En 35-dages rejse New Zealand rundt.

Transkript

1 BØRGE JENSEN ESKILDSEN Ravnsbjergparken 15, Skelhøje 7470 Karup / mail.: En 35-dages rejse New Zealand rundt Afgang fra Karup til København, hvorfra vi skulle med Singapore Airlines til Singapore. Det tager 12 timer at flyve fra København til Singapore. Vi fik en super service af nogle meget flinke stuardesser fra Singapore Airlines. I Singapore boede vi på 12. etage på et flot hotel. Vi landede kl. 06,30 lokal tid, så vores værelse var endnu ikke klar, derfor gik vi en morgentur i byen. Der er mange skyskrabere og mange flotte bygninger. Byen var lige ved at vågne. Der var meget trafik og mange folk på gaden. Vi så Chinatown. Det er noget helt specielt. Det er en bydel med mange kinesiske indbyggere og mange små forretninger. Her kan man købe alt. Ja, det er faktisk et kæmpe loppemarked. Om eftermiddagen var vi i Singapore Zoo og Botanisk have. Begge steder var der rigtig meget at se på. Singapore ligger meget tæt på ækvator, så det er altid sommer med gr. fugtig varme. Til aften fik vi Peking And. Det viste sig at være sprød andeskin i filodej. Vi spiste, men vi syntes, det var meget mærkeligt. Jeg ville kalde det bortfløjet and. Meget senere kom tjeneren med andekødet skåret i småstykker. Underlig måde ar servere på. Efter 1½ døgn i Singapore gik turen videre til New Zealand, en tur på 10 timer. Vi havde igen en behagelig tur med Singapore Airlines. Det er altså et godt fly-selskab. Vi boede igen på 12. etage, med udsigt over havnen og området omkring, nu i Auckland, NZ`s største by. Vi købte billet til busser i byen, hop on/hop off. Vi kunne stige på og af lige hvor vi ville, så vi så mange seværdigheder i byen. Vi var bl. a. oppe i byens tårn, 220 m højt. Der var en fantastisk udsigt. Den hentede vi den bil, vi havde bestilt hjemmefra. Vi vidste godt, at man havde venstrekørsel i NZ, men det var alligevel mærkeligt, at man skulle sidde i højre side og køre. Jeg kørte meget forsigtigt til at begynde med, men efter et par timer havde jeg næsten vænnet mig til dette. Vi kørte nordpå til Paihia. På vejen så vi mange flotte landskaber. Vejret var strålende, 26 gr. varme og nogle få hvide skyer. Vi skulle bo på et hotel, der var bestilt hjemmefra. Denne gang boede vi på jorden, vi kunne parkere bilen lige udenfor døren. Det var nærmest et motel. Vi nåede at gå en tur i byen, inden vi trætte men tilfredse gik til køjs. Dagen efter var vi på en spændende bådtur rundt blandt mange øer. Vi så delfiner, der svømmede langs kysten, ja nogle af dem legede på klipperne ved vandet. Vi sejlede gennem et stort hus i klippen, kaldet Holo in Rock.Om eftermiddagen kørte vi ud i regnskoven. Her var der mange STORE træer. Vi så bl. a. verdens største KAURI-træ, som er over 800 år gammelt. De små byer i nord NZ ligner byer i en western film. Så vi følte, at vi var med i en cowboyfilm, når vi gik rundt i disse byer Vi kørte sydpå til Coromandel. Vi havde aftalt med rejsebureauet, at det kun var de første tre

2 dage, vi skulle bo på hotel. Derefter ville vi selv finde et sted at bo. F. eks. Bed and breakfast, campinghytte, vandrehjem, motel eller lignende. Vi var inde på turistbureauet i Paihia. Vi talte med en meget flink mand, der forklarede os, at vi endelig skulle se det rum, vi skulle bo i, inden vi betalte. Vi fik en tyk bog med overnatningsmuligheder, så vi var godt rustede til turen. På vejen kom vi til Kawakawa. Her var hovedattraktionen det offentlige toilet. Det var en arkitekt, der havde bygget en meget speciel toiletbygning. Den var mere speciel end mit toilet. Og det siger en del. Vi boede hos et par, der havde bygget 5 hytter i haven, hvor der var mange store træer. Det var rigtig hyggeligt. Haven var meget speciel, det passede fint til mig. Om morgenen havde fruen i huset stillet maden klar. Vi skulle selv koge/spejle æg og riste brød i et udekøkken. Vi var som Tarzan og Jane i urskoven. Dagen efter var vi med et lille tog op på bjerget. Det var en togbane, der oprindelig var bygget til at transportere ler til et potteri, som lå neden for dette bjerg. Pottemageren var både pottemager og ingeniør. Han havde selv bygget jernbanen, der snoede sig flere kilometer rundt på bjerget. Det havde taget ham 33 år at bygge banen. Om eftermiddagen kørte vi en lang tur gennem bjerge og flotte landskaber til de varme kilder ved østkysten. Havvandet var ret koldt, det var jo stadig forår, med på stranden var der varme kilder. Man lejede skovle i kiosken og gravede ca cm ned til kilderne. Vandet var for varmt at røre ved så man hentede havvand til at komme i hullerne. Så sad man og badede i disse huller. Underligt. 20/11. Derefter gik turen til Roturua, byen med vulkaner. Vi nåede til Roturua sidst på eftermiddagen. Efter indkvartering på et lille motel, gik vi en tur i byen, vi havde naturligvis fået et bykort. Da vi stod på et gadehjørne og studerede kortet, kom der et par og spurgte om vi var lost. Om de kunne hjælpe os. Alle folk i NZ er meget flinke og hjælpsomme. Vi sagde, at vi ikke var lost, vi ville blot finde en restaurant. Så forklarede parret hvor vi skulle gå hen. Vi fandt stedet, en dejlig Thai-restaurant, Og vi fik en velsmagende middag til små penge Dagen hvor vi skulle på vulkaner. Vi kørte en ganske lille tur, ja det var faktisk indenfor byskiltet. Så var vi ved indgangen til området. Der var gangstier rundt i området. Vi valgte den længste, ca. 4 km., vi ville opleve så meget som muligt. Vandet og mudderet lige ved siden af var 100 gr. Varmt. Det sydede og boblede overalt. Der fantastisk, at man kan gå rundt i krateret af en vulkan. Vi så også gejsere, der springer m vand op i luften 24 timer i døgnet. Roturua er en skøn by med flotte huse og flotte gader. Om aftenen var vi til Mauri Show. Det var en aften med de indfødte, der viste, hvordan man levede på NZ før europæerne kom til NZ. Vi kørte atter sydpå, nu forbi bjerge med sne på toppen. Efter mange timer nåede vi byen Whanginua på vestkysten ved en flodmunding. Byen er ret stor og ikke nær så turistpræget som Roturua. Vi boede på et lille motel med 8 værelser og vores værtspar var meget hyggelige og venlige. Om morgenen fik vi friskbagte scones med dadler i, uhm. Her i byen havde vi en slappe-adag. Vi gik ture og var i botanisk have. Der blev også tid til lidt shopping. Middag på Mongolian Restaurant, det var specielt, man vælger frisk kød og grønsager ligesom i en butik, så går man hen til kokken med det, man har valgt., Kokken tilbereder maden på rekordtid Så gik turen til hovedstaden Wellington. En kæmpeby med mange skyskrabere, det er næsten for meget, solen kan slet ikke komme til at skinne i gaderne. Wellington er en travl by med mange forretninger og kontorer. Der er mange folk på fortovene. Vi var på museum Te Papa, et anderledes museum. Ja nærmest et oplevelsescenter, her kan man bruge mange timer. Fantastisk. Vi tog bjergbanen op til botanisk have, hvor vi gik en lang tur i solskin og 28 gr. varme. Senere gik vi en lang tur i byen. Vi var inde i en gammel trækirke. Her var man i gang med forberedelser til et

3 bryllup dagen efter. Vi hørte musik og solosang. Der var generalprøve. Malaysian Dinner. (Nu kunne jeg godt tænke mig en rugbrødsmad med leverpostej og rødbede). 26/11 Vi tog med færgen til Sydøen. Flot tur i roligt vand. Her var stadig godt vejr, gr. Hver dag, og vi har kun haft regn i 2 timer en morgen. Nordøen var spændende. Men det skulle være endnu mere spændende på Sydøen (Dem, der bor på sydøen, kalder det hovedlandet.) Vi nåede til Picton, en dejlig havneby længst mod nord. Vi kørte i et flot bjerglandskab til Nelson. Her skulle vi have besøgt Sofia, Børges niece, som boede der i et års tid. Hun var kæreste med Richi, som er fra Nelson. Vi skulle have boet hos dem i 6 dage. Men desværre holdt forholdet ikke. Sofia var rejst hjem til Danmark et par måneder før vi tog af sted til New Zealand. Så vi fordelte de 6 dage ud på resten af turen. Vi var til lørdagsmarked i Nelson. Et kæmpemarked med alt muligt, frugt og fødevarer, ting og sager, tøj og meget skrammel. Her købte jeg en motorbåd. Ja, du læste rigtigt. Jeg købte en motorbåd, der kan sejle i et vaskefad. Motoren er et stearinlys. Smart, ikke? Nelson er solskinsbyen på NZ. Her var også dejligt vejr, den dag vi var der. Her er mange forretninger. Spændende. Men nu havde jeg snart fået nok af dametøjsforretninger! I Nelson fik vi en P-bøde. Vi havde ikke lagt mærke til at vi kun måtte parkere i en time. Vi brugte 1½ t til shopping. Det kostede 12 NZ-dollars = 54 kr. Det var næsten for billigt, når det nu skulle være, ikke? Så gik turen vestpå ud til kysten. Vi havde hørt, at det kunne være barsk. Vejret var stadig meget fint. Det var næsten for varmt, vi var oppe på 34 gr. Vi havde hørt i pressen, at der var sket en kulmineulykke i nærheden af byen Greymouth. Og vi skulle netop gennem denne by på vejen sydpå. Et godt stykke før byen besluttede vi os for at overnatte. Vi prøvede 6-8 steder. Campinghytter, moteller, bed and breakfast m.v. Alle havde fuldt hus. Der var intet ledigt. Vi talte med en mand, der sagde, at der skulle være en stor mindesammenkomst i Greymouth i anledning af at byen havde mistet 29 mand ved mineulykken og at mange mennesker havde strømmet til byen. Derfor var der intet ledigt. Vi kørte derfor tilbage længere væk fra Greymouth. Vi fandt en meget lille campingplads. Her glemte jeg det gode råd fra turistinformationen. Vi skulle bare have en hytte. Vi synede ikke hytten før vi lejede den. Det var dårligt. Det var det dårligste rum i NZ. Der var en sovesofa, en pære i loftet og en defekt brandalarm, der hang og daskede. Ingen sengetøj. Vi var efterhånden godt trætte og sultne. Vi fandt et pizzaria efter 30 min kørsel nordpå. Da vi spurgte om de havde soverum til udlejning, svarede de ja. Så kørte vi tilbage til den lille campingplads og sagde, at vi ikke ville have luksushytten. Heldigvis fik vi pengene tilbage. Og vi sov lykkeligt hele natten.dagen efter kørte vi til Pancake Rocks. Klipper helt ude ved havet. Klipperne ligner faktisk pandekager, der er stablet ovenpå hinanden. Det var et flot syn. Strid blæst og høje bølger der ramte klipperne med stor kraft. Senere nåede vi til Greymouth. Her var der en trist stemning. Vi gik lidt rundt i byen og endte i en isenkrambutik. Jeg fik en lille snak med en ansat om ulykken. Det var meget trist. Vi kørte videre mod jadebyen Hokitika. Vi ville dog først lige besøge guldgraverbyen Shantytown. Det var en spændende lille by. Lidt i stil med Den Gamle By i Aarhus. Her var et gammelt damplokomotiv med gamle vogne. Byen kunne godt ligne et sted hvor cowboyfilm blev optaget. Her var værtshuse, butikker, apotek, smed snedker, kirke og fængsel. Ja, der var også en galge med

4 huller til arme og hoved. Den skulle jeg naturligvis prøve. Jeg har heldigvis hovedet endnu. På vejen tilbage til landevejen var vi inde hos en jade-mand. Han sleb jade til de flotteste smykker. Jeg købte julegaver til alle piger i familien. Hokitika er en by med mange jade-forretninger. Men nu havde jeg heldigvis købt jade, så. Vi boede på et lille motel ved stationen. Denne by ligner også en westernby med træhuse og store baldakiner, der dækkede det meste af fortovene. Udover jadeforretninger var det ikke så meget at se i denne by. 29/11 Sydpå til Fox Glasier. En dejlig by med gletcher ret tæt på byen. Vi boede i en campinghytte og vi lavede for en gangs skyld selv aftensmad.dagen efter gik vi en lang tur næsten op til gletcheren. En flot tur og hvilken kontrast. Man går i regnskoven og pludselig står man og ser på gletcheren. Vi måtte krydse et voldsomt vandløb med stærk strøm. Her var ingen bro men store sten, vi skulle kravle på. Spændende. Rita mente, vi skulle vende om, vi behøvede ikke at se gletcheren. Men jeg insisterede. Hvor der er vilje er der vej. Det måtte være et sted, vi kunne komme over på den anden side. Jeg gik både op og ned langs elven. Endelig fandt jeg et sted. Jeg sprang fra sten til sten og kom over. Jeg kaldte på Rita. Hun tøvede. Jeg gik halvvejs tilbage og fik fat i hendes hånd. Vi kom sikkert over, og hvilken lykke. Vi gik videre indtil vi så gletcheren på nært hold. 1/12 Sydpå. Denne gang gennem bjerge og dale. Fantastisk natur og skønne søer. Turen var iflg. bogen beregnet til at vare 3 timer, men vi brugte 7 timer. Vi havde mange stops og vi gik ture for at nyde naturen. Vi nåede til Wanaka, hvor vi boede på vandrehjem. Wanaka er også en dejlig by, som ligger ved en stor sø. 2/12 Vi var nu nået til det bjergrige område mellem Wanaka og Quenstown. Her var mange hårnålesving. Så farten var af og til nede på 15 km/t. Dette område er det flotteste, vi har set. Nogle gange med lodrette fjeldvægge, andre gange med fantastisk udsigt. 15 km. før Quenstown gjorde vi holdt ved en smal flod, hvor der var jetbåd-sejlads. Vi gik ned og kiggede på bådene, der fløj af sted på vandet. Rita var lidt skeptisk. Jeg ville gerne ud at sejle. Da Rita så, der var børn med i en af bådene, fik jeg hende overtalt til at tage med. Vi fik en uforglemmelig på floden. Høj fart og meget tæt på klipperne. Det bragte adrenalinen på kogepunktet. Quenstown er en aktiv by. Her er rigtig mange unge mennesker fra hele verden. Byen er et center for aktiviteter, nogle er værre end andre. Bl. a. så vi bungo-jump. Udspring i elastik fra en bro. Man tilpasser elastikken efter vægt, så man lige akkurat rammer vandet. Flot. Det ville jeg gerne prøve, men min sikkerhedsvagt (læs Rita) sagde nej. Vi kunne have brugt en uge i byen, men vi måtte jo holde vores plan, så vi kørte sydpå til Te Anau. Vi fik ingen morgenmad. Brødet var blevet muggent og mælken sur. Vandrehjemmets morgenbord var for kedelig. Så vi ville køre til første cafe på turen. Der gik lang tid, vi var sultne. Endelig fandt vi en cafe, hvor vi ville have morgenmad. Vi stod længe og ventede, cafemanden havde set os men han havde åbenbart ikke tid til at betjene os. Til sidst besluttede vi at køre videre. Lang tid senere kom vi til en lille by. Her var der to cafeer, heldigvis. Uden mad og drikke Dejlig mætte kørte vi videre, stadig gennem flot landskab, vi havde ikke travlt og gjorde mange fotostops. Nogle gange gik vi lange ture. Vi havde bestilt en 24-t sejltur i Milford Sounds. En tur

5 med overnatning på båden. Vi sejlede ud i fjorden, som er vidunderlig. Vi kom ned i en lille motorbåd, og sejlede ind i små vige, hvor vi så sæler og sælunger samt en enkelt pingvin. Vi sejlede hele natten ud og ind af fjorden. Til aften fik vi det helt store kolde ta-selv-bord. Vi hyggede os ved et bord sammen med et engelsk par. Det er altså nemmere at forstå engelsk end new zealandsk. Vi sejlede forbi 100 m lodrette fjeldvægge. Naturen er vidunderlig. 4/12 Vi kørte tilbage til Te Anau, hvor vi gik om bord i et turistskib, der sejlede til en grotte med GLOW-WORMS, lysende orm i grotten. Underlige dyr med lys i bagenden. De er ligesom små regnorme, der lyser i mørke. Videre sydpå til Manipouri, en lille by ved NZ`s største sø. Vi overnattede igen på et motel. Det passede åbenbart bedst til os. Herfra gik der en færge til Doubtful Sounds, men vi havde fået nok sejlture lige nu. 6/12 Sydpå ad lidt fladere landskab til sydkysten. Det var nu blevet koldere, så vi måtte tage lange bukser på. Ca. 15 gr og overskyet/finregn. Vi har ellers haft fint vejr på hele turen. Vi stoppede i Riverton, hvor vi shoppede julegaver og IGEN dametøj, nu var jeg faktisk TRÆT af dametøj. Vi var inde i en dametøjsforretning, hvor de også havde HERRETØJ. Dejligt. Vi boede i Invercargill på et dejligt motel. Vi havde to værelser med køkken og bad. Faktisk en lille lejlighed med alt udstyr. FLOT. Om morgenen kørte vi til byen BLUFF, ca. 25 km mod syd. Det et landets sydligste by, (og det er ikke bluf). Vi kom til lands end, det sydligste punkt på fastlandet. Bluff er en industriby, der ikke er ret pænt. Her er der en kæmpe aluminiumsfabrik og en industrihavn Invercargill er en gò handelsby, alle gader går syd/nord eller øst/vest, så bykortet ligner et skakbræt. Byen har en dejlig park med mange flotte planter og en stor dyrepark. 8/12 Ad sydkysten til Duniden, igen boede vi godt, denne gang 3 nætter i et-værelses lejlighed i et tidligere hospital. Her var store værelser med højt til loftet og et kæmpekøkken og stor opholdsstue til fri afbenyttelse. Vi kørte langs fjorden til en Albatros koloni. Det var koldt og blæsende vejr. Lige et vejr til albatrosser. Skønt at se mange albatrosser i luften med deres store vingefang på 3-4 m. Skøn køretur i bjergene og vidunderlig tur langs vandet på hjemturen. 9/12 Tur til Pingviner og søløver langs kysten. Vi kørte i en 8-hjulstrækker i vildt terræn. Vi så mange søløver med unger. Senere så vi pingviner, både yellow-eyed (gul-øjet) og blå pingviner. FANTASTISK TUR. Senere var vi i den kinesiske have, men den var hverken pæn eller morsom. Vi gik også i denne by en lang tur. Om aftenen var vi til karouki. Der var mange lokale folk, som gik på scenen og sang en sang eller to. 10/12 Besøg i Botanisk Have. FLOT. Blomster, kæmpestore træer, papegøjer og mange andre fugle. Vi kørte en tur til NZ s eneste slot. Her gik vi en tur i haven. Ad bjergvejen derud og langs kysten på hjemturen. Turen langs fjorden er næsten som Vejle ved Munkebjerg, bare større, længere og flottere! Senere var vi ved sydkysten, hvor der var en flot brænding. Jeg sagde: Rul, bølger. Og de gjorde det! Denne aften gik vi igen til festlokalet. Nu var der bal. Men der var nu ikke mange på dansegulvet, I lokalet var der et skilt: We have a safe transport option to get you home. Ask our staff. (Vi har en sikker transport regel) (for at få dig hjem. Spørg personalet.) Jeg henvendte mig til en mand ved baren, og pegede på skiltet. Jeg bad om at blive transporteret hjem. Vi du hà en taxi? Sagde han. Nej tak. Jeg vil gerne hà en flyvemaskine. Han gloede undrende

6 på mig. Jeg sagde, at jeg gerne ville hà en flyvemaskine hjem til Danmark i Europa. Den tyggede han længe på. Det hele endte i et stort grin! 11/12 Vi stod tidligt op. Vi ville køre de sidste 400 km. til Christchurch. Vi havde ikke travlt, vi lavede igen mange stops. Vi kørte ind i byen Oamaru. Vi kom denne lørdag formiddag til et stort loppemarked. Det var både i gaden og i en stor fabriksbygning. Spændende. Men vi måtte jo kun há 20 kg med i bagagen. Og vi var allerede tæt på 20 kg nu, så det blev kun til en gang osen. I Hovedgaden stod en gruppe unge mennesker og sang. De samlede penge ind til vanskeligt stillede børn. Pludselig fik jeg udleveret et sangblad og blev tvunget til at synge med i koret. Det var bare skønt, og pengene strømmede ind. Christchurch er en vidunderlig by. Om aftenen ville vi lige se katedralen på torvet. Vi kom ind i kirken. Der var musik. Jeg spurgte en mand i våbenhuset, om vi måtte gå ind i kirken. Det viste sig, at kirken var næsten fuld af mennesker. Der var julekoncert. Et stort BRASSBAND og et mandskor på ca. 60 personer spillede og sang de skønneste julesalmer og sange. (jeg sang dog ikke med i koret). Det var flot og højtideligt. 12/12 I dag gik turen med tog tværs over NZ. Vi tog toget fra Christchurch til Greymouth op over bjergene. Vi kørte gennem mange tuneller og ad mange flotte broer. Vi så utroligt flotte landskaber. Persontoget kører kun én gang om dagen. Til gengæld kører der tog 24 timer i døgnet 7 dagen om ugen, fortrinsvis med kul. 13/12 Vores sidste dag i New Zealand. Shopping-tur (ikke dametøj) og ud at se på haver. Christchurch er en engelsk-præget by med mange flotte haver. Vi gik en lang tur langs floden Avon. Om aftenen fik vi afskedsmiddag i en kørende sporvogn. Vi kørte rundt i byen i 2½ time mens vi spiste en 4-retters middag. Behagelig tur med en yderst behagelig tjener. Der var en dejlig gó stemning i sporvognen Afgang til lufthavnen. Vi afleverede den lejede bil hos Maui Biler. Vi havde kørt 5000 km og der var heldigvis ingen problemer. Vi blev som aftalt kørt til lufthavnen. Vi var der i god tid. Fly afgik planmæssigt kl. 11,50. Flot flytur. Gó service. Ankomst kl. 16,50 til Singapore, men der er 5 timers tidsforskel, så turen har som planlagt taget 10 timer. I Singapore måtte vi vente længe på kufferter, vente længe på shuttlebus, vente længe i trafikken, og vente længe ved check-in på hotellet. Vi var faktisk godt trætte. Vi boede på 20. etage med en flot udsigt. Vi gik en tur om aftenen og fik en skøn bådtur på floden Aron. Singapore er en flot by. Mange mennesker, mange biler og busser. Og særdeles mange taxier. Mange skyskrabere og enormt mange kæmpestore varehuse. Singapore er på størrelse med Bornholm med 5 mill. indbyggere. Her er altid sommer, ca 30 gr. varmt fugtig luft. Det føles som om det er 40 gr. Til aften fik vi and (ikke peking-and) på udendørs restaurant. Det var bare varmt. 16/12 Vi skulle med fly til København kl meget tidlig torsdag morgen den Det var en lang tur på 12 timer. Det føltes ekstra lang, da vi fløj med tiden. Det var faktisk nat hele tiden. Vi landede i København kl. 06,30. Men der er også 7 t. tidsforskel. Vi nåede til Karup Lufthavn til planlagt tid. Singapore Airlines er SUPER. København Karup er et bumletog ved siden af.

7 Vi kom hjem til en god dansk frokost hos søde naboer. Her var der øl og snaps, sild og karrysalat, varm leverpostej med bacon og frikadeller med rødkål. UHM. Skønt med dansk mad efter alt det udenlandske, som faktisk også er godt. Det har været en tur med haver, natur, bjerge og dale, klipper og vulkaner, varme kilder, sandstrande, øer og skibe, små og store byer. Og mange søde, altid hjælpsomme mennesker. Ja, det kunne faktisk ikke være bedre. En tur, vi aldrig glemmer. Kærlig hilsen Rita og Børge