At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

Transkript

1 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin, blev berømt for at gå på line over Niagarafaldene. I september 1860 havde prinsen af Wales været vidne til, at Blondin gik over vandfaldene med en medhjælper på ryggen. Efter at have gennemført turen, vendte Blondin sig til den engelske prins og tilbød at bære ham over også. Selv om prinsen havde hørt om mandens evner og netop havde set dem demonstreret, var han ikke parat til at lægge sit eget liv i Blondins hænder. Pointen er selvfølgelig, at det er ikke nok at høre og se, når det gælder et personligt forhold til Gud. Vi kan være intellektuelt overbevist om Guds eksistens, sandheden i evangeliet, Jesu genkomst. Vi har måske til og med selv oplevet Guds kærlighed og omsorg. Men på trods af alt dette er vi måske ikke parate til at overgive os helt i hans hænder, noget der ville vise sig i vores handlinger. Dette er netop grunden til, at Jakob fremhæver betydningen af at være ordets gørere, ikke kun dets hørere. I denne uge vil vi se på, hvad det vil sige at være ordets gørere for dem, som er frelst af nåde. Ugens tekster Jak 1,23-24 Matt 19,16-22 Luk 6,27-38 Rom 8,2-4; 12, Pet 1,4 36

2 SØNDAG 19. OKTOBER 2014 Kend din fjende En mand skal engang have sagt om sin fjende: jeg ser ham hver dag når jeg barberer mig. Dette er netop, hvad Jakob ønsker, at vi skal indse. Vores største fjende er os selv. Frelsen begynder ved, at vi indser, hvem vi egentlig er, ikke hvem vi forestiller os, at vi er. Jak 1,23-24 Hvem beskrives her, og hvad er det grundlæggende problem? Der er ikke noget forkert i at se bedst muligt ud. Mange bruger masser af tid og penge på at forbedre deres udseende. Men vi er nødt til at sikre os, at vi ikke bedrager os selv. Jakob siger, at vi har brug for et mere ærligt syn på os selv, uanset hvor lidt vi synes om det, vi ser. Matt 19,16-22; 26, Hvordan svarer disse to mænds selvbillede med virkeligheden? Hvad siger deres to forskellige reaktioner på Jesu ord om dem? Den rige unge mand troede, at han holdt budene. Han blev pludselig udfordret til at forholde sig til en anden form for lydighed, en form han aldrig havde ventet, og som gik langt dybere end blot en ydre overholdelse af regler. (Se Rom 7,7). Peter havde ligesom denne unge mand også et forkert billede af sig selv. Med selvsikkerhed havde han forudsagt, at selv om alle andre skulle snuble og falde fra, ville han forblive tro selv om det skulle koste ham livet. Men ingen af dem forstod, hvor stor magt synden havde over dem. Begge to var offer for selvbedrag, når det gjaldt deres åndelige tilstand. Men Peter omvendte sig. Så vidt vi ved, skete dette ikke for den rige unge mand. Til at tænke over Det er altid lettere at se andres fejl end vores egne. Men inderst inde er vi sandsynligvis mere klar over vores fejl, end vi er villige til at erkende. Betragt dig selv og dit åndelige liv grundigt. Hvad ser du, og hvad fortæller det dig om, hvorfor du har brug for en frelser, hvis du ikke med rette for evigt skal gå fortabt? 37

3 MANDAG 20. OKTOBER 2014 Vær en gører Jak 1,22 Ville det have gjort nogen forskel, hvis Jakob havde sagt gør ordet i stedet for vær ordets gører? Jakob kombinerer det at være og det at gøre. Han adskiller dem ikke og regner heller ikke det ene mere betydningsfuldt end det andet. De er som to sider af den samme mønt, uadskillelige. Vi skal være ordets gørere. Den græske form af udsagnsordet være betegner en vedvarende livsstil i lydighed, en livsstil som forventes af os nu snarere end på et eller andet udefineret tidspunkt i fremtiden. Pointen er, at vi skal blive nye skabninger i Herren, og som et resultat af, hvad vi bliver, gør vi de ting, som Gud befaler os at gøre. Dette er noget helt andet end, at vi blot følger reglerne, hvad der åbenbart var problemet med den rige unge mand, som vi læste om i går. Luk 6,27-38 Nævn nogle af de handlinger, som vi ifølge Jesu ord bør udføre. Elsk jeres fjender. Giv enhver, som beder dig. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Dette lyder umuligt, ikke sandt? Og det er det også, på egen hånd. En kærlighed som denne er ikke naturlig for os syndige mennesker. Derfor går Jesus videre med at tale om to slags træer og den frugt, de hver især bærer (Luk 6,43-45). På samme måde opstiller Paulus i Galaterne 5 kontrasten mellem kødets lyst (Gal 5,19-21) og Åndens frugt (Gal 5,22-23). Det virker næsten som om, at jo mere vi fokuserer på at gøre, jo værre bliver det; men hvis vi bliver ledt af Ånden, giver det et helt andet resultat Åndens frugt, som er kærlighed og lydighed. Til at tænke over Tænk over noget du har gjort, kun fordi det var krævet, eller fordi det var en regel, du skulle følge. Sammenlign det med noget lignende, du gjorde, fordi du havde lyst til at gøre det, noget der faldt dig helt naturligt, fordi Kristus lever i dig. Hvordan er denne forskel med til at hjælpe os til at forstå pointen i dagens studium? 38

4 TIRSDAG 21. OKTOBER 2014 Frihedens lov Jak 1,25 Hvad siger han om lovens rolle? Jakob afspejler Salmerne, når han kalder Guds lov fuldkommen (Sl 19,7) og en vej til frihed (Sl 119,45). Men læg mærke til, at loven hos Jakob ikke kan frelse os og slet ikke kan rense os. Den viser os Guds ideal; men den kan ikke få os til at følge dette ideal mere, end det at betragte en idrætsmand i verdensklasse vil gøre os i stand til at udføre det samme som ham. For at kunne leve op til idealet har vi brug for Kristi kraft i vores liv. Rom 8,2.4 2 Kor 3,17-18 Hvilken forskel er der på loven som et dødens instrument eller som en vejleder til frihed og liv? Selv Paulus bekræfter, at det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige (Rom 2,13). Og som han siger, kan vi kun blive lovens gørere ved, at Helligånden skriver loven i vores hjerter. Kun når vi af hjertet er lydige, bliver loven en frihedens lov. Problemet ligger altså ikke i loven, men i os. Vi glemmer, hvem vi i virkeligheden er: syndere som hele tiden har brug for en frelser. Uden Kristus hører vi kun lovens fordømmelse. Men i Kristus bliver vi nye mænd og kvinder (2 Kor 5,17), som er gjort frie i Jesus (Joh 8,36). Vi hører ham tale loven til os, om at vi skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer (Joh 15,12). I Kristus oplever vi friheden som Guds sønner og døtre, som er frelst af nåde, og som ikke ønsker at falde tilbage til den forbandelse og trældom, vi var i som lovovertrædere. I Kristus har vi ikke alene fået tilgivelse for vores synd, vi har nu et nyt liv, hvor vi er i stand til at være lydige mod loven. Men vi gør det ikke for at blive frelst, men på grund af den frihed, som kommer af visheden om, at vi allerede er frelst og derfor ikke længere er under lovens forbandelse. Til at tænke over Tænk over, hvordan det ville være for os, med den natur vi har, hvis vi skulle holde loven godt nok til at blive frelst ved det. Ville vi da blive slaver af loven? Hvordan har Jesus befriet os fra dette slaveri samtidigt med, at han befaler os at holde loven? 39

5 ONSDAG 22. OKTOBER 2014 Gavnlig eller ubrugelig? Jak 1,26-27 Matt 25, Rom 12,9-18 Til at tænke over Læs og sammenlign teksterne. Hvordan vil du definere sand kristendom ud fra disse tekster? Hvis Jesus, Jakob og Paulus lægger vægt på noget, så er det betydningen af at være en gavnlig kristen. Ved at elske en af disse mine mindste brødre (Matt 25,40), ved at tage tid til at besøge de mest oversete, ved at vise gæstfrihed gennem alle disse praktiske handlinger og mere åbenbarer vi Jesu kærlighed og bliver kanaler til andre mennesker, hvorigennem Jesus kan vise sin kærlighed. En kærlig og elskværdig kristen er den bedste forsvarer for evangeliet. (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 301.) Og selvfølgelig, som hun går videre med at forklare: Det koster hele tiden anstrengelse, selvopofrelse og selvdisciplin at leve på denne måde og at øve en sådan indflydelse (s. 302). Det er ikke noget, der kommer naturligt eller automatisk. Hvis vores religion kun består i at bekræfte det, vi tror, og lytte til prædikener, er den stort set ubrugelig. Jakob beskriver religion eller religiøs i versene 26-27, med ord som indikerer, at man er ualmindelig from. En sådan holdning har omgående synlige konsekvenser, og andre mennesker vil lægge mærke til forskellen. En tydelig forandring vil være vores ordvalg. I stedet for at bruge løsslupne bemærkninger og et hårdt tonefald og vrede armbevægelser vil vi blive mere følsomme over for den virkning, vores kommunikation har på andre. Vi vil tøjle vores tunge, så den ikke løber af sted med os som en vild, utæmmet hest. Jakob udpeger også enker og faderløse som dem, der har mest brug for kærlighed og omsorg. Fra et verdsligt synspunkt giver det ikke mening at fokusere vores anstrengelser og resurser på dem, som ikke kan yde noget tilbage til samfundet. Men fra Guds synsvinkel er det netop, hvordan vi behandler dem, som er blevet udstødt og afvist af verden, som viser, hvorvidt vi er Kristi sande efterfølgere eller ej. Enten ved at låne penge til dem, som ikke kan betale tilbage; invitere dem til middag, som ikke kan gøre gengæld; eller velsigne og bede for dem, som gør ondt imod os (Luk 6,35; 14,12-14; Matt 5,44). Og som Paulus påpeger, er vi skabt i Kristus Jesus til gode gerninger (Ef 2,10). Hvor meget af din tid bruger du til at hjælpe andre? Hvad fortæller dit svar om, hvor gavnlig din tro virkelig er? 40

6 TORSDAG 23. OKTOBER 2014 Ikke som verden Jak 1,27 1 Joh 2, Pet 1,4 Hvad vil det sige at bevare sig selv uplettet af verden? Hvordan er dette i det hele taget muligt? Det virker, som om nogle mennesker har den tanke, at hvis bare de kunne flytte langt nok væk fra verden, kunne de undgå de fleste fristelser. Der kan selvfølgelig være nogen sandhed i dette, og vi bør forsøge at undgå fristelser så meget som muligt (især de fristelser, som er sværest for os at modstå); men vores problemer og svagheder har en tendens til at følge os, uanset hvor vi er. Problemet med synd er ikke så meget, hvad der er derude, selv om det selvfølgelig spiller en rolle; det drejer sig mere om, hvad der er i os, i vores hjerte. Det er der, den egentlige kamp foregår, og vi er nødt til at kæmpe denne kamp, uanset hvor vi bor. Det er også et interessant faktum, at løses nogle problemer, synes de resterende at blive meget mere synlige. Hvis du fx gør rent i en halvdel af et værelse, får det den anden halvdel til at virke endnu mere snavset. Sådan er det også med vores åndelige liv. Jo tættere man kommer på Jesus, jo mere fejlagtig vil man se ud i sine egne øjne; fordi ens syn vil blive klarere, og ens ufuldkommenheder vil stå i stærk kontrast til hans perfekte natur... Lad os ikke få Ellen White til at sige noget, hun ikke siger. Hun siger ikke, at jo tættere vi kommer på Jesus, jo mere fejlagtige bliver vi. Hun fortsætter: Jo mere vores følelse af behov får os til at række ud efter ham og Guds ord, jo mere ophøjede opfattelser får vi af hans karakter, og des mere vil vi komme til at genspejle hans billede. (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 71, 72). Sand religion får et menneske til at hungre og tørste efter en dybere erfaring (Matt 5,6). Jesus tilbragte tilstrækkelig tid alene med sin himmelske far til at kende hans vilje. Men han isolerede sig aldrig fra andre mennesker. Han gik derhen, hvor folket var. Hans mad var at hjælpe de nødstedte, nedbryde de skel, som fordom havde opbygget, og dele de gode nyheder om evigt liv (Joh 4,28-35). På trods af at Jesus og de første kristne havde en livsstil og spisevaner, som var meget forskellige fra hedningerne, forhindrede dette dem aldrig i at dele deres tro. De rejste allevegne, og evangeliet blev spredt til hele Romerriget og slog rod, selv i en storby som Rom der var et centrum for korruption og ondskab. 41

7 FREDAG 24. OKTOBER 2014 Læs Ellen White Vejen til Kristus, En forandret karakter, s Loven er Guds store moralske spejl. Et menneske skal sammenligne sine ord, sin ånd, sine handlinger med Guds ord. (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 7. bind, s. 935). I stedet for at fritage et menneske fra lydighed, er det tro og tro alene, der gør os i stand til at få del i Kristi nåde, som gør os i stand til at udvise lydighed. Som Jesus var i sin menneskelige natur, er det Guds mening, at hans efterfølgere skal være. I hans kraft skal vi leve et liv i renhed og ædelhed, ligesom Frelseren gjorde. (Ellen White, Our Father Cares, s. 69). Spørgsmål til drøftelse 1. Selvom vi er blevet fortalt, at det (om muligt) vil være gavnligt for os at flytte væk fra verdslige steder, hvorfor er dette ikke den endelige løsning på vores problem med synd og fristelser? Hvor langt væk skulle vi flytte for at fjerne os fra alle fristelser? Hvad er den eneste løsning for synd og fristelser, uanset hvor vi bor? 2. Politiet forsøgte at installere overvågningsudstyr i et kontor, hvor de havde mistanke om, at der foregik kriminalitet. Problemet var dog, at nogle ondsindede dobermann-hunde patruljerede området. Så hver aften gav politiet hundene nogle burgere at spise. Til at begynde med smed de fem-seks stykker over hegnet. Men inden længe ikke alene spiste hundene burgerne fra betjentenes hænder, de slikkede også deres hænder bagefter. Da hundene på denne måde var blevet tæmmede, blev politiet i stand til at komme ind på området og opsætte deres udstyr. Hvilken lektie kan vi lære fra denne historie om, hvordan vi kan overvindes, hvis vi ikke er på vagt? 3. Tænk mere over tanken om at være en ordets gører i modsætning til kun at tro på Guds ord. Hvad er egentlig den virkelige forskel mellem disse to? 4. Hvad vil du sige til dem, som hævder, at på grund af Jesu nåde er de fritaget fra at holde loven? Hvad mener de mange gange egentlig med det, og hvordan ville du svare dem? 42

8 DIALOG TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Uddybende spørgsmål Det Gamle Testamente fremhæver tre grupper mennesker, som Gud i særlig grad har omsorg for, nemlig de fremmede, de faderløse og enkerne (5 Mos 10,17-18; Sl 146,9). Vi må både som enkeltpersoner og som samfund i praksis bedømme vores medmenneskelighed på, hvordan vi behandler sådanne grupper (se også tekster som 2 Mos 22,21-22; 5 Mos 14,29; 16,11; Sl 94,5-6; Jer 7,6; 22,3). Tænk over, hvor optaget du og jeg er af, hvordan andre mennesker betragter os hvad enten det er vores udseende og fremtoning eller vores præstationer og kunnen! - Bed om Guds hjælp til at handle i lyset af, hvad Jesus ønsker, og ikke ud fra hvad andre mennesker forventer eller kræver. - Bed om Guds hjælp til at finde fred og selvværd, i troen på at han er din skaber, og at han i Jesus er din frelser, som har tilgivet dig al din synd. Find eksempler på hykleri omtalt i medierne fra ugens offentlige liv. Hykleri er, når der er en modsætning mellem vores ord og vores handlinger, og når vi bekender os til at være noget, vi egentlig ikke er. Del eksempler på hykleri med hinanden! Hvordan kan vi undgå hykleri? Findes der nogle af os, der aldrig er hykleriske? Er religiøsitet og religiøs aktivitet det samme som lydighed mod Gud og hans ord? Kommer Åndens frugt (Gal 5,22-23) automatisk i den kristnes liv, eller skal der en personlig indsats til for at fremelske den? Hvordan kan du og jeg blive ordets gørere, fx i storbymission eller socialt hjælpearbejde? - Drøft, hvordan vi kan nå andre mennesker, fx i byerne. Kan vi gøre det ved at leve uden for byerne og nu og da komme på besøg med et eller andet glimrende program? Til at tænke over Martin Luther sagde engang, at skellet mellem hyklere og ikkehyklere i kirken ikke går ned midt igennem kirken, men ned gennem hver enkelt kirkegænger! 43

9 44 NOTER TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014

10 NOTER TIL SABBATTEN 25. OKTOBER