Lørdag 27. juni kl Koncertsalen i Tivoli. Midsommerstemning PRO GRAM. Dirigent: Florian Helgath DR KoncertKoret

Transkript

1 Lørdag 27. juni kl Koncertsalen i Tivoli Midsommerstemning Dirigent: Florian Helgath DR KoncertKoret PRO GRAM

2 Torsdagskoncert Midsommerstemning Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 2 Lørdag 27. juni kl Koncertsalen i Tivoli Dirigent: Florian Helgath DR KoncertKoret Henning Hansen, horn Leif Lind, horn Caitriona Yeats, harpe Koncerten sendes i P2 Koncerten mandag 29. juni kl Johannes Brahms ( ) Vier Chöre für Frauenstimmen mit Hörnern und Harfe, op. 17 (1860) 1. Es tönt ein voller Harfenklang 2. Lied von Shakespeare 3. Der Gärtner 4. Gesang aus Fingal Carl Nielsen ( ) 1. Skummende lå havet (1913) 2. Danmark, du kornblonde datter (1913) 3. Som en rejselysten flåde (ca. 1920) Johannes Brahms Drei Gesänge, op. 42 (1860) 1. Abendständchen 2. Vineta 3. Darthulas Grabesgesang PAUSE Robert Schumann ( ) Vier doppelchörige Gesänge, op. 141 (1849) 1. An die Sterne 2. Ungewisses Licht 3. Zuversicht 4. Talismane Richard Wagner ( )/ Clytus Gottwald (f. 1925) Im Treibhaus (1857/2004) Träume (1857/2004) Kor- og ensemblechef: Kim Bohr Producent: Nicolai Abrahamsen Producer: Ivar Munk Regissør: Peter Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker Midsommerstemning Af Christian Hildebrandt De fire damekorsange op. 17 fra 1860, er skrevet til Hamburger Frauenchor, som Brahms på det tidspunkt var dirigent for. Den særlige instrumentation for damekor, horn og harpe emmer af romantisk intimitet og individuelle klangvirkninger. Den klassicistisk afklarede Brahms jagtede dog ikke særlige effekter, men frembringer med besætningen en udsøgt blanding af mytisk, naturlyrisk og højtidelig stemning. Johannes Brahms var også en sand formmester, og man sporer i sangenes fire satser et overordnet symfonisk anlæg i mikroformat: Den motivisk stærke førstesats, den tilbageholdt andægtige andensats, den elegant svungne tredjesats og endelig den kulminerende finale. Den første sang, Es tönt ein voller Harfenklang (tekst af Friedrich Ruperti), udspiller et elegisk tableau over den vemodsfulde tekst, hvis to strofer er indrammet af et enkelt hornmotiv, der som et kaldesignal lokker sangerne frem. Harpen danner en bund af akkordbrydninger, som her får dobbelt betydning som reference til tekstens harpemetafor for det udrindende liv og som rytmisk understrøm, der med sin tempomæssige kontrast giver den statiske korsats en bølgende fremdrift. Lied von Shakespeare i August Wilhelm Schlegels oversættelse, vender blikket fra det tabte liv til den udfriende død. Indledt af en arkaisk hornkvintfigur træder satsen værdigt frem som en højtidelig dans med kor og instrumenter i samlet flok. Tredje sats, Der Gärtner (tekst af Joseph von Eichendorff), er samlingens scherzo. En ode til den mangfoldige kærlighed, sammenlignet med havens tusind skønne blomster. Den muntre gartner må dog som aberdabei erkende, at de alle er for skønne til ham, og han må gå fra livet alene. Den skotske digter James MacPherson udgav en række kvad, angiveligt af den legendariske keltiske oldtidsbarde Ossian. Teksterne var yndede motiver for den mytologidyrkende romantiske kunst, ikke mindst i Tyskland, hvor Ossian-oversættelser florererede. Fingal er et af Ossians mest populære digte, som Brahms udfolder i en langstrakt, fortællende ballade i tre dele, hvor den midterste byder på et dramatisk fortættet højdepunkt, hvor koret a cappella får lov at gå helt tæt på ordmaleriet. Carl Nielsen havde i 1909 komponeret et bestillingsværk til Aarhus by, Kantate ved Aarhus Landsudstillings Aabnings-

4 Værker Højtidelighed 1909, til tekst af L.C. Nielsen. To sange fra kantaten havde vundet en stor stjerne hos formanden for Danske Læreres Sangkor, L.J. Hansen, og da han i 1913 tog initiativ til en udgivelse af en række danske korsange for blandet kor, overtalte han Carl Nielsen til at lade dem indgå i udgivelsen: Vi vil meget gerne have Deres to Sange med, da de vil blive en Pryd for Hæftet, og for Sagens Skyld kan vi heller ikke undvære Deres Navn, skrev L.J. Hansen i et brev til Carl Nielsen. Den første sang skulle dog have en ny tekst, da den oprindelige handlede for specifikt om Aarhus. Det havde den foretagsomme L.J. Hansen dog fundet en løsning på, som han meddelte Carl Nielsen: Tre gange har jeg uden Resultat forsøgt at faa Hr. L.C. Nielsen til at skrive en anden Tekst. Imidlertid har Digteren Hr. Adjunkt Olaf Hansen, som har faaet et dramatisk Arbejde antaget af det Kgl. Teater, lovet at gøre det, hvis De tillader det. Han er dygtig. Det blev til Skummende laa Havet, som sammen med Danmark, du kornblonde Datter satte Carl Nielsens smukke aftryk på den nye korudgivelse, som de følgende år kunne høres ved folkelige koncerter med korforeninger rundt om i den danske provins. Som en rejselysten Flaade er en af Nielsens allermest kendte sange, som med sin kraftfulde melodi og Helge Rodes geniale tekst hører til den inderste kerne i den danske sangskat. Oprindelig stammer den fra skuespillet Moderen, som blev opført i anledning af Genforeningen i Sønderjylland 1920, men allerede året efter udkom den hos musikforlaget Wilhelm Hansen som firstemmig korsats og berigede hermed det danske korliv, ikke bare med en musikalsk perle, men også med Rodes udødelige sprogblomster som vinterklart, sommerbroget, morgenmuntert og skumringssvøbt". Johannes Brahms tre verdslige a cappella-korsange op. 42 er komponeret omkring 1860, nogenlune samtidig med damekorssangene op. 17, men de udkom først i De viser tydeligt mesterens beherskelse af korets udtryksmuligheder og hans dybe kendskab og forbundethed med a cappella-kortraditionen. Brahms udvider det firstemmige kor til seks stemmer ved at underdele alt- og basstemmen. Hermed skaber han ekstra klangrigdom i det dybe leje og giver mulighed for såkaldt antifonal brug af koret, hvor stemmerne synger forskudt i to grupper og svarer hinanden som ekko. Den effekt hører bruger han både i Abendständchen og Darthulas Grabesgesang, men på to helt forskellige måder. I midtersatsen synger koret samlet, og den sødmefuldt dansende tre ottendedelstakt giver satsen et umiskendeligt romancepræg. Alle tre satser er sindrigt vævet i kompleks polyfoni, som dog aldrig virker satsteknisk tung og konstrueret. Især Abendständchen trækker på traditionen for polyfon motetkunst tilbage fra baroktidens mestre

5 Værker Schütz og Monteverdi. Men de tre sanges poetiske tekster sætter dem tæt i forbindelse med samtidens intime liedgenre, hvor den unge Brahms fortolker teksterne både harmonisk og rytmisk med et anelsesfuldt udtryk, som viser ham som ægte romantiker. Robert Schumann komponerede en stor mængde kormusik i den forfinede kammermusikalske genre, og han var også i den henseende formentlig et vigtigt forbillede for Brahms. Dobbeltkorsangene op. 141 fra 1849 byder også på antifonal korteknik, dog i en mere rytmisk homofon sats end hos Brahms, men til gengæld også mere tekstmæssigt deklamerende. Baggrunden for kompositionerne var en periode, hvor Clara Schumann på grund af komplikationer i en graviditet måtte afstå fra at give koncerter som pianist, hvorfor Robert kastede sig over korarbejdet for at skaffe indtægter til familien. I deres hjemby Dresden etablerede han et kor, som han både dirigerede og komponerede til. Skønt enestående i hans produktion er disse dobbelkorsange mesterligt komponeret og viser Schumanns sikre greb om vokale virkemidler. Med de to studier over Richard Wagners ikoniske musikdrama Tristan og Isolde tager vi et dobbelt spring ud i fremtiden. Dels til Brahms store, berømte og berygtede samtidskomponist, hvis musik var af en helt anden verden, og dels til den navnkundige modernistiske dirigent og musikforsker Clytus Gottwald, som i 2004 har udsat Wagners satser for 16-stemmigt blandet kor a cappella. Gottwald har som dirigent for sit kor Stuttgart Schola Cantorum i en menneskealder været en nobel institution for moderne kormusik. Clytus Gottwald har også bedrevet en akademisk karriere, der har ledt til både doktorgrad og professorat. Ved siden af forskningen har han de seneste år udgivet en lang række udsøgte transskriptioner for kor af klassiske værker. De to Wagner-satser Im Treibhaus og Träume har tekst af Wagners elskerinde Mathilde Wesendonck, med hvem han i 1858 udviklede et komplekst og dødsdømt kærlighedsforhold, mens Wagner med sin kone boede hos Mathilde Wesendonck og hendes mand. Digtenes febrile, næsten symbolistiske drømmeverden inspirerede Wagner til flere forskellige musikalske fortolkninger, kronet af de kendte Wesendonck-lieder, som igen blev forstudier til selve Tristan og Isolde. Clytus Gottwald præsenterer i sine satser en ekspressivt fortættet og næsten symfonisk brug af koret med voldsomme dynamiske udviklinger og et gigantisk spænd mellem højde og dybde. Hermed er Gottwalds Tristan-studier en rejse gennem Wagners egne Tristan-studier, tilsat al den højdramatik og det afgrundsvanvid, som må have omspundet Wagner og Wesendonck dengang.

6 Dirigent og kor Dirigent Florian Helgath Siden 2010 har Florian Helgath været fast korsyngemester for DR KoncertKoret. Florian Helgath begyndte sin musikalske løbebane som drenge-sopran i Regensburger Domspatzen. Senere som studerende ved Hochschule für Musik und Theater i München, hvor han studerede direktion under Michael Gläser. Han har senere studeret hos markante dirigenter som Stefan Parkman, Stephen Cleobury, Helmut Rilling, Dan-Olof Stenlund, Simon Halsey og Jos van Veldhoven, ligesom han i 2007 deltog i det 2. Chordirigierforum ved Bayerische Rundfunk og Eric Ericsons masterclass i Haarlem. Florian Helgath er kunstnerisk leder af ChorWerk Ruhr og fast dirigent for Münchens Via Nova Chor med hvem han har indspillet flere nye værker og modtaget såvel nationale som internationale priser. I de seneste år har hans karriere taget yderligere fart med samarbejde med toppen af tyske kor, RIAS Kammerchor Berlin, Bayrischer Rundfunkchor, SWR Vokalensemble Stuttgart og NDR Chor Hamburg. Dette er Florian Helgaths sidste koncert som korsyngemester for DR KoncertKoret. DR KoncertKoret DR KoncertKoret er et professionelt dansk kor med i alt 74 sangere, der siden 1932 har vundet stor international anerkendelse inden for stor set alle klassiske genrer og epoker. KoncertKoret har sunget med de fleste danske orkestre. Ud over DRs egne ensembler samarbejder det også med Tivolis Symfoniorkester, Concerto Copenhagen m.fl. De seneste år har KoncertKoret desuden markeret sig kraftigt med cd-udgivelser. Fra 1989 til 2002, hvor Stefan Parkman var chefdirigent, havde koret en eksklusiv-aftale med det engelske pladeselskab Chandos og indspillede omkring 50 cd er, både i samarbejde med SymfoniOrkestret og a cappella.

7 DR KoncertKoret - Sangerliste Sangerliste SOPRAN I Hanne Andersen Lise Bech Bendix Camilla Toldi Bugge Nina Fischer Eva Rudkøbing Anna Carina Sundstedt Tine Skat Matthiessen Anne Christine Berggreen SOPRAN II Lene Arberg Julie Borgwardt-Stampe Marianne Mailund Heuer Hanna Kappelin Pernille Manly Larsen Iben Silberg Anna Maria Wierød Philippa Cold ALT I Helle Grarup Susanna Elin Jensen Lone Selchau Rebecca Forsberg Svendsen Ulla Wittenburg Rie Koch Merete Laursen ALT II Susanne Balle Ellen Marie Christensen Anne Brandt Aleksandra Vagner Pedersen Elenor Wiman Eva Wöllinger-Bengtson TENOR I Christian Damsgaard-Madsen Mogens Halken Jens Rademacher Morten Schønberg Sørensen Jakob Skjoldborg Jakob Knudsen Pedersen TENOR II John Andert Jacob Heide Madsen Tomas Medici Finn Bielenberg Brian Petro Hansen John Kjøller BAS I Johan Bogren Tore Asbjørn Hansen Martin Palsmar Asger Lynge Petersen Lauritz Jakob Thomsen Piet Larsen BAS II Jens Brückner Jakob Soelberg Rasmus Kure Thomsen Jacob Lech Thomas Kiørbye Paul Frederiksen

8 NÆSTE KONCERT DR VokalEnsemblets Sommerkoncerter Torsdag 6. august 2015 kl Koncertsalen i Tivoli (Gratis med årskort til Tivoli) Dirigent: Flemming Windekilde Der er også koncerter i Aarhus, Kolding, Skagen og på Fanø Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk DR VokalEnsemblets og DR KoncertKorets seneste cd "L'amour et la foi", har netop modtaget en Diapason d'or. Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk