Tema 2 Miljø COP15 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema 2 Miljø COP15 1"

Transkript

1 Tema 2 Miljø COP15 1

2 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt præsenteres de for en synopsis. Først når den er godkendt udarbejdes der et egentligt manuskript. Synopsis kan også betegne et skriftligt oplæg til en (eksamens)opgave. En synopsis skal uddybes mundtligt, og i eksamenssammenhæng efterfølges af en samtale med en censor og eksaminator. Taksonomi i samfundsfag Ved eksamen i samfundsfag B gives der mindst 24 timers forberedelse til udarbejdelse af synopsis. Den skal udarbejdes på grundlag af det udleverede bilagsmateriale, fagets pensum og materiale fundet i forberedelsestiden. Eksaminationstid: 30 minutter heraf anvendes ca. 5 minutter til votering. Ved eksamen skal der belyses en eller flere samfundsfaglige problemstillinger på tre niveauer: Redegør Det betyder, at der skal gives en saglig og neutral redegørelse for temaet og enkelte kilder i den sag man vil undersøge. En redegørelse er ikke helt det samme som et referat. Afsluttes med en konklusion eller en sammenfatning. Undersøg Det betyder, at der skal undersøges data, fx statistik, interviews og avisartikler. Det betyder, at der også gennemføres sammenligninger af synspunkter i de anvendte data, med henblik på at kunne forklarer årsagssammenhænge. Afsluttes med en konklusion eller en sammenfatning. Diskuter (- og vurder) Det betyder, at et emne belyses ud fra forskellige synspunkter med henblik på at kunne opstille argumenter for og imod, eller for at kunne vurderer konsekvenserne af forskellige handlinger. Afsluttes med en konklusion eller en sammenfatning. I samfundsfag er det er en god ide at begynde sin synopsis med et overordnet spørgsmål, som kan opdeles i en række underspørgsmål, som gør det muligt både at: redegøre, undersøge og diskutere problemstillingen. En synopsis på 1-2 sider vil ofte være tilstrækkelig. 2

3 3

4 Kilde: Klimaministeriet Klimaforhandlingerne Hvert år mødes landene, som har tilsluttet sig Klimakonventionen, til en årlig klimakonference. Fokus for forhandlingerne er en fremtidig aftale efter 2012 Landene, som har tilsluttet sig Klimakonventionen, mødes hvert år til den årlige store klimakonference (Conference of Parties, COP). Fra den 7. til 18. december 2009 var Danmark vært. Fokus for klimaforhandlingerne er behovet for en fremtidig aftale efter 2012, når Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber. Fra Montréal til Bali Ved den 11. klimakonference tilbage i december 2005 i Montréal blev landene enige om at fastlægge en proces i to spor for forhandlingerne frem mod en ny klimaaftale. Et spor med en global dialog om et fremtidigt, langsigtet klimasamarbejde med deltagelse af alle lande, inklusiv USA og de store udviklingslande (Kina, Indien, Brasilien mfl.). Og et andet konkret forhandlingsspor under Kyoto-protokollen om de industrialiserede landes forpligtelser efter Dvs. de 37 industrialiserede lande, som har forpligtelser under protokollen på nær USA, som ikke har ratificeret protokollen. Den trettende COP-konference på Bali i Indonesien december 2007 fandt sted kort tid efter, at FNs Klimapanel IPCC havde udgivet sin fjerde hovedrapport om klimaets tilstand. Konklusionen i rapporten var klar: Tegnene på global opvarmning er utvetydige, og den globale opvarmning, vi har oplevet de seneste 50 år, kan med stor sandsynlighed siges at skyldes den stigende udledning af drivhusgasser. Formatet for en ny aftale På mødet på Bali blev man enige om den såkaldte Bali Action Plan, der udstikker formatet for forhandlingerne om en fremtidig, global klimaaftale. Det blev besluttet at opretholde de to spor i forhandlingerne: 1.Forhandlingerne om en langsigtet klimaindsats i forlængelse af Klimakonventionen 2. Forhandlingerne om de fremtidige forpligtelser for Annex 1-lande under Kyotoprotokollen 4

5 Derudover fastlagde landene, hvilke overordnede elementer en fremtidig aftale skal bygges på. Man taler om fire såkaldte byggesten og en fælles vision: o o o o o En fælles langsigtet vision for det internationale klimasamarbejde: En rettesnor for klimaindsatsen Reduktioner: Øget indsats for at reducere drivhusgasudledningen for det internationale klimasamarbejde: En rettesnor for klimaindsatsen Klimatilpasning: Støtte til klimatilpasning i særligt de fattigste og mest sårbare udviklingslande, som vil blive ramt hårdest af klimaforandringerne. Teknologiudvikling og -overførsel: Intensiveret udvikling, overførsel og spredning af klimavenlig teknologi er en forudsætning for at nå markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Finansiering og investeringer: Behov for at finansiering af en ny aftale, herunder særligt tilpasning og teknologiudvikling. Brug for en palette af både markedsbaserede instrumenter og offentlige midler. Fra Bali til Mexico Efter mødet på Bali blev forhandlingerne intensiveret frem mod COP15 i København i december Klima blev et emne, som var alle vegne og alle lande var enige om, at en ny aftale er nødvendig, hvis man skal undgå katastrofale klimaændringer. Dette pres på verdens politikere for en aftale er fortsat meget højt og klimaforhandlingerne vil således fortsætte i højt tempo gennem hele Håbet er, at verdens lande kan blive enige om en ny, global klimaaftale på COP16 i Mexico, der finder sted den 29. november 10. december Forhandlingerne vil fortsat foregå på baggrund af det format, som blev besluttet på Bali tilbage i Der vil således være forhandlinger i begge de to spor samt om alle de såkaldte byggesten. Det første officielle forhandlingsmøde i FN-regi bliver afholdt fra den 31. maj til den 11. juni i Bonn, Tyskland. 5

6 Hvad er COP15? Danmark var vært for den 15. Klimakonference under FN s Klimakonvention, som fandt sted i Bella Centret i København fra den 7. til 19. december 2009 Conference of the Parties (COP) er det øverste organ i klimaforhandlingerne og her hvor alle større beslutninger med betydning for klimakonventionen tages. Alle lande, der har underskrevet Klimakonventionen er repræsenteret. COP15 i København COP15 i København i december 2009 var en af disse klimakonferencer, som fik en helt særlig position på den internationale dagsorden. Dette skyldtes blandt andet, at landene bag Klimakonventionen på klimakonferencen på Bali i december 2007 vedtog at forhandlingerne om en fremtidig aftale skulle afsluttes på COP15 i København. Baggrunden for beslutningen var dels det øgede fokus på behovet for hurtig handlen fra FN s Klimapanels (IPCC) seneste rapport og dels erkendelsen af, at det haster med at få en international aftale på plads, hvis den skal nå at godkendes og ratificeres, så den kan træde i kraft inden Kyotoprotokollens forpligtelser udløber i På denne baggrund fik klimaforandringerne og klimapolitik en placering på den internationale på den internationale politiske dagsorden, der ikke tidligere var set. Forventningerne til COP15 var således store. Det var den danske regerings overordnede mål at COP15 konferencen i København skulle resultere i en ambitiøs global aftale, omfattende alle verdens lande og med ambitiøse mål for reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Det viste sig dog i løbet af 2009 at afstanden mellem landene fortsat var for store til at opnå enighed om en færdig juridisk bindende aftale på COP15. Det lykkedes istedet for en repræsentativ gruppe lande, inklusive alle verdens store økonomier, at nå til enighed enighed om Copenhagen Accord et dokument der i UNFCCC-plenaren blev taget til efterretning. Gruppen bag Copenhagen Accord inkluderer lande, der står for over 80 % af drivhusgasudledningerne og er således et vigtigt skridt på vejen til en global og bindende klimaaftale. 6

7 Deltagere fra hele verden På COP15 deltog statsledere fra 128 lande, ministre fra over 170 lande og et samlet antal embedsmænd, repræsentanter fra NGO er og erhvervslivet. Til sammenligning var det samlede antal af delegerede, medarbejdere og pressefolk i Bella Center i forbindelse med Det Sociale Topmøde i 1995 og Det Europæiske Råd under det danske EU formandskab i 2002 på henholdsvis ca og Danmark er formand for FN s Klimakonfernce (COP-formand) frem til første dag på COP16 den 29. november 2010, hvor formandskabet overdrages til Mexico. 7

8 COP15 ender med tynd klimaerklæring LANGSTRAKT. Lars Løkke Rasmussen havde arbejdet i over 28 timer i træk, da en aftale blev nået. - Foto: Tariq Mikkel Khan Politikerne var allesammen gået hjem, da tom politisk erklæring blev godkendt på COP15. AF NIELS HOLST Efter mere end 28 timers uafbrudte forhandlinger er en klimaaftale uden meget indhold kommet i hus på COP15 i København. En feberredning betyder, at de lande, som ikke bryder sig om aftalen, kan undlade at skrive under på den uden, at det blokerer for det, der mere har karakter af en erklæring end en egentlig politisk aftale - symboliseret ved titlen 'Copenhagen Accord'. Hele natten har forhandlerne ligget i åben strid om den aftaletekst, som sent i aftes faldt på plads efter forhandlinger i en gruppe af 26 lande med blandt andre USA, Kina og EU samt repræsentanter for de fattige lande i Afrika. I løbet af natten har især forhandlere fra fem lande i Syd- og Mellemamerika med Bolivia og Venezuela i spidsen samt Sudan langet hårdt ud efter aftalen. Kort inden plenariet på COP15 lod aftalen passere, trak Lars Løkke Rasmussen stikket ud for at tage en lur. Alle de andre statsledere var også forlængst fløjet hjem fra København. Imens den politiske aftale nu er på plads, fortsætter forhandlerne den omstændelige procedure, der skal afslutte de to formelle FN-spor på COP15. Den udvandede aftale, som det altså er helt frivilligt for landene, om de vil tilslutte sig, vil sort på hvidt ikke kunne gøre en forskel for de milliarder af mennesker, der mærker klimaforandringerne hver dag. 8

9 Verden sukkede efter aftale På forhånd havde de danske værter og en hel verden udpeget COP15 i København som en ny start for kampen mod klimaforandringerne, der hærger kloden. Håbet var, at en København-traktat skulle erstatte den fra Kyoto fra Men tegnene på vanskeligheder begyndte allerede for nogle uger siden, da Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte meddele, at der ikke ville komme en juridisk bindende aftale, men at de danske forhandlere nu satsede på en politisk aftale. Efter en uge med dødvande i forhandlingerne så det i forgårs ud til, at der kom skred i tingene, da USAs udenrigsminister Hillary Clinton kom til København med et løfte om at USA ville engagere sig fuldt ud i klimakampen og hjælpe med at finde 500 milliarder kroner fra de rige til de fattige lande, der lider under klimaforandringerne. Sent i aftes lød det fra De Hvide Hus, at der var kommet en aftale mellem de store nøglespillere. Obama kaldte den meningsfuld men erkendte, at den ikke løste problemerne med den globale opvarmning. Men præsidenten havde tilsyneladende gjort regning uden vært. Allerede inden Air Force One var lettet fra Kastrup, begyndte statsledere og diplomater at undsige aftalen. Mange hastede væk fra Bella Center. Kaos herskede. Ingen vills stå på mål for noget. Udmeldimngerne fløj rundt i luften, og hverken journalister eller dimplomater vidste hvilket ben de skulle stå på. I nat var alle regeringscheferne væk. Kun Lars Løkke Rasmussen måtte i Bella Centers store plenarsal kæmpe med at få alle de 193 lande på COP15 til at enes, sådan som FN's regler kræver det. Nopenhagen Imens samledes en lille flok demonstranter sig i den isnende kulde uden for Bella Center. I morges var de væk. Copenhagen blev ikke 'Hopenhagen', og mediefolk i hele verden har allerede fundet nye overskrifter som 'Nopenhagen', 'Brokenhagen' og No Hopenhagen' frem. 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 23. December Politiken 14

15 15

16 16

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Tema 1. Økonomi krisepakker?

Tema 1. Økonomi krisepakker? Tema 1 Økonomi krisepakker? 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd

Briefing fra COP 17. Hvad skete der i Durban. Søren Dyck- Madsen Det Økologiske Råd. Briefing fra Durban Dansk Energi den Det Økologiske Råd Briefing fra COP 17 Hvad skete der i Durban Søren Dyck- Madsen Det haster FN s klimapanel IPCC sagde i 2007, at udledningerne skal toppe i 2015 og derefer falde Nu siger IPCC, at det ser værre ud end forudsat

Læs mere

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima

Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima NOAHs analyse af Parisaftalen. Version 1. Klimaaftalen: En succes for diplomatiet en katastrofe for mennesker og klima Dette er NOAHs egen foreløbige analyse, som bl.a. er en sammenfatning af nogle af

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, den 12. november 2004. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 125 Offentlig DEPARTEMENTET Den 1. december 2004 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og L stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg,

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92-GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING December 2013 Nr.91

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT

EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT November 2015 EN NY KLIMAAFTALE I PARIS VIL STYRKE DANSK EKSPORT Udledning af drivhusgasser er siden Kyoto-protokollen i 1997 steget betydeligt i Fjernøsten. Derfor skal blandt andet Kina med i en ny klimaaftale

Læs mere

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand

Læs mere

Model United Nations Climate Conference

Model United Nations Climate Conference Model United Nations Climate Conference Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-Forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Model United Nations Climate Conference (MUNCC) er et rollespil

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL 1 Danmark: Klimaduksen løber fra regningen Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival 2009 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

GATE 21. Årsberetning

GATE 21. Årsberetning 2014 GATE 21 Årsberetning FORMANDENS BERETNING STEEN CHRISTIANSEN 2014 blev et stærkt år for den grønne omstilling og for Gate 21: Klimaforandringerne er tilbage på den globale politiske dagsorden. København

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Jeg har fire vigtige konklusioner fra klimamødet i Polen:

Jeg har fire vigtige konklusioner fra klimamødet i Polen: Klimamøde i Poznan nødvendig tomgang eller bare markeringer før stormen?... 2 EU fejler i klimaforhandlinger... 2 Skærpet konflikt om klimastøtte mellem i- og ulande... 3 Menneskerettighederne slettet

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag :

Eksamen og eksamensbilag : Eksamen og eksamensbilag : 24 timers forberedelse 3 timers forberedelse Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer: Prøveform a): Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag

Læs mere

TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2009

TIRSDAG DEN 24. NOVEMBER 2009 24-11-2009 1 TIRSG DEN 24. NOVEMBER 2009 FORSÆDE: Jerzy BUZEK Formand 1. Åbning af mødet (Mødet åbnet kl. 9.05) 2. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 16. februar 2016 J nr. 2016-242 Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016 Dagsorden Side 1. Opfølgning på COP21 2 - Politisk drøftelse

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D-24939 Flensburg

1. marts 2008 Flensborghus, Norderstr. 76 D-24939 Flensburg Klima- forandringen - Hvordan vil vi tackle de globale og lokale udfordringer i Norden og Slesvig-Holsten? Temakonference for beslutningstagere og interesserede fra Norden og Slesvig-Holsten 1. marts 2008

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Klima Hvad skal der ske?

Klima Hvad skal der ske? Klima Hvad skal der ske? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet i Polen, december 2008 Verden står overfor en global klimakrise - Videnskaben, med FN s klimapanel

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Fra COP15 til BOLIG+ Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fra COP15 til BOLIG+ Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fra COP15 til BOLIG+ Søren Dyck-Madsen På vej mod plus 4 grader i 2060 2100? + 7 + 12 + 5 + 16 + 5 + 8 + 2 + 2 Kilde: MET Office - Hadley Centre 10 Det haster med reduktionerne 10 Det haster med reduktionerne

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Onsdag den 9. december 2009 Tidspunkt: Kl. 10.45 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2

COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2. De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 COP18: Endnu et klimatopmøde uden den nødvendige politiske handling... 2 De mest sårbare lande tabte ved COP18... 2 FN klimaforhandlingerne kan ikke stå alene... 3 Kyoto-protokollen har mistet sin betydning...

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de

Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 7 temaer Klimaproblemet Forsyningssikkerhed og grænser for fossile brændsler En nødvendig ambitiøs aftale Klimaprocessen

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Oktober 2015 Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 CONCITO 2013 ANBEFALINGER ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013 Danmarks CO2e-budget 2000-2050 (mio. ton) 881 52 361 760 25 CO2e-udledning fra 2000-2011 CO2e-udledning i 2012 CO2e-udledning i 2013-2020 ved -40%

Læs mere

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse

Eksamen og eksamensbilag. 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Eksamen og eksamensbilag 24 timers forberedelse KS-EP 3 timers og 24 timers forberedelse Prøveform i stx Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normalsiders omfang,

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Klimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken

Klimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken Klimapolitisk redegørelse 2011 Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 27. april 2011 1 Danmark på kurs mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 På den nationale

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere