DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK

Transkript

1 DANMARK SKAL HAVE VERDENS FINESTE BYGGESTATISTIK DEN FINESTE STATISTIK Danmark skal have verdens fineste byggestatistik. Mindre kan ikke gøre det. For mange virksomheder i byggeriet må de fineste byggetal være tal om øget ordreindgang og forbedret indtjening, og det er svært at matche den slags tal. Det kan vi desværre ikke byde på her. Men igennem et år har Danmarks Statistik knoklet med at udvide Danmarks i forvejen fornemme taldækning om det byggede miljø med en lang række nye oplysninger, der er bestilt og finansieret af Realdania/Boligøkonomisk Videncenter. Det er ikke noget discount projekt. Hvad skal nu det gøre godt for? Har vi ikke rigeligt med tal - indberetninger i forvejen, vil de mindre talbegejstrede måske brumme. De kan tage det roligt, for de tal, der her tales om, er opgjort for mange år siden, og er blevet vristet ud af deres forfædre, men de har ligget nede i Dan- 4

2 Foto: Stig Larsen AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK V IDENCENTER marks Statistiks støvede arkiver. Her har de været tilgængelige i papirform, men kun for dem der fysisk turde bevæge sig ned i de kringlede gange og havde tiden til at rode i gemmerne. Formålet med videncentrets projekt har været at få disse tal frem, få dem kvalitetssikret og gjort sammenlignelige med nyere oplysninger, og siden få dem bragt ind i et elektronisk miljø, hvor den brede offentlighed kan tilgå dem i Det er Danmarks Statistiks vindue mod omverdenen. Da vi i Boligøkonomisk Videncenter erkender, at dette vindue ikke er alle bekendt, så agter vi i løbet af 2014 og 2015 at udgive en række særlige publikationer om tallene, og også på anden vis at få fortalt historien om Danmarks byggede miljø et område, hvor Danmark på mange punkter kan være stolt over, hvad der er opnået indenfor både byggeri og anlæg. For det, der er gravet frem i gulnede papirer er ikke 5

3 blot tal, det er mest af alt en historiefortælling om, hvordan Danmark har fået en af verdens fineste boligstandarder, og det er også en historie om et samfund, en byggesektor og et boligmarked, der gennem årtier har måttet mærke konjunkturudsving på godt og ondt, og hvor skiftende vilkår i form af krige og råvaremangel, men også i form af den politiske nødvendighed med barske nedskæringer og andre gange FIGUR 1: FULDFØRT BOLIGBYGGERI GENNEM 100 ÅR OG HVEM DER BYGGEDE BOLIGERNE med krisepakker, har sat sine spor. Det kan alt sammen ses spejlet i talrækkerne, for byggeriet er mere end nogen anden sektor et fintmærkende barometer for ændringer i konjunkturer og politik. TRE HOVEDFORMÅL Der er tre hovedformål: 1) Der er brug for længere tidsrækker, så man kan studere byggeriet og boligmarkedet tilbage i tiden. Kun FIGUR 2: FULDFØRT BYGGERI I M FORDELT PÅ HOVEDANVENDELSER ved at anlægge et historisk perspektiv, kan man sætte markedet i dag i det rette perspektiv. Når der siges lange tidsserier, så er det bogstaveligt. Indenfor byggeaktivitet gås der tilbage til Der anlægges et knap 100 årigt perspektiv. 2) Tallene skal være sammenlignelige for forskellige delperioder. Det har været et problem med en del oplysninger, at tallene ikke forelå i en form. så de var umiddelbart sammenlignelige over tid. Et eksempel har været tvangsauktioner, en vigtig indikator for boligmarked og velfærd. De problemer er der søgt ryddet op i. 3) Der er brug for nye og mere præcise oplysninger. Et enkelt eksempel er den nøjagtige værdi af boligejernes rentefradrag. Her er det ikke godt nok med nogle tal fra en skatteskala, vi har brug for at kende den præcise værdi udregnet på baggrund af oplysninger hentet hos den enkelte boligejer. Dette er også gjort, og tallene vil være offentlige, når denne artikel udkommer. DET 20 ÅRHUNDREDE DEN STORE BYGGEPERIODE Da jeg i sin tid lavede prognoser i Entreprenørforeningen og ønskede grafer over byggeriets udvikling, var det et irritationsmoment, at det ikke var til at skaffe ældre tal. Kun ved at rode i gamle numre af Statistisk Årbog, købt antikvarisk, eller læst på Danmarks Statistiks bibliotek, eller ved at læse gamle numre af Boligministeriets Bygge- og boligpolitisk oversigt kunne man finde en rimelig lang tidsserie men selvfølgelig kun tilbage til 1950 erne. Dette er der nu rettet op på med tal for fuldført boligbyggeri fra og med Tallene i perioden fra 1917 og frem til 1960 erne dækker ikke hele landet, ved starten i 1917 er dækningsgraden 41%. Det vil sige tallene omfatter kommuner, hvor der dengang boede 41% af landets befolkning, typisk de store bykommuner. Figur 1 viser klart, hvordan boligbyggeriet indledte en opgangsperiode straks efter 2. verdenskrig og frem til ca. 1990, og at der i hele denne periode var et stort islæt af alment boligbyggeri. Byggeaktiviteten udgør næs - ten et alpelandskab med dybe dale og stejle tinder, og selv i dette 100 årige perspektiv er det tydeligt, at byggeboom et i midten af 00 erne var spektakulært. Mens det er lykkedes at føre boligerne tilbage til 1917, så må man desværre nøjes med at komme tilbage til 1939, når det drejer sig om det samlede byggeri. Figur 2 viser tydeligt det store skifte mellem boligbyggeriet og 6

4 Et sikkert valg på byggepladsen, i landbruget og til industrien... Hos Scantruck koncentrerer vi os ikke kun om at levere markedets bedste maskiner. Vi sørger også for professionel service, så din maskinpark altid er kørende. nde. de de Scantruck har værkstedsfaciliteter og specialværktøj til alle modeller og kan tilbyde bedste serviceaftaler. I det 5600m2 store brugtcenter i Skive, er der altid godt 300 brugte teleskoplæssere, entreprenørmaskiner o. lign. materiel. Katkjærvej 5, DK-7800 Skive. Kærup Parkvej 12, DK-4100 Ringsted. Tlf , [email protected], 7

5 FIGUR 3: BOLIGINVESTERINGER I % AF BRUTTONATIONALPRODUKTET erhvervsbyggeriet. Frem til starten af 1980 erne dominerende boligbyggeriet over erhvervsbyggeriet, men i 1982 skiftede det. Herefter blev erhvervsbyggeriet større end boligbyggeriet. Erhvervsbyggeriet var med til at drive det samlede byggeri op til et selv i 70 årigt perspektiv imponerende niveau i 2008 med 11,1 millioner m 2, kun 1973 og 1974 lå højere. INVESTERINGERNE Når man ser på det blotte antal boliger eller m 2, der opføres, glemmer man let, at vore dages rige samfund og større befolkning lettere kan bære byrden ved at opføre et stort antal boliger årligt. Før i tiden var den relative byrde, målt ved at sætte investeringerne i forhold til den årlige nationalindkomst, imidlertid større. For at illustrere dette, er der opstillet en tidsserie over boliginvesteringerne opgjort som procent af den årlige nationalindkomst, udtrykt ved bruttonationalproduktet BNP. Tabellen viser klart, at ernes og 00 ernes store byggeboom slet ikke kunne matche byggetoppen fra 1970 erne, når man ser på byggeriets relative betydning i nationalindkomsten. Da investeringerne kulminerede i 1973, lå de på 10,4 % af BNP. På toppen i år 2006 nåede de kun op på 6,6 %. Men 1973 blev på mange måder et skæbnesvangert år for byggesektoren i Danmark, og betegner på mange måder et vendepunkt og indledningen på en vanskelig periode. Vi udfører også anlægsarbejde Jord, kloak, beton, belægning, byggepladsservice og gårdsanering... og altid med respekt for mennesket og miljøet! Jord, kloak og beton Forurenet jord Belægning Byggepladsservice Gårdsanering Maskinudlejning Nedrivning Miljøsanering TLF

6 Foto: Stig Larsen Det var året, hvor oliekrisen kom ovenpå krigen i Mellemøsten. Det var et år, hvor børserne var inde i et glidende krak, og renten steg markant. Dette var efterdønningerne fra det såkaldte Nixon chok fra 1971, da USA stoppede dollarens guldindløselighed og dermed reelt aflivede valutasamarbejdet, der var knæsat med det såkaldte Bretton Woods aftale efter 2. verdenskrig. En periode med lav økonomisk vækst og højere inflation fulgte, den såkaldte stagflation. For en lille åben økonomi som den danske betød det internationale uvejr på finansscenen, at byggeriets gyldne dage måtte komme til en ende. Tallene kan være svære at finde, hvis man ikke er trænet i at bruge Statistikbanken. De gemmer sig i tabellen med navnet NAHBIP. FIGUR 4: INVESTERINGERNE I NYBYGGERI KONTRA I HOVEDREPARATIONER, MILLIONER KRONER I 2005 PRISER

7 Som et led i projektet er dette også kortlagt, om end disse tal ikke bliver lagt i Tallene har stor boligøkonomisk interesse, overbefolkning i form af for mange beboere i forhold til antal værelser er således i dag ét af de kriterier, som UN HABITAT lægger til grund i deres definition af slum. Talmaterialet går tilbage til Som kriterium for overbefolkning ses på der på mere end to personer pr. værelse, og et barn sættes lig med en voksen. Boligen kan bortset herfra have en udmærket kvalitet. Det fremgår, at overbefolkningen faldt markant allerede i perioden Herefter skete der en mindre stigning som følge af krigsårene, men fremme ved midten af 1960 erne var problemet stort set afskaffet. Foto: Stig Larsen ne i boliger i høj udstrækning ikke er nybyggeri, men derimod forbedringsarbejder på allerede eksisterende boliger. Hertil kommer reparationsarbejde, der ikke er forbedringer men udbedringer af eksisterende konstruktioner, der skal vedligeholdes. Dette reparationsarbejde er ikke regnet med til investeringerne her. I forbindelse med projektet er der opstillet tidsserier for udviklingen i investeringerne i dels nye boliger, dels forbedringsarbejder på boliger, fra 1966 til i dag. Disse tal viser, hvordan forbedringer har udgjort en stadig stigende andel af investeringerne. Dette skyldes dels byfornyelsen, dels i de senere år også boligejernes aktivitet. Tabellen kan være svær at finde i Statistikbanken, men har navnet NAHBIN. DANMARK OG DEN BOLIGSOCIALE INDSATS I HISTORISK PERSPEKTIV Danmark har haft områder med dårlig boligkvalitet helt op i vor tid, indtil den store byfornyelsesepoke fra fik bugt med dem. Men tidligere endnu viste bolignøden sit ansigt i form af overbefolkede lejligheder. KUN ET UDSNIT Det materiale, der er vist her, er kun et lille udsnit af projektet. Vi har bevidst valgt, at der ikke blev gjort særskilt opmærksom på, når tallene blev offentliggjort i Statistikbanken. Men når projektet er færdigt, vil vi komme med vor egen præsentation af tallene, som vi vil forsøge at sætte ind i en bredere historiefortælling om det byggede miljø og dets rolle i Danmark. FIGUR 5: RELATIV ANDEL (%) OVERBEFOLKEDE BOLIGER I HOVEDSTADEN , OPGJORT FOR 1, 2 OG 3 VÆRELSERS BOLIGER 10