VISION VÆKST BALANCE. Bæredygtig produktion
|
|
|
- Margrethe Karlsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VISION VÆKST BALANCE Bæredygtig produktion VÆKST I BALANCE 2012
2 Forord De store globale udfordringer verden står over for, er indbyrdes forbundne: Befolkningstilvæksten, den økonomiske krise, hensynet til natur og ressourcer og overgangen til det fossilfrie, biobaserede samfund. Det er udfordringer, som i disse år skaber nye forretningsmuligheder i krydsfeltet mellem vækst og bæredygtighed, og under de rette betingelser er der et stort potentiale for bæredygtig vækst i landbrugs- og fødevareklyngen. Der er en udvikling i gang, hvor der på grund af disse udfordringer er kommet øget fokus på ressourceudnyttelse og recirkulation i biologiske og tekniske kredsløb. Fremtidens vindere er dem, der kan producere mere med mindre ressourceanvendelse, og som har den cirkulære tilgang som idealet. agroindustrielle og biobaserede produktioner. Det er allerede i dag en dansk styrkeposition. Og potentialet er stort. Hvis vi kan fastholde de nuværende markedsandele i Danmarks eksport af landbrugs- og fødevarer til de nye markeder i øst, har dansk eksport et afsætningspotentiale til at nå op omkring 150 mia. kr. i løbet af få år. Det kræver politisk vilje, nytænkning og strategiske investeringer, men gennem fortsat udvikling af den bæredygtige intensive fødevareproduktion kan der skabes arbejdspladser og vækst, mere natur og svar på nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Dansk landbrugs- og fødevareproduktion er i gang med denne omstilling. Vi har øget den fysiske produktion af fødevarer, samtidigt med at belastningen af miljø og klima er reduceret markant. Fremover skal vi over en bred front udvikle den bæredygtige intensive fødevareproduktion, hvor vi producerer mere med mindre input og lavere miljøbelastning og udvikler nye Niels Jørgen Pedersen Søren Gade Side 2 Side 3
3 Vækst i balance Jordens befolkning har rundet syv milliarder mennesker, og i 2050 må vi regne med, at der er mindst ni milliarder mennesker. Uanset, hvor meget vi som mennesker minimerer vores aftryk, vil det være stort. Ved at efterligne naturen kan vi finde nye veje til at sikre både økonomisk vækst og balance med naturen. Bæredygtig intensiv fødevareproduktion handler om at udnytte ressourcer, så vi får mest muligt ud af dem og samtidig en lav miljøbelastning. Ved at reducere miljøbelastningen, forbedre effektiviteten og ved at recirkulere kan der skabes en tilstrækkelig produktion på en bæredygtig måde. Når affaldsprodukter betragtes som ressourcer, og miljøteknologi anvendes til at minimere ressourceforbruget, kan der skabes grundlag for bæredygtig vækst i den intensive fødevareproduktion. Den hastigt voksende middelklasse i en række vækstøkonomier vil betyde en øget international efterspørgsel efter fødevarer, som på længere sigt vil føre til et øget potentiale for dansk eksport af fødevarer og agroindustrielle produkter. En vurdering af afsætningspotentialet for fødevareerhvervets eksport viser, at hvis de nuværende danske markedsandele fastholdes, har dansk eksport af landbrugs- og jordbrugsprodukter potentiale til at nå op på omkring 150 mia. kr. i løbet af få år. Den globale udfordring med at brødføde over ni milliarder mennesker kan ikke løses med ineffektiv produktion, men heller ikke med en produktion, der ser stort på natur, miljø og dyrevelfærd. FAO har peget på, at der er behov for en bæredygtig, intensiv fødevareproduktion for at løse udfordringen. Ved at reducere miljøbelastningen, forbedre effektiviteten og udnytte sidestrømme og biprodukter kan der skabes en tilstrækkelig produktion på en bæredygtig måde. Figur 1 Eksportpotentiale for landbrugs- og jordbrugsprodukter 160 Mia. kr. (2010 priser) international efterspørgsel efter fødevarer Kilde: Landbrug & Fødevarer baseret på Danmarks Statistik, IMF, OECD og EU-Kommissionen. Note: Eksportpotentialet er beregnet på baggrund af historiske tal for importelasticiteter og den fremtidige forventede økonomiske vækst for de store samhandelspartnere. Side 4 Side 5
4 Middelklassevækst Jordens befolkning vokser i øjeblikket med 78 mio. mennesker om året, og den største befolkningstilvækst sker i Afrika og Asien. Den globale befolkningsvækst medfører i sig selv en kraftig stigning i efterspørgslen efter fødevarer. Dertil kommer en kraftig stigning i antallet af indbyggere i middelklassen. Figur 2 Udvikling i middelklassen Figur 3 Udviklingen i verdens kødproduktion Mio. mennesker Mio. tons Nordamerika Europa Central- og Sydamarika Asien Afrika syd for Sahara Mellemøsten og Nordafrika Kilde: OECD Prognose. Jordens befolkning vokser i øjeblikket med 78 mio. mennesker om året Kilde: FAO-STAT, maj De nye middelklasser har stor købekraft og efterspørger blandt andet forædlede fødevarer, herunder fødevarer med høj og ensartet kvalitet, god smag, høj grad af fødevaresikkerhed og sporbarhed. Der er en klar sammenhæng mellem velstandsstigning og forbrug af proteinholdige, animalske fødevarer som kød og mælk. Siden begyndelsen af 1960 erne er verdens kødproduktion steget fra ca. 70 mio. tons til knap 300 mio. tons i 2010, svarende til en firedobling. Frem mod 2050 forventer FAO, at verdens kødforbrug stiger med yderligere 73 pct. Side 6 Side 7
5 ressourceeffektivitet og miljøbelastning FAO peger i rapporten World Livestock 2011 på, at intensiv fødevareproduktion er helt central for at kunne fremskaffe de nødvendige mængder fødevarer til verdens voksende befolkning, men at det samtidig er nødvendigt at gøre den intensive produktion mere bæredygtig. FAO peger på tre veje hertil: 1. Reducere miljøbelastningen 2. Reducere det nødvendige input 3. Recirkulere de agro-industrielle produkter Danmark er blandt verdens bedste til bæredygtig, intensiv fødevareproduktion. Vi har reduceret den samlede miljøbelastning, effektiviseret og øget produktionen og har gode erfaringer med recirkulere agro-industrielle produkter - f.eks. ved at bringe husdyrgødningen direkte tilbage på markerne, udnytte energipotentialet gennem afgasning i biogasanlæg og udnytte af slagteriaffald til biogas og biodiesel. Figur 4 Udvikling i produktion og miljøbelastning Indeks, 1990= Produktionsmængde Drivhusgasser Ammoniaktab Kvælstofoverskud Fosforoverskud blandt verdens bedste til bæredygtig, intensiv fødevareproduktion Kilde : DCE: Landovervågningsoplande 2010 og Danish Emission Inventory for Agriculture. NERI Technical Report no Nationalregnskabet. EEA: Central Data Repository Submission March , for og cdr.eionet.europa.eu/dk. Side 8 Bæredygtig produktion vækst i Balance Side 9
6 energi og ressourcer Energi Den danske målsætning er, at udledningen af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 pct. i forhold til Samtidig skal Danmark i 2050 være fossilfrit. I EU har Danmark forpligtet sig til i 2020 at opnå en andel på 30 pct. vedvarende energi og en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 20 pct. Mange produkter i det moderne samfund fremstilles af fossil olie. Biomasse kan anvendes til at producere energi og til fremstilling af produkter til erstatning for de mange oliebaserede produkter i vores hverdag, som f.eks. plastik, bleer, fladskærme, en række kemikalier og flydende brændstoffer. Planter er det nye olie, og her er der et stort vækstpotentiale for erhvervet. Vand Den globale opvarmning medfører ændringer med hensyn til, i hvilke lande der kan dyrkes korn uden vanding. Mange lande forventes at få store problemer med vandmangel og som følge deraf også med fødevareproduktionen. Der vil derfor være et øget behov for at producere fødevarer i egnede områder, som f.eks. i Danmark. Figur 5 - ændringer i egnetheden for dyrkning af uvandet korn 2080 Problemer med vandforsyning forventes derfor om få år at blive en meget vigtig parameter i den internationale økonomiske udvikling. Danske slagterier og mejerier har generelt et lavt vandforbrug, som vil være en fordel i denne sammenhæng. Fosfor Fosfor indgår i alle levende organismer og er derfor et helt centralt råstof i fødevareproduktionen, men det er en knap ressource. Fosforforekomsterne i verden er koncentreret på ganske få lande, især Kina og Marokko. Figur 6 Udviklingen i råvareprisen på fosfor Løbende priser Fosfat priser, dollars pr. tons Kilde: USDA Economics, Statistics and Market Information System (ESMIS) Knapheden kombineret med stor efterspørgsel kan medføre store udsving på verdensmarkedspriserne. Der er derfor kommet øget fokus på genindvinding af fosfor. Eksempelvis har tyve forskellige organisationer i Holland dannet et partnerskab om at recirkulere fosfor og skabe et bæredygtigt marked for fosfor. kilde: iiasa (2008) note: procentvis ændring i forhold til perioden Side 10 Bæredygtig produktion vækst i Balance Side 11
7 Andre råstoffer Mange andre vigtige råstoffer er enten begrænsede eller koncentrerede på få lande. Dette gælder f.eks. de såkaldt sjældne jordarter, der blandt andet bruges i vindmøllegeneratorer, elbiler, mobiltelefoner og medicinaludstyr. Nogle af disse stoffer er af afgørende betydning i den fossilfrie økonomi, og efterhånden som udnyttelsen af disse jordarter stiger, vil priserne og dermed behovet for genvinding og recirkulation blive forstærket. Hvis der tænkes i værdicykler, fremfor kæder der ender med affaldsprodukter, så kan der skabes nye forretningsområder. Ressourcer i det globale marked De seneste år har der været store prisudsving på råvaremarkederne. Det skyldes især, at forbruget af fødevarer er steget kraftigere end den globale afgrødeproduktion. Det har betydet, at mulighederne for at trække på lagrene i forbindelse med prisstigninger er reduceret. Andre væsentlige årsager er den stærke økonomiske vækst i de nye vækstlande, den økonomiske krise, den voksende verdenshandel, yderligere liberalisering af verdensmarkederne, anvendelse af fødevarer som biobrændstoffer i energiproduktionen og spekulation i fødevarepriser. Figur 7 Udviklingen i priserne på sojaskrå og hvede Forbruget af fødevarer er steget stærkere end den globale afgrødeproduktion Kr. / Hkg. Sojaskrå Hvede Kilde: Landbrug & Fødevarer Hvis der i højere grad er sikkerhed for, at varer frit kan bevæge sig på tværs af grænserne, kan handel være med til at udligne de globale forskelle i udbud og efterspørgsel, reducere ustabiliteten på markederne og sikre, at varerne produceres der, hvor produktionen belaster verdens naturressourcer mindst muligt. Side 12 Side 13
8 Bæredygtighed som styrkeposition En bæredygtig udvikling er ikke en endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces. Det blev slået fast allerede i Brundtlandrapporten fra Den industrielle epoke har været karakteriseret ved en lineær model for produktion og ressourceforbrug: take-make-dispose (brug og smid væk). Miljøbeskyttelsen har haft fokus på at minimere miljøbelastningen i de forskellige dele af produktionskæden. Nye modeller har derudover fokus på ressourceeffektivitet og genanvendelse i lukkede kredsløb, hvor det undgås, at noget ender som affald. I stedet udnyttes alle sidestrømme og biprodukter som værdifulde ressourcer og dermed til en optimal værditilvækst. De to kredsløb Biologisk kredsløb Teknisk kredsløb Vugge til Vugge konceptet Vugge til Vugge konceptet har til formål at ændre produktionen over tid ved at opbygge netværk og samarbejde mellem leverandører, producenter, kunder, regeringer, mv., så de nødvendige fornyelser er rentable og har succes på markedet. Der arbejdes efter tre hovedprincipper: 1. Affald = Føde. Med inspiration i naturens næringsstofkredsløb indgår alle produkter enten i et biologisk kredsløb eller et teknisk materialekredsløb, således at alt er ressourcer for noget andet. I det biologiske kredsløb bliver de biologiske stoffer i sidste ende brudt ned af mikroorganismer for igen at danne nye næringsstoffer, mens det teknisk kredsløb består af materialestrømme, der cirkulerer i lukkede systemer. 2. Brug den indkomne solenergi: Her er der fokus på en omstilling fra den fossile økonomi til solenergi i forskellige former (solvarme, biomasse, vindenergi, mv.) 3. Værdsæt mangfoldighed: Naturen benytter sig af variation og mangfoldighed, som kan inspirere i design af produktionen. Side 14 Bæredygtig produktion vækst i Balance Side 15
9 Gentænk fremtiden The Ellen MacArthur Foundation blev grundlagt i Den søger med fokus på den cirkulære økonomi at inspirere til nye måder at tænke på: Rethink the future. Organisationen har allerede haft stor gennemslagskraft, og i januar 2012 udgav den rapporten Towards the Circular Economy. Economic and business rationale for an accelerated transition, der for første gang ser på det økonomiske og forretningsmæssige rationale, der ligger i en overgang til cirkulære forretningsideer. Towards the Circular Economy: A circular economy is an industrial system that is restorative or regenerative by intention and design. It replaces the end-of-life concept with restoration, shifts towards the use of renewable energy, eliminates the use of toxic chemicals, which impair reuse, and aims for the elimination of waste through the superior design of materials, products, systems, and, within this, business models. Likewise, the reverse chain for biological nutrients returns those back to the biosphere via composting and anaerobic digestion. Ligesom hos Vugge til Vugge skelnes der mellem et biologisk kredsløb og et materialekredsløb. Gennem forskellige produktionscykler sikres genanvendelse af materialer og recirkulation af biologiske stoffer. Målet er at reducere prisudsving på råvaremarkederne, øge forsyningssikkerheden og sikre stabil og robust vækst i balance med miljø og klima. Ifølge rapporten er der mange penge og arbejdspladser at hente. Med konkrete eksempelberegninger peger rapporten på, at en cirkulær produktionstilgang kan være økonomisk fordelagtig, også i stor skala. The U.K. could save USD 1.1 billion a year on landfill costs by keeping organic food waste out of landfills - this would also reduce greenhouse gas emissions by 7.4 million tonnes p.a. and could deliver up to 2 GWh worth of electricity and provide much-needed soil restoration and specialty chemicals. Kilde: Rethink the future : - Exec_summary Organisationen tager udgangspunkt i private virksomheders dynamiske evner til omstilling. Flere og flere virksomheder føler sig klemt mellem på den ene side stigende og vanskeligt forudsigelige råvarepriser og på den anden side stor international konkurrence og leder efter en virksomhedsmodel, der afkobler indtjeningen fra råvareinput. Den cirkulære økonomi er et bud på en sådan model. en overgang til cirkulær økonomi Side 16 Side 17
10 Nye muligheder Vi skal fremover over en bred front udvikle den bæredygtige intensive fødevareproduktion, hvor vi producerer mere med mindre input og lavere miljøbelastning. Det er allerede i dag en dansk styrkeposition, og potentialet er som nævnt stort. Det kræver politisk vilje og strategiske investeringer, men gennem fortsat udvikling af den bæredygtige intensive fødevareproduktion kan der skabes arbejdspladser og vækst, mere natur og svar på nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Side 18 Side 19
11 Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på ca. 120 milliarder kroner årligt og med beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, Maj 2012 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E [email protected] W
Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen [email protected] Indhold
Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, [email protected] OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, [email protected] Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
STRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, [email protected] Konsulent
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer
Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør
FREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen
Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Efterbetaling for det seneste regnskabsår. Slagtninger af kreaturer på de eksportautoriserede slagterier (klassificerede kroppe)
Oksekød Nr. 18/12 Markeds nyt 3. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danmark Lavere slagtninger Noteringer uændrede Slagtningerne i denne
Reparation og genbrug skal være er trendy
Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig
Danmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Bedre jobmatch. - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats
Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Februar 2014 Bedre jobmatch - en virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Dansk erhvervsliv er fortsat præget af den økonomiske krise. 200.000
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, [email protected] og konsulent Jesper Friis, [email protected]
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016
FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste
Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Japan og Kina. Fantastiske markeder for dansk svinekød
Japan og Kina Fantastiske markeder for dansk svinekød Japan og Kina er vigtige markeder Dansk eksport af svinekød (i alt 2 millioner tons) Tons Japan og Kina er vigtige markeder Dansk eksport af svinekød
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Klimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk [email protected] 28-05-2009 Forord
