Vejen mod COP15 og en international klimaaftale
|
|
|
- Sven Iversen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet
2 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande (Kina, Brasilien mv. mv.) har ingen reduktionsforpligtelser FN s klimapanel (IPCC): De globale udledninger skal reduceres med 50% i 2050 og skal toppe indenfor år.
3 Vejen frem mod en ny aftale Bali Action Plan Køreplan for forhandlingerne lagt fast (Bali Action Plan): Alle lande deltager, inklusiv USA Intensiveret forhandlingsproces (4 forhandlingsmøder i 2008 og 4-5 i 2009) Slutdato: København COP Strukturen er aftalt En langsigtet vision og 4 byggesten som elementer i en kommende klimaaftale Reduktioner Klimatilpasning Teknologi Finansiering
4 Vejen mod en aftale COP14 i Poznan 2008: Ideernes år: Alle optioner på bordet. Afklaring af elementerne i værktøjskassen COP14: Bekræftede fokus og forpligtelse ift. aftale i 2009 Arbejdsprogram for 2009: endnu ikke afklaret hvorvidt ekstra forhandlingsmøde. Danmark i ny rolle: COP15-vært: Lyttende og konsensussøgende
5 Elementerne i en ny klimaaftale Fælles langsigtet mål for de globale udledninger Bør fastlægges i tæt sammenhæng med beslutning om reduktionsforpligtelser på kort sigt (2020). Reduktioner i drivhusgasudledningen: faste mål for de industrialiserede lande (Annex 1) Fx incitamentsbaseret tilgang for de rigere udviklingslande. Indsats i forhold til afskovning i udviklingslandene og reduktion af de globale skibs- og luftfartsemissioner Tilpasning til klimaforandringer - Støtte til konkrete aktiviteter i de mindst udviklede lande Teknologi Mekanismer som sikrer overførsel og udvikling Finansiering Hvem betaler? Til hvad? Hvordan? Med hvilke betingelser? Etc.
6 USA Kina
7 USA <-> Kina Positive melding fra ny amerikansk administration: stabilisere udledningerne i 2020 ift % reduktion inden 2050 ift niveau. Kvotehandelssystem med fuld auktionering. Indtægter til investering i Clean Energy. 150 mia. USD på VE over de næste 10 år skabe 5 mio. nye green jobs Ny udmelding fra Obama i januar: Fordobling af VE indenfor 3 år. VE i dag ca. 7% af energiforbruget (2006) Kina: Hård retorik i forhandlingerne men der bliver regnet i Beijing National klimaplan fra 2007: Mål: 20 pct. reduktion af energi pr. BNP fra 2006 til : 20% reduktion i CO2- udslippet pr. energienhed + CO2- udslippet pr. BNP-enhed med 40 pct. 15% VE af den samlede energiproduktion i 2020 => Men vil det blive implementeret? => Internt i Kina påbegyndt at regne om relative målsætninger ift. økonomisk vækst. Men vil de forpligte sig internationalt?
8 EU har udvist lederskab. Vigtigt at holde fast EU-Mål: 20% VE i 2020 og 20/30% drivhusgasreduktion i Vedtagelsen af klima- og energipakken (december 2008) MEN mangler konkrete meldinger i forhold til en COP15 aftale (finansiering, teknologi etc.) Kommissions meddelelse towards Copenhagen DER i marts vigtig milepæl Vigtigt at EU fastholder lederskab og rent i eget hus legitimitet overfor forhandlingsparterne og saltvandsindsprøjtning til forhandlingerne
9 De mest udviklede udviklingslande: Indstillet på en yderligere indsats
10 Hidtidige udmeldinger fra udviklingslande Sydafrika: Toppe udledningerne i 2020/2025, reducere fra Mexico: National strategi imod klimaforandring: Toppe udledningen nu og reducere med 50% i 2050 Sydkorea: 15-30% fra BAU Brasilien: Reduktion af afskovning med 70 % inden 2020, øge andelen af bioethanol og øge skovrejsning Costa Rica: Arbejder på en plan om at være CO2 neutrale i 2021.
11 Mindst udviklede lande Støtte til klimatilpasning
12 Reflektioner udviklingslandenes bekymringer Ingen tillid: Ulandene mangler tiltro til, at der kan tilføres tilstrækkelig, forudsigelig og ny finansiering. Krav om at midlerne skabes via nye innovative kilder, fx afgifter på fly- og skibs brændstof eller på landekvoter Industrilandene ikke leveret varen: Kun meget få industrilande har været i stand til at levere konkrete forslag indenfor teknologi og finansiering Administration af midler: Spørgsmålet om hvem der skal administrere og bestemme over midlerne (Verdensbanken etc) er kilde til frustration
13 Reflektioner (fortsat) Afgørende sammenhænge Industrilande lederskab udviklingslandenes vilje til at bevæge sig Industrilandenes ambitionsniveau udviklingslandenes ambitionsniveau USA s ambitionsniveau Kina s vilje til at forpligte sig til betydelig indsats Tilstrækkelig og ny finansiering udviklingslandenes ambitionsniveau Styrket teknologioverførsel og udbredelse udviklingslande-forpligtelser
14 Fortællingen om 2009 Marts April-juni April Processer FN s 1. forhandlingsmøde: Forhandlingstekst på bordet G8: Intensiveret G8-proces igangsættes med fokus på klima High level proces: MEM2, FN s Generalsekretær eller lign. Juni Juli Juli August September Sep.-dec December FN s 2. forhandlingsmøde Grønlandsdialogen uformelt ministermøde G8+5/G20-topmøde: Afgørende ift. armlægning mellem de store økonomier FN s 3. forhandlingsmøde Tentativt Highlevel møde ifm. FN s Generalforsamling Evt. 4. FN forhandlingsmøde COP15
15 Danmarks rolle i 2009 Formelt først COP-formand fra december 2009 Hvad betyder det for DK at vi er COPværter: Kan ikke sammenlignes med et EU formandskab Kan få indflydelse på forhandlingerne gennem Bedre kontakt til FN s klimasekretariat og til formænd for forhandlingsgrupper, nøglelande m.fl. Påvirkning af forhandlingsstrategi, konkrete set-up for forhandlingerne mm. Faciliterende rolle i forhandlingerne
16 Læs mere på vores hjemmeside:
17 Tak for i dag
Caspar Olausson, klimachefforhandler
Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer
Tema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
EU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Klimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten
Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.
Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder
Eksportorientering i Energistyrelsens internationale myndighedssamarbejder Energistyrelsen 28. april 2016 Side 1 To spor i Energi-, Forsynings og Klimaministeriets internationale indsats Forhandlingssporet
Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima
NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?
Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik
KLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Unges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen [email protected] Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen [email protected] Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
