Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemmepleje og hjemmesygepleje er en del af Sundhed og Omsorgsområdet i. Der er tre områder; Hjemmepleje og hjemmesygepleje Grenå med fysisk placering i Grenå og Hjemmepleje og hjemmesygepleje i Allingåbro og Glesborg, med fysiske lokaliteter i hhv. Allingåbro og Glesborg. Foruden hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, omfatter Sundhed og omsorg 6 plejecentre, én visitations og myndighedsenhed, en administrationsenhed og er 2 træningsområder. I 2011 etableredes et nyt storkøkken i Auning; Djurs Mad, der leverer mad til borgere i Nord- og Syddjurs kommune. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Grenå har en aftaleholder, der referer til souschef i Sundhed og omsorg, samt to afdelingsledere. Hjemmepleje og hjemmesygepleje skal dække behovet hos kommunens borgere for hjemmesygepleje, praktisk bistand, pleje og omsorg, samt støtte til at forblive i egen bolig, indflytning på plejehjem eller i ældreboliger. Værdierne i De overordnede værdier. som bygger på, er: - Åbenhed - Ligeværdighed - Dialog Det arbejde, som udføres i, skal give mening. Den sunde fornuft skal være til at få øje på i hverdagen. Samtidig ønsker vi en kultur, hvor der er mulighed for at eksperimentere og udføre prøvehandlinger, med det formål at yde den bedst mulige service overfor borgerne. Værdierne danner baggrund for at arbejde med visionerne for s ledelse, der er: Balance mellem borgernes og medarbejdernes forventninger og det oplevede serviceniveau En økonomi i balance At kommunen kan fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere på alle fagområder En ledelse, der understøtter personalepolitikken ved at sikre attraktive og udfordrende arbejdsvilkår for kommunens medarbejdere. Se mere om på På hjemmesiden kan du finde mere om befolkningsgrundlag, og du kan også findes kort over de områder i Kommunen du som studerende bliver tilknyttet. og se også og se endelig Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Det tværfaglige samarbejde vægtes meget højt, herunder også arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Side 1 af 13

2 Norddjurs kommune har en central bestillerenhed (Visitatorer), der visiterer til hjemmehjælp og træning efter gældende Lov om social service og Sundhedsloven. Sygeplejerskerne visiterer selv ydelser ud fra et ydelseskatalog og gældende kvalitetsstandarder for. I Hjemmeplejen er foruden sygeplejersker ansat plejehjemsassistenter, social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere, hjemmehjælpere, sygehjælpere og rengøringsassistenter. Der uddannes sygeplejestuderende og social og sundhedselever. De i kommunen interne tværfaglige samarbejdspartnere er: - Pleje og bo-enhederne - Bestillerenheden/visitatorerne - Køkken - Træning/hjælpemiddelområdet. - Sundhedsafdelingen De eksterne samarbejdspartnere er: - De praktiserende læger - Regionshospitalet i Region Midt - Sundhedshuset Desuden tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger og specialsygeplejersker, eksempelvis sårsygeplejersker og inkontinenssygeplejersker. Derudover samarbejder vi med; Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien, socialrådgivere, det palliative team, smertesygeplejerske, besøgstjeneste, frivillige, alkoholrådgivningen, mv. Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier Ældre, kroniske syge, terminale og andre i lokalområdet, der visiteres til hjemmehjælp, sygepleje, bolig, boligændringer, træning midlertidigt eller varigt samt hjælpemiddelformidling. Pensionister/efterlønsmodtagere i lokalområdet med interesse/behov for deltagelse i aktiviteter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Sundhed og omsorg i er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert af de 2 områder er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har områderne daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i borgersituationer. Side 2 af 13

3 Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i området samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til borgersituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over borgersituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske borgersituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i områdets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af området, og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes Side 3 af 13

4 læreproces Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Overvejende kan de sygeplejefaglige opgaver i modul 6 beskrives således: At udføre sygepleje indebærer, at den studerende: - Udviser respekt for den enkelte borger - Er kreativ og bevidst om egne arbejdsvilkår (fysisk og psykisk) - Udfører sygepleje med fokus på pleje, behandling og styrkelse af egenomsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov Styrker borgeren til selv at handle evt. i samarbejde med de pårørende - Arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i hjemmeplejen. Dette sker gennem tidlig indsats, samt inddragelse af borgeren og de pårørende i planlæggelse af sygeplejen - Udøve grundlæggende sygepleje - Have fokus på kost og ernæring, motion og rygestop - Have fokus på medicinadministration herunder dispenseringsformer/injektionsteknikker mv. - Have fokus på hygiejne i hjemmeplejen - Være bekendt med love og bekendtgørelser for området - Skal assistere hjemmehjælpere ved komplekse plejesituationer - Fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø herunder hjemmesygeplejerskens arbejdsvilkår Den studerende vil i den kliniske periode møde borgere i Norddjurs med forskellige sygdomme/diagnoser. Det kan medføre direkte sygeplejeydelser, samtaler, samarbejde med forskellige instanser, vurderinger og bevillinger samt dokumentation. Det kan eksempelvis medføre følgende specifikke sygeplejemæssige opgaver indenfor følgende emner i de 6 uger, den studerende er i klinikken (det afhænger af, hvilke borgerproblematikker der er i perioden den studerende er i klinikken): Sygeplejefaglige temaer med dertil tilhørende sygeplejefaglige opgaver i stikord. Dokumentation Anvendelse af omsorgssystemet herunder at opstille og evaluere på handleplaner for den enkelte borger Sårpleje Små og store sårskift, røde bade, vacuumterapi, suturfjernelse, fjernelse af agraffer Øjensygdomme Nyopererede borgere, øjendrypning, samarbejde med øjenafdeling/øjenlæge Knogleskørhed Bandagist, korset, speciel medicin Side 4 af 13

5 Diabetes Medicinadministration Indgift/udgift Hjerte-karsygdomme Nyresygdomme/dialyse Inkontinens Demens Psykiske lidelser Misbrug Lungesygdomme Terminalpleje Genoptræning Hjælpemidler Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning Dosering, inhalationsteknikker, injektionsteknikker, dosisdispensering mv. Stomi, indgift/vurdering af laksantia, sondeernæring Komprilanbind, blodtryksmåling, samtaler, støttestrømper Posedialyse, hjemmedialyse, kontakt til dialyseafsnit mv. Kateterpleje, blæreskylning, topkateter, blebevilling Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, kendskab til forskellige typer demens, besøg på specialafsnit, indberetning i forhold til magt og omsorg Mødet med psykiatriske borgere, etik, respekt, medinddragelse i forhold til den specifikke sygeplejeopgave Motiverende samtaler, fastholdelse, antabusbehandling, tværfagligt samarbejde (afhængig af geografisk område i Kommunen) Trachealkanyle, C-pap/Bi-pap, iltbehandling, inhalationsmedicin. Grundlæggende observationer i relation til lungesygdomme Smerteterapi, sorg og krisebearbejdelse, åndelige behov, etik, samarbejde med pårørende og andre interne og eksterne samarbejdspartnere Besøg på specialafsnit, vurdering, ansøgning, tværfagligt samarbejde Vurdering, ansøgning, kontakt til SCA At lede sygepleje indebærer, at den studerende - Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således borgeren får opfyldt sine behov - Iværksætter enkelte hjælpemiddelforanstaltninger hos borgeren i samarbejde med ergoterapeut og hjælpemiddelafdelingen - Gør brug af interne og eksterne samarbejdspartnere, således det tværfaglige samarbejde højner kvaliteten i vores pleje til borgerne - Arbejder med det sammenhængende patientforløb dvs. koordinerer indlæggelse og udskrivelse med relevante samarbejdspartnere - Inddrager etiske aspekter i sygeplejen - Samarbejder med hjemmehjælpsgruppen om opgaver Side 5 af 13

6 At formidle sygepleje indebærer, at den studerende - Arbejder med vejledning, undervisning og herunder også kommunikation til borgere, grupper eller kollegaer og medstuderende - Dokumenterer sygepleje herunder observationer, behandling- og sygeplejetiltag i patientsituationer - Argumenterer for sygeplejehandlinger mundtligt og skriftligt i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Vi opfordrer den studerende til at afholde undervisning til egne eller andre faggrupper, hvis behovet identificeres samt at have et højt informationsniveau til borger og vejleder under praktikforløbet. At udvikle sygepleje indebærer, at den studerende - Er spørgende, opsøgende og aktivt deltagende i at udvikle sygeplejen i Hjemmeplejen - Dokumenterer utilsigtede hændelser evt. i samarbejde med vejleder Vi opfordrer den studerende til at deltage i gruppemøder, hvis dette er aktuelt - gerne sammen med vejleder. Typiske patientforløb/borgerforløb I hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er det hovedsageligt ældre borgere og kroniske syge, der har behov for sygepleje, men der kan også være yngre, som skal have hjælp i en kort periode. Det er meget vigtigt at tænke på, at man som sundhedspersonale er gæst i borgerens hjem, og derfor skal vi udvise ansvarlighed overfor de borgere, vi er i kontakt med. Når vi er i hjemmet, skal vi bruge alle vore sanser samt observere, hvordan borgeren har det både fysisk, psykisk og socialt. Ved at kommunikere med borgerne på deres sprog /ud fra deres perspektiv, kan man nå meget langt, og man kan både vejlede og undervise borgeren, så det bliver til fælles bedste. I relation til modul 6, vil en borgersituation kunne være en patient med diabetes, hvor fænomenet er at leve med kronisk sygdom, og borgerforløbet kunne foregå således... Borgersituation (Patientforløb) Anmeldelse af ny borger til hjemmeplejen. Borgeren lider af diabetes og henvises fra egen læge eller hospital, der anmoder om besøg og meddeler, hvilken behandling der skal udføres. Ved første besøg indsamles og udarbejdes sundhedsfaglig dokumentation over patienten. Data indsamles fra borger/egen læge/hospital og analyseres med henblik på at identificere borgers behov for sygepleje. Du vil prøve at deltage i dette og dokumentere de relevante steder samt udarbejde en handleplan på baggrund af dine mål for sygeplejen. Efterfølgende vil du sammen med sygeplejersken iværksætte passende tiltag både i samarbejde med din vejleder og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere. I takt med samarbejdet evalueres der løbende på sygeplejen. Side 6 af 13

7 Metoder i klinisk praksis I hjemmeplejen og hjemmesygeplejen kan du som studerende arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: - Sygeplejeprocessen, herunder identifikation af borgerens problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for sygeplejen, planlægge sygeplejen til de udvalgte borgere og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje - Dokumentation (handleplaner) i omsorgssystem - Observation, intervention og vurdering af udvalgte fænomener - Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser borgernes behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede - Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis ESAS (skema til terminale borgere) Refleksionsmetoder: - Erfaringsudveksling før, under og efter vejledning - Erfaringsudveksling Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde ( - Fælles refleksion seminar - Brug af individuel klinisk modulbeskrivelse - Anvendelse af praktikportalen eksempelvis refleksionsark - Patientforløb (borgerforløb) - Brug af praktiske procedurer for sygepleje (PPS) Udviklings- og forskningsmetoder: - Litteratursøgning - Indgå i igangværende udviklingsprojekter i Norddjurs kommune eksempelvis registrering og læring ved utilsigtede hændelser og forebyggelse af genindlæggelser Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Hjemmesygeplejen i arbejder i øjeblikket med følgende udviklings- og forskningsområder: Dokumentation af/i sygeplejen Tværfaglig dokumentation herunder MED.COM Projekt Det gode hverdagsliv rehabiliterende sygepleje Dosisdispensering Drift og videreudvikling af sygeplejeklinikker Kompetenceudvikling af sygeplejersker for at forebygge genindlæggelser Patientsikkerhed / indberetning af utilsigtede hændelser Side 7 af 13

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Sundhed og omsorg i er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert af de 3 områder er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har områderne daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i borgersituationer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i området samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til borgersituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over borgersituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske borgersituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i områdets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af området, og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne Side 8 af 13

9 ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Overordnet forventes det, at du som studerende er aktiv i forhold til et godt samarbejde, tager ansvar for opfølgning på de opgaver og besøg, du har påbegyndt. Du kan til gengælde forvente engagerede kliniske vejledere, der har en faglig kompetence at dele med dig. Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i praktikportalen til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i praktikportalen og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer, den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i områdets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og Side 9 af 13

10 undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden området er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og borgere. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Din kliniske vejleder har ud over minimum 2 års erfaring i hjemmesygeplejen - som minimum et 6 ugers vejlederkursus. Derudover har flere af de kliniske vejledere specialfunktioner og deraf specielle kvalifikationer og kompetencer. Din kliniske vejleder har erfaring, motivation og lyst til at være vejleder. Din daglige vejleder har arbejdet indenfor hjemmeplejen og har kendskab til Modulbeskrivelse og generel klinisk studieplan for. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i praktikportalen Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider relevant for den kliniske undervisning (se bilag 1) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Side 10 af 13

11 Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i området. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i praktikportalen udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet fastlagt studieaktivitet med fokus på Risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier er opfyldt (se bilag 2) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen Modul 12, bilag 2). Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen. Dette betyder, at den studerende skal anvende praktikportalen i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1) Udarbejdet af: kliniske vejledere april 2016 i samarbejde med Uddannelses- og udviklingskoordinator Line Kristensen. Godkendt af uddannelsesleder ved Dato og underskrift Annette Rosenkilde Side 11 af 13

12 Bilag 1 Litteratur/pensum Dansk Sygeplejeråd 2007, Profil af hjemmesygeplejersker i Norddjurs og Syddjurs Kommune, Hjemmesygeplejerskerne på Djursland og Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds (4 sider) Ehlert, C. 2005, "Håndhygiejne i hjemmeplejen", Sygeplejersken, vol. 105, no. 12, pp (3 sider) Lomborg, K. & Skånning Nielsen, E. 2001, På arbejde i hjemmet: en bog om hjemmepleje, Gyldendal, Kbh... (152 sider) Sundhedsaftalen, region Midtjylland og 19 midtjyske kommuner Scharnberg, D. 2006, Min dag som hjemmesygeplejerske: 40 fortællinger fra hverdagen, Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds, ( 137 sider) Social og indenrigsministeriet, 2015, Serviceloven LBK nr 1284 af 17/11/2015 Gældende Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2007: Bekendtgørelse om hjemmesygepleje. BEK nr 1601 af 21/12/2007 Gældende. Ministeriet for sundhed og forebyggelse; Vejledning om håndtering af lægemidler VEJ nr 9079 af 12/02/2015 Gældende, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014: Sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014 Gældende Angel, Sanne & Aadal Lena (2014): Rehabiliterende sygepleje, fra begreb til klinisk praksis. Munksgaard, Kbh Min. Kap 3,4 og 5. (max. 272 sider) Side 12 af 13

13 Bilag 2 Klinisk studiemetode: Fastlagt studieaktivitet rettet mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse Definition og rammer Et patientforløb/borgerforløb er summen af alle de aktiviteter, kontakter og hændelser, som borgeren oplever i mødet med hjemmeplejen i forbindelse med håndteringen af et givent sundhedsfagligt problem. Formålet er: At læring og praktisk træning finder sted i en helhedsforståelse af patientens pleje At den studerende oplever at være ressourceperson og får forståelse for betydningen af det tværfaglige samarbejde At den studerende laver dataindsamling og identificerer borgerens behov igennem brug af sygeplejeprocessen Eksempel på et patientforløb/borgerforløb: En social- og sundhedshjælper oplyser, at Fru Hansen har et begyndende hul på huden ved halebenet. Fru Hansen opholder sig meget i sin seng p.gr.a. sin sygdom. Den studerende tilkobles plejeforløbet og forventes at afdække problemstillingen med henblik på at kunne varetage det umiddelbare behov for sygepleje og samtidig forebygge yderligere komplikationer. Den studerende planlægger og udfører den videre pleje eksempelvis sårpleje, vurdering af behov for hjælpemidler, vejledning omkring ernæring og lignende. Den studerende forventes gennem hele patientforløbet at evaluere og dokumentere sin sygepleje. Den fastlagte studieaktivitet udarbejdes midtvejs i den kliniske undervisning. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: - Udvælge en borger i samarbejde med klinisk vejleder - Observere, analysere, udføre og evaluere sygepleje til borger Klinisk vejleders rolle: - Udvælge borger i samarbejde med den studerende - Gennemgå patientforløbet med den studerende Side 13 af 13