Abraham og Isak på jysk
|
|
- Nicklas Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Abraham og Isak på jysk En narratologisk analyse af Jeppe Aakjærs genfortælling af Første Mosebog kapitel 22 vers 1-14 Af Anders Wedel Berthelsen Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering. Side 2. Præsentation af teksterne. Side 2. Narrative fremstillingsformer. Side 3. Fabula og sjuzet. Side 3. Repræsentation af tale og tanke. Side 4. Fokalisering. Side 5. Propter og post. Side 7. Humor og hjemliggørelse. Side 7. Konklusion. Side 8. Noter. Side 9. Litteraturliste. Side 9. Bilag (5 ark): Faa r og Søn. Bilag (1 ark): Første Mosebog kap. 22 vers
2 Indledning og problemformulering Læsning af Bibelen kan fremkalde mange følelser. Men den får næppe læserne til at le. Til gengæld er det muligt at gendigte nogle af Bibelens fortællinger, så de bliver humoristiske. Det gjorde forfatteren Jeppe Aakjær i Han omskrev, forjyskede og forlængede seks bibelske myter. I denne opgave vil jeg fokusere på én af disse fortællinger. Myten om Abraham og hans søn Isak har været udsat for mange filosofiske tolkninger. Denne opgave vælger en anden indfaldsvinkel, nemlig en narratologisk analyse af den jyske genfortælling og dens bibelske forlæg. Ved en komparativ gennemgang af Aakjærs pastiche-agtige version, Faa r og Søn, og den bibelske version, Første Mosebog kapitel 22 vers 1-14, vil jeg belyse, hvilke fortælletekniske greb der adskiller de to versioner, og hvorledes det narrative perspektiv strukturerer dem. Jeg vil især undersøge de narrative fremstillingsformer, forholdet mellem fabula og sjuzet, teksternes repræsentation af tale og tanke samt fokalisering. Af pladsmæssige hensyn vil vægten i særlig grad blive lagt på Aakjærs bearbejdning af det bibelske forlæg og i mindre grad på en analyse af den bibelske tekst. Præsentation af teksterne Første Mosebog er en af de fem mosebøger i Det Gamle Testamente. Abrahams historie fylder kapitlerne Fortællingerne om ham bygger bl.a. på spændingen mellem Guds løfte til Abraham om en talrig efterslægt og Abrahams situation som barnløs i en høj alder. Hans hustru, Sara, føder dog Isak, men Gud kræver, at Abraham ofrer Isak på Morijas bjerg. Abraham adlyder, men bliver i sidste øjeblik standset af Guds engel (1). Abrahams lydighed er et tema, som Søren Kierkegaard behandler filosofisk i bogen Frygten og Bæven (1843). Jeppe Aakjær har grebet fortællingen anderledes an. Aakjær, der beskæftigede sig med både poetiske hyldester til naturen og med samfundskritiske romaner om landproletariatet, udgav i 1912 en atypisk bog, som han kaldte Af Gammel Jehannes hans Bivelskistaarri. Bogen består af seks fortællinger på jysk; alle er versioner af fortællinger i Bibelen. Faa r og Søn er den anden af disse fortællinger. Jeppe Aakjær skriver selv i sit forord: Jehannes er ikke nogen opdigtet Person; hans Døbenavn er Johannes Villadsen og han var født i Septrup i 1819 og levede i min Fødeby til sin død i Erindringen om hans Fortællekunst gaar endnu som en varm Iling igjennem mit Sind. Johannes har vel ikke haft Lod eller Del i disse Smaahistoriers Udformning, ikke heller i Æmnevalget, men alligevel var det hans kildefriske for alle dogmatiske Hensyn befriede Fortællemaade, der gav mig Ideen til Bogen. Aakjær skal altså her betragtes som et medium, der ikke nødvendigvis ordret gengiver Villadsens fortællinger, men som forsøger at give fortællingerne præg af Villadsens fortællemåde. 2
3 Narrative fremstillingsformer Hermed er scenen sat til en nærmere narratologisk gennemgang af udvalgte forskelle på de to versioner. Den forskel, der først falder i øjnene, er længden. Kapitel 22 vers 1-14 i Første Mosebog består af ca. 330 ord. Aakjær-versionen rummer ca ord. Den store forskel i længde skyldes bl.a. de narrative fremstillingsformer. Den bibelske version er i overvejende grad mimetisk, idet den uden sidespring og falbelader præsenterer det skete, som det vil tage sig ud for et øjenvidne. Den er scenisk og kronologisk, præget af showing og uden refleksioner. Den udbredte brug af tidskonjunktionen da vidner om bibeltekstens opremsende karakter. Bibelteksten har dog også et strejf af den diegesiske fremstillingsform, idet fortælleren (eller fortælletraditionen) tydeligvis har bestemt, hvad der er værd at fortælle. I den bibelske version fremstilles begivenhederne i en stram version. Fortælleren (fortælletraditionen) har kun medtaget, hvad der nødvendigt for, at det mytiske budskab forstås. Fx er en hel dags hændelser kogt ned til et enkelt vers (vers 3). Aakjær-udgaven er i højere grad præget af telling, af panoramisk medieret repræsentation, af udvælgelse, refleksion og kombination, som er kendetegn ved den diegetiske fremstillingsform. Aakjær veksler mellem dialog og tankestrømme og anvender - som det senere vil blive eksemplificeret - en anderledes repræsentation af tale og tanke samt en anderledes fokalisering end den bibelske tekst. Fabula og sjuzet Når Aakjær-teksten er væsentligt længere end urfortællingen, skyldes det bl.a., at Aakjær har tilføjet handlingselementer. Det fremgår ved en skematisk gennemgang af fortællingernes fabula og sjuzet, som er den russiske formalismes begreber for henholdsvis fortællingens serie af begivenheder og den orden, de fortælles i (2). Aakjær-tekstens sjuzet kan opdeles i 13 hovedelementer: Abraham vågner. Gud kalder. Abraham tænker/taler med sig selv. Abraham røgter kreaturer. Sara vågner og undrer sig. Abraham vækker sønnen Isak. Beskrivelse af morgenen. Metabetragtning over Isaks fødsel og forholdet mellem far og søn. Dialog mellem far og søn, mens de rider af sted til Morija. Far bygger alter. Far binder søn og sætter kniven på hans strube. Gud griber ind. Abraham ofrer en vædder. Kort slutning om den lunefulde skæbne. Den bibelske fortællings sjuzet indeholder derimod kun 10 (korte) elementer: Indledning, hvor Gud taler til Abraham. Abraham sadler sit æsel og rider af sted med Isak og to drenge. På tredjedagen får Abraham øje på stedet langt borte i Morija og fortsætter alene sammen med Isak, med brænde og med kniv. Dialog mellem far og søn. Far bygger alter. Far griber kniven for at slagte sin søn. Herrens engel griber ind. Englen taler og konkluderer. Abraham ofrer en vædder. Abraham navngiver stedet. 3
4 Fabulaen er i Aakjær-teksten: Isaks fødsel. Forholdet mellem far og søn. Abraham vågner. Gud kalder. Abraham tænker/taler med sig selv. Abraham røgter kreaturer. Sara vågner og undrer sig. Abraham vækker sønnen Isak. Beskrivelse af morgenen. Metabetragtning over Isaks fødsel og forholdet mellem far og søn. Dialog mellem far og søn, mens de rider af sted til Morija. Far bygger alter. Far binder søn og sætter kniven på hans strube. Gud griber ind. Abraham ofrer en vædder. Fabulaen er i bibelteksten: Gud taler til Abraham. Abraham sadler dagen efter sit æsel og rider af sted med Isak og to drenge. På tredjedagen får Abraham øje på stedet langt borte i Morija og fortsætter alene sammen med Isak, med brænde og med kniv. Dialog mellem far og søn. Far bygger alter. Far griber kniven for at slagte sin søn. Herrens engel griber ind. Englen taler og konkluderer. Abraham ofrer en vædder. Abraham navngiver stedet. Som det fremgår, er der ikke mange divergenser mellem rækkefølgen i fabula og sjuzet. Bibelteksten har et fuldstændigt kronologisk forløb, hvorimod Aakjær-teksten indeholder enkelte metabetragtninger og tilbageblik (fx om Isaks fødsel og forholdet mellem far og søn). Anskuer man de to tekster gennem de russiske formalisters briller, vil man nok synes, at springet fra fabula til sjuzet er kort - at teksterne, især den bibelske, mangler forudgribelser, tilbagegreb, forskydninger, gentagelser og ikke mindst dens retarderende elementer (3). Aakjær-teksten er heller ikke rig på de anti-narrative elementer som ekskurser og digressioner, om end de findes i beskrivelsen af morgenstemningen og i beskrivelsen af Abrahams besvær med at få børn. Repræsentation af tale og tanke En analyse kan også baseres på, hvorledes de to tekster fremsætter tale og tanke. Her er det relevant at inddrage Michael Toolans kategorier inden for repræsentation af karakterers tale og tanke (4). Hans tre hovedtyper er: pure narrative ( ren fortælling ), direkte diskurs og indirekte diskurs. Begge tekster har en udstrakt brug af direkte diskurs, hvor direkte tale forekommer i præsens, mens den omgivende tekst er i præteritum. Eksempler fra bibelversionen er: Da sagde han: Tag din søn Isak. Så sagde Abraham til sine drenge: Bliv her med æselet. Da sagde englen: Ræk ikke din hånd ud mod drengen. Hos Aakjær findes brugen af direkte diskurs i en sætning som: Abraham to hans bette sped Haând og kaldt: Ka du vown, mi Baa n. Du sku gjân med di Fa r ad æ Bøj. (p. 347). Direkte diskurs er kendetegnet ved, at den anvender karakterens pronominer (fx jeg i bibelversionen og det jyske a i Aakjærs version), mens indirekte diskurs benytter fortællerens pronominer. Indirekte diskurs er fx sætninger af typen Han sagde, at han. Sådanne sætninger optræder imidlertid ikke i de to tekster. I begge versioner optræder ren fortælling. Bibelen beretter således: Da Abraham den tredje dag så op, fik han øje på stedet langt borte. Og Aakjær skriver (p. 349): Han band æ Øg ved en Rawt og begynd aa law istand ten en Alter. En væsentlig narratologisk forskel falder i øjnene, hvis man kigger på brugen af såkaldt fri indirekte diskurs. Denne er kendetegnet ved at følge fortællerens tempus (oftest præteritum) og ved at benytte 4
5 fortællerens pronominer, mens det er karakterens tid og sted, der er sætningens deiktiske centrum. Et eksempel hos Aakjær er: Abraham haa gan og list saa forsigtig, han vild jo ett, hun skuld ha vidst nøj om æ (p. 347). Fri indirekte diskurs har en hyppig forekomst af modalverber som kunne, skulle og ville. Alene på pagina 347 optræder kund tre gange samt sku og vild hver én gang. Adverbialer som vel, alligevel og aldrig (wal, p. 346, iløwle, p. 346, aalle, p. 348) er ligeledes særtræk ved fri indirekte diskurs, som er en markant og gennemgående repræsentationsform i Aakjær-teksten - og fraværende i bibelversionen. Ved at anvende Toolans kategorier fremgår det, at bibelteksten i høj grad er præget af direkte diskurs og af ren fortælling. Aakjær-teksten har derimod en større variation i fremstillingen af karakterers tale og tanke. Her benyttes både direkte diskurs, fri indirekte diskurs og ren fortælling. Fri indirekte diskurs kan være en både meget fortællernær og meget karakternær repræsentation. I Faa r og Søn er den meget karakternær, idet den især anvendes til at fremstille karakteren Abrahams tanker. Den udstrakte brug af fri indirekte diskurs hos Aakjær skaber en høj grad af identifikation med karakteren Abraham og virker som en kontrast til Bibelens mere nøgterne fremstilling. Den direkte henvendelse til læserne i anden person flertal ( Nu kan I trow, Abraham bløw wogen, p. 346) understreger dette forhold. Fokalisering Da Michael Toolan har en primært lingvistisk og formel tilgang til repræsentation af tale og tanke, er det interessant også at inddrage Shlomith Rimmon-Kenan (5), der foretrækker begrebet fokalisering (6) som en metode til at afklare, hvem der ser, taler og tænker i en tekst. Hun skelner mellem, hvem der er fortælleren, og hvem der besidder det narrative perspektiv/perceptionen. Denne kan dog være én og samme. Rimmon-Kenan differentierer mellem ekstern og intern fokalisering og underopdeler disse kategorier i indefra-syn og udefra-syn. Ekstern fokalisering kan bevæge sig i tid og rum og befinder sig uden for de repræsenterede begivenheder, mens intern fokalisering knytter sig til fokalisatorens tid og rum og befinder sig inden for de repræsenterede begivenheder. En førstepersons-fortælling er således internt fokaliseret. Bag begge analyserede tekster optræder en ekstern fokalisator, der befinder sig uden for de repræsenterede begivenheder, og som er mobil i tid og rum. Både ved ekstern og intern fokalisation kan perceptionens objekt ifølge Rimmon-Kenan ses indefra eller udefra. Det er karakteristisk for indefra-syn, at læseren får adgang til karakterers tanker, følelser og holdninger, hvorimod udefra-syn er en mere nøgtern beskrivelse af ydre handlinger. På dette punkt adskiller de to versioner sig væsentligt fra hinanden. Hos Aakjær træder man flere gange ind i Abrahams tankestrømme og et par steder desuden med Saras og endda Vorherres. Alene 5
6 brugen af verber som tyt (syntes), mærked (mærkede), sans (sanse) og hans tanker krêst (kredsede) indikerer, at Aakjær-teksten inddrager tanker og følelser. Faa r og Søn indledes ligefrem med et indefra-syn : En Næt vaawner Abraham op af hans sød Søwn og tyt, ligesom der war jen, der raaft paa ham. Han letter sæ op paa æ Aalbo og lyder: Tho det war da underle, nu sak æ hiel hen! Saa haaj æ wal iløwle wot nøj, han haaj dremt. Indefra-syn og tankestrømme forekommer igen på p : Abraham sto, som war han bløwen howormslawn. Kund æ vær Worherr hans Mjenning? Bette Isak hans jennest Baa n, hans Ywstien, ham sku han nu legg ød! Det haaj Worherr saa te ham, og han plejed ett aa sej nøj mir end jen Gaang! Abraham sto og bløw aal sølle; han mærked hwerken de kold Stien under hans baar Fedder, heller æ nætkuld, der begynd aa søg ham. Det var knap, han kund sans aa find ad æ Seng ijen, og Søwn war der aalle aa tink ved. Søen laa han og vent paa æ Dawskjar, imen manne bedrøwele Tanker gik gjemmel hans gammen Hued. Kort efter (p. 347) flytter indefra-synet til hustruen Sara: Ih, det var da en sær Tid aa staa op paa: hwad kund han ha aa gaa og rimstir atter den tiddaws. Nu kam han ind i æ Bryggers. Ih, hør te ham, nu slef han en Knyw paa æ dartrin! Hwad haaj han aa brug Knyw te? Vild han te aa slagt? Det plejed da gjân aa vær hinne Bestilling. Her er det påfaldende, at Sara i sidstnævnte sætning omtales i tredje person, selv om den tænkende/talende helt åbenlyst er hende selv. At foretage en narratologisk analyse baseret alene på lingvistiske, grammatiske forhold viser sig således i dette tilfælde at være en faldgrube. Indefra-synet kommer til udtryk i tredjepersons-sætninger flere steder i teksten, således på pagina 347: Abraham haaj gan og list saa forsigtig, han vild jo ett, hun skuld ha vidst nøj om æ. Og på p. 348: Æ Suel skjenn og æ Fowl sang; men hwad kund det rør Abraham? Han haaj jo hans egen taang Tanker aa gaa op ad Bakker mej. Hwer jennest jen krêst de om æ Baa n dér, og det der sku passir i Daa. På p. 348 optræder indefra-synet igen: Abraham vild skywl hans Torer for æ bette Kytter. Selv Vorherres tanker kommer til syne i teksten (p. 350), dog formidlet som en del af Abrahams erkendelse: Worherr haaj ett mint nø ondt med æ; han vild baare ha æ Mand saat paa Prøw; og den fild søen haadtlelaaren; da for wos aa tykk! Teksten afsluttes med et fokusskift til en alvidende fortæller, der i en meta-betragtning konkluderer: Og saa end da hér for den jen som den naaen Maaaengraad i Awtengled! Modsat Aakjærs tekst har bibelteksten et nøgternt udefra-syn på karaktererne, hvis tanker og følelser viger for handlingsbeskrivelsen. Bibelen meddeler lakonisk: Og Abraham greb kniven og rakte hånden ud for at slagte sin søn. Samme handlingselement udvides hos Aakjær med Abrahams følelsesmæssige kvaler i indefrasynet: Men Abraham gik som med en Spægger i hans Sid. 6
7 Bibelteksten er således - i henhold til Rimmon-Kenans kategorier - præget af ekstern fokalisering med udefra-syn, mens Aakjær-teksten har ekstern fokalisering med indefra-syn (primært Abrahams syn). Man kan diskutere, om en tekst svækkes stilistisk, hvis den indeholder brud på fokaliseringen, som det er tilfældet i Faa r og Søn, hvor Abrahams fokus brydes nogle få steder. Da bruddene forekommer bevidste og ikke bringer forvirring i læserens opfattelse af, hvem der er fokalisator, kan de dog næppe karakteriseres som dårlig stil. Endelig kan Aakjærs imitation af mundtlig fortælling legitimere eventuelle brud på fastslåede skønlitterære normer, fx tempusspringet mellem præsens og præteritum allerede i tekstens første sætning ( vaawner, tyt og raaft ). Propter og post Det er påfaldende, at bibelversionens vers har en meget skabelonagtig og monoton indledning. Uanset hvilken oversættelse man kigger på, er antallet af bindeord som da og så stort. I udgaven indledes hele 7 af de 14 vers med ordet da. Skal der anlægges en narratologisk vinkel på dette fænomen, kan man inddrage Aristoteles betragtninger om kausalitet. Han skriver i sin Poetikken (7): Jeg kalder handlingen simpel og enkel, når dens forløb ( ) sker i sluttet konsekvens og enhed, og udviklingen foregår uden skæbneomslag eller genkendelsesscener; kompliceret kalder jeg den derimod, når udviklingen foregår i sammenhæng med en genkendelse eller skæbneomslag eller begge dele. ( ). For det gør en stor forskel, om noget sker på grund af noget andet eller blot efter dette. Aristoteles kalder dette for forskellen på propter og post. På mikroniveau kan forskellen ses lingvistisk på, om der berettes additivt ( og så, og så ) eller kausativt ( fordi, derfor ). Ud fra dette kriterium er bibelteksten additiv, simpel og enkel. På makroniveauet er der dog en sammenhæng mellem bibelfortællingens dele. Den indeholder desuden det skæbneomslag (peripeti), som Aristoteles forudsætter i sin definition af en kompliceret tekst: Isak forventes ofret, men skånes. Aakjærs tekst er også hovedsagelig additiv, men den indeholder mere varierede sætningskonstruktioner, bl.a. i kraft af den tidligere påviste større variation i repræsentationen af tale og tanke. Humor og hjemliggørelse Hvad der klart adskiller de to tekster, er Aakjærs humoristiske hjemliggørelse. Landskabet er de jyske hedebakker. Morijas bjerg er blevet til Moria krat. Abraham er en jysk bonde eller husmand, der røgter kreaturer på heden, hvor det farligste dyr er en hugorm. Abraham og Isak rider ikke på et æsel, men på et øg. At Aakjær lader bibelske personer tale jysk, giver i sig selv teksten et parodisk skær. 7
8 Aakjær har omplantet den bibelske fortælling med dens skæbneomslag til et genkendeligt univers med karakterer, den jyske læser let kan identificere sig med. Han har mærkværdiggjort den oprindelige myte og givet den nye indre sammenhænge; fx inddrager han tale og tanke hos karakteren Sara (som ikke optræder i bibelversionen), hvorved intimsfæren får en central plads i fortællingen. At Aakjær har hjemliggjort myten i sin egen jyske kulisse, virker i sig selv humoristisk. At opleve de bibelske karakterer som jyder svarer til nogle af karnevalkulturens, folkekomediernes og farcernes virkemidler, hvor det velkendte vendes på hovedet (8). Aakjær gør også de geografiske afstande kortere og kan derfor lade hele handlingen udspille sig på én dag, mens Bibelens version strækker sig over tre dage. Selv Gud er i Aakjærs tekst menneskeliggjort, idet han taler jysk, og idet hans tanker kommer til udtryk (p. 38), hvilket også forlener fortællingen med det antiautoritære skær, der er kendt fra karnevalkulturen. Aakjærs omlokalisering af en universel bibelsk fortælling understreger i øvrigt den hjemstavnsdyrkende side af hans forfatterskab. Konklusion: Aakjærs version er karakternær og jordnær Aakjær har i sin fortælling en udstrakt brug af tankestrømme og fri indirekte diskurs samt ekstern fokalisering med indefra-syn, en udvidet sjuzet i forhold til bibelversionen og en mere kausativ end additiv sætningsopbygning. Disse narratologiske greb giver den jyske fortælling et stærkt karakternært præg og skaber en høj grad af identifikation mellem fortæller og læser - en identifikation som den mere nøgterne bibelske tekst ikke befordrer i samme grad (9). Aakjærs hjemliggørelse af den bibelske myte og menneskeliggørelsen af Gud tilfører fortællingen et jordnært præg, som ligeledes fremmer identifikationen mellem fortæller og læser. Forskellen på det enkle og nøgterne i den bibelske tekst og den narratologisk mere varierede fortælling hos Aakjær kan skyldes, at bibelteksten har et missionerende øjemed, hvor et klart budskab og en stringent fortællemåde har høj prioritet, mens Aakjær-teksten primært synes at have et underholdende formål. 8
9 Noter (1) Den Store Danske Encyklopædi. Bind 1. Kbh Side 27. (2) Jørgen Holmgaard: Narrativitet og narratologi in: Narratologi (kompendium), Syddansk Universitet, Kolding, P (3) Jørgen Holmgaard: Narrativitet og narratologi in: Narratologi (kompendium), Syddansk Universitet, Kolding, P. 6. (4) Michael Toolan: The articulation of narrative text III (2001) in: Narratologi (kompendium), Syddansk Universitet, Kolding, (5) Shlomith Rimmon-Kenan: Text: Focalization (1983/2002) in: Narratologi (kompendium), Syddansk Universitet, Kolding, (6) Gérard Genette lancerede begrebet fokalisering i Discours du récit (1972). Begrebet behandles hos bl.a. Aaslestad p (7) Aristoteles: Poetikken. Her citeret fra 2003-udgave, p. 29. (8) Dette emne behandles i bl.a.: Michail Bakhtin: Rabelais and his World. Cambridge, Mass Michail Bakhtin: Karneval og latterkultur. Frederiksberg (9) Min konklusion må ikke lede til den misforståelse, at Bibelen mangler litterære virkemidler. Meir Sternberg påviser i The Poetics of Biblical Narrative overbevisende, at Bibelen - selv om den har rødder i ældgammel overlevering - udviser mange ligheder med litterær modernisme. Bibelen er dog ikke det primære analyseobjekt i denne opgave. Litteraturliste Jeppe Aakjær: Af Gammel Jehannes hans Bivelskistaarri. En bette Bog om stur Folk. København Sidetal i denne opgave henviser til bind 7 i Samlede Værker 1-8. København Bibelen. Den hellige skrifts kanoniske bøger. Udgivet af Det Danske Bibelselskab. København Narratologi (kompendium). Syddansk Universitet, Kolding, Petter Aaslestad: Narratologi. En innføring i anvendt fortælleteori. Cappelen Akademisk Forlag, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi. Aarhus Universitetsforlag, Meir Sternberg: The Poetics of Biblical Narrative. Indiana University Press,
10 10
Opgave 5: At overgive sig
Søren Kierkegaard sagde, at det handler om at overgive sig til den kristne Gud, for hvem alt er muligt. Giv et bud på, hvad det vil sige at overgive sig til Gud? For Kierkegaard er det at tro på Gud ikke
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER
E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereDEN STORE FEST. Tales of Glory
Jesus indbyder til fest i Himlen. De, der siger ja tak til indbydelsen; får lov til at være med 1 DEN STORE FEST Tales of Glory Til brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Lukas 14, 15-24 Rekvisitter:
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereINDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4
INDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4 LITTERATURLISTE 5 1 Det narrative Vi har brug for gode fortællinger. Fortællinger bruger vi til at fantasere om et andet liv, og
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs mereLuk bogen op! Iben Mondrup: Godhavn
Luk bogen op! Iben Mondrup: Godhavn Biblioteket Fredericia 15. september 2015 Per Krogh Hansen Program Grønland i dansk litteratur Kolonialisme og postkolonialisme Iben Mondrup Godhavn Stil, fortællerforhold
Læs mereEn far, som ser sin egen søn
En far, som ser sin egen søn Bibelgnask: 1 Mos 22 Introduktion til 1 Mos Israels forhistorie ( 1-11) Abrahams familie ( 12-50) Skabelsesberetningen Toledot 1: Adam og Kain Toledot 2: Adam til Noa Toledot
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs meredet høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereÅbningshistorie. kend kristus: Teenagere
Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod
Læs mereCUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen
CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har
Læs mereBonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?
Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad
Læs mereStudie. Kirken & dens mission
Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer
Læs mereUndervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris. Forlaget Brændpunkt
Undervisningsmateriale udarbejdet af overlærer Bodil Johanne Fris Forlaget Brændpunkt Kort om bogen Vi er kommet for at leve er en realistisk ungdomsroman, der giver dig et godt afsæt til samtaler om,
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePrædiken 1. søndag efter trinitatis
Prædiken 1. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 13: Måne og sol Salme mellem læsninger: DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Salme før prædikenen: DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs merebiperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers
Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereDO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002
Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver
Læs mereSYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE
SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE ved Asger Chr. Højlund fra Menighedsfakultetet. Tillæg til MF-bladet Marts 2018 7 andagter op til påske ved Asger Chr. Højlund fra Menighedsfakultetet. Tillæg til MF-bladet Marts
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.
27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereFortællingen. Fortællingen
Bogen henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier. Fortællingen reklamer. Annemette Hejlsted Fortællingen teori og analyse introducerer
Læs mereEn Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen
En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereJ A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R
J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereSkriftlig opgave. Reklamefilm
Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereDet lover jeg dig -4
Det lover jeg dig -4 Se det, som Gud har lovet. Mål: I dag skal vi glæde os over, at vi en dag skal se alle Guds løfter blive opfyldt. Når vi bliver ved med at høre, tro og søge Guds løfter, vil vi også
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereIndledning. Hvad tænker du på, når du hører ordet ansigt? Hvad udtrykker vores ansigt?
Forord Dette lille studiehæfte vil beskæftige sig med Guds væsen. Stop lige engang! Prøv at læse det igen. Tænk over dette et øjeblik. Vi skal beskæftige os med himlens og jordens skabers væsen. Der er
Læs meresom gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel
Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt
Læs mere1. Juledag. Salmevalg
1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012
ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens
Læs mereIndledning. Om bogens baggrund og formål
Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereSKATERNE 8.x, Sankt Annæ Gymnasium 6. gennemskrivning, september 2009
SKATERNE 8.x, Sankt Annæ Gymnasium 6. gennemskrivning, september 2009 Side 1 af 8 SCENE 1 EXT. DAG, I skateparken (Supertotal) En masse skatere skater i en park.(total) En dreng () skater hen til en anden
Læs mereKristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom
Læs mereFordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte
gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs merePrædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mere14. søndag efter trinitatis 21. september 2014
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMin elskede er min og jeg er hans
Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereÅrsplan med Fandango 3
Årsplan med Fandango 3 På side 55-64 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 3. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter
Læs mereFadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r
Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereBruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.
Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han
Læs mereLindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.
Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereNivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..
Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have
Læs mereSyvende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..
MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin
Læs mereÅNDEN SOM MENTOR 24/7
Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mere