undervisere mindst glade for ledelsen Hvor er praktikpladserne?

Transkript

1 medarbejdernyt februar 2005 nr.7 PSYKISK ARBEJDSMILJØ undervisere mindst glade for ledelsen VELKOMMEN TIL VIBENHUS UNGDOMSVEJLEDERNE: Hvor er praktikpladserne?

2 IND:TRYK er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad. Det trykkes i 950 eksemplarer. REDAKTION: Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte: Mobil: E-post: mon@kts.dk KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN: Pernille Dehn Arbejdstlf.: Mobil: E-post: pde@kts.dk Michael Schmidt Arbejdstlf.: Mobil: E-post: mics@kts.dk Marousca Helqvist Arbejdstlf.: Mobiltlf.: E-post: bmh@kts.dk Deadline for indlevering af materiale til næste nummer: torsdag den 3. marts Send materialet til kommunikation@kts.dk

3 INDHOLD 4 LEDER Mogens Nielsen 6 NY REDAKTION marousca, michael og pernille 8 TEMA : PSYKISK ARBEJDSMILJØ en medarbejderundersøgelse 12 KORT NYT diverse 14 DOWN UNDER EFTER NYE IDEER møbelsnedkerelev på den anden side af jorden 18 KREATIV KUNDEKONTAKT nye veje for at tiltrække de studerende 20 NYT FRA PERSONALEAFDELINGEN næste sæsons arrangermenter 22 VELKOMMEN TIL VIBENHUS guided rundvisning på kts seneste landvinding 26 FRA TITEL TIL TITEL jonas vinder igen norgesmesterskab FLERE NYE UDDANNELSESAFTALER PÅ KTS antallet af uddannelsesaftaler steg i OVERBLIK OVER PRAKTIKSITUATIONEN EFTERLYSES uu infomøde kts og de tosprogede 34 NYT FRA SPORTSKLUBBEN diverse 36 FLYTTEMEDDELSELSER og nye medarbejdere 39 INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING og KTS vintercup 2005 bag KONTAKTENS et nyt byt-, salg-- og giv-bort-forum

4 Præludiet til åre Kort før jul lykkedes det endelig på lovformelig vis at blive definitiv ejer af Maskinmesterskolen på Østerbro, som vi omgående har døbt VIBENHUS. For virkelig at markere at købet var kommet i hus, fik vi sat to KTS-bannere op på facaden, så ingen kunne være i tvivl om, at bygningen nu langt om længe tilhører os. Forbipasserende kunne næsten tro, at KTS havde stormet og besat Maskinmesterskolen. Der manglede bare et sørøverflag ved siden af de opsatte bannere. Men selv om vi er overlykkelige for hushandlen, ønsker vi ikke at hovere. Indenfor myldrede det fortsat med såvel elever som lærere, og specielt den sidstnævnte kategori var forståeligt nok kede af at skulle rømme bygningen. Der pågår nu en større ombygning af selve maskinhallen, som skal indrettes til kantine, ligesom indgangspartiet skal bygges om efter samme koncept, som vi gradvis har gennemført på vore andre skoler. KTS elever skal ikke løse en større logistikopgave for at komme i kontakt med en medarbejder, der kan svare på spørgsmål af uddannelsesmæssig karakter. Årets nye udfordring vil så ubetinget være at skaffe praktikpladser, hvilket alle er forberedt på, ikke bliver en nem opgave. På den anden side tror vi nok, at det skal lykkes at skaffe omkring pladser i Som bekendt lykkedes det os at fremskaffe 947 uddannelsesaftaler i I øjeblikket befi nder vi os midt i en valgkamp, hvor man allerede efter den første uges tid har fjernet henholdsvis Dankort-gebyr og hjemmehjælpens stregkodesystem. Det næste, man formentlig ophæver, bliver praktikpladsbegrænsningen, idet regeringen allerede har lovet en uddannelsesgaranti til alle unge mellem år. Med praktikpladssituationen in mente minder den garanti i påfaldende grad om de 10 års garantier, man traditionelt og helt uden risiko udsteder på et vaffeljern, købt på et loppemarked. 4

5 LEDER af direktør Mogens Nielsen t 2005 Pengene til ordningen kan regeringen sagtens fi nde, idet der endnu ikke er dekreteret skattestop på afgifter vedrørende huller i isen. Den offentlige debats seriøsitet kan vel bedst beskrives med sloganet Vi ses i BIVA til et godt tilbud. I december måned modtog alle medarbejdere på KTS et spørgeskema med 59 spørgsmål formuleret af Arbejdstilsynet. 60% af alle skolens medarbejdere svarede på spørgsmålene, hvilket efter ledelsens opfattelse var en ganske pæn svarprocent, specielt når man tager i betragtning, at det er første gang, at en sådan undersøgelse er gennemført. Og hvad blev så resultatet? Ja det blev præcis så grumset som sammensætningen af et dansk folketing. Det betyder, at der er åbnet op for fl ere forskellige fortolkninger af de forskellige delresultater og udsagn, som ligger i materialet. Det psykiske arbejdsmiljø er noget, som skolens ledelse betragter med den allerstørste alvor, og her er såvel midlerne som viljen til stede med henblik på at afhjælpe de nævnte ubalancer i skoleområderne, som undersøgelsen klart har indikeret. Den foreløbige strategi er, at de lokale samarbejdsudvalg på alle 13 skoler er blevet pålagt at fi nde løsningsmodeller på de rejste problemstillinger. Hvad angår informationsdelen i skoleområderne, er det helt klart en væsentlig del af den lokale ledelsesopgave, hvilket direktionen løbende vil følge op på. Når antallet af informationer overstiger det, vi kan kapere, opstår der en flaskehals, som ledelsen har taget konsekvensen af gennem at ansætte to nye kommunikationsmedarbejdere. Vi har alle, uanset lederniveau, et medansvar for at formidle viden, motivere og inddrage skolens medarbejdere i de arbejdsprocesser, der er nødvendige for, at vi kan levere varen til de unge mennesker, vi trods alt er sat i verden til at betjene. Lidt ydmyghed over for den opgave skader som bekendt ikke. Mogens Nielsen 5

6 NY redaktion NY kommunikationsafdeling Venlig hilsen KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Marousca Helqvist, Michael Schmidt og Pernille Dehn Fra og med dette nummer er ihåndenværende blad redigeret af KTS nye kommunikationsafdeling, der består af Marousca Helqvist, Michael Schmidt og Pernille Dehn. Et medarb ejderblad er intet værd, hvis ikke med ar bejder ne kan finde de vigtige historier i det. Derfor vil vi gerne ha ve dit bidrag til Ind:tryk. Ring eller skriv din ide til os, så kigger vi på den. Du fi nder vores numre og -adresser på side 2. Måske har du en rubrikannonce til KonTaktenS, bladets nye bagside, hvor vi forhåbentlig kan få gang i en byt-, sælg eller forær-væk-børs. Dette nummers udgave af KonTaktenS er blot et eksempel til inspiration. I næste nummer vil vi introducere os selv lidt mere grundigt og fortælle, hvad vi er ansat til at lave på KTS, og hvad I kan bruge os til. Michael Schmidt Pernille Dehn Marousca Helqvist

7 JULEARRANGEMENT 2004 Traditionen tro samledes vi i festsalen på Julius Thomsens Gade for at afholde vores julefrokost. Tirsdag den 14. december 2004 mødte 98 glade seniorer op til et par hyggelige timer sammen med gamle kollegaer. Da alle var bænket om de festligt pyntede borde, bød formand Bent Breiting velkommen og udtrykte glæde over det store fremmøde. Silden stod allerede på bordene, så det var let at komme til ved Tinas store julebuffet. Da alle havde fået stillet den værste sult, gik Mogens Nielsen på scenen og fortalt lidt om, hvad der var hændt på skolen siden generalforsamlingen. Da maden var spist og kaffen kommet på bordet, blev de seniorer, der havde fyldt rundt siden generalforsamling hyldet og fik vingaver. I år var der 11 fødselarer, der skulle hædres, JørgenUffelmann, Niels Tøstesen og Peter Stechmann 60 år, Erik Vandrup og Ole Lundberg 70 år, Preben Udesen, John Schrader, Ole Klingest og Villy Henriksen 75 år og Erik Petersen og Hans Timmermann 80 år. Traditionen tro sang vi en af de julesange, vi ikke synger juleaften. Efter kaffen gik John Schrader på scenen for at fortælle en lille historie om, hvad der sker når elever og lærere ikke taler samme sprog. Det vakte vild jubel, og John Schrader besluttede at gemme det halve af historien, til vi mødes næste gang, så alle de nye udtryk, vi lærte, kunne få tid til at bundfælde sig. Jeg vil gerne takke alle fremmødte for en DEJLIG eftermiddag. [Lillian Hansen] Sekretær i Seniorklubben SENIORklubbens 7

8 TEMA psykisk arbejdsmiljø TEMA psykisk arbejds 10 % af medarbejderne føler at de arbejder med opgaver som andre burde løse i stedet for. [Modelfoto]

9 miljø 26 % af medarbejderne synes i høj grad, at deres arbejde er stressende. [modelfoto] Hvad laver de andre egentlig? De fleste har styr på, hvad de nærmeste kolleger laver, men når man kigger længere væk end sin egen afdeling, breder uvidenheden sig. Det er et af resultaterne af medarbejderundersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø Kun 7 ud af 417 medarbejdere er meget utilfredse med at arbejde på KTS, men derudover viser medarbejderundersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø et broget billede. Mest tilfredse er de administrative medarbejdere. Undersøgelsen blev gennemført i december, og cirka 60 procent af alle ansatte har svaret. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede, men stort set ingen forklaringer på, hvorfor billedet ser ud, som det gør. Den fortolkning skal nu foregå i de Lokale Samarbejdsudvalg (LSU), der forhåbentlig også kan finde løsninger på nogle af de problemer, undersøgelsen afspejler. Opleves det for eksempel som et problem, at 45% af medarbejderne stort set ikke har kontakt med kolleger i andre afdelinger? Eller at 53 % ikke synes, de ved ret meget om, hvad der foregår i andre afdelinger? Eller er det en naturlig følge af, at KTS er en stor arbejdsplads med mange afdelinger? En mulig sammenhæng med ukendskabet kan måske findes i de svar, medarbejderne kommer med, når spørgsmålene drejer sig om informationsniveauet på KTS. 45 % mener, informationsmængden er passende, mens 44 % mener, de får for lidt information. Kun 7 % af medarbejderne føler, de får for meget information. Noget tyder også på, at den nærmeste leder kan blive bedre til at informere. 29 % af medarbejderne er utilfredse eller meget utilfredse med den nærmeste leders evne til at informere om vigtige ting. Oprustningen med to nye kommunikationsmedarbejdere er et udtryk for, at direktionen er opmærksom på det udækkede informationsbehov. MEDARBEJDERUNDERSØGELSEN om det PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Spørgeskemaet blev i december sendt til alle ansatte på KTS Det består af 59 spørgsmål, formuleret af Arbejdstilsynet Besvarelsen og behandlingen af data er anonym 417 personer eller cirka 60 % af alle ansatte har svaret på skemaet. 9

10 Underviserne er mest utilfredse med ledelsen 53 % af medarbejderne føler, at de i høj eller i nogen grad er alene om opgaver, som de egentlig gerne ville samarbejde med andre om [modelfoto] Blandt det administrative personale er 5% utilfredse med den nærmeste leder. Blandt underviserne er tallet 28%. Også ledernes evner til at motivere, stille tydelige krav og inddrage medarbejderne i beslutningerne vurderes mere negativt af underviserne 42 % af underviserne er næsten eller slet ikke tilfredse med ledelsesgruppen, mens det samme tal er 12 % blandt de administrative medarbejdere. Tendensen gør sig også gældende i alle de spørgsmål, der handler om den nærmeste leders evner til at motivere, stille krav og inddrage medarbejderne. Her er underviserne generelt mere utilfredse. Kigger man ud i de enkelte afdelinger, er især underviserne på Tuborgvej med til at trække tallene i negativ retning. Her er 67 % næsten ikke eller slet ikke tilfredse med deres nærmeste leder mod 28 % blandt alle undervisere på KTS. Samme høje frekvenser gentager sig, når man spørger underviserne på Tuborgvej om deres nærmeste leders evne til at motivere, stille tydelige krav og inddrage medarbejderne i vigtige beslutninger. Heller ikke ledergruppen er underviserne på Tuborgvej begejstret for. 51 % er utilfredse eller meget utilfredse med ledernes evne til at samarbejde, og 68 % er næsten eller slet ikke tilfredse med ledelsesgruppen. Samme tal blandt alle undervisere er henholdsvis 42 % og 31 %. Det administrative personale er anderledes glade for både ledelsesgruppen og nærmeste leder. 92 % er i høj eller nogen grad tilfredse med den nærmeste leder og 87 % med ledelsesgruppen. Også i alle andre spørgsmål, der handler om lederens evne til at motivere, stille tydelige krav og inddrage medarbejderne i beslutninger, er der tilsvarende overvægt af positive svar blandt det administrative personale. 10

11 Kollegerne påskønner hinanden Når det gælder de nærmeste kolleger, er tilfredsheden meget stor. 66 % er meget tilfredse eller tilfredse med kollegernes påskønnelse. Som modvægt er generel anerkendelse, ros og belønning en mangelvare Skulle man tegne et vejrkort over det kollegiale klima på KTS ville det ligne en god dansk sommer. Overvejende sol, behagelige temperaturer og enkelte, lokale byger. 86 % føler i nogen eller høj grad, at kollegerne giver opbakning, opmuntring, forståelse og sympati, når der er brug for det. Når man spørger folk, om de bliver belønnet, når de gør en ekstra indsats, lukker skyerne dog til. Kun 4 % svarer, at de i høj grad bliver belønnet efter at have gjort en ekstra indsats. Anerkendelse og ros er heller ikke en naturlig del af kulturen på KTS, hvor kun 9 % synes, at de i høj grad og 45 %, at de i nogen grad får anerkendelse og ros. et emne på medarbejderudviklingssamtalerne (MUS). Dem har 52 % af medarbejderne deltaget i inden for det seneste år og 29 % tidligere. Af dem, der har deltaget i MUS, er 36 % tilfredse eller meget tilfredse med forløbet af samtalen mens tallet falder til 20 %, når spørgsmålet lyder, om man er tilfreds med opfølgningen på sin MUS. Faktisk er 32 % utilfredse eller meget utilfredse med opfølgningen. Det gode klima blandt de nærmeste kolleger afspejles ikke i samarbejdsudvalgene. Selv om 80 % mener, at arbejdet i samarbejdsudvalget er vigtigt eller meget vigtigt, er 17% utilfredse og 11 % meget utilfredse med den måde, samarbejdsudvalget fungerer på. Blot 20 % er meget tilfredse eller tilfredse med arbejdet i samarbejdsudvalget. [Pernille Dehn] 24 % af medarbejderne føler, at de har alt for meget arbejde i forhold til deres arbejdstid [modelfoto] TEMA psykisk arbejdsmulijø Måske har manglen på ros været 11

12 [Kort nyt] SEMINAR FOR NYE MEDARBEJDERE Så er det igen ved at være tid for SEMINAR FOR NYE MEDARBEJDERE. Seminaret er en del af skolens personalepolitik, der blandt andet skal sikre, at nye medarbejdere bliver introduceret til skolens målsætninger og den mangfoldighed af aktiviteter, der foregår på vores fælles arbejdsplads. Medarbejdere, der er ansat efter oktober 2004, bliver indkaldt til seminaret, der fi nder sted tirsdag den 8. og onsdag den 9. marts 2005 kl DET SKER PÅ SEMINARET : Direktør Mogens Nielsen byder velkommen Skolens organisation v/vicedirektør Flemming Brandt Skolens administration v/administrationschef André Sejer Winther DTL, AC og HK Skolens historie Skolens produkter, vedligeholdelse og udvikling på det pædagogiske område Personaleudvikling Driftsudvikling Kommunikation Personaleforeningen Rundtur på skolens adresser Morgenmad og frokost begge dage Seminaret er struktureret med oplæg om formiddagen og rundtur om eftermiddagen til skolens forskellige adresser. En indkaldelse bliver sendt ud til den enkelte medarbejder. [Marousca Helqvist] LEDERNE SKAL PÅ SKOLEBÆNKEN En gang om året får KTS cirka 3 millioner kroner af Undervisningsministeriet for at arbejde med kvalitet inden for forskellige områder. Nogle af pengene får skolen for at arbejde målrettet med at udvikle sine ledere. Selv om der arbejdes en del med lederudvikling på fl ere niveauer, kan man ikke sige, at der hidtil er foregået en egentlig målrettet fælles lederudvikling.

13 Men nu skal alle ledere, fra direktøren til kontorlederne, på kursus sammen. Hovedformålet er at få udviklet et fælles sprog for ledere på KTS. I øjeblikket er kurset på tegnebrættet, men i næste nummer af Ind:tryk går vi tættere på indholdet. [pde] KONGEDYBET BYDER NYE ELEVER VELKOMMEN Nye elever på Service Grundforløbet på Kongedybet er her i gang med at præmiere hinandens opgaver, som de har løst i løbet af deres introduktionsuge. Alle nye elever får tilbudt at møde op en uge før, den egentlige undervisning begynder. Her sættes de sammen i blandede hold for at prøve forskellige ting i værkstederne. De får også udleveret et kamera, der skal bruges i opgaveløsningen. Fredag skal opgaveløsningen præs enteres for de andre på en planche, og her er vi lige midt i voteringen. Hver gruppe har fået udleveret to guldkarameller, som de skal placere ved den bedste opgave. Vindergruppen fik en tur i biffen. [pde] 13

14 Down under efter nye ideer Til marts tager møbelsnedkerelev Jacob Ulrich til Australien for at lære og lære fra sig. Han glæder sig især til samarbejdet med folk, der har en friere tilgang til møbeldesign end herhjemme Jacobs praktiksted Legaterne er ikke hentet hjem endnu, men billetten er bestilt. Møbelsnedkerelev Jacob Ulrich skal til Australien, ligegyldigt hvad der sker. Helt præcist til Brisbane, hvor møbelsnedker Roy Schack har værksted og showroom. Jeg kan ikke sige nej. Så må pengene komme senere. Jeg elsker at rejse og opleve andre kulturer, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med en, der brænder mere for møbler end profit, siger Jacob, der til daglig er

15 i skolepraktik på Rebslagervej. Traditionerne strammer Roy Schack er ligesom Jacob inspireret af det enkle, danske møbeldesign, men i modsætning til i Danmark, fornemmer Jacob, at australierne er mere eksperimenterende. Vi har en stolt møbeltradition i Danmark, men den er måske gået lidt i stå. Hvis man skal sælge et dyrt møbel i Danmark, forventer folk, at der følger et kendt navn med. Det meste af det, vi sælger til udlandet er tegnet af designere i 50erne. Jeg savner lidt mere frihed. Den frihed forventer Jacob at finde i Brisbane, hvor Roy Schack primært laver egne møbler, men også arkitekttegnede. De to mødte hinanden, mens Jacob var i virksomhedspraktik i enmandsfirmaet Møbelsnedker Søren Risvang. Australieren var på møbelmesse i Danmark og ville gerne se et dansk værksted. Under samme besøg sagde han, at hvis nogen skulle have lyst, var de velkomne i Australien. Jacob fandt senere ud af, at man kan tage 15

16 Overskrifterne er dansk møbelsnedkeri og den danske uddannelse. Den australske uddannelse tager kun et år, men Jacob mener ikke, at det nødvendigvis gør den ringere end den danske. Her er Jacob Ulrich (nummer 2 fra venstre) foran katederet i SKP på Rebslagervej. Om kort tid er det ham selv, der underviser i Australien. Måske lærer de lige så meget som os på et år. De er højst 12 elever ad gangen med to instruktører, og deres værksteder er åbne døgnet rundt. De laver lige, hvad de har lyst til. I Danmark er der mange lærlinge, der pudser MDFplader i månedsvis, pointerer Jacob. sin SKP-løn med til udlandet, og efter en og en telefonsamtale var rejsen en realitet. Fra skolebænk til kateder I Australien er det svært at leve af arbejdet for små håndværksvirksomheder, så ved siden af underviser Roy Schack. Det skal Jacob også. Det foregår om lørdagen, hvor folk med interesse for møbelsnedkeri betaler for kurser, hvor de for eksempel laver møbler inspireret af dansk møbeldesign. Jeg er næsten udlært nu, så jeg kan godt undervise, siger Jacob, der ikke skal nøjes med lørdagskursisterne. Roy Schack har nemlig også booket Jacob til at holde foredrag for eleverne på The Sturt School for Wood i Sydney, hvor australieren selv er udlært. Også prisen adskiller de to landes uddannelser. I Australien koster den etårige uddannelse kroner, som eleverne vel at mærke selv betaler. Tidlig udlængsel Det med udlandet er ikke nyt for 28årige Jacob. I midten af 90erne søgte han ind på forskellige engelske universiteter. Han ville læse antropologi, og på University College London slap han gennem et snævert nåle-

17 efter nye ideer Down under øje. Han var blandt de 40 ud af en samlet ansøgerskare på 2000, der kom ind. Det var en ordentlig omgang. Man skulle blandt andet til et 45 minutters interview med en professor, og jeg aner ikke, hvorfor de valgte mig, siger Jacob og skraldgriner. Og indrømmer, at hans engelske kæreste Clare hjalp ham lidt med ansøgningen. Clare havde han mødt under en rejse til Indien. Med en bachelor i antropologi og en følelse af, at der skulle ske noget andet, vendte han og Clare i 2001 tilbage til Danmark,. Noget andet endte med at blive møbelsnedkeriet, og til september er han udlært. Jeg håber på engang at blive selvstændig, men i første omgang vil jeg gerne ansættes. Jeg mangler rutinen i at få stukket en opgave i hånden og selv skulle klare at løse den, siger Jacob. I allerførste omgang gælder det dog knap halvanden måned i Brisbane, Australien. [Pernille Dehn] 17

18 KUNDEKONTAKT Erhvervsakademi Lygten er gå et nye veje for at tiltrække studerende til de videregående voksenuddannelser. Nu kigger man også mod fjernøsten efter nye kunder 7000 breve er sendt til tidligere elever på KTS, og det lokale erhvervsliv er kontaktet for at få en dialog i gang. Næste punkt på ønskesedlen er at udbyde videregående voksenuddannelser (VVU) til danske virksomheder i Kina. Og så vil man gerne samarbejde mere med andre KTS-afdelinger. Traditionel markedsføring med annoncer i dagspressen og informationsmøder virkede ikke rigtigt, da Virksomhedssekretariatet skulle rekruttere elever til VVU. Derfor tog Erhvervsakademi Lygten andre midler i brug for at nå ud til kunderne. I samarbejde med IKT-afdelingen fandt man frem til navne og adresser på alle elever, der inden for de seneste 10 år har forladt KTS med et eksamensbevis i hånden. Og så sendte man dem et brev, hvor de kunne læse om muligheder for efteruddannelse inden for akademiets områder: Ledelse, kommunikation, IT og produktudvikling. Vi har den styrke, at vi kan tilbyde vores tidligere elever efteruddannelse på en skole, de kender i forvejen, siger Michael Holmstrøm, konstitueret inspektør på Erhvervsakademi Lygten. Og behovet er der. Mange tidligere elever er i dag mestre i egen virksomhed. De står pludselig over for nye udfordringer som kommunikation med kunder og ledelse af medarbejdere. Fleksibelt er godt Som videncenter for det regionale erhvervsliv gik man også til virksomhederne og fi k en varm velkomst. VVU er kompetencegivende og giver adgang til at læse videre på masterniveau, og uddannelserne kan tilrettelægges meget fl eksibelt. Det er noget, erhvervs - livet kan lide. 18

19 Indtil videre er der kommet mange gode kontakter og også konkrete kurser ud af virksomhedskontakten. 19 medarbejdere fra Sterling skal have en uddannelse i ledelse og kommunikation, og her har især fleksibiliteten i uddannelsen været vigtig. Kabinepersonalet farter land og rige rundt, så webundervisning kombineret med seminarer er en god løsning for dem. I øjeblikket forhandler akademiet med NOVO, SAS og Rigshospitalet om at uddanne ledere. Et samarbejde med kursusafdelingen i Københavns Kommune er også kommet i gang. Ud i verden Står det til erhvervsakademiet skulle VVU gerne blive grænseoverskridende i bogstavelig forstand. Foreløbig har akademiet haft kontakt til Dansk Industri (DI) og Ledernes Hovedorganisation (Lederne) for at få et samarbejde i gang. Erhvervsakademiet vil gerne udbyde VVU til danske virksomheder i Kina med deres danske og kinesiske ledere som målgruppe. Såvel DI som Lederne bakker op om initiativet, og nu skal akademiet afdække markedet og finde ud af, hvilke virksomheder der skal kontaktes. Og hjem igen Erhvervsakademiet Lygten vil dog også gerne have gang i samarbejdet internt på KTS. Når Virksomhedssekretariatets konsulenter besøger mestre og virksomheder, har de relevante brochurer med fra akademiet, men Michael Holmstrøm kan se langt fl ere interne muligheder. Vi skal have fat i de afdelinger, der leverer studerende til vores uddannelser, for eksempel HTXelever. Men også i alle de vejledere, der har kontakter til skole og gymnasielever og underviserne i EUD-afdelingerne, der har et stort branchekendskab. Vi har fokus på det, men det er også et spørgsmål om bemanding, siger han. [Pernille Dehn] Gammeldags klasseundervisning duer som regel ikke, når Erhvervsakademiet Lygten skal skrue uddannelsesmoduler sammen. Fleksibilitet og netundervisning er nogle af de redskaber, der tages i brug.

20 NYT fra PERSONALEforeningen Tilmelding til alle arrangementer og afstemning foregår på de udsendte blanketter. Alle henvendelser om Personaleforeningen rettes til Eva Andersen, tlf.: , SOMMERARRANGEMENT MED CIRKUSREVYEN Til vores sommerarrangement den 16. juni 2005, har Personaleforeningen indkøbt 100 billetter til Cirkusrevyen. Hvis du allerede nu ved, at du vil deltage, kan du reservere billetter til dig selv og en ledsager. Vi regner med, at prisen for hele sommerarrangementet (revybilletter og spisning) bliver cirka 400 kroner pr. person. Der kan kun købes billetter til det samlede sommerarrangement. LANGELANDSFESTIVAL Gå ikke glip af fire dage med god musik, festligt samvær, hygge og sjov for både børn og voksne, når personaleforeningen igen i år inviterer til festival. Nu er det nemlig blevet tid til at bestille billetter til dette års Langelandsfestival, der afholdes den 27, 28, 29 og 30. juli 2005! Langelandsfestivalen er blandt andet: Et kæmpe børneland med masser af underholdning og aktiviteter samt frivillige børnepassere, så de voksne kan få et par timer for sig selv Hyggelige Rudkøbing by med butikker og spisesteder Festivalstrand med Beach Bar, sand og krabber Stort campingareal opdelt efter støjniveau KTS plejer at vise flaget i familieområdet Handelsgade med mange boder, hvor man kan finde alverdens ting Men vigtigst af alt stemningen!!! Det er ikke uden grund at Langelandsfestivalen bliver kaldt Danmarks største havefest Pris for 4 dage med camping: Voksen: 750 kroner Barn: 350 kroner Barn under 7 år: gratis Husk du kan få rabat til én ledsager (barn eller voksen), og der er mulighed for lån af telt via Personaleforeningen. Tilmelding senest 21. februar 2005 Yderligere information kontakt Keld Kurdahl på , Eva Andersen på 3721 eller tjek

21 BYVANDRING Personaleforeningen har arrangeret byvandring i det gamle København og har fået Allan Mylius til at guide os. Vi mødes på Gammel Torv, søndag den 22. maj 2005 klokken 14. Undervejs gør vi ophold på et listigt sted og indtager en lille en til halsen. Herefter fortsætter turen frem til klokken cirka 17, hvor vi slutter af med stegt flæsk og persillesovs ad libitum samt to øl eller vand i Københavner Caféen i Badstuestrædet. Prisen er 160 kroner for medlemmer og 160 kroner for en ledsager. Hvis du vil med, skal du være hurtig der er kun plads til 50 personer! AFSTEMNING OM UDFLUGT Personaleforeningen vil som noget nyt i år prøve at arrangere en heldags bustur til enten Legoland, Egeskov Slot eller Hansapark. Vi vil derfor høre medlemmerne, hvad der er mest interesse for. Hvis der er deltagere nok, går turen derhen, hvor der er størst tilslutning. Du afgiver din stemme på den blank et, du har fået pr februar: Skærmydsler (udsolgt) 15. marts: Generalforsamling 4. april: Godnat til dyrene 8. april: Operahuset (udsolgt) 22. april: Byvandring Københavns rådhusplads 1939 YT fra PERSONALEforeningen 16. juni: Sommerudflugt

22 DET ER IKKE TIL AT SE DET ENDNU, men i dette lokale vil der om godt et halvt år blive indtaget både fysisk og åndelig føde, når den nye KANTINE står klar Vicedirektør FLEMMING BRANDT viser rundt på KTS nye afdeling VIBENHUS på Jagtvej

23 VIBENHUS Jeg lukker den nuværende kantine, den er for lille. Men hvis du kigger derover, siger Flemming Brandt og peger med begge hænders pegefingre over mod bygningen, der som den sidste vil blive tømt, inden Maskinmesterskolen for altid forlader lokalerne på Jagtvej og flytter til DTU i Lyngby. Efter sommerferien i år er motorerne i det store, åbne maskinlaboratorium afløst af sandwichspisende og gruppearbejdende elever. Et ekstra dæk vil være bygget ind, så der bliver mere plads i det højloftede rum, og i den mindre bygning ved siden af er en af læsesalene indrettet med glasvægge mod kantinen. Den nuværende kantine i bygningen overfor bliver i stedet læseområde for nogle af de cirka 600 årselever, der kommer til at fylde lokalerne med liv og larm. Liv og larm er der ikke meget af i dag, hvor de solide røde teglstensbygninger fra 1941 stadig emmer af noget fortidigt. I foyeren modtages man til højre af en statue af tidligere forstander for Maskinmesterskolen, Heinrich Gille, en bøst udseende herre. På den modsatte væg husker mindetavler i hvid marmor alle besøgende på de elever fra Maskinmesterskolen, der faldt på søen under de to verdenskrige. Det eneste, man hører, er en fjern mumlen af stemmer fra bogudsalget, der endnu ikke er flyttet ud. Når man kommer her ind som kunde i dag, mødes man af stilhed. Administrationen ligger på 1. sal, og det duer ikke, siger Flemming Brandt, og slår ud med hænderne mod den skolebetjentlejlighed, der ligger godt gemt bag søjler og mindetavler. Alt det her skal rages ned. I stedet skal der være glasvægge, og her skal vejlederne og administrationen sidde. Dørene i indgangen skal være automatiske. Når de unge kommer ind her, kan de ikke rigtigt lide det, de er generte. Derfor skal der være liv her, så føler de sig mere trygge, forklarer Flemming Brandt, der har svært ved at skjule sin glæde over, 23

24 velkommen til Forhal Festsal Laboratorium Klasselokale at det er lykkedes at få skrevet slutsedlen under. KTS fik allerede for godt tre år siden bygningerne på Jagtvej i søgeren, men først omkring juletid gik handelen endeligt på plads. Modsat skolebetjentlejligheden ligger skolens imponerende festsal. Meterhøje freskomalerier pryder væggene, alle malet af Kræsten Iversen, tidligere professor ved Kunstakademiet. Festsalen er oprindeligt udstyret med en balkon, der i dag er lukket af. Men den vil være bragt tilbage til sin oprindelige funktion, når arkitekter og håndværkere er færdige. Til venstre for festsalen ligger et stort set fuldt udstyret laboratorium. Her skal ikke gøres meget, før det er klar til at tage imod HTX-eleverne efter sommerferien. For godt to år siden blev klasselokaler og gangarealer malet. Alt står indbydende i lyse farver med nye gardiner i lokalerne og linoleum på gulvene. Det er begrænset, hvad der skal bruges af penge her. Den største udgift bliver installation af edb-stik, for der er kun et stik i hvert lokale i dag. Og så kommer indretningen af den nye kantine naturligvis også til at koste noget, siger Flemming Brandt. Gårdhaven, [billedet yderst til højre på næste side] der blandt andet rummer et bassin med kølevand til de store motorer, binder alle bygningerne sammen. Til venstre ses maskinlaboratoriet, der bliver til den nye kantine med den tilstødende bygning, hvor en af de nye læsesale skal indrettes. Lige for ligger laboratoriet med festsalen bagved og til højre anes foyeren. På tredie sal er håndværkerne begyndt på ombygningen, og når Vibenhus står helt klar, vender IND:tryk tilbage for at se det endelige resultat. [tekst: Pernille Dehn] [foto: Christian Thøgersen] 24