Ferskvandsfiskeribladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ferskvandsfiskeribladet."

Transkript

1 ~-_.. Ferskvandsfiskeribladet.,. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad de Aargang.... _- SORØ!luø BOGTRYkkER' (AKTIESElSKAB) VEG RASMUSSEN.kROGH

2 Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen: FiskehalleniChristiansgade Aarsberetning Fiskemarkederne i Hamborg og Fra Skrikes Stiftelse Altona.; Ferskvandsfiskernes Forsyning Fiskeriets Centraludvalg dannel med Fiskegarn etc Fordelingen af Fiskeriartikler Maximalpris paa Ferkvandskfisk , i Tyskland,... '.,.,,., Tysklands Forsyning med Fisk 171 Export-Fiskepristln......, 185 FersKvandsfiskeriforeningens Generalforsamling Fisketransport : Ferskvandsnskeriforeningens Regnskab.. '..., I Salg af Fiskenet og Fisketvist 114 Priser paa Stenkulstjære I Meuleml!fortegnelsen....., " Damkulturerne: Hvorledes man kan udnytte sine Fiskedamme om Vinteren.. Salg af Bæk- og Regnsbueørredæg i Tyskland.... Desinfiktion af Fiskedamme.. I Tyskland fodres med Centrifugesl am i Ør re dkulturerne. 178 I Handel med Fisk: Exporten af Ferskvandsfisk 21 Priserne paa Ferskvandsfisk i Tysklnnd F'iskepriserne i Sverig... " 44 Vil Tyskland lægge Told paa H andel med Ferskvandsfisk. 58 Aut. Fiskeeksportører.., Fiskehald og Kødhald i København Exporten af Damfl.sk I Side Afkøling af Fisk ved flydende Luft... '..,.. '...,.. :. 156 Aalen: Aalefiskeri med Stangeredskab 24 En Aaleyngelstation ved" Troll- Mttan" i Sverig...'.. 76 Entreprenør Nielsen har solgt sin Aalegaard..., Karper, Suder og andre Fiskearter: Naar bider Aborren bedst?. 57 En affældig Gedde Vore Ferskvandsfisks Larvestadier l15 Geddefiskeri med Løkke Stednavne og Fiskenavne., Lidt om Karpens Fodring Gedder i Karpedammen Konservering af Net! Garvning af Net med Egebark 93 Netkonservering med Sodalud 106 Soda til Rensning og Konservering af Fiskenet

3 Side Fiskeriet i de frie Vande: Ferskvandsfiskenes Føde og Tilvækst Nyopdaget dansk Musling... 6 Om Fiskenes Føde i de danske Farvande indenfor Skagen IO-H; Biologisk Stations 'Virksomhed i N otiher om østersøens Laks. ] 5 En Sø med giftigt Vand Vore Tørvemoser... '.' Randers Fjord 38-4: ".... Bygning af Legepladser for Fisk 82 Et Basketag mellem en Havørn og en Helleflynder. '" Mærkede Ørreder Fiskeri, "Fiskeavl og Fiskeindustri i Europa Lidt om Udsættelse af Fisk i Tørvegrave Sverigs Ferskvandsfiskeri i ] Ørredindplantning i Holbæk :Fjord Fiskeriloven : Ferskvandsfiskeriloven Fiskerirettighederne ved Ry Mølle. " Højesteretsdom i en Fiskerisag 71 Sportsfiskeri :. En lille Krigsoplevelse Fisketure paa Sø og Elv Skærsøen ~ldl! Med Blink og Medetøj Jonas Andre Meddelelser: Om Frysning af Fisk '" Aarbog for den danske Fiskertiaade Fordelingen af FiskeriarHkler Folketro om Vind og Vejr Den Ottensenske Frysemetode 75 Fiskenes Svømmehastighed N orges Produktion og Import af "Fiskeredskaber Nogle Iagtagelser fra Finland over Ørredens og Laksens Bidelyst under og efter Legetiden Om Anvendelse af Lys i Fiskeriets Tjeneste Fiskeriundersøgelser ved Grønland li8 Flyvemaskiner og Fiskenes Svømning Fiskerhøjskolen i vore N abolande..., Fiskeri-Beretning for Aaret Mmlingemel til Hønsefoder Ferskvandsfiskenes Udbredelse og Indvandring i Norge Hvad koster en Rottes Ernæring 0111 Aaret Litteratur: C. Wesenberg-Lund: Furesø.. studier Dr. phil. A. C. Johansen om Forholdene i Randers Fjord 31,

4 F ers kvan dsfisk eri b ladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsbiad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. HoDmeyer, Sorø. 1elefon 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlel1l af Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., hvorfor Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt NI', l. 1 'l. Jannal', 1918, Imlhold: Aarsberetning. Ferskvandsliskenes Pode og Tilvækst. Annoncer. Aarsberetning. -0- Saa svandt Aaret 1917, og endnu skimter vi ingen Fred; Krigen, den store Krig, Krigen der spænder hele Verden, gaar stadig sin Gang, - Lige uhyggeligt og haabløst ser det hele ud, og medens Nationeme sukker og stønnt \I' under KrigensSvøbe, bliver Kaarene daglig ringere og' ringere for os alle. For vort gamle Fædreland bar 1917 ogsaa været et Mærkeaar, idet det danske Rige frivillig har afstaaet de vestindiske ØSt', som i Aarhundrede har hørt til VOl't Land. Hvorfor det er sket, og hvordan det er sket, ved det store menige Folk overmaade lidt om. Vi ved ikke, om det skyldes bleg Frygt, li:vneløshed, eller vidunderlig Statsmandskløgt - lad os haabe det sidste! Resultatet bliver dog i alle Tilfælde, at vi er blevne endnu mindre end vi var før, og rimeligvis ogsl\a betydelig ringere i kvalitativ Henseende i Udlandets øjne. Men Tærningerne er jo kastede, saa derv~d er intet at gøre mere! For dansk Fiskeri i sin Helhed har 1917 været et daarligt Aar. Saltvandsfiskeriet har delsvis maattet lægge op paa Grund af Petroleum s mangel og de fol'holdsvis sman Fiskepriser i Forbindelse med Exportvanskeligheder har hæmmet dette Fiskeri saavelsom Ferskvandsfiskeriet i betydelig Grad, Hvorfor vore sydlige Naboer - som jo altid har været Hovedaftagere af vor Fisk - i Maj Maaned, pludselig nedsatte ahe Fiskepl'iser med 33 1 /2 % er ret ufol'staaeligt, men et sørgeligt Faktum el' det i alle Tilfælde - et Faktum, som hal' bevirket en 'betydelig Indskrænkning af Erhvervet og daarlige Kaar for Tusinder af flinke, dygtige Fiskere. Vi hat' da ogsaa i Øjeblikket det Særsyn, at Dansk Fiskeriforening maa ansøge Staten om Statshjælp til Fiskerne, Man vi) deraf bedst forstaa, hvor uhyre vanskelige Tiderne er, thi netop blandt danske Fiskere har..ieresfølelse altid staaet højt, og selvom de ofte har levet i srnaa Kaar, saa har de dog altid

5 2 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 1. 8aa vidt mulig forstaaet at hjælpe sig selv. I dette Øjeblik har de imidlertid maattetgive op, fordi alle Sunde lukker sig fol' dem, idet Petmleum ikke kan faas, og alle RedskRber efterhaanden er blevne saa dyre, at de ikke el' til Rt skaffe. For do danske Damkulturer hal' Aaret ogsaa været overmaade vanskeligt, efterat Statsmyndighedernt' hal' for-budt Ud/orsel af de i disse Kulturer producerede Fisk. Sagen forholder sig jo saadan, at Produktionen af Ørred i Damme altid maa bli ve en forholdsvis kostbar H istorle, som kun kan betale sig, Ilaar der filldes et Marked, dpr kan og vil modtage dette Luksusprodukt. Et saadant Marked hal' vi Il\dtil haft i Tyskland, fordi Befolkningen dernede sætter særlig Pris plla god Ferskvandsfisk. I Øjeblikket el'. \ dette Marked ganske ødelagt paa Grund af Krigen og Rudre Forhold, saa Følgen deraf er bleveli, at vore Dambrugere ligger inde med deres Produktion af færdige Fisk dt>t S31l11Ile el' Tilfældet med deres Sættefisk og befrugtet Æg. som tidligere gik til Tyskland, ---: Sfia ogsaa fol' dem er Situationen mere end kritisk. For Fiskeriet i de frie Vande VHr Ne(lsættelsen af Prisen paa al Fisk med % ogsaa et haal'dt Stød; man vil f. Eks. forstaa, ut med en Pris af Øre pl'. l'g. Brasen, fristes man ikke til at sætte støne Arbejder i GROg for at fange dem. Arbejdet l'l' nemlig saa lidet lønnende, Ilual' der lijaa tages Hensyn til R('dskabernes Va>rdi og AI' bc'jdslønneus rdative Højdl" at det ikke kan hptale sig. SUlllllla, "UlIlllPil'um llla<t Aaret 1917 betegnes som et for alt dansk Fiskeri yderst slet Aar og cle dan-. ske Fiskeres Skatteevne, som vore nye hstitutioner: Overskatteraadet o. l. havde opreklameret til fabelagtig Højde, har desværre faaet et Dødsstød, som sent vil forvindes; og Ovel'skatteraaclets formand og nærmeste Hjælper kan rolig blive i Kongens København i de nærmeste Aar; Citronen blev presset tilstrækkeligt ude i Fiskerlejerne i 1916, pl'f'ssed saa stærkt, at Initiativ og Arbejdsglæde omtrent samtidig forlod de ilan8ke Fiskere, - og det var dog vist ikke rigtig Meningen! Af store Begivenheder i det danske Fi"keris Historie har det svundne ARr bragt Revisionen af Fiskeriloven. Den 26. December 1917 traadte den ny Saltvandsnskerilov og deus siahh'siske Tvilling Fel'skvaudsnskeri loven i Kraft. I Aarets Løb har vi dog saa ofte omtalt denne Begivenhed, at vi ikke her abl komme tilbage dertil, mf'll som det nyeste Nye, maa vi bringe vore Læsere den Meddelelse, hvis De da ikke allerede har faaet den ad andre Veje, at Ministeriet fra førhlnævnte Dato hal' udnævnt FIskeriinspektør Modi'nsen til Fiskeridirektør og Statf'ns rrilsyfisførende med Fer'skvandsfiskeriet. Magister Lofting til Fiskeriinspektør for ddtø Fiskeri. Titler betyder jo i og for sig overmaade lidt. det el' :\fændenll d(>t kommer an paa og Mændene kende vi i dette Tilfælde gennem mange Aars godt Sanlf\rhejde, sait vi har l,ov til at tro og haabp, at den skete Forandring maa blive til Gavn fol' dausk Fiskeri. Af Hensyn til Udlandet h~r det sikkert været nødvendigt, da den ny Ordning er ganske anderledee. i Sam

6 Nr. 1. Ferskvandsfiskeribladet 3 klang med andre Landes Fiskeri institutioner, end vor hidtidige har været, saa fra den Side set, ej' l!'oi' andringen absolut et Gode. J a, saa har' vi ikke mere paa Hjærtet denne Gang. For dansk Saltvandsfiskeri vil vi kun haabe, at de nye Fi skeriha vne sn arest mulig' maa blive byggede, saa at vi kan indvinde noget af det, vi tabte ved Salget de vestindiske Øer, ligesom vi, efter 1864 og Tabet af Slesvig, beplantede vore Heder for at raade Bod del paa. Lad os saa for de danske Ft'fskvandsfiskere og Dambrugeres Skyld haabe, at Forholdene til vor sydlige Nabo snart maa ordnes igen til gensidig Tilfredshed, og at Expurten til EIl~ land atter kan begynde. For os alle vil vi øn",ke og haabe, at Krigen, den forfærdelige Krig snalt maa faa en Ende. Med disse Ord vil VI ønske vore Læsere et!j/æde/ig! fjvp!aal'.. lled. Angaaende denne Fisks V æk"t meddeles følgende: 1 1 /2 ADI' hal' den en Gennsnilsl, af 18,5 cm 2 1 / /2 27 1,1/ /2 4i / Aborren (Perca ftuviatilis) bcgynat lege i Maj kort efter Issmeltningen, Til Legepladser udvælger Aborrl:n Lergrunde i Nærheden af Skær og ynder Buske som hænger nl:d i Valldet, Aborrens vigtigste Føde er de i Standregionerne levende Ins0ktlarver (Ephemera-, Trichoptel'-, Lobel lul id- og Chironomus-Larver, samt Strand-Hmaakrebsdyr, Aborren vi ser dog tidligt sin Karakter af Havfisk (ved 16,4 cm Længde), og tager da megen Fiskeføde til sig, (FOI'lsat), ' Red, Ferskvandsfiskenes Føde og Tilvækst. -0- Knuden fanges i Ladoga Søen fra Isen i.~ærheden af Kysterne, Maddingen, aer benyttes, er som Regel Smelt. Knuden lever som yngl'e af Smaakrebsrlyr og Snegle, senere tager don ogsaa anden Fisk, særlig Smelt, At den el' en arg Rognrover er almindelig bekendt. Fiskeriet "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder prima øjneæg. Yn"el og Sættefisk af Bæk-. lilldeog Regnbueørred samt Sættefisk af liarper og Suder til bil IiC.te Priser. Portionsørred, større Ørred, Karper og Suder købes og afhentes plta nærmeste Banestatioll mod Konhmt. J.. C. Ch/l'istt>,nsen.

7 4 Ferskvandsfiskeribladet Nr. I. Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ø.'.'edat'ter købes. FiHkene nfhentes i Specialvogn paa Sælgerens nærmeste.jernbanestation -_\ Kontunt Betaling. ===:-- Bjneæg, Yngel og Sættefisk i alle 8rredarter samt Sættefisk af Karper og Suder ~ælg('s.,, l'e1egr.-adr.: Jhmkultur, LundersJwy. P. 1ian.'le:n &; P..1 m'flen.<4en, Lunderskov. Telefon-Adr. Lllnderskov 45. Lejrskov Hi. ~~~~~~~~~~~~~~~~~,~~,~~~~~ ~ ~ I Portionsørrel I i i større Ørred, Gedder, Karper, ~.~ Suder, Skaller, Aborrer I> /J\.,obes og afhentes.med Specialvogn paa nærmeste \il Jernbanestation.. ~ l' \ Kontant Betaling, ~ ~ ~ G. Domaschke, ~ ~ J.<'i8ehhulldlun~, Hel'lin..Jo, ~ m I,ehrtel'stral!!se ffi I Telegr.-Adr.: l;<'orehenhandel. i ~~~~'""~~~~~'W~~,::,A~~~~W'~d~:::.G''::;,,d~~~~ ~~r-::',~~~~~p~/w~~~y<;i~p~~~~~~~~, Statskonsulen!, Magister Chr. I,oftin/:. Lykkesholmsalle 3 A, København. Trykt i Sorø BogtrYkkeri (Aktieselskab) ved Rusmusscll-KroSh.

8 Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktinn og Kontor:.Dr. phil. Hof/meyer, Sorø. 1 el e/an 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret eller til et Medlelll :1f Restyreisen. Aarskonlingent 4 Kr., hvorior :\Iedlemsbladet erholdes gratis tilsendt 15. ""nnal. I Indhold: Fra Skrikes:Stiftclse. Hvorlede(man kan udnytte sine Fiske flamme om Vinteren. Nyopdaget dansk Musling. Fersk vandsllskeriloven. En lillc Kl'igsoplc"cJ;,e. Fel'skvand,fiskencs Føde og Ti l vækst. Om Fiskenes Føde i de danske Far- \'ande indenfor Skngcll. Annonccr. Fra Skrikes Stiftelse har VI modtaget den glædelige Meddelelse, at den for det kommende Rpgnskabsaar har bevilget Ferskvandskfiskerifol'pningen 400 Kr. H vorledes man kan udnytte sine Fiskedamme. om Vinteren. (Af J. A. Waldmann, Briissel). Fischcrei-Zcilung, NI': 43, o - De fleste Dambrugere bar gærde Hogle Damme, som ikke kan tørlægges om Vinteren. Saadanlle Damme pl'oducpl'er meget ofte ikke Fiskekød ved Vintertid, men der er intet til Hinder for, at de kan gøre det, naar man bærer sig rigtig ad dermed. Hvis man hal' en Dam, hvorigennem man kan sætte en stærk Vandstrøm, saa kan' man ogsaa drage Nytte af den om Vinteren. Ved Udflslcningen fanges i mange Damme en større Mængde smaa, temmelig værdiløse Smaafisk. Denne Smaaflsk, som kan best'aa af Skaller og Aborrer, maa ikke ødelægges, men samles i eu noget mindre Dam, som holdes vandfyldt hele,vinteren, Jo flere Smaafisk man kan indsætte, desto bedre. I DalJllIlen slippes "iden cm lange Gedder ud i et Antal af nogle hundrede Stykker pr. 114 Hektar Damflade. Forholdet:. maa være det. at der er 8 til 10,Gange større Vægt Smaafisk i Dammen end Gedder. Ved en saa rigelig Tilgang af Føde trives Gedderne udmærket.og vokser meget raskt. Gedder, som udsattes i en Dam i Begyndelsen af November, vejede saaledes ved U dfiskningen i Gennemsnit 8/8 kg, enkelte vejede enddh over 1/2 kg. Af.SOO indsatte Gedder fik jeg ved Gdfiskningeu 250 Stk. med en sammenlagt Vægt af 100 kg.

9 6 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 2. Hvis man har en for Ørred passende Dam, kan man ogsaa anvende den levende Smaafisk til Føde for dem. Ørreden maa dog i saa Tilfælde være vokset fra de første Børnesygdomme. Bedst er derfor ogsaa haandlange Ørreder. Disse maa ogsaa helst være lige storo, da de større Fisk ellers æde de smaa. Pall. denne ~'laade har jeg en Vinter opnaaet udmærkede Resultater. Ørreder, som fodres med levende Fisk, vokser overordentlig hurtigt og holdt sig raske. Paa Ih Hektar {tan man have 1000 Ørreder, hvis der er tilstrækkeligt rinden de Vand og rigeligt med Foderfisk. Hvis man saa udfisker Dammen i April Maaned kan den paa sædvan ligmaadeanvendestilkarpedam. Pall. denne ~1aade kan man i det samme Aar faa to Afgrøder af sine Damme. Nyopdaget dansk Musling. 0- Vor hjemlige danske Dyreverden ha.r nu længe været sall. velkendt, at det hører til Sjældenhederne, at man opdager en noget større, hidtil ukendt Dyreart enten pall. Landjorden eller i vore ferske Vande Imidlertid meddeler Maanedskriftet "Naturens Verden" i sit sidste N ummer, at Flodperlemuslingen er fundet her i Landet. Denne Musling kræver ganske særlige Livsbetingelser. Den kræver fuldstændig rent, hurtigstrømmende og kalkfattigt Vand, ynder saaledas hurtigløb ende Bjergbække og findes i Almindeligh~d kun pall. Steder, hvor Grunden dannes af Granit,. Gnejs, Sandsten eller Skifer. Man har hidtil anset det for givet, at den manglede baade i Danmark, Nordtyskland og Holland, Men nu er den fundet i Varde Aa. Det var Magister M, OSteenberg, der i August 1916 konstaterede, at den levede i dette Aaløb, omtrent 2 Kilo'lneter vest for Varde paa et Sted, hvor der var særlig gunstige Betingelser for den. Og sall. kom det frem, at Flodperle-Muslingen I var vel kendt af Fiskerne der paa Egnen, som undertiden fik den i deres Garn og undertiden lukkede de fangede Dyr op for at se, om de skulde indeholde Perler,*) men de havde vistnok aldrig fundet nogen. Der Tar heller ikke Perler' i de 18 Eksemplarer, Magister Steen berg undersøgte. Naar denne Muslingeart er kommen til Varde Aa, vides ikke. M!m den hal' været der, saa længe Fiskerne kan huske. Det er ogsaa oplyst, at Apoteker Teilmann-FrHs i Varde for ca. 20 Aar siden havde faaet sendt nogle Eksemplarer' derfra; men han havde ikke ladet sin Viden gaa videre, da han frygtede, at Dyret skulde blive udryddet. Der' vil nu blive gjort Skridt til at faafredot Flodperle-Muslingen j Varde Aa. Ferskvandsfiskerllovenl (Fortsat). -ol Bladets Nr. 2U for 1917 omtalte vi sidst den ny Fiskerilov og naaede at blive færdige med , som vi derefter gaar over til indeholder ikke noget ~ærligt Nyt, saa den vil vi hurtig forlade, *) Underligt at omtalte Musling søger kalkfattig Vand, da Perlen, som bestaar af kulsur Kalk, netop kræver Kalk til sin Dannelse. Red. I.'..... ; I ~,<

10 Nr. 2. Fersk:vandsfiskeribladet for at standse et Øjeblik ved den ny Lovs 21. Tilsyneladende indeholrler den ikke nogen Forandring fra den gamle Lov, men ved en nøjere Undersøgelse vil vi dog finde, at Forskellen ikke er saa ringe endda. I den gamle Lov lyder den sidste Sætning i den tilsvarende saaledes: "Undtagelsesvis kan Landbrugsministeren endvidere ror Søer og lignende Vande, som have Afløb til Sø, Aa eller Strand, og som ere i Enkeltrnands eller et Selskabs Eje eller Brug, eller for hvilke der er oprettet Regulativer, naar Fiskeri agtes dre,'et paa ratiom,l Maade, give Dispensation fra de i ::l ommeldte Afspærringsforbud. " I den nye Lov har den derimod følgende Affattelse: Landbrugsministeren kan endvidere for Søer, Aaer og andre Vande, som har Afløb til Sø eller Strand, og som er i Enkeltmands eller et 8elskRbs Eie eller Brug, eller for hvilke der er oprettet Regulativ, naar Fiskeri agtes drevet paa rationel Maade, særlig ved Udsættelse af Yngel, give Dispensation fra de i 2-6 ommeldte Afspærringsforbud, samt give Tilladelse til at op~tille faste Fangstindretninger. Vi ser straks ved Sammenligning mellem de to Pal'agraffar at det første Ord "Undtagelsesvis", hvormed Sætningen i den gamle Lov begynder, ganske er :strøget i den nye Lov. Det vil med andre Ord sige, at det, del' før var en UndtagelE'estilfælde for Ministeren, det er nu bleven til en Anvisning for ham at følge paa Steder, hvor Forholdene og Sagkundskaben tilraader det. Herefter vil det derfor ogsaa blive meget vanskeligere for en Minister at nægte Dispensation, og anbefales et Andragende af Fiskeridtrektør og Fiskeriinspektøl' vil det næsten blive umuiigt. At dette er et Gode ved Loven vil sikkert alle Fagfolk give os Ret i, thi Stillingen som Fagminister i Danmark er desværre ikke altid ensbetydende med samtidig at væl'c Fagmand. For en Landbrugsminister var det vel ogsaa for meget forlangt, at han baade skulde forataa sig paa Landbrug, Skovbrug og Fit!keri. Men naar man sraledes ikke knn forudsætte, at Ministeren er speciel fagkyndig paa Fiskeriets Omraade, er det godt at vide, at man har en Lov, der anviser den Vej, der skal rølges. En anden Forandring i Loven er den indskudte Sætning "særlig ved Udsættelse af Yngel", og endelig Slutningen af Paragraffen, som lyder saaledes "samt give Tilladelse til at opstille faste Fangstindretninger. "*) Denne sidste TilføJelse er af særlig Betydning, da den med al mulig Tydelighed præciserer, hvorledes Fagfolk ønsker ForholdenH ordnede, naal' det paagældende Fiskevand skal bringe8 til at give det største Udbytte. Vi er dermed færdige med 21 og gaar saa over til 22 i den nye Lov. Denne Paragraf omtaler de Undtagelsesbestemmelser, som Landbrugsministeren kan træffe, naar det gælder om at udnytte dette eller hint Fiskevand i videnskabeligt Øjemed. Disse Undtagelsesbestemmelser omtales ogsaa i den gamle Lov, men suppleres med følgende Bestemmelser i den ny Lov, som vi skal tilføje her, da de formt>ntlig har Almeninteresse : "For saadanne *) udhævet af os. Red.

11 JerskvaJldsfiskeribladet Nr. 2. =====================-=-===== Vande, som IJandbrugsmihlsteren maatte anerkende som Forsøgsvande, skal han efter Andragende fra samtlige fiskeri berettigede være bemyndiget til at ophæve denne Lovs Bestemmølsel' helt eller delvis, samt til at fastsætte andre Bestemmelser, dog kun for 5 Aar ad Gall!:'en. Fiskere og andre fiskel'iberettigede ved de i l, ] ste Stykke nævnte Vande, samt Fiskehandlere er pligtige til paa Forlangende af Fiskeritilsy net at opgive deres Fangst og Omsætning efter bedste Overbevisning. Nægter nogen at opgive Fangst ('Iler Omsætning, eller opgiver han mod bedre Vidende forkert, anses han med Bøder fru 5 til 100 Kr. Vi Cl' del med færdige med 22 og gaar over til 23 i den nye Lov, som i sin Hdhed jyder saaledes:.. Ved Tid.>angivelsa i denne Lov medregl1lj8 saavel den førstnævnte, som den sidstnævnte Dag. Ved Garnredskabedorstaas i denne IJOv alle Redskaber, knyttede af Garn, Jerntrnad eller lignende. Endelig skal vi sah denne Gang sintte med at om tale 24, som handler om Tilsynet med Overholdelsen af Bestemmelserne i denne Lov. Her fioder vi en III' de største og betydningsfuldeste Afvigelser fm den gamle Lov, idet Tilsynet med de ferske Vandes Fiskeri ikke læn- gere skal varetages af en Konsulent, der direkte sorterer uuder Landbrugsministeren, men derimod af ell for Ferskvandsfiskeriet særlig udnævnt Fiskeriinspektør, der tillige fungerer som teknisk sagkyndig Konsulent, for FiskeridirektørelI i Sager vedrørende dette Fiskeri. Vejen fra Ferskvandsfiskerne til Landbrugsministeriet bliver herefter paa en ~bade længere end hidtil, idet den nu foruden vor egen Konsulent ogsaa skal passere Fiskeridirektoratet for at naa frem. Personligt tror jeg dqg ikke, dette vil -skade Sagen, hvis samme Fiskeridirektorat kul! vil fol'staa at hævde sin Stilling, saaledes at det virkelig kommer til at betyde noget indenfor Administrationen, og ikke bliver et blot og bart Gennemgangsled med fornyet Omslflg og mere Papir. Kender vi den nuværende Fiskeridirektør ret, har vi d(lg den bedste Tro til, at dd vil lykkes ham at koncentl'crc Arbejde under sit 00- maine, saa vi lidt efter lidt faar samlet alt, hvad del' af Fiskeri Administl'ation bor være samlet paa pt Sted, nemlig i Fiskeridirektoratet. Dette skulde saa ligesom Skovdirck toi atf't have sin Plads i Nærheden af Ministeriet, f'lh~l' helst i selve Ministerialbygningen, og Fiskeridirektøren skulde lønnes ol'dentlig, saa han helt og fuldt kunde gaa op i sin store, ful' Landet saa betydningsfulde Gel'lling, og ikke som nu hæmmes Pfll\ mange Maader af en karrig Løn, som enten fordrer en velhavende Mand til StiUingen, eller ogsaa i unødig kort Tid slider sin Mand op. (rorlsælles). Red. En lille Krigsoplevelse. -ol AIlg. :Fischerei-Zeitung for 15. Decbr findes følgende Med ~ deleise : Imellem Kampene paa østfronten havde en lidenskabelig Fisker og Naturven været saa heldig at fange en forholdsvis sjælden Fisk, en del-

12 t' Nl'. 2. at i 3_ vis hvid, albino Ørred pan 20 cms Længde. Kort efter Fangsten fik den heldige Fisker imidlertid en Befaling, som førte hftm Lort fra Stedet og tvang ham til at overgive :Fisken til Kammerftternes Ombu. Disse maa dog have mi"forstaaet Sagen; thi da vor Ven dtet' fem Timers Forløb vendte tillage, fandt han til sin store.zel'grelse Fisken stegt og stanende paa Bordet. En nøjagtig Beskriyelse Rf den bley dog sendt til Dl'. W olstorff i Magdeburg. Eu hel Del mere Glæde havde samme Mand af sin Interesse for Fiskene under sit Ophold senel'e hen paa Vestfronten.. Det var en Aften sent, da Suldaten træt og søvnig kom hjem til sit K varter for at gaa til Ro. nel' tindel' han imidl(lrtid, at hans 8maa Yndlinge nogle Hundestejler trængte til Fode, og skøllt han selv var meget medtaget af Dagens Anstrængtilsel', bestemte han sig Jog til at 3øge at fauge nogle Smaakrebsdyr i de nærliggende Smaadammc, ~æppe var han imidlertid b'aadt ud af Huset for en Granat slog neel i det, saarede en af hans Kamlllerater let og saarede Beboerne, en Franskmand og hans Hustru, meget haardt. Da vor Fisker skulde søge sit Leje, val' hans Seng aldeles knust, et Bevis paa, at han næppe var sluppet derfra med Livet, hvis han ikke havde overvunden sin l'i'æthed for at søge FødE! til sine Fisk, men istedetfor ha yde k astet sig paa sit Leje og var sovet ind. Red. Ferskvandsfiskeribladet Ferskvandsfiskenes ~løde og Tilvækst. o- l Bladet fol' 1.,Januar sluttede vi med at omtale Aborrens Legepladser og Næringsmidler i den russiske Sø Ladoga.. Vi skal i Dag fortsætte samme Kapitel med nogle Optegnelser over Fiskens Tilvækst i samme Sø. l Aar hhr dcll ClI Grnncl1lsnilsl. af 5,øcm 2 9,3 3 12,B ~ 5 17; () 21, ,4-33,G ovenstaaende vil man se, at A.f Aborrell er en overmaade langtsomt voksende Fisk, Brasen (Abramis brama) er at stol' økonomisk Betydning som Fødemiddel for Befolkningell i Omegnen af Sydladoga. Legen varer højst i tre Døgn, og Fisken fallges i denne 'rid i store Mængder med Ruser og Vaad. I.Maven paa fangede Individer fandtes Dynd, Alger og SmaakreLsdYI', Længdetilvæksten gav følgende Billede: 1 Aar har den en Gennemsnits!. ~tf 6,5 C ,8 3 13l ,0 5 23~ 6 ~~ 7 29~. 8 B2~ 9 33~ , ~. Aalen (A nguilla vulgaris) fanges i den nordlige Del af Ladoga Søen med Krog. Fangsten er størst i ivlaanederne Juni og Juli.

13 10 J'erskvandsfiskeribladet Nr.?l. I Maven paa en Aal, der var 81 cm lang og vejede l,! 00 grfandtes Restel' af Fisk og en Del Krebsdyr, og i ){aven paa en anden Aal, som var 77,5 cm lang og vejede 950 gr, fandtes 2 smaa Aborrer. Efter Skællene at dømme var den tørste AaL 12 Aar (9 Aaringer i Skællet) og den anden Il Aar (8 Aaringer i Skællet. Væksten hos Adane i Ladoga Søen synes saaledes at være særlig stærk. (Fortsat). Red. H. Blegvad: Om Fiskenes Føde i de danske Farvande indenfor Skagen. (Fortsat). 0-- :For at give et Eksempel paa, hvor levende og anskueligt cand. Blegvad i Beretningon fra Biologisk Station kan skildre, hvorledes hver enkelt Art af de i Bændestangens Bælte levende Smaafisk fangf\r sit Bytte, vil vi denng Gang ikke nøjes med et kortfattet Heferat, men anføre et lamgere Citat af Beretningen Side De mange latinske Navne behøver ikke paa Forhaand at afskrække Læseren. Naar han blot ved, at Zostera er don botaniske Betegnelse for Bændeltang eller Aalegræs, og at de latinske Navne paa Fiskenes Bytte er Benævnelser paa Tanglopper, Tanglus, Vandlopper og andre mindrtl Krebsdyr, kan han med fuldt Udbytte glæde sig over. følgende livlige Skildring, - og maaske tilmed bekræfte den ved Selvsyn: "Gaar man en stille Sommerdag ud langs en Baadebro i en af vore Fjorde, vil man nærmest Land i det nøgne Strandbelte med nogen Øvelse kunne finde de smaa Sand",Kutlinger, Gobius minutus. Deres Farve falder saa fuldstændig esromen Illed Sandbunden, at de er vanskalige at opdage; som om de viste dette, forholder de sig ganske rolige, hvilende paa Bunden med deres sugeskaalformede. sammenvoksede Bugfinner - indtil der passerer en Gopepode en lille ilfyside eller lignende, lige for Næsen af dem; saa gør de et pludselig Sæt fremad og sluger det intetanende Bytte. Gaar vi længere ud ad Broen og Sandbunden begynder at blive plettet af brune og grønne Alger og Zostera, ser vi af og til skarpe Blink i Vandet, oftest mange paa een Gang; Illen de forsvinder igen lige saa pludseligt, som de er komne. Det er Hundestejleme, der jager omkring i store Flokke imellem Planterne; rastløs afsøger de den ene TangbuHk efter den anden for Hwpactider, Gammm'idel', ldothea o. a. Krebsdyr, jager derpaa i hurtige Sæt efter en Lille Flok Mycidel' højere oppe i Vandet, for endelig at hengive sig til den mere sikre og indbringende J agt paa pelagiske Calanider og de hjælpeløst svirrende Fluer og andre Insekter, der driver omkring i Overfladen. Men se der komml'll' andre Flokke: en smuk lille brunplettet Fisk med en stor, sort Plet paa Halen: det er den almindelige, lille Kutling, Gobius Ruthenspm'ri; den farer ikke rastløs om foroven og forneden i Vandet, men holder sig roligt imellem Zosterabladene; næsten ubevægeligt holder den sig ved Hjælp af Brystfinnerne svævende paa samme Sted

14 11 Ferskvandsfiskeribladet Nr. 2. i Vandet; men pludselig farer den lynsnart frem ved Slag med Halen: det var en Copepode, der maatte lade Livet. Uden Tvivl er det ved Hjælp af Bynet, at dis!:ie Smaafisk jager Copepoderne og Snegle- og Muslingelarverne i Vandet, tiltrods for disse Dyrs ofte næsten mikroskopiske Lidenhed: thi de er altid omhyggeligt udsorterede af det øvrige Plankton, hvilke andre Dyr der saa end findes deri. Undel-tiden kan man se Gobius Ruthensparri fare ind mod en Pæl eller lignende fast Genstand, strejfe den med Bugsiden eller Bugfinnerne og derpaa ligesaa pludseligt under en halv Drejning af Kroppen sætte ud fra Pæ.Ien med stor Kraftl der kan ikke være Tvivl om, at denne Manøvre er beregnet paa at jage de Harpactidel', der sidder i Smaaalgene paa Pælens Side,.ud i Vandet, hvor de er et let By t t<fol' de skarpsynede SmaafisK; jeg har set Medlemmer af en Kutlingeflok ~ ~ i Timevis, den ene efter den anden, foretage denne Manøvre langs en Pæl, tder var nedrammet i Bunden i Zosteraregionen i Nyborg Fjord. IIvis Vandoverfladen er rolig og man har Taalmodighed nok, vil man kunne faa Held til at se den stot'e, sorte Kutling, Gobius niger komme svømmende ganske langsomt, næsten krybende, langs Bunden. Den graabrune Farvetegning falder godt sammen med Bundens Farvel', og den ligger ofte ganske ubevægelig med de opadvende!.lde øjne, stirrende roligt, men vagtsomt efter Bytte; en uforsigtig, omstrejfende Idothea eller Garnrna'ride, der ikke har skelnet sin Dødsfjende fra den mørke Bund, gribes og sluges idet Kutlingen med et pludselig Sæt ved Hjælp af Halen og sine mægtige Brystfinner farer frem mod sit Bytte med.opspærret Gab for straks igen, efter at have slugt den lille, men lækre Bid, at lade sig dale roligt ned paa Bunden for at vente paa den næste. (Fortsættes), Averter i Medlemsbladet! faas bedst og billigøt fra Lundgaard Fiskeri pr. Vejen, Tilkendt G,uldmedail1e paa Fiskeriudstillingen i København ~Æ~~~~~~(i) Fiskeriet ~~-~~--~~~~ "Aalykke" pr. Lunderskov tilbyder prima 9jneæg. Yngel og Sættefisk af Bæk.~ Kildeog Begnbneøned samt Sættefisk af Karper og Suder tu bulic,te Priser. Portionsørred, større Ørred, Karper og Suder købes og afhentes paa nærmeste Banestation mod Kontant. J. O. Ohrilltt'lnsen.

15 Nr. 2. Ferskvandsfiskeribladet Portions-Ørred, større Ørred, Karper og Suder samt prima Sættefisk og øjneæg i alle Ort'edarter købes. Fiskene afhcntcs i Speeialvogn paa Sælgerens nærmeste Jernbanestation ---===::::::::::;::: l{ontajlt Betaling. ::::::::::;:::::::::::-- Ojneæg, Yngel og Sættefisk i alle 8rredartersamt Sættefisk af Karper og Suder sælges. Telegr.-Adl'. : Damkultur, Lunderskoy. ~!I~9dsÆ fj)amæullur. P.,Hnn/;en ({': P. Jm'yensen, Lunderskov. Tclcfon-Allr. Lunderskov 48. Lejrskov ,:::::::::::::::::;::: Kontant Betaling. ::::::::::;:::=-- G. Domaschke, I<'ischhandlung, Hel Jin 40, Lehrtel'strasøe lfi W Telegr.~Adr.:.'oreUenhandel. Æ A~~I:::.o:1~~~W~~4t:::..::L~~+ilQ. ~.aoooooomwwoow~d~bd~ "~v~~~~7~y'~~7~/'~v!~~/-~~,~~v~~~~~/i~" Statskonsulenl, Magisler Cbr. I.ørting, LykkeshoJmsalle 3 A, Køllen,havn. Trykt i Sorø Bogtrv"keri (Aktieselskab) ved RaslIltlssen-Kroen.

16 F e rs kvan dsfisk eri b ladet. FerskYandsfiskeriforeningens Medlemsblad. Udgaar den 1. og 15. i hver Maaned. Redaktion og Kontor: Dr. phil. lioffrneyer, Sorø. 1 elefon 24. Indmeldelser i Fiskeriforeningen sker til Kontoret ellel' til et MedICIl! Rf Bestyrelsen. Aarskontingent 4 Kr., h'\'orlol' Medlemsbladet erholdes gratis tilsendt Nr. 3. I. )<'ebl'uul' I HUS.- IndboId: Fisl,erirettighederne ved Ry Mølle. Fersl{\'andsliskenes FØ(!e og Tilvæl(sL Biologisk Stations Yirksornhed i Notitser 0111 østersøens Laks, Om Fiskenes Føde i de dansl,e Fnrvande indenfor Skagen. Fisketure )Jaa Sø og Flv. Mindre Mrddelelser. Litte/a tur. Annoncer. Fiskerirettighederne ved.ry Mone. -'-0- Højesteret har Respekt for sine egne Domme. Som meddelt i Bladene, førtes der i Slutningen af I iso en Sag for Højesteret, hvor Lodsejerne ved Vandløbene ved Hy Mølle ønskode Fiskerirettighed~rl1e i disse, skønt de i Følge Fæstebrov tilhørte Møllen. Højesteret kunde den Gang ikke komme bort fra dette Fæstebrev og frifandt den daværende Ejer af Møllen for Lodsejernes Søgsmual. Omtrent ]50 AaI' efter n jstes denne Sag atter, og Højesteret fulgte i Gaar sin 150 Aar gamle Afgørelse og frifandt Møllens nuværende Besidder, Godflojer Henrik Nørgaard for SøgsmaaJet fra de 48 Lodsejere, der denne Gang havde søgt at faa i\tøllens Fiskerirettigheder ophævede. Sagens Omkostninger ophævedes. Sig SM ikke, at dej' ikke er Kontinuitet i Købt'nbavn. Ferskvandsfiskenes Fode og Tilvækst. ~o (SluUet). I forrige Numel'.!tf Bladet ~luttede vi m"d at omtale Aalena Fode og Tilvækst i. den russiske Ladogl\ Sø; vi skal herefter gilla OVlIl' til at forhelie lidt om Støron. Støren, A.nsipenser stw'io hilr i forrige Aarhulldl'ede været meget almindelig i Ladoga, for Tidpn sy I1('S den derimod at være i Aftagende, ligesom Størrelsen af de fangede Eksemplarer og'saa ~r bleyen mindl o. Nu vejer do fangede StOl' lom R~gel kun 0,5-1 kg Stk. og det er meget sjældent, at man illger saa store Stør, som det skete i Aaret 1913, da man ved I{yst.en ar Vuohenselv i Nærheden af Kexholm fangede (It Eksemplar, der var m. langt og vejede 61 kg.

17 14 Fel'skvandsfiskeribladet Nr. 3. Om For::uuet stiger Støre]J op i de Floder, der f::llder url i Lrrdog'a Søen, og dens Leg' foj'cgaflr i.j lilli Maaned, prr Stedb!' hnn' Flo(lell er dyb og strid og Hnnrlen Ja Het med 8maasten, I Nærbcclell ilf Flodernes MUI1-. dillger ff\llges i.luli (l~ A nerl gaaende Stor mød?\æl Storms Fode ljlev undersøgt hos to Eksemplar!'r, som fange(les i J f) IO, Begge Fi"k, (lel' VRI' 4:l cm lange og vejede henholdsvis B:?5 og 850 gi', havde l\tanm fyldt med Slllilfikrebsdyr, nisse S\l1Rakre1H,(lyr til hørte Arter,,lp l' lever p!la llleget dyht VfllHl. Hvad StorelIs Til ne];st :lllgarr, angiver Forfatteren kun følgende l\lnalingel': l\ul' 17 cm. 2 Anr 2!U; cm, B Anr 1 <':ll, Xif,je(()!, tf/!l'ili/ilis, lp I,er om SOllllJ1Cl'en i Lnrlogn pall. de 8tore Dyl,del' (fl l ) Ion m) og fanges (ler pnll Angniisk, Smelt, pan hvilke (l,) bar suget sig fast. Paa Siderne af Hdt, HOrn 1'1' fnno ~cde paa Kroc;r, "el' mnl1 ofte hele Cirnbtr, som 1'1 hrnalrrgc>de :of ~i- 0.lIlC.. Niøjet!lan!le Hell Legt'pladst'J', JId(,I's.Dybde. Om XiØjllPIlPS Legppiuther i Ladl);;';j Hd man illlt'!: aldug"iig si PI',f":l Hd denne 'rit! op i Fln,jt.:l'llC. livall.yil);"elll s l:,dc al:gnnr. ~na fandtes i. \[av('1l ]lna,] Uil'\'I'Sø.Lrte Fisk en Dd JIII.. lijlgt.:', Fi"k<l'(,,t, j' og ltitil, ea;\g'. Eftllr (kt!'o]'(';;g JLltni,tle at ddllliije. :synes TiirH'k"kn hu" I Iiiskene ik at væro s:!:'rlig stul' i Ladog'a SOC]], og' Il;lar 11Ii\1l ser hen til, at del' fr'l delte llh('gtige Vandbassin pall 20S kul~ Leugde star, og 130 kms Bredde, aarligt kun sælg es ca. 350,000 kg Fisk til en V ærdi af 520,000 finske Mark; faar man det bestemte Indtryk, at Søen mna være forholdsvis fattig paa Nærillll'Sstoffel' for Fiskene; thi,el el' der Muligheder for, at et mere intensivt Fiskeri kunde forbedre Forholdene, men alt tyder dog paa, at Næringstilbudet. er lovlig knapt. Hvad endelig de enkelte Fiskearters Føde angaar, saa synes dollne ganske at ligne den N!ming, vore hjrll]jjge Ferskvandefisk ynder at tage til sig. Red. Biologisk Stations Virksomhed i o Af Direktøl'l'll, Dr. C. G. Joh. Petersens Rapport llj (ldeln vi følg'ende: Cudersøgelserne over Mængden af Fiskeemwringm (Bonitering) er fjltsat i de mindre Farvande med fnld Kraft. Som et første praktisk I{e~ultat af denne herhen førende Tankerække maa nævnes den i 1915 af Stationen paabegyndte Sag om Anvendelse i stølte og bedre Stil af Jfw;/inq('1' til Menneske/øde. Omell(l forskrilige Bl'gyndel'vallskeligheder optraadte og senere Mangel IHHI Petroleum til Motorbnadene, er dellne 8ag dog i god Gænge og har fundet saa megen Efterliguing, at IllHll snarest maa frygte for en altfor hurtig Ud '/ikling af den. Stationen udsalte 1200 ilfuslingeli:; i Limfjorden i Aar 191f; som Arbejder baade med at be IIavbunden, hvor Risone skal og med at undersøge J/us-

18 Mr. 3. ll'erskvandsfiskeribladet 15 Ungernes biologiske Fm'hold er foreta$ue. De mange Muslinger, der er for smaa eller af anden Grund uegnede til Menneskeføde, men findes i utrolige Mængder i vore Vande, søges der Anvendelse for ved at prøve at fodre Høns med dem ved selve 8ta-' tionen ; foreløbig for at forsikre sig om deres ljfarlighed for Hønsene og fol' at finde paa de rette.mnader at bringe Muslingerne i Handelen paa. Selve Bonitetsnndersøgelsel'lle er komne videst i Limfjorden, og det synes, at lllan i hvert Fald i visse AaI' kan forudsige Aaret forud, om der vil komme et særlig stort Udbytte af Rødsp(rlteindplanfningm eller ej. Som et Led i disse C ndersogl'lser udenfor Limfjorden kall der nævnes, at Stationen har fanet et. eget Bundgarnsstade i Nyborg l'jord og saaledes kan følge Fiskr.!l8 Vandringer paa det lave Nand fra!lag til Dag, om det fordres. Dette h il r været et længe næret Ønske, der kun har kunnet realiseres i Aarpafl Grund af den lagte Plan, der til-! lader langt Ophold ved Fyn og fordrer ringe Sejlads, ringe Kulfo[' brug, "Sallingsund"s Kedel er atter i Aar bleven repareret, men med det Resultat, at Kedelen vil have en kronisk, mindre Lækage i Bunden ved det daal'lige Sted for Hestr.1} af sin Levetid, og jeg har attpr meddelt Ministeriet det farlige i, at Stationens Arbejder maaske maa standses midt i et Arbejdsaar, uden at det er mig muligt at hindre det. østers fiskerierne i Lim/jorden er som sædvanlig bleven tilsete, Overgangen fra Fiskeri paa 1 1 /2 til 4 ;\Hllioller Osters har ingen Yanskeligheder frembragt med Handelen; thi Eftersporgspj,'1l PI' for( ds/! ~teget, uden at man hal' behøvet at søge nyt Alal'ked i Udlandet. Den ny Installation i Land "ad l\yhol'g llwel Akral'ier ug ll(jllflehll~ etc, hal' virket san tilfrc!l"stiilen(le; som lilan Illod Ile Slllalt Forhold og de minimale l'ellgellli<p.p!' Cl' herettiget til ventp (lc't: Uleget læres, del' knll blive irngtljl'ingonde 1I11dm' stølte Forhold. ltvilkot for Iltlabelitlig ikke vil 1<nlo vellte for længr pan ii Notitser OIn ØstOl'sOOU8 Laks. 0 l dril lp;]cll Fisdu'l'pi-Zeilllllg NI',,) fol'!!) [7 ful'l'kolljlner Pli kort :\10,1- dejeise om de Ulltlol'sogelsl,r Cl'lltl'alkoll1111i""innvn, 11pI' ('1' nedsat, fol' at udredo.o~h'i'''øetl~ Lak80- hill' nanet til. spøl'g~lilaal, Dt'n Rith] p H' l'pt.ning Cl' frit ;\H~ ret 1 :11 li, Ifølge den ~:)thil,,\ik, Si>lil Bt'l'0lnlllg(1[j indi'lili,l"i, frelllg::al' det t.ydeligt, ai Lal,~,'f:illg;';l('n i Flodl'l'- 11e snayej:.:olj\ i (}:,ten;uell <'l' gaflet Irlc'get tilhag(~ i (le sidste I i) Aae. Om k ri Hg :\1 id ten a f II n lyh'lllsol'j) e Il a r ti e d on Il ti H f't B it II "j d ep II Il Id, h rorener dc'n gik tilljage, til dl'tl i Aar\"t UHO Ilaaede dt,t Inre,;tl' Hesllllat. Dell Ile KCllllsgel'lllllg g:( lde!' ikkt~ :dene selve Ostel'søpll, H10D tillige alle dl' tijløbcude Fl(;der, S,I:i de, knn UlllUligt foddal'('ij ud fra ell Ld\<lndring fra et Omrande til et andel l\iao \'il ogsaa!:'l1ll1tidig hemærke, at Fang. stens [';trel'!cp TiIlHlgf'gnllg overalt.

19 - 16 Ferskvandsfiskeribladet Nr. S. lndtraadte eamtidigt. Det maa derfor antage;, at Naturforholdene i fonte Række har været medvirkende hertil, hvilk en Antagelse yderligere bestyrkes ved, at Fangsterne a.tter af sig selv her forbedret "ig i de semre Aar. Det,te. fremgaar mere 'og mel'o tydeligt af Forholdene veil alle FOl'søgsfioderlle, den Bveni!!ke r\ngermanelv, den finske Uleåelv, den danske Gudenaa*) og den tyske PerBilIlte. Af Meddelelse om det ty!5ke 0stel'søfiskeri fremgaar ilet, at Laksefiskeriet el' forøget fra 190,000 ~lk. i Aal'et til 266,000 Mk:. i og til 354,000 Mk. i Asret lh Lignende Resultater fastslaas for de "ndre Lande, saa Statifltiken maa voore nogenlunde rigtig, Om de forhold~vis fillla:l Udsættelsl'r af LRltfleyngel hal' haft llogen Indflydelse paa Fangsternes Størrelse er nttllppe sandsynligt. Præmiel' for indlevej'ede I.aksemærkel'. Den tyske ilavfisk eforening har bl. a. sat en Mærkning i Gang af Lake og Laksørred i 101' at faa Mrorkamo tilbage har den udsat Præmier paa 1 Mk. 00 Pf. for hvert ind!llelldt l\1ærke. Samtidig med Indsendelsen af Mærket opgives: Fangstpl&d~, Fangstdatum, Fangstredskab, Fiskens Lengde regnet fm Næsespid5en til den yderste Spids af HAlefinnen, Fiskens Vægt, Køn og Legamodenhed. Hvis h 'lo Fisken indsendes, behøves kun de tre første Spørg5maal at besvares. Om igenfangede Laks meddeler Chefen for Fiskeriet Sverig Dr. *) udhæyct af os. Red. Oscar Nordqvist, at ell Hunlaks, som fan gedes om Efteraaret 1 H 15 ved Sil re, atter er bleven fanget i Nærheden af det Sted, hvor den udsattes. Ved Mærkningen i Ef teraaret 1915 havde Hunlaksen en Vægt af 6,5 kg. men havde nu naaet en Vægt pau 10,7 kg d. v. a. tiltaget i Vægt 4,2 kg. Samme Hunlaks havde ved Genfangsten atter Rogn og var meget fed og sllluk. }'lata Olsson, Dochsla. (Svensk Fislwl'j 'ri,lende). H. Blegvad: Om Fiskenes Føde i de danske lfarvande indenfor Skagen. (Fol'lsnl), o-- Kutlingens Fangstmaade, som omtales i Bladets forrige N um me!', naar sin højeste Udvikling hos Naalefiskene. Kun med den største Anstrenge Ise er det muligt at skelne disse Dyr fru de Omgivelser, hvori delever, nemlig Bændeltangens smalle grønne Blade; ja i den Grad har disse Dyr tilegnet sig Zoste7'abladets ydre Væsens-Ejendommeligheder, at Halen. som ~r de fieste andre Fis ks vigti gste Bevægkraft, er sat ganske ud af Spillet. Kun i den yderste Livsfare søger N aalenske at bugte det lange smalle Legeme i krampagtige Ryk; ellers sker Bevægelsen udolukkende ved Hjælp af den fine, gennemsigtige Rygfinn ', der ved umærkelige Bølgninger driver den ligesom stivnede, men svagt krummede Krop afsted i jævn Fart, saa det nøjagtig ser ud, som var det et Zosterablad, der drev villieløst

20 Mr. 3. lterskvandsfiskeribladei afsted for Strømmen. Men ve den Kutling-Unge, der kommer "Bladet" for nær - dens Dage edaltej Naalefiskens tilsyneladende saa smalle Kæbeparti udvider sig i en fol'bavsende Grad og lader det forholdsvis store Dyr, som man skulde sy nes, umulig kunde passere det snævre Svælg glidtl ned i Bugen, hvol' det kan ses som en nflnilg{)psvulmning paa den slanke Krop. Søka1'udserne og Tangsnarreme sværmer derimod om mellem Plnnterne, aktivt opsøgende Byttet, ligesom Hundestejlerne og Gobius RuthensparTi Fodrer man i et Akvarium Tangsnnrrerne med levende, voksne ldoihea eller Gammarider, bider de sig fast i Krebsdyrenes Hoved eller Krop og svømmer en Tid lnng rundt med dem i J,lunden indtil de aman Krebsdyr er blevne "matte" og ikke rører sig mere; san først giver de ubannhjærtige Smaldisk Slip pnn dem for næste Sekund at sluge dem helt; det synes, som om do hver for sig bar deres ganske bestemte Jagtfeldt i Zosiemen; i al Fald saa jøg forrige Aar hele Sommeren igennem en Tangsnarre, der var let kendelig derved, at den havde en temmelig betydelig Rygskævbed, opholde sig i Nærheden af et ganske bestemt Sted i Zosieraen ved Biologisk Stations Plads i Nyborg ]j'jord. (FOl isættes). Fisketure paa Sø og Elv. Af E1 ik Modin. -0- Fiskeri i Lapmarken. I det svenske Blad "Fl'ån Skog och Sjø" for 15. Dec :tindes en lilje Artikel om ovellshlaellde Emne, som vi skal gengive for vore Læsere. Hr. Erik Modin begyndte den her omtalte Fiskelur om Sommeren 1884, og hans Udgangspunkt var Præstegaarden i I;'redrika Sogn i Lapmarken. Sammen med Præsten, ell stor, svær Mand, drog han af Sted en lhaudag Morgen for at finde gode Fiskepladser. };'oruden rigelig Madding var de ogsaa forsynet med Fødevarer til Hejsen, idet Pastoren paa sin brede Ryg bar en st,or Rygsæk, som val' fuldt proppet med gode Sager. I godt Humør og med spændstige Skridt drog vore Fiskemoond afsted gennem Skovene. Vi skal herefter give Ordet til Hr. Modin: Det duftede af Linea, af Gran og Bark, der 'Var herligt i Skoven! Vi spadserede omtrent en halv Mil, inden vi naaede Bækken og kunde hegynde at mf~de. Det var en større, langtsomt løbende ~æk med en Masae VindfælJerog Træer i sit Leje. Skovindustrien havde endnu ikke naaet frem til disse Kanter af Landet, saa man havde ik ke faaet Vandvejene oprensedp; de laa derfor hf'n ganske, som fra Naturens Haand. Mange Gange havde de med Madding forsynede Kroge ikke været nede i Vandet, før vi hver for sig kunde hække en prægtig, rødgulskinnende Ørred paa Land. Og eher de første fulgte hurtigt andre; det viste sig ikke at være overdrevent, naar der V lu' fortalt os, at der var. rigeligt med Ørred, det ligefrem myldrede med dem; det det var i Sandhed et "jomfrueligt" Fiskevand. 0rredfiskeriet er et meget for-

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v'

Ferskvandsfiskerib 1916. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 14de Aargang. Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. .,v' Ferskvandsfiskerib.,v' ladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1916. 14de Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab)~ 1916. Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning............ 1 Den ordinære

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsnskeriforeningens Medlemsblad. 1914. 12te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1914. IndholdsfortegJJ.else: Side Ferskvandsfiskeriforeningen : Aarsberetning...............

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1917. 15de Aargang Sorø Sorø BoglrykJecri (Akliesclsknh); 1917. , '.~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen.... Generalforsamlingen

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

F erskv an dsfisk eri b ladet.

F erskv an dsfisk eri b ladet. F erskv an dsfisk eri b ladet. Ferskvandsfiskeriforeningens Medlemsblad. 1919. 17 de Aargang Sorø. Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab),... 1919. ! Side F erskvandsfiskeriforeningen : Aarsberctning for 1918....

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913.

.rt. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. .rt. F erskv an dsfisk -- eri bladet. - Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad. 1913. 11te Aargang. Sorø Sorø Bogtrykkeri (Aktieselskab). 1913. Indholdsfortegnelse: Side Ferskvandsfiskeriforeningen :

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De vilde Gæs. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet..", Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad.. 1921. 19de Aargang, som toitftykklftl MKfli"I.IK~'1 UD ft~'iiu"ln U"M. 1921. / Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen for 1920...

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Ferskvandsfiskeribladet.

Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsfiskeribladet. Ferskvandsftskeriforeningens Medlemsblad 4 1922. 20de Aargang. SORØ IORØ BQIHlfYKKEf\l IAKilUEI..SKM} "Hl; aathiusun,j(ilogh, 192~ Ferskvandsfiskeriforeningen: Aarsberetningen,.,,.,.,,,,,,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere