Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
|
|
- Silje Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur side 5 Kulturen side 5 Forskellige miljøer side 6 Min praksis side 6 Konklusion side 7 Litteraturliste side 8 Bilag: Artiklen Et klinkende samspil Bettina Lukoschewitz Side 1
3 LEGEKULTUR I SPOTLIGHT Indledning: Til DKK trak jeg emnet legekultur og syntes at det var interessant at se om der opstod legekultur i vores netop afsluttede spotlight mal din drøm på klinke, da jeg syntes at det er relevant for opgaven vil jeg også kigge på børns kultur og børnekultur og hvorfor vi bruger kulturen. Og om børnene brugte vores fortællinger eller deres eget medbragte kultur til at male klinken ud fra. Da jeg har haft tanker omkring hvad jeg godt ville gøre anderledes en anden gang vil jeg også gerne have fokus på dette, jeg syntes at det kunne være interessant at give mit bud på hvad jeg ville gøre anderledes i praksis nu. Målgruppen: Det vil være børn fra ca år. Problemformulering: I forhold til spotlight mal din drøm på klinke, kunne der skabes legekultur og hvis hvordan blev det skabt? Var der kultur for, med og af børn 1, hvis ikke hvordan kunne det så skabes? Malede børnene deres drømme igennem vores mundtlige/billedbogsfortællinger eller ud fra de andre kultur miljøer de havde været i? Hvordan vil jeg nu gøre i praksis hvis der skulle skabes et lignende projekt? Dette har jeg valgt at undersøge igennem spotlight mal din drøm på klinke, da jeg syntes at dette er relevant for mig som kommende pædagog at have fokus på netop, børns kulturelle miljøer og det skabende i dem. 1 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s Bettina Lukoschewitz Side 2
4 Emneafgrænsning og metode beskrivelse: Legekultur er børns hverdag som formidles via uformelle sociale netværk, gennem overlevering(tradering) fra børn til børn(og i nogle tilfælde fra voksen til børn) 2. Emnet har jeg valgt da jeg som kommende pædagog vil blive ved med at have fokus på at børnene udvikler mange af deres færdigheder og kompetencer gennem leg, ved at lade børnene fordybe sig i de ting som de selv finder interessante, kan man støtte og guide dem til at blive selvstændige individer, som kan tage egne valg og udtrykke egne meninger omkring tanker, ønsker og følelser(identitetsdannelse 3 ). Dette vil jeg gøre i min opgave ved at kigge på om der opstod legekultur i vores spotlight og hvis der gjorde hvordan, det vil jeg gøre ud fra den typologiske skitse 4, var der også kultur for, med og af børn det vil jeg gøre ud fra Flemming Mouritsens kulturbegreb for, med og af børn 5 og Flemming Mouritsen Børns grafiske udtryksformer 6, der udover inddrager jeg lidt af Herdis Toft 7 omkring børn og kultur og så til sidst noget af Kirsten Drotner 8 Hvorfor vi udtrykker os gennem kultur. Når børnene kom til vores bod, malede de så deres klinker ud fra vores mundtlige/billedbogs fortællinger eller havde de noget med fra de andre kultur miljøer, da børnene bevæger sig meget mellem disse kultur miljøer, kan de så sortere mellem miljøerne eller griber de det som serveres for dem, dette vil jeg gøre ud fra Winnicotts teori om det potentielle rum 9. Som det sidste vil jeg kigge på hvad jeg ville gøre hvis jeg skulle lave et lignende projekt en anden gang, og inddrage Teorien af Flemming Mouritsen for, med og af børn. Legekultur: Jeg har valgt at se tilbage på det netop afsluttet spotlight projekt mal din drøm på klinke, dette valg har jeg taget da jeg nu bagefter kan se at der var nogle ting som jeg ikke havde fokus på da vi planlagde projektet. Så det kunne jeg godt tænke mig at gå mere i dybden med. Det vil jeg gøre da 2 IBID. s Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D Bennyè & Sørensen Merete S Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s IBID, s Børns grafiske udtryksformer af Mouritsen Flemming s, 194 I: Mørch-Hansen, Anne (red.) (2001):Billedbøger og børns billeder. 7 Sprog som værktøj og legetøj af Jørgensen Hede Hanne kap 9 s Dansk kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv af Sørensen Mogens kap. 6 9 Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D. Bennyè & Sørensen Merete kap. 4 s Bettina Lukoschewitz Side 3
5 jeg mener at det kunne være godt for mit videre pædagogiske arbejde med børn, at være mere bevidst om de valg jeg tager når nye projekter startes. Ud fra Flemming Mouritsens legekultur. Typologisk skitse 10 hvor han beskriver at legekulturen formidles via uformelle sociale netværk, gennem overlevering(tradering) fra børn til børn (og i nogle tilfælde fra voksne til børn), og hvor han også siger at selve legekulturen afhænger af børnenes egen deltagelse og udøvelse og deres egen tilegnelse af færdigheder i forhold til udtryksformer og æstetiske teknikker, og at denne form for kultur ikke eksistere i fast form men opstår gennem den situation hvor børnene deltager i noget. Da mener jeg at der opstod legekultur i vores bod, børnene kom til boden hvor vi præsenterede produktet for dem og i fællesskab med de andre deltager og os fik de hver især skabt deres egen drøm på en klinke, de lavede overlevering (tradering) mellem hinanden og fik snakket om at de måtte på biblioteket og se bordet når det skulle udstilles. Børnekultur: For at kunne se om vi havde skabt kultur for, med og af børn 11 gennem vores projekt, har jeg brugt Flemming Mouritsens tre hovedtyper af børnekultur. 1. kultur produceret for børn af voksne som kan defineres gennem medier, børnelitteratur, teater, musik, legetøj og diverse reklamer, denne kultur form kan være både en dannelsesorienteret type kultur for børn og den kan være af pædagogiske observans og så kan den have en kunstnerisk selvforståelse. 2. Kultur med børn, hvor man som voksne og børn sammen bruger forskellige kulturteknikker og medier, denne kulturproduktion har en lang tradition i Danmark. Ved at bruge denne kultur form skaber man rum til børnene så de har mulighed for at blive deltagende kulturaktører. 3. Børns kultur. Hermed menes de kulturelle udtryk, børn frembringer i deres egne netværk, kort sagt legekultur. Denne kultur består af mange udtryksformer, leg, mundtlige fortællinger, sang, denne kultur form indeholder også æstetiske udtryksformer som 10 Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s. 1o-12 Bettina Lukoschewitz Side 4
6 rytmisk lyd, gangarter og pjat(legeaktiviteter), kan være computerspil, se video og lege barbie og tegne/skrive. Igennem disse udtryksformer skaber børnene særlige arenaer. Vi har skabt kultur for børn i vores bod det har vi gjort ved at, pynte vores bod og skabt forskellige hyggelige rum hvor børnene kan få højtlæsning og ved at have produceret et bord som ser anderledes ud, noget øjet normalt ikke ser. Der blev også skabt kultur med børn, det opstod ved at vi havde sat nogle meget specifikke rammer omkring projektet og ved at vi sammen med børnene ville prøve at skabe nogle klinker ud fra definitionen drømme. Kultur af børn opstod i male og lege processen, det var vi meget i tvivl om det ville da vi havde lavet et voksenstyret pædagogisk projekt 12 og det var vi også bevidste om og havde for øje at vi skulle prøve ikke at være for produkt orienteret. Børns kultur og børnekultur: Da Børns kultur og Børnekultur defineres forskelligt uddybes dette gennem Herdis toft 13, hun siger at børn lever i og med kultur, akkurat som voksne gør, Børns kultur udfolder sig i deres hverdagsliv hvor de gør brug af de forskellige æstetiske udtryksformer i deres lege- og læreprocesser. Samtidig er deres konkrete brug af æstetiske udtryk inspireret af de kunstneriske og mediebårne tekster som kommer til dem bl.a. i form af den børnekultur vi voksne formidler. Så børns kultur skabes i diverse legesituationer og processer hvor der læres påklædning o.s.v. Børnekultur er det som børnene får via medier og diverse kulturprojekter skabt af voksne. Kulturen: Kirsten Drotner 14 mener at kulturel praksis har at gøre med at skabe mening sammen og når vi udtrykker os gennem kulturen, skaber vi mening med livet, ja vi bliver så at sige til som adskilte individer ved umærkeligt at relatere os til andre. Det relateres til vores projekt da vi sammen fik skabt et værk og dette værk var ikke blevet skab hvis ikke at vi alle børn og voksne havde haft et kulturelt sammenarbejde og derigennem skabt en mening med dette projekt, nogle børn er nok også blevet bevidste om at de har været med til at skabe noget. 12 Børns grafiske udtryksformer af Mouritsen Flemming s, 194 I: Mørch-Hansen, Anne (red.) (2001):Billedbøger og børns billeder. 13 Sprog som værktøj og legetøj af Jørgensen Hanne Hede kap 9. s Dansk kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv af Sørensen Mogens kap. 6 s. 159 Bettina Lukoschewitz Side 5
7 Forskellige miljøer: Winnicotts 15 teori om det potentielle rum viser tre verdener det indre personlige verden Subjektive verden, den ydre kontekstuelle verden objekt verden og den tredje er det potentielle rum. Det subjekt verden er barnets indre verden hvor der bliver observeret, iagttaget. Det objekt verden er det som barnet har fra miljøet og i det potentielle rum skabes legen og kunsten i symbolsk form. Ved at kigge i praksis ud fra Winnicotts teori kan børn sagtens jonglere mellem forskellige miljøer og derigennem bruge det som de syntes er vigtig i helt specifikke situationer, selvom børnene til spotlight havde mødt mange forskellige kulturmiljøer, så brugte de deres indre skemaer sammen med det miljø de befandt sig i, ud fra dette males på klinken og en æstetisk læreproces 16 er skabt. Min praksis: Det der manglede i vores projekt er at børnene var med i opstart af processen, Jeg ville gerne have haft at det var børnenes ideer og meninger der havde skabt projektet, hvis det havde været tilfældet havde Flemming Mouritsens teori for, med og af børn 17 også været til stede under hele forløbet. Når jeg skal prøve dette engang i fremtiden, så skal der være en tidsramme som kan rumme at projektet opstartes af børnene. Det kunne rent pædagogisk være givende at det var et projekt som børnene skabte via en leg eller et tema som de var i gang med og når man er med i skabelses processen får man også et tættere ejerskab af projektet, dette kan være med til at gøre det mere interessant at deltage. Det er ikke fordi at det er forkert ikke at have børnene med i skabelses processen, det kan være godt med nogle pædagogstyrede projekter, specielt når det er omkring nogle helt specifikke læreprocesser som f.eks. mobning pasning af dyr - bestemte male processer o.s.v. 15 Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D. Bennyè & Sørensen Merete kap. 4 s IBID. s Legekultur Essays om børnekultur leg og fortælling af Mouritsen Flemming s. 1o-12 Bettina Lukoschewitz Side 6
8 Konklusion: I min opgave har jeg været omkring hvad legekultur er og om den opstod i vores projekt, det kan jeg konkludere at der gjorde og at legekultur generelt opstår i mange forskellige rum. Da jeg fandt det relevant for opgaven har jeg set på forskellen af børns kultur og børnekultur 18 og har derigennem kunnet se at legekultur flettes ind i disse to kulturer. Ud fra Kirsten Drotners 19 at praktisere kultur har jeg kunnet se at vi sammen både børn og voksne igennem et kulturelt sammenarbejde har fået skabt et æstetisk kulturelt værk. Ved at kigge på Winnicotts teori 20 det potentielle rum ses at børn bruger de miljøer de støder på igennem de 3 rum til at skabe legen og æstetikken og derigennem skabes nogle indre skemaer, til senere brug. Til sidst vil jeg konkludere på det som er opstået ved at kigge på måden vi skabte processen og hvilken betydning det har haft for min opgave, det der manglede for at jeg syntes at projektet blev fuldendt var at børnene havde været med i hele skabelses processen, det mener jeg ville have givet både børnene og jeg et større ejerskab af projektet, ved at kigge på det gennem denne opgave har jeg fået større viden omkring selve kulturbegrebet og vigtigheden af at man husker kulturen både som pædagog styrede projekter og som børnestyrede projekter. 18 Sprog som værktøj og legetøj af Jørgensen Hanne Hede kap 9. s Dansk kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv af Sørensen Mogens kap. 6 s Æstetik og læring Grundbog om æstetiske læreprocesser af Austring. D. Bennyè & Sørensen Merete kap. 4 s Bettina Lukoschewitz Side 7
9 Litteratur liste: D. Austring Bennyè & Sørensen Mette. Æstetik og læring grundbog om æstetiske læreprocesser(2006). Forfatterne og Hans Reitzels Forlag. Jørgensen Hanne Hede (red) Sprog som værktøj og legetøj om sprog, kultur og kommunikation (2007) Forfatterne og Academica. Mørch-Hansen, Anne (red.) Billedbøger og børns billeder(2001). Høst og Søn. Mouritsen Flemming (legekultur Essays om børnekultur og leg og fortælling (1996). Odense universitetsforlag. Sørensen Mogens (red) Dansk kultur og kommunikation, et pædagogisk perspektiv, (2007). Akademisk forlag. Bettina Lukoschewitz Side 8
Kompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereDe magiske stens vogtere
De magiske stens vogtere Dansk, Kultur og Kommunikation Trukket emne: Eventyr, sprog og leg UCL pædagoguddannelsen i Jelling Dato for besvarelsen: 7. oktober Studieår: 2010 Anne Louise Bjerregaard Petersen
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereKreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson
Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.
Læs mereUge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6
Uge 7 9 Grundfag: DKK - Undervisningsplan F14-6 Kære studerende I denne plan kan I få et overblik over DKK faget på 1. semester samt de tre første blokke (1 blok er 2 lektioner) om studiemetodik. Den sidste
Læs mereBabysnegl og Benny. Navn: Janni Juul Larsen Hold: 09M DKK Eksamen 2011 UCL Jelling Vejleder: Britta Høy
Babysnegl og Benny Navn: Janni Juul Larsen Hold: 2011 UCL Jelling Vejleder: Britta Høy Janni Juul Larsen Indholdsfortegnelse Indledning.s. 3 Problemformulering..s. 3 Narrativ struktur og begær s. 4 Egenfortælling...s.
Læs mere1. a rs prøven. Legekultur, Habitus og Socialisering. Charlotte Rude, , PIS12A
1. a rs prøven Legekultur, Habitus og Socialisering Charlotte Rude, 190235, PIS12A 11-6-2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafsnit... 3 Hovedafsnit... 4 Redegørelse... 4 Flemming Mouritsen for,
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereProjektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.
Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereÆstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon
Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMia Uglsøe og Michael Baadsgaard. Vejleder: Zizi Maja Junge. Pit opgave
Vejleder: Zizi Maja Junge Pit opgave Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metodeovervejelse... 3 Det uformelle rum... 3 Relationsdannelse... 5 Pædagogens rolle... 5 Flow... 6 Æstetik...
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereEr de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?
Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen? KULT - konference Trine Ankerstjerne uddannelsesleder Pædagoguddannelsen Absalon Henning Holt Christensen studieleder Pædagoguddannelsen
Læs merePædagoguddannelsen Peter Sabroe. Navn: Cristina M. Rønfeldt. Prøve nr. 07E-5-DKK43. Fag: DKK. Hold: 07E1A. Sidder i alt: 13.
Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Navn: Cristina M. Rønfeldt Prøve nr. 07E-5-DKK43 Fag: DKK : 07E1A Sidder i alt: 13 Anslag: 18 162 Dato: 17-09-2009 07E-5-DKK-43 07E1A Side 2 af 14 17-09-2009 DKK - 2 - Pædagoguddannelsen
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereIndholdsfortegnelse :
Indholdsfortegnelse : Indledning. s. 2 Problemformulering. s. 2 Emneafgrænsning. s. 2 Donald Winnicott. s. 2 Flemming Mouritsen. s. 3 Legeformer. s. 4 Legekompetencer. s. 4 Min rolle som pædagog. s. 5
Læs merePartnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen
Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereHandleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merePlanlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb
Planlægnings- og evalueringsguide - pædagogisk indsats, aktivitet eller forløb Institutions/gruppes navn PLANLÆGNINGSDEL Bevæggrund og navn Med hvilket udgangspunkt og med hvilken begrundelse vælger I
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs mereBørnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereFortæl din livshistorie på en kreativ måde
Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag 14.997 Fortæl din
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereBandholm Børnehus 2011
Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,
Læs mereOpsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.
Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.
Læs mere2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet?
1. Hvilket hold er du studerende på? 2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet? 1 3. I hvilken grad vurderer du undervisningen
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereBørn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.
Børn og Tryk! Bearbejdet af: Aise Bayrak E05 KA-fag fordybelses opgave: værksted Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Emneformulering.2. Målgruppe.... 2. Middel/metode.3. Forberedelser og processen...3.
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereFortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk
Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,
Læs mereLæreplaner i Børnehuset ved Søerne
Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereAt rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter
At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter Tag med på rejse til: Asien, Oceanien, Afrika og Polerne SMITTE for projektperiode D. 28. aug. 16. nov. 2017 Indledning til projektet samt Sammenhæng:
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP. a r t s
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 DET LEGENDE LÆRENDE BARN V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI V. DPU/IUP a r t s VELKOMMEN TIL! Målet med workshoppen: At kvalificere et læringsbegreb om
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereINDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING:... 1 PROBLEMFORMULERING:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 1:... 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2:... 1 EMNEAFGRÆNSNING:... 1 BEGREBSAFKLARING:... 1 KREATIVITET:... 2 VÆRKSTEDSFAGLIGE METODER:...
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereDen nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud
Den nye pædagogiske læreplan muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i dagtilbud Program Min baggrund Hvad siger den nye læreplan om muligheder i forhold til børns kunst- og kulturmøder i
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereUNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST
UNDERVISNINGSFORLØB MED DRØMME I BILLEDKUNST Af Anna Hofgaard Møller (LIN 208470) Vejleder: Kirsten Bak Andersen INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Mål med forløbet... 3 Klassetrin... 3 Forud for forløbet...
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mere