Tur til Barcelona d oktober 2010 for Bygherreforeningen

Transkript

1 Tur til Barcelona d oktober 2010 for Bygherreforeningen Barcelona er vel den europæiske metropol, der i nyere tid har gennemgået størst, positiv forvandling. Siden Cataloniens autonomi blev genskabt i 1980, har Barcelona udviklet sig radikalt. Byen var i udstrakt grad forsømt under Francos styre, på grund af den bitre modstand fra katalanerne, han blev mødt af under borgerkrigen. Fra 1980 gik det imidlertid stærkt. Bystyret vedtog en ambitiøs plan, der byggede på tre vigtige elementer: 1) At genetablere byen i alle skalaer, 2) at genvinde kontakten til havet, og 3) at komme tidligere tiders planløshed, specielt i yderdistrikterne, til livs. Planen fik et gevaldigt løft da det blev bestemt at byen skulle huse OL i Det var vel den enkeltstående begivenhed, godt hjulpet af EU s strukturfonde, der kom til at betyde, at der kom realiteter bag planerne. La Rambla Højhusene ved den olympiske havn Forbindelsen til havet blev genskabt ved at fjerne den nedslidte og udtjente industri, der var lokaliseret langs kysten i nærheden af havnen. I stedet er der blevet bygget et helt nyt bykvarter med blanding af boliger, liberale erhverv, serviceerhverv af alle afskygninger samt rekreative muligheder. Yderdistrikterne er tilgodeset ved anlæg af pladser, parker og trafiksanering af enkelte vejstrækninger. OL blev som bekendt afviklet med stor succes for byen i Det meste af det, der blev planlagt til anledningen, nåede at blive færdigt til tiden. Men økonomiske tømmermænd undgik byen ikke. Det satte sit begrænsende præg på perioden frem til årtusindeskiftet, idet der ikke skete forfærdelig meget i denne periode. På den anden side var der også sket mere i byen frem til OL end i nogen anden europæisk by i den samme periode. I dag kan man imidlertid tydeligt se resultatet af denne store indsats. De nye bygninger og bykvarterer er vokset til, og byen er nu atter begyndt med byggekraner på en række spændende nye tiltag. Der er f.eks. bygget et nyt musikpalads ved Placa Glòries, og et højhus af Jean Nouvel, der nærmest ligner en rumraket, danner fyrtårn for en hel ny bydel ved Diagonal Mar - ved kysten mod nordøst anlagt, hvor de store industriområder tidligere lå. I dette område blev også bygget det markante kulturhus af de schweiziske arkitekter Herzog & de Meuron: Forum, der blev indviet i 2004.

2 I de sidste år har man igen sat fart på omdannelsen. Man har satset på videreudbygning af metrosystemet og det øvrige transportnet, bl.a. med letbanesporveje og et omfattende cykelsystem, der sammen med tog og busser gør, at offentlig transport fungerer hurtigere end privatbilismen. Samtidig satser man på at fortsætte udbygningen af nye pladser, parker og ramblaer, og i den internationale økonomiske krise har man i det sidste årstid satset på at opgradere byrummene ved fornyelse af belægninger og nyplantning af tusindvis af vejtræer. Samtidig har man lavet et tætmasket cykelstisystem i hele byen kombineret med over bycykler fordelt på over 400 standpladser til brug for byens borgere (ikke til turister!). Mange gl. klostre og andre ældre offentlige bygninger er blevet renoveret og har fået nye funktioner, bl.a. er Universitetsbiblioteket blevet indrettet i en tidligere kasserne, og flere andre bygninger er indrettet til bydelscentre.. Parque Industrielle Universitet nyindrettet i gamle bygninger Nogle af det, man kan se på en studietur til Barcelona, er derfor: Erhvervsomdannelse. Omdannelsen af de tidligere erhvervsområder ud mod kysten, hvor en ny bydel den olympiske landsby blev anlagt. Efter OL blev bygningerne solgt som ejerlejligheder, og kvarteret består af en blanding af boliger og erhvervsarealer. Efter Olympiaden er denne udvikling fortsat med videreomdannelse af industriområder i den nye Kulturforum. Forum 2004 er et kultur- og konferenceforum for internationale projekter skabt ved at kommunen, staten og FN har samarbejdet om økonomien. Forum 2004 ligger ligeledes i et gammelt industriområde, hvor der ud over kulturbygningerne er bygget marina, lavet store parker, bygget konferencehoteller, et nyt universitetsområde, bolig- og kontorområder, indkøbscenter og zoo. Byens markante pladser. Før olympiaden ønskede byen at forbedre sit noget slidte udseende. Derfor igangsattes et projekt for at forskønne byens rum ved at istandsætte eksisterende parker og pladser samt etablere nye, hvor de manglede. I alt blev der renoveret/nyanlagt godt 100 nye pladser og parker frem til Desværre levede ikke alle parkerne og pladserne op til intensionerne. Men man har lært af processen, og i de sidste år har man totalrenoveret flere af de tidligere anlagte og samtidig har man igangsat anlæggelse af endnu 100 nye byrum og parker ikke bare i de centrale dele, men også i yderkvartererne. Nye belægninger på gader, cykelstier og etablering af nye Ramblaer. Man kan i flere af byområderne, og Nou Barris se hvordan man bl.a. med omfattende beskæftigelsesarbejder opgraderer byens rum for dens borgere samtidig med, at man reducerer den gennemkørende biltrafikken i lokalområderne. Og endelig kan man se,

3 hvordan man har anlagt et stort, sammenhængende cykelstinet, som ligger som et gritnet ud over hele byen. De olympiske anlæg. På toppen af Montjuïc er det olympiske anlæg placeret. Betinget af et gedigent genbrug, er anlægget bygget op om byens gamle stadion, som er fra 1929 bygget i forbindelse med Verdensudstillingen samme år. Vest for stadion ligger en stor multihal, der i dag bruges til sportsbegivenheder og koncerter. Den er tegnet af den japanske arkitekt Isozaki, og har et tag, der hviler på store gitterdragere, der bliver båret af søjler med en afstand på 130 x 105 meter. Tæt ved har også den lokale arkitektoniske helt, Richardo Bofill, bygget et idrætsgymnasium. Modernistisk arkitektur. Den modernistiske arkitektur findes i rigt mål i bydelen Eixample. Denne bydel dannede rammen om det nye borgerskabs liv fra slutningen af forrige århundrede. Her skulle ikke spares på elegancen i en selvbevidst udstilling af rigdommene, der fremgår af de herskabsejendomme, der flankerer boulevarder og gader. Specielt er Barcelona kendt for mesteren over dem alle: Antoni Gaudi. Vi skal på turen se flere af hans berømte bygninger. Den centrale havn. Havnen var op til Olympiade en beskidt, stinkende pøl, der lå i byen i forlængelse af den berømte Rambla. Op til olympiaden flyttedes alle de store fragtskibe til havnearealerne mod sydvest, og det centrale havnebassin omdannedes til lystbådehavn. Ude i bassinet blev anlagt et indkøbs- og forlystelsescenter, man kan gå ud til via brede, flot anlagte træbroer. Barcelonetta. Bydelen var en gammel fiskerlandsby, men har nu fået nyt liv bl.a. ved at der er blevet anlagt en stor sandstrand på de tidligere molearealer. Stranden tiltrækker om sommeren en stor del af byens befolkning, og der udbygges konstant med restauranter, caféer og natklubber. Og så selvfølgelig de ældre bygninger og byrum i Middelalderbyen og hvad vi i øvrigt kommer forbi på vores vej. Bydelen Barcelonetta Stranden ved Barcelonetta Frugtmarked nær Ramblaen Programforslag: Søndag d. 10. oktober: Indcheckning kl Flyafgang med Norwegian kl med ankomst til Barcelona kl Herfra til hotellet, der ligger centralt, hvor vi får vores værelser. Kl en rundtur i de centrale bydele, så vi får en fornemmelse af byen, inden vi spiser til middag på en restaurant tæt ved hotellet kl

4 Mandag d. 11. oktober: Afgang med bus fra hotellet kl Vi starter dagen i Parc Güell, der er skabt af Gaudí som friarealer til en udstykning af velhaverhuse. Husene blev imidlertid aldrig opført, og derved har Barcelona fået en unik, kunstnerisk udsmykket bypark. Herfra tager vi ned til kysten til Universitetet, hvor vi skal se indretningen af et hypermoderne universitetet i tre gamle bygninger, bl.a. en tidligere vandbeholder og en tidligere kasserne. Herefter videre til den Olympiske Landsby, en bydel med ejer- og lejerboliger, der blev bygget til at huse atleterne til olympiaden i 1992, og efterfølgende taget i brug som attraktivt boligområde. Vi går gennem en lille del af byggeriet og ser bl.a. et par tæt/lave bebyggelser før vi kl skal spise frokost på molen i den olympiske havn. Efter frokosten tager vi mod øst til det store trekantede konferencecentrum, Fòrum, der er tegnet af de schweiziske arkitekter Herzog og de Meuron. Her er der også anlagt en stor bypark, Parc del Besòs, og vi skal også se et trist byområde med betonbyggeri fra 1970 erne, der er ved at blive renoveret, og hvor der sker en opgradering af byrummene. Længere inde mod byen ser vi det markante kontorhus, Torre Agbar af den franske arkitekt Jean Nouvel. Vi går ned i området bag højhuset ad Rambla del Poblenou i hvor vi skal se en lang række nye byggerier, kombineret med renoverede gamle fabriks- og boligbebyggelser. Vi afslutter besigtigelsen i den nye bypark, Parc de Poblenou, der er anlagt ovenpå kystmotorvejen, der på dette stykke er lagt i tunnel. Vi tager et kig på sandstranden inden bussen returnerer til vores hotel. Kl mødes vi i hotellets foyer, og går gennem bydelen La Ribera til vores middagsspisested på Placa del Palau, hvor vi skal smage et udvalg af spanske tapas. Tirsdag d. 12. oktober : Afgang kl fra hotellet til Parc Industrial og Parc Miro, to gode eksempler på de mere end 100 nye byrum, der blev anlagt i Barcelona op til Olympiaden i Ved Miro-parken ser vi også byens tidligere tyrefægterarena, der er ved at blive ombygget til stor, kommerciel indkøbs-mall. Hefra kører vi til Nou Barris i den nordøstlige del af Barcelona, hvor vi skal se en række smukke parker samt forskellige kulturinstitutioner, der er indrettet i et gammelt kloster. Vi kører tilbage til Eixample (Brokvarteret i Barcelona) hvor vi spiser frokost på en hyggelig restaurant i kvarteret. Eftermiddagen og aftenen er fri. For de, der ønsker det arrangeres en tur til Montjüic, hvor verdensudstillingen i 1929 og Olympiaden i 1992 blev afholdt. Vi skal først se den verdensberømte tyske pavillion af den tyske Bauhaus arkitekt Mieh van der Rohe. Herefter bestiger vi bjerget og ser det olympiske anlæg med det ombyggede stadion fra 1929 og Palau St. Jordi af den japanske arkitekt Isozaki samt Calatravas imponerende kommunikationstårn

5 Torre Calatrava. Herfra videre med svævebane til Castell de Montjuïc, hvor der er en fantastisk udsigt ud over hele Barcelona. Onsdag d. 13. oktober: Vi starter morgenen med et besøg i Gaudí s berømte hus: Casa Mila, også kaldet Stenbruddet, hvor vi skal se såvel lejlighedsindretningen som den storslåede tagterrasse, hvorfra man kan se til den fortsat ufærdige Gaudí-kirke: Sagrada Familia. Herfra går vi ind mod Middelalderbyen igen, og undervejs ser vi de 3 modernistiske huse i Den disharmoniske karré, hvoraf det ene, Casa Batlló, også er skabt af Gaudí. Herefter skal vi se nærmere på bydelen Eixample, hvor vi - inden frokost - skal se nærmere på, hvordan man har indpasset cykelstinettet i hele bydelen, og hvordan hele byplanen, der blev lavet i 1856, fortsat fungerer på trods af stigningen i trafikintensiteten op gennem 1900-tallet. Vi fortsætter ad Rambla de Catalunia til Place Catalunia, og kommer ind på den legendariske Rambla. Vi slår et lille slag forbi CCCB, et moderne kulturcenter indrettet i et gammelt kloster før vi går ind på det store gamle fødevaremarked, La Boqueria. Bag markedet spiser vi frokost kl Efter frokosten går vi en tur gennem bydelen El Raval, hvor vi bl.a. skal se det gamle hospital, der er omdannet til kunstskole samt en smuk, nyanlagt Rambla i den ellers noget nedslidte bydel. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Herfra tager vi med bus til lufthavnen, hvor der bliver tid til et let aftensmåltid efter indcheckning af bagagen. Flyet (Transavia) afgår kl fra Barcelona med ankomst til København kl. ca Konferencebygningen Forum Bycykler Kloster ombygget til kulturhus Udkast d. 17. marts Jens Michael Nielsen