P E R T H O R E L L. Tamentet. Optegnelser fra samtaler og samvær. med Martinus, som ud fra sin kosmiske. dybdeindsigt på kristent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P E R T H O R E L L. Tamentet. Optegnelser fra samtaler og samvær. med Martinus, som ud fra sin kosmiske. dybdeindsigt på kristent"

Transkript

1 TESTAMENTET

2 P E R T H O R E L L Tamentet Optegnelser fra samtaler og samvær med Martinus, som ud fra sin kosmiske dybdeindsigt på kristent grundlag har manifesteret en kosmologisk og verdenstoikning, åbenbaring evolutionære livsmysteriets af bestemmelse menneskehedens der løsning rummer

3 -3 ^ Der gives situationer, hvor et væsen hellere må tale end tie, selv om denne tale ikke kan undgå at skurre i den uindviedes øren. Martinus: "Omkring min Missions Fødsel".

4 MartiNUS Til orientering for læseren af de følgende dagbogsoptegnelser bringes her en kort beskrivelse af den barndom og opvækst, der kulminerede med den åndelige indvielse og den derigennem åbenbarede guddommelige plan for menneskehedens fremtid: Martinus fødtes i den lille stationsby Sindal (Soldal) 14 km øst for Hjørring i Vendsyssel. Hans mor var husholderske på godset Christianshede. Hun var ugift, og Martinus blev derfor anbragt i pleje i morbroderens hjem, hvor han forblev under hele sin opvækst. Han kom godt ud af det med sine plejeforældre, der var gode og kærlige mennesker. De havde et lille husmandssted med en ko, som plejemor passede, medens manden gik på vejarbejde. For sådanne fattige husmandsfolks børn bød sognet kun på få timers ugentlig undervisning. Den lille landsbyskole havde kun én lærer og to klasser, hvoraf den ene var for børn op til 10 år og den anden for årige. Der blev kun undervist i de mest elementære fag såsom læsning, skrivning og regning samt bibelhistorie, nogle salmer, lidt danmarkshistorie og geografi. Af disse fag holdt Martinus mest af religion. Når han ikke var i skole, vogtede han om sommeren kvæg på en stor gård i nabolaget, hvor besætningen var på 30 køer. 3 Af natur var Martinus en Herlig og hengiven dreng, for hvem Gud og Kristus fra de tidligste barneår var en levende virkelighed. Han bad hver dag til Gud, og samvittighedsspørgsmål løste han efter formlen: "Mon Kristus ville gøre det?". Dm en dag, da han gik til konfirmationsforberedelse, beretter han selv: "Det var en dejlig sommerdag. Vi sad i præstegårdens havestue, og midt under det hele sagde præsten, at det var ganske forfærdeligt, hvis et lille barn døde, uden at forældrene havde fået barnet døbt, for så ville det gå lige til helvede. Jeg tænkte: 'Det kan da ikke være rigtigt. Gud kan da ikke lade et lille barn brænde evigt på grund af to luner'. Dg da præsten i den samme time sagde, at der hvilede en forbandelse uægte børn, følte jeg, at dette umuligt kunne være sandt. Jeg kunne ikke tro, forældres over at Gud skulle være vred på mig, fordi jeg var et uægte barn. Ud fra dette forstod jeg,

5 at der måtte være noget forkert i det, kirken lærte. Min egen indstilling til Gud og Kristus var jo meget kærlig, og derfor kunne jeg ikke forstå, at Gud skulle være så brutal". Martinus kunne godt lide at gå i skole, og fra sine tidligste drengeår nærede han et inderligt ønske om selv at komme til at studere og blive skolelærer. Hans mor havde lovet at være ham behjælpelig med at få dette ønske opfyldt, men hun døde, da Martinus kun var elleve år, og dermed var denne plan forpurret. Senere kunne Martinus tænke sig at blive missionær, men samtidig var han klar over, at hans skepsis over for de kirkelige dogmer umuliggjorde dette. Da Martinus var færdig med skolen, arbejdede han nogle år som landbrugsmedhjælper. Ved atten-års alderen kom han i lære som mejerist og virkede i dette fag, indtil han omsider kom til København. Her havde han forskellige jobs og fik til sidst stilling som kontorist på mejeriet "Enigheden", der var beliggende på det yderste Nørrebro. Selv havde han lejet et værelse ved Nørrebros Runddel, og det var i dette værelse, den overfysiske begivenhed fandt sted, der indviede den beskedne, ydmyge og ganske ulærde landsbydreng fra Vendsyssel til en genløsermission med årtusindlangt sigte, nemlig den "at videreføre Jesu guddommelige forkyndelse klarlagt som alkærlighedens videnskab for en modnende, åndeligt hungrende intellektuel menneskehed". Martinus havde lånt en bog om okkulte emner, der også omfattede et afsnit om meditation. Dette vakte Martinus' interesse, og efter bogens anvisning satte han sig i mørke og med bind for øjnene til at meditere på begrebet Gud. Efter en kort stund så han sig konfronteret med en lysende kristusskikkelse, der kom imod ham, voksede til overnaturlig størrelse og fortsatte ind i ham, hvor den blev stående. Fra denne kristusskikkelse, der nu var i Martinus' indre, udgik et kraftigt lysvæld, i hvis skær han ligesom fra en position ophøjet over kloden kunne se denne dreje og have, kontinenter, byer og landskaber passere under sig. Martinus oplevede således, at der fra kristusskikkelsen i hans eget indre udgik vældige kvanter af lys, der funklede ud over den ganske verden. Den absolut vågent dagsbevidste oplevelse var dermed slut, og selv om Martinus forstod dens betydning, nemlig at Kristi budskab til og mission for menneskeheden gennem ham

6 i fornyet og intellektualiseret form skulle forkyndes for verden, kunne han ikke fatte, hvorledes han, som et helt ubeskrevet blad hvad såvel fysisk som åndelig lærdom angik, skulle kunne magte en sådan enorm opgave. Men allerede næste formiddag, \ skærtorsdag/ det var den 24. marts 1921, da Martinus igen havde sat sig til rette for at meditere, så han pludselig ind i en halvmørk himmel, hvorover der bevægede sig en mørk skygge, der efterlod himlen lidt lysere. Dette gentog sig nogle gange, og for hver gang blev himlen mere lys for slutteligt at udgøre et ocean af altoverstrålende gyldent lys, der vibrerede som lodrette guldtråde og totalt opfyldte rummet. Al fysisk form inklusive Martinus' eget legeme var totalt opgået i dette levende guldhav, og alligevel var oplevelsesevnen og den individuelle bevidsthed i behold. Martinus følte, at han her uden for tid og rum frigjort af al fysisk binding befandt sig i sit udødelige Jeg's element "hævet op fra den nuværende jordiske menneskeheds kosmiske blindhed til livets højeste kosmiske udsyn". Denne henrykkelse til de højeste kosmiske livsregioner varede kun sekunder målt i jordisk tid, men den efterlod Martinus i en ny transcendental der satte ham i stand til at se alkærligheden som verdensaltets bevidsthedstilstand, grundtone og fundament for den gryende nykristne verdenskultur. Med den nye bevidsthedsform fulgte også en stærkt øget psykisk og fysisk sensibilitet, som Martinus gennem en vanskelig og ofte smertefuld tilpasningsperiode måtte lære sig at beherske, men han var blevet sig sit høje kald bevidst og kom hurtigt i gang med at anvende sine nyaktiverede talenter i den kosmiske missions tjeneste, til hvilken han var blevet indviet. At han har levet op til denne sin kaldelse bevidnes i rigt mål af hans livsværk, der for enhver uhildet ånds- og sandhedsforsker vil udgøre en uafviselig bekræftelse på, at et menneske opfostret i et uintellektuelt bondemiljø uden om studier, eksamener, forskning og åndelig vejledning pludselig får evne til at skabe en kosmisk videnskab, hvis slutfacit er det evige verdensbillede og dets fundament alkærligheden samt alle levende væseners udødelighed og fremtræden som deres egen skæbnes herre. Med den af Martinus manifesterede omfangsrige litteratur og symbolske verdensforklaring er Apokalypsens "forseglede bogrulle med skrift både udvendig og indvendig" (Åb.5,1.) åbnet og dens indhold udlagt til vejledning for menneskeheden under

7 dens fortsatte vækst i intellektualiseret følelse eller alkærlighedsstruktur. Med denne vækst vokser også den åndelige hunger og evnen til forståelse af de kosmiske analysers dybdeværdi, og således vil menneskeheden styret af kosmiske skaberytmer føres ud af den åndelige blindheds lidelsesdomæne frem mod de gennem årtusinder forjættede lyksalighedens oplevelsessfærer.

8 I N T R O D U K T I O N Gennem mange år har jeg i mine dagbøger sporadisk nedfældet visdomsord, der under mine samtaler med Martinus som åndelige solstrejf lyste op i mit sind. Det var dog først i 1977, jeg mere systematisk begyndte at nedskrive i hovedtræk, hvad vi havde talt om, og specielt hvad Martinus havde sagt. I perioden fra til sin død marts 1981 tilbragte Martinus regelmæssigt nogle timer hver anden søndag eftermiddag hos os. Jeg hentede ham ved Instituttet på Mariendalsvej, hvor han jo også havde sin beskedne bolig, og kørte ham senere tilbage dertil. Som naturligt er, så jeg forventningsfuldt frem til disse samvær, idet jeg fra mit første møde med Martinus i i ham så det åndelige lysvæsen, der ved sit ords lys kunne begejstre min sjæl og forløse mit sinds slumrende gudskraft. Vor faste menu ved disse for mig ophøjede "nadverstunder"var te og hjemmebagte æbleskiver, der faldt godt i Martinus' smag. Samtalen gik som regel ivrigt, ikke blot ved tebordet og senere, men også undervejs ud og hjem. Oftest deltog en medarbejder eller to i samværet. Samtalerne er skrevet ned som stikordsamme dags aften eller dagen derpå og er senere under fordybelse udformet således, at de fremtræder som resumeer af de kosmiske dybdesandheder, der åbenbaredes under samtalernes forløb. Den åndelige spændvidde i samvær og samtaler, der prægede disse for mig hellige stunder, skyldtes naturligvis udelukkende Martinus' permanent aktive intuition, der ikke lod noget dybere spørgsmål ubesvaret eller noget dybere emne ubelyst af den kosmiske logiks altafslørende lysvæld.

9 9 (Introduktion, 2) Optegnelserne berører emner af såvel mere "jordnære" tilsnit som emner omhandlende de sublime livsspektre, der fortoner sig ud over den fysiske sansehorisont, men med hvilke Martinus havde permanent intuitiv sansekontakt. Og det er navnlig disse sidstnævnte, der udgør sådanne åndeligt værdifulde brudstykker eller fraktioner af den evige visdom, som Lars Nibelvang så træffende kaldte rodtanker der kaster strålebundter af nyskabende ideer til alle sider. Samtidig med disse uvurderlige glimt fra en højere bevidsthedsregion kan man også følge ligesom den gradvise udklang af Martinus' rent fysiske nærværelse og således som en helhed betragte optegnelserne som en "sidste nadver" i samvær med denne udsending fra den guddommelige verden. Som det vil fremgå, var der intet gravitetisk over vore samvær og samtaler ud over den højtidsfornemmelse, der altid prægede mit eget sind, når jeg var sammen med Martinus eller talte med ham over telefonen. Tværtimod havde Martinus et muntert og optimistisk sindelag, der altid virkede smittende på omgivelserne. Megen sans for spore en dyb åndelig hjemve, som da han betroede mig sin inderlige længsel efter samvær med væsener af hans eget evolutionære væksttrin, en længsel efter at være frigjort af den materielle begrænsning, der hindrede ham i at fremtræde som den åndelige storhed, der var hans sande natur. "Når mennesket vokser i ånd, bliver det tilsvarende mindre dominerende i kødet. Først når dette er åbenbart, er mennesket virkelig stort". Musiker, okkultist og forfatter. Det var af Lars Nibelvang Martinus lånte bogen, der ledte til den meditation på Gud, under hvilken han oplevede sin indvielse eller "den store fødsel".

10 denne bogs Motivering for baxgaaaac titel Ingen må tro, at Kristendommen i sin renkultur er i forfald. Den er en evig, uforgængelig realitet. Kristus har ret, når han siger: Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. Martinus. Så langt, jeg husker tilbage, har Martinus i skrift og tale nævnt den intellektualiserede menneskeheds behov for et "Tredje Testamente", der skulle fuldkomme Bibelens to testamenter og således opfylde Jesu forjættelse om en Sandhedens Hellige Ånd, som han ville sende fra Faderen, den ånd som Jesu samtid endnu ikke var mentalt moden for, eller som Martinus selv formulerer det: "Som følge af den ringe begavelse hos mennesker af Jesu samtid kunne Kristendommens forkyndelse ikke overføres til disse menneskers mentalitet som bevisført kendsgerning". Martinus lagde aldrig skjul på, at han var indviet til den gerning at være formidler af denne sandhedsånd "for at skriften skulle gå i opfyldelse". En gang i begyndelsen af halvfjerdserne kom Martinus til mig med nogle sider manuskript til en bog, som han ville give titlen "Det Tredje Testamente", og som skulle publieeres gennem et forlag uden for Instituttet og dermed udgøre sagens endelige åbning mod en bredere offentlighed. Martinus bad mig korrigere manuskriptet, efterhånden som arbejdet skred frem, hvilket jeg naturligvis med glæde og taknemmelighed sagde ja til. Martinus havde længe talt om denne bog, der skulle danne epoke i hans forfatterskab. Det var kommet forlagsboghandler Jarl Borgen

11 11 (Motivering, 2) for øre. Han henvendte sig til Martinus og tilbød at udgive bogen. Martinus var glad for denne tilkendegivelse af interesse fra et af de store forlag og besluttede, at Borgens Forlag skulle foretrækkes. Gennem en lang række år dominerede denne skabeimpuls Martinus' bevidsthed og opfyldte hans sind med ildhu efter at se værket fuldkommet. Overalt, hvor han færdedes, bragte han dette emne på bane og tændte dermed hos mange forventningen om en nært forestående nyskabelse af vidtrækkende dimensioner fra Mesterens hånd og ånd. Martinus fik skrevet mange afsnit af den påtænkte bog, og alle var de en fremholdelse af Kristus, hans mægtige altomspændende ånd og epokedannende inkarnation som Jesus af Nazaret samt hans levende demonstration af den humane alkærlighedens adfærd, der er menneskehedens fremtid. Men årene gik, og selv om Martinus fortsat talte ivrigt om bogen og dens mission, blev det mig efterhånden klart, at arbejdet med den var gået i stå. Og som det vil fremgå af mine optegnelser, besluttede Martinus omsider definitivt at opgive arbejdet med bogen og i stedet koncentrere sine kræfter omkring genudgivelsen af "Livets Bog" med hovedtitlen "Det Tredje Testamente" og "Livets Bog" som undertitel. På dette tidspunkt forelå der 130 korrigerede sider manuskript. Af de i det følgende refererede samtaler vil det fremgå, hvor stærkt Martinus gennem mange år var engageret i arbejdet med denne påtænkte bog, og med hvilke forventninger han så frem til dens fuldendelse. Emnet dukker bestandigt op under vore samvær, og for ikke at skabe forvirring har jeg overalt, hvor det drejer sig om dette ufuldendte værk, anvendt betegnelsen "Testamentet" og ikke den påtænkte fulde titel "Det Tredje Testamente", der nu - måske mere korrekt - betegner samtlige værker af Martinus og i ét og alt er en udlægning af de evige sandheder i Jesu Kristi liv og lære som højeste guddommelige logik, som videnskabernes videnskab og guds-

12 12 (Motivering, 3) "Testamentet" var tænkt at skulle udgøre Martinusmissionens endelige tilkobling til og forlængelse af Jesu Kristi mission. En klar præcisering af, hvad Kristendom i virkeligheden er, og hvad den ikke er. Logisk udredning af, hvad der i vort jordiske samfund er kristent, og hvad der er antikristent. En analyse af menneskenes forskellige mentale trin, væksten af de mentale energier, de kritiske faser i denne vækst, dens evolutionære målsætning og det "rigtige menneskerige" der venter os på den anden side af det ragnarok, der i vor tid præger hele det mondiale udfoldelsesfelt med lidelse og frygt. Var der ikke en bevidst kosmisk styring og nærværelse i verdensaltets bevægelsesocean, en over alle jordiske tids- og rummål ophøjet levende væren, hvorledes skulle denne kontinuitet, denne samhørighed, disse indviedes, profeters, genløseres og salvedes åbenbaringer og forudsigelser da kunne finde sted? Hvorfra kommer disse avancerede budbringere? Hvilken kraft har bevaret og sammenføjet budskaber i en ordensfølge som perler på en snor? Det Gamle Testamentes indledning er jo en genial beskrivelse af selve den evige universelle skabeakts urgrund og målsætning: "Lad os gøre mennesker i vort billede efter vor lignelse" (1.Mosebog 1, 26). Denne skabeproces indledes med udspaltningen i køn, mand og kvinde, og dermed skabningens involution i livets natside, den enpolede tilstand, som udgør indvielsen i mørket. Dersom Gud ikke var lige så nærværende i mørket som i lyset, hvoraf da denne letsporlige forunderlige styring af livsvæsenets vandring gennem dette mørke? Det er jo netop på baggrund af dette mørke, at avancerede lysets ånder åbenbarer sig og forkynder lysets evangelium. Hele Det famle Testamente med dets mange bøger indeholder en rigdom af bekræftelser på et aldrig svigtende Forsyns overvågning,

13 13 (Motivering, 4) en progressivitet fra fase til fase i menneskets tildannelse, indtil det store under, det altomkalfatrende energiskifte indledes med inkarnationen af et kristusvæsen så lysende forskellig fra alt, hvad der tidligere havde vist sig, at det må stå klart, at dette væsen kom som gæst fra et rige eller et evolutionstrin, der i sandhed ikke var af det primitive mentalniveau, dette kristusvæsen kom som en lysets budbringer til. Gennem et par årtusinder har de kristne livsanvisninger nu ligget opslået for skiftende slægtled og kulturer, alt medens tiltrækning og organisering af de martialske energier er eskaleret indtil en sådan grad, at de i vor tid martrer og knuger den ganske menneskehed. Denne situation er dog ikke en afsporing af den evige verdensplan, der ikke drejer sig alene om planeten Jorden - dette diminutive fnug i det uendelige kosmos - men udgør selve guddommens og dermed helhedens livsfunktion eller altopretholdende interkosmiske stofskifte. Kristus inkarneret som jødisk borger i Palæstina under navnet Jesus, kom ikke fra den guddommelige verden til dette primitive jordiske oplevelsesplan for med et trylleslag at forvandle en i mentaludvikling endnu tilbagestående menneskehed til en menneskehed af fuldkomne mennesker i Guds billede. Kristendom er den højeste åndelige logiks tænke-, handle- og væremåde, og en væsensart af en sådan karakter er et evolutionært vækstprodukt udviklet ved individuel erfaringsdannelse gennem utallige inkarnationer, hvilket er lig med indtagelse af næring fra; "Kundskabens Træ på godt og ondt". "Kundskabens Træ" er det fysiske plan, hvor de evige love eller gudsviljen er manifesteret

14 14 (Motivering, 5) i fysisk fortætning og således ved deres virkning ad årtusinder danner livsvæsenet til og vækker dets slumrende eller indsovede guddommelige identitet. Jesu udtalelser om verdensdommen og "ilden" som han var kommet for at kaste ud over Jorden, viser klart, at han var sig både midler og mål i denne skabeproces bevidst. (Se Matt. kap.24 og Luk.12,49-53). Under den sidste nadver før arrestationen og henrettelsen siger Jesus til sine disciple, at han vil bede Faderen sende dem en anden Talsmand, Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den, men at de kender den, og at den bliver hos dem og i dem (Joh.14,16-17), og at Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i hans navn, skal lære dem alt og minde dem om alt, hvad han har sagt (do,26). Hvilken anden mening kan der ligge heri, end at det er åndelig oplysning og indvielse i livsmysteriet, der skal udgøre sluteffekten af Kristi livsmission? Og Jesus siger videre: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden, thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, thi han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt, hvad Faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det" (Joh.16, 12-15). Er det ud fra disse Jesu ord rimeligt og logisk at forvente en ny kristusinkarnation eller et eller andet fysisk synligt himmelfænomen med den helt umulige effekt i ét nu at forvandle en indbyrdes stridende, torterende og myrdende slægt af livsvæsener, hvis handlinger er styret af egenkærlighed og selvopholdelsesdrift til en menneskehed af alkærlige livsvæsener fuldkommet i Guds billede ogforenetmed Kristi guddommelige egenskaber og kosmiske indsigt?

15 15 (Motivering, 6) Når alle logisk set må passere samme evolutionære strækning for at nå samme evolutionære stade, er det da ikke netop denne vejledning ved Sandhedens Hellige Ånd, der er det ene fornødne,for at individet ikke skal fare vild i livsløgnenes og de halve sandheders vildnis? Og kan en opfyldelse af Jesu Kristi højtidelige løfte være mere fyldestgørende end den detaljerede kosmiske verdensforklaring, der nu er manifesteret og gjort intelligibel for den vågnende menneskehed i form af Martinus' livsværk "Det Tredje Testamente"? Ordet testamente har sin rod i det latinske testari, der betyder bevidne eller bekræfte. I Bibelen anvendes ordet i betydningen pagt mellem Gud og menneske. Ved den sidste nadver byder Jesus sine disciple at drikke af kalken, idet han siger: "Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer" (dansk overs. Luk 22,20). Men i den engelske bibeloversættelse anvendes ordet testament i stedet for pagt: "This cup is the new testament in my blood, which is shed for you". Når nu Martinus som indviet ved Kristus giver sin kosmiske verdensforklaring betegnelsen "Det Tredje Testamente", er det netop fordi hans værker udgør den ved Helligånden indgivne bekræftelse af den ubrydelige pagt mellem Gud og menneske, himmel og jord, bekræftelse af alle tings samfunktion i en guddommeligt styret og overvåget evig verdensplan. Kan noget tredje testamente være mere værdigt sin betegnelse, mere værdigt at kobles til de to foregående testamenter som bekræftelse og fortsættelse af disse gudsindgivne skrifter og i sandhedens ånd at sammenføje de tre til en hellig treenighed? Den kristne forkyndelse i sin uintellektuelle form tilpasset det mentale niveau såvel på Jesu samtid som de følgende to årtusinder

16 16 (Motivering, 7) var baseret på et trosinstinkt, som hos mange i human og intellektuel udvikling fremskredne mennesker af vor tid forlængst er udlevet. For sådanne mennesker er den dogmatiske kristenlære en alt for begrænset og uacceptabel livsforklaring, hvilket resulterer i, at hedenskab, materialisme og vantro en overgang kommer til at præge samfundsstrukturen. Men en verdenskultur baseret udelukkende på selvopholdelsesdrift og menneskeskabte love er som et hus bygget på sand. Den kan ikke bestå men må gå til grunde i sit eget åndelige mørke. Men Kristendommen kan ikke gå til grunde. Den er menneskets fremtid og fremtidens menneske. Kristus er stadig vejen, sandheden og livet. Over tærsklen til en ny verdensepoke lyser denne bekræftelse med forstærket glans i form af "Det Tredje Testamente"s på kosmisk logik baserede udredning af reinkarnationsprincippet, livets fortsættelse efter den fysiske død samt den alle levende væsener omfattende uomgængelige lov for skæbnedannelse, hvilket vil sige det karmiske princip, alt formidlet og styret gennem skiftende kombinationer af seks arter af progressive kosmiske grundenergier udgået fra en syvende grundenergi: Moderenergien. Med den åbenbaringsviden, der er manifesteret i "Det Tredje Testamente", er den manglende intellektuelle dimension indføjet i den kristne verdenslære. Kristusmysteriet er løst! Livsmysteriet er løst! Løsningen ligger åben til optagelse for nulevende og kommende generationers åndeligt modnende individer. At kristne den ganske planet med dens utallige såvel inkarnerede som diskarnerede sjæle under mental vækst må naturnødvendigt være en evolutionær proces, der strækker sig over endnu nogle årtusinder. Men alle er evige væsener, og en almægtig Gud er garant for en evig verdensplans aldrig svigtende funktion.

17 (Motivering, 8) Det er ud fra sådanne præmisser, at Martinus med den kosmisk indviedes autoritet erklærer: "Målsætningen for det tyvende århundredes verdensgenløsning er en videreførelse af Kristi mission i den forstand, at kristusbevidstheden skal komme til udfoldelse i den enkelte og Kristi væremåde dermed komme til at dominere den enkeltes adfærdsmønster. Derved bliver stadigt større områder af samfundslegemet indkorporeret i Kristi legeme og bevidsthed. Dette er Kristi andet komme og Den Hellige Ånds overskygning af de jordiske kontinenter".

18 17.maj 1970 Pinsedag Martinus talte om solstof som lys eller tanke fra Gud samt om "partikler og tomrum" som materiens endelige analyse. "Tomrummet" er tanke eller ånd og altså ikke tomt i egentlig betydning. "Partiklerne" er tankens materialisation. Al sygdomsbekæmpelse ved åndelige processer må i fremtiden - når Guds tid er inde - ske ud fra denne nøgleindstilling. Når man ser et legemsområde udgøre et sår med materie og pus, udgør det samme område set ixa i mikrokosmisk perspektiv et kosmos med kloder i kollision og brand. Kun tanken kan nå til disse mikrokosmiske dybder og bringe orden i kaos på samme måde som Gud sagde der blive lys I Bønnen, som Jesus brugte den, er midlet ved sådanne processer og vedligeholdelsesprocesser i det hele taget. Denne lære er det teoretiske og eksperimentelle forstadium til direkte legemsmaterialisation og dematerialisation. Fordøjelsesprocessen er en assimilering af solstof, der er mineralsk og indeholder alle grundstoffer. Gennem fordøjelsesprocessen kan der kun i legemet optages åndelige værdier, hvilket vil sige energierne i deres universelle oprindelighed. Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver ham givet fra himmelen. (Joh.Døberen. Joh.3,27) ) Demokrit (ca f.k.) kom til næsten samme konklusion eller kosmiske facit: "Virkeligt er kun atomerne og det tomme rum".

19 13.marts 1977 Martinus sagde, at Skandinavien i vor tid er centrum for kosmisk indstråling, således som Palæstina var det for et par årtusinder siden. Jeg påpegede i den forbindelse det interessante, at det såkaldte Van-Allen bælte ligger specielt lavt over Skandinavien. Martinus sagde videre, at sårheling, helbredelse og lægedom i det hele taget er tyngdeenergi, hvilket vil sige Guds viljekraft. 1. maj 1977 Martinus talte om sin åndelige sansekontakt med det submikroskopiske. Han talte også om vendepunktet i evolutionen, hvor væsenet slipper taget i det instinktførte og bevæger sig over tærsklen til egenviljens domæne, hvor det gennem at vælge og at opleve konsekvenserne af dette valg begynder at "spise af frugterne fra kundskabens træ". Væsenets instinktive kontakt med Gudsviljen degenererer, og det begiver sig ud på sin lange odyssé gennem de fysiske smertensriger, indtil det ad årtusinder atter vender tilbage og hengiver sig under formlen "ske ikke min men Din vilje". Martinus talte også om den begyndende dannelse af forsvarslegemer, der starter i planteriget og kulminerer i det animalske menneskes krigsmaskineri, der repræsenterer den totale djævlebevidsthed. Om begivenhederne ved og omkring Golgata sagde Martinus, at det var åndelige fænomener, der fandt sted, fordi denne kristusmanifestation markerede vendepunktet fra den martialske til den kristne livsform.

20 maj 1977 Svensk radio P.I., rubrikken "Svar i Dag", Steen Söderberg: En lytter havde ønsket at høre noget om Martinus. Steen Söderberg nævnede Martinus' lysoplevelse og dens effekt, ligesom han omtalte de seks grundenergier og de tilsvarende oplevelsesplaner. Han nævnede også korrekt den syvende grundenergi, dens natur og funktion. Derpå neutraliserede han det hele med en bemærkning om, at "Livets Bog" var en forvirrende blanding af gammelt og nyt - det hele af noget tvivlsom værdi!" 15. maj 1977 På et oplæg fra mig talte vi om det at lære salmevers i skolen, således som man jo førhen gjorde det. Martinus sagde, at dette var en værdifuld pædagogisk foreteelse, fordi disse salmer, som han selv havde oplevet det, senere i livet dukkede frem i bevidstheden og afslørede de bag ordene skjulte åndelige dybdeværdier. 29.maj 1977,Pinsedag "Det er fuldbragt" (Joh.19,30) var ikke Jesu egen røst men en røst fra den åndelige verden i lighed med mange af de øvrige fænomener, der fandt sted omkring den globalt evolutionære skelsættende begivenhed på Golgata. Der var Kristusvæsener til stede. Det er dem der refereres til hos Mattæus 27,52-53: "Gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, og de gik ud af gravene og kom efter Hans opstandelse ind i den hellige stad og viste sig for mange".

21 3 17.juli 1977 Under en telefonsamtale fra Klint fortalte Martinus, at han i sit foredrag ved feriebyens åbning havde udtalt, at han var den eneste på denne planet, der havde kosmisk bevidsthed. Denne udtalelse havde naturligvis vakt forargelse hos en tilhører - vel nok flere - men Martinus nævnede én bestemt, som han dog senere havde talt med og i nogen grad bibragt forståelse for sandheden i sin påstand. 23.september 1977 Under et besøg hos Martinus i "Rosenberg" på Klint talte vi om forsvarsprincippets forældelse og våbnenes afmagt. Allerede om hundrede år vil al krigsførelse være forbudt ved international lov, og der vil være indført tvungen mægling. Martinus fremholdt sætningen: "Lader os gøre mennesker i vort billede efter vor lignelse" (1.Moseb.1,26) som Bibelens største og vigtigste, fordi den rummer den kosmiske skabehensigt, alle levende væseners evolutionære kulmination. Yderligere kom vi ind på begrebet homoseksualitet, der i mange tiliældejblot er perverteret heteroseksualitet og i den gængse betydning ikke er udtryk for den virkeligtfdobbeltpolede kærlighedsadfærd, der jo er alkærlighed- Vi talte også om den "himmelske" lovsang, som den f.eks. er skildret hos Lukas 2,13-14 samt i Åbenbaringens kap.19, og som Spalding beretter om den i værket "Life & Teaching of the Masters of the Far East" (på dansk hos Strubes). Martinus bekræftede, at denne lovsang er en realitet. I en samtale om forskellige temperamenter bemærkede Martinus, at uden hans eget beherskede temperament ville "Livets Bog" eller Sagen i det hele taget ikke være blevet manifesteret.

22 23.oktober Martinus så omslaget til Kahlil Gibran's "Profeten" og sagde straks: "Han er meget dobbeltpolet". Han læste børnepjecens citat fra "Profeten", oghan syntes, det var smukt, og at det var sandhed. i Martinus så også portrættet af Gibran i Barbara Young's bog og be kræftede indtrykket af fremskreden polforvandling. Om Gibran's tegninger af nøgne skikkelser sagde Martinus, at dette var den dobbeltpoledes indtryk af og forhold til legemet og kærligheden. Tegningerne var udtryk for kærtegn i pagt med alkærligheden og den ophøjede seksualisme, der ikke mere har sit fokus i kønsorganerne. "Dobbeltpolethed" forklarer Martinus som den psykisk-organiske tilstand, der er under fremvækst i mennesket, og som indebærer foreningen af det maskuline og det feminine princips egenskaber i samme individ. Denne evolutionært betingede forvandling af kønspolariteten vil i sin fuldbyrdelse remplacere egenkærlighed med alkærlighed, der vil udgøre den gryende nye verdenskulturs hovedhjørnesten. At være dobbeltpolet må således ikke forveksles med den gængse opfattelse af ordet "androgyn" (af græsk aner, mand, og gyne, kvinde} der leksikalt udlægges som hermafrodit eller tvekønnet. Ligeledes må det at være dobbeltpolet ikke forveksles med homo- eller biseksualitet, der mere må betragtes som evolutionære overgangsfænomener. Det virkeligt dobbeltpolede menneske skal ikke bruge sin næste til at elske sig selv med.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Sommerkursus 2016 Lørdag, den 25. juni til fredag, den 1. juli 2016 En uges intensiv undervisning i

Sommerkursus 2016 Lørdag, den 25. juni til fredag, den 1. juli 2016 En uges intensiv undervisning i Sommerkursus 2016 Lørdag, den 25. juni til fredag, den 1. juli 2016 En uges intensiv undervisning i Martinus åndsvidenskab Alkærlighedens videnskab på DANHOSTEL Kragsbjerggaard i Odense, H.C. Andersens

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere