Og hvad bruger han den til? Sardiner, tror jeg... Sardiner? Noget, der kunne ligne et anstrengt smil, trak hurtigt hen over Franco Pazienzas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Og hvad bruger han den til? Sardiner, tror jeg... Sardiner? Noget, der kunne ligne et anstrengt smil, trak hurtigt hen over Franco Pazienzas"

Transkript

1 1 Sicilien, Catania Sveden piblede ud af Albertos porer, der var yderligere udvidede i den fugtige varme. Flere gange førte han fingerspidserne let hen over panden og tørrede dem af i bukserne. De lugtede af fisk. Han var blevet hentet nede på havnen af to betjente, da han var ved at klargøre garn, og havde under store armbevægelser og protester fulgt med til politistationen på Piazza Santa Nicolella. Chefen for udrykningskorpset, der kaldte sig Franco Pazienza, skubbede med en skrabende lyd et askebæger hen til ham over bordpladens mørkt patinerede egetræ til trods for rygeforbuddet, som ingen på denne ø alligevel tog alvorligt. I de fleste lokaler var der opstillet askebægre under rygningforbudt-skiltene, da det var en kendsgerning, at ingen ville overholde et sådant forbud. Jeg kender ikke noget til, at der skulle være sket noget med min kutter. Min fætter låner den, svarede han, trak et sidste sug ud af cigaretstumpen og skoddede den med dirrende nikotingule fingre. Giuro! tilføjede han overbevisende og så fast ind i øjnene på den høje mørke mand, der sad over for ham på den anden side af bordet. Men hans sværgen så ikke ud til at overbevise Franco Pazienza. Hans efternavn passede godt til ham; han lignede en tålmodig mand, men så fortsat spørgende på Alberto med sammenknebne mørke bryn over en smal lige næse. Måske forstod Pazienza ikke hans Sicilianu dialekt, han lød selv til at komme nordfra og regnede ham sikkert ikke for en skid. En simpel fattig fisker. Ikke nogen der var værd at tro på. I kan spørge min kone og mine sønner, de kan bekræfte 6

2 det, blev han ved. Prøvede at tale så rigs-italiensk som muligt. Pludselig rejste Franco Pazienza sig og forlod lokalet uden at sige et ord. Alberto begyndte at svede endnu mere og stirrede på vinduet, men han så kun gitteret ud mod piazzaen. Selvom det var kunstfærdigt udført i barokagtigt mønster, gav det ham stadig fornemmelsen af at være sat i fængsel. Spærret inde. Han pillede i en neglerod og trak vejret tungt gennem næsen. Hænderne var holdt op med at dirre. De var tørre og sprækkede og fyldt med rifter af det hårde arbejde med garnene. De måtte tro på ham. Det skulle de, ellers var han færdig. På den ene eller den anden måde. Måske var han det allerede uanset. Lidt efter kom Pazienza tilbage og satte sig igen. Hans ansigt var stadig alvorligt, og han udstrålede en næsten militærisk holdning, der skræmte Alberto. Jeg er nødt til at anholde dig, Alberto Campelli. Du ved vel, at Sølvfinger er hoppet af? Han samarbejder med myndighederne. Sølvfinger? gentog han uforstående og sank en gang, selvom munden var tør som efter en dag på havet uden væske. Nicco Morelli alias Sølvfinger. Jeg kender ingen Nicco Morelli eller Sølvfinger. Han kender ellers dig. Han har fortalt os om din kutter. Min kutter! Hvad er der at fortælle om min kutter? Han forsøgte med et smil, der ikke fungerede. Det kan du fortælle mig. Hvad bruger I den til. Smugling? Våben? Narkotika? Alberto lænede sig tilbage i stolen. Sveden drev ned ad hans ryg. De må forveksle mig med en anden. Jeg fisker fra min kutter. Min fætter låner den bare lige nu. Og hvor er din fætter så? Aner det ikke. Han måtte låne den, så længe han ville. 7

3 Og hvad bruger han den til? Sardiner, tror jeg... Sardiner? Noget, der kunne ligne et anstrengt smil, trak hurtigt hen over Franco Pazienzas stenagtige ansigt, som skyggen fra en sky i solen; så var det væk igen. Og hvordan kan du undvære din kutter så længe? Undvære at fiske og tjene penge? Alberto trak på skuldrene. Jeg klarer mig. Franco Pazienza var tavs længe. Han stakkede nogle papirer og så på uret, der hang på den hvidkalkede væg bag Alberto. Han vidste, de ikke havde nok til at beholde ham her. Du vil altså ikke fortælle os noget? Der er ikke noget at fortælle. Pazienza åbnede en skuffe og trak en skriveblok frem. Han bladrede frem til en blank side, lagde blokken foran Alberto og rakte ham en pen. Nu skriver du navn og adresse på din fætter ned her. Alberto tog modstræbende imod pennen og skrev, nu rystede hænderne igen, som om han frøs. Franco Pazienza tog bagefter papiret fra ham og så på navnet og adressen. Han nikkede tilfreds. Hvis du har ret i, at du ikke kender noget til din kutters skæbne, har du ikke noget at frygte, sagde han. Alberto rystede på hovedet. Det gør jeg ikke. Og jeg kender ikke nogen Morelli. Jeg ved selvfølgelig, hvem han er, og mafiosoer holder jeg mig så langt væk fra som muligt. Det håber jeg for dig, for alle ved sikkert nu, at Nicco Morelli taler. Vi passer selvfølgelig godt på ham, men hvad med dig? Hvad med din familie? Alberto sank igen. Denne gang synligt. 8

4 Vi har ikke noget at frygte. Vi er ikke involverede i noget. Okay. Pazienza rejste sig og rakte hånden frem til farvel. Så vil jeg ønske en god aften. Vi kører dig naturligvis hjem. Alberto trykkede hånden, der var tør og varm i forhold til hans egen svedige. I... I behøver ikke køre mig hjem. Der er ikke så langt... Pazienza nikkede. Okay, det bestemmer du selvfølgelig. Nu smilede han venligt og gik efter Alberto ud. Heldigvis var der ingen i forkontoret. Ude på gaden var det bløde rosaagtige tusmørke ved at lægge sig over byen. Duften af mad fra Trattoria Romantica bølgede imod ham, da han hurtigt drejede om hjørnet og ind på Via Collegiata. Han mærkede sulten og tørsten efter vin, som den i glassene, der stod på bordene. Der sad mange mennesker udenfor, og de lo og snakkede på italiensk og fremmedsprog, han ikke forstod. Turistsæsonen var ikke forbi her i begyndelsen af september. Det sås også tydeligt på Via Etnea, den travleste gade i Catania dag og nat; området havde hundredevis af restauranter, pubber, barer og pizzeriaer, der sugede både turister og fastboende til sig som en malstrøm. Der var heldigvis ikke langt hjem, det havde han ikke løjet om, men selvfølgelig vidste politiet nu, hvor han boede. Han skyndte sig videre. Der blev mere roligt længere nede ad Via Vittorio Emanuele II langs muren ved Archivio Di Stato. Der var malet graffiti på døren og muren. Han satte farten yderligere op, sveden løb ned ad hans hals og nakke. På Via Porticello åndede han lettet op, da jernbaneviadukten, der delte byen og havnen, kom til syne. Han krydsede vejen og fulgte Via Cardinale Dusmet. Holdt sig i skyggerne. Fornemmelsen af, at der var nogen, som fulgte efter ham, kriblede i rygraden. Var det politiet? Havde Franco Pazienza pudset nogen på ham? Han smuttede ind i 9

5 en af hvælvingerne i viadukten, der blev brugt til parkering og som garager. En gul bil og en pastelgrøn scooter holdt derinde. Han lænede sig tilbage i skyggen mod den kølige mur og trængte til en cigaret mere end nogensinde. Hænderne var ikke holdt op med at ryste. Hele kroppen gjorde det, men det lykkedes at få pakken op af lommen, banke én ud og tænde den. Alfa-cigaretten uden filter, som han havde hamstret masser af, da Det statslige italienske tobaksmonopol besluttede at indstille produktionen i 2000, smagte bedre end den, han havde fået foræret af Pazienza. Han inhalerede og iagttog med sammenknebne øjne bygningen på den modsatte side af vejen. Han ville være sikker på, at ingen skyggede ham. Lorenzo og hans søn, som plejede at sælge friske grøntsager fra deres trehjulede scooter-bil i hvælvingen ved siden af, var taget hjem for i dag. Busser, biler og scootere drønede forbi hans øjne, og toget fik viadukten til at ryste, da det rumlede og hvinede lige over hans hoved på vej mod stationen. Men han hørte det knap, det var en del af hverdagens rytme, en af de lyde hjernen havde vænnet sig til og ignorerede, ellers kunne han ikke bo her og dér, lige over hestekødshandlerens røde markise boede han. Den velkendte søde lugt af grillet hestekød en specialitet hos Riccardo fik ham til at føle sig hjemme. Gardinet, Maria havde syet til køkkenet af let blondestof, var blæst ud af det åbne vindue og hang på balkonens gelænder og blafrede som et hvidt flag som tegn på overgivelse. Men han overgav sig ikke. Aldrig! Han smed cigaretten og tværede den ud med skosålen. Kvaste den mere end nødvendigt på de olieplettede mørke sten. Han vidste ikke, om de var gamle lavasten fra Etna, det var der nogen, som påstod. Han rettede sig op og stivnede, da hans arme pludselig blev låst i et fast greb bag hans ryg, og et koldt knivsæg rørte hans strube. Ciao, Alberto, hvislede en stemme slangeagtigt i hans øre. 10

6 Selv i støjen fra trafikken genkendte han den med det samme og kiggede en sidste gang op på bygningen, hvor Maria netop trak gardinet ind og lukkede vinduet. 11

7 2 Italien, Napoli Mens Roland Benito sad og ventede på sin espresso under parasollen foran Café La Nuit, betragtede han Vesuvios to kratere, der svulmede i den disede horisont som to kvindebryster eller pulden på en cowboyhat alt efter fantasien, og om man opfattede vulkaner som feminine eller maskuline. Han foretrak det første. Hans blik gled videre langs strandpromenaden, det søgte efter hende i mængden af sommerklædte italienere og turister, som nød brisen fra Napoli Golfen. Tjeneren kom med kaffen og et stykke af caféens kendte dolci regionali. Han fordybede sig et øjeblik i synet og duften og kiggede igen efter hende. Måske havde tvillingerne krævet hendes tilstedeværelse, og så brændte hun sin gamle far af. Han så på uret. Men det var hende selv, der havde bedt ham om at mødes her. Hun vidste selvfølgelig, at han elskede kagerne, der ikke fandtes magen til i hele Napoli efter hans mening. Der var noget, hun ville tale med ham om, havde hun sagt og set på ham med de alvorlige brune øjne, han aldrig kunne stå for. Der havde også været et udtryk i dem, der fremkaldte al hans faderlige omsorg og bekymring, uden han kunne sige præcist, hvad det var. Hun kom fra sidegaden Via Palepoli, derfor så han hende ikke, før hun trak stolen ud og satte sig ved bordet. Hej, far. Jeg kunne ikke finde en parkeringsplads her er næsten værre end i Rom! Hun smilede, men han kunne ikke se hendes øjne bag de mørke solbriller, der lignede dem, cykelryttere bruger. Jeg troede, det var tvillingerne, der opholdt dig. Hun skubbede brillerne op i håret og så på hans kage. 12

8 Nej, dem passer mor. Hvor er det dejligt at se, at hun har det så godt, hvor var det godt at I... Vil du have et stykke kage? Og en espresso? Olivia tav og så på sit armbåndsur; et Gucci af guld, der passede perfekt til hendes solbrune hud. Sikkert en gave fra ægtemanden og nok ikke billigt. Hellere en kop cappuccino og et stykke kage. Roland prøvede at fange hendes blik, men hun så efter tjeneren, der bevægede sig atletisk rundt mellem bordene. Nu skal jeg, sagde han, rejste sig og gik ind for at købe i baren. Det var hurtigere end at vente på betjening udendørs. Da han kom tilbage, sad Olivia tilbagelænet i stolen med blikket tankefuldt rettet mod havet og skibene, der sejlede ud og ind ved molen. Det gav et lille sæt i hende, da han satte koppen og kagen foran hende på bordet. Tak, far. Velbekomme. Kagen kan jeg godt anbefale. Han skyllede sin espresso ned i én mundfuld, den var blevet kold. De sad tavse, mens de spiste kage og så på vandet. Han ventede på, at Olivia selv skulle begynde at tale, så hun ikke følte sig presset til det. Han havde altid gået mere forsigtigt til hende end til Rikke. De var to meget forskellige mennesker, selvom de var søstre. Olivia kunne man såre så let som ingenting, og han vidste som regel aldrig, hvorfor han havde såret hende. Men det var sket for tit. Selvfølgelig var deres forhold ikke blevet bedre af, at han ikke kunne acceptere sin svigersøn og ikke lagde skjul på det. Men han havde på fornemmelsen, at dét Olivia ville ham, netop handlede om Giuseppe. Han så på hende, mens hun spiste. Alle sagde, hun lignede ham, og hun kunne da heller ikke lyve sig fra at have italienske gener. Han burde have været stolt og glad, da hun fik praktikplads og siden job på Den Danske Ambassade i Rom og ville flytte til 13

9 hans hjemland, men hun var alt for ung dengang. Irene havde støttet hende, og den periode i sit liv prøvede han ikke at tænke på. Han havde følt sig både vred og forrådt, men han kunne intet stille op. Olivia var trods alt 18 år, og hun gjorde, som hun ville. Også på den måde ligner hun sin far, havde Irene sagt. Så mødte hun Giuseppe, der var advokat. Godt parti, mente Irene, men Roland brød sig ikke om ham. En del ældre end Olivia det var så, hvad det var, men da han vandt en sag som forsvarer for en stor forretningsmand i Rom, som var sigtet for korruption og siden viste sig at være mafioso, havde Roland forlangt, at Olivia omgående flyttede hjem til Danmark, men så havde hun i stedet giftet sig med fyren, og nu havde de tvillingerne sammen. Hvad tænker du på, far? Nu sad hun og så på ham, mens han var fordybet i kagen og sine tanker. Nåh, ikke noget særligt. Bare livet. Ikke noget særligt. Livet? Hun smilede let. Sådan mente jeg det ikke. Hvordan går det med dit liv, Olivia? Hvorfor ville du mødes med mig her? Hvorfor? Du er min far, du bor i Danmark og jeg i Rom, vi ses ikke så tit, og vi er på ferie sammen, er det ikke grund nok? Hun drak af den store kop og fik mælkeskum på overlæben. Jo, selvfølgelig. Men du... Mor har det godt, kan jeg se, men hvad med dig? Hvordan går det med sagen derhjemme? afbrød hun ham. Roland tog blikket fra sin datter og lod det glide ud over havet mod vulkanens disede kegler igen. Han måtte indrømme, at den her ferie var mere tiltrængt end ellers, på en måde følte han, at han var flygtet fra sin omtumlede danske hverdag. Selvom han i virkeligheden var kastet bort. Suspenderet. 14

10 For at være helt ærlig, så ved jeg det ikke endnu, Olivia, svarede han. Tror du virkelig, du bliver afskediget? Han trak på skuldrene, men ikke ligegyldigt, nærmest hjælpeløst. Jamen, du gjorde ikke noget forkert, far. Okay, du handlede måske ikke som en politimand, men som et menneske. Det er da meget mere værd! Se bare på mor, som... Jo, min skat. Jeg gjorde noget forkert. Meget forkert, og bliver det til en principsag for domstolene, ja, så må jeg sige farvel til jobbet. Hvor er det uretfærdigt, sagde Olivia, og lagde en blød hånd på hans arm. Mor er blevet meget gladere, hun er ikke længere så afhængig af kørestolen. I kan bo hos zia Giovanna nu, selvom der er mange trapper, fordi mor kan gå op ad dem ved gelænderet. Roland nikkede bare og fjernede mælkeskummet fra Olivias overlæbe med et let strøg med sin tommelfinger. Hun tørrede straks efter med servietten. Er det væk? Ja, det er væk. Du har ret, mor har fået det meget bedre, men derfor var det stadig ulovligt, det vi gjorde, især mig som lovens håndhæver, men lad os nu ikke tale mere om det. Vi skal hygge os. Vil du have et stykke kage mere? Olivia rystede på hovedet og kastede et bedrøvet blik efter en kvinde, som gik forbi med to små børn, en dreng og en pige, én i hver sin hånd. Han fulgte hendes blik. Går det godt nok med tvillingerne? spurgte han og håbede, hun snart ville åbne op. Han var sikker på, det var for andet end familiehygge, hun havde bedt ham om at mødes med hende. Ja, det går fint. Ser de ikke ud til at have det godt, da? 15

11 Hun så spørgende på ham, og han kunne ikke lade være med at smile. Jo, da. Mere tilpasse børn skal man vist lede længe efter. Hvad mener du så? Olivia, jeg kan se på dig, at der er noget galt. Det er det, du ville tale med mig om, ikke? Hun drejede på skeen, der lå i underkoppen, solen reflekteredes i det blanke stål. Hun tav længe og så ikke på ham. Det er noget med Giuseppe... sagde hun stille. Han var lige ved at udbryde jeg vidste det!, men lod være, da det ville ødelægge alt. Jeg ved godt, hvad du tænker, far, og det er ikke, som du tror. Giuseppe har bare en sag lige nu, som jeg ved, går ham meget på... han vil ikke fortælle mig om den, men jeg har på fornemmelsen, at han bliver truet. Truet? Hvordan truet? På livet? Olivia nikkede, men rystede så omgående på hovedet. Nej, jeg ved det ikke. Jeg hørte ham bare tale i telefon en aften, da jeg ville gå ind på hans arbejdsværelse med en kop kaffe til ham. Han arbejder så meget og ofte sent. Jeg hørte ham sige, at han ikke lod sig skræmme, og at den anden skulle holde op med sine trusler... så fik han øje på mig i døren og lagde straks på. Men jeg kunne se i hans øjne, at der var noget galt. Han var bange, far, og det skræmmer mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Har du talt med ham om det? Selvfølgelig. Normalt har vi ingen hemmeligheder for hinanden, men han siger bare, at det ikke er noget, jeg skal bekymre mig om. Måske har du misforstået. Kan det ikke handle om noget andet? Det er ikke kun én gang, jeg har opdaget, at der foregår no- 16

12 get mærkeligt. Der er også en bil, som følger efter os. En skinnende sort Audi, men Giuseppe prøver at lade som ingenting. Jeg har spurgt ham, om han ved, hvem det er, men han siger, det ikke er nogen, han kender, og at det må være tilfældigt. Og du tror, det har noget med en af hans retssager at gøre? Olivia nikkede alvorligt. Et let vindpust fra havet tog fat i hendes lange, mørke hår. Ved du, hvad den sag handler om? Nej, han må jo ikke sige så meget, så... Roland turde ikke tage det ord i sin mund, som lå ham lige på tungen, men hvis det var rigtigt, at Giuseppe havde noget med dem at gøre, kunne Olivia og tvillingerne være i fare. Mistilliden til svigersønnen voksede. Men hvad vil du have mig til at gøre, Olivia? Hun lænede sig tilbage og klappede sig opgivende på lårene. Jeg ved det faktisk ikke, far. Måske er det bare, fordi jeg har behov for at tale med nogen om det, måske fordi du er politimand og ved noget om den slags, og... Olivia tav og bed i sin underlæbe. Og hvad? Hun rystede på hovedet, som om hun nægtede at fortælle ham mere, så trak hun vejret dybt ind, og der var næsten gråd i hendes stemme, da hun fortsatte. Jeg har set bilen her i Napoli. De er fulgt efter os fra Rom. Er du sikker, Olivia? Helt sikker! Jeg kan nummerpladen udenad. Det er den samme bil. Hvad laver den her? Vi er på ferie, for pokker! Olivia... Han rakte ud efter hendes hånd, men hun trak den til sig, drak hurtigt det sidste af cappuccinoen og rejste sig. Jeg har en aftale med Giuseppe om lidt. Nu når mor og zia Giovanna passer Rinaldo og Gabriella, har vi aftalt at se lidt på byen og finde et hyggeligt sted at spise til aften. Med to små 17

13 børn er det sjældent, vi er alene. Tak for kaffe og kage, far. Nå, er det mig, der giver? Han smilede spøgende. Men, Olivia... Hun smilede også, men anstrengt, og han følte, at hun flygtede fra ham som altid, når han kom tæt på. Hun lagde taskens rem over skulderen. Du må ikke sige til Giuseppe, at jeg har talt med dig om det her. Vel? Men han skal... Lover du det, far? Ja, selvfølgelig, Olivia, men... Hun vinkede hurtigt med fingrene; så var hun væk. Han sad tilbage med en indre voksende uro, der fik ham til at bestille en whisky hos tjeneren, som netop kom forbi og fjernede Olivias tomme kop og tallerken. Han havde lige fået et glas Jack Daniels serveret, da en solbrændt ældre herre med kridhvidt trimmet fuldskæg og lige så hvidt velfriseret hår holdt tilbage fra panden af et par solbriller, satte sig på stolen, hvor Olivia havde siddet. Han var iført en kortærmet marineblå Poloshirt med hvide striber på krave og ærmer, Fred Perrys laurbærkrans på brystet og hvide bermudashorts, der lignede dem, Roland selv havde på. Undskyld, jeg kunne ikke undgå at høre, I talte dansk, sagde han. Roland indtog straks en distanceret kropsholdning. Han brød sig ikke om turister, der følte sig som bedste venner med landsmænd, bare fordi de tilfældigt var havnet på ferie samme sted ude i den store verden. Det er vel i orden, at jeg sætter mig her? Han kunne ikke nænne at afvise manden, som allerede havde sat sig. Han virkede harmløs nok, ikke beruset eller noget, og hvad pokker. 18

14 Jeg kunne heller ikke undgå at høre, at De er politimand. Hvilken by kommer De fra? forsatte han høfligt. Roland spekulerede på, hvor meget manden havde hørt af hans samtale med sin datter, de havde ellers ikke talt ret højt. Hvor havde han siddet? Lige bag dem? Aarhus, svarede han en smule afvisende. Aarhus er en dejlig by, smilede manden. Jeg bor selv på Sjælland. Rødovre. Men hele min familie stammer fra fastlandet. Nordjylland. Roland nikkede ligegyldigt, kastede igen sit blik på Vesuvio og prøvede at dæmpe uroen, som Olivias fortrolighed havde plantet i ham. Han nippede til whiskyen. De er vel på ferie? Eller er De indfødt? De ser ikke dansk ud. Roland tvang sit blik over på den nysgerrige bordherre og var lige ved at bede ham blande sig udenom og finde en anden at bruge tid på, men der var noget i mandens øjne, der fik ham til at ombestemme sig. Han genkendte altid sorgen. Den lå dybt inde i øjnene på dem, der havde mistet og savnede. I de her øjne var der også noget andet en bøn om hjælp. Jeg er født her i Napoli. Ikke langt herfra faktisk. Må jeg spørge, hvorfor i alverden De flyttede fra denne eksotiske storby og til Aarhus? Roland tøvede. Det var ikke frivilligt. Min mor flygtede til Danmark med mig, hun havde en søster, som boede der. Dengang var jeg kun fire år... Flygtede, siger De? Min far var carabiniere. Han blev dræbt, og... Han stoppede sig selv, og den anden nikkede, som om han forstod. Bor Deres mor så igen her i Napoli? Nej, hun er død for mange år siden i Danmark. Men det meste af min familie bor her. 19

15 Han tømte glasset med whisky og havde lyst til at bestille en ny. Hans tanker kunne ikke slippe samtalen med Olivia. Blikket faldt på en politibil, der var parkeret på den anden side af vejen med havet og vulkanen som baggrund. Napolis vartegn, tænkte han. Endnu en dueblå bil med Polizia på siden holdt på hjørnet ved Via Palepoli. Man lagde næsten ikke mærke til dem i bybilledet, men de var her alle vegne. Til stede. På vagt. Alligevel følte napolitanerne sig aldrig helt trygge. Manden rakte pludselig hånden hen over bordet. Jeg hedder Asger Brink. Pensioneret urmager. Roland klemte hånden, der var slank og senet. Rolando Benito, svarede han og undrede sig over, at han helt naturligt brugte sit fødenavn, som kun familie og venner kaldte ham. Måske fordi han var på ferie, og Politigården i Aarhus, hvor alle kaldte ham Roland, var så langt borte. Måske borte for altid. Jeg undskylder igen, hvis jeg plager Dem, Rolando Benito... men da jeg hørte, De er dansk politimand, følte jeg næsten, det måtte være skæbnen, og jeg er nødt til at forsøge... måske kan De hjælpe mig. Med hvad? spurgte Roland yderligere foruroliget. Asger Brink stoppede tjeneren, som netop kom forbi, og bad også om en whisky. Roland nikkede, da et spørgende blik opfordrede ham. Der var kun cirka et kvarters gang til Giovannas lejlighed i Via Monte di Dio, hvor de boede under deres ophold, selvom pladsen var trang. Hendes antikvitetsforretning i Via Chiaia havde hun for længst lukket og var blevet pensionist, hun havde ikke andet at lave end at varte dem op, havde hun bedyret. Men hun havde også farfar Pippino boende. Nonno Pippino, som de kaldte ham. Han nægtede strengt at blive kaldt bisnonno, selvom det var oldefar, han var. Det lød gammel, syntes han. Han havde, efter sin hustrus pludselige død 20

16 for et par år siden, boet alene i huset, hvor Rolands far og Giovanna var født på Via Calastro langs med jernbanen cirka 13 kilometer syd for Napoli i Torre Del Greco kendt for sine koralsmykker og cameo brocher. Dengang den havde jernbanen, og det stadig var en turistby. Men nu havde der været episoder, der viste, at farfaren ikke kunne klare sig alene. Giovanna ville ikke have ham på plejehjem. Det ville han bestemt heller ikke selv. Men helt let måtte det ikke være at have ham boende, han krævede en del pleje, skulle hjælpes ned ad trapperne for at komme i baren og snakke med de andre gamle, og han levede i perioder i en helt anden tid og troede, at Il Duce sad ved magten. Jeg har været her i Napoli nogle dage. Jeg leder efter min datter. Var det Deres datter, De lige talte med? Jeg kunne se en lighed. Roland nikkede uforstående. Elisabeth, eller Beth, som vi mest kalder hende, tog herned for at dykke. Hun er en fremragende dykker, men siden Elephant Rock ved Ischia er der ingen, der har set eller hørt noget til hende. Bekymringen i mandens øjne råbte til Roland. Bønfaldt ham om hjælp. Hvorfor går De ikke til politiet her i Napoli? Der har jeg skam også været, men jeg kan ikke tale italiensk og kun lidt engelsk, så det var ikke meget, der kom ud af det. Har De prøvet ambassaden? Også det. Dem har jeg ringet til. De siger, at mange unge piger forsvinder her i Napoli, men at de som regel vender hjem igen, når romancen er ovre. Men sådan er min Beth ikke, jeg kan mærke, at der er sket hende noget. Sagde de virkelig det på ambassaden? Han nikkede. 21

17 Er hun rejst helt alene? Asger Brink smilede kort, som var det over et ikke altid morsomt minde. Beth er meget selvstændig. Hun gør alting alene, sådan har hun altid været også som barn. Derfor er hun heller aldrig blevet gift, end ikke kærester interesserer hende. Dykning er hendes eneste passion. Er der ingen, der har talt med hende her i Napoli? Måske, men hvordan skal jeg finde dem? Hotellet hun boede på? Dykkerfirmaet? Hotellet var hun tjekket ud fra. Men dykkerfirmaet... Hvor gammel er Elisabeth? Åh, hun er såmænd voksen. Asger smilede nærmest forlegent. Hun fyldte 35 år i sidste måned, rejsen var jeg med til at give hende i fødselsdagsgave. Hun burde kunne tage vare på sig selv, men jeg ved, der må være sket noget, siden jeg ikke kan få fat i hende på mobilen, og hun ikke ringer tilbage. Jeg kan mærke det. Jeg har lagt flere beskeder. Hendes mor er også urolig. Ja, faktisk er hun blevet så syg, at hun har fået beroligende piller, og nu kan hun ikke andet end at sidde passivt i en stol og vente på, at jeg finder Elisabeth. Det er frygteligt at se på, jeg var nødt til at gøre noget. Hun er vores eneste barn, og min hustru har aldrig været særlig stærk... Når hun ikke bor på hotellet længere, må hun jo være taget et andet sted hen. Tjeneren kom med deres whisky, og Asger Brink betalte. Ja, og det er det, der er så mærkeligt, hvorfor har hun ikke fortalt mig, hvis hun rejste videre? Roland indsnusede duften af whisky og betragtede duggen, der løb ned ad glasset. Jeg forstår ikke helt, hvad De vil have mig til at gøre, sagde han, og det slog ham, at det var anden gang inden for et par ti- 22

18 mer, han sagde de ord. Måske kan De heller ikke hjælpe, men jeg tænkte... at hvis jeg nu kunne få Dem til at tale med politiet her i Napoli. Jeg tror ikke rigtigt, jeg trængte igennem til dem. En forvirret gammel turist, som tror, hans datter er forsvundet, og sikkert bare er ude at forlyste sig... Roland svarede ikke med det samme, han smagte på whiskyen og tænkte. Jeg forstår godt, hvis De ikke føler, det er noget, De har ansvar for, og det er det selvfølgelig heller ikke, men jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre... Asger Brink rodede i sin bukselomme og trak en sort lædertegnebog op, som han åbnede. Fotografiet, han fandt frem, rakte han til Roland. Jeg har flere billeder af Beth. Vil De ikke nok prøve? Roland tog imod fotoet af en kvinde, som så ud til lige at være steget op af vandet. Hun var iført dykkerdragt, og der var noget naturligt kønt over hende. Kroppen var slank og trænet, håret vådt og mørkt, øjnene med et fast og beslutsomt udtryk, en anelse skelende, men på en charmerende måde. Hun lignede en, der sagtens kunne tage vare på sig selv. Roland ville give billedet tilbage, undskylde og sige, at han var på ferie og i øvrigt også suspenderet men da han så tårerne i Asger Brinks i forvejen sørgmodige øjne, der mindede om en bassethunds, rørte noget på sig dybt inde i ham. Det var politimanden, vidste han. Den del af ham der aldrig holdt fri, selvom han var på ferie. 23

19 3 Danmark, Aarhus Anne Larsen samlede sit sorte hår i en lille strittende hestehale i nakken med en elastik, mens hun gik langs den nypløjede mark gennem det høje visne græs, der lugtede af tørt hø. Det var længe siden, hun sidst var blevet klippet, og hun overvejede stadig, om hun skulle lade håret gro. Skifte image. Alle sagde, hun lignede en dreng. Ikke, at det gjorde hende noget. Esben foretrak piger med langt hår. Heller ikke det ændrede noget. Tværtimod. Det gav kun anledning til at blive klippet superkort. Måske endda kronraget. Der stod en lille gruppe mennesker og stirrede ned i jorden længere fremme i nærheden af træerne. GPS en havde vist, at det var Fajstrup Krat, hun parkerede ud for, da hun var drejet fra på Viborgvej efter at have passeret Lading sø. Freddy Hauge fik øje på hende og vinkede. I strikket færøsk sweater som altid uanset vejret. Det var ham, der havde ringet til redaktionen. Lige nu var det ikke den travleste tid, og Nicolaj havde taget fri et par dage for at være sammen med sin datter. Det var ellers ham, der skulle have rykket ud til opgaver af den her slags, der ikke hørte under kriminalstoffet. Freddy trak hende ivrigt nærmere og pegede ned på jorden. Se der! Er det ikke et særsyn? hviskede han medrevet. Anne tog solbrillerne af og stirrede på nettet af fine spindelvæv, der fordelte sig i det tørre græs, så langt øjet rakte. Ikke flotte symmetriske spind, men masser af silketråde hulter til bulter, som om en edderkop var beruset og ikke vidste, hvad den lavede. Kan du se, de er tredimensionale? Der er først ét lag spind, så nogle støttetråde og derefter nogle klistrede, der fanger in- 24

20 sekterne. Stemmen var fuld af ærefrygt. Hvad er det for en slags edderkop, der laver den her type spind? spurgte hun og tog sit kamera op af rygsækken. Han åbnede sin taske og fandt et glas frem, som han holdt op foran hendes øjne, så hun ikke kunne undgå at se sensationen. Hvad er det for én? Kan du ikke se det? Det er dig, der er biolog, Freddy! svarede hun og tog et par nærbilleder af spindet. Biologer i USA har forsket i deres spind, og de fandt frem til, at de laver forskellige alt efter, hvor sultne de er. De her er meget sultne, derfor er der så mange klistrede tråde, de mætte ville... Okay, Freddy. Men hvad er det for én? Han viste hende igen den lille sorte og skinnende edderkop i glasset. Det røde mærke med facon som et timeglas på den sorte bug viser tydeligt, at det helt sikkert er Latrodectus mactans. Det her er en hun. Anne så på ham med et lille skævt, irriteret smil. Jeg er stadig ikke biolog. Har den også et dansk navn? Ja, den sorte enke, kalder vi den. Hendes smil forsvandt, og uvilkårligt trak hun sig et par skridt tilbage og kiggede ned på sine sandalklædte fødder. Det kunne du sgu godt have sagt, så havde jeg taget gummistøvler på. Ja, sandaler er nok ikke det smarteste. Men edderkopperne er nu ikke så farlige endda... Ikke det? Men I siger jo også, at ulven ikke er farlig! Spørg lige et rådyr om det. Freddy overhørte hendes spydighed. Latrodectus mactans er jo ikke ret store, som du kan se, så 25

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Tjo sagde Henning. Hvis manden virkelig kunne dræbe et menneske med en ske, var han måske i orden. Min yndlingsmetode er at slibe skeen lige så skarp

Tjo sagde Henning. Hvis manden virkelig kunne dræbe et menneske med en ske, var han måske i orden. Min yndlingsmetode er at slibe skeen lige så skarp Ninja Henning så sig om i den røgfyldte bodega. Lave borde stod tilfældigt placeret i det lille kælderlokale, gulvet var klistret, og der lugtede af sur øl og gammel tobak. Ikke ligefrem et sted man ville

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå

skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå Kapitel 2 Jeg er altså virkelig sulten og tørstig. Hvorfor kommer han ikke? stønnede Siri. En time var gået uden for stationen i Tarquinia. Det var middagstid og stegende hedt. Det lange hår var samlet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN Benni Bødker Sagen om GENGANGER-KATTEN Døren stod på klem. Vi standsede straks op. Jeg kiggede hurtigt på Iben. Ingen af os havde rigtig lyst til at gå ind i det blå rum. For første gang den nat følte

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere