P E R T H O R E L L. Tamentet. Optegnelser fra samtaler og samvær. med Martinus, som ud fra sin kosmiske. dybdeindsigt på kristent

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P E R T H O R E L L. Tamentet. Optegnelser fra samtaler og samvær. med Martinus, som ud fra sin kosmiske. dybdeindsigt på kristent"

Transkript

1 TESTAMENTET

2 P E R T H O R E L L Tamentet Optegnelser fra samtaler og samvær med Martinus, som ud fra sin kosmiske dybdeindsigt på kristent grundlag har manifesteret en kosmologisk og verdenstoikning, åbenbaring evolutionære livsmysteriets af bestemmelse menneskehedens der løsning rummer

3 -3 ^ Der gives situationer, hvor et væsen hellere må tale end tie, selv om denne tale ikke kan undgå at skurre i den uindviedes øren. Martinus: "Omkring min Missions Fødsel".

4 MartiNUS Til orientering for læseren af de følgende dagbogsoptegnelser bringes her en kort beskrivelse af den barndom og opvækst, der kulminerede med den åndelige indvielse og den derigennem åbenbarede guddommelige plan for menneskehedens fremtid: Martinus fødtes i den lille stationsby Sindal (Soldal) 14 km øst for Hjørring i Vendsyssel. Hans mor var husholderske på godset Christianshede. Hun var ugift, og Martinus blev derfor anbragt i pleje i morbroderens hjem, hvor han forblev under hele sin opvækst. Han kom godt ud af det med sine plejeforældre, der var gode og kærlige mennesker. De havde et lille husmandssted med en ko, som plejemor passede, medens manden gik på vejarbejde. For sådanne fattige husmandsfolks børn bød sognet kun på få timers ugentlig undervisning. Den lille landsbyskole havde kun én lærer og to klasser, hvoraf den ene var for børn op til 10 år og den anden for årige. Der blev kun undervist i de mest elementære fag såsom læsning, skrivning og regning samt bibelhistorie, nogle salmer, lidt danmarkshistorie og geografi. Af disse fag holdt Martinus mest af religion. Når han ikke var i skole, vogtede han om sommeren kvæg på en stor gård i nabolaget, hvor besætningen var på 30 køer. 3 Af natur var Martinus en Herlig og hengiven dreng, for hvem Gud og Kristus fra de tidligste barneår var en levende virkelighed. Han bad hver dag til Gud, og samvittighedsspørgsmål løste han efter formlen: "Mon Kristus ville gøre det?". Dm en dag, da han gik til konfirmationsforberedelse, beretter han selv: "Det var en dejlig sommerdag. Vi sad i præstegårdens havestue, og midt under det hele sagde præsten, at det var ganske forfærdeligt, hvis et lille barn døde, uden at forældrene havde fået barnet døbt, for så ville det gå lige til helvede. Jeg tænkte: 'Det kan da ikke være rigtigt. Gud kan da ikke lade et lille barn brænde evigt på grund af to luner'. Dg da præsten i den samme time sagde, at der hvilede en forbandelse uægte børn, følte jeg, at dette umuligt kunne være sandt. Jeg kunne ikke tro, forældres over at Gud skulle være vred på mig, fordi jeg var et uægte barn. Ud fra dette forstod jeg,

5 at der måtte være noget forkert i det, kirken lærte. Min egen indstilling til Gud og Kristus var jo meget kærlig, og derfor kunne jeg ikke forstå, at Gud skulle være så brutal". Martinus kunne godt lide at gå i skole, og fra sine tidligste drengeår nærede han et inderligt ønske om selv at komme til at studere og blive skolelærer. Hans mor havde lovet at være ham behjælpelig med at få dette ønske opfyldt, men hun døde, da Martinus kun var elleve år, og dermed var denne plan forpurret. Senere kunne Martinus tænke sig at blive missionær, men samtidig var han klar over, at hans skepsis over for de kirkelige dogmer umuliggjorde dette. Da Martinus var færdig med skolen, arbejdede han nogle år som landbrugsmedhjælper. Ved atten-års alderen kom han i lære som mejerist og virkede i dette fag, indtil han omsider kom til København. Her havde han forskellige jobs og fik til sidst stilling som kontorist på mejeriet "Enigheden", der var beliggende på det yderste Nørrebro. Selv havde han lejet et værelse ved Nørrebros Runddel, og det var i dette værelse, den overfysiske begivenhed fandt sted, der indviede den beskedne, ydmyge og ganske ulærde landsbydreng fra Vendsyssel til en genløsermission med årtusindlangt sigte, nemlig den "at videreføre Jesu guddommelige forkyndelse klarlagt som alkærlighedens videnskab for en modnende, åndeligt hungrende intellektuel menneskehed". Martinus havde lånt en bog om okkulte emner, der også omfattede et afsnit om meditation. Dette vakte Martinus' interesse, og efter bogens anvisning satte han sig i mørke og med bind for øjnene til at meditere på begrebet Gud. Efter en kort stund så han sig konfronteret med en lysende kristusskikkelse, der kom imod ham, voksede til overnaturlig størrelse og fortsatte ind i ham, hvor den blev stående. Fra denne kristusskikkelse, der nu var i Martinus' indre, udgik et kraftigt lysvæld, i hvis skær han ligesom fra en position ophøjet over kloden kunne se denne dreje og have, kontinenter, byer og landskaber passere under sig. Martinus oplevede således, at der fra kristusskikkelsen i hans eget indre udgik vældige kvanter af lys, der funklede ud over den ganske verden. Den absolut vågent dagsbevidste oplevelse var dermed slut, og selv om Martinus forstod dens betydning, nemlig at Kristi budskab til og mission for menneskeheden gennem ham

6 i fornyet og intellektualiseret form skulle forkyndes for verden, kunne han ikke fatte, hvorledes han, som et helt ubeskrevet blad hvad såvel fysisk som åndelig lærdom angik, skulle kunne magte en sådan enorm opgave. Men allerede næste formiddag, \ skærtorsdag/ det var den 24. marts 1921, da Martinus igen havde sat sig til rette for at meditere, så han pludselig ind i en halvmørk himmel, hvorover der bevægede sig en mørk skygge, der efterlod himlen lidt lysere. Dette gentog sig nogle gange, og for hver gang blev himlen mere lys for slutteligt at udgøre et ocean af altoverstrålende gyldent lys, der vibrerede som lodrette guldtråde og totalt opfyldte rummet. Al fysisk form inklusive Martinus' eget legeme var totalt opgået i dette levende guldhav, og alligevel var oplevelsesevnen og den individuelle bevidsthed i behold. Martinus følte, at han her uden for tid og rum frigjort af al fysisk binding befandt sig i sit udødelige Jeg's element "hævet op fra den nuværende jordiske menneskeheds kosmiske blindhed til livets højeste kosmiske udsyn". Denne henrykkelse til de højeste kosmiske livsregioner varede kun sekunder målt i jordisk tid, men den efterlod Martinus i en ny transcendental der satte ham i stand til at se alkærligheden som verdensaltets bevidsthedstilstand, grundtone og fundament for den gryende nykristne verdenskultur. Med den nye bevidsthedsform fulgte også en stærkt øget psykisk og fysisk sensibilitet, som Martinus gennem en vanskelig og ofte smertefuld tilpasningsperiode måtte lære sig at beherske, men han var blevet sig sit høje kald bevidst og kom hurtigt i gang med at anvende sine nyaktiverede talenter i den kosmiske missions tjeneste, til hvilken han var blevet indviet. At han har levet op til denne sin kaldelse bevidnes i rigt mål af hans livsværk, der for enhver uhildet ånds- og sandhedsforsker vil udgøre en uafviselig bekræftelse på, at et menneske opfostret i et uintellektuelt bondemiljø uden om studier, eksamener, forskning og åndelig vejledning pludselig får evne til at skabe en kosmisk videnskab, hvis slutfacit er det evige verdensbillede og dets fundament alkærligheden samt alle levende væseners udødelighed og fremtræden som deres egen skæbnes herre. Med den af Martinus manifesterede omfangsrige litteratur og symbolske verdensforklaring er Apokalypsens "forseglede bogrulle med skrift både udvendig og indvendig" (Åb.5,1.) åbnet og dens indhold udlagt til vejledning for menneskeheden under

7 dens fortsatte vækst i intellektualiseret følelse eller alkærlighedsstruktur. Med denne vækst vokser også den åndelige hunger og evnen til forståelse af de kosmiske analysers dybdeværdi, og således vil menneskeheden styret af kosmiske skaberytmer føres ud af den åndelige blindheds lidelsesdomæne frem mod de gennem årtusinder forjættede lyksalighedens oplevelsessfærer.

8 I N T R O D U K T I O N Gennem mange år har jeg i mine dagbøger sporadisk nedfældet visdomsord, der under mine samtaler med Martinus som åndelige solstrejf lyste op i mit sind. Det var dog først i 1977, jeg mere systematisk begyndte at nedskrive i hovedtræk, hvad vi havde talt om, og specielt hvad Martinus havde sagt. I perioden fra til sin død marts 1981 tilbragte Martinus regelmæssigt nogle timer hver anden søndag eftermiddag hos os. Jeg hentede ham ved Instituttet på Mariendalsvej, hvor han jo også havde sin beskedne bolig, og kørte ham senere tilbage dertil. Som naturligt er, så jeg forventningsfuldt frem til disse samvær, idet jeg fra mit første møde med Martinus i i ham så det åndelige lysvæsen, der ved sit ords lys kunne begejstre min sjæl og forløse mit sinds slumrende gudskraft. Vor faste menu ved disse for mig ophøjede "nadverstunder"var te og hjemmebagte æbleskiver, der faldt godt i Martinus' smag. Samtalen gik som regel ivrigt, ikke blot ved tebordet og senere, men også undervejs ud og hjem. Oftest deltog en medarbejder eller to i samværet. Samtalerne er skrevet ned som stikordsamme dags aften eller dagen derpå og er senere under fordybelse udformet således, at de fremtræder som resumeer af de kosmiske dybdesandheder, der åbenbaredes under samtalernes forløb. Den åndelige spændvidde i samvær og samtaler, der prægede disse for mig hellige stunder, skyldtes naturligvis udelukkende Martinus' permanent aktive intuition, der ikke lod noget dybere spørgsmål ubesvaret eller noget dybere emne ubelyst af den kosmiske logiks altafslørende lysvæld.

9 9 (Introduktion, 2) Optegnelserne berører emner af såvel mere "jordnære" tilsnit som emner omhandlende de sublime livsspektre, der fortoner sig ud over den fysiske sansehorisont, men med hvilke Martinus havde permanent intuitiv sansekontakt. Og det er navnlig disse sidstnævnte, der udgør sådanne åndeligt værdifulde brudstykker eller fraktioner af den evige visdom, som Lars Nibelvang så træffende kaldte rodtanker der kaster strålebundter af nyskabende ideer til alle sider. Samtidig med disse uvurderlige glimt fra en højere bevidsthedsregion kan man også følge ligesom den gradvise udklang af Martinus' rent fysiske nærværelse og således som en helhed betragte optegnelserne som en "sidste nadver" i samvær med denne udsending fra den guddommelige verden. Som det vil fremgå, var der intet gravitetisk over vore samvær og samtaler ud over den højtidsfornemmelse, der altid prægede mit eget sind, når jeg var sammen med Martinus eller talte med ham over telefonen. Tværtimod havde Martinus et muntert og optimistisk sindelag, der altid virkede smittende på omgivelserne. Megen sans for spore en dyb åndelig hjemve, som da han betroede mig sin inderlige længsel efter samvær med væsener af hans eget evolutionære væksttrin, en længsel efter at være frigjort af den materielle begrænsning, der hindrede ham i at fremtræde som den åndelige storhed, der var hans sande natur. "Når mennesket vokser i ånd, bliver det tilsvarende mindre dominerende i kødet. Først når dette er åbenbart, er mennesket virkelig stort". Musiker, okkultist og forfatter. Det var af Lars Nibelvang Martinus lånte bogen, der ledte til den meditation på Gud, under hvilken han oplevede sin indvielse eller "den store fødsel".

10 denne bogs Motivering for baxgaaaac titel Ingen må tro, at Kristendommen i sin renkultur er i forfald. Den er en evig, uforgængelig realitet. Kristus har ret, når han siger: Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. Martinus. Så langt, jeg husker tilbage, har Martinus i skrift og tale nævnt den intellektualiserede menneskeheds behov for et "Tredje Testamente", der skulle fuldkomme Bibelens to testamenter og således opfylde Jesu forjættelse om en Sandhedens Hellige Ånd, som han ville sende fra Faderen, den ånd som Jesu samtid endnu ikke var mentalt moden for, eller som Martinus selv formulerer det: "Som følge af den ringe begavelse hos mennesker af Jesu samtid kunne Kristendommens forkyndelse ikke overføres til disse menneskers mentalitet som bevisført kendsgerning". Martinus lagde aldrig skjul på, at han var indviet til den gerning at være formidler af denne sandhedsånd "for at skriften skulle gå i opfyldelse". En gang i begyndelsen af halvfjerdserne kom Martinus til mig med nogle sider manuskript til en bog, som han ville give titlen "Det Tredje Testamente", og som skulle publieeres gennem et forlag uden for Instituttet og dermed udgøre sagens endelige åbning mod en bredere offentlighed. Martinus bad mig korrigere manuskriptet, efterhånden som arbejdet skred frem, hvilket jeg naturligvis med glæde og taknemmelighed sagde ja til. Martinus havde længe talt om denne bog, der skulle danne epoke i hans forfatterskab. Det var kommet forlagsboghandler Jarl Borgen

11 11 (Motivering, 2) for øre. Han henvendte sig til Martinus og tilbød at udgive bogen. Martinus var glad for denne tilkendegivelse af interesse fra et af de store forlag og besluttede, at Borgens Forlag skulle foretrækkes. Gennem en lang række år dominerede denne skabeimpuls Martinus' bevidsthed og opfyldte hans sind med ildhu efter at se værket fuldkommet. Overalt, hvor han færdedes, bragte han dette emne på bane og tændte dermed hos mange forventningen om en nært forestående nyskabelse af vidtrækkende dimensioner fra Mesterens hånd og ånd. Martinus fik skrevet mange afsnit af den påtænkte bog, og alle var de en fremholdelse af Kristus, hans mægtige altomspændende ånd og epokedannende inkarnation som Jesus af Nazaret samt hans levende demonstration af den humane alkærlighedens adfærd, der er menneskehedens fremtid. Men årene gik, og selv om Martinus fortsat talte ivrigt om bogen og dens mission, blev det mig efterhånden klart, at arbejdet med den var gået i stå. Og som det vil fremgå af mine optegnelser, besluttede Martinus omsider definitivt at opgive arbejdet med bogen og i stedet koncentrere sine kræfter omkring genudgivelsen af "Livets Bog" med hovedtitlen "Det Tredje Testamente" og "Livets Bog" som undertitel. På dette tidspunkt forelå der 130 korrigerede sider manuskript. Af de i det følgende refererede samtaler vil det fremgå, hvor stærkt Martinus gennem mange år var engageret i arbejdet med denne påtænkte bog, og med hvilke forventninger han så frem til dens fuldendelse. Emnet dukker bestandigt op under vore samvær, og for ikke at skabe forvirring har jeg overalt, hvor det drejer sig om dette ufuldendte værk, anvendt betegnelsen "Testamentet" og ikke den påtænkte fulde titel "Det Tredje Testamente", der nu - måske mere korrekt - betegner samtlige værker af Martinus og i ét og alt er en udlægning af de evige sandheder i Jesu Kristi liv og lære som højeste guddommelige logik, som videnskabernes videnskab og guds-

12 12 (Motivering, 3) "Testamentet" var tænkt at skulle udgøre Martinusmissionens endelige tilkobling til og forlængelse af Jesu Kristi mission. En klar præcisering af, hvad Kristendom i virkeligheden er, og hvad den ikke er. Logisk udredning af, hvad der i vort jordiske samfund er kristent, og hvad der er antikristent. En analyse af menneskenes forskellige mentale trin, væksten af de mentale energier, de kritiske faser i denne vækst, dens evolutionære målsætning og det "rigtige menneskerige" der venter os på den anden side af det ragnarok, der i vor tid præger hele det mondiale udfoldelsesfelt med lidelse og frygt. Var der ikke en bevidst kosmisk styring og nærværelse i verdensaltets bevægelsesocean, en over alle jordiske tids- og rummål ophøjet levende væren, hvorledes skulle denne kontinuitet, denne samhørighed, disse indviedes, profeters, genløseres og salvedes åbenbaringer og forudsigelser da kunne finde sted? Hvorfra kommer disse avancerede budbringere? Hvilken kraft har bevaret og sammenføjet budskaber i en ordensfølge som perler på en snor? Det Gamle Testamentes indledning er jo en genial beskrivelse af selve den evige universelle skabeakts urgrund og målsætning: "Lad os gøre mennesker i vort billede efter vor lignelse" (1.Mosebog 1, 26). Denne skabeproces indledes med udspaltningen i køn, mand og kvinde, og dermed skabningens involution i livets natside, den enpolede tilstand, som udgør indvielsen i mørket. Dersom Gud ikke var lige så nærværende i mørket som i lyset, hvoraf da denne letsporlige forunderlige styring af livsvæsenets vandring gennem dette mørke? Det er jo netop på baggrund af dette mørke, at avancerede lysets ånder åbenbarer sig og forkynder lysets evangelium. Hele Det famle Testamente med dets mange bøger indeholder en rigdom af bekræftelser på et aldrig svigtende Forsyns overvågning,

13 13 (Motivering, 4) en progressivitet fra fase til fase i menneskets tildannelse, indtil det store under, det altomkalfatrende energiskifte indledes med inkarnationen af et kristusvæsen så lysende forskellig fra alt, hvad der tidligere havde vist sig, at det må stå klart, at dette væsen kom som gæst fra et rige eller et evolutionstrin, der i sandhed ikke var af det primitive mentalniveau, dette kristusvæsen kom som en lysets budbringer til. Gennem et par årtusinder har de kristne livsanvisninger nu ligget opslået for skiftende slægtled og kulturer, alt medens tiltrækning og organisering af de martialske energier er eskaleret indtil en sådan grad, at de i vor tid martrer og knuger den ganske menneskehed. Denne situation er dog ikke en afsporing af den evige verdensplan, der ikke drejer sig alene om planeten Jorden - dette diminutive fnug i det uendelige kosmos - men udgør selve guddommens og dermed helhedens livsfunktion eller altopretholdende interkosmiske stofskifte. Kristus inkarneret som jødisk borger i Palæstina under navnet Jesus, kom ikke fra den guddommelige verden til dette primitive jordiske oplevelsesplan for med et trylleslag at forvandle en i mentaludvikling endnu tilbagestående menneskehed til en menneskehed af fuldkomne mennesker i Guds billede. Kristendom er den højeste åndelige logiks tænke-, handle- og væremåde, og en væsensart af en sådan karakter er et evolutionært vækstprodukt udviklet ved individuel erfaringsdannelse gennem utallige inkarnationer, hvilket er lig med indtagelse af næring fra; "Kundskabens Træ på godt og ondt". "Kundskabens Træ" er det fysiske plan, hvor de evige love eller gudsviljen er manifesteret

14 14 (Motivering, 5) i fysisk fortætning og således ved deres virkning ad årtusinder danner livsvæsenet til og vækker dets slumrende eller indsovede guddommelige identitet. Jesu udtalelser om verdensdommen og "ilden" som han var kommet for at kaste ud over Jorden, viser klart, at han var sig både midler og mål i denne skabeproces bevidst. (Se Matt. kap.24 og Luk.12,49-53). Under den sidste nadver før arrestationen og henrettelsen siger Jesus til sine disciple, at han vil bede Faderen sende dem en anden Talsmand, Sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den, men at de kender den, og at den bliver hos dem og i dem (Joh.14,16-17), og at Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i hans navn, skal lære dem alt og minde dem om alt, hvad han har sagt (do,26). Hvilken anden mening kan der ligge heri, end at det er åndelig oplysning og indvielse i livsmysteriet, der skal udgøre sluteffekten af Kristi livsmission? Og Jesus siger videre: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men når han, Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden, thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, thi han skal tage af mit og forkynde jer det. Alt, hvad Faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det" (Joh.16, 12-15). Er det ud fra disse Jesu ord rimeligt og logisk at forvente en ny kristusinkarnation eller et eller andet fysisk synligt himmelfænomen med den helt umulige effekt i ét nu at forvandle en indbyrdes stridende, torterende og myrdende slægt af livsvæsener, hvis handlinger er styret af egenkærlighed og selvopholdelsesdrift til en menneskehed af alkærlige livsvæsener fuldkommet i Guds billede ogforenetmed Kristi guddommelige egenskaber og kosmiske indsigt?

15 15 (Motivering, 6) Når alle logisk set må passere samme evolutionære strækning for at nå samme evolutionære stade, er det da ikke netop denne vejledning ved Sandhedens Hellige Ånd, der er det ene fornødne,for at individet ikke skal fare vild i livsløgnenes og de halve sandheders vildnis? Og kan en opfyldelse af Jesu Kristi højtidelige løfte være mere fyldestgørende end den detaljerede kosmiske verdensforklaring, der nu er manifesteret og gjort intelligibel for den vågnende menneskehed i form af Martinus' livsværk "Det Tredje Testamente"? Ordet testamente har sin rod i det latinske testari, der betyder bevidne eller bekræfte. I Bibelen anvendes ordet i betydningen pagt mellem Gud og menneske. Ved den sidste nadver byder Jesus sine disciple at drikke af kalken, idet han siger: "Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer" (dansk overs. Luk 22,20). Men i den engelske bibeloversættelse anvendes ordet testament i stedet for pagt: "This cup is the new testament in my blood, which is shed for you". Når nu Martinus som indviet ved Kristus giver sin kosmiske verdensforklaring betegnelsen "Det Tredje Testamente", er det netop fordi hans værker udgør den ved Helligånden indgivne bekræftelse af den ubrydelige pagt mellem Gud og menneske, himmel og jord, bekræftelse af alle tings samfunktion i en guddommeligt styret og overvåget evig verdensplan. Kan noget tredje testamente være mere værdigt sin betegnelse, mere værdigt at kobles til de to foregående testamenter som bekræftelse og fortsættelse af disse gudsindgivne skrifter og i sandhedens ånd at sammenføje de tre til en hellig treenighed? Den kristne forkyndelse i sin uintellektuelle form tilpasset det mentale niveau såvel på Jesu samtid som de følgende to årtusinder

16 16 (Motivering, 7) var baseret på et trosinstinkt, som hos mange i human og intellektuel udvikling fremskredne mennesker af vor tid forlængst er udlevet. For sådanne mennesker er den dogmatiske kristenlære en alt for begrænset og uacceptabel livsforklaring, hvilket resulterer i, at hedenskab, materialisme og vantro en overgang kommer til at præge samfundsstrukturen. Men en verdenskultur baseret udelukkende på selvopholdelsesdrift og menneskeskabte love er som et hus bygget på sand. Den kan ikke bestå men må gå til grunde i sit eget åndelige mørke. Men Kristendommen kan ikke gå til grunde. Den er menneskets fremtid og fremtidens menneske. Kristus er stadig vejen, sandheden og livet. Over tærsklen til en ny verdensepoke lyser denne bekræftelse med forstærket glans i form af "Det Tredje Testamente"s på kosmisk logik baserede udredning af reinkarnationsprincippet, livets fortsættelse efter den fysiske død samt den alle levende væsener omfattende uomgængelige lov for skæbnedannelse, hvilket vil sige det karmiske princip, alt formidlet og styret gennem skiftende kombinationer af seks arter af progressive kosmiske grundenergier udgået fra en syvende grundenergi: Moderenergien. Med den åbenbaringsviden, der er manifesteret i "Det Tredje Testamente", er den manglende intellektuelle dimension indføjet i den kristne verdenslære. Kristusmysteriet er løst! Livsmysteriet er løst! Løsningen ligger åben til optagelse for nulevende og kommende generationers åndeligt modnende individer. At kristne den ganske planet med dens utallige såvel inkarnerede som diskarnerede sjæle under mental vækst må naturnødvendigt være en evolutionær proces, der strækker sig over endnu nogle årtusinder. Men alle er evige væsener, og en almægtig Gud er garant for en evig verdensplans aldrig svigtende funktion.

17 (Motivering, 8) Det er ud fra sådanne præmisser, at Martinus med den kosmisk indviedes autoritet erklærer: "Målsætningen for det tyvende århundredes verdensgenløsning er en videreførelse af Kristi mission i den forstand, at kristusbevidstheden skal komme til udfoldelse i den enkelte og Kristi væremåde dermed komme til at dominere den enkeltes adfærdsmønster. Derved bliver stadigt større områder af samfundslegemet indkorporeret i Kristi legeme og bevidsthed. Dette er Kristi andet komme og Den Hellige Ånds overskygning af de jordiske kontinenter".

18 17.maj 1970 Pinsedag Martinus talte om solstof som lys eller tanke fra Gud samt om "partikler og tomrum" som materiens endelige analyse. "Tomrummet" er tanke eller ånd og altså ikke tomt i egentlig betydning. "Partiklerne" er tankens materialisation. Al sygdomsbekæmpelse ved åndelige processer må i fremtiden - når Guds tid er inde - ske ud fra denne nøgleindstilling. Når man ser et legemsområde udgøre et sår med materie og pus, udgør det samme område set ixa i mikrokosmisk perspektiv et kosmos med kloder i kollision og brand. Kun tanken kan nå til disse mikrokosmiske dybder og bringe orden i kaos på samme måde som Gud sagde der blive lys I Bønnen, som Jesus brugte den, er midlet ved sådanne processer og vedligeholdelsesprocesser i det hele taget. Denne lære er det teoretiske og eksperimentelle forstadium til direkte legemsmaterialisation og dematerialisation. Fordøjelsesprocessen er en assimilering af solstof, der er mineralsk og indeholder alle grundstoffer. Gennem fordøjelsesprocessen kan der kun i legemet optages åndelige værdier, hvilket vil sige energierne i deres universelle oprindelighed. Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver ham givet fra himmelen. (Joh.Døberen. Joh.3,27) ) Demokrit (ca f.k.) kom til næsten samme konklusion eller kosmiske facit: "Virkeligt er kun atomerne og det tomme rum".

19 13.marts 1977 Martinus sagde, at Skandinavien i vor tid er centrum for kosmisk indstråling, således som Palæstina var det for et par årtusinder siden. Jeg påpegede i den forbindelse det interessante, at det såkaldte Van-Allen bælte ligger specielt lavt over Skandinavien. Martinus sagde videre, at sårheling, helbredelse og lægedom i det hele taget er tyngdeenergi, hvilket vil sige Guds viljekraft. 1. maj 1977 Martinus talte om sin åndelige sansekontakt med det submikroskopiske. Han talte også om vendepunktet i evolutionen, hvor væsenet slipper taget i det instinktførte og bevæger sig over tærsklen til egenviljens domæne, hvor det gennem at vælge og at opleve konsekvenserne af dette valg begynder at "spise af frugterne fra kundskabens træ". Væsenets instinktive kontakt med Gudsviljen degenererer, og det begiver sig ud på sin lange odyssé gennem de fysiske smertensriger, indtil det ad årtusinder atter vender tilbage og hengiver sig under formlen "ske ikke min men Din vilje". Martinus talte også om den begyndende dannelse af forsvarslegemer, der starter i planteriget og kulminerer i det animalske menneskes krigsmaskineri, der repræsenterer den totale djævlebevidsthed. Om begivenhederne ved og omkring Golgata sagde Martinus, at det var åndelige fænomener, der fandt sted, fordi denne kristusmanifestation markerede vendepunktet fra den martialske til den kristne livsform.

20 maj 1977 Svensk radio P.I., rubrikken "Svar i Dag", Steen Söderberg: En lytter havde ønsket at høre noget om Martinus. Steen Söderberg nævnede Martinus' lysoplevelse og dens effekt, ligesom han omtalte de seks grundenergier og de tilsvarende oplevelsesplaner. Han nævnede også korrekt den syvende grundenergi, dens natur og funktion. Derpå neutraliserede han det hele med en bemærkning om, at "Livets Bog" var en forvirrende blanding af gammelt og nyt - det hele af noget tvivlsom værdi!" 15. maj 1977 På et oplæg fra mig talte vi om det at lære salmevers i skolen, således som man jo førhen gjorde det. Martinus sagde, at dette var en værdifuld pædagogisk foreteelse, fordi disse salmer, som han selv havde oplevet det, senere i livet dukkede frem i bevidstheden og afslørede de bag ordene skjulte åndelige dybdeværdier. 29.maj 1977,Pinsedag "Det er fuldbragt" (Joh.19,30) var ikke Jesu egen røst men en røst fra den åndelige verden i lighed med mange af de øvrige fænomener, der fandt sted omkring den globalt evolutionære skelsættende begivenhed på Golgata. Der var Kristusvæsener til stede. Det er dem der refereres til hos Mattæus 27,52-53: "Gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, og de gik ud af gravene og kom efter Hans opstandelse ind i den hellige stad og viste sig for mange".

21 3 17.juli 1977 Under en telefonsamtale fra Klint fortalte Martinus, at han i sit foredrag ved feriebyens åbning havde udtalt, at han var den eneste på denne planet, der havde kosmisk bevidsthed. Denne udtalelse havde naturligvis vakt forargelse hos en tilhører - vel nok flere - men Martinus nævnede én bestemt, som han dog senere havde talt med og i nogen grad bibragt forståelse for sandheden i sin påstand. 23.september 1977 Under et besøg hos Martinus i "Rosenberg" på Klint talte vi om forsvarsprincippets forældelse og våbnenes afmagt. Allerede om hundrede år vil al krigsførelse være forbudt ved international lov, og der vil være indført tvungen mægling. Martinus fremholdt sætningen: "Lader os gøre mennesker i vort billede efter vor lignelse" (1.Moseb.1,26) som Bibelens største og vigtigste, fordi den rummer den kosmiske skabehensigt, alle levende væseners evolutionære kulmination. Yderligere kom vi ind på begrebet homoseksualitet, der i mange tiliældejblot er perverteret heteroseksualitet og i den gængse betydning ikke er udtryk for den virkeligtfdobbeltpolede kærlighedsadfærd, der jo er alkærlighed- Vi talte også om den "himmelske" lovsang, som den f.eks. er skildret hos Lukas 2,13-14 samt i Åbenbaringens kap.19, og som Spalding beretter om den i værket "Life & Teaching of the Masters of the Far East" (på dansk hos Strubes). Martinus bekræftede, at denne lovsang er en realitet. I en samtale om forskellige temperamenter bemærkede Martinus, at uden hans eget beherskede temperament ville "Livets Bog" eller Sagen i det hele taget ikke være blevet manifesteret.

22 23.oktober Martinus så omslaget til Kahlil Gibran's "Profeten" og sagde straks: "Han er meget dobbeltpolet". Han læste børnepjecens citat fra "Profeten", oghan syntes, det var smukt, og at det var sandhed. i Martinus så også portrættet af Gibran i Barbara Young's bog og be kræftede indtrykket af fremskreden polforvandling. Om Gibran's tegninger af nøgne skikkelser sagde Martinus, at dette var den dobbeltpoledes indtryk af og forhold til legemet og kærligheden. Tegningerne var udtryk for kærtegn i pagt med alkærligheden og den ophøjede seksualisme, der ikke mere har sit fokus i kønsorganerne. "Dobbeltpolethed" forklarer Martinus som den psykisk-organiske tilstand, der er under fremvækst i mennesket, og som indebærer foreningen af det maskuline og det feminine princips egenskaber i samme individ. Denne evolutionært betingede forvandling af kønspolariteten vil i sin fuldbyrdelse remplacere egenkærlighed med alkærlighed, der vil udgøre den gryende nye verdenskulturs hovedhjørnesten. At være dobbeltpolet må således ikke forveksles med den gængse opfattelse af ordet "androgyn" (af græsk aner, mand, og gyne, kvinde} der leksikalt udlægges som hermafrodit eller tvekønnet. Ligeledes må det at være dobbeltpolet ikke forveksles med homo- eller biseksualitet, der mere må betragtes som evolutionære overgangsfænomener. Det virkeligt dobbeltpolede menneske skal ikke bruge sin næste til at elske sig selv med.

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

15. Afsnit Martinus sidste ufuldendte manuskript, og forholdet til Per Thorell.

15. Afsnit Martinus sidste ufuldendte manuskript, og forholdet til Per Thorell. 1 15. Afsnit Martinus sidste ufuldendte manuskript, og forholdet til Per Thorell. 15.1 Kildematerialet. Som Martinus nævnte flere gange i sine taler ved sin 81 års, 82 års, 83 års og 89 års fødselsdag

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere