Kan du lave beton med muskler

Transkript

1 Kan du lave beton med muskler så kan du skåne miljøet og spare ressourcer ZeroWaste konkurrencen Forskningens Døgn 2015 Forfattere: Team ZeroWaste Department of Civil Engineering 2015

2 Kontaktpersoner Emne Miljø og kemi Kontaktperson: Pernille Erland Jensen telefon Støbning og styrketest Lisbeth Mølgaard Ottosen telefon Forme Per Goltermann telefon DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 1

3 1. Kan du lave beton med muskler så kan du skåne miljøet og spare ressourcer Der bruges rigtig mange ressourcer i verden til at bygge nye veje, broer, boliger og alle andre byggerier, vi alle er afhængige af men der produceres også enorme mængder ressourcer. DTU ZeroWaste er en forsknings- og udviklingsgruppe, der sammen med studerende og industrien systematisk arbejder med at rense og opgradere affald til spændende nye ressourcer. På den måde reduceres mængden af affald, der skal deponeres til evig tid, og samtidig reducerer vi den mængde ressourcer, der skal til at opbygge vores samfund. Affald er kun affald, til vi kan anvende det til noget nyttigt Beton er verdens mest anvendte byggemateriale, hvor der på verdensplan anvendes milliarder tons beton årligt. Til den mængde anvender man omkring 3-4 milliarder tons cement og milliarder tons sand, grus og sten. Selv i Danmark er forbruget på 2 tons beton pr år pr person og samtidig producerer Danmark mange, mange tons affald hvert år. ZeroWaste gruppen på DTU forsker i og udvikler nye materialer, hvor vi renser og opgraderer affald til brug i byggematerialer og det sker i samarbejde med vores studerende og industrien. Vores aktiviteter er gode for miljøet, og det er økonomisk attraktivt - men det er også sjovt at udvikle nye materialer og se, hvad de kan anvendes til. Aske og slagger er meget anvendelige i betonproduktionen og man kan custom-designe sin beton. Du og din klasse har i forbindelse med Forskningens Døgn 23. april mulighed for at prøve at fremstille nye betontyper ved brug af affald som f.eks. aske og måske slagger som ny ressource. I kan også teste jeres nye beton i vores DesignLab på DTU. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 2

4 2. Konkurrencens betingelser I konkurrerer om at lave den beton, der har den højeste trykstyrke i forhold til mængden af ressourcer, du har anvendt til at lave betonen. Du skal være klar over, at det IKKE er en konkurrence om at lave den stærkeste beton, men om at lave den beton, der i gennemsnit har en trykstyrke på mindst 15 MPa og samtidig har det laveste vægtede ressourceforbrug. Du har lov til at anvende cement, sand, grus, sten, vand samt affald som f.eks. aske og slagger. Kemiske tilsætningsstoffer tillades ikke. Du beregner trykstyrken, f c som gennemsnittet af 3 prøvers f c, hvor Brudlast( N ) f( MPa ) = c Tværsnitsareal mm 2 ( ) Du beregner det vægtede ressourceforbrug som 10 cement + sand + grus + sten Vægtet resource forbrug = cement + sand + grus + sten + vand + affald Der gives præmie til to hold, nemlig til: det hold, der opnår en trykstyrke på over 15 MPa ved det laveste, vægtede ressourceforbrug. det hold, der har præsteret noget spektakulært (efter dommernes eget valg og vurdering). Der måles trykstyrker på 3 cylindere fra din blanding hvis du har lyst til at prøve med flere blandinger, så er det også i orden (dog højest 3 forskellige blandinger). Du medbringer: dine betoncylindere som er taget ud af formene og lagt i lukkede plastikposer en 1 liter prøve af det affaldsprodukt, du har anvendt i en lukket plastikpose (hvis den er specielt god, vil vi nemlig gerne selv teste den senere) blanderecepten udfyldt med de mængder, du har anvendt (til vores beregninger af ressourceforbrug) Du er selv med til at teste dine cylindere i vores DemoLab. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 3

5 3. Hvordan designer du en beton med muskler og brug af nye ressourcer Beton er traditionelt lavet af vand, cement og tilslag, forenklet til cementpasta og tilslag. Cementpastaen består af vand og cement, som reagerer sammen. Tilslag er de partikler, der ikke reagerer med cementen eller vandet, dvs. det er sand, grus og sten. Cementen og vandet reagerer kemisk og udvikler en styrke. Det er her vigtigt, at der er nok vand for at cementen kan reagere, og at der er nok cementpasta til at udfylde hulrummene imellem tilslagene. Du kan se vores referenceblandinger i kapitel 4, men vi har også en række tips og tricks til dig nedenfor. Tilslagenes sammensætning af forskellige størrelser er vigtig, da det gælder om at kombinere de forskellige størrelser af tilslag, så blandingen har mindst mulig porøsitet (hulrum imellem tilslagene). Du kan her arbejde med at prøve forskellige typer sand og grus og også kombinere disse i forskellige mængder for at minimere porøsiteten. Du skal dog være omhyggelig med, at den største størrelse på dine tilslag ikke er større end 15-20% af cylinderens diameter, for ellers bliver betonen sværere at udstøbe godt. Porøsiteten er proportional med den mængde cementpasta, der skal anvendes for at udfylde hulrummene imellem tilslagene men er ikke helt den samme. Cementmængden skal helst holdes lavest mulig, da cementen er det af materialerne, der vejer tungest i ressourceberegningen. Der skal dog stadig være nok cementpasta til at fylde hulrummene imellem tilslagene ud, og forskningen viser, at styrken falder noget med faldende cementindhold. Hvis du erstatter noget af cementen med affald, så reducerer det normalt styrken, men det reducerer jo også det vægtede ressourceforbrug. Aske og slagger kan anvendes til at reducere brugen af sand og grus. Typisk er asken meget finkornet og vil medføre et øget vandforbrug (ikke så godt, da det reducerer styrken) og nogle asker påvirker de kemiske reaktioner og styrkeudviklingen (godt eller skidt afhængig af hvad der sker, nogle gange øges styrken, og nogle gange stopper asken cementens kemiske reaktioner). Kornstørrelsen er vigtig at tage i betragtning, når du bestemmer hvilket materiale, du vil erstatte. Aske kan f.eks. bruges til at erstatte en del af cementen i cementpastaen, så du skal anvende mindre cement for at fylde hulrummene ud imellem tilslagene (det er ret DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 4

6 godt, da du sparer cement) eller erstatte noget af de finkornede tilslag. Det mere grovkornede affald er større end askens partikler og kan derfor kun erstatte tilslagene. Vandindholdet betyder meget for trykstyrken, som afhænger meget af forholdet imellem vand og cement. Tilsætter du mere vand, så falder trykstyrken men betonen bliver også nemmere at støbe ud. Et estimat på trykstyrken kan fås efter formlen cement f = 20 0,5 MPa c vand Der er dog ofte en stor variation på trykstyrken, medmindre du har en kraftigt styret, industriel produktion så det er en god ide at designe mod en lidt højere styrke, end du har brug for. Er din beton svær at støbe ud, så vil der være en forøget risiko for defekter i din cylinder, og det reducerer styrken. Den kemiske reaktion imellem vand og cement tager noget tid, før blandingen har nået sin fulde styrke typisk taler vi om styrker efter 28 døgn ved 20 o C, hvor betonen allerede opnår 90 % af styrken efter 14 døgn. Du kan fjerne støbeformen efter 3 døgn, men derefter bør du opbevare cylinderen i en lufttæt plasticpose med mindst mulig luft for at forhindre udtørring. Du kan dog opbevare din beton ved højere temperaturer, så går reaktionen hurtigere men kommer temperaturen over 60 o C, så kan der forekomme uheldige kemiske reaktioner, så betonen ikke holder så godt. Hvis du har travlt og ikke har tid til at vente 14 eller 28 døgn, så kan du for eksempel opbevare cylinderne ved 50 o C (40-60 o C), hvor betonens styrke udvikles 3-4 gange hurtige end ved 20 o C. Cylindernes udseende betyder ikke noget, men defekter fra udstøbningen kan reducere styrken meget. Det er derfor en god idé, hvis du laver mindst 5 cylindere af din blanding, således at du kan tillade dig at fravælge de cylindere, der har defekter (store luftlomme eller andet, hvor betonen ikke er støbt ordentligt ud). DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 5

7 4. Hvordan blander man betonen og udstøber den Figur 4.1. Iklæd dig al sikkerhedsudstyret det er dine personlige værnemidler (kapitel 7). Husk på at det er DIN sikkerhed det drejer sim om! Du er nu klar til at gå i gang med arbejdet Du skal bruge 4 materialer til den beton du vil lave, nemlig 1. Cement 2. Vand, bare almindeligt postevand. En tommelfingerregel siger: Hvis det kan drikkes, kan det bruges i beton. 3. Det affaldsprodukt du vil teste. 4. Tilslag. Dette kan være sand, grus eller sten, eller en blanding af de tre. Tør dine materialer: Vandindholdet er vigtigt for styrken af betonen. Det er derfor uhensigtsmæssigt, hvis der kommer ekstra vand med, fordi det sand og grus, du bruger, er vådt. Så med mindre du er sikker på, at det er helt tørt, er det en god idé at tørre det, før du begynder at anvende det i blandingen. Du kan tørre dit sand i en almindelig bageovn ved at fordele sandet jævnt på en bageplade og sætte den i ovnen ved 120 C i 2 timer, herefter lader du sandet køle ned, før du bruger det i blandingen. Hvis dit affaldsprodukt ikke er tørt, vil vi anbefale dig at tørre det ved at lægge det i en engangsgrillbakke og tørre det i 24 timer på en radiator. Du må IKKE bruge bageovn til denne tørring, hvis den ovn senere skal anvendes til madlavning, og du må slet ikke anvende en varmluftsovn, idet materialer som f.eks. aske kan være meget finkornet og har tendens til at støve. Vej alle dine materialer op, inden du begynder (figur 4.2). Jo mere præcis, du er, når du vejer tingene af, jo mere pålideligt er det resultat, du får, når du tester styrken af din beton. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 6

8 Du blander først cement og et affaldsprodukt, du vil erstatte en del af cementen med sammen til en fuldstændig homogen blanding (figur 4.3 og 4.4). Dette kan du gøre i en skål med en ske, men vær klar på at det ridser skålen, så det skal ikke være din yndlingsskål. Hvis du har adgang til en boremaskine med blandespade, kan den gøre arbejdet lidt lettere. Du må IKKE bruge en køkkenrøremaskine. Sådan en er ikke stærk nok til at blande betonen, og du risikere, at den brænder sammen. Det kan støve meget, når du blander aske og cement, så husk sikkerhedsudstyret. Hvis cementen har trukket lidt fugt, kan det ske, at den klumper. Disse kan hakkes fra hinanden under blandingen, og det gør ikke den store forskel for det endelige produkt. Du hælder herefter vand i (figur 4.5), og blander igen til blandingen er fuldstændig homogen (figur 4.6). Du har nu det, man kalder cementpasta. Du blandes herefter tilslagene i (figur 4.7), og igen blandes der til blandingen er fuldstændig homogen (figur 4.8). Lad dig ikke skræmme af, hvis blandingen ser meget tør ud, det hjælper når du udstøber og derefter komprimerer blandingen. Du skal nu til at udstøbe dine blandinger i dine engangsstøbeforme (fremstilling af disse er beskrevet senere). Ved støbningen skal du følge denne fremgangsmåde 1. Du lægger først den ene træplade på et bord og sæt røret oven på. Det kan eventuelt fastgøres med enten fugemasse eller gaffatape. 2. Du fylder nu betonen i røret lidt ad gangen (figur 4.9), hvorefter der stampes med en pind eller bagenden af en ske (figur 4.10) for at komprimere betonen. Ude i industrien gøres dette ved hjælp af vibrationer fra enten et vibrationsbord eller en stavvibrator. Dette gentages indtil hele cylinderen er fuld og tætpakket. 3. Du må gerne stryge oversiden af røret med siden af skeen (figur 4.11) for at rette kanten af, så den bliver helt glat. 4. Du placerer den anden træplade oven på cylinderen og (med lidt hjælp fra en ven), spænd det hele sammen med skruetvingen (figur 4.12). 5. Du markerer hvilken blanding, der er i den pågældende cylinder og lægger den på siden til hærdning (hærdning er den proces, hvor cementen og måske asken reagerer med vandet og gør betonen fast og stærk). 6. Det er en rigtig god idé, hvis du blander nok til at fylde 5 engangsstøbeforme. Når du så senere fjerner støbeformene, kan du nøjes med at tage de 3 pæneste cylindere med. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 7

9 Figur 4.2. Du har vejet dine materialer af. Figur 4.3. Du hælder cement og f.eks. aske sammen. Figur 4.4. Du blander med en ske her vist blanding af cement og aske. Figur 4.5. Du har hældt vand i og begynder at blande måske vælger du at hælde lidt i ad gangen, da det kan blive nemmere at blande det homogent. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 8

10 Figur 4.6. Du har nu blandet din cement, aske og vand sammen til en homogen blanding. Figur 4.7. Du hælder tilslagene i. Figur 4.8. Du blander til betonen er homogen, og så er du klar til at støbe ud. Figur 4.9. Du hælder betonen i dine støbeforme. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 9

11 Figur Du stamper betonen ned i støbeformen for at fordele den. Brug gerne enden af skeen. Figur Strøg endeoverfladen glat. Figur Læg topstykket på og monter skruetvingen. Derefter lægger du formen ned på siden. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 10

12 Vores to forsøgsblandinger Blanding 1 Traditionel blanding Team Esben og Saboor, DTU Byg Materiale Type og oprindelse gram Cement Anlægscement 450 Sand DTU Bygs lager 225 Vand Drikkevandshanen 1350 Trykstyrke: Endnu ukendt, men er beregnet til 33N/mm Det vægtede ressourceforbrug = = 30, Blanding 2 Reference-blanding Team Esben og Saboor, DTU Byg Materiale Type og oprindelse gram Cement Anlægscement 360 Sand DTU Bygs lager 250 Vand Drikkevandshanen 1350 Aske Lynettens askelager 90 Trykstyrke: Endnu ukendt, men er beregnet til 20 N/mm Det vægtede ressourceforbrug = = 25, Dine blandinger Du skriver dine blandinger op i et skema som vist nedenfor Blanding Team Materiale Type og oprindelse gram Trykstyrke: Endnu ukendt Det vægtede ressourceforbrug: Beregnes som ved vores reference-blandinger DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 11

13 5. Hvordan fremstiller du engangsstøbeforme? Du skal støbe 3-5 cylindere af hver af dine blandinger med en diameter på 50mm og en længde på 100mm. Cylinderne kan accepteres, hvis de har en diameter på 45-55mm og en længde på mm Til at fremstille engangscylindere anskaffer du plastikrør med en indvendig diameter på 50mm, (cylindere med diametre imellem 45 og 55mm er acceptable). Arbejdsbeskrivelse 1. Du skærer rørene i længder på 100mm (cylindre med længder imellem 95 og 105mm kan accepteres men det er MEGET vigtigt at enderne er parallelle med hinanden og står vinkelret på cylinderens længderetning ellers vil forsøgene måle lavere styrker.) Vi fik selv en bekendt til at skære rørene over med hans geringssav, men sørg for at røret holdes godt på plads under skæringen. Du kan evt. holde røret fast i saven ved at spænde det på med en af skruetvingerne. Det er her en idé, at du monterer en træklods på geringsaven som modhold som vist på figur 5.1, således at du bare kan lægge røret ind langs styreskinnen, skubbe den frem til klodsen, så længden passer, holde den fast og skære den over. 2. Du renser kanterne af cylinderne forsigtigt, dvs. du skraber trævlerne af som vist på figur 5.2. Her skal du være lidt forsigtig, for plastikrøret kan være af et lidt blødt materiale, hvor du nemt får taget for meget af. 3. Du sætter plastikrøret i en skruestik uden at spænde for hårdt. Herefter skærer du røret i stykker på langs med en nedstryger, som vist på figur 5.3. Hvis røret er blevet lidt ovalt under skæringen retter du det lidt ud med fingrene (forsigtigt). 4. Du vikler Gaffatape om røret som vist på figur 5.4, så det ikke kan åbne sig mere. 5. Du skærer nogle små stykker glat plade ud, ligesom dem der er vist på figur 5.5.Vi valgte selv noget lakeret krydsfiner, som en kammerat lå inde med og skar det i stykker á 60 gang 60 mm. Andet kan anvendes, men det er en fordel, at pladen ikke suger vand fra blandingen, og at den er glat, så den senere slipper cylinderen nemmere. 6. Du kan vælge at gøre cylinderen fast på den nederste plade med Gaffatape (grimt, men det virker) eller med vandbaseret siliconefugemasse (fås i alle byggemarkeder), eller du kan sætte cylinderen løst oven på den nederste plade og få en anden til at holde den fast, når du skal placere topplade og skruetvinge. Se figur Efter udstøbning lægger du den anden endeplade på og holder det hele sammen med skruetvingen. Husk at lægge cylinderen på siden det giver færre problemer med luftbobler som vist på figur 5.7. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 12

14 Figur 5.1. Skæring af rør i geringsav. Bemærk modholdet til højre i billedet, fastholdt med en skruetvinge. Figur 5.2. Fjernelse af trævler. Du kører forsigtigt for eksempel kanten af en saks, skruetrækker el.lign. rundt langs inder kanten mens du med den anden hånd holder røret fast. Vær forsigtig for ellers skraber du meget af plasten væk. Figur 5.3. Opskæring af rør i skruetvinge. Det er nødvendigt at skære røret op for at du senere kan fjerne støbeformen nemt. Figur 5.4. Røret omviklet med gaffatape for at forhindre det opskårne rør i at åbne sig under støbningen. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 13

15 Figur 5.5. De små træstykker og alle formene. Figur 5.6. Røret (støbeformen) placeret på endepladen, klar til udstøbning. Fra venstre til højre: 1. Løst stående (nemt, men kræver en ekstra person, der holder det sammen under støbningen). 2. Omviklet med Gaffatape (grimt, men nemt). 3. Monteret med vandbaseret siliconefuge. OBS: Der må ikke komme noget fugemasse ind i cylinderformen, da det giver defekter i støbningen og siliconen skal helst have 24 timer til at få styrke, inden du støber ud. Figur 5.7. Røret er blevet udstøbt med beton og forsynet med sidste endeplade, hvorefter skruetvingen kan monteres, og formen lægges på siden. Du lægger formen med den udstøbte beton ned på siden for at undgå problemer med defekter fra udstøbningen. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 14

16 6. Forslag til materialer og hvor du får dem fra Du skal være sikker på at det materiale, du vælger, ikke er farligt for dig at arbejde med. Hvis du anskaffer dit materiale fra en industriel produktion, skal du bede om at af få en sikkerhedsbeskrivelse af materialet med, og du skal overholde de sikkerhedskrav, der er angivet i denne. Du må under ingen omstændigheder arbejde med materiale, som er farligt affald (f.eks. aske fra forbrænding af husholdningsaffald), Det er både farligt for dig og vil være til skade for miljøet, hvis det bliver brugt i bygningsmaterialer. Forslag til materialer du kan bruge: Aske fra fyring med træ (træpiller, træflis ets.) Aske fra forbrænding af slam fra spildevandsrensning Slagger fra affaldsforbrænding Aske fra forbrænding af halm Andre typer ufarligt industriaffald Frasorteret husholdningsaffald Det vi ikke har tænkt på Hvor får du det fra En forbruger med eget træpillefyr, et el-værk med træ-indfyring f.eks. Avedøreværket Spørg på dit lokale spildevandsrensningsanlæg om de brænder deres slam Spørg på din lokale forbrændingsanstalt Spørg din fjernvarmeleverandør eller forbrændingsanstalt Undersøg hvad der findes i dit lokalområde Er der nogen fraktioner af almindeligt husholdningsaffald eller affald fra din skole, som du mener egner sig godt til at støbe beton af? Din helt egen ufarlige - idé DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 15

17 7. Hvad har du brug for til denne aktivitet 7.1. Sikkerhedsudstyr Du skal have følgende udstyr af hensyn til sikkerheden 1. Sikkerhedsbriller kan købes i Harald Nyborg varenr. 5046, 39,95kr 2. Støvmaske 3M kan købes i Harald Nyborg varenr. 9968, 69,95kr / 3stk 3. Engangshandsker kan købes i Harald Nyborg varenr. 6441, 39,95kr / 100stk 4. Nem adgang til at skylle øjne (hvis cement eller aske kommer i øjnene) 5. Nem adgang til vand til at skylle og vaske dig 6. Kittel er en god ting, men ikke krævet. Brug evt. en gammel skjorte Udstyr til at blande og fremstille betonerne Du skal bruge materialerne 1. Cement. Her anbefaler vi Anlægscement som kan købes i næsten alle byggemarkeder og som koster ca kr for en sæk med 25kg. 2. Sand og grus. Dette kan købes mange steder og koster normalt ikke ret meget. 3. Vand. Dette tappes fra den kolde hane. 4. Aske og slagger. Disse kan du normalt få fra fjernvarme, forbrændingsanstalter o.lign. Det er et affaldsprodukt og er gratis, men behandl det forsigtigt og undgå, at det støver 5. Kemiske tilsætningsstoffer, NEJ TAK: Du anvender ikke andre materialer til dine blandinger end cement, sand, grus, vand og aske plus slagger og du behøves ikke at anvende alle disse ting. Andre materialer tilsættes ikke selvom man i betonindustrien ofte tilsætter forskellige kemiske tilsætningsstoffer for at få blandingen til at være nemmere at arbejde med. Du skal derudover bruge 1. Vægt. Jo større præcision, desto bedre, men en køkkenvægt kan gå. 2. Røreske og skål. Til at blande i, ikke skålen fra mors kitchenaid, da den bliver ridset. 3. Skeer og bærgere. Til opmåling af de forskellige råmaterialer. 4. Våd karklud. Det er bedre at tørre spildt aske og cement op med en karklud, end det er at feje det op, da det kan få det til at støve. Desuden er det en god ide enten at arbejde et sted, hvor det ikke gør noget der bliver beskidt, eller at dække af med noget plastik. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 16

18 7.3. Udstyr til at fremstille støbeforme med Du skal bruge 1. Plastikrør, indvendig diameter imellem 45 og 55mm kan købes som et et afløbsrør fra Harald Nyborg varenr 8974 til 29,95pr stk, og du kan regne med 8-9 forme fra hver. 2. Nedstryger kan købes fra Harald Nyborg varenr 1227 til 29,95kr. 3. Gaffatape - kan købes fra Harald Nyborg, varenr 6449 til 187,00kr for 32 m i 50mm bredde, men meget andet tape kan også anvendes). 4. Endeplader. Vi fandt noget lakeret krydsfiner på en bekendts værksted og fik det skåret i kvadrater med en sidelængde på 60-70mm, men andet kan bestemt anvendes. 5. Skruetvinger kan købes fra Harald Nyborg, varenr 4796 til 29,95kr for 2 stk, men ellers er de ofte til at låne fra familie, venner eller skolens sløjdslærer. 6. Geringssave - vi fik en bekendt at skære plastrørene over med sin geringsav. En geringssav kan købes i byggemarkeder, fx Jem & Fix, varenr for 698kr. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 17

19 8. Sikkerhedsinstruks Personlige værnemidler: Kittel, engangsdragt eller gammelt tøj, som kan tages af efter brug for ikke at få spredt forurening fra asken. Sikkerhedsbriller skal bruges under hele processen for at undgå støv fra aske/cement og stænk fra cement under både blanding og støbning i støbeforme. Støvmaske 3M bruges ved afvejning af tørre materialer. Masken skal slutte tæt til ansigtet. Engangshandsker ved brug af aske og beton (både aske og cement har en høj ph og kan ætse huden, desuden indeholder asken tungmetaller, som er giftige). Sikkerhed ved afvejning, blande og støbe: Det er vigtig at have kittel, briller, maske og handsker under hele processen. Ved afvejning af tørre materialer er det for at undgå støvet kommer på tøj, hud, øjne eller i lungerne. Når alle materialerne skal blandes sammen i skålen, er det vigtig, at det gøres rolig og kontrolleret for at undgå at sprøjte det i ansigtet. Ved støbning i cylinder skal de stampes, det vil sige bankes let og hurtig ned i bordet. Pas på at de ikke bankes for hård, så mørtlen sprøjtet op i ansigtet. Når prøven har hærdet i cylinderen og skal ud, skal der anvendes engangshandsker, da der stadig er tungmetaller i prøven og på overfladen, som man skal undgå at få det på fingrene. DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 18

20 Ved uheld: Inhalering af støv: Personen fjernes fra lokale til frisk luft Personen holdes varm og i ro. Der tilkaldes hjælp i tilfælde af vejrtrækningsproblemer Øjenkontakt: Øjes skylles med øjenskyllevæske eller vand i mindst 15 minutter Øjenlåget løftes jævnligt for at sikre, at der ikke sidder noget under Tag på skadestuen Hudkontakt: Fjern forurenet tøj Vask hud med vand og sæbe Rengøring efter endt arbejde: 1. Rester af mørtel bortskaffes i pose, hvor det kan størkne, inden det smides ud med dagrenovation eller afleveres på genbrugsstationen 2. Blandeskålen og ske vaskes grundigt af med vand og opvaskemiddel. 3. Bordet rengøres med en fugtig klud Der må ikke fejes!!! 4. Hvis der er kommet noget på gulvet må det ikke fejes op, men brug støvsuger eller en fugtig klud DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 19

21 Dine egne noter DTU Byg konkurrence om ZeroWaste betoner Side 20

22 DTU Civil Engineering Department of Civil Engineering Technical University of Denmark Brovej, Building Kgs. Lyngby Telephone