Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Transkript

1 Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

2 Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet af en komponist, der hed Ludwig van Beethoven. Beethoven levede for cirka 200 år siden. Beethoven skrev mange musikværker for både store orkestre, for klaverer, for kor, en opera og meget mere. Da Beethoven levede, var han berømt for sin musik. Både konger og fyrster betalte ham penge for at skrive musik til dem. Meget af Beethovens musik bliver stadig spillet i dag. Da Beethoven kun var omkring 28 år, skete der noget forfærdeligt med hans hørelse. Han begyndte at høre dårligt, og til sidst blev han helt døv. Beethoven komponerede musik lang tid efter, at han ikke længere kunne høre. Han havde i stedet musikken inde i hovedet. Beethoven forsøgte i starten at skjule, at han var blevet døv. Han var bange for, hvad folk ville mene. Måske mente de ikke, at han kunne være komponist, når han var døv. Da Beethoven komponerede Eroica, var han endnu ikke helt døv. Når han brugte sin høretragt, kunne han stadig høre tonerne. Du kan se et billede af en høretragt neden under. 2

3 Da Beethoven skrev Eroica, havde han allerede skrevet en masse musik. Alligevel var han ikke helt tilfreds med sin musik. Derfor ville han skrive musikken i Eroica på en ny måde. Han brugte nu melodierne og instrumenterne på en anden måde, og musikken fik en lidt anderledes form. Det første publikum, der hørte Eroica, var bestemt ikke begejstret. Nogle troede oven i købet, at musikerne spillede forkert. Også i aviserne blev Beethovens nye værk kritiseret. Senere blev musikken dog berømt. Andre komponister begyndte efterhånden også at skrive musik på en måde, der lignede Beethovens nye stil. Denne nye stil bliver kaldt for romantikken. 3

4 Lyt til musikken Beethovens værk Eroica er en symfoni. En symfoni er et musikstykke, der er skrevet for et stort symfoniorkester. Du kan se et symfoniorkester på side 6 og 7. En symfoni består af flere musikstykker satser, hedder det også. Beethovens symfoni Eroica består af 4 satser. Du skal nu lytte til tre af disse. Satserne er meget forskellige; nogle er hurtige, og nogle er langsomme, nogle er glade, og nogle er alvorlige. 1. sats: Lyt til temaet. Kan du synge melodien? Prøv at lytte til hele musikstykket. Orkestret spiller melodien mange gange, men den forandrer sig fra gang til gang. Hver gang du hører melodien, skal du gøre følgende: Skriv ned, hvilke instrumenter der spiller melodien. Du kan se instrumenterne på side 6 og 7. Hvordan lyder melodien denne gang? Er den stille, voldsom eller noget helt andet? Find et eller to ord, der beskriver melodien denne gang. Du kan også vælge et ord fra listen. Voldsom Glad Bestemt Tøvende Bedrøvet Blid Hidsig Hurtig Legende 4

5 2. sats: Læg jer ned på gulvet, evt. på nogle madrasser. Luk øjnene og lyt til musikken. Hvad tror du, musikken fortæller? Er det en historie eller blot en stemning eller følelse? Prøv bagefter at beskrive, hvad du lå og forestillede dig, imens du lyttede til musikken. 4. sats: Lyt til det sidste stykke musik i symfonien. Mens du lytter, skal du tegne en tegning. Du må selv bestemme, hvad der skal være på tegningen. Tegningen skal være med farver. Når du er færdig med tegningen, kan I snakke om, hvorfor I har brugt de farver, der er på tegningen. Forestiller tegningen noget? Fortæller den en historie? Hvorfor? Nu har du lyttet til tre af satserne i Eroica. Prøv sammen at finde på ord, der beskriver de tre forskellige stykker musik. Hvordan ligner de hinanden? Hvordan er de forskellige? 5

6 Symfoniorkester og instrumentopslag Valdhorn Pauke Klarinet Trompet Kontrabas Tværfløjte 1. violin Cello

7 Basun Tuba Slagtøj Obo Fagot Harpe Bratsch 2. violin

8 Beethoven og Napoleon Beethoven gav sin symfoni navnet Eroica. Ordet Eroica betyder heltemodig eller heroisk. Beethoven skrev symfonien til en mand, han beundrede, en helt. Denne mand var Napoleon fra Frankrig. På Beethovens tid skete der store forandringer i Frankrig. Den franske befolkning var utilfreds med deres konge og hans familie. Derfor endte det med, at der i 1789 skete en revolution i Frankrig. Ved en revolution bliver magten taget fra nogen og givet til nogle andre. I Frankrig slog man hele den franske kongefamilie ihjel. Nu skulle befolkningen i stedet for have magten. Der skulle ikke længere være nogen konge. I stedet for skulle landet ledes af en konsul, som befolkningen selv valgte. Ordene frihed, lighed og broderskab blev de nye slagord. Napoleon var i begyndelsen en ganske almindelig soldat. Han var en dygtig soldat, og efterhånden blev han hærfører 8

9 for nogle af Frankrigs store hære. Også den franske befolkning var glad for Napoleon. Derfor blev Napoleon efter nogle år udnævnt til konsul af Frankrig. Nu var Napoleon ikke længere almindelig soldat, men den mest magtfulde mand i hele Frankrig. I resten af Europa fulgte mange med i, hvad der skete i Frankrig. Revolutionen skabte mange nye ideer om, hvordan man kunne leve sit liv. Også Beethoven var meget optaget af den franske revolution. Han var ikke mindst optaget af Napoleon. Derfor skrev han symfonien Eroica til Napoleon. Han skrev Napoleons navn på forsiden af værket, som en slags gave til ham. Kort tid inden Beethoven havde skrevet Eroica helt færdig, skete der noget i Frankrig. Napoleon udnævnte sig selv til kejser af Frankrig, og han satte selv en krone på sit hoved. På mange måder var en kejser det samme som en konge. Nu kunne den franske befolkning ikke længere selv vælge, hvem der skulle bestemme i landet. Det gjorde kejseren. Beethoven blev vred på Napoleon over dette. Napoleon var ikke længere den frihedshelt, som Beethoven troede, at han var. Så Beethoven kradsede Napoleons navn væk fra forsiden, så der blev et hul i papiret. Nu var symfonien ikke længere skrevet til Napoleon, men til en mægtig mand.måske den mand, som Napoleon tidligere havde været. 9

10 Noget om helte Mange af os har vores egne helte. Ligesom Beethoven havde. Måske er vores helt en person, som vi har set i en film. Måske er det en person, som findes i virkeligheden. Måske er det en person, som vi er i familie med. Eller måske er det en person, vi selv har fundet på. Nogle helte er store og stærke, nogle helte kloge og snedige. Nogle helte er tapre og hjertelige. En helt er tit én, som kan noget eller har gjort noget, som vi selv også godt kunne tænke os at gøre. Alle dage har mennesket fortalt historier om deres helte. Nogle historier er blevet fortalt fra mund til mund, andre er blevet skrevet ned. Nogle historier er blevet sunget. Man kan også fortælle historier om helte gennem musikkens toner. Tonerne og melodierne kan fortælle om det, der sker, og hvad heltene gør. Musikken kan også fortælle om heltenes personlighed, og hvordan de ser ud. At de er tapre, kloge, smukke, dygtige, elegante eller måske store og stærke. Ligesom Beethoven gjorde i Eroica. Prøv at forestille dig, at du skulle skrive et musikstykke om én af dine helte. Hvilke instrumenter ville du bruge? Hvordan skulle melodien være? Skulle den være kraftig eller blid, hurtig eller langsom, og så videre? Ville musikken være anderledes, hvis den skulle handle om en anden helt? 10

11 Når man i dag ser en film, er der næsten altid musik med. Musikken er med til at fortælle filmens handling. Sommetider ved man, hvad der vil ske lige om lidt i filmen, også før man kan se det. Det fortæller musikken i stedet. Musikken i filmen kan også fortælle noget om personerne i filmen. Filmens helt har tit sin helt egen melodi, som fortæller noget om ham eller hende. Kan du komme i tanke om noget heltemusik fra en film? Hvordan lyder denne musik i forhold til musikken i Eroica? Ligner de på nogen måder hinanden? Hvordan er de forskellige? Hvilke instrumenter bliver der f.eks. brugt? Hvordan er tempoet? Hvordan er karakteren? 11

12 Til koncert med Radiosymfoniorkesteret Når du skal ind og høre koncert med Radiosymfoniorkestret, skal du ikke kun bruge dine ører. Du kan også bruge dine øjne. Prøv at se på musikerne i symfoniorkestret. Alle musikerne i orkestret er med til at skabe den musik, som vi hører. Musikerne skal alle sammen lytte efter, hvad de andre instrumenter spiller. De skal også kigge på dirigenten. Han sørger for, at musikken kommer til at lyde, som den skal. Hvordan ser musikerne ud, når de spiller? Prøv også at kigge på dirigentens bevægelser. Tror du, at musikerne kunne spille musikken uden dirigenten? 2005 Skoletjenesten. Redaktion: Steen Chr. Steensen. Tekst: Ulla Hahn Ranmar. Foto: S. 1, 3 og 9: Beethoven-Haus Bonn. S. 2: Venligst udlånt af Haucks Physiske Cabinet, Sorø. S. 12: Agnete Schlichtkrull. Layout: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten. Tryk: Kailow Graphic.