Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kommune har ca indbyggere. Af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Organisatorisk er ældreområdet en sektion under Sundhed og ældre. I spidsen for Sundhed og ældre står en direktør og en ældrechef. Ældreområdet i Kommune er opdelt i 3 områder, Syd, Vest og Nord med flere centre i hvert område Syd: Kristrup-Assentoft Vorup Lindevænget-Dragonparken Vest: Kollektivhuset Kildevang Borupvænget Nord: Spentrup-Møllevang Åbakken Bakkegården-Rosenvænget Desuden er der to selvejende institutioner; Kloster og Adventistplejehjemmet Solbakken. Hvert af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Områderne er den offentlige leverandør, mens der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madservice. Visitation til ydelserne udføres af visitationsenheden. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandet bolig, aflastningsophold og madservice. Visitationerne sker på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Læs mere på Kommunes hjemmeside. OBS link Kommune er uddannelsessted for bl.a. sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, social- og sundhedshjælperelever og social og sundhedsassistentelever. Side 1 af 12

2 Kommune Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Hjemmesygeplejen arbejder dagligt i et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ergo- og fysioterapeuter. Derudover er der et bredt tværfagligt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i den primære og sekundære sundhedssektor. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: Pleje og bo-enhederne Visitationsenheden/visitatorerne Køkken Aktivitet/træning/hjælpemiddelområdet De eksterne samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Regionshospitalet og Århus Universitetshospital Psykiatrisk hospital Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Specialsygeplejersker, eksempelvis sårsygeplejersker og inkontinenssygeplejersker Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien og gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske Socialrådgivere Det palliative team og smertesygeplejerske Besøgstjeneste, frivillige og Røde Kors Alkoholrådgivningen mv. Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier I områderne er der mulighed for at møde borgere i forskellige livsfaser med varierende behov for sygepleje med fokus på sundhedsbevarelse, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og rehabilitering. Det kan være borgere med: Kroniske sygdomme Livsstilssygdomme bl.a. type 2 diabetes, kredsløbslidelser, lungelidelser Demens sygdomme Psykiske lidelser Misbrugsproblemer Side 2 af 12

3 Kommune Terminale forløb pga. cancer eller anden uhelbredelig sygdom Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger er: At afdække komplekse problemstillinger og at kunne identificere borgerens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte ved akutte og planlagte forløb. At kunne medvirke til at observere sygepleje til borgere med kroniske sygdomme med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere et målrettet pleje, sundhedsforebyggende og rehabiliteringsforløb til den enkelte borger. At vejlede og undervise borgere, kolleger og pårørende. Sundhedsfremme og forebyggelse er altid i fokus i sygeplejen til den enkelte borger. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, relaterer sig til borgere med mange forskellige sygdomme, diagnoser og forløb. Diabetes Sårpleje Demens Hjerte- karsygdomme Knogleskørhed Øjensygdomme Inkontinens Psykiske lidelser Intravenøs indgift Misbrug Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning og vejledning Små og store sårskift, røde bade, vacuumterapi, suturfjernelse, fjernelse af agraffer Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, forskellige typer demens, besøg på specialafdeling, magtanvendelse og indberetning Comprilanbind, blodtryksmåling, støttestrømper Speciel medicin, motion og vejledning Nyopererede borgere, øjendrypning, samarbejde med øjenafdeling/øjenlæge Kateterpleje, blæreskylning, topkateter, blebevilling Etik, respekt, struktur, medicinering Antibiotika, væsketerapi, parenteral-ernæring Motiverende samtaler, fastholdelse, antabusbehandling, tværfagligt samarbejde Side 3 af 12

4 Kommune Terminalpleje Lungesygdomme Genoptræning/rehabilitering Hjælpemidler Nyresygdomme/dialyse Indgift/udgift Medicinadministration Dokumentation Smerteterapi, sorg- og krisebearbejdelse, åndelige behov, etik, samarbejde med pårørende, hospice og det palliative team Tracheal-kanyle, C-pap, iltbehandling, inhalationsmedicin, pep-fløjte Hverdagstræning, egenomsorg, tværfagligt samarbejde, vurdering og motivation Vurdering, ansøgning, samarbejde med terapeuter Kostvejledning, posedialyse, hjemmedialyse, nefrostomikateter. Stomi, laksantia, sondeernæring, kostvejledning Dosering, dosisdispensering, inhalation- og injektions teknikker, vejledning og undervisning Anvendelse af elektronisk omsorgsjournal, opstille og evaluere på handleplaner, oprette fokusområder I forbindelse med at udføre sygepleje forventes, at du: Udviser respekt for den enkelte borger Er kreativ og bevidst om egne arbejdsvilkår (fysisk og psykisk) Udfører sygepleje med fokus på pleje, behandling og styrkelse af egenomsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov evt. i samarbejde med de pårørende Styrker borgeren til selv at handle evt. i samarbejde med de pårørende Arbejder forebyggende og sundhedsfremmende Har fokus på kost og ernæring, motion og rygestop; KRAM faktorerne. Arbejder efter de kliniske retningslinjer for medicinadministration, herunder dispenseringsformer/injektionsteknikker mv. Arbejder efter de hygiejniske principper Assisterer og vejleder social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i plejesituationer Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje indebærer, at du: Vejleder, underviser og herunder også kommunikerer med borgere, kollegaer og medstuderende Har et højt informationsniveau til borger og vejleder Dokumentation Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i borgersituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 4 af 12

5 Kommune Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje indebærer, at du: Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således at borgeren får opfyldt sine behov Iværksætter enkelte hjælpemiddelforanstaltninger hos borgeren i samarbejde med terapeuterne Gør brug af interne og eksterne samarbejdspartnere, således det tværfaglige samarbejde højner kvaliteten i plejen til borgerne Arbejder med det sammenhængende patientforløb dvs. koordinerer indlæggelse og udskrivelse med relevante samarbejdspartnere f. eks. ambulante forløb og kontrol ved egen læge Inddrager etiske aspekter i sygeplejen Samarbejder med social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter om sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje indebærer, at du: Er spørgende, opsøgende og aktivt deltagende i at udvikle sygeplejen Typiske patientforløb/borgerforløb I hjemmeplejen er det hovedsageligt ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme, der har behov for sygepleje. Vi leverer de sygeplejefaglige ydelser i eget hjem og i sundhedsklinikken. Der kan også være yngre borgere, som skal have hjælp i en kortere eller længere periode. I hjemmeplejen er det meget vigtigt at tænke på, at sundhedspersonalet er gæst i borgernes hjem, og vi skal udvise ansvarlighed overfor de borgere, vi er i kontakt med. Når vi er i hjemmet, skal vi bruge alle vore sanser og observere, hvordan borgerne har det både fysisk, psykisk og socialt. Ved at kommunikere med borgerne på deres sprog og se tingene fra deres perspektiv, kan man opnå en gensidig tillidsfuld relation som forudsætning for vejledning og undervisning. Da de fleste af vores borgere er ældre borgere, er der meget fokus på de kroniske og medicinske sygdomme. Et typisk borgerforløb kunne være en patient med diabetes, hvor udfordringen er at leve med kronisk sygdom, og borgerforløbet kunne foregå således: Anmeldelse af ny borger til hjemmeplejen. Borgeren lider af diabetes og henvises fra egen læge eller hospital, der anmoder om besøg og meddeler, hvilken behandling der skal udføres. Ved første besøg indsamles data og dokumenteres i den elektroniske omsorgsjournal. Data indsamles fra borger/egen læge/hospital og analyseres med henblik på at identificere borgerens behov for sygepleje. Der skal dokumenteres relevante steder og udarbejdes en handlingsplan på baggrund af målene for sygeplejen. Efterfølgende iværksættes sygeplejehandlinger i samarbejde med kolleger og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere. Der arbejdes efter sygeplejeprocessen, og målene evalueres løbende. Side 5 af 12

6 Kommune Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgernes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Observation, intervention og vurdering EPJ Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser borgernes behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS og ISBAR Refleksionsmetoder: Patientforløb med før-, under- og eftervejledning Erfaringsudveksling Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde ( Fælles refleksion seminar Anvendelse af e-portfolie Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning herunder relevante retningslinjer Anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling have kendskab til Kommunes kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de borger forløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen: Dokumentation i elektronisk omsorgsjournal Accelererende borgerforløb Opfølgende hjemmebesøg Sygeplejeprofiler og sygeplejerskernes efteruddannelse Side 6 af 12

7 Kommune Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Ældreområdet i Kommune er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert af de 3 områder er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har områderne daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i borgersituationer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i området samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til borgersituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over borgersituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske borgersituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i områdets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af området, og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Side 7 af 12

8 Kommune Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer, den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i områdets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden området er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og borgere. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Side 8 af 12

9 Kommune Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 6 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider relevant for (se bilag 1) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i området. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Side 9 af 12

10 Kommune Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet med fokus på Risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2). Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Udarbejdet af: Ældreområdet Kommune, august 2012 Klinisk vejleder Lene Møller Andersen, klinisk vejleder Tina Ehrenreich, klinisk vejleder Louise Rudolph og uddannelsesansvarlig konsulent Bente Juulsgaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato og underskrift Annette Rosenkilde Side 10 af 12

11 Kommune Bilag 1 Litteratur/pensum Grøn, L. 2011, "Kronisk sygdom, egenomsorg og kronisk hjemmearbejde" in Sygeplejebogen 3. Teori og metode, ed. B. Kamp Nielsen, 3rd edn, Gads Forlag, København, pp Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010, Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr 913 af 13/07/2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lillestø, B. 2011, "Krænkende omsorg" in Sygeplejebogen 3. Teori og metode, ed. B. Kamp Nielsen, 3rd edn, Gads Forlag, København, pp Sundhedsstyrelsen 2006, Vejledning om hjemmesygepleje, VEJ nr 102 af 11/12/2006, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr 9079 af 12/02/2015, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsaftalen , Region Midt og de 19 midtjyske kommuner, Ulriksen, J.P. 2002, "Medicingivning - en omsorgsmulighed" in Sygepleje i primær sundhedssektor, eds. M. Hansen & E. Weinreich, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse, VEJ nr 9025 af 17/01/2014, Aakre, M. 2007, "Magt og afmagt i ældreomsorgen" in Tværfaglig geriatri, eds. M. Bondevik & H.A. Nygaard, 2nd edn, Gad, København, pp Hygiejnehåndbogen 2014, klyngen, H-drevet Indsatskatalog sygepleje, marts 2015, Kommune, H-drevet Faglige kompetenceprofiler for indsatser efter Sundhedsloven, april 2015, Kommune Sundhedsfaglige instrukser, Kommune, H-drevet Side 11 af 12

12 Kommune Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse Definition og rammer Et patientforløb/borgerforløb er summen af alle de aktiviteter, kontakter og hændelser, som borgeren oplever i mødet med hjemmeplejen i forbindelse med håndteringen af et givent sundhedsfagligt problem. Formålet er: At læring og praktisk træning finder sted i en helhedsforståelse af patientens pleje At den studerende oplever at være ressourceperson og får forståelse for betydningen af det tværfaglige samarbejde At den studerende laver dataindsamling og identificerer borgerens behov igennem brug af sygeplejeprocessen Eksempel på et patientforløb/borgerforløb: En social- og sundhedshjælper oplyser, at Fru Hansen har et begyndende hul på huden ved halebenet. Fru Hansen opholder sig meget i sin seng p.gr.a. sin sygdom. Den studerende tilkobles plejeforløbet og forventes at afdække problemstillingen med henblik på at kunne varetage det umiddelbare behov for sygepleje og samtidig forebygge yderligere komplikationer. Den studerende planlægger og udfører den videre pleje eksempelvis sårpleje, vurdering af behov for hjælpemidler, vejledning omkring ernæring og lignende. Den studerende forventes gennem hele patientforløbet at evaluere og dokumentere sin sygepleje. Den fastlagte studieaktivitet udarbejdes midtvejs i den kliniske undervisning. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: - Udvælge en borger i samarbejde med klinisk vejleder - Observere, analysere, udføre og evaluere sygepleje til borger Klinisk vejleders rolle: - Udvælge borger i samarbejde med den studerende - Gennemgå patientforløbet med den studerende Side 12 af 12