Bestyrelsesmødet lørdag den 18. juni 2016 kl på HOTEL RYTTERGÅRDEN / GREEN SOLUTION HOUSE, Strandvejen 79, 3700 Rønne

Transkript

1 D A G S O R D E N Bestyrelsesmødet lørdag den 18. juni 2016 kl på HOTEL RYTTERGÅRDEN / GREEN SOLUTION HOUSE, Strandvejen 79, 3700 Rønne 1. Godkendelse af dagsorden (LM) 2. Konstituering med videre a) Konstituering, valg af næstformand/næstformænd (LM) b) Opgave- og ansvarsfordeling. Friluftsrådets bestyrelse primo juni 2016 (LM) c) Fordeling af kredse på bestyrelsesmedlemmer (LM) d) Gensidig varetagelse af relationen mellem bestyrelse og kredsbestyrelser (LM) 3. Formalia a) Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden (LM) b) Bestyrelsens honorar (LM) c) Oversigt over tegningsregler og attestationsberettigede (CAD) d) Friluftsrådets bestyrelses mødeplan 2016/2017 (AM) 4. Friluftsrådets kommunikationspolitik a) Friluftsrådets kommunikationspolitik (LM + ABM) 5. Økonomi og regnskab a) Budget 2017 fastlæggelse af overordnede politiske indsatser (CAD + JEJ) 6. Kredsarbejdet Der foreligger ikke emner til dette dagsordenspunkt 7. Konkrete sager a) Evaluering af generalforsamlingen 2016 form på generalforsamlingen 2017 (LM + TOE) b) Havfriluftsliv og vandfugle (JEJ) c) Strategi for dokumentation af friluftslivets samfundsmæssige værdi (SIM) d) Den politiske situation omkring Danske Spil og Udlodningsmidler (JEJ + LM) e) Naturpakken (AM + JEJ) f) De politiske forhandlinger om Vækstudspillet og Planloven med mere (LM + AM) g) Friluftsfestival i Kolding 2017 (TOE) h) Evaluering af Naturmødet i Hirtshals (LM + FL) i) Friluftsrådets 75 års fødselsdag (AM + JEJ) j) Projekt Nat i naturen (ABM) 8. Politiske Udviklingsområder og Indsatsområder a) Opfølgning på Politisk indsatsområde Færdsel på havet (LN, HST, MET + TOE) b) Nedsættelse af Politisk Udviklingsområde: Friluftsrådets lokale struktur (TOE) D

2 9. Eksterne udvalg og repræsentationer Der foreligger ikke emner til dette dagsordenspunkt 10. Programmer og projekter a) Projekt Danske Naturparker (TSN) b) Grønt Flag - Grøn Skole programmet (TSN) 11. Udlodningsmidler til friluftsliv a) Fokusområde for Udlodningsmidler Friluftsliv i byen (SIM) b) Ramme til udbud af dokumentationsopgaver (SIM) c) Rådighedsbeløbets størrelse samt oversigt over fokusområder (SIM) d) Indstilling om tilskud og afslag 66. fordeling 4. uddeling (SIM) 12. Meddelelser a) Møde i Formandskabet (LM) b) Nyt om personale og hus (TOE) 13. Eventuelt D

3 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 2 a på dagsordenen Konstituering, valg af næstformand/næstformænd Ifølge Friluftsrådets vedtægter 6 vælger bestyrelsen "af sin midte en eller to næstformænd..." Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen konstituerer sig med valg af næstformand/næstformænd. Anker Madsen, 3. juni 2016 D

4 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 2 b på dagsordenen Opgave- og ansvarsfordeling Friluftsrådets bestyrelse Nedenstående oversigt viser opgave- og ansvarsfordelingen per primo juni 2016 samt nye opgaver der skal tages stilling til. Formandskab: Formand Lars Mortensen Næstformænd Faste interne udvalg: Formand Medlem Medlem Medlem Udlodningsudvalget Flemming Larsen Flemming Torp Mogens Kirkeby Regionskontaktudvalget Leif Nielsen Kirsten Skovsby Preben Schmidt Politiske Udviklingsområder: Formand Medlem Medlem Medlem Adgang/ Betaling Lars Mortensen Flemming Larsen, Kirsten Skovsby Friluftsliv og folkesundhed Mogens Kirkeby Flemming Larsen Helle Stuart Torben Kaas Friluftsrådets lokale struktur Politiske Indsatsområder: Formand for arbejdsgruppe Medlem Medlem D

5 Bestyrelsesmedlemmer tilknyttet direkte til enkelte projekter, programmer eller arbejdsgrupper: Projekt Naturparker - Nationalkomiteen Program Blå Flag National jury Arbejdsgruppen for friluftsliv i folkeskolen Danmarks Friluftskommune - Juryformand Nordisk Samarbejde Friluftsrådets blå netværk Friluftsrådets nationalparknetværk Formand Flemming Larsen Torben Kaas Flemming Torp Preben Schmidt Merete Ettrup Preben Schmidt Bilag: Notat med oversigt over repræsentation i eksterne udvalg, bestyrelser med mere. Indstilling: Bestyrelsen konstituerer sig med valg af repræsentation i interne og eksterne udvalg, bestyrelser med mere, herunder indstiller medlem til henholdsvis Det Miljøøkonomiske Råd og Skovrådet. Anker Madsen, 3. juni 2016 D

6 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Friluftsrådets repræsentationer i eksterne udvalg, bestyrelser med mere Aage V. Jensen Naturfond, Naturråd Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentanter: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Aage V. Jensen Naturfond Bestyrelsen Hanne Voetmann, Søren Larsen og Thyge Steffensen - Anker Madsen Udpeges af Aage V. Jensen Naturfond efter indstilling fra Friluftsrådet Udpeget for en 3-årig periode juni 2012 og juni 2015 Adgangsforum Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Blå Flag National Jury Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler Brand-, tyveri- og hærværksudvalget Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Byplanlaboratoriets repræsentantskab Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Danmarks Naturfond Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Anker Madsen Anker Madsen Friluftsrådet Bestyrelsen Torben Kaas - Bjarke Frandsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Dansk Byplanlaboratorium Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Ikke tidsbestemt Ikke tidsbestemt Ikke tidsbestemt Ikke tidsbestemt D

7 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Den Danske Naturfond - Det Rådgivende Udvalg Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Dansk Golf Unions (DGU) miljøkomité Danmarks Naturfredningsforening Bestyrelsen Flemming Torp - Anker Madsen Den Danske Naturfond Bestyrelsen Lars Mortensen - Trine Bergholtz Friis Udpeget juni 2014 Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Dansk Turismes Advisoryboard Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Det Grønne Kontaktudvalg Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Dansk Golf Union Bestyrelsen Preben Schmidt - Anker Madsen Erhvervs- og Vækstministeriet Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Det Grønne Kontaktudvalg Bestyrelsen Anker Madsen (observatørstatus) Anker Madsen Ikke tidsbestemt Udpeget af Erhvervs- og Vækstministeren for perioden 1. januar december 2018 Ikke medlem, men siden 1996 haft observatørstatus Det Miljøøkonomiske Råd Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Det rådgivende udvalg for Park og Landskab Erhvervs- og Vækstministeriet Bestyrelsen Lars Mortensen - Anker Madsen Udpeget af Økonomi- og Erhvervsministeren for perioden 1. oktober september Der skal ske nyindstilling på bestyrelsesmødet juni Skal overholde Ligestillingsloven D

8 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Det rådgivende udvalg vedrørende autorisationsordningen for turistbureauer Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Dialogforum om turismeplanlægning Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Dialogforum vedrørende VVMreglerne Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: EUROPARC Federation Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov & Landskab Bestyrelsen Flemming Larsen - Anker Madsen Foreningen Dansk Turismefremme Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervestyrelsen Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Miljø- og Fødevareministeriet/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Trine Bergholtz Friis Trine Bergholtz Friis Selvstændig international forening Bestyrelsen Maria-Louise Lindegaard- Galamba Trine Skov Maria-Louise Lindegaard- Galamba/Trine Skov Ikke tidsbestemt Udpeget af bestyrelsen på mødet juni Ikke tidsbestemt Udpeget af Miljøministeren. Efter overførelse af sagsområdet til Erhvervs- og Vækstministeriet overvejes hvorvidt dialogforum ønskes videreført. Ikke tidsbestemt Fortsættelse af arbejde i udvalg udpeget af Miljøministeren april marts 2016 Indmeldt efter beslutning i bestyrelsen? dato? Tidsbegrænset? Senest er repræsentationen udpeget på bestyrelsesmødet juni 2015 D

9 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Fonden for nedbringelse af henkastet affald Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Foundation for Environmental Education (FEE) Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: FSC Danmark Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Green Key National styregruppe Tlhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentanter: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Grønt Fremdriftsforum Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: IUCN herunder Den Danske nationalkomite Fonden for nedbringelse af henkastet affald Bestyrelsen Trine Skov - Bjarke L. Frandsen FEE selvstændig international forening Bestyrelsen Lars Mortensen/ Jan Ejlsted Torbjørn Eriksen Jan Ejlsted Selvstændig forening Bestyrelsen Trine Bergholtz Friis - Trine Bergholtz Friis Foreningen Green Key Bestyrelsen Torben Kaas + Anker Madsen - Anker Madsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Trine Bergholtz Friis Trine Bergholtz Friis Ikke tidsbestemt Stiftet den 20. oktober 2008 Ikke tidsbestemt Indmeldt efter beslutning i bestyrelsen juni 2013 Ikke tidsbestemt Forum har eksisteret fra april 2012 D

10 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Koordinationsforum for forskning i friluftsliv Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Landdistriktsudvalget for den europæiske landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne (ELFUL) Selvstændig international forening og selvstændigt netværk Bestyrelsen Trine Bergholtz - Trine Bergholtz Friluftsrådet Bestyrelsen Jakob Simonsen/ Sven-Åge Westphalen - Sven-Åge Westphalen Ikke tidsbestemt Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Målopfyldelsesrådet Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Naturforvaltningsudvalget Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Miljø- og Fødevareministeriet Bestyrelsen Anker Madsen - - Anker Madsen Samarbejdende Råd blandt de grønne organisationer Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Miljø- og Fødevareministeriet / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Kirsten Skovsby Trine Bergholtz Friis Trine Bergholtz Friis Ministerudpeget for perioden Skal overholde Ligestillingsloven 3. februar 2016 besluttede bestyrelsen at Friluftsrådet deltager i arbejdet i Målopfyldelsesrådet med observatørstatus. Nedsat i henhold til Naturbeskyttelseslovens 61, stk. 4 Skal overholde Ligestillingsloven Ikke tidsbegrænset Har ikke holdt møde siden 18. september D

11 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Nationalpark Mols Bjerges fondsbestyrelse Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Nationalpark Skjoldungelandets fondsbestyrelse Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Nationalpark Thys fondsbestyrelse Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Nationalpark Vadehavets fondsbestyrelse Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Naturpark Åmosen Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Naturparkrådet Naturpark Lillebælt Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Naturparkrådet Randers Fjord Nationalparkfond Bestyrelsen Thorkild Danielsen Trine Bergholtz Friis Nationalparkfond Bestyrelsen Jan Eriksen Trine Bergholtz Friis Nationalparkfond Bestyrelsen Ingrid Agerholm Trine Bergholtz Friis Nationalparkfond Bestyrelsen Hanne Voetmann Trine Bergholtz Friis Selvstændig erhvervsdrivende fond Bestyrelsen Flemming Larsen Maria-Louise Lindgaard- Galamba Destination Lillebælt fond Bestyrelsen Søren Larsen Maria-Louise Lindgaard- Galamba Indstilling sendt til Udpeget af Miljø- og fødevareministeren 1. oktober 2015 for en fireårig periode. Skal overholde Ligestillingsloven Udpeget af miljøministeren for en fireårig periode 30.april april 2018 Skal overholde Ligestillingsloven Udpeget af miljøministeren for en fireårig periode 1. januar december 2016 Skal overholde Ligestillingsloven Udpeget af miljøministeren for en fireårig periode 8. februar februar 2018 Skal overholde Ligestillingsloven Udpeget af bestyrelsen 28. oktober 2013 Udpeget af bestyrelsen 28. oktober 2013 Tilhørsforhold: Randers Kommune, Erhverv Udpeget af bestyrelsen 29. D

12 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Nordisk Friluftslivs-netværk Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: 2-Udvalget (Landbrug) Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: RCE Danmark (Regional Center of Expertice) Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Rådet for Større Badesikkerhed Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Samarbejdsudvalg vedrørende servicevejvisning og turistinformation & Udvikling Bestyrelsen Jens Bonde Poulsen Maria-Louise Lindgaard- Galamba Selvstændigt netværk Bestyrelsen Merete Ettrup Jan Ejlsted Ida Kryger Miljø- og Fødevareministeriet - Anker Madsen - Anker Madsen Et åbent fagligt netværk af forskere, embedsmænd, NGO er, undervisere og andre, der arbejder med at udvikle og praktisere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) Bestyrelsen Karen Præstegaard Hendriksen Trine Skov Karen Præstegaard Hendriksen Rådet for Større Badesikkerhed Bestyrelsen Leif Nielsen - Bjarke Frandsen januar 2014 Ikke tidsbestemt Udpeget på bestyrelsesmødet juni 2015 Anker Madsen udpeget siden 2002 (arbejdet prioriteres lavt) Skal overholde Ligestillingsloven Friluftsrådets bestyrelse udpegede første gang i 2010 Seneste udpegning på bestyrelsesmødet juni 2015 Ikke tidsbestemt D

13 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Skolerådet for vildtforvaltningsskolen, Kalø Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Skovrådet Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Styregruppen for projekt Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Styregruppen for projekt Skoven i Skolen Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Styregruppen for projekt Spor i Landskabet Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Vejdirektoratet og Erhvervsog Vækstministeriet - Anker Madsen - Anker Madsen Vildtforvaltningsskolen, Kalø Bestyrelsen Kirsten Skovsby Trine Bergholts Friis Miljø- og Fødevareministeriet Bestyrelsen Maria Kock-Jensen Trine Bergholtz Friis Maria Kock-Jensen/ Trine Bergholtz Friis Fonden Teknologirådet Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Selvstændigt projekt Bestyrelsen Jannik Olsen - Jannik Olsen Selvstændigt projekt Bestyrelsen Torbjørn Eriksen Torbjørn Eriksen Ikke tidsbestemt Seneste udpegning på bestyrelsesmødet juni 2015 Ministerudpeget for perioden december september Der skal ske fornyet indstilling på bestyrelsesmødet juni Skal overholde Ligestillingsloven Nuværende udpegning fra marts 2012 Ikke tidsbestemt D

14 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Teknologirådet Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Uddannelsesudvalg for Natur- og Kulturformidleruddannelsen Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Vadehavets Formidlerforum Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Vildtforvaltningsrådet Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Reservatudvalget Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Vidensnetværk om frivillige Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Erhvervsdrivende fond Bestyrelsen Anker Madsen - Anker Madsen Skovskolen Bestyrelsen Jakob Simonsen - Jakob Simonsen Selvstændigt partnerskab Bestyrelsen Preben Schmidt - Sune Møller Petersen Miljø- og Fødevareministeriet/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Flemming Torp Trine Bergholtz Friis Trine Bergholtz Friis /Torbjørn Eriksen Miljø- og Fødevareministeriet/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Bestyrelsen Trine Bergholtz Friis Trine Bergholtz Friis Frivilligrådet Bestyrelsen Lars Mortensen - Jakob Simonsen April Ikke tidsbestemt Ikke tidsbestemt Valgt for perioden juni maj 2018 Skal overholde Ligestillingsloven D

15 Bilag Punkt 2 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Vidensportal om Friluftsliv (Styregruppe) Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: WWF-Verdensnaturfonden, Repræsentantskabet Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: Skovskolen Bestyrelsen Jakob Simonsen (formand) Sven-Åge Westphalen Sven-Åge Westphalen WWF Verdensnaturfonden Bestyrelsen Kirsten Skovsby - Anker Madsen Maj 2014 maj 2017 Civilsamfund i Udvikling (CISU) Tilhørsforhold: Reference: Friluftsrådets repræsentant: Friluftsrådets suppleant: Sagsbehandler: CISU Bestyrelsen Torbjørn Eriksen Carsten Brinkmeyer Senest revideret af Torbjørn Eriksen 8. juni 2016 Ledelsen vil sikre at sekretariatsbetjeningen af ovenstående udvalg og repræsentationer løbende tilpasses og justeres efter behov. D

16 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 2 c på dagsordenen Fordeling af kredse på bestyrelsesmedlemmer Bestyrelsen har tidligere besluttet at knytte et bestyrelsesmedlem til hver af kredsbestyrelserne og ligeledes udpege en kontaktperson fra Regionskontaktudvalget og formandskabet til hver af de fem regioner. Bilag: Notat med oversigt over kredse og bestyrelsesmedlemmer. Indstilling: Bestyrelsen beslutter, hvorledes fordelingen af bestyrelsesmedlemmer på kredse skal være for det kommende år og udpeger ligeledes en kontaktperson fra Regionskontaktudvalget og formandskabet til hver af de fem regioner. Anker Madsen, 3. juni 2016 D

17 BILAG Punkt 2 c, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Oversigt over kredse og bestyrelsesmedlemmer 1. juni 2016 Kreds Kredsformand Konsulent Bestyrelsesmedlem Regionskontaktudvalgsmedlem 1 - Vendsyssel Thomas Elgaard Jensen Kirsten Østerbye Lars Mortensen Thomas Elgaard Jensen 2 - Nordvest Jørn Schjøtler Kirsten Østerbye Preben Schmidt Thomas Elgaard Jensen 3 - Himmerland-Aalborg Christian Kragh Kirsten Østerbye Helle Stuart Thomas Elgaard Jensen 4 - Limfjord Syd Anni Juhl Jørgensen Anker Madsen Flemming Larsen Anni Juhl Jørgensen 5 - Østjylland Eske Thøgersen Anker Madsen Anni Juhl Jørgensen 6 - Midtvestjylland Benny Pedersen Anker Madsen Merete Ettrup Anni Juhl Jørgensen 7 - Søhøjlandet Jan Karnøe Anker Madsen Anni Juhl Jørgensen 8 - Århus Bugt Flemming Nielsen Anker Madsen Mogens Kirkeby Anni Juhl Jørgensen 9 - Sydvestjylland Hanne Voetmann Kirsten Østerbye Preben Schmidt Hanne Voetmann 10 - Trekantområdet Bent Holgersen Kirsten Østerbye Merete Ettrup Hanne Voetmann 11 - Sønderjylland Øst Arne Bondo-Andersen Kirsten Østerbye Mogens Kirkeby Hanne Voetmann 12 - Fyn-Nord Per Arne Simonsen Kirsten Østerbye Leif Nielsen Hanne Voetmann 13 - Sydfyn Per Brunsgaard Kirsten Østerbye Preben Schmidt Hanne Voetmann 14 - Nordvestsjælland Eva Nielsen Trine Bergholtz Friis Torben Kaas Axel Leck Larsen 15 - Roskilde Tove Binzer Trine Bergholtz Friis Flemming Torp Axel Leck Larsen 16 - Sydvestsjælland Arne Kristensen Trine Bergholtz Friis Torben Kaas Axel Leck Larsen 17 - Østsjælland Erik Trøigaard Trine Bergholtz Friis Kirsten Skovsby Axel Leck Larsen 18 - Storstrøm Terkel Jakobsen Trine Bergholtz Friis Helle Stuart Axel Leck Larsen 19 Nordsjælland Poul Erik Pedersen Trine Bergholtz Friis Flemming Torp Poul Erik Pedersen 20 Storkøbenhavn- Nord Gunnar Brüsch Trine Bergholtz Friis Kirsten Skovsby Poul Erik Pedersen 21 Storkøbenhavn-Vest Niels Egeberg Trine Bergholtz Friis Flemming Larsen Poul Erik Pedersen 22 København Flemming Hansen Trine Bergholtz Friis Lars Mortensen Poul Erik Pedersen 23 Bornholm Kurt Jensen Trine Bergholtz Friis Leif Nielsen Poul Erik Pedersen Regionernes kontaktperson fra Regionskontaktudvalget og formandskabet: Region Nordjylland: Lars Mortensen Region Midtjylland: Preben Schmidt Region Syddanmark: Leif Nielsen Region Sjælland: Kirsten Skovsby Region Hovedstaden: Kirsten Skovsby

18 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 2 d på dagsordenen Gensidig varetagelse af relationer mellem bestyrelse og kredsbestyrelser Regionskontaktudvalget godkendte den 20. maj 2014 og Friluftsrådets bestyrelse godkendte den 14. juni 2014 et notat om gensidig varetagelse af relationen mellem bestyrelse og kredsbestyrelser. Notatet er vedlagt som bilag. Bilag: Notat om gensidig varetagelse af relationen mellem Friluftsrådets bestyrelse og kredsbestyrelserne. Indstilling: Bestyrelsen gennemgår notatet om den gensidig varetagelse af relationen mellem Friluftsrådets bestyrelse og kredsbestyrelserne og noterer sig de beskrevne relationer og arbejdsopgaver. Anker Madsen, 4. juni 2016 D

19 BILAG punkt 2 d, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Notat om gensidig varetagelse af relationen mellem bestyrelse og kredsbestyrelser godkendt på møde i Regionskontaktudvalget den 20. maj 2014 og på møde i Friluftsrådets bestyrelse 14. juni Notat om gensidig varetagelse af relationen mellem Friluftsrådets bestyrelse og kredsbestyrelserne Udgangspunktet for kredsbestyrelsernes arbejde er et delegeret ansvar fra Friluftsrådets bestyrelse, derfor er det vigtigt at sikre en god kommunikation mellem kredsbestyrelser og Friluftsrådets centrale bestyrelse, således at både kredsbestyrelser og bestyrelse er bekendt og indforstået med den politiske udvikling i Friluftsrådet centralt som decentralt. Begge parter spiller en vigtig rolle. Hvert bestyrelsesmedlem har et særligt ansvar for at følge to kredsbestyrelsers og deres kredsrepræsentantskabs ageren. Det udpegede bestyrelsesmedlem skal løbende holde sig orienteret via referaterne fra kredsbestyrelsesmøderne og via information og nyheder på kredsenes hjemmeside. Omvendt har kredsbestyrelserne ligeledes en forpligtelse til, at kontakte deres respektive bestyrelsesmedlem i forbindelse med relevante sager herunder fastlæggelse af datoer for årets møder med mere. Det udpegede bestyrelsesmedlem er således det primære politiske bindeled mellem det politiske arbejde i kredsen og i bestyrelsen, men kan ikke forventes at være informeret og konkret vidende om alle sager og forhold i kredsens virke. Den løbende orientering og dialog, er afgørende for, at samarbejdet mellem bestyrelse og kredsbestyrelserne fungerer. Såfremt der i perioder uheldigvis ikke sker en orientering eller en dialog, er det vigtigt, at der tages hånd om dette, enten af den ene eller anden part, eller at sagen drøftes i Regionskontaktudvalget. Nedenfor beskrives kort de arrangementer, hvor bestyrelsesmedlemmet mødes med kredsbestyrelserne igennem en række tilbagevendende begivenheder. Formålet er at give et hurtigt overblik og en gensidig forventningsafstemning. Kredsrepræsentantskabsmøder Hvert år i første kvartal samles kredsbestyrelserne med deres repræsentantskab og afholder valg til kredsbestyrelsen. Her deltager det ansvarlige bestyrelsesmedlem, der er tilknyttet kredsen. Formålet er, at kredsbestyrelsen og repræsentantskabet møder Friluftsrådet bestyrelse, der beretter om arbejdet i Friluftsrådet centralt. Bestyrelsesmedlemmet har også til opgave at sikre, at repræsentantskabsmødet afvikles i overensstemmelse med gældende vedtægter og retningslinjer. Det forventes, at kredsbestyrelsen aftaler datoen med bestyrelsesmedlemmet forud for mødet for at undgå eksempelvis sammenfald med bestyrelsesmøder. Kredsbestyrelserne modtager datoer for det kommende års bestyrelsesmøder senest den 1. juli hvert år. På bestyrelsesmødet i december hvert år drøfter bestyrelsen mulige temaer og politiske budskaber, som ønskes frem på de kommende kredsrepræsentantskabsmøder. Sommermøder Friluftsrådets bestyrelsesmedlemmer deltager i deres respektive kredses sommermøde og om muligt eventuelt i andre møder for kredsrepræsentantskabet. Formålet med sommermødet er, at samle det brede repræsentantskab og få en hyggelig dag og god snak omkring det lokale arbejde. Det forventes, at kredsbestyrelsen inviterer deres tilknyttet bestyrelsesmedlem i god tid. D

20 BILAG punkt 2 d, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Fællesmødet Friluftsrådets bestyrelse samles med alle kredsbestyrelsesformænd i efteråret til et heldagsmøde. Her drøftes det interne samarbejde i Friluftsrådet i forhold til den decentrale struktur, samtidig med der ofte forelægges landspolitiske emner. Formålet er, at sikre politisk sammenhæng og dialog på tværs af Friluftsrådet. Derudover drøftes generelle udfordringer og muligheder i plenum. Det forventes, at alle kredsformænd og bestyrelsesmedlemmer deltager. Sekretariatet fastsætter denne dato i dialog med bestyrelsen og Regionskontaktudvalget. Friluftsrådets generalforsamling Kredsbestyrelsesformændene inviteres til at deltage ved Friluftsrådets generalforsamling. Regionskontaktudvalget De fem regionsformænd mødes med de fire udpegede medlemmer fra Friluftsrådets bestyrelse. Regionskontaktudvalget afholder møde hvert kvartal. Formålet er, at sikre at der er politisk overensstemmelse mellem Friluftsrådets politiske ageren på lokalt og nationalt hold. I dialog mellem bestyrelsens medlemmer af Regionskontaktudvalget og regionsformændene drøftes udviklingen i kredsene. Både regionsformændene og bestyrelsesmedlemmerne har ansvar for at sætte emner på dagsordenen, der er relevant og aktuelle for det lokale arbejde. Det forventes, at alle fire bestyrelsesmedlemmer deltager sammen med de fem regionsformænd. Mødedatoer fastsættes hvert år i maj for det kommende år. Kredsbestyrelsesseminar I ulige år afholdes et kredsbestyrelsesseminar. Her inviteres alle medlemmer fra kredsbestyrelserne til et døgnseminar med medlemmerne af bestyrelsen. Formålet er at sikre, at der er overensstemmelse mellem Friluftsrådets politiske ageren på lokalt og nationalt hold. Derudover er det forum for tværgående kontakt mellem kredsene. Det er vigtigt at sikre en god kommunikation mellem lokalt og nationalt hold, så det frivillige lokale arbejde kan understøttes og udvikles. Sekretariatet fastsætter denne dato i dialog med bestyrelsen og Regionskontaktudvalget. Regionale kredsbestyrelsesseminarer I lige år afholder hver region deres regionale kredsbestyrelsesseminar, hvor alle kredsbestyrelsesmedlemmer i regionen deltager sammen med et antal bestyrelsesmedlemmer. Formålet er at skabe politisk overensstemmelse mellem Friluftsrådets politiske ageren på lokalt og nationalt hold og derudover at sætte fokus på kredsbestyrelsernes arbejde og søge vidensdeling på tværs af kredsene i regionerne. Det forventes, at regionsudvalget koordinerer datoerne for afholdelse af de regionale seminarer. Det er regionsformændenes ansvar at søge at sikre, at de regionale seminarer ikke har datomæssigt sammenfald. Programmet for de regionale seminarer aftales med sekretariatet og skal indeholde eventuelle temaer, som er fastlagt af Regionskontaktudvalget. Desuden har bestyrelsesrepræsentanterne et punkt i programmet, hvor de får mulighed for at orientere om aktuelle landspolitiske emner. Maria Kock-Jensen, Casper Lindemann og Anker Madsen, 16. juni D

21 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 3 a på dagsordenen Friluftsrådets bestyrelses forretningsorden Bestyrelsen gennemgår forretningsordenen for arbejdet i bestyrelsen. Ifølge Vedtægter for Friluftsrådet 6 afholder bestyrelsen "mindst 6 møder om året og fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen er senest godkendt på bestyrelsesmødet den 9. september Som bilag vedlægges UDKAST til Friluftsrådets forretningsorden per 18. juni 2016, der indholdsmæssig er identisk med den hidtidige gældende forretningsorden, idet der dog er tilrettet, så bestyrelsens aktuelle personsammensætning fremgår. Bilag: Friluftsrådets vedtægter, vedtaget på Friluftsrådets generalforsamling den 24. april UDKAST til Friluftsrådets forretningsorden per 18. juni Indstilling: Bestyrelsen gennemgår og tiltræder forretningsordenen for bestyrelsen per 18. juni De enkelte bestyrelsesmedlemmer underskriver forretningsordenen. Anker Madsen, 4. juni 2016 D

22 1 NAVN Friluftsrådet (Friluftsorganisationernes paraply) er en landsforening med hjemsted i København. Internationalt anvendes navnet Danish Outdoor Council. 2 FORMÅL Friluftsrådet har til formål at fremme og udvikle friluftslivet. Friluftsrådet vil arbejde for, at friluftslivet er bæredygtigt og foregår i en rig og varieret natur. Friluftsrådet arbejder for at skabe bedre naturoplevelser gennem friluftslivet for hele befolkningen og de tillsluttede organisationers medlemmer ved: at tale deres sag overfor myndighederne og andre interessenter at udvikle og fremme konkrete initiativer at samarbejde med alle interessenter at formidle viden og skabe naturforståelse 3 MEDLEMMER Friluftsrådet kan som medlemmer optage: a) Landsorganisationer der varetager væsentlige friluftsinteresser, som kan tilslutte sig Friluftsrådets idégrundlag, og som ikke udelukkende har et erhvervsmæssigt sigte. b) Organisationer eller institutioner som ikke opfylder betingelserne under a), men som Friluftsrådet dog har betydelig interesse i at samarbejde med. Beslutning om optagelse træffes af generalforsamlingen ved almindelig stemmeflerhed efter indstilling fra bestyrelsen. Optagelse af de under b) nævnte medlemmer gælder for 4 år ad gangen og antallet af disse medlemmer må ikke overstige antallet af landsorganisationer under a). 4 GENERALFORSAMLINGEN Friluftsrådets øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år inden udløbet af april måned. Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst 6 ugers varsel. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal altid mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om rådets virksomhed i det forløbne år 3. Fremlæggelse af den reviderede finansielle årsrapport til godkendelse 4. Bestyrelsens reviderede budget for indeværende år 5. Forelæggelse af planer 6. Budgetforslag for det følgende år til drøftelse 7. Indkomne forslag 8. Fastsættelse af kontingent for det kommende år D

23 9. Optagelse af medlemmer i henhold til 3, herunder beslutning om fortsat medlemskab for medlemmer, hvis valgperiode udløber 10. Valg til bestyrelsen 11. Valg af 2 suppleanter 12. Valg af revisor 13. Eventuelt Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet og bragt til afstemning på generalforsamlingen, skal være fremsat skriftligt og modtaget af Friluftsrådets sekretariat senest 4 uger før mødets afholdelse. Dagsorden med bilag og rettidigt fremkomne forslag tilsendes medlemmerne senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. På generalforsamlingen råder hver landsorganisation under 3a) over to stemmer og har ret til at lade sig repræsentere ved én eller to personer. Organisationer og institutioner optaget under 3b) råder hver over én stemme. Medlemmer der ikke inden generalforsamlingen har betalt deres kontingent, har ikke stemmeret. Friluftsrådets bestyrelse og kredsformænd samt gæster inviteret af bestyrelsen har ret til at deltage i generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, og ingen kan repræsentere mere end én medlemsorganisation. 5 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Ekstraordinær generalforsamling afholdes såfremt et flertal i bestyrelsen forlanger det eller mindst 15 medlemmer, optaget i henhold til 3 a), til bestyrelsen fremsætter skriftlig anmodning herom med angivelse af dagsorden og beslutningsforslag. Indkaldelse sker som bestemt i 4 til afholdelse senest 8 uger efter begæringens modtagelse. 6 BESTYRELSEN Bestyrelsen består af en formand og yderligere 10 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at halvdelen af bestyrelsen afgår i lige år, og halvdelen i ulige år. Valg af formand sker først. Er der opstillet flere kandidater til formandsposten skal valget ske skriftligt. Forslag til bestyrelsesmedlemmer, herunder formand, skal være Friluftsrådets sekretariat i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, hvorimod forslag til suppleanter kan fremsættes på generalforsamlingen. Valg af 2 suppleanter sker for 1 år ad gangen den ene vælges som førstesuppleant. Valg af bestyrelsesmedlemmer sker skriftligt, medmindre antallet af kandidater svarer til det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges. Ved skriftlig afstemning er en stemmeseddel kun gyldig, såfremt den indeholder stemmeafgivning på det antal kandidater, der skal vælges. Bestyrelsen vælger af sin midte en eller to næstformænd og træffer bestemmelse om nedsættelse og ophævelse af faste udvalg, hvis kommissorium, principper for sammensætning og valgperioder skal fo- D

24 relægges på førstkommende generalforsamling. Ligeledes påhviler det bestyrelsen at indhente forslag til udvalgsmedlemmer fra medlemsorganisationerne. Bestyrelsen afholder mindst 6 møder om året og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er ansvarlig for Friluftsrådets ledelse og ansætter desuden direktøren. 7 ØKONOMI De til Friluftsrådets arbejde nødvendige midler tilvejebringes ved et kontingent fra medlemmerne samt ved offentlige og private tilskud, salg af tjenesteydelser m.v. Friluftsrådets regnskabs- og kontingentår er kalenderåret. Regnskabet opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik og revideres af en på den ordinære generalforsamling for en 1 år ad gangen valgt godkendt revisor som er medlem af FSR - danske revisorer. 8 TEGNING OG HÆFTELSE Bestyrelsen er berettiget til at indgå aftaler om køb og salg af fast ejendom samt pantsætning heraf, indgå aftaler om lejemål og køb af nødvendigt driftsmateriel og -inventar samt nødvendige finansierings- og låneaftaler tilpasset Friluftsrådets daglige drift. Foreningen tegnes af formanden eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen kan meddele kollektiv prokura. Hverken bestyrelsens medlemmer eller foreningens medlemmer hæfter for Friluftsrådets forpligtelser. 9 UDMELDELSE Udmeldelse kan kun ske skriftligt med mindst 6 måneders varsel til en 1. januar. 10 EKSKLUSION Såfremt et medlem handler til skade for Friluftsrådet eller på grov eller gentagen vis modarbejder Friluftsrådets formål og idégrundlag kan eksklusion finde sted, når bestyrelsen foreslår det på en generalforsamling, og forslaget vedtages med almindelig stemmeflerhed. Medlemmer der trods påkrav herom ikke betaler forfaldent kontingent, slettes dog uden videre fra det pågældende regnskabsårs udløb. Eksklusion eller medlemsophør på grund af kontingentrestance fritager ikke for pligten til at betale kontingent for det regnskabsår, i hvilken udelukkelsen finder sted. 11 KOMMUNIKATION Foreningen anvender elektronisk dokumentudveksling og elektronisk post i sin kommunikation med medlemmerne. Foreningen kan endvidere til en hver tid vælge at kommunikere med almindelig brevpost. D

25 Elektronisk kommunikation kan af foreningen anvendes til alle meddelelser og dokumenter, som i henhold til foreningens vedtægter og/eller relevante lovgivning skal udveksles mellem foreningen og medlemmerne, herunder f.eks. indkaldelse til ordinær og ekstraordinær generalforsamling med tilhørende dagsorden og fuldstændige forslag samt i øvrigt generelle oplysninger fra foreningen til medlemmerne. Generelle dokumenter og meddelelser lægges på foreningens hjemmeside og tilsendes medlemmerne pr. i det omfang det er påkrævet. Det er det enkelte medlems ansvar at sikre, at foreningen er i besiddelse af korrekt adresse(r) 12 VEDTÆGTSÆNDRINGER Beslutning om ændring af vedtægterne kan træffes på en generalforsamling med 2/3 majoritet af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer. 13 OPLØSNING Til vedtagelse af et forslag om Friluftsrådets opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling hvor mindst 3/4 af Friluftsrådets medlemmer er repræsenteret og mindst 3/4 af de repræsenterede stemmer for beslutningen. Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, men forslaget om opløsning opnår den fornødne majoritet på 3/4 af de repræsenterede stemmer, påhviler det bestyrelsen hurtigst muligt og med sædvanligt varsel at indkalde til en ny generalforsamling, hvor forslaget uanset antallet af fremmødte vil kunne vedtages med almindelig stemmeflerhed. I forbindelse med beslutningen om opløsning skal generalforsamlingen samtidig træffe bestemmelse om anvendelse af Friluftsrådets midler, dog på en sådan måde, at midlerne kun kan anvendes til aktivitet i overensstemmelse med Friluftsrådets formål. Vedtaget på Friluftsrådets generalforsamling den 24. april 2013 D

26 BILAG Punkt 3 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 UDKAST fremlagt til bestyrelsens godkendelse 18. juni 2016 FORRETNINGSORDEN FOR FRILUFTSRÅDETS BESTYRELSE 1. Konstituering Senest på det andet ordinære bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling afholder bestyrelsen et konstituerende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer og ved simpelt stemmeflertal en eller to sideordnede næstformænd, der i formandens forfald varetager dennes beføjelser. Den valgte formand og næstformand/de to næstformænd udgør i fællesskab formandskabet. På samme bestyrelsesmøde vælges formænd for såvel foreningens udvalg som Politiske Indsatsområder og Politikudviklingsområder, samt medlemmer til eksterne udvalg. 2. Bestyrelsens møder Bestyrelsen afholder mindst seks møder, heraf et til to todagesmøder, om året inklusiv bestyrelsesmøderne i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmøderne fastsættes for et år ad gangen senest på det konstituerende bestyrelsesmøde. Formandskabet holder møder efter behov. Bestyrelsesmøderne er et forum for politiske drøftelser, afvejninger og beslutninger. Det tilstræbes derfor, at orienteringsemner fremstår som skriftlige bilag til mødet. Det er op til det enkelte bestyrelsesmedlem at vurdere, i hvilket omfang bestyrelsen skal have orientering fra deltagelse i eksterne udvalg og repræsentationer. Dog har de enkelte medlemmer pligt til mindst en gang årligt at give en tilbagemelding til bestyrelsen fra deltagelse i eksterne udvalg og repræsentationer. Sekretariatet bistår bestyrelsesmedlemmerne ved udarbejdelse af kortfattede notater. Bestyrelsen indkaldes til møde senest 14 dage før med anmodning om indsendelse af dagsordenspunkter samt noter til skriftlige bidrag. Dagsorden samt bilagsmateriale udsendes herefter senest syv dage før bestyrelsesmødet. Faste punkter på dagsordenen bortset fra mødet umiddelbart efter generalforsamlingen er: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Kredsarbejdet 3. Konkrete sager 4. Nyt fra egne udvalg, Politiske Indsatsområder og Politiske Udviklingsområder 5. Udlodningsmidler til friluftsliv 6. Nyt fra eksterne udvalg og repræsentationer 7. Nyt fra Friluftsrådets programmer og projekter 8. Friluftsrådets økonomi 9. Hus, personale med videre 10. Meddelelser 11. Eventuelt D

27 Ud over de ovennævnte seks møder skal formanden sørge for, at bestyrelsen holder møde, når formanden skønner det fornødent, eller når det skriftligt begæres af tre bestyrelsesmedlemmer eller direktøren til behandling af et bestemt angivet og begrundet emne. Ekstraordinære bestyrelsesmøder indkaldes med syv dages varsel, som dog kan varslet forkortes af formanden efter dennes nærmere bestemmelse. Direktøren har ret og pligt til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde træffer anden afgørelse. På tilsvarende vis deltager øvrige ansatte i administrationen under behandling af relevante dagsordenspunkter. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange, at foreningens revisor deltager i bestyrelsesmøder, hvor der foretages behandling af regnskaber med videre, der påtegnes af revisor. Endvidere kan et medlem af bestyrelsen kræve, at foreningens juridiske rådgiver deltager i bestyrelsesmøder, hvor der på dagsordenen er emner, hvis behandling kræver særlig juridisk indsigt. Suppleanterne modtager mødemateriale med mere, men deltager ikke i bestyrelsens møder. 3. Skriftlig høring I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at høre bestyrelsen skriftligt via brev eller . Det tilstræbes at varsle bestyrelsen på forhånd. Tilsvarende kan det enkelte bestyrelsesmedlem i forhold til specifikke opgaver indgå i en skriftlig dialog med sekretariatet, f.eks. om høringssvar, afholdelse af møder med mere. 4. Bestyrelsesmødernes ledelse og beslutningsdygtighed Møderne ledes af formanden. Et bestyrelsesmedlem kan ikke lade sig repræsentere ved fuldmagt til et andet bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden / en af næstformændene samt mindst seks øvrige bestyrelsesmedlemmer deltager i mødet, eventuelt via netbaserede elektroniske løsninger eller lignende. Bestyrelsesmedlemmerne har ifølge god foreningsskik pligt til straks at underrette bestyrelsen om ethvert spørgsmål, som kan give anledning til at rejse en drøftelse af habilitet. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 5. Nedsættelse af udvalgsarbejder Med henblik på at sikre fælles forståelse af opgaveindhold og opstillede mål for arbejdsgrupper, udvalg og andre udviklingsopgaver nedsat efter beslutning i Friluftsrådets bestyrelse, skal bestyrelsen altid ved nedsættelse af de nævnte udvalg/grupper med videre samtidig vedtage et kommissorium for det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe med videre. Kommissorium skal udarbejdes i overensstemmelse med de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer/skabeloner for udformning af kommissorier. D

28 6. Referat Forhandlingerne i bestyrelsen dokumenteres ved et begrundet beslutningsreferat. Såfremt et bestyrelsesmedlem eller direktøren ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har den pågældende ret til at få sin mening tilført referatet. Referatet udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage efter mødets afholdelse. Rettelser eller tilføjelser af betydning for de trufne beslutninger må indsendes inden syv dage. Efter denne frist vil referatet, eventuelt med rettelser, blive betragtet som godkendt og lagt på Internettet. 7. Formandskabet Formandskabet består af formand og (en til) to næstformænd og er ansvarlig for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af bestyrelsens arbejde og møder. Formandskabet tilrettelægger en årsplan, der sikrer en jævn fordeling af bestyrelsens arbejde over året. Formandskabet varetager en særlig rolle i forhold til opgaver af drifts- og udviklingsmæssig karakter, som ligger ud over direktørens almindelige ledelseskompetence, og hvor direktøren skønner, at det politiske niveau skal inddrages. Det kan for eksempel omhandle særlige forhold relateret til sekretariatets drift som personalesager, rammer for løn og arbejdsforhold samt ejendom. Formandskabet vurderer i de konkrete sager, hvorvidt det er nødvendigt at inddrage den øvrige bestyrelse i beslutningsprocessen. Bestyrelsen informeres om afgørelser truffet af formandskab. Derudover har formandskabet en særlig rolle i forhold til håndtering af politiske sager, hvor der skal ageres hurtigt, for eksempel henvendelser fra offentlige medier, politikere, offentlige myndigheder eller samarbejdspartnere. Her er der ofte brug for en hurtig afklaring af, hvem der udtaler sig/repræsenterer Friluftsrådet. Formand og næstformænd har en særlig forpligtigelse til at stå til rådighed. 8. Foreningens ledelse og beslutningskompetence Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen har uddelegeret den daglige ledelse til direktøren. Bestyrelsen skal fastlægge de retningslinjer og anvisninger, som skal gælde for direktøren og skal føre tilsyn med, at direktørens ledelse foregår på forsvarlig måde i overensstemmelse med disse forskrifter, den med direktøren indgåede direktørkontrakt samt med Friluftsrådets vedtægter og gældende lovgivning. Bestyrelsen behandler og træffer afgørelse i alle sager, der efter foreningens forhold er af ekstraordinær karakter eller af stor betydning - herunder godkendelse af administrationens indstilling om uddeling af Udlodningsmidler til friluftsliv. De enkelte medlemmer af bestyrelsen kan få alle oplysninger, som er nødvendige for opfyldelse af deres opgaver. 9. Regnskab og budget Direktøren har ansvaret for, at der udarbejdes en kvartalsbalance med en detaljeringsgrad, der aftales med bestyrelsen. Kvartalsregnskabet skal indeholde en sammenligning med det godkendte budget for perioden og årets realiserede resultat samt en oversigt over den tilstedeværende likviditet. D

29 Op til den ordinære generalforsamling udarbejder ledelsen budget for det følgende år samt revideret budget for indeværende år. Budgetterne forelægges og godkendes i bestyrelsen, hvorefter de endelige budgetter forelægges generalforsamlingen til drøftelse henholdsvis godkendelse. Direktøren har ansvaret for udarbejdelsen af årsregnskabet og den tilhørende årsberetning, som med revisors revisionspåtegning forelægges bestyrelsen til behandling og godkendelse. Herunder påser bestyrelsen, at årsregnskabet er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vedtægterne. Efter bestyrelsens og direktørens underskrift af årsregnskabet og den tilhørende årsberetning forelægges dette til godkendelse på den ordinære generalforsamling. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, som fremlægges på det førstkommende bestyrelsesmøde efter hver protokoltilførsel. Ligeledes skal protokollen fremlægges på det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet godkendes, idet samtlige bestyrelsesmedlemmer ved underskrift i protokollen skal bekræfte, at de er bekendt med indholdet. 10. Bestyrelsesmedlemmernes ligestilling Bortset fra de særlige pligter og rettigheder, der udtrykkeligt er tillagt formanden, har alle bestyrelsesmedlemmer samme rettigheder, pligter og ansvar. 11. Fortrolighed i bestyrelsesarbejdet I almindelighed er det op til det enkelte bestyrelsesmedlem at vurdere, om de modtagne oplysninger - mundtlige som skriftlige skal behandles som fortrolige. Bestyrelsen kan pålægges fortrolighed i forbindelse med såvel skriftlige som mundtlige oplysninger, hvilket betyder, at informationerne ikke skal uden for bestyrelsens kreds. Når et bestyrelsesmedlem fratræder, er den pågældende ikke berettiget til at anvende det modtagne materiale. 12. Ændringer i forretningsordenen Forretningsordenen kan ændres ved bestyrelsens fornyede beslutning herom. Lars Mortensen Preben Schmidt Mogens Kirkeby D

30 Merete Ettrup Torben Kaas Helle Stuart Flemming Larsen Leif Nielsen Kirsten Skovsby Thomas Bach Flemming O. Torp Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. juni 2016 D

31 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 3 b på dagsordenen Bestyrelsens honorar 2016/2017 Bestyrelsen skal træffe beslutning om fordeling af bestyrelseshonorar for valgperioden 2016/2017. Bestyrelseshonorar 2015/2016 var fordelt som angivet nedenfor: Samlet sum pr år Samlet sum pr. måned ,-kr ,- kr. Fordeles i 15 dele, som fremkommer således: 11 dele fra 11 bestyrelsesmedlemmer 2 dele fra 2 næstformænd 2 dele fra 1 formand 1 del udgør ,- kr.: 15 = 3.200,- kr. Derefter udbetales månedligt: Bestyrelsesmedlemmer: 3.200,- kr. x ,- kr. Næstformænd 6.400,- kr. x ,- kr. Formand 9.600,- kr. x ,- kr. I alt pr måned ,- kr. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen beslutter fordeling af honorar for valgperioden 2016/2017. Lars Mortensen, 1. juni 2016 D

32 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 3 c på dagsordenen Oversigt over tegningsberettigede og attestationsberettigede Friluftsrådets tegningsregler fremgår af vedtægternes 8 som er gengivet nedenfor. 8 TEGNING OG HÆFTELSE Bestyrelsen er berettiget til at indgå aftaler om køb og salg af fast ejendom samt pantsætning heraf, indgå aftaler om lejemål og køb af nødvendigt driftsmateriel og -inventar samt nødvendige finansierings- og låneaftaler tilpasset Friluftsrådets daglige drift. Foreningen tegnes af formanden eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse. Bestyrelsen kan meddele kollektiv prokura. Hverken bestyrelsens medlemmer eller foreningens medlemmer hæfter for Friluftsrådets forpligtelser. Friluftsrådets medarbejdere er tildelt attestationsret efter deres organisatoriske placering og omkostningstypen. En skematisk præsentation er vist i vedlagte bilag. Bilag: Attestationsberettige. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen om tegningsreglerne til efterretning og godkender attestationsreglerne. Claus Andersen, 4. juni 2016 D

33

34 Friluftsrådets bestyrelsesmøder m.m Datoer for mødeafvikling samt datoer for deadline for aflevering af og udsendelse af materiale til brug for bestyrelsesmøderne (vedtaget på bestyrelsesmødet den 28. april 2016) Mødenavn Frist for emner, der ønskes på dagsorden og frist for færdiggørelse af notater. Sendes til Anker Madsen: Særlige emner på dagsorden Planlagt senest udsendelse af mødepapirer Dato for mødeafholdelse Bestyrelsesmøde 2 Onsdag 1. juni 2016 Evaluering af bestyrelsesarbejdet Konstituering Forretningsorden underskrives Overordnede politiske drøftelser Fastlæggelse af overordnede politiske indsatser, der skal indarbejdes i det korrigerede budget for 2017 Torsdag 9. juni 2016 Todages møde fredag lørdag juni 2016 med overnatning. (Møde i forbindelse med Folkemødet på Bornholm) Bestyrelsesmøde 3 Mandag 15. august 2016 Tirsdag 30. august 2016 Tirsdag 6. september 2016 kl Bestyrelsesmøde 4 Fredag 7. oktober 2016 Udkast til korrigeret budget for 2017 Torsdag 20. oktober 2016 Torsdag 27. oktober 2016 Kl Fællesmøde mellem bestyrelse og kredsformænd Dagsorden fastlægges i fælleskab mellem formand og formand for Regionskontaktudvalget Politiske drøftelser mellem bestyrelse og kredsformænd Lørdag den 12. november 2016 Fællesmøde formentlig vest for Storebælt. Bestyrelsesmøde 5 Tirsdag den 15. november 2016 Korrigeret budget for 2017 samt budget 2018 godkendes Onsdag 23. november 2016 Onsdag 30. november 2016 Kl Bestyrelsesmøde 6 Mandag 9. januar 2017 Arbejdet med strategien evalueres Tirsdag 17. januar 2017 Tirsdag 24. januar 2017 kl Bestyrelsesmøde 7 Onsdag 22. februar 2017 Regnskaber godkendes Generalforsamlingen planlægges Torsdag 2. marts 2017 Torsdag 9. marts 2017 Kl kredsrepræsentantskabsmøder Dagsorden i henhold til Retningslinjer for kredsrepræsentationerne Udpeget bestyrelsesmedlem deltager i kredsrepræsentantskabsmødet Diverse datoer januar - marts Kredsbestyrelsesseminar Bestyrelse og kredsbestyrelsesmedlemmer Fredag 31. marts april 2017 Bestyrelsesmøde 8 og 1 Tirsdag 4. april 2017 Generalforsamlingen Regnskaber underskrives Evaluering af generalforsamling Bestyrelsesmøde 2 Torsdag 25. maj 2017 Evaluering af bestyrelsesarbejdet Konstituering Forretningsorden underskrives Overordnede politiske drøftelser Fastlæggelse af overordnede politiske indsatser, der skal indarbejdes i det korrigerede budget for 2018 Onsdag 12. april 2017 Onsdag 19. april 2017 Bestyrelsesmøde Kl Generalforsamling Kl Bestyrelsesmøde Kl Fredag 2. juni 2017 Fredag lørdag juni 2017 (Todages møde med overnatning) D

35 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 4 a på dagsordenen Friluftsrådets kommunikationspolitik På bestyrelsesmødet i oktober 2015 nedsatte bestyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med kommunikationspolitik som et led i at styrke Friluftsrådets kommunikation eksternt og internt. Efterfølgende drøftede bestyrelsen et udkast til denne og besluttede, at hele bestyrelsen skulle involveres i processen gennem en workshop. Der er iværksat en række aktiviteter for at styrke Friluftsrådets kommunikation. Status på gennemførte aktiviteter er: Bestyrelsens udvalg har arbejdet med kommunikationspolitik. Ansættelse af kommunikationschef (per 1. april 2016) og kommunikationskonsulent (per 1. august 2016). Workshop med bestyrelsen 17. maj 2016 ledet af Trine Sick og Anne Bové. Formulering af udkast til kommunikationspolitik til godkendelse på bestyrelsesmødet 18. juni 2016 Praksis i projektudvikling, hvor kommunikationsindsatser i højere grad integreres i projekter og budgetter fra projektstart. Kommende aktiviteter: Integration af strategisk kommunikation i forhold til bestyrelsens beslutninger (og øvrige beslutninger i den daglige drift i sekretariatet). Spørgsmålet: hvem skal vide hvad (hvornår, hvordan) og hvorfor? besvares i forlængelse af beslutninger. Workshop med medarbejdere formulering af kernebudskaber (hvad siger vi) og værdier i kommunikationen (hvordan siger vi det). Afholdes 28. juni Programmer og projekter udarbejder kommunikationsplaner og arbejder med strategisk kommunikation hvordan kommunikerer de også Friluftsrådets kernebudskaber? (I løbet af 2016). Udarbejdelse af kommunikationsstrategi hvordan skal kommunikationspolitikken udfolde sig i praksis i ? Opkvalificering af medarbejdere i forhold til strategisk kommunikation (ultimo 2016). Endelig version af kommunikationspolitik forventes fremlagt til bestyrelsen godkendelse på bestyrelsesmødet i september. Bilag: Opsamling af pointer fra bestyrelsesworkshop om kommunikation 17. maj Udkast til kommunikationspolitik. Indstilling: D

36 Bestyrelsen kommenterer udkast til Friluftsrådets kommunikationspolitik. Kommunikationspolitikken kommunikeres i første omgang til medarbejderne i sekretariatet forud for medarbejderworkshoppen 28. juni 2016, hvor de konkret arbejder med kernebudskaber og værdier. Astrid Bjørg Mortensen, 5. juni 2016 D

37 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse mødet 18. juni 2016 Udkast til Friluftsrådets kommunikationspolitik 1. Den brændende platform Friluftsrådets eksistensberettigelse og position kan ikke tages for givet, hverken som politisk interessevaretager, som uddeler af Udlodningsmidler eller som projektpartner på konkrete projekter. Derfor har Friluftsrådet som organisation behov for at styrke den strategiske kommunikation og markere sig på den offentlige scene. Kommunikationspolitikken sætter rammerne for Friluftsrådets kommunikation med omverdenen. Formålet er at styrke Friluftsrådets position ved at skabe sammenhæng mellem det, vi gør, det vi siger og det vi syner og konkret at styrke synligheden og Friluftsrådets position gennem klare budskaber. Kommunikation er en naturlig del af den daglige opgaveløsning for alle, når Friluftsrådet arbejder med indflydelse og interessevaretagelse, konkrete aktiviteter og organiseringsformer, og de relevante kommunikationsdiscipliner integreres i alle opgaver og beslutninger. 2. Friluftsrådets kernefortælling Historisk set er Friluftsrådets eksistensberettigelse at opmuntre befolkningen til et aktivt fritidsliv i naturen og være en fælles repræsentation for friluftsinteresserne i forhold til myndighederne. Begge dele er vigtige for kernefortællingen. Det første forudsætter, at der findes en natur, som folk har lov at færdes og opholde sig i og som er værd at opleve. Det andet forudsætter at nogle lader sig repræsentere og ser en værdi i at interesserne samlet i en organisation. Positionen som paraply giver Friluftsrådet en særlig position og identitet. Det er både en unik mulighed for at tale med en vis vægt over for myndigheder og samarbejdspartnere, men det er samtidig en begrænsning for gennemslagskraften i for eksempel medierne, der i højere grad vægter ensidige budskaber med indbygget konflikt og sensation. Det fordrer en proaktiv pressestrategi med en dagsordenssættende effekt. Kernen i Friluftsrådets virke og det, som er fælles for medlemsorganisationernes interesse er friluftsliv for alle (uanset geografiske, aldersmæssige, aktivitetsmæssige, demografiske osv. forhold). Det er mulighederne for at dyrke et aktivt og alsidigt friluftsliv i hele Danmark, der binder os sammen. Friluftslivet er for det moderne menneske en kilde til fornøjelse, livsglæde, trivsel og fysisk og mental sundhed. Den forbundethed med elementerne, vi oplever gennem friluftslivet er grundlæggende for mennesket. I det moderne samfunds udvikling op gennem det 20. århundrede 1 rummer friluftslivet noget essentielt for menneskers liv oplevelsen af naturen og den større sammenhæng vi indgår i som vi som har fjernet os 1 Fra industrisamfundet over efterkrigstiden og til vidensamfundet 1

38 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse mødet 18. juni 2016 mere og mere fra, men stadig har et behov for at opleve. Samfundsmæssigt set repræsenterer friluftslivet og den rekreative brug af naturen overskud, velfærd og merværdi i livet. Samtidig medvirker friluftslivet til befolkningens sundhed gennem muligheden for både fysisk aktivitet, afslapning og frisk luft. Det er Friluftsrådets kerneopgave at sikre, at flest muligt mennesker får glæde af friluftslivet. Derfor arbejder Friluftsrådet for at skabe rammer for friluftsliv, inspirere til friluftsliv og udvikle og understøtte friluftsliv for alle. Hvem er Friluftsrådet? Paraplyorganisation, der varetager organisationernes og den generelle befolknings interesser i friluftsliv. Hvad laver vi? Skaber gode rammer for, inspirere til og udvikle og understøtte friluftsliv for alle i Danmark. Hvad vil vi opnå? Bedre muligheder for friluftsliv for alle i Danmark Friluftsrådets kernefortælling er udgangspunktet for kommunikationen den røde tråd. Målet er friluftsliv for alle, herunder forudsætningerne: en rig natur samt fri og lige adgang til naturen. Friluftsrådet kommunikerer, argumenterer og prioriterer budskaberne med udgangspunkt i kernefortællingen. Hvad er visionen? Friluftsliv for alle i en rig natur og på et bæredygtigt grundlag. Friluftsliv for alle er grundlaget for at kommunikere. Rig natur er vigtigt, fordi det er grundlaget for friluftslivet og bæredygtigt grundlag fortæller, hvordan friluftslivet skal foregå, hvis det fortsat skal være for alle og i en rig natur. 3. Formålet med kommunikation Kommunikation skal bruges til at understøtte formålet og kernefortællingen, og kan overordnet set sammenfattes således: Når formålet er at: Skabe rammer for friluftsliv for alle. Inspirere til friluftsliv for alle. Udvikle og understøtte friluftsliv for alle. Er målet med kommunikation: Friluftsliv og adgang skal på den politiske dagsordenen. Flere skal opleve glæden ved at dyrke friluftsliv. Friluftslivet skal være tilgængeligt og attraktivt for alle. 2

39 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse mødet 18. juni 2016 Målgruppen bliver: Beslutningstagere lokalt og nationalt. Embedsværket. Den generelle befolkning - i foreninger, uden for foreninger, i andre former for fællesskaber (evt. via foreningerne) Medlemsorganisationer, foreninger/institutioner, samarbejdspartnere/aktører på friluftsområdet, forskning, journalister Kommunikationsfaglig tilgang: Politisk kommunikation Markedsføring og formidling Involvering, netværksdialog, procestilgang Friluftsrådets rolle bliver at: Være talerør ift. de politiske og strategiske rammer for friluftsliv på lokalt og nationalt plan Være inspirator og formidler af friluftslivets glæder, skaber af konkrete oplevelser og friluftsmuligheder f.eks. faciliteter. Være eksperter i friluftsliv: Dokumentator af friluftslivets effekt og værdi, facilitator for friluftslivets udvikling og være samlende paraply for viden og interesser ift. friluftsliv. Friluftsrådets forskellige målgrupper og roller betyder, at valget af kommunikationsfaglig tilgang (f.eks. public affairs, politisk kommunikation, markedsføring, netværkskommunikation o.l.) bliver et vigtigt element i kommunikationsstrategien. 4. Friluftsrådets værdier i kommunikationen Værdierne 2 afgør, hvordan Friluftsrådet kommunikerer og indgår i relationer med omverdenen. Måden vi kommunikerer på skal virkeliggøre værdierne (så vi gør det, vi siger vi gør) og positionere Friluftsrådet på en måde, der understøtter at de strategiske mål opnås. Demokratisk Ledende Troværdig Frivilligt og folkeligt forankret Værdierne hænger tæt sammen med Friluftsrådet kernefortælling om at være paraply (fællesrepræsentation for friluftsinteresserne). 2 Besluttet af bestyrelsen i strategiprocessen frem mod Strategi for Friluftsrådet på baggrund af Friluftsrådets identitet, historie og virkemåde mm. 3

40 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse mødet 18. juni 2016 Demokratisk, ledende, troværdig og frivilligt/folkelig engageret. Det er disse fire egenskaber, som kommunikationen skal efterlade modtageren med et indtryk af, at Friluftsrådet besidder. Derfor er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan værdierne kan komme til udtryk i den måde, Friluftsrådet vælger at kommunikere på. At være demokratisk Dialog og gensidig respekt ligger tæt forbundet med opfattelsen af at være demokratisk. Friluftsrådet kommunikerer således ved at samtale, lytte til andre, inddrage andre, og udtale sig med respekt for andres holdninger. Friluftsrådet inviterer til dialog, lytter, spørger og hører. Det er vigtigt at være med om bordet faciliterer i egne kanaler en åben debat, hvor alle inviteres til at deltage understøtter viden og kommunikation på tværs og er gerne facilitator for samtale snarere end den, der siger noget tilrettelægger kommunikation ud fra modtagerens forudsætninger. Alle skal have mulighed for at forstå hvad, vi siger er en åben og tilgængelig organisation, der kommunikerer om beslutninger involverer medarbejdere i beslutninger og planlægning af arbejdet At være ledende Friluftsrådet værdsætter at være ledende i en dynamisk udvikling af friluftslivet og det betyder, at Friluftsrådet formulerer og gennemfører projekter, der udvikler friluftslivet (indholdet) og tør afprøve nye muligheder og nye metoder (form). Friluftsrådet: er åben overfor nye projekter og søger at hjælpe initiativtagere i gang. ser og formidler nye ideer, viden, tendenser og initiativer på vores område ser potentialet i det nye og formidler de positive muligheder i det nye indgår gerne alliancer med eksperter, idemagere og stiller gerne vores viden til rådighed Troværdig Friluftsrådet vil være og opfattes som en troværdig organisation af interessenter: optræder som en troværdig spiller i alle relationer, er velforberedte, fagligt kompetente og servicemindede. vægter faglighed og dokumentation højere end faktorer som aktualitet og sensation. Interessenter og samarbejdspartnere kan regne med at det, Friluftsrådet siger, er korrekt, og at vi gør det, vi siger og siger det, vi gør. Medarbejdere eller frivillige tæt på sagen udtaler sig. 4

41 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse mødet 18. juni 2016 har et samlet udtryk, der er troværdigt, og præget af kvalitet f.eks. ved en opdateret designguide der bliver fulgt, et korrekt sprog og gennemtænkte udmeldinger. Er åben og vægter gennemsigtighed i processer Frivillig og folkelig forankring Friluftsrådet taler med borgernes og foreningernes stemme, når der kommunikeres om friluftsliv: prioriterer involvering af frivillige højt og kan rumme frivillige ildsjæle taler på vegne af befolkningen og formidler friluftspolitik til den almindelige borger og medlemmerne i medlemsorganisationerne og kommunikerer friluftspolitik i øjenhøjde er nem at komme i kontakt med som frivillig giver de frivillige værktøjer og kompetencer til at tale Friluftsrådets sag. 5. Principper og rammer for god kommunikation Overordnet er en strategisk kommunikationstilgang nødvendig for at kommunikere mest effektivt. Kommunikation integreres i beslutninger og aktiviteter på alle niveauer i organisationens arbejde, internt såvel som eksternt. Friluftsrådet er afsender af budskaber med mange forskellige ansigter: bestyrelse, sekretariat, kredse. Hvem der er talsperson afhænger af situationen, men uanset hvem, hvor og hvornår er det vigtigt, at der kommunikeres konsistent. Derfor er der på alle niveauer i organisationen løbende fokus på at styrke kommunikationskompetencerne og kommunikere både på langs og på tværs i organisationen eksternt til medier, samarbejdspartnere og myndigheder, til medlemsorganisationer og internt mellem bestyrelse, kredsbestyrelser og medarbejdere. Alle informeres med de korrekte informationer og det er altid muligt at finde yderligere baggrundsinformation og faktuel viden om emnet/sagen på hjemmesiden. Ansvar for Friluftsrådets kommunikation Alle har et ansvar for at bidrage til Friluftsrådets strategiske kommunikation og for at kende og leve op til kommunikationspolitikken. Kommunikationsteamet understøtter de fælles formidlingskanaler og sørger for drift, udvikling og kompetenceudvikling internt (kredse, bestyrelse og sekretariat) ift. disse, men kommunikationschefen har det overordnede ansvar for at integrere kommunikation i organisationen og for at udmønte kommunikationspolitikken i en konkret kommunikationsstrategi med fokus på værktøjer, indsatsområder for en kortere årrække. Principper for god kommunikation i Friluftsrådet: Friluftsrådet kommunikerer i et let tilgængeligt, uformelt og levende sprog og tone, der inspirerer til friluftsliv og favner glæden ved naturen. Friluftsrådets kommunikation er inviterende og involverende med en dialogsøgende tone. Derfor vægtes kommunikationskanaler og platforme, der giver mulighed for brugerinvolvering og dialog. 5

42 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse mødet 18. juni 2016 Friluftsrådets kommunikation fokuserer på at skabe konstruktive løsninger og positionere Friluftsrådet som en positiv medspiller ved bordet fremfor at holde sig selv udenfor. Friluftsrådet kommunikerer visuelt og har en stærk visuel identitet, der binder de mange initiativer, budskaber og projekter sammen. Friluftsrådets kommunikation tager udgangspunkt i dokumentation og fakta, og er korrekt i både sprog og indhold. Friluftsrådet bruger kommunikation strategisk og integrerer kommunikation i alle beslutninger og aktiviteter. Astrid Bjørg Mortensen, 6. juni

43 BILAG dagsordenens punkt 4 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Input fra bestyrelsens workshop om kommunikation tirsdag den 17. maj 2016 Strategisk kommunikation Handler om at kunne besvare spørgsmålet: Hvem siger hvad til hvem, hvordan og med hvilket formål? Kommunikation integreres i beslutninger: hvad skal kommunikeres ud - hvad er det vi fortæller til hvem, når vi har truffet denne beslutning? Logos patos kommunikation Balance mellem kommunikation til hjertet og kommunikation til hovedet. - Den empatiske kommunikation til hjertet er det, der skal drive visionen. Behov for fem signaturhistorier : hvilke grundlæggende historier fortæller vi? Hvordan kommer vi videre? Jeg tror vi skal indarbejde kommunikationsstrategien som en fast del af vores dagsordenspunkter. Det er i høj grad en træningssag at blive skarp og præcis, og vi har først og fremmest brug for at få noget øvelse og fælles forståelse af hvad strategisk kommunikation er for en størrelse. Helle Til stede: Helle Stuart, Lars Mortensen, Torben Kaas, Merete Ettrup, Flemming Larsen. Helle Stuart har bidraget med pointer til opsamlingen. Til stede fra sekretariatet: Trine Skov, Jakob Simonsen, Jan Ejlsted, Astrid Bjørg Mortensen og Torbjørn Eriksen. Afbud: Mogens Kirkeby, Kirsten Skovsby, Flemming Torp, Preben Schmidt, Thomas Bach, Leif Nielsen. Workshoppen blev gennemført af tidligere kommunikationsdirektør Anne Bové og journalist og rådgiver Trine Sick. 1

44 Øvelse - Friluftsrådets strategi: Optag hinanden på video to og to optog og svar på spørgsmålene Beskriv Friluftsrådets strategi? Hvor bevæger Friluftsrådet sig hen? Pointer: Friluftsrådets strategi er ikke ligetil at kommunikere, den er desuden en smule defensiv. Vi bruger alt for mange ord til at beskrive det forholdsvis simple og glædelig budskab Friluftsrådet har. Diskussion: Hvad er risikovilligheden i forhold til at kommunikere tydeligere? Er risikoen for medlemmers udmeldelser egentlig størst hvis det, vi siger er tandløst og tamt end hvis det er skarpere budskaber og holdninger? Friluftsrådet er paraply og kan netop løfte mere end den enkelte forenings dagsorden. Kan vi ikke sige det eksplicit til medlemmerne: vi er bange for at blive for tandløse, vi skal varetage friluftsinteresser og er nødt til at åbne munden. Vigtigste pointe: Vi er uvante med, og nogle er nok også ukomfortable med at "kante" tingene, bl.a. fordi vi gerne vil fremstå seriøse og troværdige. Vi ved hvad vi taler om. Afhængig af hvem vi taler/skriver/ kommunikerer med/til kan vi være mere eller mindre skarpe og kantede. Helle Ønske om at kommunikere med mere kant: Kernefortællingen (omsat til kernebudskaber) i kommunikationspolitikken definerer hvad vi kommunikerer markant om det, der samler os og det, der er Friluftsrådets eksistensberettigelse. 2

45 Øvelse Prioriter tre langsigtede mål: Hvad vil vi gerne opnå og hvem vil vi påvirke? Opgaven lød på at skrive tre sedler med langsigtede mål for Friluftsrådet hver især. Derefter skulle de tre mål prioriteres og diskuteres. Der var flere sammenfald mellem de vigtigste mål flere tog udgangspunkt i visionen. Grundlæggende var der enighed om sætningen flere skal dyrke friluftsliv men hvor mange flere, hvem skal især? Drøftelse af Friluftsrådets brændende platform : børn og unge kommer ikke nok ud i naturen. Der er behov for at vi gør noget ved det problem. Flere bedre - nemmere Flere skal dyrke friluftsliv mulighederne for at dyrke friluftsliv skal være bedre Adgangen til friluftsliv skal være nemmere Jeg synes øvelse nr. to var meget tankevækkende. Vi endte forskellige steder. Det kunne være interessant at gentage prioriteringsøvelsen med hele bestyrelsen, og ledergruppen en gang til. Vi mangler nok noget træning i at bevæge os fra den overordnede fortælling om Friluftsrådet, hvem vi er og hvad vi kan og vil, til også at kunne oversætte denne historie i en mere konkret kontekst. Vi laver jo mange ting, og i strategien er der mange mål, også langsigtede, og hvad der er de tre vigtigste ting lige nu, synes jeg er en meget interessant drøftelse. Hvis vi skal have kant og en profil, må det, vi bliver enige om ikke være for udvandet. Eksempelvis er det ikke præcist nok at sige Friluftsliv for alle, det er visionen og hvad er vores pt. mest prioriterede mål i forhold til denne del af visionen? Jeg tænker at vi skal bruge noget tid på at blive enige om niveauet mellem visionen og målene i strategien. Helle 3

46 Hvad er Friluftsrådets vigtigste langsigtede mål? 1. prioriteter Friluftsliv er en hverdagsting for alle At der er friluftsliv for alle Motivere til øget friluftsliv Flere skal dyrke friluftsliv påvirke befolkningen Flere dyrker friluftsliv Friluftsrådet er bredt anerkendt som førende outdoor organisation i Danmark (høj kendskabsgrad) Vi vil gerne være mere synlige i offentligheden Et langsigtet mål er at få mobiliseret de yngre generationer i Friluftsrådets organisationer. At flest muligt dyrker friluftsliv fordi vi tror på at det er godt og skønt 2. prioriteter Plads til alle i naturen Skabe mest muligt friluftsliv for flest mulige Bedre rammer for at dyrke friluftsliv i en rig natur Danskerne oplever bedre muligheder for at dyrke friluftsliv At blive den foretrukne samarbejdspartner når det handler om friluftsliv/bæredygtighed natur/naturformidling. Friluftsliv for alle grupper også de svage At friluftsliv tænkes ind i alle relevante dagsordener Ledende organisation for friluftspolitik i Danmark Friluftsliv er i top 3 over umistelige goder i danskernes hverdagsliv Aktivere mange flere i vores organisationer og befolkningen til mere friluftsliv. At friluftsliv ses som løsningen på samfundsproblemer og integreres i andre politikområder 4

47 3. prioriteter At sikre friluftslivet de bedste mulige rammer Børn og unge skal mere ud i naturen Alle danskere lige adgang til naturen At få indflydelse på de kommunale havplaner Samle og fremme medlemmernes synspunkter og interesser Alle børn dyrker friluftsliv Vi skal være dem, der har løsninger på friluftsaktiviteter og være igangsættende. Medlemsorganisationerne er i langt højere grad aktivt deltagende i paraplyen Friluftsliv er et anerkendt instrument til løsningen af en række samfundsmæssige udfordringer Gennemgående temaer: Friluftsliv for alle - flere Friluftsliv for børn og unge Bedre rammer og vilkår for friluftsliv Friluftsliv løsning på samfundsproblemer, politiske dagsordener. Friluftsrådet som organisation: Bredt anerkendt, førende, ledende, synlig organisation Relation til medlemmerne aktivt deltagende samler og fremmer medlemmernes interesser. 5

48 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 5 a på dagsordenen Budget 2017 fastlæggelse af overordnede politisk indsatser Bestyrelsen besluttede på mødet den 29. februar 2016 (punkt 3b), at bestyrelsen på juni-mødet 2017 skulle diskutere og prioritere, hvilket overordnede politiske indsatser, der skal indarbejdes i det korrigerede budget for På bestyrelsens møde i oktober vil bestyrelsen drøfte 2. udkast af korrigeret budget og tillige diskutere eventuelle besparelser eller budgetudvidelser, som skal indarbejdes i budgettet. Det endelige budget 2017 fremlægges til bestyrelsens godkendelse på bestyrelsesmødet i december Budget 2017 som godkendt af generalforsamlingen 2016 fremviser et resultat på 560 t. kr. Det budgetterede underskud kan primært henføres til en ekstraordinær udgift på 500 t. kr. til Friluftsrådets 75 års jubilæum. Bilagte første korrigerede budget er udarbejdet ud fra en målsætning om at nedbringe det korrigerede budget til ca t. kr. Sekretariatet har som budgetmål for anden udgave af korrigeret budget til forelæggelse for bestyrelsen i oktober at nedbringe underskuddet yderligere, således at resultatet er 200 t. kr. Bilagte første udkast til korrigeret budget viser et resultat på 410 t.kr. for Underskuddet kan fortsat primært henføres til afsættelse af 500 t.kr. til 75 års jubilæum. Direktionen ønsker at fremhæve, at Friluftsrådets budget 2017 foruden det budgetterede underskud er karakteriseret ved mange bindinger, som giver et meget begrænset handlerum. Det vurderes uhensigtsmæssigt i et længere tidsperspektiv at operere med budgetter, der ikke giver bestyrelsen et reelt budgetmæssigt råderum. Direktionen ønsker således, at budgetterne fremadrettet udarbejdes med henblik på at tilvejebringe et sådan råderum for bestyrelsens prioritering af fremadrettede indsatser. Direktionen har som ambition, at budget 2018 udarbejdes med henblik på at sikre et råderum i størrelsen 1 mio. kr. Mulighederne for at tilvejebringe et budgetmæssigt råderum kompliceres af nedgang i indtægter fra særligt Blå Flag samt muligt bortfald af indirekte støtte fra projekter til den fortsatte udvikling af Grønt Flag - Grøn skole og Grønne Spirer. Skal der tilvejebringes et større råderum er der umiddelbart en række handlemuligheder: Reduktion af egenfinansierede bidrag til projekter Optimering af driften i programmerne Besparelser på driften kreds- og politisk arbejde Større projektindtægter med overhead, der overstiger de faktiske omkostninger (dvs. projekter fra andre kilder end udlodningsmidler) Nedbringelse af fællesomkostninger Af ovennævnte håndtag er større overhead-indtægter fra projekter langt det mest attraktive spor at forfølge - sideløbende med at driften naturligvis løbende optimeres. Samlet set er det dog værd at bemærke, at budget 2017 er i positiv balance, hvis man ser bort fra den ekstraordinære budgetpost til 75 års jubilæum. Sekretariatet henleder særligt bestyrelsens opmærksomhed på nedenstående budgetposter. D

49 Kreds- og Politisk arbejde: Kredsarbejde (udgift på t.kr. Stigning på 30 t.kr. i forhold til budget 2016) Der er i budgettet afsat 2,2 årsværk til kredsarbejdet samt t.kr. til dækning af udgifter for kredsene. De væsentligste direkte udgiftsposter er 650 t.kr. til kredsenes møder og transport samt 200 t.kr. til kredsbestyrelsesseminar. Politisk arbejde (udgift på t.kr. Stigning på 209 t.kr. i forhold til budget I 2016 blev 189 t.kr. flyttet fra politisk arbejde (Politisk Indsatsområde Folkesundhed) til projekter) Der er budgetteret 4,2 årsværk til det politiske arbejde samt 0,3 årsværk til Politiske Indsatsområder. Fælles omkostninger Sekretariatet (fælles omkostninger) (udgift på t.kr. Stigning på 214 t.kr. i forhold til budget 2016) Specifikationen af fællesudgifterne fremgår af bilaget. Væsentligste opmærksomhedsposter omfatter: Lønninger (udgift på t.kr. Fald på 390 t.kr. i forhold til budget 2016) Lønningerne er reduceret, da piccolinestillingen nedlægges per 1. oktober 2016 samt øvrig nedgang i stabsfunktionernes træk på fællesomkostninger. Rengøring (udgift på 350 t.kr. Fald på 85 t.kr. i forhold til budget 2016) Servicen fra rengøringsselskabet er reduceret, og der vil per 1. september 2016 kun blive gjort rent tre gange om ugen. IT (udgift på 800 t.kr. Stigning på 150 t.kr. i forhold til budget 2016) Der er afsat 150 t.kr. til opbygning af en fælles database for Friluftsrådet primære kontakter (bestyrelsen, medlemmer, kredsbestyrelser med mere). Databasen skal kunne samarbejde med Microsoft Office pakke for at lette arbejdet med udsendelse af breve og mails med videre. I dag er der ikke et fælles registre over alle Friluftsrådet kontakter. Derfor findes i dag flere forskellige adresseregistrere, som alle skal vedligeholdes manuelt, og der er for ofte problemer med overførelse af adresser i forbindelse med udsendelser. 75 års jubilæum (udgift på 500 t.kr. Stigning på 500 t.kr. i forhold til budget 2016) Det er tidligere besluttet, at der skal afsættes 500 t. kr. i 2017 til 75 års jubilæum. Projekter (hvor der er budgetteret med egenfinansiering er denne fremhævet): Naturparker mærkningsordning (udgift netto på 150 t.kr. Fald på 34 t.kr i forhold til budget 2016) Antallet af naturparker er stigende, og der forventes 10 mærkede naturparker i 2017, men det kræver mindst ½ årsværk at servicere naturparkerne. Arbejdsindsatsen er især stor, når naturparkerne skal opnå mærkningen første gang. Antallet af mærkede naturparker forventes at stige i de kommende år, og derved forventes underskuddet at blive reduceret de kommende år. Egenfinansiering 150 t. kr. Blå Flag (indtægt netto på 130 t.kr. Fald på 208 t.kr. i forhold til budget 2016) Antallet af uddelte Blå Flag forventes også at falde i 2017, og derved reduceres overskuddet fra Blå Flag yderligere. For at opfylde strategien burde der i 2017 afholdes to kampagner under Blå Flag om blandt andet affaldshåndtering, men på grund af det manglende råderum, er de ikke indarbejdet i budgettet. Kampagnerne er estimeret til at koste omkring 120 t.kr. D

50 Grøn Flag - Grøn Skole (indtægt netto på 20 t.kr. Stigning på 51 t.kr. i forhold til budget 2016) Driftstilskuddet fra ASTRA stopper per 30. april Når driftstilskuddet ophører skal medarbejderne overføres til andre projekter, og servicen over for skolerne skal reduceres betydeligt, hvis Grøn Flag Grøn Skole forsat skal være omkostningsneutralt. Der er i budget 2017 indarbejdet forhøjet abonnementspris (jævnfør dagsordenens punkt 10 b), så denne dækker de faktiske driftsomkostninger til Grøn Flag Grøn Skole. Grønne Spirer (Indtægt netto på 150 t.kr. Uændret i forhold til budget 2016) Grønne Spirer har omkring 900 medlemmer. En forøgelse af medlemstallet vil ikke øge indtægterne væsentligt, fordi medlemmerne får kursuspladser, flag og materialer, der udgør en væsentlig del af abonnementsprisen. I 2015 og delvis i 2016 har aktiviteterne under projektet Spring ud i naturen understøttet Grønne Spirers aktiviteter og derfor har medarbejderindsatsen været reduceret. Naturens Dag (udgift netto på 160 t.kr. Fald på 5 t.kr. i forhold til budget 2016) Friluftsrådet er medarrangør af Naturens Dag, og der indsendes i juli ny ansøgning for 2017 til Nordeafonden, hvor Friluftsrådet skal yde en egenfinansiering på 160 t.kr. Friluftkommune (udgift på 75 t.kr. På niveau med 2015, da budget for 2016 er for lavt) Friluftsrådet har i flere år afholdt konkurrencen om årets friluftskommune hvor præmien på 250 t.kr. er et tilskud fra udlodningsmidlerne. Alle øvrige udgifter (egenfinansiering på 75 t.kr.) afholdes af Friluftsrådet. Internationalt samarbejde (udgift på 90 t.kr. Uændret i forhold til budget 2016) Udgifterne går primært til lønudgifter og rejser i forbindelse med det Nordiske samarbejde. Egenfinansiering på 90 t.kr. Ikke-bevilgede projekter: I det korrigerede budget for 2017 er indarbejdet følgende projekter, som er under udarbejdelse, men hvor der endnu ikke er sikret finansiering. Naturparker ny fase (ansøgning sendes til Nordea-fonden senest juni 2016) Folkeskoleindsats Nordea (konceptnote foreligger ikke endnu) Kløverstier fase III (ansøgning sendes til Nordea-fonden senest august 2016) Naturens dag 2017 (ansøgning sendes til Nordea-fonden senest juli 2016) Friluftsfestival (ansøgning sendes til udlodningsmidler senest september 2016) Folkesundhed (ansøgning sendes til Udlodningsmidler til friluftsliv senest juni 2016). Bilag: Korrigeret budget 2017 Indstilling: Bestyrelsen kommenterer og tager første udkast til korrigeret budget 2017 til efterretning. Jan Ejlsted, Torbjørn Eriksen og Claus Andersen, 6. juni 2016 D

51 Resultatopgørelse Korrigeret Korrigeret Specifikation efter udkast til Realiseret Realiseret budget Budget Budget operationalisering af strategi Driftstilskud Indtægter fra Indflydelse Indtægter fra Konkrete indsatser/projekter Indtægter fra Organisering Tilskud til udlodningsadministration Kontingenter Diverse indtægter Indtægter i alt Indflydelse projekter Indflydelse politisk arbejde Indflydelse kreds arbejde Udgifter til Indflydelse i alt Konkrete indsatser projekter Organisering projekter Organisering kreds arbejde Udgifter til Organisering i alt Udlodningsadministration Fællesomkostninger Udgifter i alt Driftstilskud Resultat Indflydelse Resultat Konkrete indsatser/projekter Resultat Organisering Resultat udlodningsadministration Resultat driftsorganisation Periodens resultat

52 Korrigeret Korrigeret Realiseret Realiseret budget Budget Budget Fællesudgifter Lønninger Lønninger projektudvikling Rengøring Revision og rådgivning Juridisk bistand Bluegarden IT Møder inkl. generalforsamling Årsberetning Kontorartikler og tryksager Kopimaskiner, drift Småanskaffelser Reparationer og vedligeholdelse Aviser, bøger og blade Telefon Forsikring, alarm Porto, fragt og kørsel Personaleudgifter Scandiagade, drift Scandiagade, afskrivninger Afskrivninger inventar og driftsmidler Repræsentation Bankomkostninger, kontingenter og diverse omk års jublilæum Delvis momsfradrag Samlede fællesudgifter Fællesomk. overført til udlodningsadministration Fællesomk. overført til politisk afd Fællesomk. overført til projekter og programmer Fællesudgifter i alt

53 Projekter/programmer Indtægter Lønninger Eksterne omkostnigner Resultat Ny Ny Ny Ny Naturparker mærkningsord Naturparker Naturparker ny fase "Indflydelse" i alt Generation klima Blå Flag Grøn flag - Grøn skole Grøn flag - Grøn skole NTS Grøn flag - Grøn skole UBU Grøn flag - Grøn skole Toyota Grøn flag - Grøn skole DRS Friluftsliv i folkeskolen fase I Friluftsliv i grundskolen Folkeskoleindsats Nordea Grønne Spirer Hold Danmark Rent Byfriluftsliv for alle Kløverstier Kløverstier fase III Vores natur Konflikthåndtering Naturvejlederuddannelse Netværkskonsulent for naturvejle Spring ud i naturen Vild mad Naturens dag Friluftskommune Friluftsfestival Folkesundhed Velux Nye projekter/rest gl. projekter "Konkrete indsatser/projekter" i alt Brugerdreven natur og friluftsliv Internationalt samarbejde Internationale projekter "Organisering" i alt Total

54 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 a på dagsordenen Evaluering af generalforsamlingen form på generalforsamlingen 2017 Bestyrelsen evaluerede kort generalforsamlingen 2016 på sit møde umiddelbart efter generalforsamlingen. Her konkluderede bestyrelsen, at generalforsamlingen 2017 skal afholdes i andre fysiske rammer end Ålborg Universitet. Sekretariatet har reserveret Ingeniørforeningens lokale, som tidligere har skabt en fin ramme om generalforsamlingen er som bekendt jubilæumsår og kunne således også være en anledning til at tænke nye tanker om generalforsamlingens afvikling. På baggrund af dialog med formanden foreslås det at vægte de fremadrettede perspektiver - fx aktuelle friluftsemner og trends i friluftslivet under aflæggelse af formandens beretning samtidig med, at formen brydes op, så den ikke i samme omfang har karakter af en traditionel afrapportering fra det forgangne år. Det vurderes, at den skriftlige beretning i høj grad allerede imødekommer dette behov. Det foreslås endvidere at invitere tre oplægsholdere til at tale i 10 minutter hver om Friluftsliv i det 21. århundrede. Friluftsrådets jubilæum skal naturligvis også markeres på generalforsamlingen og i den forbindelse foreslås det at invitere Statsministeren som gæstetaler. Friluftsrådet udspringer som bekendt af et statsministerielt initiativ, da daværende Statsminister Thorvald Stauning i 1941 nedsatte "Statsministeriets udvalg vedrørende befolkningens friluftsliv" og satte sin departementschef, Andreas Møller, i spidsen for det. Hensigten med udvalget var at styrke de nationale følelser og aktiviteter i forbindelse med kultur og natur i krigsårene. Året efter, den 27. november 1942, blev Friluftsrådet stiftet, hvilket i realiteten var en styrkelse af udvalget, da det stort set var de samme organisationer, der var med. Således kunne man godt ønske sig, at den siddende Statsminister ville sige tillykke til Friluftsrådet. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen evaluerer generalforsamlingen 2016 og drøfter ideer for indhold og form for generalforsamlingen Torbjørn Eriksen og Jan Ejlsted, 6. juni 2016 D

55 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 b på dagsordenen Havfriluftsliv og vandfugle I blev der afholdt dialogmøder hos Friluftsrådet mellem Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Sejlunion vedrørende balancen mellem beskyttelse af fugle og brugen af vandet til friluftsaktiviteter. Der savnedes dog konkret viden om især friluftsaktiviteternes omfang og udbredelse. Friluftsrådet initierede derfor i vinteren 2014 et udbud med det formål at kortlægge tids- og geografiske overlap mellem friluftsaktiviteter og sårbare vandfugle, hvilket ikke tidligere har været forsøgt i Danmark på landsniveau. Resultatet foreligger nu i form af vedlagte rapport (samt hjemmesiden hvor det også er muligt at lave udtræk af specifikke områder). Rapporten indeholder en kortlægning af henholdsvis vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle, der yngler, raster, fælder eller overvintrer i Danmark, som gør det muligt at identificere geografiske og tidsmæssige overlap i de danske farvande. Mulige næste skridt Data for friluftsaktiviteter er dog fortsat ikke af tilstrækkelig god kvalitet, og det har i praksis kun været muligt at registrere friluftsaktiviteter i 5 x 5 kilometer celler. En yderligere kortlægning suppleret med en triangulering med andre datakilder (for eksempel Københavns Universitets crowdsourcing-baserede undersøgelse via oplysninger om klubber, rofarvande, DMI vejroversigter, med mere) vil kunne forbedre datagrundlaget til en bedre opløsning. Ligeledes vil mere detaljerede undersøgelser af aktiviteternes tidsmæssige fordelinger (dagsrytmer, ugerytmer, sæsonrytmer med mere) kunne give indsigt i både interne mønstre mellem aktiviteterne og tidsmæssige overlap/suppleringer. Tilstrækkeligt præcise data vil afklare, hvor der er eller ikke er sammenfald mellem friluftaktiviteter og vandfugle. For vandfugles vedkommende mangler der viden om deres tilpasning til friluftsaktiviteter, herunder ikke mindst langtidseffekten af eventuelle forstyrrelser. Projektets indsamlede data giver ikke mulighed for at påvise, hvorvidt der er kausale sammenhænge mellem friluftsaktiviteter og eventuelle forstyrrelser af vandfugle og slet ikke om eventuelle langtidsvirkninger. Det foreslås derfor i rapporten, at næste skridt netop er at undersøge de kausale sammenhænge mellem den tidsmæssige og rumlige forekomst af vandfugle og fritidsaktiviteter. Sådanne undersøgelser kan laves i udvalgte områder, som har en vis størrelse, og som er repræsentative med hensyn til landets kysttyper. I disse områder kan der foretages et større antal observationer af friluftsaktiviteter (og andre aktiviteter), vandfugle samt vandfuglenes reaktionsmønstre. I undersøgelserne kan der indgå eksperimenter, gerne med hjælp fra de forskellige specialforbund, hvor det i detaljer undersøges, hvordan og i hvilken afstand fuglene reagerer på forskellige typer af fartøjer. Observationer og eksperimenter kan ikke foregå i samme farvand. Friluftsrådets interesse i videre undersøgelser Undersøgelsen af tids- og geografiske overlap mellem friluftsaktiviteter og vandfugle i Danmark er blevet positivt modtaget som det første nødvendige skridt til at få et kvalificeret grundlag til at vurdere forholdet mellem benyttelse og beskyttelse på de danske farvande. Såvel Dansk Ornitologisk Forening som Dansk Sejlunion støtter aktivt, at Friluftsrådet fortsætter med at kvalificere viden på dette område, og Vildforvaltningsrådet har tilsvarende udtrykt interesse for en fortsat indsats. D

56 En fortsættelse af det nu afsluttede vidensarbejde vil medvirke til at vurdere eventuelle effekter, som friluftsaktiviteterne måtte have på vandfugle, og derved komme med løsninger på, hvordan konflikter kan løses. Kvalificeres vidensgrundlaget for sammenhænge mellem vandbaserede friluftsaktiviteter og vandfugle, vil der i højere grad kunne foretages en vidensbaseret forvaltning til gavn for både fugle og friluftsliv. Eksempelvis kan man forestille sig, at fuglene kun har behov for beskyttelse på nogle steder og tider på året, og dermed kunne friluftslivet tilrettelægges under hensyn til de specifikke forhold. Dette er endvidere i overensstemmelse med den efterspørgsel på viden, der er blevet diskuteret i indsatsgruppen i Friluftsrådets Politiske Indsatsområde: Færdsel på havet, jævnfør punkt 8 a på dagsordenen for bestyrelsesmødet 18. juni En af arbejdsgruppens konklusioner er således, at der er et behov for et overblik over og en kortlægning af eksisterende friluftsaktiviteter på havet. I de kommende år skal der laves en samlet havplan for de danske havområder, der sætter rammerne for aktiviteterne på havet, og et bedre vidensgrundlag vil kunne kvalificere indspil til varetagelse af de rekreative interesser i havplanlægningen. Bilag: Rapport om vandorienterede friluftsaktiviteter og vandfugle (er publiceret på Friluftsrådets hjemmeside). Indstilling: Bestyrelsen beslutter, at sekretariatet undersøger: 1) Mulighed for indsamling af mere detaljeret viden om friluftsaktiviteter på havet for eksempel i 1 x 1 kilometer celler (svarende til observationer af vandfugle), herunder pris og varighed. 2) Pris og varighed for en undersøgelse af friluftaktiviteters kort og langtidspåvirkninger af vandfugle i et udvalgt afgrænset område, for eksempel Smålandsfarvandet eller Det Sydfynske Øhav. 3) Finansieringsmuligheder. Kirsten Østerbye, Sven-Åge Westphalen og Jan Ejlsted, 1. juni 2016 D

57 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 c på dagsordenen Strategi for dokumentation af friluftslivets samfundsmæssige værdi Som led i opfyldelsen af Friluftsrådets strategiske mål om at dokumentere friluftslivets samfundsmæssige værdi har sekretariatet udfærdiget et kort implementeringsnotat. Det er Friluftsrådets hypoteser, at 1) friluftslivs samfundsmæssige værdi er undervurderet på grund af manglende forskningsbaseret viden, og 2) friluftsliv har et uudnyttet samfundsmæssigt potentiale, som forskningsbaseret viden kan belyse og realisere. I forlængelse heraf mener Friluftsrådet, at den manglende viden udmønter sig i en underprioritering af friluftsliv i lovgivning, offentlig planlægning og budgettering samt hos virksomheders, institutioners, foreningers og enkeltpersoners initiativer og prioriteringer. En underprioritering, som har negative konsekvenser for såvel velfærdsudviklingen i samfundet generelt som for den enkelte borgers livskvalitet. Ny viden initieret af Friluftsrådet vil øge troværdigheden af Friluftsrådets generelle politiske og faglige position, øge vores faglige og politiske indflydelse og gøre os mere attraktive som faglig og politisk samarbejdspartner samt tiltrække nye og fastholde eksisterende medlemmer. Alt i alt vil viden brugt strategisk styrke Friluftsrådets rolle som paraplyorganisation. Enkelte af notatets anbefalinger er udmøntet i forslag om udbud i 2016 via Udlodningsmidler til friluftsliv, se dagsordenens punkt 11 b, bestyrelsesmødet 18. juni Et tidligere notat er blevet drøftet i Udlodningsudvalget, jævnfør referat af møde i Udlodningsudvalget den 29. februar Hvis bestyrelsen tiltræder indstillingen og dermed godkender strategien for dokumentation af friluftslivets samfundsmæssige værdi, betyder det, at: Friluftsrådet på eget initiativ identificerer konkrete forskningsområder vedrørende friluftslivets samfundsmæssige værdi, hvor der er behov for øget viden. Sekretariatet laver indstillinger til bestyrelsen om brug af Udlodningsmidler til friluftsliv til afdækning af konkrete forskningsbehov, jævnfør dagsordenens punkt 11 b. Sekretariatet afsøger mulighed for eksterne partnerskaber og/eller finansiering af større forskningsbehov. Bilag: Notat: Strategi for dokumentation af friluftslivets samfundsmæssige værdi. D

58 Indstilling: Bestyrelsen godkender strategi for dokumentation af friluftslivets samfundsmæssige værdi. Sven-Åge Westphalen og Jakob Simonsen, 7. juni 2016 D

59 Friluftsrådets strategiplan for forskning og dokumentation Introduktion De fleste af os kan genkalde den følelse af friskhed, ro og velvære, som vi oplever efter en travetur i skoven, en sejltur i båd eller kajak eller en udflugt med fiskestang eller fuglekikkert i mosen. Vi tvivler ikke på, at det har været gavnligt at få rørt os, få frisk luft og nyde ro og fred i naturen. Friluftsliv er for mange en kilde til aktiviteter, viden, æstetisk nydelse, rum for socialt samvær og i forlængelse heraf en fysisk, mental og social sundhed. Hvis friluftslivs individuelle goder skal omsættes til samfundsgoder kræver det større gennemslagskraft i de politiske og administrative beslutningslag. Her kan dokumenteret viden om friluftslivs samfundsmæssige værdi spille en afgørende strategisk og faglig rolle. Imidlertid er hovedparten af den viden, der findes om friluftsliv, kvalitativ eller erfaringsbaseret, og den dokumenterede viden om friluftslivets betydning på individ, institutions- og samfundsniveau er sparsom og på mange områder helt fraværende. Der peges løbende på behovet for forskning i friluftslivs betydning for sundhed 1, uden at det hidtil er blevet iværksat. Tilsvarende mangler der også på mange andre aspekter af friluftsliv helt basale grunddata 2. Figur 1: Eksisterende viden om friluftsliv Note: For at kunne sige noget om friluftslivs samfundsmæssige sundhedsværdi skal man kende til omfang, hyppighed og intensitet af friluftsliv. Det betyder, at vi ikke har tilstrækkelig dokumentation for effekten af friluftsliv og dermed kun delvist en faktuel viden om friluftslivs samfundsmæssige værdi. Konsekvensen af den manglende viden er, at friluftsliv ikke altid prioriteres i forhold til den værdi, det skaber eller kunne skabe for samfundet som helhed. EKSEMPEL Det er en udbredt erfaring, at natur og friluftsliv har en positiv indvirkning på børns mentale tilstand, og der er casestudier, der viser de fysiske rammers betydning for børns trivsel. Men 1 Tind og Agger (2003): Friluftslivets effekter på naturen i Danmark, Friluftsrådet (2013) Fakta om friluftsliv i Danmark, Naturstyrelsen (2014): Friluftslivets idekatalog. 2 Se f.eks. Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2012): Friluftslivets samfundsværdi; Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014): Friluftslivets idekatalog afsnittet om viden.

60 pilotstudier er ikke blevet fulgt op af generaliserbar forskning og blandt andet derfor omfatter Socialstyrelsens anbefalinger fra 2015 til at fremme daginstitutioners børns trivsel ikke natur og friluftsliv 3. Friluftsrådet har det derfor i sin strategi for samt i tillæg til strategien som en af de overordnede missioner at synliggøre friluftslivets betydning for folkesundhed, social integration og samfundsøkonomi og derved dokumentere friluftslivs samfundsmæssige værdi. Det er Friluftsrådets hypoteser, at 1) friluftslivs samfundsmæssige værdi er undervurderet på grund af manglende forskningsbaseret viden, og 2) friluftsliv har et uudnyttet samfundsmæssigt potentiale, som forskningsbaseret viden kan belyse og realisere. I forlængelse heraf mener Friluftsrådet, at den manglende viden udmønter sig i en underprioritering af friluftsliv i lovgivning, offentlig planlægning og budgettering samt hos virksomheders, institutioners, foreningers og enkeltpersoners initiativer og prioriteringer. En underprioritering, som har negative konsekvenser for såvel velfærdsudviklingen i samfundet generelt som for den enkelte borgers livskvalitet. Skal viden slå igennem til faglig praksis og bruges strategisk som et politisk værktøj, er det væsentligt, at der sideløbende med vidensudviklingen sker en inddragelse af relevante interessenter og aktører. Herunder en plan for lancering og brug af den indhentede viden i faglige og politiske fora, f.eks. KL s konferencer, individuelle møder med folketingspartier, borgmestre mv. Ny viden initieret af Friluftsrådet vil øge troværdigheden af Friluftsrådets generelle politiske og faglige position, øge vores faglige og politiske indflydelse og gøre os mere attraktive som faglig og politisk samarbejdspartner samt tiltrække nye og fastholde eksisterende medlemmer. Alt i alt vil viden brugt strategisk styrke vores rolle som paraplyorganisation. Formål Formålet med Friluftsrådets strategiplan for forskning og dokumentation er dels at give beslutningstagere, planlæggere og fagfolk et bedre beslutningsgrundlag vedrørende friluftsliv i deres politiske, faglige og/eller praktiske arbejde, dels at styrke Friluftsrådets indflydelse på politiske og faglige beslutningsprocesser. Sekretariatet vurderer, at den sundhedsmæssige værdi rummer det største faglige og politisk potentiale. For at sikre størst mulig fokusering inden for dokumentation af friluftlivs samfundsmæssige værdi afgrænses genstandsfeltet derfor i første omgang til friluftlivs mentale og fysiske sundhedsmæssige effekter. Målgruppe Den primære målgruppe er eksterne politiske og faglige interessenter, dvs. kommunal- og landspolitikere, kommunale og statslige myndigheder, uddannelsesinstitutioner samt friluftsorganisationer (såvel medlemmer som ikke-medlemmer af Friluftsrådet). Den sekundære målgruppe er øvrige interessenter inden for det blå og grønne område som f.eks. landbrugs- og fiskeriorganisationer, eksterne fonde, forsknings- og konsulentorganisationer samt offentligheden generelt. 3 Socialstyrelsen (2015) Efteruddannelse - med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring. Se også Nielsen og Meilstrup (2009) Fremme af psykisk trivsel blandt skoleelever - Videnskabelig baggrund for Projekt Optur.

61 Resultater Ved at iværksætte en række sideløbende aktiviteter forventes det at opnå følgende resultater: Danskernes friluftsliv; Type, hyppighed, intensitet, formål mv. Denne viden er anvendelig i mange sammenhænge. For at kunne sige noget om friluftlivs sundhedsværdi er det nødvendigt at kende hyppighed og intensitet, hvilket ikke kendes i dag. Oversigt over eksisterende viden om friluftslivs effekt på mental og fysisk sundhed. Et forstudie vil give et dokumenteret udgangspunkt for at prioritere forskningsinitiativer. Ny viden om sundhedseffekter af friluftsliv, fx vedrørende børn/unge, voksne, ældre, sårbare grupper. Der forventes minimum 4 forskningsresultater, der kan omsættes direkte til faglig og politisk handling. Dagsordenssættende kommunikation af den opnåede viden. Det kan være ved deltagelse i aktualitetsprogrammer i fjernsynet (Go morgen Danmark, Nyhederne mv.), synlighed på sociale/traditionelle medier, Artikler i fagblade mv., egne konferencer, KL-konferencer, fagkonferencer inden for social- og sundhedsområdet, uddannelses- og forskningskonferencer, folkemøde mv. Nye partnerskaber. Der forventes indgåelse af partnerskaber vedrørende udvikling, formidling samt eventuelt også finansiering af mere omfattende forskningsprojekter. Det kan være faglige organisationer som BUPL, Danmarks lærerforening, Socialpædagogernes landsforbund m.fl., fonde mv. Projektaktiviteter Inden for rammerne af udlodningsmidlerne initierer Friluftsrådet følgende udbud: Friluftsliv i tal Oversigt over eksisterende, generaliserbar viden om friluftslivs effekt på mental og fysisk sundhed. Friluftslivs betydning for børns kognitive, sociale og motoriske udvikling 4. Samtidig vil der blive lavet en kommunikationsstrategi, der skal sikre såvel faglig udbredelse som politisk indflydelse. Forud for og sideløbende med ovennævnte udbud vil Friluftsrådets sekretariat endvidere opsøge partnerskaber med eksterne interessenter til kvalificering af udbud, faglig og politisk spredning af den ny viden. Det kan også omfatte partnerskaber med henblik på at opnå ekstern støtte til forskningsprojekter, der ligger uden for Udlodningsmidlernes formåen. 4 Denne aktivitet kan iværksættes fordi der allerede er lavet en forskningsoversigt over daginstitutionens betydning for børns udvikling: SFI (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling.

62 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 d på dagsordenen Den politiske situation omkring Danske Spil og Udlodningsmidler Dette punkt er en fortsættelse af drøftelserne på bestyrelsesmødet den 28. april 2016 under dagsordenens punkt 6. På mødet i april redegjorde Jan Ejlsted og Lars Mortensen for de aktuelle politiske overvejelser omkring Danske Spil og Udlodningsmidler. Bestyrelsen drøftede den politiske situation omkring Udlodningsmidlerne og de konsekvenser eventuelle ændringer i fordelingsgrundlaget ville kunne få for Friluftsrådet og uddelingen af Udlodningsmidler til friluftslivet. Bestyrelsen konstaterede, at der i første omgang skulle søges enighed/fælles forståelse med Finansministeriet, men at det i sidste ende er aftalepartierne og Folketinget, som skal nikke ja til en eventuel ny fordelingsmodel. Bestyrelsen gav formanden mandat til at agere på bestyrelsens vegne i sagen, i første omgang frem til bestyrelsesmødet i juni De politiske forhandlinger om en ny model for udlodningsmidlerne bevæger sig for alvor ind i den afgørende fase som også illustreret i de artikler fra Altinget, som blev rundsendt til bestyrelsen den 27. maj Friluftsrådet er sammen med de øvrige overskudsmodtagere repræsenteret ved en forhandlergruppe bestående af Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Evalueringen af udlodningsloven er nu færdig, og overskudsmodtagerne afventer i skrivende stund regeringens endelige udspil til forhandlingerne. Det skulle have været besluttet på regeringens økonomiudvalgsmøde den 25. maj 2016, men er siden blevet skubbet to gange. Det er fortsat forhåbningen, at det kommer på dagsordenen inden sommerferien, men tiden er presset. Sagen kompliceres af at hele tre forskellige ressortministerier er involveret, og at der ovenikøbet er yderligere tre ministerier, der har del i Udlodningsmidlerne. Som nævnt har Altinget glædeligvis stor opmærksomhed på sagen, og de udsendte artikler herfra beskriver formentligt ret præcist forhandlingssituationen og de mulige perspektiver. Det er kun positivt, at der kommer bevågenhed om emnet, da det også kan være med til at skubbe processen frem. Forhandlergruppen tilkendegiver fortsat, at den blandt de politiske ordførere på området oplever fortsat opbakning til overskudsmodtagernes ønske om en genopretning af midlerne og til at finde en holdbar løsning. Forhandlergruppen tilkendegiver dog fortsat en mulighed for, at de kommende forhandlinger kan komme til at rykke ved fordelingsnøglen for Udlodningsmidler. Forhandlergruppen bekræfter i den forbindelse, at den fortsat holder sig inden for det givne mandat og arbejder for en genopretning for alle tilskudsmodtagere. På bestyrelsesmødet vil Lars Mortensen og Jan Ejlsted orientere mundtligt om sidste nyt i de forestående forhandlinger. D

63 Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen drøfter den politiske situation omkring Danske Spil og Udlodningsmidler og bekræfter formandens fortsatte mandat til at agere på bestyrelsens vegne i sagen frem til det næstkommende bestyrelsesmøde i september Torbjørn Eriksen, 8. juni 2016 D

64 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 e på dagsordenen Naturpakken Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 20. maj 2016 indgået en aftale om en Naturpakke, der blandt andet skal styrke biodiversiteten. Pakken indeholder indsatser på syv områder: Biodiversitetsskov Videreførte naturindsatser Natur og biodiversitet Bynatur og friluftsliv Det åbne land og landmanden som naturforvalter Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering Kvælstofreducerende indsats. Nedenfor gengives kort de forskellige initiativer i Naturpakken. Hele aftalen (20 sider) kan læses her: Biodiversitetsskov Udlægning af skov til biodiversitetsformål, så der samlet sikres mindst ha biodiversitetsskov. Heraf bliver hektar urørt skov og hektar anden skov med biodiversitetsformål. Private skovejere får tilskud til skov med biodiversitetsformål, så der kan opnås op til ha. Videreførelse af naturindsatser I Naturpakken viderefører naturindsatser fra Naturplan Danmark, der sikrer, at Danmark lever op til EU-krav. Indsatserne er: LIFE-projekter i Himmerland, i Stavns Fjord på Samsø, og ved Gilleleje Flak. Desuden restaurering af søer og vandløb, samt kortlægning af skov og indsats mod invasive arter. Natur og biodiversitet med fokus på bedre biodiversitet og naturoplevelser Indsats for bedre sammenhængende natur og forbedring af levesteder for arter Bynatur og friluftsliv Bedre tilgængelighed til naturen med flere stier, fugletårne med videre i naturskønne områder. Forbedring af byernes grønne oaser og natur. Det åbne land og landmanden som naturforvalter. Tilskudsordning til etablering af læhegn med fokus på at fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer, læhegn og trædesten. Indsats for udvalgte arter og markvildt, som for eksempel agerhøns, harer, sommerfugle og vilde bier. Undervisning og efteruddannelse af landmænd i naturpleje. Midler til jordfordelinger er et effektivt redskab til at opnå en bedre og mere robust natur. Afsøgning af muligheden for erstatningsnatur. Der iværksættes en udredning af, hvilke typer 3- natur eller andre arealer, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur. Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering. En mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur i Miljø- og Fødevareministeriet. D

65 En samlet natur- og biodiversitetslov, der moderniserer og fokuserer regler om beskyttelse af den danske natur og flora og fauna og understøtter udviklingen af ny og bedre natur. Nyt lovgrundlag for Naturstyrelsen, hvor det slås fast, at det væsentligste formål med driften er biodiversitet og friluftsliv baseret på bæredygtig træproduktion. Meld en regel kampagnen vil blive fortsat med et fokus på regelforenkling, hvor borgere, erhvervsdrivende og organisationer kan melde forslag til overflødige og uforståelige regler ind til Miljø- og Fødevareministeriet. Enklere regler for naturtiltag i landbruget. Der arbejdes for, at EU s regler for landbrugsstøtte og den danske implementering heraf ikke forhindrer den nødvendige synergi mellem landbrug og naturhensyn hen mod den kommende reform af EU s landbrugspolitik i Styrket informationen gennem moderne teknologi til lodsejerne om 3-beskyttet natur samt beslutningsgrundlag for en ændring af den nuværende genopdyrkningsret. Ændring af husdyrloven i forhold til ammoniakfølsom natur og skov. Udarbejdelse af beslutningsgrundlag med handlemuligheder og konsekvenser, som angiver mulighederne for en gennemførelse af ammoniakforslaget fra Fødevare- og landbrugspakken. Tilpasning af Natura 2000-områderne med henblik på at mindske andelen af intensivt drevne jordbrugsarealer og udvide områder med mere værdifuld natur, der understøtter direktivmål. Synergi mellem kommunernes kommende klimatilpasnings-, natur og kvælstofkompenserende projekter i det åbne land. Statslig pulje til fyrtårnsprojekter. Kvælstofreducerende indsats Iværksættelse af yderligere kvælstofreducerende tiltag for op til 200 ton i 2017 og op til 430 ton i Naturpakkens omtale af projekt Spor i Landskabet Friluftsrådet er ved navn nævnt én gang i selve den politiske aftale: Muligheder for flere naturoplevelser i det åbne land styrkes, ved at projektet Spor i Landskabet støttes med yderligere finansiering. Spor i Landskabet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Skovforeningen, Friluftsrådet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening. Den nye finansiering kan evt. øremærkes stiforløb, som gavner børn og unges brug af naturen, fx forløb tæt på skoler, fritidsinstitutioner mv. Af den tilhørende oversigt over udgifterne til de enkelte af Naturpakkens indsatser kan læses, at der under overskriften Bedre adgang til naturen afsættes 2 mio. kr. i 2017 og 4,5 mio. kr. i Når det sammenstilles med oversigten over finansiering og omprioriteringer til Naturpakken, må det noteres, at der i 2019 på kontoen Friluftsliv omprioriteres/spares 4,5 mio. kr. Friluftsrådets hidtidige udmeldinger omkring Naturpakken Friluftsrådet har i pressen kommenteret indgåelsen af aftalen med synspunktet, at nok er der ikke tale om en gaveregn til naturen, men Friluftsrådet finder flere positive elementer med friluftsliv og tilgængelig natur i det politiske forlig. Friluftsrådets formand Lars Mortensen har hæftet sig ved, at ministeren, når han omtaler Naturpakken, lægger vægt på offentlig adgang og at befolkningen skal have glæde af naturen. Der er både friluftsaktiviteter og tilgængelighed som en præmis for naturpakken. Det er gode toner. Friluftsrådet har også med glæde noteret sig, at den politiske aftale indeholder blandt andet et punkt om mere friluftsliv og natur i byerne, og erklæret, at Friluftsrådet gerne byder ind med erfaringer og konkrete ideer for at bidrage aktivt til at føre ideerne om bynatur og friluftsliv ud i livet. Endelig har Friluftsrådet også udtrykt sig positiv, hvad angår afsætningen af en pulje til finansiering af stier og friluftsfaciliteter knyttet til projekter finansieret af landdistriktsprogrammet. Friluftsrådet har udtrykt tilfredshed med, at salg af statens skove ikke er med i Naturpakken - i hvert fald et omfang, som Liberal Alliance ellers havde foreslået. D

66 Vurdering af relationerne mellem Naturpakken og Den Nationale Friluftspolitik Det er tidligere blevet italesat, at opfølgningen på den tidligere regerings forslag til en National Friluftspolitik formentlig skulle ske i forbindelse med indgåelse af en politisk aftale om Naturpakken. Til trods for, at Naturpakken indeholder enkelte friluftselementer i begrænset omfang, så er dette ikke sket. Der er ikke tale om opfølgning af og et politisk rygstød til forslaget til en National Friluftspolitik. Der er således ikke tegn på at forslaget til en National Friluftspolitik vil finde rodfæste på Christiansborg. Friluftsrådet opfølgning på indgåelse af det politisk forlig på naturområdet Hvad angår friluftsliv på Naturstyrelsens arealer tager direktør Jan Ejlsted et møde efter sommerferien 2016 med den kommende direktør for Naturstyrelsen, Peter Ilsøe. Formålet med mødet er at drøfte rammerne for friluftsliv på styrelsens arealer i lyset af det kommende nye lovgrundlag for Naturstyrelsen, hvor det slås fast, at det væsentligste formål med driften er biodiversitet og friluftsliv baseret på bæredygtig træproduktion og ikke mindst på baggrund af de (begrænsede) ressourcer, der i Naturstyrelsen vil være til rådighed for friluftsliv. Friluftsrådet bør tydeligt udtrykke sine synspunkter omkring friluftsliv i urørt skov. Eksempelvis, o at Rådet forudsætter offentlighedens ret til at færdes og opholde sig også på privatejede arealer med urørt skov, o at der bør sikres opretholdelse af veje og stier, o at der skal sikres en bred og varieret adgang, også for eksempelvis ridende, (mountainbike- )cyklister og så videre, o at urørt skov bør udlægges også efter geografiske kriterier og ikke kun efter kriterier om biodiversitet. (Det har eksempelvis været foreslået at udlægge hele Grib Skov som urørt skov, hvilket må antages at begrænse visse dele af det nuværende friluftsliv og give store fordelingspolitiske uligheder). Naturstyrelsen har udtrykt ønske om, at Friluftsrådet nuancerer debatten om urørt skov. Friluftsrådet bør sikre sig en central placering i forhold til Regeringens satsning på natur i byen (nært beslægtet med byfriluftsliv). Direktør Jan Ejlsted tager et møde med den kommende direktør Hanne Kristensen i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Friluftsrådet vil naturligvis følge arbejdet med en ny lovstruktur og de nye lovgivninger på området og give indspil i processen via politiske udmeldinger og kontakter samt deltagelse i den traditionelle høringsproces. Endelig bør det drøftes, om ikke der trods alt er en åbning for en mere forpligtende aftale om friluftsliv i den nuværende ministers tid, eventuelt i kombination med sundhed, jævnfør Friluftsrådets planer om et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og DGI på området. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning og drøfter Friluftsrådets videre arbejde i relation til Naturpakken. D Jan Ejlsted og Anker Madsen, 8. juni 2016

67 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 f på dagsordenen De politiske forhandlinger om Vækstudspillet og Planloven med mere Dette dagsordenspunkt er en fortsættelse af drøftelser på bestyrelsesmøderne 15. december 2015, den 3. og 29. februar 2016 og 28. april Den 23. november 2015 fremlagde Regeringen et samlet udspil om Vækst og udvikling i hele Danmark. Udspillet har til hensigt at skabe bedre muligheder for udvikling i alle dele af landet og give et varigt løft i bruttonationalproduktet på 2,5 mia. kr. Med Vækst og udvikling i hele Danmark fremlagde Regeringen en sammenhængende strategi og mere end 100 konkrete forslag, der skal understøtte, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder med afvikling. Formandskabet fandt, at der er tale om store ændringer i forhold til de hidtil gældende lovgivningsmæssige rammer for friluftsliv, og besluttede at indkalde medlemsorganisationerne til møde den 14. december 2015, for drøftelse af, hvorledes Vækstudspillet vil påvirke friluftslivet. Dermed fik Friluftsrådets bestyrelse det bedst mulige grundlag for at afveje synspunkterne og fastlægge den politiske linje for Rådets arbejde med forslagene, herunder en prioritering af indsatsen. Konklusionen på medlemsmødet fremgår af et notat fra formanden Lars Mortensen fremlagt for og tiltrådt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 15. december 2015, dagsordenens punkt 5 e Friluftsrådets synspunkter på Regeringens Vækstudspil november De politiske forhandlinger om Regeringens Vækstudspil er stadig i gang. Friluftsrådets har særligt fokus på de dele af de politiske forhandlinger, som relaterer sig til Landbrugspakken, Naturpakken, Liberalisering af Planloven og Vækst i turismen. Landbrugspakken Kort før jul 2015 indgik Regeringen en aftale på fødevare- og landbrugsområdet med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen er navngivet Landbrugspakken. Friluftsrådets bestyrelse har forholdt sig til indholdet i Landbrugspakken på møderne den 3. og 29. februar 2016 og 28. april Naturpakken Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 20. maj 2016 indgået en aftale om en Naturpakke, der blandt andet skal styrke biodiversiteten. Bestyrelsen drøfter særskilt konsekvenserne for friluftsliv som følge af indgåelsen af Naturpakken under dagsordenens punkt 7 e på bestyrelsesmødet den 18. juni Vækst i turismen Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen har afgivet "Turismepolitisk redegørelse 2016 "til Folketinget den 31. maj Redegørelsen kan læses i sin helhed i Folketingstidende: Regeringen vil på baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum i sommeren 2016 fremlægge en National Turismestrategi, der skal bidrage til at udvikle dansk turisme, så vækstpotentialet kan realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i turismen. Strategien skal samle aktørerne, være retningsgivende for den fælles indsats og angive initiativer, der kan bidrage til flere turismeovernatninger, større turismeomsætning og et bedre turismeprodukt til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark. I Turismepolitisk redegørelse 2016 henvises der blandt andet til: D

68 At der i juni 2014 blev indgået en bred politisk aftale om en vækstplan for dansk turisme. Aftalen blev indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Med aftalen var der enighed om at gennemføre en række konkrete initiativer for at skabe vækst og beskæftigelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til Danmark (blandt andet med en Lov om turisme, der bestemmer nedsættelse af Dansk Turismes Advisoryboard med Friluftsrådet som medlem og en ændret flexboligordning med mere). Herudover indgik Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti aftale om, at der iværksættes en forsøgsordning til fremme af den fysiske udvikling af kyst- og naturturismen (Forsøgsordningen for kyst- og naturprojekter). At Regeringen den 9. februar 2016 indgik en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om vækst og udvikling i hele Danmark. En række af disse initiativer vil øge mulighederne for vækst og udvikling i dansk turisme (Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer og bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet). Den 12. april 2016 vedtog Folketinget en lovændring, der tillader højere hastighedsgrænser for godkendte campingvogne. At Regeringen har taget initiativ til at igangsætte et serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land. Med bedre skiltning bliver det nemmere at finde vej til lokale erhverv og turistattraktioner som overnatningsmål, spisesteder, naturområder, bade- strande, golfbaner og lokale eller nationale seværdigheder. Dermed vil det blive lettere for lokale erhverv og turistmål at tiltrække besøgende, og det vil understøtte mulighederne for udvikling i landdistrikterne. Arbejdet er igangsat, og det forventes afrapporteret sommeren Endelig henvises der til, at Regeringen har lagt op til at gennemføre en liberalisering af planlovgivningen med videre (herunder Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje), som har betydning for turismeerhvervet. Regeringen ønsker i den forbindelse en lang række ændringer til gavn for dansk turisme. Planloven Aktuelt pågår der stadig forhandlinger omkring Planloven og i den forbindelse også Naturbeskyttelseslovens regler omkring strandbeskyttelseslinjen. Forhandlingerne har foregået bilateralt gennem længere tid, men tilsyneladende uden, at parterne har nærmet sig hinanden. Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen har meddelt, at han forventer en politisk aftale om ændringer af Planloven med mere inden sommeren Hvis der indgås en politisk aftale på området inden sommerferien 2016, kan der forventes gennemført en offentlig høring om forslag til ændre Planlov og Naturbeskyttelseslov hen over juli/august 2016, hvorefter der kan forventes fremsat forslag i Folketinget om ændret lovgivning med mere allerede i oktober/november Socialdemokraterne har imidlertid den 30. maj 2016 meldt ud i medierne, at partiet siger nej til flere forsøgsprojekter ved kysterne, nej til at lempe på strandbeskyttelsen og nej til at fjerne kystzonebestemmelserne. Det ser således ud til, at Regeringen må vinke farvel til Socialdemokraternes støtte til en liberalisering af Planloven og dermed en bred aftale om liberalisering af loven. Om der fra Socialdemokraterne er tale om en forhandlingstaktisk markering i de politiske forhandlinger kan ikke vurderes i skrivende stund, men i udmeldingen afviser Socialdemokraterne pure at støtte Regeringens konkrete forslag om at ophæve kystnærhedszonen og ændre strandbeskyttelsesreglerne. Der synes politisk at være en vis interesse for at sikre et politisk forlig, der involverer partier uden for Regeringens parlamentariske grundlag og tilsyneladende forhandles der kun med Socialdemokraterne som eneste parti uden for Regeringens parlamentariske grundlag. I disse forhandlinger indgår også med stor vægt spørgsmål uden relation til friluftsliv blandt andet omkring detailhandelsbestemmelser og D

69 spørgsmålet om fastholdelse af reglen om, at kommunerne kan reservere op til 25 procent af et nyt byområde til almene boliger. Der vil på bestyrelsesmødet i det omfang informationerne er til stede blive givet en mundtlig orientering om den aktuelle status omkring de politiske forhandlinger om ændringerne af Planloven og Naturbeskyttelsesloven. Der har gennem vinteren 2015 og foråret 2016 været afholdt møder med folketingsmedlemmer fra alle Folketingets partier og repræsentanter for Friluftsrådets bestyrelse og eller sekretariat. Der har været afholdt møder med folketingsmedlemmer med varierende ordførerskaber inden for natur, miljø, fødevarer og erhvervs- og vækstpolitik. Emnemæssigt har der været drøftet en kombination af emner eller et enkelt udvalgt emne af følgende emner: Naturpakken, Planloven og strandbeskyttelseslinjen, salg af offentlig skov og frivilliges engagement i natur og friluftsliv. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen drøfter på baggrund af de givne informationer den aktuelle status for de politiske forhandlinger omkring Vækstpakken, Den Turismepolitisk Redegørelse 2016, ændringer af Planloven og Naturbeskyttelsesloven og i denne forbindelse Friluftsrådets ageren i forbindelse med den Turistpolitiske Redegørelse 2016 og de nye plan- og naturpolitiske rammer. Anker Madsen 5. juni 2016 D

70 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 g på dagsordenen Friluftsfestival i Kolding 2017 På bestyrelsesmødet den 28. april 2016 orienterede sekretariatet bestyrelsen om de indledende takter til udvikling af koncept for og afholdelse af en friluftsfestival. Ideen blev drøftet med Koldings borgmester Jørn Pedersen i slutningen af Der har siden været afholdt to møder med Kolding kommune i foråret 2016 (den 16. marts og den 10. maj) med henblik på præsentation af idé, konceptudvikling og projektorganisering. Fra Friluftsrådets side deltog Jørn Andersen fra Kreds Trekantsområdet og Torbjørn Eriksen og Trine Bergholtz Friis fra sekretariatet. På den baggrund er der udviklet en konceptnote for festivalen. Kort fortalt: Friluftsfestival i Kolding skal afholdes i weekenden den september Det bliver et par dage, hvor Kolding by og omegn vil summe af udendørs oplevelser, og hvor borgerne bruger byen og naturområderne i udkanten af byen som arena for at prøve mange forskellige friluftsaktiviteter. Festivalen skal synliggøre, hvordan Kolding by og omegn er den oplagte platform for friluftsliv og dermed underbygge kommunens nye outdoor strategi. Det er tanken, at også forretninger og restauranter byder ind med særlige friluftsfestivaltilbud, med udendørs servering eller mad to go under temaet friluftsliv. Det bliver en festival for alle; for børn og voksne, for studerende, for frivillige, for kommunen, for erhvervslivet med videre. Friluftsrådets medlemsorganisationer står for arrangementerne og stiller instruktører og grej til rådighed. Men også uorganiserede grupper og firmaer kan stå for arrangementer, ligesom studentergrupper med videre inviteres til at byde ind. For at skabe den rigtige festivalstemning kan der tillige være forskellige tilløbsstykker som koncerter, tilberedning af mad over bål af gourmetkokke eller Nak og Æd folkene med videre. Friluftsfestivalen er tænkt som et samarbejdsprojekt mellem Friluftsrådet og Kolding kommune med fokus på udvikling og afprøvning af konceptet. Efterfølgende vil friluftsfestival-konceptet kunne udbredes til andre interesserede byer. Odense kommune har allerede tilkendegivet interesse for at afholde friluftsfestival i Friluftsrådet vil særligt have en implementerende funktion i forhold til ideudvikling, inddragelse af medlemsorganisationer, synliggørelse og erfaringsopsamling. Friluftsfestivalen vil også være en mulighed for en markering af Friluftsrådets 75 års jubilæum i Der forventes nedsat en projektstyregruppe med repræsentanter fra Kolding Kommune, Friluftsrådet, Kolding Cityforening, Kolding Studieby-koordinator og foreningslivet. Projektet kan overordnet opdeles i tre dele: 1. Udvikling og afholdelse af friluftsfestival i Kolding den fulde festivaloplevelse 2. Markedsføring af festivalen 3. Festivalkoncept med udvikling af festivalidentitet, afprøvning og evaluering samt udarbejdelse af drejebog til fremtidige friluftsfestivaler. Til hver aktivitet kobles en ansvarlig koordinator, tovholder samt eventuelle ressourcepersoner. Kolding Kommune vil udarbejde ansøgning om udlodningsmidler til projektets udvikling og afholdelse i Kolding Kommune samt markedsføring, mens Friluftsrådet vil ansøge om finansiering til udvikling af det bærende festivalkoncept. Foreløbigt finansieres Friluftsrådets bidrag til udviklingen over driften, mens Friluftsrådets indsats fra efteråret 2016 forventes finansieres gennem Udlodningsmidler til friluftsliv. Næste møde med Kolding Kommune afholdes den 14. juni D

71 Bilag: Konceptnote for Friluftsfestival. Indstilling: Bestyrelsen drøfter ideen om en friluftsfestival og godkender, at sekretariatet i samarbejde med Kolding Kommune arbejder videre med udvikling af en friluftsfestival med afholdelse i Kolding Trine Bergholtz Friis og Torbjørn Eriksen, 1. juni 2016 D

72 BILAG dagsordenens punkt 7 g, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Konceptnote Friluftsfestival i Kolding 2017 Kolding bliver den første by i Danmark med en friluftsfestival arrangeret af det frie foreningsliv, hvilket sikrer en opbakning blandt kommunens befolkning. Kort fortalt: Friluftsfestival i Kolding afholdes i weekenden den september Det bliver et par dage, hvor Kolding by og omegn vil summe af udendørs oplevelser, og hvor borgerne bruger byen og naturområderne i udkanten af byen som arena for at prøve mange forskellige friluftsaktiviteter. Festivallen skal synliggøre, hvordan Kolding by og omegn er den oplagte platform for friluftsliv og dermed underbygge den nye outdoor strategi. Det er tanken, at også forretninger og restauranter byder ind med særlige friluftsfestivaltilbud, med udendørs servering eller mad to go under temaet friluftsliv. Det bliver en festival for alle; for børn og voksne, for studerende, for frivillige, for kommunen, for erhvervslivet med videre. Friluftsrådets medlemsorganisationer står for arrangementerne og stiller instruktører og grej til rådighed. Men også uorganiserede grupper og firmaer kan også stå for arrangementer, ligesom studentergrupper mv. inviteres til at byde ind. For at skabe den rigtige festivalstemning kan der tillige være forskellige tilløbsstykker som koncerter, tilberedning af mad over bål af gourmetkokke eller Nak og Æd folkene med videre. Mål: Koldings borgere får mulighed for at prøve forskellige former for friluftsliv, og at de får øjnene op for de mange muligheder i og omkring Kolding. Kolding bliver kendt for et blomstrende friluftsliv, hvilket kan tiltrække tilflyttere og turister samt sikre glade og tilfredse borgere. Foreningerne synliggør deres aktiviteter for borgere og myndigheder, og de kommer i kontakt med nye potentielle medlemmer. Forankring af outdoor-strategien? Potentiale: Friluftsrådet har knapt 90 medlemsorganisationer der organiserer alle mulige forskellige friluftsaktiviteter f.eks. golf, sejlsport, ridning, spejdere, jagt, fuglekiggere, kajak, lystfiskere, cyklister og mange flere. Friluftsrådets medlemsorganisationer har lokale foreninger ude i hele landet, - også i Kolding, hvor nogle af foreningernes repræsentanter indgår i Friluftsrådets lokale kreds Trekantsområdet. Der ligger således en meget stort potentiale for at få aktiveret rigtigt mange lokale foreninger gennem Friluftsrådets engagement. De lokale foreninger har qua deres medlemmer et meget stort netværk af venner, familie og bekendte, som vil fatte interesse for friluftsfestival Kolding Herudover vil et arrangement af denne størrelse tiltrække mange almindelige nysgerrige borgere, herunder børnefamilier, der har mulighed for at få en masse oplevelser gratis. Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) fr@friluftsraadet.dk

73 Kolding har mange uddannelsesinstitutioner og september er generelt semesterstartmåneden. Her vil nye og gamle studerende få muligheden for at engagere sig i planlægningen af festivalen og føle medejerskab til et succesfyldt arrangement samt ikke mindst se og opleve de mange muligheder for at engagere sig i Koldings frie foreningsliv. Kommunens folk og borgerne vil igennem planlægning og afholdelse af festivalen se nye muligheder for Kolding. Festivalen foregår i byen og dens omegn - som danner rammen om hverdagslivet. Men under festivalen forandres oplevelsen og brugen af byen. Denne forandring indeholder et stort potentiale for at foretage nye eksperimenter med planlægning, aktiviteter eller få folk til at opsøge nye steder. Festivalen vil udfordre og udvikle Kolding og bliver en mulighed for at udføre aktiviteter, skabe interesse, guide folk rundt og i det hele taget åbne folks øjne for, hvad byen kan bruges til. Partnerskab: Partnerskabet mellem Kolding Kommune og Friluftsrådet er en unik mulighed for at skabe den bedste Friluftsfestival i Kolding. Kommunens medarbejdere kender byens rum, både muligheder og eventuelle begrænsninger i forbindelse med en festival, og de har gode erfaringer med tidligere lignende arrangementer i byen. Friluftsrådets funktion som paraplyorganisation for 90 meget forskellige medlemsorganisationer, der alle har friluftsaktiviteter som omdrejningspunkt, giver et oplagt fundament for at kunne engagere gode frivillige kræfter. Hver af foreningerne har stor erfaring med netop deres friluftsaktivitet og har både instruktører og grej, der kan stilles til rådighed. På denne måde vil kommune og Friluftsrådets medlemsorganisationer bringes tættere sammen i planlægning og afholdelse af festivalen. Relationer, som vil være til stor nytte; også i fremtidige samarbejder om friluftsliv, foreningsliv, natur, by, planlægning med videre. Beskrivelse af arrangementet: Arrangementet planlægges i fællesskab i projektgruppen. Man kan for eksempel arbejde i følgende ramme: Tidspunkt: Weekenden den september 2017 Sted: Det er en mulighed at dele festivalen op geografisk, så Kolding by lægger ramme til mere urbane aktiviteter den 9. september 2017 som for eksempel parkour, city-trails, fluekast ved slotsøen, kajaksejlads i åen, sejlads fra havnen, geo-catching, O-løb i byen, teltslagning og lejrbål på midlertidige arealer med videre. Alt sammen inden for de samme to - fire km 2. Næste dag den 10. september 2017 foregår aktiviteterne i omegnen af Kolding, hvor Houens Odde og spejderne der, de bynære skove med videre bringes i spil. Den 10. september 2017 er også Naturens Dag, hvor der i forvejen vil være en masse naturoplevelser i området. Aktiviteter: De lokale foreninger står for de enkelte arrangementer, hvor man kan komme og prøve foreningens aktivitet. Uorganiserede grupper såvel som studentergrupper inviteres også til at afholde aktiviteter. Herudover kan der arrangeres koncerter og anden optræden. Restauranter kan opfordres til at udbyde særlige festivalmenuer, som eventuelt kan tilberedes over bål/grill udenfor eller blot uddeles udenfor. De Side 2

74 erhvervsdrivende kan opfordres til at have særlige festivaltilbud for eksempel i udstyrsforretninger som Friluftsland og Spejder Sport, sportsforretninger, boghandlere med videre. Samarbejdspartnere: Kolding Kommune Natur og vand Kultur og fritid Studiebyskoordinator Friluftsrådet Sekretariatet Kreds Trekantsområdet Medlemsorganisationer/foreninger Økonomi: Forventes samfinansieret af Kolding Kommune og Udlodningsmidler til friluftsliv (Friluftsrådet) Næste skridt: Endelig afklaring i Kolding Kommune, herunder fastsættelse af ressourcer Nedsættelse af projekt/styregruppe Kontakt til medlemsorganisationer/foreninger i Kolding Inspiration: New York - Outdoor Fest juni 2016 Ry Outdoor Festival arrangeret af Ry Outdoor juni 2016 Faaborg - Outdoor Sydfyn arrangeret af Outdoor Sydfyn august 2016 Naturpark Åmosen Friluftsfestival arrangeret af Naturpark Åmosen juni 2016 Side 3

75 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 h på dagsordenen Evaluering af Naturmødet i Hirtshals den maj 2016 Naturmødet, et folkemøde om natur, blev afholdt for første gang af Hjørring Kommune fra den maj Friluftsrådet deltog i fire debatter ved Lars Mortensen og Flemming Larsen, og Kreds Vendsyssel bemandede Friluftsrådets stand med materialer og publikumsinvolverende aktiviteter. Fra sekretariatet deltog Louise Grindsted med kampagnen Oplev Mere Brug Naturen. Udlodningsmidler til friluftsliv støttede Naturmødet 2016 med kr. Tal fra naturmødet Målet med Naturmødet var at sætte naturen øverst på dagsordenen og fremme dialogen mellem de parter, som er interesseret i naturen på forskellig vis. Der var mange spændende debatter, og de blev afviklet i en god og konstruktiv tone. Der er stadig behov for at udvikle konceptet og debatformerne, og det vil Friluftsrådet komme med input til i den kommende tid. Det var blandt andet svært for debattører at få taletid. Sekretariatet vurderer dog, at Naturmødet fremadrettet kan blive et godt forum for udbredelse af Friluftsrådets mærkesager og dialog med interessenter og beslutningstagere. Naturmødet blev afviklet professionelt og fik en pæn opbakning fra mange organisationer, meningsdannere, forskere og borgere. Samlet set deltog 4500 gæster på de 2½ dage. Der var 35 forskellige debatter, 25 stande og 115 forskellige naturoplevelsesaktiviteter. Til sammenligning havde folkemødet på Bornholm besøgende det første år. Kredsen gjorde et stort stykke arbejde, og der var generelt en pæn interesse for Friluftsrådets stand. Det vurderes at ca gæster var forbi standen. Der er potentiale for en langt større rækkevidde og interaktion med de besøgende. Sekretariatet er i gang med at udvikle Friluftsrådets udstillingskoncept og Friluftsrådet vil op til Naturmødet i 2017 arbejde på indhold og aktiviteter til standen, som har en mere folkelig appel. Synlighed Naturmødet var i 2016 primært et regionalt arrangement. Der var ikke mange landspolitikere og heller ikke megen landsdækkende presse. Friluftsrådet blev nævnt en enkelt gang i den fortrinsvis lokale nordjyske presseomtale af arrangementet, på trods af, at der forud for mødet var et godt samarbejde med Landbrug & Fødevarers presseafdeling. Til gengæld var der livlig aktivitet på sociale medier, hvor Friluftsrådet skabte meget aktivitet. Naturmødet afholdes i 2017 i dagene maj. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. D

76 Indstilling: Bestyrelsen drøfter udbyttet af Friluftsrådets deltagelse i Naturmødet Lars Mortensen, Flemming Larsen og Louise Grindsted, 1. juni 2016 D

77 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 i på dagsordenen Friluftsrådets 75 års fødselsdag På bestyrelsesmødet den juni 2015 udpegede bestyrelsen Flemming Larsen og Flemming Torp som medlemmer af en Arbejdsgruppe vedrørende Friluftsrådets jubilæum Der blev efterfølgende tilknyttet to sekretariatsmedarbejder Sanja Storm Tuxen og Anker Madsen - til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vedrørende Friluftsrådets jubilæum 2017 var nedsat med det formål for øje, at kvalificere bestyrelsens grundlag for beslutning om en markering af Friluftsrådets 75 års jubilæum. Arbejdsgruppen fremlagde på bestyrelsesmødet den 3. februar 2016 Notat om jubilæumsaktivitet 75 år. Bestyrelsen drøftede på baggrund af det af Arbejdsgruppen fremlagte notat i hvilket omfang, Friluftsrådet skal markere 75 års jubilæet, idet der var enighed om, at der snarere var tale om et jubilæumsår end en jubilæumsdag. Bestyrelsen konstaterede, at Kommissoriet for Arbejdsgruppen vedrørende Friluftsrådets 75 års jubilæum var opfyldt, og at Arbejdsgruppen hermed havde afsluttet sit arbejde. Bestyrelsen besluttede, at afrapporteringen fra Arbejdsgruppen skal fungere som en ramme for det løbende arbejde i forbindelse med Friluftsrådets 75 års jubilæum, idet der var enighed om, at det ikke ville være muligt at gennemføre alle de beskrevne aktiviteter. Bestyrelsen fandt det afgørende, at jubilæumsaktiviteterne snarere indgår som en del af alle Friluftsrådets aktiviteter i 2017, end at der etableres særlige jubilæumsaktiviteter. Bestyrelsen bad sekretariatet om at arbejde videre med markeringen og bad om, at der løbende skete en afrapportering til bestyrelsen. På bestyrelsesmødet den 3. februar 2016 blev det besluttet, at der kan opereres med en udgift for Friluftsrådet i størrelsesordenen op til kr. (gerne suppleret med yderligere ekstern finansiering), og at udgifterne delvist kan afholdes i regnskabsåret 2016, men skal henføres til 2017-regnskabet. Der foreligger endnu ikke en mere detaljeret plan for markeringen af Jubilæumsåret. Aktuelt arbejdes der med følgende tiltag: Al kommunikation fra Friluftsrådet herunder fra projekter og programmer og Udlodningsmidler til friluftsliv i jubilæumsåret påføres et særligt jubilæumslogo a la Friluftsrådet : 75 år eventuelt tilføjet et valgt fælles overordnet tema/slogan eksempelvis Friluftsliv for hele Danmark eller Alle tiders friluftsliv. De enkelte afdelinger i sekretariatet ser på, hvorledes jubilæet kan indbygges i projekternes og programmernes virke, kredsarbejdet, udlodningsadministrationen med mere, gerne under det valgte fælles overordnet tema/slogan eksempelvis Friluftsliv for hele Danmark eller Alle tiders friluftsliv. Der lægges op til at første interne mødemæssige markering sker på Kredsbestyrelsesseminaret 31. marts 2017/1. april D

78 Første udadvendte mødemæssige markering sker med Generalforsamlingen den 19. april Der arbejdes for tiden med mulighederne for hvorledes jubilæumsmarkeringen kan indgå. Måske kunne gæstetaleren være Statsministeren? Måske kunne beretningen være af mere historisk karakter? Der arbejdes videre med bestyrelsens ønske om, at der udarbejdes et mindre jubilæumsskrift (eksempelvis i en form tilsvarende den seneste skriftlige årsberetning) og at der i jubilæumsudgivelsen kun i begrænset omfang ses historisk tilbage til Rådets oprettelse og på perioden frem til 1982/1992. Derimod bør hovedvægten i hæftet lægges på sager/elementer, hvor Friluftsrådet gennem de seneste år har sat et markant samfundsaftryk (eksempelvis naturvejledningen, naturskoler, kolonihavelovgivningen, adgangspolitik, Blå Flag, national-/naturparker m.m.). Disse succeser- men også gerne fejlslagne historier (Byens grønne steder Grønne glæder) skal så benyttes til at søge at kaste lys over en fremtidig udvikling af friluftslivets vilkår og muligheder. Der lægges altså op til et mere let jubilæumsskrift, som ikke har karakter af en detaljeret historisk afrapportering og som kan bruges i en mere fremadrettet kontekst. Det overvejes aktuelt om redigeringen af et sådan jubilæumsskrift kan håndteres af sekretariatets kommunikationsafdeling eller der skal tilknyttes ekstern redaktør. En eventuel afholdelse af en Friluftsfestival i samarbejde med Kolding kommune i september 2017 vil fra Friluftsrådets side selvfølgelig søges brugt til markering af Rådets 75 års jubilæum ligesom det vil være oplagt at benyttet et eventuelt nyt projekt Nat i naturen til at markere året. Der arbejdes med at markere selve dagen 27. november 2017 med afholdelse af en friluftspolitisk konference i København eventuelt tilknyttet en mindre reception. Den friluftspolitisk konference skal pege fremad og give visionære og gerne provokerende bud på en fremtidig udvikling af Friluftsrådets virke og vigtigst og ikke mindst friluftslivets rolle og muligheder i et samfundspolitisk perspektiv. Altså ikke dvæle så meget ved Friluftsrådets historie. Den friluftspolitiske konference skal adskille sig fra Friluftsfestivallens set up som folkelig festival. Der arrangeres en festmiddag for bestyrelse, kredsformænd og personale til markering af dagen. Markeringen af jubilæumsåret tænkes at indgå i den almindelige drift af Nyhedsbreve, Hjemmesiden med mere i løbet af 2017, eksempelvis ved at lægge små Friluftspolitiske videoer og lignende ind på hjemmesiden. Der foreligger endnu ikke mere detaljerede overvejelser omkring budget for de enkelt aktiviteter. De tunge poster vil utvivlsomt være: Udarbejdelse af jubilæumslogo (Budget i størrelsesordenen kr.) Udarbejdelse og udgivelse af jubilæumsskrift (Budget i størrelsesordenen kr. til tryk med mere, løn såfremt redaktionen håndteres intern af kommunikationsafdelingen kr., såfremt redaktion håndteres ekstern kr.) Friluftspolitisk konference med eventuel tilhørende mindre reception (Budget i størrelsesordenen konference kr., reception kr.) Festmiddag for bestyrelse, kredsformænd og personale (Budget i størrelsesordenen kr.) D

79 Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen om arbejdet med Friluftsrådets 75 års jubilæum til efterretning og anmoder om, at der også sker en afrapportering til bestyrelsen på de kommende bestyrelsesmøder. Jan Ejlsted og Anker Madsen, 7. juni 2016 D

80 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 7 j på dagsordenen Projekt Nat i naturen Bestyrelsen blev den 3. februar 2016 præsenteret kort for projektideen Nat i naturen og drøftede denne ide, der er gennemført af Norsk Friluftsliv i Her sov mennesker ude en nat, heriblandt 100 politikere, der deltog i bålsamtaler om friluftslivets vilkår. Status på projektideen er, at der nu er udarbejdet et udkast til projektbeskrivelse med henblik på ansøgning til Nordeafonden om et et-årigt pilotprojekt. Sideløbende med dialogen med fonden undersøges projektmodellens bæredygtighed i forhold til de opgaver medlemsorganisationerne skal inddrages i. Spørgsmålet er hvordan flest muligt kan mobiliseres og rustes til at løfte opgaven. Ideen er invitere alle danskere ud på naturoplevelser på en NAT i NATUREN, en specifik dato og derigennem at sætte fokus på det gode friluftsliv. Projektet har tre spor, der til sammen skaber konkrete oplevelser, bred folkelig og politisk opmærksomhed på rammerne for det gode friluftsliv og værdien af naturoplevelser og ikke mindst forankrer den konkrete oplevelse på nat i naturen ved at inspirere til flere oplevelser, oplyse om regler og formidle muligheder for at opleve natten eller overnatte i naturen. Formålet med Nat i naturen er at bruge en konkret oplevelse en nat i naturen som løftestang for at sætte et større fokus på friluftsliv og naturoplevelser, som en del af det gode liv. Tag på nattergaletur mens morgensolen stiger op mellem skovens træer, padl i kano på en spejlblank nattesort sø, kryb i soveposen og gå til ro under stjernerne, tag fodbad i det dugvåde græs eller ryk sammen om bålet og lad roen falde på og snakken gå. Alt i mens bålets gnister stiger til himmels og flammerne indrammer fællesskabet omkring bålet i et gyldent lys. Det er oplevelser, som flere mennesker skal have del i. Natten i naturen er fuld af eventyrlige oplevelser og det skal være en løftestang for, at flere danskere, herunder især børn, unge, familier og naturuvante brugere, oplever hvordan naturen kan være en ramme om fælles oplevelser, nærvær og samvær. Ophæng i Friluftsrådets strategi Projektet har sit strategiske ophæng i udviklingsmålet under Nye målgrupper: Friluftsrådet har i 2016 medvirket til, at flere af landets børnefamilier og bedsteforældre bruger naturen som en ramme om samvær i familien Projektet sætter desuden fokus på det nærvær og fællesskab som oplevelser i naturen kan give. Det sætter således også fokus på temaet Nye fællesskaber i Friluftsrådet , Tillæg til Strategi for Friluftsrådet frem mod 2020 : Friluftsrådet har medvirket til at understøtte nye samværsformer inden for friluftsliv både inden for og uden for de eksisterende foreningsrammer. Samarbejde med Det Danske Spejderkorps Sov ude Der har i løbet af foråret 2016 været drøftelser og forhandlinger med Det Danske Spejderkorps om at samarbejde i forhold deres projekt Sov ude-dagen, der blev afholdt for første gang den 21. maj Det Danske Spejderkorps vil gerne fortsætte med at udvikle Sov ude-arrangementet for deres lokale grupper, mens Friluftsrådet ser projektet i et bredere perspektiv, der giver plads til andre medlemsorganisationer og flere forskellige oplevelser om natten og en politisk overbygning med bålsamtaler og fokus på rammerne for friluftsliv. Aftalen er landet på, at der ikke er et egentlig projektsamarbejde om Nat i naturen, men at Friluftsrådet naturligvis bakker op om Sov ude. Der er fortsat dialog med Det Danske Spejderkorps om, at de to pro- D

81 jekter ikke lapper over og opmærksomhed på, at Det Danske Spejderkorps ikke opfatter Nat i naturen som en konkurrerende aktivitet til Sov ude-dagen. Bilag: Projektmodel, der skitserer det overordnede projektdesign. Indstilling: Bestyrelsen drøfter projektideen og forløbet, og godkender at arbejdet fortsætter i den retning, der er skitseret. Astrid Bjørg Mortensen, 6. juni 2016 D

82 BILAG Punkt 7 J, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Nat i naturen - skitse til projektdesign Ideen er invitere alle danskere ud på naturoplevelser på en NAT I NATUREN der foregår en specifik dag og derigennem at sætte fokus på det gode friluftsliv. Projektet har tre ben, der til sammen skaber konkrete oplevelser, bred folkelig og politisk opmærksomhed på rammerne for det gode friluftsliv og værdien af naturoplevelser og ikke mindst forankrer den konkrete oplevelse på nat i naturen ved at inspirere til flere oplevelser, oplyse om regler og formidle muligheder for at opleve natten eller overnatte i naturen. Den særlige oplevelse, en NAT I NATUREN bliver løftestang eller anledning til at sætte et større fokus på friluftsliv og naturoplevelser som en del af det gode liv. Projektets tre ben kan illustreres således: NAT I NATUREN Oplevelser Ved at invitere danskerne ud på særlige oplevelser vil Friluftsrådet i samarbejde med medlemsorganisationer skabe en platform for og koordinere events der henvender sig til særlige målgrupper. Samtaler Det gode friluftsliv Ved at facilitere bålsamtaler og med udgangspunkt i den konkrete oplevelse på en nat i naturen vil Friluftsrådet sætte fokus på det gode friluftsliv. Til bålsamtalerne inviteres politikere, foreninger, børn og familier og så videre til en samtale om forskellige vinkler på det gode friluftsliv. Det kunne være rammer og vilkår for friluftslivet, betydningen af naturoplevelser, værdien af friluftslivet i forhold til sundhed og så videre og så videre. Kampagne og kommunikation Gennem en stærk formidlingsplatform og en række synlige kampagneaktiviteter vil Friluftsrådet inspirere danskerne til at opleve nat i naturen på events men også på egen hånd, på andre tidspunkter, på andre måder. Derved forankres oplevelsen af naturen som en ramme om unikke oplevelser sammen med andre, så projektet ikke begrænses til særlige events, der foregår en enkelt nat.

83 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 8 a på dagsordenen Opfølgning på Politisk Indsatsområde Færdsel på havet Arbejdet i Politisk Indsatsområde Færdsel på havet er afsluttet, og arbejdsgruppen ønsker at fremlægge gruppens afsluttende drøftelser for Friluftsrådets bestyrelse. Arbejdsgruppen blev nedsat på bestyrelsesmødet den 9. september 2015, og der har været afholdt fire møder efterfølgende, som afsat i kommissoriet. Resultatet af de fire møder er en rapport med analyse af udfordringer for færdsel på havet og i havne. I forbindelse med arbejdsgruppens afrapportering på bestyrelsesmødet 29. februar 2016, besluttede bestyrelsen, at indsatsgruppen skulle afholde et ekstra afsluttende møde med det formål at drøfte opfølgende indsatser relateret til analysens anbefalinger. Arbejdsgruppens afsluttende møde blev afholdt den 3. maj 2016 og mundede ud i en tredelt konklusion: I) Gruppen indstiller til bestyrelsen, at der etableres et åbent blåt forum/netværk faciliteret af Friluftsrådet, der følger med i status på havplanlægningen og fungerer som netværk for Friluftsrådets medlemsorganisationer med interesse i rekreativ anvendelse af havet. II) Teknologirådet er i samarbejde med Århus Universitet ved at udvikle en projektidé vedrørende bæredygtig brug af havet med fokus på flersidig anvendelse som ansøgning til VELUX FONDEN, og har inviteret Friluftsrådet til at deltage. Arbejdsgruppen anbefaler, at Friluftsrådet deltager i projektudviklingen via forslag til eventuelle cases, samt facilitering af relevante medlemsorganisationers deltagelse i projektets dialogprocesser. Projektet forventes igangsat primo 2017, såfremt det bevilges. III) Gruppen diskuterede behovet for et overblik over og en kortlægning af eksisterende friluftsaktiviteter på havet. I første omgang bør der følges op på rapporten vedrørende kortlægning af havfriluftsliv, der ventes fra Københavns Universitet inden længe. Dette kan blandt andet ske i det ovennævnte blå forum/netværk. Efter det afsluttende møde er der foretaget en sproglig redigering af analysen med enkelte tilføjelser fra indsatsgruppens medlemmer. Den endelige analyse og kommissorium for et blåt netværk i Friluftsrådets regi, samt baggrundsnotat om havplanlægning og resumé af projektbeskrivelse fra Teknologirådet, som Friluftsrådet har bidraget til, er vedlagt som bilag. Bilag: Endelig rapport: Analyse af udfordringer for færdsel på havet og i havne. Kommissorium for Friluftsrådets blå netværk. Baggrundsnotat om havplanlægning. Resumé af projektbeskrivelse fra Teknologirådet. D

84 Indstilling: Bestyrelsen beslutter, at det videre arbejde med udfordringer for færdsel på havet og i havne fortsætter i et åbent blåt netværk med repræsentanter fra de af Friluftsrådets medlemsorganisationer, der har interesse i rekreativ anvendelse af havet. Bestyrelsen vedtager Kommissorium for Friluftsrådets blå netværk og udpeger 1-2 bestyrelsesmedlemmer til netværket Leif Nielsen, Merete Ettrup og Helle Stuart, 26. maj 2016 D

85 Analyse af udfordringer for færdsel på havet og i havne Havet er vores blå vildmark, hvor vi kan få store, vilde og utæmmede friluftsoplevelser. Havet er et fælles gode, hvor vi alle har mulighed for at udfolde vores virke. Og sådan skal det vedblive at være. Havarealet er presset af mange aktører, der har interesse i at benytte havet til deres aktivitet, uanset om det er erhvervsfiskeri, havopdræt, energiproduktion, transport, miljøbeskyttelse eller de mange rekreative aktiviteter. Friluftsliv, rekreative interesser og turisme udgør meget væsentlige aktiviteter på havet, og undersøgelser viser, at størstedelen af befolkningen dyrker friluftsaktiviteter med tilknytning til havet. De danske kyster og farvande har en stor tiltrækningskraft på turister fra både ind- og udland. I de kommende år skal Danmark påbegynde en ny planlægning for søterritoriet for at implementere EUdirektivet om maritim fysisk planlægning (Rådsdirektiv 2014/89/EU). Der lægges op til, at alle interesser på havet skal tilgodeses, herunder også friluftsinteresser. Desværre er friluftsinteresser og turisme ikke blandt de sektorer, der skal planlægges for. Det mener Friluftsrådet er en forkert prioritering, idet de rekreative aktiviteter på havet har stor økonomisk, social, kulturel og historisk betydning i Danmark. Denne analyse påpeger en række forhold, der udgør barrierer for den rekreative udnyttelse af havet. Friluftsrådet har stor forståelse for behovet for en samlet regulering af søterritoriet, men det er afgørende at huske friluftslivet på havet, når der planlægges for øvrige interesser. Det er afgørende, at vi bibeholder vores blå vildmark til glæde og inspiration for friluftslivet. Ikke bare fysiske hindringer kan begrænse friluftsaktiviteter til søs. Havets miljømæssige tilstand er et grundlæggende vilkår for den gode friluftsoplevelse på havet. Dårlig miljøkvalitet, der resulterer i uæstetiske og artsfattige forhold, kan i praksis blokere for, at f.eks. dykkere, lystfiskere og jægere kan dyrke deres interesser. Et rent og sundt havmiljø er afgørende for friluftsoplevelsen. Friluftsrådet peger i analysen på en række udfordringer for den rekreative udfoldelse på havet. Det er håbet, at analysen kan bidrage til en konstruktiv dialog mellem myndigheder, rekreative organisationer og andre interessenter. God læselyst! 1

86 Baggrund Friluftsrådet nedsatte i 2015 Politisk Indsatsområde Færdsel på havet, med repræsentanter fra Friluftsrådets bestyrelse og fra fem medlemsorganisationer 1. Indsatsgruppen har arbejdet i perioden oktober marts Som en del af arbejdet har indsatsgruppen udarbejdet denne analyse, som redegør for friluftsfolkets adgangsmæssige udfordringer på havet og i havne. De nævnte emner er indsatsgruppens fællesmængde af problemstillinger, mens enkelte organisationer kan have flere specifikke udfordringer. I analysen er der fokus på havne og den del af havet, der ligger 300 meter fra kystlinjen og udad. De kystnære farvande (0-300 meter) er som udgangspunkt ikke behandlet, da lovgivning, regulering og planlægning i meter-zonen er væsentlig anderledes og mere kompleks. Alligevel vil mange af de analyserede emner berøre problemer, som også findes i meter zonen. Indhold: - Havopdræt.. s. 3 - Kystnært fiskeri og fiskeredskaber.. s. 5 - Skydebaner.. s. 6 - Havvindmøller s. 7 - Broer. s. 8 - Sømærker. s. 9 - Problemer i havne. s. 10 Regler, uddannelse og samfærdsel. s Juridiske forhindringer... s Konklusion s Anbefalinger Gruppens arbejde understreger behovet for, at Friluftsrådet og medlemsorganisationerne gør fælles sag for at sikre de rekreative interesser. Det er særlig aktuelt, når staten de kommende år skal foretage den maritime planlægning som følge af implementering af EU s direktiv om maritim planlægning. Som nævnt i indledningen er de rekreative interesser, herunder turisme, ikke en sektor, der skal planlægges direkte for, men er dog en interesse, der skal tages hensyn til. Det er derfor et vigtigt tidspunkt at understrege de rekreative aktiviteters betydning for de mennesker, der dyrker friluftsliv på og ved havet, samt den betydning aktiviteterne har både socialt og økonomisk. De af Friluftsrådets medlemsorganisationer, der har deltaget i indsatsgruppen, har klart tilkendegivet, at de skal bære en stor del af den arbejdsindsats som er skitseret i analysen. Uden medlemsorganisationernes aktive deltagelse, vil Friluftsrådet ikke kunne løfte opgaven. Medlemsorganisationerne sidder med praktisk viden om konkrete udfordringer, og de skal bringes aktivt i spil, når vi i fællesskab skal løfte opgaven. Analysen peger således på en række gennemgående temaer, som Friluftsrådet i samarbejde med medlemsorganisationerne skal arbejde for. Det drejer sig om kontakt til relevante myndigheder om udfordringer for de rekreative interesser med udgangspunkt i de emner, analysen omfatter herunder arealplanlægning blandt andet ved maritim planlægning, samt arbejde for at rekreative organisationer bliver høringsparter ift. arealanvendelse på søterritoriet. Desuden er det vigtigt, at Friluftsrådets lokale kredse bliver hjulpet med interessevaretagelsen af de blå rekreative interesser. Det kan blandt andet ske ved at videreformidle medlemsorganisationernes viden og materialer. 1 Leif Nielsen fra Danske Tursejlere, Helle Stuart fra Dansk Kano og Kajak Forbund, Merete Ettrup fra Træskibssammenslutningen, Steen Wintlev fra Dansk Sejlunion, Jan Karnøe fra Danmarks Sportsfiskerforbund Lars Borch fra Ungdomsringen, Finn Anker Petersen fra Det Danske Spejderkorps - Søspejderne og Rie Iversen fra Havkajakroerne 2

87 Havopdræt Opdræt af fisk, tang og muslinger på havet er en industri i fremgang i Danmark. Havopdræt skaber en række udfordringer for rekreativ udnyttelse af de havområder, hvor havopdrættet foregår. Problemerne kan inddeles i følgende kategorier: færdsel og sikkerhed, forurening samt æstetik. Kystnære havopdrætsanlæg presser i mange tilfælde fritidssejlerne tæt på erhvervstrafikkens sejlruter. Havopdræt har brug for god vanddybde og god vandgennemstrømning. Derfor placeres mange anlæg tværs over naturlige kurslinjer for fritidssejlads. Sådanne eksempler ses eksempelvis ved Kysing Næs, Hjarnø Øst, Endelave Syd og As Vig. Der er flere tilfælde, hvor redskaberne til havopdræt er placeret, så mindre fartøjer, som blandt andet kajakker og robåde, bliver tvunget til at ro væk fra kysten, hvilket kan bringe dem selv i fare, samt være til gene for den øvrige sejlende trafik. Havopdræt og myndigheder Mange forskellige myndigheder regulerer havopdræt, hvilket vanskeliggør overblik for de rekreative organisationer: Færdsel og sikkerhed: Havarealet hvor fri færdsel kan foregå indskrænkes, idet havopdrætsanlæg beslaglægger store arealer. Havopdrætsanlæg er overvejende placeret, hvor det er hensigtsmæssigt for virksomheden. Og da sejlskibe har behov for plads til navigation, medfører det i en række tilfælde, at færdsel ikke blot hindres i det afmærkede område, men også i langt større farvandsområder, som havopdrætsanlægget helt eller delvist spærrer adgangen til. Ved Horsens Fjord, hvor koncentrationen af havopdræt er stor, er der konkrete erfaringer med negative konsekvenser af akvakulturproduktionen. Der opstår flere steder problemer, når sejlbåde skal krydse op mod vinden, og der ikke er plads til siderne for den direkte kurslinje. Havopdrætsanlæg langs naturlige sejlruter besværliggør således sejlads med sejlbåde. Miljøstyrelsen er miljømyndighed på fiskeopdræt, hvis havbruget ligger udenfor 1 sømil fra land, ellers er det kommunen. Kystdirektoratet skal godkende placering som bestyrer af statens højhedsret på søterritoriet. Farvandsdirektoratet tager sig af de søsikkerhedsmæssige spørgsmål, bl.a. afmærkning. Muslingebrug hører miljømæssigt under NaturErhverv, og tangbrug under Kystdirektoratet. Der er også eksempler på havbrug placeret i områder, der har været benyttet til kapsejlads, men hvor myndighedernes erhvervstilladelser ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til rekreative aktiviteter. Det udgør desuden en sikkerhedsrisiko for dem, der færdes på havet, at der ikke er krav om tydelig markering af havopdrætsbrug. De kan være 3

88 svære at se i høj sø, ved lav sigtbarhed og i mørke. Da anlæggene er op til en sømil i udstrækning, kan det specielt for mindre fartøjer være svært at overskue udstrækningen af anlægget. Når sejlbåde møder en gul markeringsbøje, kan de ikke se, i hvilken retning i forhold til bøjen anlægget er placeret. Hvis anlæggene var afmærket med kompasafmærkning, ville sejlere være klar over, hvorledes de kan passere. Desuden udgør det et sikkerhedsproblem, at placering og afmærkning af en del anlæg ikke er korrekt placeret i forhold til søkortene. Der er eksempler på, at anlæggene placeres og afmærkes forskelligt fra år til år, med eller uden meddelelse til myndigheder. Havopdrætsvirksomheder kan ved henvendelse til Søfartsstyrelsen få tilladelse til at ændre placeringen. Hyppige forandringer i anlæggenes placering øger kravet til sejleres opmærksomhed på blandt andet opdatering af søkort. Forurening: Animalsk havopdræt forurener lokalområdet med fækalier og næringsstoffer specielt om sommeren. Det fører til lokal algeopblomstring og dermed plumret og ulækkert badevand. Det forringer således den rekreative værdi af området betydeligt, og forureningen er til gene for både lystfiskere, dykkere, badegæster og andre med rekreative interesser. Dykkere fortæller, at områder med mange havbrug får plumrede og næsten livløse havbunde, hvormed oplevelsesværdien forsvinder. Desuden er der bekymring for, at rester af medicin fra fiskeopdræt kan påvirke det omkringliggende farvand og dets organismer til gene for friluftsinteresser. Også imprægnering af net med kobber udgør en risiko for havmiljøet. Indsatsgruppen ser det som et stort problem, at der ved planlægning og placering af havopdrætsanlæg ikke tages hensyn til rekreative interesser. Organisationerne er af den opfattelse, at de rekreative interesser skal indgå i vurderingsgrundlaget, når der planlægges for havopdrætsanlæg. Havopdræt bør i mindst muligt omfang ødelægge indtrykket af den blå vildmark og bør placeres i farvande uden særlige sejladsmæssige, naturmæssige eller rekreative interesser. Indsatsmuligheder: o o o o Der tages hensyn til rekreative interesser, når der planlægges for faste/flydende anlæg. Planlægning af arealreservation til faste/flydende anlæg skal ske med inddragelse af rekreative interesser. Organisationer med rekreative interesser på havet bør være fast høringspart i forhold til placering af faste/flydende anlæg. Regler for afmærkning skal overholdes, og myndigheder afsætter ressourcer til kontrol af afmærkning og placering. Det anbefales, at Friluftsrådet italesætter de rekreative interesser ved havopdræt. Det skal blandt andet ske i forbindelse med havplanlægning og udpegning af arealer til havopdræt. Æstetik: Havopdræt har negativ betydning for de rekreative og landskabelige værdier, når de fysiske havbrugsanlæg med bøjer, bure og rør præger indtrykket af det havområde, hvor de er placeret. Hermed bliver indtrykket af den blå vildmark negativt. 4

89 Kystnært fiskeri og fiskeredskaber Fiskeri med blandt andet garn og ruser foregår i mange farvande, både som erhvervsfiskeri og lystfiskeri. Enkelte steder går bundgarnsnet mere end 300 meter fra kysten, det ses eksempelvis ved Falsters østkyst. idet fiskerikontrollen er beskåret. En del af de kajakker og robåde der færdes på havet, i fjordene m.v. færdes kystnært. Det er afgørende, at fartøjer kan færdes sikkert, samtidig med at fiskere kan praktisere deres aktiviteter. Erhvervsfiskere er under nøje overvågning af Fiskerikontrollen, og de kender regelsættet for, hvor og hvordan garn sættes, idet de risikerer at få bøder eller at miste fiskerettighederne, hvis reglerne ikke overholdes. Det antages, at manglende kendskab til regler for garnfiskeri er mere udbredt hos fritids- og lystfiskere. Selvom garnfiskeri ikke ses så ofte mere, foregår der stadig fiskeri med garn i en del farvande, hvor der også er mange fritidsaktiviteter. Dermed kan der opstå en konflikt mellem forskellige interesser. Problemerne vedrører primært ulovlige og dårligt afmærkede redskaber. Regler for at sætte garn langs kyster: Garn skal sættes mindst 100 meter fra kysten, hvilket sikrer minimum 100 meters passage bag om redskaberne for kajakker og småbåde. Der skal være passage igennem et opsat garn minimum for hver 1200 meter. Garn, som står ved bunden, kan man i reglen sejle hen over med mindre fartøjer, mens man må sejle uden om garn som flyder i overfladen, for eksempel sildegarn. Det kan være en udfordring at få overblik over de enkelte garn, da bundgarnspælenes placering kan syne uoverskuelig. Desuden er der et problem med bundgarnspæle, der ikke længere er i brug, men ikke er fjernet. Myndighedernes mulighed for at håndtere de ulovlige fiskeredskaber er forringet de senere år, Indsatsgruppen mener som udgangspunkt, at reglerne for fiskeri med garn og ruser er acceptable set fra et rekreativt synspunkt. Fiskeri med garn er også en rekreativ aktivitet. Problemet vedrører ulovligt satte redskaber, der kan være til gene for både større og mindre fartøjer. Indsatsmuligheder: o o o o Gældende regler skal efterleves, blandt andet korrekt og synlig markering af redskaber. Oplysningskampagne målrettet fritids- og lystfiskere i forbindelse med indløsning af fisketegn om bedre afmærkning og placering. Oplysningskampagnen til kajakroere og småbådsbrugere, så de kan aflæse afmærkning af redskaber. Redskaber og pæle skal fjernes, hvis installationen ikke længere er i brug eller i stykker. Det anbefales, at Friluftsrådet medvirker til en fælles henvendelse til myndighederne om udfordringerne. 5

90 Skydebaner Mange steder langs kysterne findes skydebaner, hvor søterritoriet bruges som nedslagsområde. Både militæret, politiet, civilforsvaret og skydeklubber har disse skydeterræner. Mange skydebaner er ikke markeret på søkort. Det er et sikkerhedsproblem for den rekreative færdsel, at havet anvendes som kuglefang. Problemet for friluftsudøvere er stigende, fordi færdsel langs kysterne, både på land og på vand, er øget de seneste år blandt andet i form af kajaksejlads. Skydebanerne har i princippet pligt til at meddele og signalere, når der skydes. Desuden skal skydebanerne stoppe skydningerne, når skibe passerer. Der er manglende viden om, hvor godt disse sikkerhedsregler forvaltes, men flere friluftsøvere oplever det som et problem, at der ikke signaleres mere tydeligt, når der foregår skydninger. Oversigt over skydninger Forsvarets skydeområder er afmærket med gule bøjer og blinksignal på land. På Farvandsvæsenets hjemmeside, samt appen SejlSikkert oplyses skydetider: Andre skydebaner skal anmelde øvelser og arrangementer til søfartsstyrelsen: Oversigt over skydebaner (ej fyldestgørende): En del skydebaner forhindrer kystnær sejlads med kajakker og mindre fartøjer, som ikke har sødygtighed til at sejle uden om det afmærkede område. Det ses eksempelvis ved Hyby Fælled og Halk i Lillebælt. Begge steder er de signaler, som markerer, at skydning finder sted, mangelfulde. Signalmasten ved Hyby Fælled er gemt i træer og bebyggelse, så den kun er synlig i en smal sektor. Indsatsgruppen mener, at udviklingen i den rekreative brug af farvandene med mange mindre fartøjer fordrer en opgradering af sikkerheden for skydebanerne. Indsatsmuligheder: o o o o Alle relevante skydebaner indtegnes på søkort, herunder angivelse af skyderetning og fareområde. Alle skydebaner skal fysisk afmærke den del af søterritoriet, de benytter som sikkerhedsbaggrund eksempelvis med bøjer. Der skal signaleres mere tydeligt, at der foregår øvelse. Eksempelvis bøjer forsynet med fjernbetjent hurtigglimt. Myndighederne faciliterer og markedsfører en hjemmeside og en app til mobiltelefon, hvor alle skydebaner, militære som civile, angiver aktiviteter. Det anbefales, at Friluftsrådet tager initiativ til en dialog mellem rekreative interesser og myndighederne, med henblik på revidering af sikkerhedsreglement for skydebaner. 6

91 Vindmøller på havet Vindmøller er blevet et almindeligt syn på det danske søterritorium, og det forventes, at der fremover opsættes langt flere vindmøller både tæt på kysten og på åbent hav. Havvindmøller bidrager med en række fællesgoder. Ud over grøn strøm medfører sokkelkonstruktionen, at der skabes et kunstigt rev, hvor flora og fauna trives. Dette er til fordel for en lang række rekreative interesser, og også af den grund er det vigtigt at sikre adgangsretten ved havvindmøller. Indsatsgruppen mener, at placering af vindmøller bør tilgodese rekreative interesser, eksempelvis undgå trafikerede ruter for fritidssejlere, samt områder med mange rekreative aktiviteter som kapsejlads. Indsatsgruppen ønsker videst mulighed for adgang og færdsel i havvindmølleparker. Indsatsmuligheder: Vindmøller på havet kan være en gene for færdsel, hvis ikke de placeres hensigtsmæssigt i forhold til rekreative aktiviteter. Der er internationale eksempler på, at havvindmøller er til gene eller direkte forhindring for den rekreative sejlads. Det er bekymrende i relation til nogle af de danske planer for opstilling af vindmøller i farvande med megen rekreativ sejlads. Når placering af vindmøller på havet planlægges, er der ikke meget fokus på de rekreative interesser. Situationen forværres af, at de rekreative interesser sjældent har juridiske instrumenter til eksempelvis at afgive høringssvar eller afgive klager over placeringerne. Samtidig er der bekymring for, at der i fremtiden sættes begrænsninger for adgangsretten i vindmølleområder. I udlandet er der i dag eksempler på, at sejlere ikke må sejle i havvindmølleparker. Langsigtet planlægning for havvindmøller, der tager hensyn til friluftsinteresser, herunder: o o Sikre at rekreative sejlruter og aktivitetsområder ikke bliver udpeget. Sikre videst mulig adgang og færdsel i vindmølleområder. Det anbefales, at Friluftsrådet er aktivt, når der laves langsigtet planlægning for havvindmøller, samt spiller ind ved konkrete udpegninger til vindmølleområder på havet. Når det er muligt, varetager Friluftsrådets lokale kredse arbejdet. 7

92 Broer Broer er en uundværlig del af infrastrukturen i Danmark. Broer servicerer gående, cyklister, tog og bilister. Langt de fleste broer udgør ikke et problem for fritidssejlere eller andre, der dyrker friluftsaktiviteter på havet, men der er risiko for, at broer kan blive en barriere for dem, der færdes på vandet. Broer udgør et problem i de tilfælde, hvor de hindrer passage under broen. Desuden er det en barriere, at nogle broer har begrænsede åbningstider eller er belagt med betaling for passage. Ved nogle mindre broer ofte i byer og havne eller i snævre farvande kan større fartøjer være fysisk hindret adgang, hvis de ikke kan gå under broen. Der er også broer, hvor passage kun kan ske periodevis, og enkelte steder hvor det foregår mod betaling. Dette udgør en tidsmæssig og økonomisk barriere for færdslen på havet. Indsatsgruppen bag denne analyse ønsker, at broer skaber færrest mulige barrierer for den rekreative færdsel på havet. Indsatsmuligheder: o o Ved planlægning for broer bør rekreativ færdsel på vandet indtænkes, så der i videst muligt omfang sikres fri passage for fartøjer. Ved skibsstødssikringer skal det indtænkes, at fritidsfartøjer ikke tvinges ud i sejlrenden for erhvervstransport. o Ved periodevis åbne broer bør jævnlig passage sikres. Det anbefales, at Friluftsrådet præger fora, der har indflydelse på planlægning af broer, eksempelvis Dansk Byplanlaboratorium, KL, Danske Havne og Vejdirektoratet. Ved en række større broer etableres skibsstødssikring, som har til formål at sikre broer mod påsejling af større erhvervsskibe. Her er der eksempler på, at den fysiske barriere, som skibsstødssikringen udgør, skaber farlige situationer for mindre fartøjer, hvis de eksempelvis presser fartøjer sammen i en relativt smal sejlrende. Hvis fritidsfartøjer bliver tvunget ud i erhvervs- og færgetrafikkens sejlruter, øges risikoen for ulykker. Det anbefales, at Friluftsrådet understøtter og videreformidler medlemsorganisationernes materialer om broers indvirken på og muligheder for rekreativ sejlads. 8

93 Sømærker I de danske farvande er der kun krav om sømærker på sejlruter, der benyttes til erhvervssejlads/gennemsejlingsfarvande. Det betyder, at en lang række farvande uden erhvervssejlads ikke er markeret med sømærker. Eksempelvis var det planlagt at nedtage sømærkerne i Bøgestrømmen, der har rekreative gennemsejlinger pr. år. Indsatsmulighed: o Myndighederne foretager afmærkning med sømærker i farvande af hensyn til sejladssikkerhed for fritidssejlere. Det bør være en prioritering, at staten varetager afmærkning af specielt snævre og lavvandede farvande. Problemet har været stigende inden for de seneste år. Det anbefales, at Friluftsrådet over for Erhvervsog Vækstministeren påtaler, at regler for afmærkning med sømærker i de danske farvande ikke varetager sikkerhed for turister og rekreative sejlere. Desuden opfordrer Friluftsrådet til, at lovgivningen laves om, så der fremover også er sømærker i farvande uden erhvervstransport. Resultatet af manglende afmærkning er øget sikkerhedsrisiko: navigation besværliggøres, og der er risiko for at sejle på grund eller forlise. Manglende sømærker er også et problem for mindre fartøjer som kajakker. Indsatsgruppen mener, at der bør afmærkes af hensyn til den rekreative sejlads i de danske farvande. 9

94 Rekreativ brug af havne Havne er et udgangspunkt for mange friluftsudøveres brug af havet. Og havne formes af de mange brugergrupper, der har havnen som fælles udgangspunkt. Havnen er base for mange følgeaktiviteter for det maritime liv, blandt andet vinterplads til sejlbåde, klubhuse og opbevaring af grej. Endelig skal det nævnes, at der ofte findes et stort folkeligt fiskeri i både store og små havne. Eksempelvis er det vigtigt, at der er opmærksomhed på blandt andet kajak- og rosporten, når kajens udformning planlægges. Høje kajkanter og manglende adgangsmuligheder en udfordring for disse grupper. Desuden er det af sikkerhedsmæssige årsager vigtigt med gode muligheder for at klatre fra vandet til kajen. Igennem de senere år er der opstået en række udfordringer for den rekreative brug af havne som følge af sameksistensen med nye brugere og erhvervsaktiviteter på havnene. Sameksistens i den urbane havn: Som følge af trenden med urbanisering af gamle industri- og fiskerihavne er der opstået en række (uforudsete) udfordringer for den rekreative brug af havne. En række af de havbaserede friluftsinteresser oplever, at deres aktiviteter ikke er velintegrerede i de nye havne, og at der i nogle tilfælde er nye brugere af havnen, der ikke er interesseret i at have de rekreative aktiviteter som naboer. De urbane havne der udnyttes til boliger medfører, at havnen er blevet de nye beboeres baghave. Det kan give interessekonflikter. Der er eksempler på en vellykket integration mellem traditionelle havneaktiviteter og nye beboere, eksempelvis i Vejle. Men nogle steder, for eksempel i Københavns Havn, i Køge og ved Skovshoved havn, har byggeprojekter og havneudvidelser gjort de rekreative aktiviteter vanskeligere, og i nogle tilfælde også farligere, for kajakroere og andre sejlere. De urbane havne kan sagtens tilrettelægges intelligent, så beboere og brugere får en positiv interaktion med hinanden. Det er afgørende, at de rekreative interesser indtænkes ordentligt i designet af havnen og dens funktioner. Andre faciliteter, blandt andet til det folkelige fiskeri i mange havne, bør ligeledes indtænkes i planlægningen. Mange aktiviteter er som nævnt også afhængige af faciliteter i baglandet. Disse skal planlægges i takt med byudviklingen, som også vil generere en øget efterspørgsel på faciliteter. Mulighed for isætning/optagning af mindre fartøjer: Som nævnt ovenfor er der ofte problemer for de mindre sejlere med at isætte og optage deres fartøjer. Det er ikke kun i urbane havne, disse udfordringer findes, for der er sjældent faciliteter, hvor de helt små sejlere kan isætte og optage fartøjer. Der er mange eksempler på havne, som ikke giver fornuftige og sikre muligheder for kanoer og kajakker. Problemstillingen kompliceres yderligere, da klubbers indsats for at etablere faciliteter for kano og kajak bliver vanskeliggjort af de mange privatejede havnearealer, specielt i de urbane havne, hvor det kan være svært at skaffe plads. 10

95 Muligheder for større skibe: Også større skibe oplever, at der i en række havne ikke længere er mulighed for gå i marinaen eller at lægge til kaj, blandt andet fordi der nedlægges kajpladser ved en modernisering af havne. Selvom eksempelvis gamle træskibe virker som et aktiv for det maritime miljø, er der i de nye havne ofte ikke forståelse for skibenes medfølgende behov for pullerter, strøm, beddingsmuligheder og grejopbevaringsplads. Ofte kommer overvejelserne alt for sent ind i byudviklingsprocesserne. Erfaringen viser, at når beboelsesområderne på havnene er færdige, er der ikke tænkt fritidsbrug ind i planerne. Lukning af erhvervshavne: Hvis internationale skibe, krydstogtskibe eller erhvervstransport anløber havnen, er der lovkrav om, at havnen skal terrorsikres. Det medfører afspærringer, således at fri færdsel på kajen samt i havnebassinet forhindres eller besværliggøres. Det er ikke et lovkrav, at hele havnearealet afspærres, hvormed lovgivningen åbner mulighed for fortsat alsidig udnyttelse af havnen. Mulige samarbejdsparter for bedre rekreativ helhedstænkning af havne: Dansk Byplanlaboratorium Danske Havne Kommunernes Landsforening Kystdirektoratet Søfartsstyrelsen Indsatsgruppen bag denne analyse ser med positive øjne på byudvikling i havne. Når havne fornyes og opgraderes, er det oplagt at indtænke de mange rekreative aktiviteter, der har deres udspring ved havnene. Indsatsgruppen mener, at der hvor havne terrorsikres, bør det ske med hensyn til og inddragelse af andre interesser, herunder de rekreative interesser, således at fritidsaktiviteterne optimeres inden for de givne erhvervs- og sikkerhedsmæssige rammer. Indsatsmulighed: o o o Foretage en erfaringsopsamling på gennemførte havneombygninger, så fremtidige havneudviklingsprojekter sikrer sameksistens mellem rekreative interesser og de nye beboere. Myndigheder, havneejer eller bygherre anviser alternative steder til rekreative aktiviteter herunder fiskeri, sejlbåde, kano og kajakker. Få kommuner og havne til at igangsætte en udvikling af fritidsmulighederne i havne, eksempelvis i en Friluftsstrategi som bør udvikles i dialog med brugerinteresserne. Det anbefales, at Friluftsrådet medvirker til at skabe dialog mellem de rekreative interesser og myndigheder, Danske Havne, arkitekter og byplanlæggere i forbindelse med udvikling af havne, eksempelvis på konferencer eller i fagblade. Det anbefales, at Friluftsrådet vil medvirke til at samle og videreformidle materiale med inspiration til udvikling af den gode (urbane) havn. Det anbefales, at Friluftsrådet vil italesætte mulighed for rekreative potentialer i havne over for lokale kredse, herunder anvise forslag til indsatser og fokusområder. 11

96 Andre forhindringer for færdsel på havet En gennemgang af udfordringer for rekreativ færdsel på havet og havne viser, at der er en række forhindringer, der ikke har fysisk karakter, men er af juridisk, økonomisk eller anden karakter. Den gode friluftsoplevelse på havet er således ikke kun afhængig af, hvorvidt der er fysisk adgang til søterritoriet. I dette afsnit belyses en række non-fysiske faktorer, der kan besværliggøre eller forhindre oplevelser på havet. Viden, uddannelse og samfærdsel Den gode friluftsoplevelse på havet er i høj grad afhængig af friluftsudøverens viden og dennes adgang til viden. Det kan således være problematisk, hvis friluftsudøveren selv, eller andre friluftsfolk på havet, ikke er bekendt med almindelige rammer og regler for færdsel. Det vedrører både viden om blandt andet regler for færdsel til søs, samt viden om arealspecifikke regler for eksempel fredninger og vildtreservater. Men det er også de aktivitetsspecifikke regler om sikkerhed og samfærdsel, der mangler viden om, hvilket er afgørende for en god og sikker friluftsoplevelse på havet. Herunder er der samlet en række udfordringer for den rekreative færdsel på havet. Indsatsgruppen mener, at Søfartsstyrelsen og politiet skal lave ensartede rammer for politivedtægter for færdsel til søs. Kortmateriale: Som friluftsudøver på havet kan det være svært at få overblik over de mange udpegninger af interesseområder, der eksisterer på søterritoriet, eksempelvis reservater, Natura 2000, havopdræt, skydebaner og vindmølleområder. Brugere, der ønsker et overblik over arealanvendelse på søterritoriet, skal opsøge og sammensætte data. Tilmed er der ikke fri adgang til data, sådan som der i vid udstrækning er på land (eksempelvis arealinfo.dk og miljøgis.dk). Færdselsregler til søs: Fra 200 meter fra kysten og ud gælder de internationale søfartsregler. Men inden for 200 meter-grænsen er det de lokale politivedtægter, der er gældende, og de kan variere. Reglerne gælder for windsurfere, motorbåde mv. Det kan virke forvirrende for folk, der færdes på havet, at der er uensartede sejladsbestemmelser. Eksempelvis gælder der ét sæt regler for færdsel på østsiden af Lillebælt og et andet sæt regler på vestsiden. Det er et problem, at de respektive politikredses færdselsbestemmelser er svære at finde på blandt andet hjemmesider og andre medier. Reglerne er ikke offentliggjort særlig mange steder. For ikke-erfarne fritidssejlere kan det være en overraskelse, at politiet også laver regler for trafik til søs. Dette betyder, at mange ikke ved, hvor de skal finde regler. Det manglende overblik over udpegninger på søterritoriet besværliggør færdsel på havet og kan medføre risikofyldt eller ulovlig færdsel. Det vil være oplagt for myndighederne at samle udpegninger på havet i ét kortmateriale, der er let tilgængeligt og gerne gratis. Indsatsgruppen mener, at myndighederne skal udarbejde et gratis kortmateriale med blandt andet arealudpegninger over søterritoriet. 12

97 Uddannelse og samfærdsel: Der er enighed om, at viden og uddannelse i forhold til sikker færdsel og sameksistens på søterritoriet er vigtigt. Der bør være et større fokus på uddannelse og vidensopbygning hos alle friluftsaktører på havet, specielt er uddannelse afgørende for de typer aktiviteter, der risikerer at skade andre. Samfærdsel på havet kan give en række udfordringer som specielt vedrører: Hurtiggående fartøjer som jetski, vandscootere og planende motorbåde Nye trafikanter på havet Små fartøjer tæt på overfladen, som kan være vanskelige at se af andre friluftsudøvere Hurtigfærgers dønninger for småsejlere Som udgangspunkt er danske friluftsudøvere på havet godt oplyst, og langt det meste samfærdsel fungerer mellem de rekreative interesser. Alligevel mangler nogle friluftsudøvere forståelse for hinanden. Dem der har svært ved samfærdsel findes ofte blandt uorganiserede friluftsudøvere, da de ikke har et netværk og en organisation til at uddanne og vidensopbygge. Der ligger en udfordring i at kommunikere med denne gruppe. Det er afgørende, at nye brugere af havet får uddannelse og vejledning, både i sikkerhed, sejladsbestemmelser, samfærdsel mv. En sådan holdningsbearbejdning vil være med til at fremme forståelsen og respekten for hinanden som aktører på havet. Indsatsgruppen mener overordnet set, at Søvejsreglerne er tilstrækkelige, når blot de efterleves. Indsatsmuligheder: o o o o o o Der udarbejdes en ensartet ramme for politivedtægter for færdsel til søs, så færdselsreglerne bliver mere ensartede. Myndighederne samler de mange arealudpegninger i et kortmateriale. Kortmaterialet skal være frit tilgængeligt i stil med arealinfo.dk Bedre information og læring i forbindelse med tilegnelse af kompetencebeviser. Formidling af regler til de organiserede brugergrupper. Alternative kommunikationsformer til nye og uorganiserede brugere, der ikke er en del af det bestående klubliv. I forhold til færdselsregler til søs anbefales det, at Friluftsrådet bakker op om medlemsorganisationernes arbejde for at få politi og myndigheder til at udarbejde en ensartet ramme for politivedtægter for færdsel til søs. I forhold til kortmateriale anbefales det, at Friluftsrådet foretager en henvendelse til myndighederne om ønsket om bedre kortmateriale. I forhold til uddannelse og samfærdsel anbefales det, at Friluftsrådet gennemfører en kampagne a la Flink Af Natur, som kommunikerer budskaber om fornuftig samfærdsel til søs. Medlemsorganisationer med relevant viden stiller ekspertise til rådighed for arbejdet med kampagnen. 13

98 Juridiske hindringer: forsikringskrav Som reaktion på en efterskoleulykke på Præstø Fjord 2011 blev der indført nye sejladsregler for erhvervsmæssig passagertransport, for fartøjer der medtager op til 12 passagerer, og nye regler om besætningsfastsættelse for samme fartøjer samt et krav om en passageransvarsforsikring. Efter de nye sejladsregler er al sejlads i Danmark juridisk set delt i henholdsvis erhvervs- og fritidssejlads. Som erhvervssejlads betragtes skoler, institutioner, opholdssteder, fritidsklubber, behandlingssteder mv. Fritidssejladsen er ikke omfattet af de nye regler. Fritidssejlads er det, der foregår i idrætsklubber, hos spejdere, i foreninger og af private i deres fritid mv. forordning nr. 392/2009) skal passagerer forsikres, når der er tale om erhvervsmæssig passagertransport. På den baggrund skal skoler og institutioner, der afholder sejladsaktiviteter, tegne en passageransvarsforsikring for deres passagerer på lige vilkår med reel erhvervstransport. Det betyder eksempelvis, at hvis en skole ønsker at tage på kanotur på Gudenåen, så har skolen ejerskabet for aktiviteten, og derfor skal skolen (kommunen) have en passageransvarsforsikring for passagererne/eleverne. Der skal under ingen omstændigheder gås på kompromis med sejladssikkerheden. Derfor er det afgørende, at alle organisationer, institutioner mv. der bruger havet, har sikkerheden i orden. Samtidig er det vigtigt at understrege, at forsikringskravene forringer børn og unges mulighed for at komme på havet. De nye sejladsregler blev indført i oktober 2012, og reglerne for erhvervssejlads er helt overvejende fornuftige. Specielt efter den revision af bekendtgørelsen om besætningsfastsættelse, der fandt sted i marts 2015, hvor kravene til antallet af instruktører ved samsejlads blev lempet. Ligeledes er det også fornuftigt, at der er høje kompetencekrav til instruktører, pædagoger og lærere mv. Forsikringsregler: Den 1. april 2013 trådte nye regler i kraft om erstatningsansvar ved ulykker i forbindelse med søtransport af passagerer. Reglerne findes i EU-forordning nr. 392/2009, i søloven og i bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar Forsikringsmæssigt er al sejlads i Danmark som allerede nævnt inddelt i enten erhvervssejlads eller fritidssejlads. Ifølge Athenforordningen (EU- Der er eksempler på, at hver passager i en kano skal forsikres for et beløb på 50 kr. pr dag plus et grundbeløb, hvilket er en reel økonomisk barriere for mange institutioner og organisationers pædagogiske og rekreative færdsel på havet. Det kan medføre, at institutioner, skoler, organisationer og kommuner fravælger aktiviteter på havet. Desuden tyder det på, at enkelte forsikringsselskaber har udnyttet situationen og indført meget høje forsikringspræmier. Retfærdigvis skal det siges, at der også er modsatrettede eksempler. Det kan tilføjes, at Danmark er det eneste land i EU, der har implementeret Athenforordningen for fartøjer, der medtager under 12 passagerer. Dermed er der reelt tale om overimplementering af EU-reglerne, og formentlig er der tale om en konkurrenceforvridende foranstaltning. 14

99 Indsatsgruppen mener, det er afgørende, at alle der medtager passagerer på havet er godt uddannede og har sikkerheden i orden, men forsikringskrav skal ikke blive en hindring for aktiviteter på havet. De nye sejladsregler er tilstrækkelige til at skærpe fokus på sikkerhed i forbindelse med organiseret færdsel på havet med blandt andet børn og unge i undervisnings- og pædagogisk sammenhæng. Indsatsmuligheder: o o o Overimplementeringen af Athenkonventionen droppes ved at fritage erhvervssejlads med fartøjer, der medtager op til 12 passagerer, for kravet om en passageransvarsforsikring. KL løser forsikringspolitikken i samarbejde med kommunerne, så skoler og institutioner har mulighed for at give børn og unge oplevelser på vandet. Institutioner, kommuner, organisationer mv. forholder sig kritisk i forhold til tegning af forsikring, da der er stor forskel mellem de udbudte priser. Det anbefales, at Friluftsrådet retter henvendelse til KL, med henblik på at KL arbejder for at løse forsikringspolitikken i samarbejde med kommunerne, så skoler og institutioner har mulighed for at give børn og unge oplevelser på vand. Det anbefales desuden, at Friluftsrådet sammen med medlemsorganisationerne gør en indsats for, at de friluftsudøvere der ikke kommer ind under en kommunal løsning også hjælpes, eksempelvis med mulighed for overblik over forsikringer via Forsikring & Pension. 15

100 Konklusion Havet er den blå vildmark, og det skal den vedblive med at være. Friluftsrådet arbejder for de rekreative muligheder både til lands, til vands og i luften. Derfor er arbejdet med at afklare udfordringerne for friluftslivet på havet vigtigt. Afslutningsvis skal lyde en meget stor tak til alle indsatsgruppens medlemmer. I har bidraget med høj faglighed, masser af eksempler fra den virkelige verden og stor lyst til at diskutere friluftslivet muligheder i den blå vildmark! Det Politiske Indsatsområde for Færdsel på havet, har netop set på udfordringer for den rekreative færdsel på havet og i havne. Generelt set er der gode forhold for at dyrke friluftsliv på og ved havet, uanset om du fisker, dykker, sejler eller noget helt andet. Og heldigvis er der rigtig mange, der aktivt benytter den blå vildmark. Men indsatsgruppens analyse af området har afsløret, at der er en række udfordringer af både fysisk og non-fysisk karakter. En del af bekymringen går på de indskrænkninger i den frie bevægelse samt det rene havmiljø, som fremtidige aktiviteter på søterritoriet kan medføre. Friluftsrådet og medlemsorganisationerne vil gå i dialog med relevante myndigheder for at arbejde for de bedst mulige forhold for friluftslivet på havet. Indsatsgruppen har en række overordnede anbefalinger til Friluftsrådets og medlemsorganisationernes videre arbejde med forbedrede forhold for den rekreative færdsel på havet og i havne. - Organisationerne retter en fælles henvendelse, hvor analysens problemer præsenteres for relevante myndigheder. Friluftsrådet påtager sig en koordinerende funktion i forhold til dette. - Der arbejdes for, at de rekreative interesser bliver en integreret del af havplanlægningen. - Friluftsrådet arbejder for, at de rekreative organisationer skal blive faste høringsparter på fysiske anlæg og arealudpegninger på havet. - Organisationerne og Friluftsrådet videreformidler organisationernes materialer til relevante myndigheder, samarbejdspartnere og kredse med henblik på at facilitere fokus på den blå vildmark. 16

101 BILAG Punkt 8 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 UDKAST Kommissorium for Friluftsrådets blå netværk Baggrund Havarealet er presset af mange aktører, der har interesse i at benytte havet til deres aktiviteter, såsom erhvervsfiskeri, havopdræt, energiproduktion, transport, miljøbeskyttelse og de mange rekreative aktiviteter. I de kommende år skal Danmark påbegynde en ny planlægning for søterritoriet for at implementere EU-direktivet om maritim fysisk planlægning (Rådsdirektiv 2014/89/EU), og der lægges op til, at bæredygtig turisme, rekreative interesser og friluftsliv kan inddrages. Friluftsliv, rekreative interesser og turisme udgør væsentlige aktiviteter på havet, og en koordinering og målretning af indspil til havplanlægningen kan styrke indsatsen for, at disse interesser tilgodeses. Formål Netværket skal bidrage til en koordinering og målretning af indsatser i relation til havplanlægningen. Netværket har desuden til formål at fungere som et forum for vidensdeling og erfaringsudveksling mellem netværkets medlemmer. Arbejdsopgaver - Koordinering af indspil til havplanlægningen - Videreformidling af erfaringer og gode råd og idéer fra medlemmerne, herunder diskussion af særlige problemstillinger som medlemmerne oplever i deres daglige virke. Leverancer Netværket forventes at afrapportere fra netværksmøderne til Friluftsrådets bestyrelse i form af blandt andet mødereferater, notater og eventuelle indstillinger til bestyrelsen. Tidsramme Bestyrelsen beslutter på bestyrelsesmødet den juni 2016 at nedsætte det blå netværk. Netværket mødes over en periode på tre år, hvorefter bestyrelsen evaluerer netværkets funktion og arbejde med henblik på, hvorvidt netværket skal fortsætte. Medlemmer Det blå netværk er et åbent netværk for de af Friluftsrådets medlemsorganisationer, der har en interesse i rekreativ anvendelse af havet. Hver af disse medlemsorganisationer kan, såfremt de ønsker det, udpege et enkelt medlem til repræsentation i netværket. Friluftsrådets bestyrelse udpeger et til to medlemmer til netværket. Møder Der forventes afholdt et til to møder årligt. Organisation Friluftsrådets sekretariats rolle er primært at facilitere mødeafholdelse. Netværksmedlemmerne deltager aktivt i netværksarbejdet ved eksempelvis at udarbejde mødeoplæg og faglige og politiske notater, og deltager desuden aktivt i planlægning og afvikling af mødeafholdelse. D

102 Økonomi Udgifter forbundet med netværket dækkes af Friluftsrådets driftsmidler. Deltagende organisationer afholder selv transportafgifter. Øvrige udgifter til mødeafholdelse afholdes af Friluftsrådet. Møderne afholdes i Friluftsrådets sekretariat. Ændringer af kommissoriet Såfremt netværket finder behov for at diskutere kommissoriet og foreslå ændringer til dette, skal disse godkendes af Friluftsrådets bestyrelse, før de træder i kraft. Bekendtgørelse af kommissorium Kommissorium vedlægges invitation til medlemsorganisationerne om deltagelse i det blå netværk. Kommissoriet gennemgås som første punkt på første møde i netværket. Vedtaget på bestyrelsesmødet den XX juni 2016 D

103 BILAG Punkt 8 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Baggrundsnotat om havplanlægning I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2014/89/EU, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. I Danmark implementeres direktivet gennem Lov om Maritim Fysisk Planlægning (populært havplanloven ), der har til formål at fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på et bæredygtigt grundlag. Efter loven er Erhvervs- og Vækstministeren ansvarlig for at gennemføre den maritime planlægning ved udarbejdelse af en samlet havplan for de danske havområder, der sætter rammerne for aktiviteterne på havet. Af loven fremgår det, at havplanlægningen skal sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af: 1. energisektoren til søs 2. søtransport 3. fiskeri og akvakultur 4. indvinding af råstoffer på havet og 5. bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne. Derudover fremgår det, at havplanlægningen kan sigte på at bidrage til fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv med videre. Den videre proces: Lov om Maritim Fysisk Planlægning blev vedtaget af Folketinget 19. maj 2016 og træder i kraft 1. juli Havplanen skal udstedes senest 31. marts 2021 med en forudgående høringsperiode af forslaget til havplanen på mindst seks måneder. Forslaget til havplanen skal udarbejdes i samråd med blandt andet relevante erhvervsog interesseorganisationer. Efter havplanens vedtagelse skal planen revideres og ajourføres mindst hvert 10. år med mulighed for mindre ændringer af havplanen inden for planperioden. D

104 BILAG Punkt 8 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 Resumé af Teknologirådets projektbeskrivelse Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at projektbeskrivelsen er fortrolig, da projektet er i en konkurrence-/forhandlingssituation indtil en eventuel bevilling den 30. december Titel: Bæredygtig Havplan Danmark Projektets formål er: Styrke Havplan Danmarks miljøprofil og rummelighed i forhold til nye bæredygtige løsninger for erhverv, samfund og havmiljø. Indsamle og analysere data og viden om udnyttelse af havets ressourcer og miljø. Undersøge, udbrede og opskalere idéer og erfaringer med lokale bæredygtige aktiviteter. Sætte havet på den offentlige og politiske dagsorden. Den 19. maj 2016 blev en ny dansk lov om maritim fysisk planlægning vedtaget. Loven udgør den overordnede ramme for de kommende års nationale indsatser med at udarbejde en havplan for Danmark. Nærværende projekt bidrager til, at både eksisterende og ny viden samt erfaring med bæredygtig brug af havet kommer i spil under udarbejdelsen af Havplan Danmark. Miljøet er oppe mod ressourcestærke kræfter såsom skibsfart, fiskeri, råstofindvinding og energianlæg, og erfaringer med bæredygtig brug af havet er spredt på mange og ofte små aktører, som ikke inviteres til eller selv ikke har kræfter til at bidrage til arbejdet med Havplan Danmark. Projektet vil derfor, parallelt med den ministerielle proces om en samlet havplan, etablere en løbende dialog og videndeling med alle relevante aktører, der udvikler bæredygtige teknologier og processer, herunder rekreative interesser på havet, for at fremme en bæredygtig forvaltning, som en central del af Havplan Danmark. Projektet vil sikre, at også mindre, innovative aktører og den seneste viden inddrages i at definere fremtidens bæredygtighedskrav til brug af havet. Projektet vil på den baggrund ligeledes komme med anbefalinger til, hvordan planlægning af brug af havressourcerne efter Havplan Danmarks vedtagelse kan foregå under hensyntagen til både erhvervs-, samfunds- og især miljøinteresser. Som en del af projektet udvælges fem projektcases, som repræsenterer særlige områder og aktiviteter, der med fordel kan opskaleres og eventuelt erstatte mere etablerede og mindre bæredygtige praksisser. Ud fra indsamlede data analyseres eventuelle synergier, konflikter og relevante scenarier for ændringer i miljømæssige, erhvervsmæssige og samfundsmæssige strukturer og processer. Med baggrund i dette arbejde udarbejdes en opskaleringsplan for hver af de 5 udvalgte cases i dialog med relevante aktører og eksperter. Kriterierne for valg af cases vil blive fastsat i første del af projektet, men de valgte cases skal være bredt anvendelige og non-proprietære, og de skal have et væsentligt potentiale for forbedring af havets miljøtilstand. De valgte cases vil både kunne beskæftige sig med nye produktionsformer, multifunktionel brug af havet og planlægningsprocesser. D

105 Udvalgte eksempler på mulige cases: Øresundsregionen et hav af muligheder Øresundsregionen rummer store erhvervs- og samfundsmæssige interesser og behov. Centrale erhverv omfatter erhvervsfiskeri, råstofindvinding, havne- og skibsfart men også fremtidige økonomiske muligheder i form af flere vindmølleparker og udbygning af urbane områder ved fortsat landindvinding. Med ca. tre millioner mennesker bosat i umiddelbar nærhed er de turistmæssige og rekreative interesser (for eksempel badning, sejlads, fritidsfiskeri, dykning) for Sundet meget store. Kommuner og øvrige interessenter på begge sider af Øresund har fokus på, at udviklingen i og omkring Øresund sker i en fornuftig balance mellem de erhvervsmæssige, de rekreative og de biologiske interesser. Et mangeårigt dansk-svensk Øresundsvandsamarbejde har samlet en mængde data og viden om Øresund, som aktuelt ikke bringes i spil i Danmark, da det først og fremmest er et fagligt samarbejde uden dansk myndighedsforankring. Denne viden kan nyttiggøres via nærværende projekt. Erfaringer fra Øresund kan opskaleres til andre områder i Danmark med intense multifunktionelle erhvervs- og samfundsmæssige interesser. Multifunktionalitet i forhold til vindmølleparker Antallet af vindmølleparker i Danmark er stigende og dækker store havarealer med en nuværende restriktiv anvendelse fra elselskabets side for at sikre adgang til vedligeholdelse og uafbrudt energiproduktion. For at opnå en bedre miljømæssig og økonomisk udnyttelse af disse havarealer er det oplagt at kombinere dem med multifunktioner (for eksempel akvakulturer af muslinger/tang, fiskeri med passive fiskeredskaber, for eksempel kroge (langliner), garn og tejne efter blandt andet hummer) og turisme (for eksempel dykkerture, rekreativt fiskeri). Udfordringen ligge i at gøre vindmølleindustrien interesseret i disse multifunktioner og definere, hvad der kan muliggøre dette (fx design, placering og adgangsforhold). Denne case har et stort udviklingspotentiale både miljømæssigt og økonomisk og kan opskaleres til alle nuværende og fremtidige vindmølleparker eller andre havbaserede platforme. Havets rekreative anvendelser Afdækning af udfordringer for den rekreative færdsel i et geografisk afgrænset område i Smålandsfarvandet og udarbejdelse af anbefalinger/model for spatial planlægning på søterritoriet. Havets fritidsbrugere oplever i stigende grad en række begrænsninger af mulighederne for at udfolde rekreative interesser og færdsel (for eksempel sejlads, dykning, kitesurfing, sportsfiskeri). Friluftsrådets indledende konsultationer med en række friluftsorganisationer peger særligt på, at havopdræt, fiskeredskaber, skydebaner, havvindmøller og utilstrækkelig afmærkning med sømærker udgør begrænsende faktorer. To nye studier i Friluftsrådet har bidraget til ny viden om friluftsaktiviteternes tidsmæssige og geografiske placering. Denne case vil med afsæt i disse data og dialogprocesser med alle interessenter udarbejde anvisninger for, hvorledes spatial planlægning på søterritoriet kan ske under hensyntagen til både erhvervs-, frilufts- og miljøformål. D

106 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 8 b på dagsordenen Nedsættelse af Politisk Udviklingsområde: Friluftsrådets lokale struktur Sagens indhold: På bestyrelsesmødet den 29. februar 2016 drøftede bestyrelsen indhold og proces for det politiske udviklingsområde samt kommenterede bilagte kommissorium. Bestyrelsen besluttede at tage stilling til endeligt kommissorium og udvalgsbesætning på bestyrelsesmødet i juni På Regionskontaktudvalgets møde den 17. marts 2016 udtrykte regionsformændene, at det vil være naturligt at lade repræsentanter fra en eller begge kredse fra arbejdet med Projekt flere Kredsrepræsentanter indgå i arbejdsgruppen for det Politiske Udviklingsområde. Sagsfremstilling på bestyrelsesmødet den 29. februar 2016: Baggrund: Projekt Flere Kredsrepræsentanter blev afsluttet oktober Projektet belyste en række udfordringer i Friluftsrådets regionale struktur. Nogle af udfordringerne var blandt andet rekruttering og fastholdelse af kredsrepræsentanter, kommunikationen mellem kredsbestyrelser og kredsrepræsentanter, administration af kredsdatabasen herunder procedurer for udpegninger og opdatering af repræsentantlister. Det blev tydeliggjort, at kredsrepræsentanterne mangler en rolle i kredsarbejdet, hvilke arbejdsopgaver de skal varetage, og hvilken platform de skal agere på. Hertil kommer, at den nuværende kredsstruktur med sine 10 år på bagen kalder på et servicetjek af, om strukturens form og ramme stadig giver de bedste betingelser for det lokalpolitiske arbejde. En overvejelse som blandt andet skal ses i lyset af, at kommunerne bliver en stadig vigtigere indgang til den natur- og friluftspolitiske dagsorden, idet flere og flere opgaver varetages på kommunalt niveau. Friluftsrådet strategi har, og får således en stadig større, implementeringsflade i kredsene. Det stigende lokalpolitiske fokus afføder et stadigt stigende behov for, at de strukturelle platforme som for eksempel kredsenes sommermøder, Regionskontaktudvalgsmøder og større fællesmøder benyttes til politiske drøftelser, strategi- og kommunikationsarbejde såvel som konkret sagsbehandling. Udfordringerne fra Projekt Flere Kredsrepræsentanter sammenholdt med ovenstående strukturelle overvejelser har foranlediget et behov for en dybereliggende refleksion over de strukturelle rammer for kredsarbejdet, og over hvordan man bedst kan optimere den lokale frivillige politiske indsats. Det blev således besluttet på bestyrelsesmødet den 27. oktober 2015 at nedsætte et Politisk Udviklingsområde, der skal udarbejde oplæg til, hvordan Friluftsrådets regionale struktur kan kvalificeres. Det Politisk Udviklingsområdes oplæg skal gerne bidrage til at styrke det frivillige engagement i Friluftsrådet og medlemsorganisationernes arbejde jævnfør konkretisering af strategiens mål for perioden Sagens indhold: Der er mulighed for at arbejde med de forskellige udfordringer for kredsarbejdet på en mere eller mindre gennemgribende måde. Bestyrelsen bør i den forbindelse nøje overveje, hvilke ønsker den har til slutproduktet, når den drøfter kommissoriet for det politiske udviklingsområde men også forholde sig til perspektiverne for kredsarbejdet, herunder de kendte udfordringer om rekruttering og fastholdelse af frivillige. Ikke blot karakteren og arbejdsindholdet i det politiske udviklingsområde skal besluttes, men det skal også drøftes, hvordan processen med arbejdet skal forløbe. Et udviklingsarbejde med tilbundsgående karakter, som sikrer Friluftsrådet en lokal organisering der matcher organisationens lokalpolitiske ønsker, kræver en tilpas lang tidsramme og en funktionel faseopdelt proces. Det er essentielt, at arbejdet inkluderer kredsenes oplevede og erkendte udfordringer, både i planlægningsfasen, såvel som i analyse- og evalueringsfasen. Herunder skitseres en mulig procesmodel for arbejdet: 1. Planlægningsfase (forår og efterår 2016): Det politiske udviklingsområde besluttes herunder kommissorium og udpegning af medlemmer. Både kredse og bestyrelse indgår. D

107 Det Politisk Udviklingsområde gør sig overvejelser om, hvilken funktion man ønsker den lokale organisering skal varetage og hvilke analyser man ønsker at iværksætte, herunder adresseres udfordringerne belyst i Projekt Flere Kredsrepræsentanter. 2. Analysefase (efterår 2016 vinter 2017): PU iværksætter en analyse af fordele og ulemper ved den nuværende kredsstruktur eventuelt via selvevaluering og med bistand fra ekstern konsulent/facilitator. 3. Evalueringsfase (forår 2017): Det Politisk Udviklingsområde evaluerer sammen med kredsene de indkommende data, og dermed om Friluftsrådets kredsarbejde med dets nuværende struktur og sammensætning i dag opfylder det ønskede. På baggrund af evalueringen udarbejdes anbefalinger til eventuelle strukturændringer, som bestyrelsen efterfølgende drøfter og træffer beslutning om. Da arbejdet reelt først igangsættes efter generalforsamlingen i april 2016 er det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen beslutter endeligt kommissorium og udvalgsbesætning på bestyrelsesmødet i juni Bilag: Udkast til kommissorium for Politisk Udviklingsområde Friluftsrådets lokale struktur. Indstilling: Bestyrelsen beslutter kommissorium for Politisk Udviklingsområde Friluftsrådets lokale struktur samt træffer afgørelse om udvalgets besætning. Trine Bergholtz Friis og Torbjørn Eriksen, 31. maj 2016 D

108 BILAG dagsordenens punkt 8 b, Friluftsrådets bestyrelse, mødet 18. juni 2016 UDKAST TIL DRØFTELSE Kommissorium for Politisk Udviklingsområde Friluftsrådets lokale struktur Baggrund Projekt Flere Kredsrepræsentanter blev afsluttet oktober Projektet belyste en række udfordringer i Friluftsrådets regionale struktur. Nogle af udfordringerne var blandt andet rekruttering og fastholdelse af kredsrepræsentanter, kommunikationen mellem kredsbestyrelser og kredsrepræsentanter, administration af kredsdatabasen herunder procedurer for udpegninger og opdatering af repræsentantlister. Det blev tydeliggjort, at kredsrepræsentanterne mangler en rolle i kredsarbejdet, hvilke arbejdsopgaver de skal varetage og hvilken platform de skal agere på. De mange udfordringer har foranlediget et behov for en dybereliggende refleksion over de strukturelle rammer for kredsarbejdet, og over hvordan man bedst kan optimere den lokale frivillige politiske indsats. Formål På baggrund af udfordringerne belyst i Projekt Flere Kredsrepræsentanter blev det besluttet at nedsætte et Politisk Udviklingsområde, der skal udarbejde oplæg til, hvordan Friluftsrådets lokale struktur (kreds- og regionsniveau) kan kvalificeres i forhold til funktion og organisering. Udvalgets oplæg skal bidrage til at styrke det frivillige engagement i Friluftsrådet og medlemsorganisationernes arbejde jævnfør strategirevision 2015/2016. Arbejdsopgaver Det Politiske Udviklingsområde skal: Fremlægge notat med overvejelser om den ønskede funktion af den lokale organisering evt. med inspiration gennem benchmarking med indflydelsesrige sammenlignelige NGOér. Iværksætte analyse og efterfølgende evaluering af, hvorvidt kredsarbejdet med det nuværende struktur og sammensætning matcher den ønskede funktion. Udvalget skal præsentere foreløbigt analysearbejde på kredsseminar 2017 med henblik på konsultation af og feedback fra kredsene. Fremlægge notat med overvejelser om en optimeret lokalpolitisk struktur, der tilgodeser medlemsorganisationernes vilkår, og som underbygger en varetagelse af kommunale lokalpolitiske opgaver, heri indgår overvejelser om optimering af samspillet mellem bestyrelse og kredse/de frivillige lokalpolitiske kræfter. Arbejdet skal tilrettelægges, så det sikrer inddragelse af kredsene og udvalget afrapporterer løbende til bestyrelsen. Leverancer Der forventes udarbejdet en rapport, der beskriver og underbygger foreslåede ændringer til nuværende praksis i arbejdet med kredsrepræsentationen. Rapporten skal fungere som beslutningsgrundlag for et, af udvalget, udarbejdet beslutningsforslag til optimeret funktion og organisering for det fremtidige lokalpolitiske arbejde. D

109 Tidsramme Bestyrelsen beslutter på mødet den 17. juni 2016 at nedsætte det Politiske Udviklingsområde: Friluftsrådets lokale struktur, der forventes at forelægge resultatet af udvalgets evalueringsarbejde senest på bestyrelsesmødet i december Medlemmer Bestyrelsen udpeger et antal bestyrelsesmedlemmer samt et antal kredsformænd som medlemmer af det Politiske Udviklingsområde. Møder Der forventes at afholdt maksimalt seks møder i det Politisk Udviklingsområde Friluftsrådets lokale struktur. Møderne forventes som udgangspunkt afholdt i Friluftsrådets sekretariat, Scandiagade 13, 2450 København SV. Der tages referat fra møderne. Organisation Bestyrelsens udpeger på bestyrelsesmødet den 17. juni 2016 fra bestyrelsen en formand for det Politiske Udviklingsområde. Udvalget vil være understøttet af sekretariatet ved vicedirektør og sekretariatsmedarbejder. Sekretariatsfunktionen varetages af en udpeget medarbejdet i Friluftsrådets sekretariat. Økonomi Omkostninger til det Politiske Udviklingsområdes møder (herunder eventuel rejsegodtgørelse til medlemmerne) afholdes af Friluftsrådet, som en del af budgetposten for bestyrelsens arbejde (driftsmidler). Eventuelle større udgifter til ekstern konsulentbistand forudsættes disponeret. Den sekretariatsmæssige indsats antages at udgøre arbejdstimer. Ændringer af kommissoriet Såfremt det Politiske Udviklingsområde finder behov for at diskutere kommissoriet og foreslå ændringer til dette, skal disse godkendes af Friluftsrådets bestyrelsen, før de træder i kraft. Bekendtgørelse af kommissorium Kommissorium for det Politiske Udviklingsområde gøres tilgængeligt for Friluftsrådets medlemsorganisationer på hjemmesiden. Kommissoriet gennemgås som første punkt på første møde i Politisk Udviklingsområde Friluftsrådets lokale struktur. Udarbejdet af Trine Bergholtz Friis og Torbjørn Eriksen, 3. juni 2016 D

110 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 10 a på dagsordenen Projekt Danske Naturparker Friluftsrådet sekretariat er ved at lægge sidste hånd en projektansøgning til Nordea-fonden om fase II af Danske Naturparker. Ansøgningen indgives inden sommerferien Uafhængigt af projektet vil Friluftsrådet fortsat drive mærkningsordningen Danske Naturparker. Projektet Danske Naturparker det er her har som målsætning, at danskere skal have besøgt en dansk naturpark. Projektet bygger på følgende fire hovedelementer: Udvikling af en ramme for branding af Danske Naturparker Identifikation af ikoner og fortælling i de enkelte naturparker Etablering af rekreativ infrastruktur og faciliteter Markedsføring af Danske Naturparker og de enkelte naturparker. Det overordnede mål for projektet Danske Naturparker det er her er at inspirere flere mennesker til at opleve glæden i naturen. Det skal ske ved at udbrede kendskabet til Danske Naturparker som et brand med særlige værdier og skabe en kommunikativ og indholdsmæssig ramme, der kan understøtte den lokale identitet i den enkelte naturpark med rekreativ infrastruktur og markedsføring. Den lokale identitet i naturparkerne tager afsæt i de særlige og enestående værdier og oplevelser i den enkelte naturpark, defineret som naturparkens ikoner. Ikonerne er udgangspunkt for at udvikle en lokal fortælling om naturparken, der forbinder ikonerne med naturparken og omvendt, samt bidrager til at give den en mere markant plads i befolkningens bevidsthed. De lokale ikoner og fortællinger skal understøttes og bindes sammen af en rekreativ infrastruktur i naturparken. Infrastrukturen skal skabe adgangsmuligheder, formidling og faciliteter, der tilbyder unikke oplevelser, får de besøgende til at besøge ikonerne og vende tilbage, og den enkelte naturpark til at fremstå som en helhed. Naturparken skal være den ramme, der indbyder befolkningen til ophold, friluftsliv og naturoplevelser med respekt for den natur, der findes i naturparkerne. Ikonerne skal være oplevelser, der fæstnes i de besøgenes hukommelse. D

111 Med brandet Danske Naturparker som ramme skal projektet skal tage afsæt i de lokale forhold, i naturparkens særegne potentiale og i ønsker og behov hos brugerne. Det skal ske gennem frivillige tværgående samarbejdsprocesser, partnerskaber og aftaler mellem naturpark, private lodsejere, kommuner og lokale foreninger med flere. På denne måde vil projektet Danske Naturparker det er her binde det samlende brand Danske Naturparker sammen med de lokale naturparker og fæstne dem i danskernes bevidsthed som steder med særlige ikoner og muligheder for enestående frilufts- og naturoplevelser for alle. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Trine Skov, 3. juni 2016 D

112 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 10 b på dagsordenen Grønt Flag programmet På bestyrelsesmødet 3. februar 2016 gav bestyrelsen sekretariatet mandat til at arbejde videre med en tilpasning af Grønt Flag programmet til den økonomiske situation, der opstår, når samarbejdsaftalen om driftstilskud fra Astra (tidligere Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed (NTS-Centeret)) udløber den 30. april Forhøjelse af kontingentsatser fra skoleåret 2017/2018 Sekretariatet har beregnet, hvad det koster at tildele en grundskole, en ungdomsuddannelse og en læreruddannelse Det Grønne Flag. Sekretariatet anbefaler, at de nuværende leverancer fastholdes også i fremtiden, således at der ikke sker en reduktion i den leverance skolen får, samtidig med at prisen for medlemskabet hæves væsentligt. I dag afhænger kontingentet af antallet af elever på skolen og spænder fra 660 kr kr. Dette gælder både for grundskoler, ungdomsuddannelser og læreruddannelser. Fra skoleåret 2017/2018 foreslår sekretariatet, at der fastsættes ét kontingent for grundskoler, ét kontingent for ungdomsuddannelser og ét for læreruddannelser. For grundskoler foreslår sekretariatet, at kontingent fremover fordeles således. Grundskoler Ungdomsuddannelser Læreruddannelser kr kr kr. Der vil således ikke længere differentieres i forhold til skolestørrelse, men være tale om en dækning af de faktiske omkostninger. Sekretariatet forventer, at kontingentstigningen vil betyde, at en del skoler, formentlig især de små skoler, ikke vil melde sig ind i Grønt Flag Grøn Skole programmet fra skoleåret 2017/2018. Et konservativt bud er, at antallet af grundskoler vil falde fra 150 til 90 og at antallet af ungdomsuddannelser vil falde fra 21 til 16. Der er kun én læreruddannelse med i Grønt Flag Grøn Skole programmet, sekretariatet forventer, at den fortsat vil være medlem. Inden indgåelsen af partnerskabsaftalen mellem Friluftsrådet, Miljøministeriet og Undervisningsministeriet blev i 2009, var der årligt om medlemmer af Grønt Flag - Grøn Skole programmet. Den enkelte skole vil, ud over prisstigningen, ikke opleve, at der med bortfaldet af driftsstøtten er en forskel på, at være medlem af programmet. For Grønt Flag - Grøn Skole programmet overordnet set vil indsatsen imidlertid blive beskåret væsentligt. Grønt Flag - Grøn Skole programmet vil således ikke længere kunne være til stede på messer eller være medarrangør af Big Bang konferencen. Der vil heller ikke være mulighed for, at sekretariatet i samme udstrækning som tidligere har mulighed for deltagelse i kommunale samarbejder eller samarbejder med andre aktører på området. Fremover vil udviklingen af Grønt Flag - Grøn Skole programmet blive varetaget gennem de projekter der udvikles. Projekterne vil endvidere blive brugt til at tiltrække nye medlemmer til Grønt Flag - Grøn Skole programmet, ligesom deltagelse i messer forventes finansieret gennem projekterne. D

113 På bestyrelsesmødet den 3. februar 2016 gav bestyrelsen endvidere sekretariatet mandat til at gå i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med henblik på fortsat at sikre driftsfinansiering til Grønt Flag - Grøn Skole programmet. Sekretariatet vurderer imidlertid ikke, at der i det nuværende regeringsgrundlag er grobund for at søge om forlængelse af driftsstøtte til Grønt Flag - Grøn Skole programmet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Bilag: Der foreligger ikke yderligere bilag til dette dagsordenspunkt. Indstilling: Bestyrelsen beslutter at forhøje kontingentsatsen for skoler Grønt Flag - Grøn Skole programmet gældende fra skoleåret 2017/2018. Trine Skov og Karen Præstegaard, 6. juni 2016 D

114 Bestyrelsesmøde den 18. juni 2016 Punkt 11 a på dagsordenen Fokusområde Friluftsliv i byen Med reference til referatet af mødet i Udlodningsudvalget den 14. marts 2016 indstiller Udlodningsudvalget til bestyrelsen, at der igangsættes en støtteordning til Friluftsliv i byen, med det formål at støtte lokale initiativer til flere frilufts- og naturaktiviteter i byer. Det skal ske ved at aktivere nye arealer, faciliteter og muligheder, i kraft af et lokalt medejerskab og samarbejde. Støtteordningen introducerer nye muligheder for støtte, nemlig: støtte til lokale dialogprocesser og til netværks- og partnerskabsdannelse, herunder eventuel aftaleindgåelser støtte til arrangementer afholdt af frivillige ved for eksempel åbning/indvielse af nye byfriluftslivstiltag eller rekruttering af nye frivillige. I vurderingen af et projekt, og ved fastsættelse af tilskudsstørrelse, foretages en samlet vurdering af følgende: Multifunktionalitet i faciliteters og arealers indretning. Styrkede infrastrukturelle sammenhænge. Tilgængelighed til faciliteter og arealer (enten med fuld, offentlig tilgængelighed eller via samarbejdsaftaler om tilgængelighed på privat grund eller midlertidig tilgængelighed). Fællesskab og frivillige. Det prioriteres at støtte projekter, der involverer flere interessenter, frivillige kræfter og nye samarbejder. Nye naturaktiviteter, der skaber flere friluftsaktive i byen. Der ansøges i øvrigt under de almindelige vilkår og procedurer for Udlodningsmidler til friluftsliv. Støtteordningen lanceres forventeligt i august 2016 for en 2-årig periode. Jævnfør bilag for en uddybning af støtteordningen. Bilag: Støtteordning for friluftsliv i byen. Indstilling: Bestyrelsen drøfter og beslutter, at der afsættes 5 mio. kr. af Udlodningsmidler til friluftsliv til en ny 2-årig støtteordning for Friluftsliv i byen. Susanne Raben Rasmussen, 30. maj 2016 D

115 BILAG punkt 11 a, Friluftsrådets bestyrelse, mødet den 18. juni 2016 Støtteordning for friluftsliv i byen 1. Baggrund for udkast til ny støtteordning: Friluftsliv i byen Naturen som ramme om danskernes friluftsliv leder ofte tankerne hen på landskabelig natur. Byen rummer imidlertid også mange arealer, der kan udvikles til mere varierede eller nye friluftsaktiviteter, for eksempel: Parker og åer, havneområder, samt grønne arealer ved virksomheder og boligselskaber, idrætsanlæg, uddannelsesinstitutioner, kirkegårde og parkeringspladser. Samtidig viser undersøgelser entydigt, at urbanisering og byudvikling har betydet og fortsat betyder et fald i tilgængelige rekreative arealer pr. byboer 1. Men det at bo i byen er ikke et fravalg af natur eller friluftsliv. Faktisk efterspørger borgere natur i deres nærområder, når de bosætter sig i byen. Tilstedeværelsen og tilgængeligheden til grønne og blå steder er således med til at øge både beboernes livskvalitet og byens kvalitet 2. Friluftsliv i byen kan på en gang opfylde både individets og byens behov for natur og fællesskaber samt fysisk og mental sundhed i befolkningen. Det forudsætter imidlertid, at byernes struktur udfordres og indrettes med flere arealer til friluftsliv. Friluftsrådets viden om udfordringer og potentialer for mere friluftsliv i byerne baserer sig især på Friluftsrådets undersøgelse fra 2015 om muligheder og barrierer for mere og/eller bedre byfriluftsliv 3. Undersøgelsen viste opløftende, at aktører i byer har stor interesse for og vilje til samarbejde og partnerskaber, og at der er store uudnyttede potentialer, også i bykernerne 4. Friluftsrådet ser derfor et stort potentiale for friluftslivet i byen, og ønsker at bidrage til at udfolde det potentiale, der ligger i kombinationen af det rekreative behov og en styrket urban naturramme Formål og mål Fokusområdet har til formål at støtte lokale initiativer til flere frilufts- og naturaktiviteter i byer. Det skal ske ved at udvikle nye medejerskaber og samarbejder, og aktivere nye arealer, faciliteter og muligheder. Målet er at øge antallet af lokale projekter, der fremmer byfriluftsliv og lokale fællesskaber, der støttes af Udlodningsmidler til friluftsliv Metode Friluftsrådet afsætter en pulje på fem millioner kr. under Udlodningsmidler til friluftsliv til en toårig støtteordning til friluftsliv og naturaktiviteter i byen. 1 Naturstyrelsen (2013): Udviklingen i byernes grønne areal. Københavns kommune (2015): Bynatur i København. 2 Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2015): Alle tiders friluftsliv Redegørelse om Danmarks friluftspolitik. 3 Friluftsrådet (2015): Byfriluftsliv for alle Muligheder og barrierer. Undersøgelsen blev finansieret af Nordeafonden. 4 For supplerende undersøgelser, der peger i tilsvarende retning, se for eksempel Aarhus universitet (2011): Livsstil og naturkvalitet i byrummet; Naturstyrelsen (2013): Biodiversitet og grønne byer; Rosenbak, Marianne og Jørgensen, Gertrud (2009): Den grønne by udfordringer og muligheder. D