Naturmålsplan for Røsnæs. Formålet med naturplejen. Fokusarter

Transkript

1 Naturmålsplan for Røsnæs Formålet med naturplejen Den overordnede målsætning for arealerne er at bevare og forbedre naturindholdet. På grund af de særdeles værdifulde overdrev på Røsnæs, er der særlig opmærksomhed på denne naturtype. For fokusarter er målsætningen, at bestandene er stabile eller i fremgang. For såvel naturtyper som levesteder for arter tilstræbes fremgang, såfremt de naturgivne forhold muliggør dette. Naturplejen skal sikre, at de lysåbne arealer bevares eller udvikles til artsrige naturtyper med lav vegetation af urter, værdifulde krat, vådområder med gode forhold for blandt andet klokkefrø samt skove med stigende naturindhold m.v. Succeskriterier er udvidelse af arealet med naturtyper; at naturtilstanden forbedres på registrerede naturtyper samt stabilitet eller fremgang for fokusarterne. Fokusarter Naturarealerne på Røsnæs rummer usædvanligt mange arter, men det er her kun muligt at nævne ganske få. Naturforvaltningen skal tilgodese alle hjemmehørende arter, men som udgangspunkt gennemføres naturpleje for at sikre naturtyperne. Herved vil de tilknyttede arters levesteder også blive plejet. Sommerfuglen fransk bredpande har vigtige levesteder på kystskrænterne på Røsnæs. Gennem de senere år er sommerfuglen observeret flere steder i Nordvestsjælland. På spidsen af Røsnæs findes en bestand af klokkefrø. Bestanden skyldes en genudsætning i år 2000 baseret på dyr fra Nekselø. Bestanden trives, og klokkefrøen spredes og koloniserer nye vandhuller også udenfor Natura området. Stor vandsalamander, spidssnudet frø og flere andre padder findes ynglende på arealerne. Markfirben er hyppigt forekommende og blandt andet registreret i Vindekildeområdet. Hugorm er kendt fra samme område. Naturstyrelsen Førstballevej 2 Gjøddinggård 7183 Randbøl Tlf CVR EAN nst@nst.dk

2 Rødrygget tornskade yngler på overdrevene. Arten bruges ofte som indikator for god naturkvalitet. Blandt en meget rig overdrevsflora kan nævnes nikkende kobjælde, ager-kohvede og trekløft-alant som 3 arter, der også indikerer natur af høj kvalitet. Beskrivelse af området (se i øvrigt kortbilag) Naturstyrelsens arealer på Røsnæs-halvøen udgør ca. 194 ha. Arealerne er en del af en bueformet randmoræne, der fortsætter over Storebælt til Fyns Hoved. Den fremstår som en vold af ler, sand, grus og sten, som blev efterladt langs randen af en gletsjer, som under sidste istid skød frem fra syd gennem Storebælt. Sammen med geologien danner det specielle storebæltsklima med lav nedbør og mange solskinstimer grundlaget for områdets betydelige forekomster af bl.a. naturtyperne kalkoverdrev og tørt kalksandoverdrev og heraf følgende unikke flora og smådyrsfauna. På grund af terrænet har jorden flere steder aldrig været omlagt, men hovedsageligt været brugt til græsning uden tilførsel af gødning og sprøjtemidler. Det har betydet, at overdrevsvegetationen har bevaret en stor mangfoldighed. Kystnaturen er relativt uberørt af menneskelig aktivitet. Den er dynamisk, og kystlinjen er under forandring som følge af sted- og lejlighedsvis erosion. Beskyttelse/arealudpegning/registreringer Arealerne ligger alle i Natura 2000 område nr. 166 Røsnæs og Røsnæs Rev. De kortlagte lysåbne naturtyper er opgjort til: Lysåbne naturtyper (ha) naturtype Total 6210 Kalkoverdrev 4, Kildevæld 0, Tør overdrev på kalkholdigt sand 2, Kystklint/klippe 14, Strandvold med flerårige 2,6 Hovedtotal 24,4 Beskyttede naturtyper omfatter især overdrev, men også eng, strandeng, sø og mose forekommer. 2

3 Et areal langs sydkysten er fredet ved kendelse fra 1953, og områdets tilstand må som følge heraf ikke ændres eller bebygges. Arealerne har i kraft af deres forskellige tilstand og driftshistorie registreret HNV-værdier mellem 4 og 12. Tilsvarende varierer biodiversitetsscoren mellem 5 og 16. Plejetiltag Hovedparten af arealerne skal afgræsses af kreaturer. I storfolden på sydsiden af Røsnæsvej tilstræbes helårsgræsning med kreaturer og så vidt muligt robuste heste. Helårsgræsning skal ske uden tilskudsfodring af dyrene. Græsningstrykket holdes lavt forår og sommer af hensyn til blomstrende urter og tilknyttet insektfauna m.m. Dyrene vil i løbet af vinteren græsse på delvist visne græsser, urter og buske. Deres færdsel vil give en vis forstyrrelseseffekt i form af optråd på de arealer, der er meget domineret af bl.a. rajgræs. Derigennem dannes blotlagt jord, som giver flere overdrevsarter en mulighed for at etablere sig. På nordsiden er arealet opdelt i 4 folde, som skal afgræsses med kreaturer inden for perioden 1. april 30. november. Der skal i første del af græsningssæsonen frem til 1. august - afgræsses med et moderat græsningstryk, der medfører en mosaik af lav og høj plantevækst og tilgodeser blomstrende urter og insektfaunaen. Der må ikke tlskudsfodres. Der må tages et årligt slæt på arealerne i fold 3 og 4. Der skal friholdes en bræmme på min. 10 meter omkring vådområderne. Et evt. slæt skal kombineres med afgræsning, således at arealerne afgræsses hvert år. Folde og hegnslinjer fremgår af vedlagte kortbilag. Krat er ønskværdigt på bl.a. overdrev, og specielt på de nye og kommende overdrev må der gerne være en større grad af tilgroning. På naturtyperne i bl.a. Vindekilde er det mere kompliceret, da der er modsatrettede hensyn mellem kratnatur og lysåben natur. Naturstyrelsen har blandt andet i forbindelse med et Life-projekt ryddet krat, og foretager nu årligt kratrydning som vedligeholdelse af de ryddede arealer. Græsning og kratrydning baseres og justeres på baggrund af løbende erfaringer med effekterne på arealerne. Kendte forekomster af invasive arter omfatter små områder med rynket rose, som bekæmpes systematisk af Naturstyrelsen Midtsjælland. Særlige forhold 3

4 Naturstyrelsens arealer på Røsnæs er meget velbesøgte af publikum. Derudover driver Kalundborg Kommune en naturskole fra hovedbygningen på Røsnæsgården. Det er derfor af stor betydning, at Naturstyrelsen i forvaltning af arealerne sikrer og prioriterer mulighederne for publikumsoplevelser og friluftsliv på arealerne. I nærværende plan er det blandt andet realiseret ved fortsat mulighed for færdsel på frahegnede stier nord for Røsnæsvej. På sydsiden, hvor naturværdierne er meget betydningsfulde, prioriteres bevaring og udvikling af natur. Der er dog fortsat fri færdsel til fods i storfolden; i tråd med praksis i blandt andet Vindekilde gennem årtier. For at undgå konflikter mellem reglerne for landbrugsstøtte og naturhensyn søges der ikke grundbetaling til de naturmæssigt mest værdifulde arealer. På de øvrige arealer vurderes ikke at være en potentiel konflikt af denne karakter. Evaluering af indsats og naturmålsplan Græsning herunder græsningstrykket følges løbende gennem sæsonen. Tilsvarende vurderes behovet for rydning og bekæmpelse af invasive arter i forbindelse med den årlige planlægning af naturplejeaktiviteter. Evaluering af naturmålsplanen gennemføres om ca. 5 år. Bilag Planteliste Der henvises til Danmarks Naturdata. Kortbilag Kortbilag med NST arealer Kortbilag med folde Kortbilag med fredninger Kortbilag med habitatnatur Kortbilag med beskyttede naturtyper Kortbilag med HNV Kortbilag med biodiversitetsscore 4

5 Naturstyrelsens arealer Kortbilag med folde 5

6 Kortbilag med fredninger Kortbilag med habitatnatur 6

7 Kortbilag med beskyttede naturtyper Kortbilag med HNV 7

8 Kortbilag med biodiversitetsscore 8