BYGNINGS- PRÆMIERING

Transkript

1 BYGNINGS- PRÆMIERING

2 LYNETTEN NØRREBRO VELKOMMEN VESTERBRO KONGENS ENGHAVE ISLANDS BRYGGE ØRESTAD NORD AMAGER FÆLLED KVARTER HOLMEN CHRISTIANSHAVN SUNDBYVESTER AMAGERBRO VELKOMMEN NØRREPORT STATION 4 CYKELSLANGEN 8 MUSEUMSHAVEN, SMK 12 BRYGGE BLOMSTEN 16 DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING 20 SUNDHOLM SYD 24 SUNDBYØSTER PRØVESTENEN Københavns Kommune har siden 1902 præmieret smukke bygninger samt bymiljøer og anlæg. Denne folder præsenterer de seks projekter, som blev præmieret i De gældende bestemmelser om prisbelønning af bygninger og bymiljøer i København er vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1979 med seneste ændringer vedtaget i Bygningspræmiering er en pris til arkitekten og bygherren, men prisen gavner også kommunen, da formålet er at støtte op om smukt byggeri og gode bymiljøer og dermed højne kvaliteten til glæde for byens borgere. Præmiering kan foretages inden for kategorierne: A. Nybygninger og tilbygninger af boliger, erhverv og kulturelle institutioner. B. Restaurering, ombygning, fornyelse og omdannelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, fornyelse og omdannelse af kultuhistorisk eller arkitektonisk værdifulde byområder og omdannelse af andre byområder. C. Nyindretning af lejligheder etableret i bygninger, der hidtil har tjent andet formål. D. Bymiljøer, så som torve og pladser, parker og anlæg samt gavludsmykninger, skiltning og inventar Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået de projekter, der blev givet ibrugtagningstilladelse til i 2013 eller som er taget i brug inden den 1. maj Der er udarbejdet en liste med de 8 bedste projekter til bedømmelsesudvalget, som har foretaget den endelige præmiering Bedømmelsesudvalget består af: Kultur- og Fritidsudvalget Steen Palsbøll og Flemming Ibsen, sagkyndige udpeget af Akademisk Arkitektforening Dorthe Bechmann, sagkyndig udpeget af IDA/ Ingeniørforeningen Danmark Tina Saaby, stadsarkitekt Jens Jakob Bierring, arkitetkt, Teknik- og Miljøforvaltningen Formanden for bedømmelsesudvalget i denne valgperiode er kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen. 2 3

3 NØRREPORT STATION Adresse Nørre Voldgade 13, 1358 Kbn, K Arkitekt Gottlieb Paludan Architects A/S og Cobe ApS Lysdesign Rådg. Ingeniør Entreprenør Bygherre Opført Areal FOTOS: Rasmus Hjortshøj, COAST Studio Kategori Bartenbach GmbH Sweco Danmark A/S (Grontmij A/S) Per Aarslev A/S Banedanmark, DSB og Københavns Kommune m2 D2/A2 Torve og pladser/nybyggeri, erhverv 5

4 NØRREPORT Den nye Nørreport Station beriger byen og den er skabt på cyklisternes præmisser, så cykelparkering fungerer og virker naturligt. Arkitekterne har løst de svære problemer smukt. Nørreport Station er den travleste station i Danmark. Den passeres af omkring mennesker dagligt. Den nye Nørreport Station er udviklet til et moderne byrum, som formidler overgangen fra middelalderbyen til brokvarterene samtidig med, at stationen fordeler de mange rejsende og forbipasserende. Det er et åbent og indbydende offentligt rum med særlig tanke rettet mod cyklisters og fodgængeres behov. Udgangspunktet for den fysiske og arkitektoniske udformning af Nørreport Station er en undersøgelse og analyse af fodgængeres bevægemønstre. Resultatet er, at strømmen af mennesker ledes til krydsningspunkter, hvor man kan vælge, om man vil gå videre, tage transport eller tage en pause på en af de runde bænke, som omkranser udluftningskanalerne. Bygningerne på Nørreport Station er sammensat af en række afrundede, flydende tage monteret på pavilloner med enkle glasfacader fra gulv til loft. Tagene er udført i hvid finkornet sprøjtebeton med en mat stoflighed, og de bæres af blanke stålrør. Tagenes funktion varierer de to største, der hviler på glaspavilloner, rummer kiosker og landets flotteste offentlige toilet, mens de øvrige tage dækker trappenedgange til perroner og cykelbede. De grønne tage skaber en god kontrast til det meget urbane byrum. Et hovedtræk ved stationen er den store kapacitet til cykelparkering. Der er cykelparkeringspladser, men pladserne er integreret som en del af landskabet, så de virker naturlige både funktionelt og visuelt. For at skabe et klart hierarki mellem området for cykler og området for byens liv, er cykelparkeringen placeret 40 cm lavere som nedsænkede cykelbede en løsning, der også skaber fint overblik over pladsen. Cykelbedenes buede former svarer til tagenes former - som om tagene er løftet op fra belægningen, og cyklerne får næsten karakter af et grønt element eller fint mønster i deres øer. Belysningen om aftenen er imponerende og giver den nødvendige tryghed. Ingeniørmæssigt har det været en bedrift at fundere byggeri i et område, der i den grad er undermineret af baneføring. Ud over de to arkitektfirmaer præmieres ingeniørfirmaet. 6 7

5 CYKELSLANGEN Adresse Havneholmen til Fisketorvet Arkitekt Dissing+Weitkling architecture a/s Landskabsarkitekt Lysdesign Rådg. Ingeniør Entreprenør Bygherre Opført Areal FOTO: Rasmus Hjortshøj, COAST Studio Kategori Marianne Levinsen Landskab ApS Lightcinstructor Ramboll MT Højgaard A/S Københavns Kommune m lang og 4,6 m bred E2, Bymiljø, anlæg 8 9

6 CYKELSLANGEN Cykelbroen giver et fint modspil til et område, der ellers er domineret af rette vinkler, og formen understøtter funktionen den giver fart og glæde. M ed opførelsen af Cykelslangen har de godt cyklister, der tidligere trak cyklen op og ned ad trappen ved Fisketorvet, fået en nemmere, smukkere og sjovere vej, når de skal krydse havnen mellem Vesterbro og Amager. Broen er udført i stål, som er med til at give den et slankt udtryk. Kørefladen har en stærk orange farve, som skaber et klart visuelt forløb for cyklisterne og øger sikkerheden om aftenen. Konstruktivt er rampen en variation over Bryggebroen med en central, lukket ståldrager - den bærende rygrad - hvorfra dækket udkrages til hver side. Hvor Bryggebroen stopper på københavnersiden, fører Cykelslangen cyklisterne hurtigt og effektivt videre over det indre havnebassin og pladserne langs kajen til Kalvebod Brygge. Den nye cykelbro er ikke bare et alternativ til trappen. Det er også en fornøjelse at cykle på broen mellem de forskellige bygninger, som den binder sammen, og samtidig sikrer kurven, at man ikke får for meget fart på ned, ligesom der ikke skal trampes så meget i pedalerne op ad bakke. Med en beskeden spændvidde på omkring 17 meter holdes konstruktionen slank og vægten nede, så Cykelslangen kunne løftes på plads i segmenter. Brodækket er integreret med søjlerne, så lejer udgås. Den indbyggede LED-belysning betyder, at broen er tydeligt oplyst og tryg at færdes på også i de mørke timer, hvor den fremstår som et lysende element i natten. Under cykelbroen er der skabt et helt nyt byrum på promenaden, hvor cyklende og gående ikke længere skal kæmpe om pladsen. Nu kan de gående udnytte hele kajområdet ved Fisketorvet, og rampen danner en unik overdækning, der skaber mange muligheder for ophold og aktivitet store dele af året. Cykelslangen bugter sig 6-7 meter over vandoverfladen, og den har en længde på 230 meter inklusiv rampe. Detaljering af broen er elegant og underspillet. Den er spinkel og stille og smukt afsluttet mod brofæstet. Takket være arkitekterne, som udfordrede den opgave de fik, er Cykelbroen allerede blevet et ikon - det nye københavnske vartegn, som man taler om ude i verden. Arkitektfirmaet præmieres

7 MUSEUMSHAVEN STATENS MUSEUM FOR KUNST Adresse Arkitekt Rådg. Ingeniør Anlægsing. Bygherre Opført Areal Kategori Sølvgade 48 50, 1307, Kbn, K POLYFORM Arkitekter og karres+brands Oluf Jørgensen A/S Ebbe Dalsgaard A/S Københavns Kommune m 2 D2 Parker og anlæg FOTO: Wickmann+Bendtsen 13

8 MUSEUMSHAVEN Kunsten kan nu flyde ud af museet og ned i haven, der kan fungere som en smeltedigel for kunst og byliv. Den ny museumshave ved Statens Museum for Kunst byder museumsgæster og forbipasserende inden for. Den før så lukkede have åbner sig mod byens liv og bringer museet tilbage som et af parkmuseerne. Museumshaven er tænkt sammen med Østre Anlæg, så man oplever det som ét stort, sammenhængende offentligt rum, og den trækker nogle af Østre Anlægs kvaliteter med hele vejen rundt om museet. De blødt udformede græsøer og bugtende stier i den åbne bypark inviterer museumsgæster og forbipasserende til at mødes og nyde en pause og kulturelle events. Haven er åben døgnet rundt, og de flytbare møbler giver fleksible muligheder for ophold og anvendelse. Det er ikke kun museumsgæsterne, der har fået en ny og let tilgængelig indgang til kunstens verden. Alle byens brugere, har fået et grønt byrum, hvor de kan mødes. Haven spiller godt sammen med den nye trappe og museet. Den indbyder til, at man bruger pladsen, aktiverer rummet og får folk ind i huset. Det store bassin i midten af landskabet er det naturlige samlingspunkt, hvor den meterbrede bassinkant også byder på siddemuligheder for museumsgæster. Her kan tilfældigt forbipasserende slå sig ned med to-go-kaffen og nyde den fantastiske udsigt til byens tårne, der spejler sig i bassinet. Bassinet er multifunktionelt henover årstider. I hverdagen fungerer bassinet som et vandspejl, der reflekterer himlen og byens tårne, men det kan også tømmes og bruges til kunstinstallationer, koncerter og performance art, eller omdannes til en skøjtebane om vinteren. Med en diameter på 32 meter giver bassinet plads til de helt store armbevægelser. Der er tale om en visuelt dæmpet, langtidsholdbar løsning, der byder på sammenhæng og balance mellem funktion og arkitektur. Den virker enkel, naturlig og smuk. Følgende har støttet projektet: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Annie & Otto Johs. Detlefs Almennyttige Fond. De to arkitektfirmaer præmieres

9 DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING Adresse Oslo Plads 1, 2100 Kbn, Ø Arkitekt Bente Lange Arkitekter og Tuxen Design Rådg. Ingeniør Bygherre Arpe & Kjeldsholm Den Frie Udstillingsbygning Opført Areal ca m2 Kategori B1 Restaurering og ombygning FOTO: Jens Markus Lindhe af en fredet bygning 17

10 NØRREPORT Den Frie Udstillingsbygning er et flot eksempel på en restaureringsopgave hvor arkitekterne, på grund af fredning, har haft begrænsede muligheder men alligevel formået at tilbageføre bygningen og samtidig tilføre helt nye funktioner. Den Frie Udstillingsbygning fra 1913 er tegnet af kunstneren J. F. Willumsen. I 1953 tilføjedes en tilbygning, der slørede den oprindelige ottekantede bygningsform. Den Frie er en unik træbygning. Nu er den renoveret og udvidet. Man har fjernet tilbygningen, så det oprindelige ydre er genskabt. Samtidig er den udvidet med en helt ny etage i kælderen under den eksisterende bygning. Resultatet er, at bygningen igen ligger åbent og frit som et markant vartegn ved Østerport Station, som den gjorde i Den nye underetage rummer et nyt, stort, flot udstillingsrum, arkiv, magasin, formidlingsrum, møderum, publikumsfaciliteter og en café med udendørsservering. De store rum er fleksible og kan forvandles til ét stort rum, da al møblering er flytbar og fleksibel. Farvesætningen af den nye stålkonstruktion og baren tager udgangspunkt i Willumsens farvepalet, og den smukt integrerede lyssætning lader en tro, at lyset strømmer fra de lyse udstillingssale ovenpå og ned til ovenlysene i underetagen. Det er fine rum med god fordeling af funktioner, og de er rare at være i. Den nye indre trappe betyder, at man har kunnet bevare symmetri og rummelighed i indgangspartiet mod Oslo Plads. Det er svært at bygge nedad, når det eksisterende skal blive stående, så det har været en stor opgave at understøbe og understøtte den ovenstående bygning. Den Frie Udstillingsbygning er et fint eksempel på en restaureringsopgave, hvor arkitekterne har formået både at tilbageføre og tilføre helt nye funktioner til bygningen. Resultatet er en opmuntring til alle, der kæmper for smukke gamle bygninger. Følgende har støttet projektet: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Ud over de to arkitektfirmaer præmieres ingeniørfirmaet og bygherren

11 BRYGGE BLOMSTEN Adresse Arkitekt Landskabsarkitekt Rådg. Ingeniør Entreprenør Bygherre Opført Areal Kategori Artillerivej 160, 2300 Kbn, S Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S PLAN+LANDSKAB IngCon A/S og Midtconsult IngCon A/S FB Gruppen A/S og PKA A/S m 2 A1 Nybyggeri, boliger FOTO: Tine Juel 21

12 BRYGGEBLOMSTEN Bryggeblomsten er en boligbebyggelse, der hæver sig markant både arkitektonisk og funktionelt med et befriende anderledes layout. B ryggeblomsten står med sin høje, smalle profil som porten til København fra Artillerivej Syd. Bygningen er disponeret så alle boligerne er optimalt orienteret efter dagslyset og opholdsrummene har de bedste dagslysforhold og udsigt - over vandet eller fælleden. Bygningen er placeret ved den nye havnevig, hvor der anlægges en kunstig strand og en lagune, Et skulpturelt, facetteret tårn i 15 etager med en takket kontur, dannet af kvadrater og drejet 30 grader i forhold til hinanden for hver etage, får tårnet til at fremstå slankt og elegant. Det rustikke tårn har et tydeligt budskab med lys og skygge, kontraster i materiale og overflade. Der er tænkt på alle detaljer som fx de strakte sålbænke og den helt unikke tagafslutning. De dynamisk placerede altaner og den fine rumdisponering i de gennemlyste lejligheder er i tråd med den udvendige sans for detaljen og skaber sammenhæng mellem ude og inde. Det er befriende, at layoutet er anderledes, og at lyset udnyttes optimalt. Facaderne er i mørk tegl og varme nuancer, så bygningen skiller sig ud fra de omkringliggende, lavere, lyse bygninger. Dybe, aflange vinduesnicher der skifter placering for hver anden etage, giver facaderne relief og medvirker til det slanke udtryk. Tårnet afsluttes med en murkrone med høje huller som en forlængelse af vinduesmotivet. Terrasse Bygherren har her valgt den gode kvalitet og givet arkitekterne mulighed for at bygge et helt særligt hus. Værelse u tsluse Køkken/Alrum Soveværelse Bryggeblomsten rummer 58 boliger på m2. Altanerne er vinklede og folder sig ud som blade fra bygningskroppen, hvor de med skiftende placering fra etage til etage danner et diagonalt spiralmønster på facaden. Ingen altaner skygger for hinanden eller andre lejligheder. Soveværelse Altan Bad Værelse Bad Køkken/Alrum Entré Bad Entré Arkitektfirmaet og de to bygherrer præmieres. Værelse Entré Værelse Værelse e ot Entré Bad e ot Bad Altan Køkken/Alrum Bad Bad Soveværelse Soveværelse Køkken/Alrum Værelse v Værelse Altan v T 22 23

13 SUNDHOLM SYD Adresse Amager Fælledvej & Brydes Allé 20-24, 2300 Kbh, S Arkitekt Landskabsarkitekt Rådg. Ingeniør Entreprenør Bygherre Opført Areal FOTO: Torben Åndahl Kategori AI A/S BOGL Aps AI A/S Enemærke og Petersen Boligforeningen 3B m2 A1 Nybyggeri, boliger 25

14 SUNDHOLM SYD Sundholm Syd er et innovativt almenboligprojekt, der er noget ud over det sædvanlige. Det er billigt, men det ser bestemt ikke billigt ud. Her får man virkelig noget for pengene. S undholm Syd ligger på kanten af Ørestad Nord med IT Universitetet, DR-byen, Sundholm og Urbanplanen som naboer. Boligerne er udformet som åbne rum, der kun er opdelt af etager og de faste installationer. Det betyder stor indretningsfrihed til at sætte vægge op, så man får flere rum og til at fjerne væggene igen. Facadernes udformning sikrer, at det kan ske uden at gå på kompromis med dagslyset. De seks byhuse ligger i et varieret forløb på en sammenhængende grusflade mellem store træer og små pixihaver. Husene er opført i tre og fire etager med boliger i et, to og tre plan. Alle boliger har egen indgang og have, så man undgår trappeskakte og elevatorer. Sundholm Syd er et AlmenBolig+projekt. Det er et særligt koncept for boliger til familier, der kan og vil yde en indsats i boligafdelingen mod en lidt lavere månedlig ydelse. Fællesskab er vanskeligt at planlægge efter, men området har en tæthed, der skaber gode muligheder for fællesskab. Samtidig er det et interessant eksperiment at give så stor en del af byggeriet og samspillet mellem naboer frit. Inspirationen til den arkitektoniske udformning af de nye boliger kommer fra de gamle industribygninger midt i området. Udtrykket er industrielt og stofligt i samspil med de grønne træer og haver. Byggeriet er opført som præfabrikeret træbyggeri med optimeret materialeforbrug og byggeproces. Som facadebeklædning er der anvendt ubehandlede plader af cortenstål og rå aluminium udført med mekaniske samlinger. Alle bygningsdelene er lette at adskille og kan genbruges ved udskiftning. Byggeriet er energiklasse 2015, baseret på fjernvarme, lavenergivinduer og ventilation med varmegenvinding, og et stort solcelleanlæg på tagene forsyner beboerne med vedvarende energi. Bebyggelsen rummer 48 individuelle boliger på m2. Begge arkitektfirmaer og bygherren præmieres. Vinduespartierne giver maksimal udnyttelse af dagslyset. Facaden afskærmes for indblik og solindfald med udvendige flytbare skærme

15 Udgivet af: Københavns Kommune 2016 Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Njalsgade 13, 5. Sal 2300 København S Telefon: byensudvikling@tmf.kk.dk Redaktion: Byens Udvikling Layout: TMF Grafisk Design Forsidebillede: Rasmus Hjortshøj / COAST Studio Tryk: GSB Grafisk