Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d september 2012

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012"

Mia Justesen
8 år siden
Visninger:

1 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning af byen, dels ved anlæg af nye tunnelbaner, dels ved en udbygning på de tidligere havne øer, Java og KNSM, samt halvøerne Borneo og Spoorenberg. Udbygningen er blevet en så stor succes, at man øst herfor har oppumpet sand til at skabe ni nye øer, der skal danne bydelen Ijburg. I alt er der tale om boliger og etm. erhverv på Ijburg. Der sker også ny udbygning mellem centrum og lufthavnen og endelig er et stort kvarterløft under gennemførelse i Biljermeer, der er et alment boligbyggeri fra 1970 erne med omkring beboere placeret i en megastruktur med ottekantede, 12-etagers betonblokke. Endelig satser byen på at skaffe nye grønne arealer tæt ved Middelalderbyen på tidligere erhvervsarealer.

Udbygningen er blevet en så stor succes, at man øst herfor har oppumpet sand til at skabe ni nye øer, der skal danne bydelen Ijburg. I alt er der tale om 18.000 boliger og 200.000 etm.

2 12-etages megablokke i Bijlmermeer En af gårdhaverne i Java-bebyggelsen Nogle af de ting, vi skal se nærmere på denne studietur er: De østlige havneområder. Vi skal se udbygningen af boligarealerne på KNSM, hvor halvdelen er almene og halvdelen ejerboliger. På Java, der har inspireret til den nye udbygning i Københavns Sydhavn, er kun 20 % almene boliger, 30 % ejerboliger og resten privat udlejning. Herefter skal vi se byggerierne på Borneo og Spoorenberg før end vi kører gennem Piet Hein-tunnelen til Ijburg, hvor de sidste af i alt boliger bliver opført En letbane forbinder Ijburg med den centrale bydel på under 15 minutter. Et af nybyggerierne på Ijburg Der er allerede ved at blive etableret yderligere øer. For øjeblikket sker udbygningen på øerne Haveneiland og Rieterland men der er allerede ved at blive pumpet yderligere sand op til at skabe flere øer mod øst. Der er fart på, men i modsætning til de tidligere øer, er der lagt vægt på alsidighed og individualitet i bebyggelsen, så knap to huse er ens. Det lyder forvirrende, men overraskende nok virker det alligevel som om området vil få et

På Java, der har inspireret til den nye udbygning i Københavns Sydhavn, er kun 20 % almene boliger, 30 % ejerboliger og resten privat udlejning.

3 arkitektonisk roligt indtryk, når byggerierne er blevet helt færdige. Ved Steigereiland er der også bygget en arkitekttegnet husbåds-bydel. Den nye husbåde-bydel ved Streigereiland Amsterdamskole-byggeriet. Amsterdamskolen er betegnelsen for en arkitekturbevægelse, der groede frem fra omkring 1910 til Arkitekterne i gruppen var humanistisk indstillede og socialt bevidste folk der tegnede både bebyggelsesplaner og boligblokke. Byggeriet opføres i mursten i en overgang fra Art Nouveau og nygotik til en mere retliniet teglstensarkitektur, rig på detaljer og udsmykning, men uden de tidligere tiders overpyntethed. Der er mange fine eksempler med de Klerks fabulerende arkitektur i Eigen Haard og Het Schip som det mest facinerende. Eksempler på Amsterdamskolebyggerier. Til højre ses arkitekt de Klerks Eigen Haard Bijlmermeer. En sattelitby på et ubebygget polder-område, Biljmermeerpolderen, sydøst for bycentrum. Planlagt til boliger, indpasset i 12 etages høje blokke med form som bikube-tavler. Plads til mere end nye borgere. Forbindelsen til byen skulle sikres med motorveje og jernbane. I 1968 stod de første blokke klar til indflytning, og så gik det slag i slag med boliger frem til 1974, hvor de kritiske røster mod fremmedgørelse, usikkerhed, betontyrani mv. blev så høje, at de ikke længere kunne overhøres. Det kneb med at få infrastrukturen til at følge med. Jernbaneforbindelsen til bycenteret blev først færdig i 1980.

Arkitekterne i gruppen var humanistisk indstillede og socialt bevidste folk der tegnede både bebyggelsesplaner og boligblokke.

4 Grønne tage på nybyggeriet i Bijælmermeer Antroposofisk byggeri i Amstedamse Poort I 1975 ved Surinam s løsrivelse sig fra Hollands herredømme, valgte mange mennesker herfra at flytte til Amsterdam og til de nyopførte lejligheder i Bijlmermeer. Det medførte hurtigt at andre flyttede fra bebyggelsen, og der blev nu problemer med udlejningen. Der var hurtig enighed om, at der skulle sættes kræfter ind på både en fysisk og en social indsats, hvis en forbedring af området skulle lykkes. Da det samtidigt stod klart, at byens centrum ikke kunne rumme mange flere arbejdspladser, blev det besluttet fra centralt hold at satse på erhvervsudviklingen i bydelen. Der var i forvejen udlagt et centerområde, Amsterdamse Poort i tilknytning til indkøbscentret og stationen, så tanken var ikke helt fremmed. Og strategien lykkedes over alt forventning. Hollands fire største banker indvilligede i at opføre deres nye hovedsæder her, fodboldklubben Ajax anlagde et nyt storstadion, og investorerne stod snart i kø for at opføre kontorejendomme. I løbet af de første 10 år blev Bijlmermeer-bebyggelsen før og efter der skabt mere end nye arbejdspladser, og målet er at runde inden udgangen af år Hertil kommer anlæg af store forlystelsescentre med koncerthus, biografer, restauranter, dansesteder mv. Banegården er netop nu under udvidelse til et nyt Høje Taastrup -knudepunkt. Renoveringen af boligbebyggelsen er også næsten færdig. Man har nedrevet ca. halvdelen af de 12-etages betonblokke med i alt boliger og erstattet dem med infill-byggeri af ikke mindre end nye boliger i tæt/lav bebyggelse. Samtidig har man gennemført en omfattende renovering og forskønnelse af de bevarede betonblokke.

Der var hurtig enighed om, at der skulle sættes kræfter ind på både en fysisk og en social indsats, hvis en forbedring af området skulle lykkes.

5 Det nye Bijlmermeer: Der er så dejligt ude på landet. Tidsplan: Søndag d. 23. september: Afrejse fra Kastup midt på eftermiddagen. Efter indbookning på hotellet i Amsterdam når vi en rundtur i lokalområdet, før vi spiser middag på en restaurant nær hotellet. Mandag d. 24. september: Formiddagen afsættes til besøg i det østlige havneområde, hvor vi skal se nærmere på udbygningen af øerne : Java, KNSM, Borneo, Spoorenburg og Ijburg der fra aktive havneområde er blevet omdannet til nye bydele fortrinsvis med boliger. Eftermiddagen bruges på en gåtur gennem den gamle bydel for at lære Amsterdam at kende, bl.a. besøg i Zuiderkerk, en gammel kirke, der er indrettet som udstillingssted for byplanlægning og boligbyggeri. Vi skal også på besøg i Husbådemuseet, hvor vi får orientering om, hvordan husbåde indgår i Amsterdams boligpolitik Tirsdag d. 25. september: Formiddagen afsættes til forstaden Bijmermeer, hvor vi skal se nærmere på den store omdannelse af dette gigantiske ghetto-område Om eftermiddagen skal vi til fods gennem bydelen Jordaan, hvor der er foregået en betydelig byfornyelse, så området i dag har fået et nyt og trendy liv, selv om der stadig er plads til de skæve eksistenser og de gamle værtshuse og butikker, hvor der ikke er ændret interiør i en menneskealder. Onsdag d. 26. september: Om formiddagen ser vi en række af Amsterdamskole-byggerierne i den sydlige del af byen samt besøge Wester Gasfabrik, en tidligere gasfabrik, hvis bygninger er omdannet til et spændende kulturcenter og hvor friarealerne er udlagt til en stor, multifunktional bypark. Her spiser vi frokost, før vi tager til lufthavnen, så vi er retur i Kastrup sidst på eftermiddagen.

september: Formiddagen afsættes til besøg i det østlige havneområde, hvor vi skal se nærmere på udbygningen af øerne : Java, KNSM, Borneo, Spoorenburg og Ijburg der fra aktive havneområde er blevet

Relaterede dokumenter

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den