Skrivekulturer i niende klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrivekulturer i niende klasse"

Transkript

1 Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim

2 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie : 9. klasse Projekt i fuld skala , finansieret af Det Frie Forskningsråd: gymnasieniveau, 10 forskere Tværfaglig og tværinstitutionel forskergruppe Internationalt forskerpanel Mål: at undersøge hvordan elever lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag udvikler skrivekompetencer og skriveridentiteter gennem deres gymnasieuddannelse 2

3 Relevans og formål Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund. En vigtig baggrund herfor er den teknologiske udvikling i kommunikationsmedierne som grundlæggende har ændret skriftlighedens karakter og praksisformer, og som har øget skriftlighedens udbredelse og betydning dramatisk. Der mangler systematisk viden om hvad dette betyder for den enkelte i et læringsbiografisk perspektiv, og hvordan udfordringen håndteres i fag og uddannelser. Formålet med projekt Faglighed og skriftlighed er at belyse disse spørgsmål gennem en kvalitativ undersøgelse af skriftbrug i gymnasiale uddannelser hvor studier med et longitudinalt elevperspektiv forbindes med tværgående studier i centrale fag og faglige samspil. 3

4 Bevægelse i projektet Studier af skrivehændelser og skrivekulturer Studier af skrivere og tekster i faglige skrivekulturer Longitudinale studier af skriverbaner (udvikling?) 4

5 Skrivekulturer i niende klasse Undersøgelse af skrivekulturer i tre 9. klasser Etnografisk datagenerering: Feltarbejde: klasserumsobservationer Interview og uformelle samtaler med lærere og elever Dokumenter: undervisningsmaterialer, elevtekster Formål: At undersøge hvad, hvordan og hvorfor der skrives i fagene i den danske folkeskoles 9. klasse At udvikle metodologi og analyseværktøjer At få kontakt med deltagerelever til longitudinale studier. Blev et studie i egen ret: Christensen, Elf, Krogh (2014). Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse, Syddansk Universitetsforlag 5

6 Sociokulturel og socialsemiotisk teoriramme Skrivning: Literacies/skriftbrug som social praksis (Barton, Kress); Skrifthændelser og skrivehændelser Skrivepraktikker Skrivekulturer Et udvidet skrivebegreb (produktivt arbejde hvori der indgår verbalsprog) Skrivere: Identifikationer og positioneringer socialt mulige selvheder (Ivanič) 6

7 Teoriramme II Tekst: Medierende redskab (Vygotsky, Wertsch, Blåsjö) I denne delundersøgelse indgår ikke systematiske tekststudier. Her anskues tekster primært som social praksis og dokumentation for kulturtræk. Kontekstualiserende begreber som (fag)diskurs og (opgave)genre anvendes feltnært. Fag: Fagdidaktik/didaktisering (Ongstad) Faglige skrivepraktikker Fagdidaktisk skriftbrug 7

8 Triademodellen Feltarbejdet synliggjorde kompleksiteten: hvad var det vi så? hvordan kunne vi analysere det vi så? behovet for en forståelse af feltet behovet for en analyseramme og en heuristik 8

9 9

10 Forsknings- og formidlingsprocessens tekster Observation feltnoter i observationsskema Efterfølgende sammenfatning feltkommentar Analyse efter systematisk heuristik (triademodellen), undersøgelse af henholdsvis skoleskrivekultur, lærerfaglig skrivekultur og elevskrivekultur i tre cases. Kritiske begivenheder casestudier (Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse) Dette oplæg pp-præsentation Dekontekstualisering (skoleskrivekulturer) Generalisering (lærerfaglige skrivekulturer) Selektion (elevskrivekulturer) Illustrerende eksempel (kritisk begivenhed) 10

11 Skoleskrivekulturer Fælles skrivekulturtræk Folkeskolens afgangsprøve med udvalgte prøvefag og bestemte prøveformer og prøvegenrer styrer anvendelsen af skrivning såvel som manglende samme. Lærere finder i vidt omfang prøveformerne fagligt relevante. Omfattende brugsorienteret skrivning Dominans af analoge skrivekulturer Forskelle ser ud til at bero på to sammenhængende træk Graden af teamsamarbejde og udviklingsorientering Graden af arbejdsdeling mellem fagene (dansk som skrivefaget) 11

12 Faglige skrivekulturer Positioneringer af fag som skrivefag DANSK den centrale rolle for skriveundervisningen: frembringelse af tekst (længere, selvkomponerede tekster) sprog- og genreopmærksomhed; tekstfokus genrebeherskelse og korrekthed MATEMATIK skolens mest skriftlige fag opgaveregning kognitive, formale færdigheder; tekstfokus præcision og orden. SAMFUNDSFAG mundtligheden det centrale brugsorienterede, usynlige tekster demokratisk dannelse knyttet til mundtlighed PROJEKTOPGAVEN projektfaglig kompetence bred vifte af produktformer undersøgende arbejdsprocesser, mundtlig og visuel formidling. 12

13 Skrivekulturer i dansk Skrivepraktikker: Hjemmeopgaver, træning til folkeskolens afgangsprøve: fiktionsopgaver, journalistiske opgaver og essay - ud fra inspirations tekster. Læsetests Brugsorienterede tekster: Notater til individuelt arbejde eller gruppearbejde, ofte svare på arbejdsspørgsmål i kortsvar eller længere svartekster. Evaluerings- og refleksionsskrivning. Eksplicit form-instruktion i nogle teksttyper. Skrivedidaktisk inspiration fra procesorienteret skrivepædagogik, portfoliodidaktik og genrepædagogik. Funktionel hovedvægt på verbalsproget, men også på genrebevidst layout; multimodale produktformer knyttet til tekstarbejde. Faglige mål for skrivning i dansk: genrebevidsthed, sproglig opmærksomhed, sproglig korrekthed. Formulerede dannelsesmål: udvikle elevernes sproglige ressourcer så de kan agere kompetent i sociale kontekster ; bruge skrivning som ressource for refleksion og identitetsudvikling. Begrænset fokus på indholdog mening. 13

14 Skrivekulturer i matematik Skrivepraktikker Opgaveregning i timerne efter lærebogen, knyttet til faglige emner. Regning af hjemmeopgaver, enten efter lærebogen eller efter kopier af tidligere prøvesæt fra folkeskolens afgangsprøve. Opgavegenrer: færdighedsregning og problemregningsopgaver. Begrænset fælles lærerinstruktion; ritualiseret og selvreguleret elevarbejde under differentieret vejledning. Anvendelse af semiotiske ressourcer: Tal, symboler, grafer og figurer Begrænset og formaliseret brug af verbalsprog, primært med forankrende og kontekstualiserende funktioner. Faglige mål: træning og rutinisering af kognitive operationer, øvelse i matematisering Dannelsesmål: kan orden og præcision ses som formale dannelsesmål? 14

15 Skrivekulturer i samfundsfag Skrivepraktikker (paradigmatisk progression) Kortsvarsopgaver og refleksionsskrivning Informationssøgning (copy paste) og skriftlig bearbejdning Mundtlig fremlæggelse ud fra power point og stikord. Brugsorienteret skrivning, ikke fokus på teksterne som tekst Mundtlighed er prioriteret, skrivning er ikke synlig ( snakkefag ) Faglige mål med skrivning: tvinge til bearbejdning af stof og stillingtagen. Dannelsesmål: at kunne forholde sig til aktuelle faglige spørgsmål; demokratisk dannelse. 15

16 Skrivekulturer i projektopgaven Skrivepraktikker: Processtyring (problemformulering, logbog, interviewguides, ugeplan, synopsis). Fremlæggelser (bred variation af semiotiske ressourcer og produktgenrer) Undersøgende arbejdsform, selvorganiseret elevarbejde. Tæt stilladsering Omfattende instruktionsmaterialer til arbejdsprocessen, lærervejledning i forberedelsestimer, arbejdsuge. Præsentationer i interesseret klassefællesskab; respons fra lærere og kammerater. Mål: projektfaglig kompetence (styredokument). Ikke synligt fokus på kundskabsudvikling gennem læsning og skrivning. 16

17 Sammenlignende observationer Klare og distinkt forskellige faglige skrivekulturer Dansk: fokus på skrivningens form og funktion (sprog, genre) Matematik: fokus på skrivningens indhold og form (kognitive operationer, matematisering, orden) Samfundsfag: fokus på skrivning som didaktisk redskab Projektopgaven: fokus på skrivning som procesredskab (projektkompetence, formidling) 17

18 Elevskrivekultur Casestudiet af Nordvestskolen: Fokus på digitale sprog- og formtræk samt mediebrug fra ungdomslivet. Argument: brug af digitale medier er et dominerende træk i unges skrivning. Antagelse: elevskrivekulturer udvikler sig i (tom)rum hvor den aktuelle lærerfaglige skrivekultur og skoleskrivekulturen er ureflekteret eller fraværende. Innovation Konfrontation 18

19 Elevskrivekultur Casestudiet på Østskolen: Tegn på elevskrivekultur Mønstre af træghed og assimilerende praksis - identitet uden identifikation (Gee 2009) Kønsmærkede praktikker - begrænsning OG uafhængighed af dominerende skrivekultur Overskud af meddelelse i faglige tekster - æstetisk leg, kommunikation, personliggøre fagligt rum Opposition - afvisning af skolens kolonisering af frihed og sociale fora 19

20 20

21 Opposition - en kritisk begivenhed En strategisk, eksamensorienteret skoleskrivekultur som også præger de lærerfaglige skrivekulturer Elevskrivekulturen - identitet uden identifikation Projektopgaven, en selvstændig og stærkt motiverende arbejdsform Klassens dygtigste og mest fagligt og didaktisk ambitiøse lærer Tema for klassesamtale: logbogen, et processtyringsværktøj Når denne situation forløber uproduktivt, kan man forvente at mange læringssituationer vil være tilsvarende uproduktive 21

22 Klassesamtale om logbog Hvorfor skrive logbog?, spørger M [elev/ek]. MS sender sp. ud til eleverne. Hvad skal den bruges til? Jeg skal se den for at jeg følge jeres proces. J: Jeg synes ikke den har den store betydning, den trækker tiden ud. Anden elev: fordi vi skal. Tredje elev: bedre til retskrivning. Sofia: rart at man kan se nar man har lavet noget. O: Hvorfor skrive det ned, så har man jo gjort det. MS: Hvad har vi ellers brugt logbogen til i dansk? J: Den har varet god nok nar vi har skrevet ned om boger og sådan. MS: Vi har brugt den til tanker undervejs, evaluere, det er det samme nu, fastholde arbejdet, ikke miste overblikket. 22

23 O: Ja, skrive ned nar man har talt med Elsebeth [informant for denne gruppe/ek], men hvorfor skrive ned at man har gjort det? MS: holde fast i hvad man skal, skrive hvad man skal huske. J: I logbogen skriver vi som Robinson Crusoe, en dagbog, forskel på det og en notesbog. MS sammenligner med log når man sejler. Eleverne spørger hvorfor den så skal afleveres til MS. J: Hvorfor behøver man at skrive hvad man har gjort. Når vi har facebook og twitter så kan jeg ikke se den store mening i at skrive ned til dig hvad vi har gjort. MS: Det er en kontrolforanstaltning, den er med til at understøtte en karakter. Det er ikke lovkravet at I skal, det er jeres arbejdsredskab, så bruger vi den som lærere til at underbygge en karakter, se om alle har lavet lige meget, I bliver også vurderet pa selve arbejdsprocessen, samarbejdet. (Observationsskema ) 23

24 Feltkommentar I pausen diskuterer hun logbogen med mig og siger at det egentlig er forkert med dette argument, for i praksis læser larerne ikke logbøgerne og bruger dem heller ikke til at give karakter ud fra. Den egentlige mening er at eleverne skal lære at strukturere deres arbejde. (Feltkommentar ) 24

25 Konflikttemaer Ejerskab og magtudøvelse: - styre og reflektere over egen proces vs. lærerkontrol og karaktermål Genrekamp om forståelse af logbogen Dagbog: identitetsdannelse og selvrefleksion det private livs genre Notesbog: strukturere og bevare viden skoleskrivekulturens genre Logbog: styringsværktøj for selvregulerede arbejdsprocesser

26 Om perspektiver i undersøgelsen af skrivekulturer 26

27 27

28 Samarbejde og status Intern styregruppe, StoreFoS og LilleFoS Den tværfaglige samtale Årligt seminar med international ressourcegruppe Delte data på fælles platform, organiseret efter fast systematik Tæt samarbejde om publikationsprofil og publikationer Fælles deltagelse (symposier) på centrale konferencer Besøg os på 28

29 Lillis om tekstorienteret etnografi* To videnskabelige arkitekturer : (Formal) lingvistik: kløft mellem sprog og kultur/tekst og kontekst Antropologi: sprog og tekst sociale praktikker Ethnography as Method, ex talk around texts glimpses into writer s persp. Methodology, long conversations, thick participation, thick description, kontekstualisering fra tekst til kontekst Deep theorizing (jf. Blommaert 2007) - closing the ontological gap between text and context Inspiration fra lingvistisk etnografi: meditational and relational categories, capturing connections: indexicality, orientations *Lillis Juni 2009

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende

Læs mere

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens

Læs mere

98 Nummer 15 marts 2014. Undersøgelsen af skrivning i niende klasse

98 Nummer 15 marts 2014. Undersøgelsen af skrivning i niende klasse krivekulturer i folkeskolens niende klasse Ellen Krogh, professor, yddansk Universitet Artiklen præsenterer en etnografisk undersøgelse af skrivning i tre niendeklasser forskellige steder i Danmark. Undersøgelsen

Læs mere

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim 8.-10. maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet

Læs mere

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Faglighed og skriftlighed. Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

Faglighed og skriftlighed. Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet Faglighed og skriftlighed Odense Congress Center, 9. april 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet Disposition for oplægget Faglighed og skriftlighed introduktion

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3

Ny fagkonsulent i studieområdet 1. Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2. Skriftlighed i studieområdet.3 Redaktion: Mette Lyng og Laila Madsen, fagkonsulenter Ny fagkonsulent i studieområdet 1 Nyt i studieområdet gruppeprøve til erhvervscaseeksamen..2 Skriftlighed i studieområdet.3 Spørgsmål og svar: Hvordan

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015

Faglig læsning. Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Faglig læsning Konference om skriftlighed den 16.april 2015 Kom godt i gang! Undren, det er det vi vil! Curriculum Siw Krasnik Niels Brock Kommissionen i afsætning Lærebogsforfatter om faglig læsning 3

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Roskilde Universitet 6.1.2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Program Forskningsfronten om skrivning

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere