Var verden på randen af atomkrig i november 1983?

Transkript

1 ...den sovjetiske ledelse synes reelt at have været bange for, at installeringen af de første INF-raketter i Vesteuropa samtidig med øvelsen skulle have været brugt til et forkøbsslag mod Sovjetunionen. - DIIS-udredningen In sum total, neither side was in any way prepared at that time to launch a missile at the other. All the talk of 1983 being a point of high danger (as opposed to high tension) is simply absurd. - Jack F. Matlock, Jr. Var verden på randen af atomkrig i november 1983? Af Jens Gregersen, cand.polit. Sammenfatning I maj 1981 lancerede den øverste sovjetiske ledelse en efterretningsoperation betegnet RJaN 1 med det formål at afsløre angivelige vestlige planer om et nært forestående massivt angreb med atomvåben. KGB og den militære efterretningstjeneste, GRU, skulle på verdensplan samarbejde i den største sovjetiske efterretningsoperation nogensinde i fredstid. I årene forud for Mikhail Gorbatjovs udnævnelse til generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti i marts 1985 havde operationen højeste prioritet. Frygten for atomangreb nåede angiveligt et krisepunkt i begyndelsen af november 1983 under afviklingen af NATO-stabsøvelsen Able Archer. DIIS-udredningen Danmark under Den Kolde Krig har ukritisk overtaget nogle vestlige kilders gengivelse af forløbet. Men var der krise og alarm i Moskva, og blev Warszawapagt-styrker sat i forhøjet beredskab? 2 1 Akronymet står for Raketno-Jadernoje Nastuplenije, der betyder atomraketangreb. I litteraturen er RJaN første gang beskrevet i Christopher Andrew & Oleg Gordievsky, KGB. The Inside Story of its Foreign Operations from Lenin to Gorbachev, London, Forfatterparret udgav senere to yderligere bøger om bl.a. RJaN, nemlig Instructions from the Centre. Top Secret Files on KGB Foreign Operations, London, 1991, og More Instructions from the Centre : Top Secret Files on KGB Global Operations , London, RJaN er ligeledes behandlet i Christopher Andrew & Vasili Mitrokhin, The Mitrokhin Archive. The KGB in Europe and the West, London, 1999 og Christopher Andrew & Vasili Mitrokhin, The Mitrokhin Archive II. The KGB and the World, London 2005, men alene i form af henvisninger til de to førstnævnte værker og uden nye oplysninger. 2 Ud over den rutinemæssige forhøjelse af beredskabet, som gennemførtes under alle NATOs procedureøvelser. 1

2 En nærmere analyse afslører, at dokumentationen herfor er ganske fragmentarisk og usikker. Hermed falder et af de bærende elementer i udredningens beskrivelse af Den Kolde Krigs sidste del sammen. Som konsekvens heraf bør udredningens fremstilling af RJaN og Able Archer skrives helt om. Baggrund I kapitel 59, der har overskriften Den internationale kontekst , indledes et afsnit under overskriften Et højdepunkt: efteråret 1983 således: I efteråret 1983 nåede spændingen et højdepunkt i forbindelse med tre begivenheder: (1) den sovjetiske nedskydning af et sydkoreansk rutefly KAL 007 med 269 mennesker ombord; (2) sovjetledelsens frygt for et vestligt angreb i forbindelse med NATOs øvelse for kommando- og kommunikationsprocedurer for brug af atomvåben (Able Archer) samtidig med installeringen af de første mellemdistanceraketter i Europa; og (3) Sovjetunionens afbrydelse af INF- og STARTforhandlingerne. 3 I den følgende sætning understreges, at: Med hensyn til de to førstnævnte begivenheder er der stadig en del uklart. 4 Lidt senere på samme side understreges uklarheden påny i en omtale af Able Archer: Også hvad angår Able Archer er der stadig en del uklarheder, men den sovjetiske ledelse synes reelt at have været 5 bange for, at installeringen af de første INF-raketter i Vesteuropa samtidig med øvelsen skulle have været brugt til et forkøbsslag mod Sovjetunionen. 6 Udredningen kommer ikke ind på, hvori uklarhederne består. 7 Herefter introduceres RJaN: Siden 1981 havde den sovjetiske ledelse tilsyneladende 8 næret frygt for et amerikansk overraskelsesangreb, og derfor havde de [sic] iværksat en række militære og efterretningsmæssige foranstaltninger spredt over vestlige hovedstæder (operation RJAN, se kapitel 79), så de [sic] kunne komme et angreb i forkøbet. 9 3 Bind 3, s. 17 (3/17) 4 Ibid. 5 Min fremhævelse. Udredningen vrimler med forbehold og tvetydige formuleringer. Hvorfor ikke blot skrive var, hvis DIIS-forskerne er sikre i deres sag? Og hvis de ikke er sikre, er der ingen grund til at belemre nogen med spekulationer og gætterier. 6 Ibid. Det er forkert, at deployeringen var påbegyndt. De første krydsermissiler ankom til Storbritannien d. 14. november. Ugen efter begyndte deployering i Vesttyskland og Italien efter afstemning i de respektive parlamenter. Se f.eks. Don Oberdorfer, The Turn: From the Cold War to a New Era, the United States and the Soviet Union , 1991, s. 67f. Andetsteds i udredningen (3/253) er fremstillingen korrekt. 7 Det forekommer dog ikke logisk fra vestlig side at påbegynde opstilling af mellemdistanceraketter, hvis USA allerede havde besluttet sig for et umiddelbart angreb med eksisterende strategiske kernevåben. 8 Hvorfor dette tilsyneladende? Enten nærede de frygt, eller også nærede de ikke frygt. 9 3/17. 2

3 Denne tese gentages i kapitel 78, der har overskriften Vurderingen i dag: skærpelsen af den vestlige militærpolitik under Carter og Reagan: Den sovjetiske ledelses frygt for et amerikansk overfald, der manifesterede sig gennem den i 1981 indledte store efterretningsoperation Rjan, kan følges i alle tilfælde til 1987 og må betegnes som dette tiårs konstituerende træk. Specielt i kriseåret 1983 kan der i forbindelse med NATO-øvelsen Able Archer konstateres en mærkbar sovjetisk krigsfrygt, der medførte ekstraordinære militære beredskabsforanstaltninger. Året 1983 er på den baggrund i nogle af de nyeste fremstillinger blevet sidestillet med Cuba-krisen med hensyn til farlighed og krigsfare. 10 Som det ses er uklarhederne nu bortfaldet, og de figurerer heller ikke i kapitel 79, hvor RJaN og Able Archer gøres til genstand for mere indgående behandling. Påstande og kilder Under overskriften Kriseåret Able Archer -øvelsen hedder det i kapitel 79 således: Den sidste kriseagtige situation i 1983 opstod i forbindelse med afholdelsen af den store NATOkernevåbenøvelse Able Archer ( november 1983), der næsten faldt sammen med den påbegyndte deployering af Pershing II-missilerne i Tyskland. 11 I fodnote til denne sætning henvises vedrørende Able Archer til Raymond L. Garthoff, The Great Transition, American-Soviet Relations and the End of the Cold War, 1994, s , Cimbala, Russia and Armed Persuasion, 2001, s. 64f 14 samt til en dansk kilde. Endvidere henvises til en australsk (fejlagtigt omtalt som amerikansk ) radioudsendelse, hvor bl.a. Garthoff, Oleg Gordievskij, Vojtech Mastny og Bernd Schäfer diskuterede situationen dengang. Situationens alvor understreges i den følgende sætning: I og med at den sovjetiske ledelse gjorde kernevåbenbevæbnede fly klar til øjeblikkelig indsættelse under øvelsen Able Archer [...] må situationen i november 1983 betegnes som alvorlig og som rummende mulighed for eskalation /470 (mine fremhævelser). I en fodnote er de nyeste fremstillinger anført, nemlig Stephen J. Cimbala, Russia and Armed Persuasion, 2001, og Ben B. Fischer, A Cold War Conundrum: The 1983 War Scare, CIA Center for the Study of Intelligence, Central Intelligence Agency, Tilgængelig på Mere om begge værker nedenfor. 11 3/510. Se kommentaren i fodnote / Garthoff baserer sig på Don Oberdorfer, The Turn, s. 65 og 66f, og Andrew og Gordievsky, KGB og Instructions (jvf. fodnote 1). Mere herom nedenfor. 14 Cimbala baserer sig på Andrew & Gordievsky, KGB, Robert M. Gates, From the Shadows. The Ultimate Insider s Story of Five Presidents and How They Won the Cold War, New York, 1996, Gordon Brook- Shepherd, The Storm Birds: Soviet Postwar Defectors, New York, 1988, samt Peter Vincent Fry, War Scare: Russia and America on the Nuclear Brink, Westport, Connecticut, Mere herom nedenfor. 15 3/512 3

4 Om formålet med Able Archer oplyses det lidt efter: Able Archer omfattede procedurer for frigivelse og indsættelse af kernevåben i tilfælde af krig og synes at have været bemærkelsesværdig ved såvel sit geografiske omfang som ved indførelse af helt nye procedurer. 16 Med støtte i Andrew og Gordievsky, Instructions, s. 134ff, hedder det derpå: Fra sovjetisk side blev man tilsyneladende opskræmt over øvelsen, idet man ikke udelukkede, at Vesten under dække af en øvelse kunne have startet nedtællingen til et angreb. 17 Udredningen hævder videre, at beredskabet blev øget ved de sovjetiske styrker: Under Able Archer konstateredes øget beredskab ved de sovjetiske flystyrker i Østtyskland, Polen og det baltiske militærdistrikt omfattende også kernevåbenbevæbnede fly. I dagene november blev der ikke fløjet øvelsesflyvninger ved den sovjetiske luftarmé i Østtyskland. 18 Til støtte herfor henvises til Andrew og Gordievsky, Instructions, s. 137, samt til Cimbala, Russia and Armed Persuasion, s. 64f. Men henvisningen til Andrew & Gordievsky er forkert; der står ikke noget på side 137 eller andetsteds om forhøjet beredskab blandt de sovjetiske flystyrker. 19 Hos Cimbala står der følgende på s. 64f: Soviet reactions to Able Archer apparently 20 had gone beyond warnings and communications within intelligence bureaucracies. During the NATO exercise [Able Archer], some important activity took place in Soviet and Warsaw Pact military forces. Elements of the air forces in the Group of Soviet Forces, Germany, and in Poland, including nuclear capable aircraft, were placed on higher levels of alert on November 8/9 [her har Cimbala en fodnote med henvisning til Pry, War Scare, s. 41]. Peter Vincent Pry skriver på side 41 i sin bog: Probably around November 8 or 9, in response to the false alarm of a U.S. alert, and simultaneously with the KGB s flash warning telegrams, the Soviet Union alerted its own nuclear forces, posturing them for war. Oberdorfer writes that according to reliable sources in the U.S. intelligence community, Moscow placed on higher alert status about a dozen nuclear-capable Soviet fighter aircraft stationed in forward bases in East Germany and Poland, evidently in response to what it perceived as the heightened threat arising from what it could detect of ABLE 16 3/510f. Udredningen anfører ingen kilde til denne oplysning. 17 3/511. Forbeholdene og den dobbelte negation ( tilsyneladende, ikke udelukkede, kunne have ) giver læseren grund til at tro, at det modsatte også kunne have været tilfældet, nemlig, at man ikke var opskræmt over øvelsen. 18 3/511f. 19 Gordijevskij vidste heller ikke noget herom. Dels sad han i London, og dels var han KGB-officer, men det var GRU, den militære efterretningstjeneste, der havde ansvaret for at følge den militære side. 20 Hvorfor dette apparently? Siger Cimbala dermed, at det slet ikke behøver at have været tilfældet, og at han gætter? I en til forf. skriver han: [...] unless and until we pop open the appropriate Russian archives, matters such as these will remain ambiguous in their resolution (dateret 29. september, 2005). Efter min påpegning af det tynde kildegrundlag for alarmen, svarer han: Although your cautions about assuming that the alarms were government wide as opposed to compartmentalized are well taken, my article still has some virtues, I think for example, it s among the few studies that actually looks at the possible outcomes of a nuclear strategic exchange ( dateret 20/ , min fremhævelse). 4

5 ARCHER. Martin Walker writes, The Soviets went on to heightened alert with U.S. electronics intelligence noting nuclear-capable aircraft being placed on stand-by at East German air bases. [ ] On the Soviet side, everyone from the Chief of the General Staff down to the pilots and security guards knew that this was not a drill. Ud over Andrew & Gordievsky (der, som vi har set, ikke havde nogen viden om forhøjet alarmberedskab) henviser Pry til Don Oberdorfer, The Turn, 21 og til Martin Walker, The Cold War and the Making of the Modern World, På side 65f i den britiske udgave fra 1992 af Oberdorfers bog står der: More ominously, Moscow placed on higher alert status about a dozen nuclear-capable Soviet fighter aircraft stationed in forward bases in East Germany and Poland, evidently 22 in response to what it perceived as the heightened threat arising from what it could detect of Able Archer. I en slutnote s. 454 under overskriften EXERCISE ABLE ARCHER henviser Oberdorfer til Andrew & Gordievsky, KGB. Herefter skriver han: This section owes much to interviews with McFarlane [daværende sikkerhedspolitisk rådgiver for Reagan] on 10/18/89 and 12/28/90 and to interviews with current and former U.S. intelligence officials who declined to be quoted by name. Soviet officials interviewed by me in 1990, including Akhromeyev, who was deputy chief of the Soviet armed forces in 1983, had no recollection of a special alert in November of Aleksandr Bessmertnykh, who was chief of the American section of the Soviet Foreign Ministry in 1983, also said he had heard of no unusual alert. 23 Martin Walker skriver: The Soviets went on to heightened alert too, with US electronics intelligence noting nuclearcapable aircraft being placed on stand-by at East German air bases. 24 Han bringer ingen dokumentation for denne påstand. Men i det forudgående afsnit henviser han til Oberdorfer. Dokumentationskæden for påstanden om forhøjet beredskab er således: DIIS henviser til Cimbala, der henviser til Pry, der henviser til Oberdorfer og Walker. Oberdorfer henviser til Andrew & Gordievsky og anonyme efterretningskilder. Walker henviser til Oberdorfer. Og sådan er cirklen sluttet. Hverken DIIS eller de øvrige nævnte dokumenterer påstanden om øget beredskab med primærkilder. Også Garthoff hævder, at beredskabet blev sat i vejret: 21 DIIS-forskerne kender ikke Oberdorfers bog. Der er ikke referencer til den i udredningen, og den er ikke medtaget i litteraturlisten i bind Hvorfor dette evidently? Er Oberdorfer usikker på sine oplysninger? 23 I en dateret 31/10 til forf. skriver han: I know very little more out of my own knowledge than I reported in The Turn, and what I had came from a U.S. government source. I have no reason to think that any of what I was told, and reported, was incorrect. Han berører ikke det paradoksale i, at Akhromejev og Bessmertnykh var uvidende om alarmen. 24 Walker, Cold War, s

6 Some Soviet interceptor aircraft in East Germany were observed by Western intelligence to have been placed on high alert, but in general the Soviet alarm seems to have been held to the top intelligence leaders. 25 Han dokumenterer ikke denne oplysning. Men i en fodnote hertil bekræfter Garthoff, at nøglefigurer i den sovjetiske ledelse var uvidende om den påståede alarm: [ ] In interviews, among others having no knowledge of it were then First Deputy Chief of the General Staff Marshal Sergei Akhromeyev, First Deputy Foreign Minister Georgy Kornienko, and First Deputy Chief of the International Department of the Central Committee Vadim Zagladin. Mikhail Gorbachev has told me that the matter never came to the Politburo. 26 Det er utænkeligt, at kernevåbenbevæbnede fly i Østtyskland og Polen skulle være sat i ekstraordinært forhøjet beredskab uden politbureaus og generalstabens viden og godkendelse. Det skal understreges, at Warszawapagt-landene og NATO-landene normalt satte deres kommando- og overvågningsstrukturer i forhøjet beredskab, når modparten holdt øvelse. Men der var tale om en rutinemæssig forhøjelse, som ingen politiske konsekvenser havde, og de politiske beslutningstagere blev ikke nødvendigvis orienteret. Når DIIS-udredningen gør så meget ud af Able Archer, må det være fordi DIIS-udrederne mener, at den øverste sovjetiske politiske og militære ledelse, herunder politbureau, frygtede, at øvelsen var forløber for et NATO-angreb med atomvåben og derfor satte udvalgte flystyrker i ekstraordinært højt beredskab. Vi kan altså foreløbig konkludere, at ifølge anonyme amerikanske efterretningskilder blev alarmberedskabet sat i vejret (ifølge Oberdorfer), mens 5 højtstående sovjetiske officerer og politikere, herunder daværende politbureaumedlem Gorbatjov, var uvidende om den angivelige alarm i Moskva og efterfølgende forhøjelse af beredskabet (ifølge Oberdorfer og Garthoff). Vojtech Mastnys bidrag Også Vojtech Mastny har behandlet alarmen i anledning af Able Archer: What the KGB did not do was to pass its findings about the Able Archer to the Soviet politburo or even the upper levels of the defense ministry. 27 Evidently the KGB processors of intelligence did not regard the information important and urgent enough; indeed, what NATO was doing was not any more alarming than the Soviet Union s own June 1982 seven-hour nuclear war exercise 25 Garthoff, Great Transition, s Ordvalget seems to have been afslører, at også Garthoff gætter. I øvrigt er det helt inkonsistent at hævde, at beredskabet blev sat i vejret, samtidig med at alarmen forblev inden for efterretningstjenesterne (KGB og GRU), som ikke har nogen operationel kommando over de væbnede styrker. 26 Ibid. (fodnote 160) (min fremhævelse). 27 Denne oplysning viser, at Mastny har læst både Oberdorfer og Garthoff. Sætningen er dog noget tåget, da det ikke fremgår, om KGB overhovedet orienterede forsvarsministeriet. I øvrigt forveksler Mastny KGB med GRU, som var ansvarlig for den militære efterretningsvirksomhed. 6

7 that had [been] simulating an all-out attack on the West in June If anybody could claim credit for preventing in November 1983 a tragedy that could have ensued from the Able Archer being discussed in the Moscow politburo, it is those unknown Soviet intelligence analysts who, whether out of common sense or because of incompetence, failed to provide policymakers with the potentially explosive information. 29 I det foregående afsnit skriver Mastny helt ulogisk: Soviet forces in East Germany and the Baltic area were put on alert [ ] 30 Som nævnt havde hverken KGB eller GRU operationel kommando over de væbnede styrker. 31 CIA som kilde Vender vi os herefter til dokumentationen fra CIA, som ingen af de hidtil nævnte angelsaksiske værker 32 refererer til, foreligger der et Special National Intelligence Estimate (SNIE) fra 1984, hvor der bl.a. står: og: - Response to NATO exercise: Assumption by Soviet air units in Germany and Poland (words deleted) of high alert status with readying of nuclear strike forces as NATO conducted Able Archer-83, a nuclear release command post exercise A case in point is the Soviet reaction to Able Archer-83. This was a NATO command post exercise held in November 1983 that was larger than the previous Able Archer exercises (words deleted). The elaborate Soviet reaction to this recent exercise included (words deleted) the placing of Soviet air units in East Germany and Poland in heightened readiness (words deleted). Alert measures included increasing the number of fighter-interceptors on strip alert, (words deleted). Although the Soviet reaction was somewhat greater than usual, by confining heightened readiness to selected air units, Moscow clearly revealed that it did not in fact think there was a possibility at this time of a NATO attack DIIS-udredningen omtaler ikke denne øvelse. Derfor har udredningen heller ingen diskussion af, om NATO kunne have grund til at antage, at forberedelse til et faktisk angreb var maskeret som øvelse. 29 Vojtech Mastny, Did East German Spies Prevent Nuclear War, November 2003, Parallel History Project on NATO and the Warsaw Pact, s. 5f. Tilgængelig på: 30 Ibid., s I DIIS-udredningen anføres: Kernevåbenøvelsen Able Archer kan i betragtning af den yderst spændte internationale situation siges at være dårligt timet i enestående grad (Vojtech Mastny) (3/512). Der er dog ikke angivet nogen kilde til Mastny-citatet. 32 Bortset fra Oberdorfer, The Turn, der baserer sig på anonyme efterretningskilder, og Cimbala, Russia and Armed Persuasion, der nævner Gates, From the Shadows (se fodnote 14). Mere om Gates nedenfor. 33 Implications of Recent Soviet Military-Political Activities, CIA SNIE /JX dateret May 18, 1984, s. 1. Tilgængelig på: 34 Ibid., p.4. 7

8 Ophavsmanden til ovenstående SNIE, Fritz W. Ermarth, skrev i anledning af 20-året for the war scare i 1983: At the close of the decade, while researching his book on the end of the Cold War, Don Oberdorfer interviewed the late Marshal Sergei Akhromeyev. The Marshal reported that he d never heard of Able Archer, the NATO nuclear CPX [command post exercise] that supposedly triggered the alerting of a nuclear-capable strike fighter regiment in the GDR and is widely cited as the peak of the war scare. At the time Akhromeyev was chief of the main operations directorate of the Soviet General Staff. If it had been cause for serious alarm, he above all people would have known about it and been in the chain of command that ordered a response. I understand that Ray Garthoff drew similar blanks from interviews with senior political figures in his researches. Evidently, the war scare did not involve real fear of war on the Soviet side, as we indeed concluded. 35 og In a sense, the document itself, as are many nation [sic] intelligence estimates, was somewhat for the record. [ ] Had the analysts around the community on whose judgments and expertise this estimate rested been more alarmed, we would have produced it much faster. 36 Om efterfølgende undersøgelser inden for CIA af den såkaldte war scare i 1983 skriver Ermarth: In the late 1980s, the President s Foreign Intelligence Advisory Board (PFIAB) directed a thorough, highly classified review of the case. It was conducted by a very able young lady named Nina Stewart. It was lengthy and concluded by indicting us, the authors of the SNIE, for being dangerously relaxed. I retorted that we were being indicted for being right, alas, not the first or last time this has happened in intelligence work. If it hasn t already been, her report should be declassified as much as possible. I ll stick by the conclusions of the SNIE. But the historical work done since then suggests Nina had a point, and it is worth pursuing further. 37 Ermarth kommenterer ikke i sin artikel oplysningerne i SNIE /JX om øget beredskab blandt styrkerne i Østtyskland og Polen. Men hans omtale af Oberdorfer og Garthoff, der ikke kunne finde bekræftelse herpå i den øverste militære og politiske ledelse, får den oprindelige påstand til at hænge frit og ubekræftet i luften. DIIS-udredningens egentlige kilde I sin erindringsbog skrev den mangeårige CIA-medarbejder og til sidst chef Robert M. Gates om Able Archer og den sovjetiske reaktion herpå: We later learned more about the Soviet military reaction during Able Archer. Between November 2 and 11, there had been considerable activity by Soviet and other Warsaw Pact forces in the Baltic Military District as well as by East German, Polish, and Czechoslovak forces in response to the preparations for the exercise and the exercise itself. Elements of the air forces of 35 Fritz W. Ermarth, Observations on the War Scare of From an Intelligence Perch. Parallel History Project on NATO and the Warsaw Pact. 11 November Tilgængelig på: 36 Ibid., s Ibid., s. 5 8

9 the Group of Soviet Forces Germany had gone on heightened alert because, according to the commander, of the increase in the threat of possible aggression against the USSR and its Warsaw Pact allies during the exercise. Soviet military meteorological broadcasts were taken off the air during the exercise. Units of the Soviet Fourth Air Army had gone to increased readiness, and all combat flight operations were suspended from November 4 to Gates dokumenterer ikke sine oplysninger. Andetsteds i det 3 sider lange afsnit om Able Archer har han to henvisninger til Andrew & Gordievsky, KGB. Han forholder sig heller ikke til, at centrale sovjetiske aktører ikke havde kendskab til nogen alarm eller forhøjet beredskab blandt egne styrker. Det er interessant, at alle DIIS-udredningens påstande om øget beredskab (jvf. side 3 ovenfor) er indeholdt i ovenstående Gates-citat. Det gælder også oplysningen om, at det baltiske militærdistrikt var inddraget, og at alle øvelsesflyvninger 39 var suspenderede mellem 4. og 10. november. DIIS burde derfor have anført Gates som kilde og ikke Gordijevskij og Cimbala (jvf. s. 4). Gates bringer en række oplysninger i tillæg til SNIE /JX: Ud over i Østtyskland og Polen omtaler han øget aktivitet i det baltiske militærdistrikt 40 og blandt tjekkoslovakiske styrker. Flystyrker i Gruppen af Sovjetiske Styrker i Tyskland skulle være trådt i højere beredskab pga. truslen om aggression fra Vest: according to the commander. Militære meteorologiske udsendelser blev indstillet under øvelsen. Det var enheder af den sovjetiske fjerde luftarmé, der var blevet alarmeret. 41 Alle combat flight operations blev suspenderet mellem 4. og 10. november. 42 Som nævnt dokumenterer Gates ingen af de ovennævnte oplysninger. Men det er nærliggende at antage, at de hidrører fra ovennævnte SNIE. Gordijevskijs vurdering Oleg Gordijevskij 43 har som nævnt sammen med professor i moderne historie Christopher Andrew fra Cambridge-universitetet skrevet en række bøger, hvor RJaN 38 Robert M. Gates, From the Shadows, s Udtrykket øvelsesflyvninger er DIIS-udredningens, jvf. 3/511f samt s. 4 ovenfor. Gates bruger, som det ses, udtrykket combat flight operations. 40 Geografisk omfattende Estland, Letland og Litauen samt Kaliningrad-distriktet (jvf. Vojennyj Entsiklopedicheskij slovar, Moskva, 1983, s Denne oplysning gentages i Stephen J. Cimbala, Military Persuasion in War and Policy: the Power of Soft, 2002, s Cimbala anfører ingen kilde hertil; dog omtaler han i anden sammenhæng Gates s bog (ibid.). 42 Cimbala gentager også denne oplysning (ibid.). 43 Gordievskij var officer i KGB og sluttede sin karriere som oberstløjtnant. Han var i to perioder på tilsammen 10 år stationeret ved KGB-residensen i København. Under opholdet her fik han kontakt med den britiske efterretningstjeneste, SIS (ofte benævnt MI-6), og han lod sig hverve som dobbeltagent i I starten af 1980erne var han stationeret i London. Kort efter hans hjemkaldelse til Moskva i 1985, lykkedes det briterne at smugle ham ud over den finske grænse. Han bor i dag i en mindre by tæt ved London. Efter afhopningen blev han dødsdømt in absentia, en dom, der stadig er i kraft i Rusland. 9

10 omhandles. 44 Derudover kommer han fem gange i sin selvbiografi ind på RJaN. I den sidste omtale heraf er også den angivelige krise i anledning af Able Archer med: En af efterretningstjenestens [CIA] seniormedarbejdere, der beskæftigede sig med Sovjetunionen, forholdt sig skeptisk med hensyn til min meddelelse i anledning af operation RJaN. Efter hans mening var hele denne operation blot en snedig manøvre fra den sovjetiske ledelses side. Efter alt at dømme havde han opmærksomt studeret og analyseret alle aspekter af dette program, og et så indgående kendskab til dette spørgsmål gjorde naturligvis et dybt indtryk på mig. Selv om det til syvende og sidst lykkedes mig at overbevise ham om, at de sovjetiske lederes paranoia ikke er tankespind, men en reel ting, fastholdt han sin mening vedrørende en lang række aspekter af de spørgsmål, som vi diskuterede. Han hævdede for eksempel, at under de militærøvelser, der gik under navnet Præcisionsbueskytte [dvs. Able Archer] var graden af militært beredskab i såvel de vestlige lande som i Sovjetunionen betydeligt mindre end det, der er nødvendigt for reel parathed til kernevåbenkrig. Som bekræftelse på sine ord sagde han, at da amerikanerne iagttog de sovjetiske troppers bevægelser på Sovjetunionens territorium og overvågede den militære kommunikationstjeneste, opdagede de intet usædvanligt. Det tvang mig til mere detaljeret at fæstne mig ved, hvad jeg selv mente om RJaN. Først og fremmest sagde jeg, at det ville være forkert at antage, at den sovjetiske ledelse mente, at Sovjetunionen faktisk kunne blive ramt af et kernevåbenslag. Snarere søgte den at skabe et sådant forsvarssystem for landet, som ville gøre det muligt straks at gøre modstand, såfremt det blev nødvendigt, og dermed bevare det nuværende samfundssystem. Jeg forklarede, at det såkaldte stjernekrigs -program ikke for sjovs skyld havde forskrækket Moskva, og landets ledelse måtte uundgåeligt stille spørgsmålet: hvis hele De forenede Staters territorium er sikkert forsvaret mod interkontinentale raketter, kan der så ikke ske det, at den amerikanske nation, overbevist om egen sikkerhed, beslutter sig for at påføre Sovjetunionen et pludseligt slag? 45 Ifølge Gordijevskij havde CIA altså i følge en seniormedarbejder ikke iagttaget nogen usædvanlig militær aktivitet, endsige øget beredskab, blandt de sovjetiske væbnede styrker i begyndelsen af november Denne anonyme medarbejders mening er selvfølgelig i direkte modstrid med Gates s påstande refereret ovenfor. En yderligere CIA-kilde I 1997 udgav CIA en 33-sider lang analyse med udgangspunkt i Able Archer og udviklingen i forholdet mellem Sovjetunionen og USA i løbet af Den er mest bemærkelsesværdig ved titelvalget: En koldkrigsgåde, som viser, at heller ikke Fischer kan bidrage med andet end spekulationer om, hvorvidt der virkelig var krise eller alarm med forhøjelse af beredskabet. Han refererer Garthoffs oplysning ovenfor (s. 5) og skriver: [...] a US expert who queried a number of senior Soviet political and military officials reports that none had heard of ABLE ARCHER, and all denied that it had come to the attention of the Politburo or even the upper levels of the Defense Ministry Se fodnote 1 ovenfor. 45 Her oversat fra Oleg Gordievskij, Sledujushchaya Stantsija Rasstrel [Næste Stop Henrettelse], 1995, Moskva, 1999, s Mine fremhævelser. 46 Benjamin B. Fischer, A Cold War Conundrum. 47 Ibid., s

11 Det er uforståeligt, at han overser dette paradoks. Den nævnte ekspert er Garthoff, The Great Transition (se fodnote 24 ovenfor). Fischer refererer til Oberdorfer, The Turn, men overser, at heller ikke Oberdorfer fandt nogen i sovjetledelsen, der kendte til Able Archer og medfølgende krise eller alarm (se s. 4f ovenfor). Raymond Garthoffs aktuelle vurdering Garthoff har siden sammenfattet sin opfattelse: 1. The alert of Soviet nuclear-capable air units in East Germany and Poland did occur, as widely later stated. 2. I do not believe this alert was related to Able Archer. Such exercises occurred from time to time on both sides, and I believe the timing of the Soviet Air Army [alert] in East Germany and Poland right after Able Archer was coincidental, not a response to the NATO exercise. 3. There was no intelligence information reporting that the Soviet air alert was related to Able Archer. The SNIE issued in May 1984 lists the air alert as a response to the NATO exercise, as does Ermarth and by implication Mastny. But Ermarth and the U.S. military intelligence estimators writing the SNIE had been tasked to seek out any indications of Soviet military responses to Able Archer, and they seized upon the East German air alert as a response based solely on coincidental timing. As even the SNIE itself notes, the Soviet tactical air alert in [East] Germany and Poland did not support a conclusion that it was a logical response to fear of an imminent NATO attack. 4. There was a high-level Soviet KGB intelligence alert, as we learned from Gordievsky and others, possibly shared by the GRU, but Chebrikov [KGB-chefen] (and, if he told Andropov, Andropov too) evidently did not report it to other members of the top Soviet political or military leaderships, for reasons still unknown. This is my interpretation of the available information. I repeat, there was no intelligence information at any time asserting (much less confirming) that the Soviet air alert was a response to Able Archer, nor has anyone claimed that there was. That was an implicit assumption by Ermarth and others based solely on coincidence, and reached when a Soviet response was sought in the spring 1984 intelligence review prepared for the SNIE, and accepted uncritically in later accounts. 48 Vojtech Mastys aktuelle vurdering Mastnys aktuelle opfattelse er følgende: I do not think anybody can tell with certainty at this point whether Soviet nuclear-capable air units were put on alert or not. The one CIA document that asserts that they were may well have been mistaken; we know very well that even well-intended intelligence estimates often are. More important seems to me the question of why the potentially alarming information was apparently not forwarded all the way up the line of command for a decision not only on this occasion but also on others that looked similarly threatening. I give my opinion about this in my website article dateret 12/10 og 18/ til forf. (mine fremhævelser). 49 dateret 27/ til forf. (mine fremhævelser). Henvisningen til the one CIA document er til SNIE /JX (se s. 6f og fodnote 32 ovenfor). Henvisningen til my website article er til artiklen i fodnote 28 ovenfor. 11

12 Jack Matlocks vurdering Matlocks 50 opfattelse er følgende: Thank you for your letters regarding the NATO exercise "Able Archer" in I made no reference to it in my book 51 because I am convinced it had no political significance. Not a single Soviet senior policy maker at the time has ever mentioned it; several have said they had no knowledge of it. Whether there was any sort of Soviet military alert, I wouldn't know. Normally there were alerts of some sort (there are several levels) during military exercises of the other side, so it would not be surprising if there had been some sort of alert. Gates' statement that Abel Archer occurred at a time of tension is true. He does not, however, claim that it increased the tension; he implies that it might have. The Soviet fear of an American attack predates Able Archer. The documents in "Comrade Kryuchkov's Instructions: Top Secret Files on KGB Foreign Operations, ," 52 by Christopher Andrew and Oleg Gordievsky demonstrate that orders went out to KGB residences months before Able Archer. My own theory is that the Politburo decided to go all out and block the INF deployments by using the peace movement in Europe. (Kvitsinsky says as much in his memoirs, recalling the fate of Nitze's "Walk in the Woods" suggestion.) One byproduct was that they may have been taken in by their own propaganda. Alternatively, the instructions to KGB residences may have reflected not a real fear that an attack was imminent but a request for the sort of information that could be used in their propaganda effort. There was a real fear of the potential of the Pershing IIs, since the Soviets assumed wrongly that they could reach Moscow. As I noted in my recent book, Gorbachev spoke to the Politburo of the missiles in 1987 as a pistol aimed at their head. But this, as the U.S. intended, had the effect of convincing the Soviet leaders that they had to eliminate this class of weapons, in their own interest. In sum total, neither side was in any way prepared at that time to launch a missile at the other. All the talk of 1983 being a point of high danger (as opposed to high tension) is simply absurd. It may be that some of those taken in by the Soviet support of the "peace movement" in 1982 and 1983 are trying to salvage some modicum of a reputation for sound judgment by retroactively creating a "danger" that never in fact existed. 53 Matlock har for nylig uddybet sin opfattelse: [Able Archer] was not a very important point in the thinking of the Soviet political leaders either. Both Bessmertnykh and Chernyayev [Gorbatjov-rådgiver] have said that they were not even told about it. And the KGB campaign to collect information on a possible nuclear attack (RYAN) 50 Jack F. Matlock blev i juni 1983 udnævnt til senior director for European and Soviet Union affairs i National Security Council. I årene var han USAs ambassador i Sovjetunionen. 51 Jack F. Matlock, Reagan and Gorbachev. How the Cold War Ended, New York, Instructions from the Centre (se fodnote 1) blev i en lettere revideret udgave udgivet i USA i 1993 under denne titel 53 dateret 18/ til forf. (mine fremhævelser) 12

13 began long before Able Archer and was more connected with attempting to frighten the West European publics about the INF deployments. So, my point is not that Able Archer was never mentioned to Reagan as one of the factors that could lead to dangerous misunderstanding that is doubtless true. What is NOT true is that this marked a turning point in Reagan s thinking, or played a very important role in Soviet leadership thinking. It was mainly used by their propagandists as proof of U.S. aggressive intent. 54 Russiske og østtyske kilder I sine erindringer skriver Anatoly Dobrynin, Sovjetunionens USA-ambassadør fra 1962 til 1986, følgende om RJaN: While still head of the KGB, Andropov did believe that the Reagan administration was actively preparing for war, and he was joined in this belief by Ustinov, the defense minister. They persuaded the Politburo to approve the largest peacetime military intelligence operation in Soviet history, known by its code name of Operation Ryon [sic], an acronym of the Russian words Raketno-Yadernoye Napadeniye Nuclear Missile Attack. In 1983 all KGB residents received urgent and detailed instructions to collect any evidence of plans for an American first strike. Only in the following year, when Reagan s policy began to turn, did Moscow give a less paranoid interpretation to the evil empire, Star Wars, and the like. The Foreign Ministry did not inform our ambassadors about this operation, leaving it to the KGB. I learned about it from the KGB resident in Washington. We both remained skeptical but he forwarded what he could get (mostly rumors and guesses) to Moscow. 55 Han omtaler ikke Able Archer, ej heller at GRU sammen med KGB var ansvarlige for RJaN. Det er tydeligt, at den erfarne diplomat ikke har noget til overs for dette projekt, som Andropov og Ustinov havde udtænkt. DIIS-udredningen trækker en del på Markus Wolfs erindringsbog, men glemmer at nævne, at heller ikke han var bekendt med alarm og forhøjet beredskab under Able Archer, som han slet ikke omtaler: With the U.S. rearmament program and the advent of the aggressive Reagan administration, our Soviet partners had become obsessed with the danger of a nuclear missile attack, which they referred to by an acronym, RYAN, formed from the Russian phrase Raketno yadenoye [sic, skal være: yadernoye] napadeniye. The HVA [Hauptverwaltung Aufklärung, den østtyske udlandsefterretningstjeneste] was ordered to uncover any Western plans for such a surprise attack, and we formed a special staff and situation center, as well as emergency command centers, to do this. The personnel had to undergo military training and participate in alarm drills. Like most intelligent people, I found these war games a burdensome waste of time, but these orders were no moe open to discussion than other orders from above. I no longer believed in nuclear war in Europe, although I did believe that the confrontation between the two opposing global systems would intensity on political, economic, and other levels dateret 25/ til forf. 55 Anatoly Dobrynin, In Confidence. Moscow s Ambassador to America s Six Cold War Presidents ( ), Random House, 1995, s Markus Wolf, Man Without a Face. The Autobiography of Communism s Greatest Spymaster, New York, 1997 (mine fremhævelser). 13

14 Daværende udenrigsminister Gromyko nævner hverken RjaN eller Able Archer i sine 893-sider lange erindringer fra Men i et afsnit om forbundskansler Helmut Schmidt, den oprindelige initiativtager til NATOs dobbeltbeslutning i december 1979, omtaler han SS20-raketterne, formentlig for første gang i sovjetisk litteratur: Men derpå gentog han [Helmut Schmidt] atter sin tese: - Jeg kan ikke lide de sovjetiske SS20-raketter. Logikken er klar: de amerikanske atomvåben, der sigter mod Sovjetunionen, kan han lide, men de sovjetiske våben kan han ikke lide. Beslutningen om at slå dørene op for nye amerikanske atomraketter har BRD s [dvs. Forbundsrepublikken Tyskland] regering, som blev ledet af Schmidt indtil efteråret 1982, på samvittigheden. Adenauer risikerede ikke at tage et lignende skridt i 1957, da amerikanerne foreslog ham at opstille amerikanske mellemdistanceraketter Thor og Jupiter på BRD s territorium. Vesttysklands sikkerhed blev ikke styrket med opstillingen af de amerikanske Pershing-2 raketter. Det forstår mange politikere i BRD også. Da det socialdemokratiske parti kokm i opposition, indtog det en mere realistisk position end Schmidt og vendte sig i praksis bort fra sin leder. 57 I en nyere russisk bog omtales RJaN (dog uden brug af akronymet): Andropov talte ustandselig om muligheden for et overraskelsesangreb fra USAs og NATOs side. Allerede i slutningen af maj 1981 på en Al-unions konference for ledende medarbejdere i KGBs organer og tropper havde Andropov sagt, at hovedopgaven for vor efterretningsvirksomhed var ikke at overse modstanderens militære forberedelser og dens forberedelse til kernevåbenangreb. I KGB udarbejdede man et yderst kostbart system til varsling af kernevåbenraketangreb, som omfattede kontrol ikke blot med NATO-stabenes aktivitet, men også indkøb af medicinske præparater og blodreserver til sygehuse og hospitaler. Andropov så i den amerikanske præsident Ronald Reagan en person, der var rede til at spænde konfliktbuen til direkte konfrontation, og som i realiteten forberedte sig på krig. Mens Reagan søgte at etablere personlig kontakt med Andropov for at drøfte veje til forbedring af de tosidede forbindelser, troede Andropov ikke på den amerikanske præsidents oprigtighed. Der var tale om den for Andropov karakteristiske mistænksomhed, som var opstået efter et langt livs erfaring, skriver Aleksandrov-Agentov 58. Jurij Vladimirovitj 59 ville endda ikke gå med til, at Reagan oprigtigt forsøger at tage nogle positive skridt og var lige ved at føre vort land ind i et alvorligt sammenstød med De forenede Stater A.A. Gromyko, Pamjatnoje. Kniga pervaja [Erindringer. Første bog], Moskva, 1988, s Gennem en årrække fremtrædende rådgiver for generalsekretær Bresjnev og Andropov samt andre topledere. 59 Andropovs for- og mellemnavn. 60 Leonid Mletjin, KGB. Predsedateli Organov Gosbezopasnosti. Rassekretjennye sud by [KGB. Statssikkerhedstjenesternes formænd. Frigivne skæbner], 3. udvidede udgave, Moskva, 2003, s

15 Mletjin, en fremtrædende historiker og TV-kommentator vedrørende efterretningstjenesternes historie, lægger således skylden for det dårlige forhold mellem supermagterne alene på Andropov. KGB-konferencen i januar 1984 I anden halvdel af januar 1984 fandt der en konference sted i Moskva med deltagelse af KGBs øverste ledelse og lederne af de vigtigste KGB-rezidenturaer i udlandet. En sådan konference gennemførtes hvert andet år, og formålet var at gennemgå arbejdet i den forløbne toårsperiode, På konferencen holdt lederen af KGBs Første Hoveddirektorat, 61 Vladimir Krjutjkov, et timelangt indlæg. Nedenfor bringes et længere uddrag fra denne tophemmelige tale for at give et indtryk af KGBs verdensbillede dengang: [ ] we are building communism in the Soviet Union in a complex international situation. Reactionary imperialist groups in the USA have openly embarked on a course of confrontation. They are increasing tension in literally all sectors of the struggle between the two opposed social systems, and in consequence, the threat of outbreak of a nuclear war has reached dangerous proportions [originalens fremhævelse]. American monopolies would like to recover the positions they have lost in recent decades and conquer fresh ones. The fantastic idea of world domination has become the initial basis of the Pentagon s plans for a preventive, limited, protracted, cosmic and other conceptions of conducting of nuclear war. The White House is advancing in its propaganda the adventurist and extremely dangerous notion of survival in the fire of a thermonuclear catastrophe. This is nothing else but psychological preparation of the population for nuclear war. There is evidence of this also in the manifest unwillingness of the United States Government to follow the example of the Soviet Union and accept the undertaking not to be the first to use nuclear weapons. 62 All attempts by the Soviet Union to halt the fatal arms race are meeting with stubborn resistance from the United States. The deployment of American missiles in Europe has shown that Washington used the talks in Geneva as a screen for increasing its military arsenal. To continue the talks would be tantamount to fostering an illusion for the world at large. There were good reasons for our departure from the talks. It was designed to expose the real cause underlying America s militarist foreign policy. Reagan s last speech on Soviet-American relations did in fact produce nothing new. The same policy from a position of strength, the same demagogy, the same effort to deceive the world community. 61 Første hoveddirektorat havde ansvaret for den udenlandske efterretningstjeneste. 62 Om dette løfte om ikke som den første at bruge atomvåben skriver Ben B. Fischer: The Soviets portrayed this pledge as the cornerstone of their military doctrine while claiming that they had officially rejected the concept of a pre-emptive nuclear strike. But a senior Russian defence official has acknowledged that this was little more than propaganda that the Soviet military did not take seriously med henvisning til Andrei A. Kokoshin, Soviet Strategic Thought, 1917/1991, Cambridge, Mass., 1998, s. 180f. Se Ben B. Fischer, Intelligence and Disaster Avoidance: The Soviet War Scare and US-Soviet Relations, i Stephen J. Cimbala, ed., Mysteries of the Cold War, Ashgate, 1999, s. 91. (Kokoshins bog er medtaget i DIIS-udredningens litteraturliste, se 4/212; Cimbalas er ikke medtaget.) 15

16 What, then, has caused the present volte-face in the capitalist West as a whole? It is the class reaction to consolidation of the socialist position, the successes of the peoples struggle for national liberation and the growth of democratic and progressive forces in the world. One of the reasons for the increased aggressiveness of imperialism, especially American imperialism, is the deepening economic and social crisis in the capitalist world. The slowing down in the growth rates for industrial production, together with continuing technological progress, have led to permanent mass unemployment and to exacerbation of other social problems. The prospect of a worsening of these trends is frightening the imperialists. They are seeking an escape from the difficulties they have created in their own ways, including that of war. 63 [ ] A certain section of social democracy is beginning to grasp the dangers of imperialism s militarist policies. 64 [ ] The head of the Service [Krjutjkov] underlined the fact that the growing threat of war is creating a new situation in the world. Everything indicates that the threshold for using nuclear weapons is being lowered. The significance of the surprise factor has sharply increased. For the intelligence service this means that it must concentrate its efforts to the maximum extent on the principal task to be pursued it must not fail to perceive direct preparation by the adversary for a nuclear missile attack against the USSR, nor overlook the real danger of war breaking out. 65 [ ] In our information-gathering activity the main emphasis was put on obtaining secret documentary information giving us early warning of the main adversary s 66 military policy and strategic plans revealing his preparations for war against the Soviet Union, or any crisis which may be developing. 67 [ ] Notwithstanding certain achievements, the necessary improvement in the quality of our information-gathering is slow in arriving. The proportion of deeply analytical material with some attempt at forecasting, in the overall volume of documents is still small [originalens fremhævning]. There is, as before, a serious shortage of secret information which would enable us to draw more substantial inferences about the key questions of American, NATO, Japanese and Chinese policy. 68 [ ] The range of questions dealt with by means of active measures has been continually widening. A number of large-scale, long-term complex operations designed to safeguard the security and defence capability of our country have been carried out in recent years. Among them was action to expose the United States plans for aggression in front of the international community and to 63 Andrew & Gordievsky, Instructions, s. 31ff 64 Ibid., s Ibid., s. 35f. 66 USA var the main adversary ( glavnyj protivnik ). 67 Ibid., s Ibid., s. 36f. 16

17 exert influence promoting our interests on the policy of a number of capitalist countries and deepen the disagreements between the United States and its allies. 69 Konferencen fandt sted godt to måneder efter den påståede krise eller alarm i Moskva med angivelig indførelse af forhøjet beredskab blandt styrker i Østtyskland, Polen og det baltiske militærdistrikt. Krjutjkov kommer ikke ind herpå i sin redegørelse. Hvis denne krise rent faktisk var indtrådt, forekommer det usandsynligt, at han ikke skulle have nævnt den i en eller anden form som yderligere helt konkret bevis på imperialisternes farlige rænkespil. 70 I sine erindringer gengiver Krjutjkov sin første samtale med Konstantin Tjernenko, efter sidstnævnte i februar 1984 var blevet generalsekretær efter Andropovs død. Jeg husker min samtale med ham i februar Da var jeg blevet tildelt min anden Lenin-orden i anledning af min 60-års fødselsdag [...]. Sammen med kammeraterne fejrede vi belønningen. Vi sad og snakkede. Der kom en opringning. Tjernenko ønskede varmt tillykke og spurgte, hvordan den sovjetiske efterretningstjeneste og dens medarbejdere har det. Jeg svarede, at i princippet giver den internationale situation ingen grund til at være på vagt, men der er alligevel noget at tænke over i udenrigssager, og bemærkede, at Amerika ikke har til hensigt at handle med os i større opfang, de vil ikke gå med til ophævelse af embargoen, mens Europa er tilbøjelig til at udvikle handels- og økonomiske forbindelser med os. Jeg benyttede lejligheden til at beklage mig over, at efterretningsinformationerne såvel politiske som videnskabelig-tekniske bliver udnyttet dårligt, at der ikke bliver taget hensyn til dem i tilstrækkelig grad, men de er uhyre vigtige efter efterretningstjenestens mening. 71 Tjernenko lovede at se på dette spørgsmål og holdt sit ord. Snart efter var problemet genstand for en diskussion i partiets centralkomité, og de trufne beslutninger forbedrede til en vis grad informationsstrømmen og brugen af den. 72 Var det et hjertesuk over, at ledelsen ikke tog hensyn til efterretningstjenestens alarmerende rapporter om imperialismens og reaktionens forberedelser til krig mod Sovjetunionen? Herom skriver Krjutjkov andetsteds i erindringerne: De informationer, som efterretningstjenesterne fremskaffede, vidnede om NATO-landenes forberedelse til krig. Vi forstod selvfølgelig, at der er en kolossal afstand mellem forberedelse til krig og dens mulige begyndelse, men i storpolitikken er det utilladeligt at ignorere sådanne faktorer, så meget mere 69 Ibid., s Krjutjkovs rapport var klassificeret Tophemmelig med besked om, at den skulle destrueres efter brug, og destruktionscertifikat skulle sendes til Centret (ibid., s. 31). At den er tilgængelig i dag skyldes, at Gordijevskij afleverede den til den britiske efterretningstjeneste under sit ophold som dobbeltagent i London Min fremhævelse. 72 Vladimir Krjutjkov, Lichnoje Delo, tjast 1 [Min personlige sag. Del 1], Moskva, 1996, s Den er ikke medtaget i DIIS-litteraturlisten. 17

18 som vi i vores historie allerede havde haft en trist erfaring med undervurdering af en militær trussel. Derfor forberedte vi os også på krig, selv om vi aldrig havde til hensigt at starte den. For os blev militærudgifternes byrde stadig mere uudholdelig, og USA sammen med sine allierede udnyttede dygtigt denne omstændighed til at udmatte vores selv uden dette ikke ganske lydefrie økonomi. Vi blev trukket ind i snart den ene, snart den anden omkostningskrævende opskruning af våbenkapløbet. Denne endeløse maratons skæbnesvangre spiral sad som en løkke stadig strammere omkring halsen på os. 73 Leonid Mletjin gengiver ovenstående citat og kommenterer det med følgende ord: Det virker som om Krjutjkov virkelig troede, at NATO forbereder sig på at angribe Sovjetunionen. Og at nogen med magt trak landet ind i et våbenkapløb, men at det ikke var den sovjetiske ledelse selv, i første række KGB-chef Andropov og forsvarsminister Ustinov, der krævede, at alle kræfter og ressourcer skulle afgives til de væbnede styrker. Med et så usselt niveau for forståelsen af den omgivende virkelighed, kan ingen efterretningstjeneste hjælpe. 74 Tavshed om Able Archer Ingen russer eller østeuropæer er trådt frem og har bekræftet, at fly udrustet med atomvåben blev sat i alarmberedskab i anledning af Able Archer. Ingen historiker, officer, pilot eller journalist har sagt eller skrevet et ord herom. 75 Ingen, der deltog i eller var knyttet til den daværende sovjetiske topledelse, har bekræftet alarmen. Gorbachev skriver intet herom i sine erindringer. Efterretningschefen Krjutjkov skriver intet herom i sine erindringer. Tilsvarende gælder de mange rådgivere i Kreml, der har skrevet erindringer om disse skæbnesvangre år i verdenshistorien. Roj Medvedev nævner ikke RJaN eller Able Acher i sin meget detaljerede Andropov-biografi. 76 Heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste opdagede under øvelsen nogen afvigelser fra normalbilledet: Oplysninger om den østlige elektroniske overvågning i forbindelse med NATO s kernevåbenøvelse Able Archer der af kredse i Sovjetunionen tilsyneladende blev set som den mulige start på en kernevåbenkrig, jf. kap. 79 blev bragt i Efterretningsoversigten for november 1983 under overskriften Øget elektronisk overvågning i forbindelse med NATO-øvelsen Able Archer. Meddelelsen bestod dog alene af en opregning af de sovjetiske, polske, østtyske og tjekkoslovakiske opklaringsenheder, der var indsat mod Able Archer, samt af en vurdering, der lød: Omfanget af overvågningen svarede stort set til, hvad der normalt erkendes i forbindelse med øvelser bl.a. WINTEX-serien. [Her følger fodnote 48: EO november 1983, s. 27f. FE s arkiv.] Det er FE s eneste omtale af den sovjetiske optræden under denne øvelse i det periodiske materiale Ibid., s Mletjin, KGB, s Om en potentielt farlig situation natten mellem 25. og 26. september 1983, hvor alarm skulle være udløst i det sovjetiske varslingscenter, fordi en satellit havde opdaget affyring af fem amerikanske missiler, er et vidne, oberstløjtnant Stanislav Petrov, dog trådt frem (3/510). 76 Roj Medvedev, Jurij Andropov, neizvestnoje ob izvestnom [Jurij Andropov, det ukendte om det kendte], Moskva, /443f. 18

19 De sovjetiske/russiske arkiver (det såkaldte Præsident-arkiv, efterretningstjenesternes arkiver og militærets arkiver) er desværre stadig helt lukkede. Konklusion Sammenfattende må det konstateres, at der ikke foreligger dokumentation fra flere af hinanden uafhængige primærkilder, der overbevisende godtgør, at den sovjetiske ledelse frygtede angreb med atomvåben fra NATO i begyndelsen af november 1983 på grund af Able Archer og derfor satte udvalgte flystyrker i Østtyskland, Polen og det baltiske militærdistrikt i alarmberedskab. Vi har alene nogle tvetydige, indbyrdes modsigende CIA-baserede påstande, som næppe kan kvalificere som primærkilder. 78 En række sovjetiske militære og politiske ledere har direkte benægtet, at der var krise eller alarm. Enhver sober analyse må derfor konkludere, at der ikke er grundlag for at hævde, at der var alarm og krise i Kreml med indførelse af forhøjet beredskab som følge af Able Archer. DIIS-forskerne bør derfor omskrive de afsnit, hvori denne påstand føres frem. I bind 3 gælder det kapitel 59, kapitel 78, kapitel 79 og den hertil knyttede periodekonklusion i kapitel 80: En tilspidsning skete i november 1983, hvor Sovjetunionen mistolkede hensigten med den uheldigt timede vestlige kernevåbenøvelse Able Archer og ikke udelukkede, at Vesten havde påbegyndt nedtællingen til et angreb på Sovjetunionen. Sovjetunionen gjorde kernevåbenbærende fly klar til indsats. Situationen var ikke mindst farlig, fordi de amerikanske beslutningstagere ikke var vidende om, at deres land befandt sig i en international krise. I flere af de nyeste fremstillinger sammenlignes denne situation med Cuba-krisen med hensyn til farlighed. 79 Ligeledes gælder det den store sammenfatning i bind 4 (Konklusion og perspektiver): I maj 1981 etablerede sovjetledelsen det omtalte, meget store efterretningsprogram projekt Rjan, der løb frem til 1991 og omfattede en løbende rapportering til politbureauet. Rjan blev iværksat hurtigt efter starten af Reagan-administrationens program for psykologisk krigsførelse og er antagelig til dels affødt af dette. Projektet, der skulle varsle om den vestlige nedtælling til et kernevåbenangreb på Sovjetunionen, blev strammet flere gange, således også i forbindelse med den vestlige kernevåbenøvelse Able Archer i november 1983, hvor sovjetledelsen fejlagtigt troede, at amerikanerne havde startet forberedelserne til et angreb, og svarede igen med selv at alarmere kernevåbenstyrker. Det er bemærkelsesværdigt, at de amerikanske efterretningstjenester tilsyneladende ikke registrerede den sovjetiske krigsfrygt og eksistensen af projekt Rjan, hvad der foranledigede års selvransagelse i CIA CIA har som bekendt før taget fejl i deres efterretningsvurderinger. 79 3/ /54 19

20 Efterord I det følgende gennemgås en polemik mellem DIIS-forskerne og undertegnede med udgangspunkt i Able Archer i tidsrummet 28/7-16/ Min kronik I en kronik i Berlingske Tiden 28/ under overskriften Var verden på randen af atomkrig i 1983? påpegede jeg det svage kildegrundlag for de i DIIS-udredningen fremsatte påstande om indførelse af forhøjet beredskab som følge af Able Archer. 2. DIIS s svar I sit svar Dokumentationen for koldkrigsudredningen er på plads (Berlingske Tidende, 10. august 2005) bragte seniorforsker, dr. phil. Frede P. Jensen, DIIS, er række henvisninger til og citater fra Cimbala, Russia and Armed Persuasion, og Gates, From the Shadows, som er gengivet ovenfor. Svaret munder ud i en henvisning til Reaganregeringens sejrsstrategi og psykologiske krigsførelse med påstand om at sovjetledelsen der alene havde det fulde overblik over de mange amerikanske hemmelige aktiviteter ikke kunne vide, hvor langt amerikanerne ville gå med deres udfordringer. I og med at Gregersen ikke tager den psykologiske krigsførelse ind i det samlede sovjetiske trusselsbillede, er hans betragtninger om det sovjetiske forfølgelsesvanvid endimensionale og i realiteten kun genklange af retorik fra Den Kolde Krigs tid. 3. Min replik I min replik Dokumentationen af koldkrigsudredningen er humbug (Berlingske Tidende, 22/8 2005) fastholdt jeg som også nævnt i kronikken at en række nøglepersoner i den sovjetiske ledelse har efterfølgende oplyst, at de var uvidende om, at der skulle være opstået en krise i Kreml på dette tidspunkt. Jeg gjorde endvidere opmærksom på, Videre: Og sluttede: at desværre er heller ikke Cimbala i stand til at henvise til primærkilder. Frede Jensen er heller ikke i stand til at hente støtte for påstanden om atomkrigsfare i november 1983 hos en éneste russisk historiker. DIIS-udredningen baserer sig næsten udelukkende på amerikanske bøger, der ofte er spekulative og udokumenterede på grund af manglende primærkilder. 20