der samarbejdes med terapeuter fra Skovbrynet, så borgeren oplever en sammenhængende indsats. Eksklusion: Borgere der vurderes ikke at have udviklingspotentiale, ex. på grund af fremskreden alvorlig lidelse, fremskreden KOL, demens, eller andre handicaps og sygdomme, hvor øget egenaktivitet og deltagelse i personlig pleje og daglige gøremål, formodes at frarøve borgeren energi til anden aktivitet og deltagelse. Volumen: På baggrund af en registrering af alle nyhenvendelser om ansøgning om kompenserende hjælp i marts 2010 vurderes det, at ca. 30 borgere månedligt vil være obligatorisk målgruppe for projektet. Heraf søger ca. 20 borgere om hjælp til de nævnte ydelser, og ca. 10 borger udskrives fra genoptræning med behov for hjælp. Hertil kommer de borger der revisiteres, og som ønsker rehabilitering.

4 Dokumentation af indsatsen på borgerniveau og for projektet. Der anvendes 2 test til i samarbejde med borgeren, at vurdere borgerens fysiske kompetencer i relation til at kunne udføre de ansøgte aktiviteter, samt borgerens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af de daglige aktiviteter der søges hjælp til. 1 Disse tests anvendes ved første og sidste rehabiliteringsseance, og anvendes især til, at understøtte borgerens egen forståelse og motivation for rehabilitering frem for kompenserende ydelser. Herudover skal optegnes kvantitative data for hver enkelt projektborger: Hvor meget kompenserende hjælp ville borgeren have modtaget, hvis hun ikke fik rehabilitering. Hvor mange borgere forbliver selvhjulpne, og hvor mange borgere har efter hjemmerehabilitering et mindre behov for kompenserende hjælp Hvor lang tid går der før samme borger har behov for kompenserende hjælp Hvor lang tid er anvendt på hjemmerehabilitering Forankring Projektet forankres i Hjemmeplejen. Projektetudførere er i projektperioden, primært ergoterapeuter. Information om projektet En målrettet og intensiv informationsstrategi om pilotprojektet og grundværdien at mennesker grundlæggende ønsker at klare sig selv er vigtig, da projektet medfører et paradigmeskift for borgere, der allerede modtager hjælp, og for visitatorer, ledere og medarbejdere i ældreområdet. Succesen afhænger af modtagelsen af projektet hos alle, og af vores sammenhængskraft og engagement i organisationen. Målgrupper for informationsstrategi er: Seniorrådet, aktivitetscentrenes centerråd, borgere og deres pårørende, praktiserende læger, praktiserende terapeuter, hjemmeplejens medarbejdere og ledere, OmrådeMED, endvidere genoptræningsterapeuter på Skovbrynet og Teglporten. Medier: Rudersdal Kommunes hjemmeside, Lokalaviser, OmrådeMED, hjemmeplejens MED udvalg, Ældreområdets nyhedsinformation. Kompetenceudvikling Det paradigmeskifte, der ligger i at gå fra alene at tænke i kompenserende ydelser til at tænke i udviklende indsatser, kræver omstilling blandt kommunens plejepersonale, og der er derfor et betydeligt behov for kompetenceudvikling. Ældreområdet arbejder med en model med tre niveauer for kompetenceudvikling, som både sikrer en grundig uddannelse til de medarbejdere, der har behov herfor og en bred information i hele organisationen. Målgrupper for kompetenceudvikling er visitatorer, forebyggende medarbejdere, sagsbehandlende ergoterapeuter og hjemmeplejens ledere og planlæggere, endvidere hjemmeplejens medarbejdere, genoptræningscentrets medarbejdere samt øvrige involverede. Projektperiode D. 1. oktober september Projektetplanlægning frem til 1. oktober Projektudførsel start ca. 1. november (COPM Canadian Occupational Performance Measure, og SFT Senior Fitness Test. Se bilag 1.

5 Midtvejsstatus og -evaluering og februar-marts Projekt afslutning, evaluering og rapportering i perioden oktober-december Bilag 1 Test til vurdering af borgerens udøvelse, færdigheder og tilfredshed i forbindelse med projekt hjemmerehabilitering COPM: Fra Dansk oversættelse af det Canadiske undersøgelsesredskab, COPM, ved Ane Andersen et al. Oktober COPM er et reliabelt,responsivt og individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af klientens egen vurdering af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. COPM er således et redskab, der fremmer og sikrer en klientcentreret praksis. COPM - vurderingen foretages sammen med klienten og former sig som en samtale. COPM er baseret på ergoterapimodellen CMOP fra den Canadiske, 'Enabling Occupation'. COPM anvendes til at: identificere problemområder indenfor aktivitetsudøvelse vurdere hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter vurdere udøvelse og tilfredshed ift. disse problemområder måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudøvelse i løbet af ergoterapiinterventionen. COPM fokuserer på klientens egne roller og omgivelser og sikrer derved, at de identificerede problematikker er relevante for klienten. Kan anvendes med alle klienter. SFT: Fra fysio.dk: Senior Fitness Test (SFT) er et validt og enkelt redskab til at måle ældres fysiske formåen. Den komplette SFT består af seks funktionstest af henholdsvis styrke i ben og arme, kondition, adræthed og smidighed i ben og arme. SFT kan med sammenlignelige resultater anvendes af faggrupper på tværs af sektorer, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, idrætsinstruktører med flere kan anvende testen. Senior Fitness Test kræver ikke dyrt udstyr eller teknisk ekspertise, og den kan udføres i almindelige omgivelser. Det tager minutter at gennemføre hele testen, men man kan benytte de enkelte funktionsmålinger efter behov. Rikli, Roberta E.; Jones, Jessie: Senior Fitness Test - fysisk formåen hos ældre - manual og referenceværdier, 1. udgave, 1. oplag, ISBN: Udgivet på dansk af FADL