Thomas Kingo: Dend XX. Sang. For Søefarende & Hierte-Suk. Hans Adolph Brorson: Den yndigste rose er funden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thomas Kingo: Dend XX. Sang. For Søefarende & Hierte-Suk. Hans Adolph Brorson: Den yndigste rose er funden"

Transkript

1 En analyse og teksthistorisk perspektivering af Thomas Kingo: Dend XX. Sang. For Søefarende & Hierte-Suk. Hans Adolph Brorson: Den yndigste rose er funden Udarbejdet af Anja Pedersen

2 Indledning Jeg vælger at gribe opgaven, en analyse og teksthistorisk perspektivering af Thomas Kingos, Hierte-Suk og Brorsons Den yndigste rose er funden, med særligt henblik på en karakteristik af salmegenrens brug af troper, an på følgende måde: Først en undersøgelse af den enkelte salmes komposition og tematik. Dernæst vil jeg med henblik på at udlede den bagvedliggende livsanskuelse undersøge salmens brug af troper og deres funktion i sammenhængen. Undervejs vil jeg bestræbe mig på at sætte teksterne i relation til teksthistorien ud fra betragtninger i de tre instanser: æstetik, institution og erfaring. Analyse af Dend XX. Sang for Søefarende Sangen er fra Aandelige Siunge-Koors Anden Part (1681), der har undertitlen: Siælens Opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande Tilfælde. Alting til Guds Ære,. Undertitlen sigter mod den religiøse retledning, som Kingo betjener sig af i samlingen. Han gennemlyser den menneskelige erfaringsverden med troens kategorier. Da der er tale om et dialektisk forhold mellem den pågældende salme og den første salme fra samlingen Dend II. Sang, Kom Siæl, og lad os græde, så vil jeg inddrage den i det omfang, jeg finder det relevant for analysen. Samlingen, som består af 20 sange samt 13 tilhørende hjertesuk er dediceret den tyskfødte Charlotta Amelia med den begrundelse, at hun fri og fuld Kiærlighed ey allene elsker vort Lands Folk, mens ogsaa vort Sprog (Aandelige Siunge-Koors Anden Part, side 136). Dend XX. Sang. For Søefarende kan karakteriseres som en almen livs og skæbnesang, der skal virke i det daglige liv. Vi kan allerede ud fra dedikationen fastslå, at vi står over for en tekst, som er skrevet ind i en institutionel ramme. Salmen er skrevet til den verdslige melodi: Beklage af ald min sinde, etc. med det formål at lokke almindelige mennesker til at synge. Komposition Salmen har en typografisk opstilling i regelmæssige strofer, som følger på hinanden. Der er i alt 80 verslinier fordelt på 10 strofer. Salmen er kendetegnet ved en streng symmetrisk komposition, som gør sig gældende indenfor såvel salmen som helhed som indenfor den enkelte strofe, der afsluttes med et punktum. Der er skrevet symmetrisk om midten. Kompositionen er karakteristisk for tiden, da den drejer harmonisk om sig selv i forhold til

3 emnet, der behandles, andagten. Det vil sige, at der kommer en indledning, som består af høflighedsfraser: O store Gud og Herre // som Himmel, Jord og Land // Aldmægtig kand og efter en kort forberedelse fremgår det, hvad hensigten med teksten er, en lovprisning af Gud med henblik på beskyttelse. Derefter kommer den detaljerede beretning, som er skrevet på almene erfaringer. Det er den tungtvejende del af teksten. I afslutningen vendes der tilbage til henvendelsen til Gud og bøn, strofe 8: liden Flyde-flok. Versemålet er aleksandriner, verset er jambisk, og der er enderim. Ved linieslut falder versemålet til ro. Salmens centrale kompositionsprincipper er bl.a. gentagelsesfigurer og antitesen. Stilistisk er salmen struktureret omkring antitesen som princip. Der opstilles en grundlæggende kontrast mellem Gud og menneske, himmel og jord, som er bærende for den effektfulde fremstilling af menneskets livsvilkår. Dette aspekt vil blive behandlet mere indgående i gennemgangen af tropernes anvendelse og funktion. Ved en sammenligning af Kingos brug af antitesen som stilfigur i Dend XX. Sang. For Søefarende med hans brug af den i salmer, som i fx Keed af Verden, og kier ad Himmelen, må man konstatere en ændring. Antitesen har indtaget en mere underordnet position i Dend XX. Sang. For Søefarende, hvilket til dels kan forklares ud fra, at denne har et langt mere harmoniserende sigte en de tidligere. Samtidig mener jeg, at det er vigtigt at fremhæve, at der i kraft af de hypotetiske ønskeformer, som fx fastholdes en spænding i salmen. Spændingen fastholdes, idet bønnen omhandler troens virke, men idet virkeligheden er noget, der skal bedes om, opretholdes dualiteten og dermed også antitesen. Teksten former sig som en bøn, hvilket understreges af den apostrofiske opstart. Bønnen drejer sig om rejsen over vand, men kan ydermere læses som en allegorisk skildring af døden i livet og den menneskelige færd igennem livet. Den antitetiske opbygning er altså mere end stilistisk form, der refererer til barokkens forkærlighed for modsætninger og symmetri. Formen er i sig selv en måde for Kingo at betragte menneskets livsvilkår på, nemlig som en farefuld rejse mellem himmel og jord, frelse og synd. Den påpegede symmetri og orden i kompositionen modsvares af indholdet, som er modsætningsfyldt. Der er en uoverensstemmelse mellem form og indhold. Tema Det diskursive, altså iscenesættelsen, fører frem til en verdensanskuelse, som klarlægger tematikken. Temaet udtrykkes gennem diskursen.

4 Teksten opererer med to planer, et abstrakt og et konkret plan. Jeg vælger i det følgende at anskue salmen ud fra Johan de Mylius betragtninger omkring bevægelse indenfor det tekstlige univers (Anskuelsesformer, kap 1). Jeg tager mit udgangspunkt i de to planers indbyrdes relationer og herudfra forsøger jeg at gøre mig nogle iagttagelser. Salmens indhold kan beskrives ud fra to bevægelser: en horisontal og en vertikal. Betragtningerne omkring konkret og abstrakt er anskueliggjort i nedenstående inddeling: Strofe 1-3: Indledes med apostrofen, der har en højstemt lyrisk effekt. Den etablerer en direkte henvendelse til Gud : O store Gud og Herre..., hvor der appeleres til hans nåde Vi møder her ligeledes en indikation af Guds storslåethed. Den horisontale bevægelse har sit udgangspunkt i den konkrete forestående sejlads. Rejsen foretages af nødvendighed, nemlig af hensyn til Værk og Hværv. Bevægelsen ud i verden beskrives som farefuld. I strofe 2 tages der ligeledes udgangspunkt i det sanseligt konkrete: Vort Sejl vi nu ophidse. Det faktum, at udgangspunktet tages i det håndgribelige og dagligt erfarede må tilskrives Kingos bestræbelse på at føre den andægtige ind i sangen. Den horisontale bevægelse dækker over den konkrete sejlads, strofe 1: og rejsen over vand i allegorisk forstand. Sejladsen etablerer sig i salmen som et nde død i livet. Billedet kommer til syne i detaljen, som fx strofe 2: Vort Seyl vi nu ophidse, strofe 3: Du veedst vor Skibe-planke // Er næp tre Fingre breed. Sejladsen bliver således salmens sammenligningsplan. Med glidningen over i den realistisk skildrede livssejlads er vi på vej ind i salmens abstraktion, som i sidste ende er en grad forskellig fra dets horisontale plan, her tages der hele tiden afsæt i det konkrete: De konkrete udgangspunkter har til formål at løfte det over i en almen betragtning. Resultatet er, at opmærksomheden hele tiden vendes mod et større, overliggende plan, som har karakter af uforanderlighed. Det er dette metafysiske plan, der kommer til at stå som det egentlige for Kingo. Det er først i, at alle modsætninger udlignes. Bevægelsen i salmen går altså fra det konkrete, som angives for igen at forlades med en pegning over imod det abstrakte: Du veedst vor Skibe-planke // Er næp tre Fingre breed, // Som Havets Bølger banke. Det horisontale udsyn modsvares konstant af et vertikalt. På det horisontale plan afløses et hvert punkt af et andet pga. bevægelsen, strofe 2: -kast ikke // Skal os til Graven skikke // I Havets vaade Skiød. Kingos åbenlyse modvilje overfor det horisontale plan skyldes bevægelsen, som kendetegner dette plan. Bevægelsen knyttes til en forstilling om ubestandigheden, omskiftelsen i livet, og tegner sig som et jordisk vilkår. Denne form for afløsning modsvares af en bestandighed og stilstand på det vertikale plan.

5 Egentligheden befinder sig for kingos vedkommende ovenover det horisontale plan, adskilt fra bevægelsen. Evigheden kommer trods sit fravær til at stå som kontrast til bevægelsen. Strofe 4-5: Anvender bibelsk billede om syndefloden eksemplificeret ved Noah. Billedet tjener til beskrivelse af Guds almagt. Strofe 6-7: Begynder i den konkrete situation, forberedelserne til rejsen på havet. Ændring i tempus til futurum. Lovprisning af Guds forunderlige egenskaber. Bøn til Gud om englevagt. Strofe 8-9: Beder i hypotetiske former om styrke til at modstå fristelserne i farlig Sti. Der sker i kraft af Sti en markant glidning fra det konkrete plan til det abstrakte plan. Sti = livets vej med alle dens jordiske fristelser. Dette kaldes en allegorisk abstraktion. Vertikaliteten har overtaget horisontaliteten. Strofe 10: Skildring af livets vilkår. Livet fremstilles som en forberedelse til døden. I troens lys gennemskuer mennesket tilværelsens vilkår uden at fortvivle: vore Dage far Vi mod vor Død // Os daglig kand berede. Herved bygges der trods alt en bro mellem det foranderlige liv i kald og stand og det Guds rige, hvor al verdens nød endes og vendes. Først ved døden udlignes alle forskelle. De påpegede forskydninger mellem det horisontale og det vertikale plan tjener som en understregning af Kingos, barokkens anskuelsesform. Der er i salmen tale om en todeling af verden. Livet på jorden skal bæres som et vilkår, og det egentlige liv er i himmelen. Det vi, som er repræsenteret i teksten, er et kollektivt vi. Der er tale om en almen af en kollektiv erfaring fra de rejsende menneskers side, strofe 8: En liden Flyde-flok. Salmedigtningen bliver almen og repræsentativ i sin form. Der tages ikke udgangspunkt i personlige erfaringer. Kingo er sig bevidst at leve i et samfund som enkelt individ indfældet i en social helhed. Det er i denne sociale helhed salmen fungerer. Salmens brug af troper Med henblik på at udlede salmens bagvedliggende livsanskuelse kræves et kendskab til dens brug af billedlige udtryk/troper, som også understreger forfatterens holdning. Først vil jeg påpege de troper, der dominerer, og som har betydning for salmens meningsdannelse. Undervejs vil jeg sætte dem i relation til den bagvedliggende livsopfattelse/det barokke livsbillede. Kingos brug af den allegoriske fremstilling i salmen kan først og fremmest knyttes til barokkens grundlæggende anskuelsesform, som blev påpeget ud fra forskydningerne mellem det horisontale og det vertikale plan. Jeg påviste, hvordan det vertikale overtog det horisontales plads. Verden og tekst er et stort tegnsystem, som skal afkodes. Allegorien hviler

6 på præ-tekster og forudsætter en diskrepans mellem tegn og betydning. Det konkrete har i salmen altså ikke nogen mening i sig selv, men kun i kraft af det overliggende system, det vertikale plan. Det er denne overliggende orden, Kingo bestræber sig på at synliggøre ved egorien. Afkodningen skal først og fremmest søges i bibel-allegoresen, idet Kingo så at sige argumenterer herud fra, strofe 4: Dend første Seyle-snekke, // som i Syndfloden flød. Der er således heller ikke tale om sammenfald mellem form og indhold, som vi fx oplever det hos Johannes Ewald ( ). Indholdet står hos Kingo i kontrast til formen. Han skriver ud fra den tankehorisont, at meningen med menneskelivet dybest set er menneskets eget værk, dvs. kun i andagt og bod kan det give slip på sig selv og sin selvorganiserede verden. Derfor skal det retledes, strofe 9: Men hielp os frem, // At vi med Tak og Glæde // Paa Lande-jorden træde. Livet er set fra et barokt synspunkt kort og utilregneligt, hvilket understeges i strofe 3: Du veedst vor Skibe-planke // Er næp tre Fingre breed. Det højeste man i Kingos univers kan opnå som menneske, er at se igennem det konkrete ind til en bagvedliggende mening. Selve dobbelttydigheden, i form af allegorien ligger i såvel teksten som i realiteten som et vilkår. Dobbelttydigheden mellem tegn og betydning, som teksten selv peger på, lader sig ligeledes forklare udfra allegorien. Sproget er utilregneligt, foranderligt, og dermed ikke til at forlade sig på. Men trods utilregneligheden dyrker Kingo det til det yderste. Der er derfor heller ikke tale om en fornægtelse eller fuldstændig afstandtagen fra det foranderlige, hvilket især understeges i strofe 2: vi nu ophidse // For Vindens Puste-kast. Den fundamentale splittelse mellem himmel og jord opretholdes i antitesen fra start til slut. Dette giver sig til udtryk i besjælinger, som fx: og Himlens Skiød. Billederne peger på en dualistisk livsopfattelse, hvor det jordiske ses som en forberedelse til ter det egentlige liv: Vi mod Døden. Kingos univers er et opdelt univers, der udgøres af et metafysisk paradigme, der modstilles et jordisk paradigme. Det er et hierakisk kosmos, hvor Gud står øverst og er almægtig, strofe 6: Det synekdokiske udtryk har en forstærkende virkning, idet vi får delen, som er Guds magt understøttes ligeledes i strofe 1: Aldmægtig kand regiere. Naturen er for Kingo et billedsprog, en måde at konkretisere livets og bruger de ydre omskiftelser i naturen til at beskrive menneskeverdenens ustadighed og bevægelse med. Dette kan fx belyses ud fra strofe 2, hvor vi møder metaforiske udtryk som: -kast, Storm og Stød, grumme Sky-kast. De kommer til at stå for de fristelser som mennesket udsættes for, og som kan os til Graven skikke, hvis ikke Gud tager hånd om det. Af frygt for at lade sig forføre rettes der en henvendelse til Gud om hjælp:

7 Vinden må nødvendigvis opfattes som billede på omskifteligheden selv. I og med, at menneskelivets foranderlighed og fristelser beskrives ud fra kræfter i naturen, kan vi tale om, at der hos Kingo er en overensstemmelse mellem menneske og natur. Den ydre natur er den menneskelige synds billede. I strofe 3 har vi den allegoriske skildring af dødens nærvær i livet, en påmindelse om livets korthed og forgængelighed, udtrykt i en comparatio: tre Fingre breed // Som Havets Bølger banke. Menneskelivet sammenstilles med bølger, som ved deres korthed konnoterer en ubestandig karakter. Stroferne fire og fem er kendetegnet ved at have en paradigmatisk lighedsrelation, idet stort set alle substantiver er hentet indenfor det samme paradigme: Bibelen. Kingo bruger i et vidt omfang de bibelske fortællinger som argumentationsform. Han gør det som tilhænger af ortodoksiens fastholdelse af kristendommens objektive anskuelighed. Ved at bygge på troens objektivitet, søger han at sikre kristendommens almenhed som noget, der er tilgængeligt for alle. Derfor blander han ikke sin egen personlige erfaring ind i billedet, da denne ville kunne lede bort fra salmens almenheden. En anden væsentlig grund er, at han skriver på vegne af en institution, nemlig kirken. Kingos livsanskuelse udfoldes i strofe 8, som indledes med et synekdokisk udtryk, der har metonymisk karakter: O GUd! Du seer vi ere // En liden Flyde-flok. Vanitas-billedet konnoterer bevægelse og ustadighed. Mennesket bevæger sig på usikker grund. Livets vilkår s bestemt til at være ubestandighed og ustadighed. Herudfra kan vi uddrage, at alle mennesker er syndige i Kingos forestillingsverden. Jeg vælger tillige at påstå, at de metonymiske udtryk der lader delen repræsentere helheden, er med til at underbygge salmens karakter af almenhed. I samme strofe møder vi den genitiviske omskrivning: der ligeledes vidner om de jordiske fristelser, der kan lokke bort fra kristendommen. Menneskelivet opfattes af Kingo som en kamp mellem opretholdende kræfter og nedbrydende kræfter. I strofe 10 ses en billedliggørelse af tiden i form af en comparatio, der sammenstiller menneskelivet med sejlende skibe: At vore Dage far // Som Skib der seylend ere // I Havets -glar. I dette vanitas-billede sættes tidsopfattelsen i spil. Skildringen af tiden kan læses som en påmindelse om dens eget ophør, om livets korthed, om døden og dermed om tidens vertikale modsætning, evigheden. I strofe 10 ses endnu en indikation af dødens nærvær og livet som en forberedelse til døden: Vi mod vor Død // Os daglig kand berede. Set ud fra de billedlige iagttagelser er jorden for Kingo blot et vandringssted, ikke et blivested, hvilket yderligere lader sig underbygge af udsagn, som fx i strofe 9: Og kommer til vort Hiem,og i strofe 10, hvor himlen får menneskelig karakter i kraft af personificeringen:

8 Overordnet kan vi konkludere, at de modsætningsvise erfaringer, der i samlingens første del truede med at sprænge sjælen, samles her til fortrøstningsløs optimisme, idet mennesket heles under Guds forsyn, og splittelsen mellem jordisk begær og evangelium synes ophævet i bønnens tillidsfulde henvendelse til Gud. I og med, at salmen Dend XX. Sang. For bevarer sjælens bekymrede tvivlsspørgsmål, som fx udtrykt i strofe 10: vi kunde lære // At vore Dage far, og peger på bodshandlingen som en til stadighed nødvendighed, viser den tilbage til bogens udgangspunkt. Der gives altså fra Kingos side et bud på, hvordan mennesket skal anskue sit eget livsforløb. Sjælen skal se hele sit liv i bodens tegn og til stadighed begynde forfra på omvendelsens gerninger, strofe 10: I kraft af denne åbenlyse dialektik mellem samlingens første sange og den afsluttende lukker samlingen sig smukt om sig selv. Stilkarakteristik Jeg vil i det følgende undersøge salmens sprog og syntaks med henblik på en afgrænsning af dens stil for herefter at sætte iagttagelserne ind i den teksthistoriske sammenhæng. Nogle påfaldende træk for teksten er dens ordrigdom. Salmen er desuden kendetegnet ved et svulstigt sprog, der har en billeddannende effekt, og opbygges ved hjælp af mange og ofte malende adjektiver, også kaldt prydende epiteter. Et eks. på denne påfaldende brug af sproget kan ses i strofe 7: Dend kaade bruse-søe // Og Bølgers Stolthed kue // Som skryde grumt og Frasen virker prangende og overvældende, og dette er kendetegnende for barokken. Adjektiverne tilfører teksten en vis detaljeringsgrad. Sprogets svulstighed underbygges tillige af de vidtløftige omskrivninger, især med genitiv: Dødsens hule, Stormens hule, -Kast. Den sproglige dybde findes også i sætningernes leddeling, i de store svulmende perioder, der er karakteriseret ved underordninger. Der kan i teksten påvises en tydelig tendens til inversion. Inversion er kendetegnet for en stil, der er opbygget efter forvægtsprincippet, og netop dette gør sig gældende i teksten. Det sætningsled, som anses for vigtigst i sammenhængen, placeres først i forfeltet og får på denne måde en understregning. Et eks. på en forvægtskonstruktion ses i strofe 4: -snekke, // Som i Syndfloden flød. Inversionen må anses for at være et emfatisk og sublimerende middel til at understrege med. Stilen kan nærmere bestemt lægges ind under en superlativistisk stil. Dette ses bl.a. ud fra tekstens brug af overdrivelse som en teknik. Nogle barokke formler for forstørrelse ses bl.a. i strofe 3: Du veedst.// Er næp tre Fingre breed, strofe 6: At tusind Ting i Strand //De

9 vidne bær. Ud fra disse iagttagelser kan vi konkludere, at teksten er repræsentativ for barokken. En kort analyse af Hierte-Suk Jeg vil med særligt henblik på en opsamlende karakteristik af Kingos billedbrug give en kort analyse af teksten Hierte-Suk. Teksten kan anskues ud fra en række forskydninger mellem et konkret plan og et abstrakt plan. Det er disse jeg vil gøre mig nogle betragtninger ud fra. Tekstens ordningsprincipper er antitesen, enderim og hv -strukturer. Hierte-sukket er udformet som en bøn rettet mod Gud. Dette ses ud fra den apostrofiske henvendelsesform: O Gud og ud fra de hypotetiske ønskeformer, såsom: Da, søde Jesu, lad mig døe. Bønnen tager sit udgangspunkt i en konkret situation: jeg, O Gud paa Havet er //Og Bølge-ryggen giennemskiær. Inspirationen fra opholdet på havet, selve sejladsen bliver den konkrete anledning til at beskrive de modsætninger, der præger det indre: Da kand jeg mig erindre // At i mig selv der er et Hav. Kingo laver en metaforisk sammenligning, der understreger, at det konkrete hav, som findes i verden, ligeledes er indeni ham selv metaforisk set. Opdelingen af verden i et indre og et ydre vidner om Kingos dualistiske og modsætningsfyldte tankegang. Jeg et er splittet i sjæl og legeme og disse er uforenelige. De mange metaforer tjener til at beskrive de indre rørelser: kymrings Storme gaae // I mine Aarers lønlig Vraa (genitiviske metaforer), Hvor Frygt udi mig velter // Hvor Blodet retter om min Haand // Til Hiertet nesten smelter (verbal-metaforer). Et eks. på en forskydning fra det sanseligt konkrete til det abstrakte ses i linje 19: Da seer jeg salte Taare-vand // Igiennem Øyet trilde kand // At viise mig dend Kilde // Som i mit Bryst sin Udspring hâr, // Og hvor dend smager ilde. Der er tale om gråd af syndsbevidthed over at have et hav af saltvand i sig. Angeren kommer ud. Vandet må nødvendigvis læses som en metafor, hvorimod saltevandet er rigtigt, men bruges metaforisk, idet saltets smag bruges til at påvise det sure. Hierte-Suk afsluttes med citatet: Alt det som haver Aande love Herren. Udsagnet omhandler det skabte som helhed. Kingo konkluderer hermed, at alt det skabte længes i kraft af den oprindelige skabelse, og kan derfor ikke finde ro på jorden. Vi kan anskue salmen Dend XX. Sang. For Søefarende, og Hierte-Suk ud fra de tre instanser: erfaring, æstetik og institution. Kingos digtning må opfattes som talerør for en institution, der i dette tilfælde er den kristne livsopfattelse og kirken. Salmen er skrevet ind i en ramme, der er større end digteren selv, og kommer således til at være rep

10 forhold til institutionen. Dette understøttes tillige af salmens udsigelse, som er et kollektivt vi, der taler på almenvellets vegne, ikke på vegne af sig selv. Den skrives og synges på andres vegne. Personlige ting finder ikke sted i salmen, den er baseret på alle menneskers brede erfaring (abstrakt). Digtningen bliver således almen i sin form. Dend XX. Sang. For Søefarende er skrevet som en del af den repræsentative offentlighed, hvor det er digterens hverv at iscenesætte Guds almagt, så offentligheden ikke er i tvivl om, hvilken respekt og underdanighed, der forlanges. Derfor skal menneskene retledes, så de ikke snubler. Institutionen er altså fremmest. Kingos erfaringsverden er også en institution, nemlig denne måde en tæt social tilknytning til institutionen. Vi ser hos Kingo mange bestræbelser på at forene den personlige erfaring med en konvention. Institutionens krav forenes med egen erfaring. Æstetikkens basis er institutionen. Æstetikken opfattes hos Kingo som måden at skrive på. Der er bestemte regler for udformningen, hvilket medfører, at råderummet for personlige erfaringer opfattes som lille. Man kan overordnet sige, at Kingo prøver at holde den jordiske erfaringsverden på distance ved at forholde sig fortolkende til den. En analyse af Hans Adolph Brorsons Den yndigste rose er funden Den yndigste rose er funden er en salme af Troens rare Klenodie (1739) af Hans Adolph Brorson ( ). Det samlede værk Troens rare Klenodie udgør salmer, som Brorson oversatte over en årrække. Heri betragtes Jesus Kristus som verdens endegyldige sandhed, og han er det indre lys. Ved syndefaldet gik det himmelske lys tabt, og mennesket blev et syndigt og uoplyst væsen. Men det er Brorsons overbevisning, at gennem kristendommen kan det oplyste sind generhverves. Derfor kommer netop omvendelsen til at spille en central rolle i Brorsons salmer. Omvendelsen, som nødvendigvis må betyde en udvandring fra den fælles livsverden til fordel for et åndeligt samliv med Gud, placerer pietismen som en modbevægelse imod oplysningstidens fornuftssyn, repræsenteret ved bl.a. Holberg. Den yndigste rose er funden står under rubrikken Troens Fryde Fest, og understreger dermed sit eget formål, nemlig til brug i den kristne højtid, som i dette tilfælde er julen, den anden skabelse. I og med, at det er i denne sammenhæng, teksten skal virke, er der plads til verdens fortabelse, for det er kun på baggrund af den, at der opstår et behov for, at en Jesus bringes til verden. Derfor får vi, hvad der er sjældent hos Brorson, et dobbelt-portræt af en ond og en god natur inden for samme salme, af urtegården og ukrudtet. Den yndigste rose er funden kommer til at stå som et stærkt vidnesbyrd om indførelsen af følelsen i dansk litteraturhistorie. Med Den yndigste rose er funden lægges der samtidig

11 en afstand til ortodoksiens objektivitet, som vi så den udtrykt hos Kingo. Objektiviteten fortrænges af en ny og grænseoverskridende subjektivitet. Salmen handler ikke længere så meget om troens genstand som om selve oplevelsen, omvendelsesfaringerne. Ændringerne (æstetikhistoriske) kan aflæses på såvel det formelle plan som på det tematiske niveau. Komposition Salmen Den yndigste rose er funden er struktureret omkring en regelmæssig ramme, da hver af de i alt 7 strofer består af 4 vers. Der er således tale om en symmetrisk opbygning. Salmen er yderligere kendetegnet ved en regelmæssighed med hensyn til rimstillingen, idet AABB- rimet gentages igennem de 7 strofer. Det vil sige, at de to første vers rimer med de to efterfølgende vers, hvilket bevirker, at der skabes en rytme, kohærens og spænding i teksten, som forstærkes yderligere af tekstens gentagelsesstruktur, der også har emfatisk virkning, som fx strofe 1: Blandt stiveste torne Blandt syndige mennisker grode, strofe 10: Min rose Min rose, strofe 11: Lad verden Lad tornene (mine markeringer). Salmen lader sig inddele i følgende tematiske kompostion: 1 strofe: Hyldest til Gud 2 strofe: Syndefaldet 3 strofe: Tiden efter syndefaldet, før Jesus 4 strofe: Genindstiftelsen af kristendommen 5 strofe: Kristendommens kraft 6 strofe: Ikke alle tror 7 strofe: Kritik af de ikke-kristne 8 strofe: Jesus er for alle 9 strofe: Digter-jeg ets individuelle tilbedelse af Jesus 10 strofe: Med Jesus hjælp overvindes alle verdens fristelser 11 strofe: Det eneste faste holdepunkt i verdens svig og smerte er Jesus. I troen kan man klare alt. Tema Salmen er komponeret over nogle tematiske dikotomier, og det er disse jeg vil undersøge i det følgende. Jeg tager mit udgangspunkt i overskriften og dens relation til indholdet, da disse forhold til hinanden. Salmen indledes med et citat fra Højsangen i det Gamle Testamente (2, 1),

12 ttes som udsagt af Jesus. Derefter får vi salmens titelord Den yndigste rose er funden. Ved at sammenholde bibelcitatet og titelordet med selve initialsituationen, som udgør salmens første strofe, kan vi eksplicit udlede tekstens overordnede tematik. Det drejer sig om en hyldest til Guds søn. I indledningsstrofen sammenlignes Jesu fødsel blandt syndige mennesker med en yndig rose, ve torne: Den yndigste rose er funden // Blandt stiveste torne oprunden, // // Blandt syndige mennisker grode. Vi får således grunddikotomien mellem rose og stiveste torne opstillet. De stiveste torne etablerer sig i teksten som et grove menneskehed, der i kraft af adjektivets superlativform kommer i stærk kontrast til den fine og rene rose. Det er vigtigt at bemærke, at der her sker et skift i tempus g, idet den markerer, at rosen/jesus er nærværende, altså tilstede nu i øjeblikket, hvor salmen er i brug. Dette må yderligere ses som en indikation af, at hver gang menigheden fejrer julehøjtiden, så fejres samtidig håbet om, at Jesu gerninger atter må blive aktuelle. Det enkelte individ gør Jesus nærværende hver gang de kristne højtider fejres. Men præteritumsformen markerer en distance. Distancen skal forklares ud fra, at Jesus fysiske tilstedeværelse er datid I resten af salmen udfoldes det anslåede billede af rosen til en gennemført allegori, hvor rosen sus, medens de forskellige former for unyttig vækst, som fx repræsenterer de uimodtagelige og syndige mennesker. Brorson anvender allegorien i en klassisk kristelig forstand og i tre lag. Der er først og fremmest tale om en genfortælling af Det Gamle Testamentes fortælling om Syndfloden fra 1. Mosebog med dens afsluttende forjættelse. Samtidig er den en billedlig genfortælling af Evangeliets fortælling om den faldne sjæls frelse ved Jesus Kristus. Denne udprægede interesse for Det Gamle Testame nte, som vi ser hos Brorson, er et vigtigt aspekt af den pietistiske vækkelse. Salmen gør fra sin begyndelse ved sin minutiøse måde, hvorpå den behandler sit første billede af rosen opmærksom på sig selv som allegorisk konstruktion. Allegorien falder i tre afsnit, og fordrer således en yderligere inddeling af salmen. Inddelingen anskueliggøres nedenfor: Strofe 2-5: et frelseshistorisk afsnit Strofe 6-8: et missionarisk afsnit. Samtidsorienteret mod de ikke-kristne Strofe 9-11: et individuelt afsnit. Koncentrerer sig om den individuelle tro og tilegnelse. Jeg har valgt denne inddeling, idet den udmærket anskueliggør, hvordan den allegoriske fortælling er komponeret i teksten.

13 Afsnittet, som omhandler frelseshistorien, tager sit udgangspunkt i syndefaldet, som er et yndet billede i den pietistiske forestillingsverden. Der tegnes et billede af mennesket i den faldne verden. Tabet af gudbilledligheden, som er en tilstand, hvor selvet fuldstændig er sig selv og er klar for sig selv, resulterer i, at menneskelivet ikke kan bære frugt: tabte den ære, // Guds billedes frugter at bære. nærmere kunne bestemmes som medmenneskelighed og kærlighed. En yderligere konsekvens af tabet uddybes i de to sidste vers i strofe 2: Var verden forvildet og øde, // Vi alle i synden bortdøde. Udsagnene vidner om syndens indvirkning på livsverdenen, som dækkes til af ukrudt, som forblænder mennesket. I strofe 3 drages yderligere nogle menneskelige konsekvenser, udtrykt i en comparatio: Som tidsler ey mere kand due // End vorde ved ilden forbandet. Brorson siger hermed, at ligesom unyttige tisdsler fortjener verden kun at brænde op, gå tilgrunde i forbindelse med den kommende undergang. Det er straffen for at dvæle i det timelige. I strofe 4 åbenbares, hvordan Gud midt i den syndige verden lader rosen/ Jesus, opskyde, og opfylder derved forjættelsen om kvindens sæd, der skal knuse slangens hoved, At rense og gandske forsøde // Vor vextes fordervede grøde. Med denne bibelske allusion, som henviser til Første Mosebog 3, 15, anbringer Brorson rosen og sæden indenfor det samme billedmønster, hvilket kan læses som et udtryk for orden. Haven dukker op og ændrer naturens værditilskrivning. Der er ikke længere en diametral modsætning mellem naturen og overnaturen. I kraft af naturens forvandling til orden, afbilder den nu Gud. Med strofe 4, som indledes med en adverbiel tidsbisætning, der skaber en kohærens med den foregående strofe, påviser Brorson Guds nåde. Der spores her en reference til udbredelsen af - 15). Ved at udbrede sin duft, renser og forbedrer Kristusrosen menneskenes forkvaklede liv, og forvandler det til ren og sund åndelig vækst: At rense og gandske forsøde // Vor vextes fordervede grøde. Resultatet af transformationen, der har fundet sted fra uorden til orden, fremgår også i strofe fem, som indledes med en kausal, årsagsbisætning: Saa blomstrer Guds kirke med ære, // Og yndige frugter kand. I kraft af renselsen er der altså sket en forvandling indenfor kirken, der i billedlig forstand nu kan bære frugt, dvs. gode gerninger. Verden vidner om Gud i kraft af sin forvandling til sin modsætning, nemlig orden. I Brorsons salme Op! al den ting, som GUd har gjort forholder det sig anderledes, idet verden der vidner om Gud i kraft af det, som den er. Opfattelsen af, at det er Jesus, der lever i de omvendte, ses i strofe 5: Thi Jesus dens grøde opliver. Brorson formår på allegorisk vis at tegne et billede af den pietistiske bevægelse vækkelse og dens sigte, nemlig omvendelsen. Det besjælede udtryk: fungerer metonymisk, idet der ikke henvises til kirken som helhed. Der er gjort brug af en sjælden

14 form for synekdoke, idet vi får helheden for delen / totum pro parte. Kirken omfatter nemlig kun de sande og genfødte kristne, der ved introjektion/indadskuen har bødet for deres syndere ved identifikation med Jesu lidelseshistorie og dermed gennemgået en transformation. Tanken om, at det enkelte menneske skal grandske sin sjæl for derved at opnå oplysning, kan ses som et rationalistisk træk. Sjælen oplyses af Guds lys. Billedet forbinder naturen, blomsterne, det smukke med kristendommen. Og den smukkeste af alle blomster er Jesus. Men han er samtidig ydmyg, idet rosen vokser i dalene, omkrandset af bjerge, strofe 8: Thi roserne voxe i dale. Distinktionen som Brorson opstiller mellem de sande og de falske kristne kan efterfølges i det missionariske afsnit ( strofe 6-8), idet Brorson her retter en direkte henvendelse til de falske, vanekristne: fornommen, // At rosen i verden er kommen. at de vanekristne ikke personligt gennem indstændig bod og omvendelse har erfaret evangeliet om nåden. De har ikke fornommen, dvs. sanset rosens duft. I den efterfølgende strofe udvides billedet af de vanekristne til: Forhærdede tidsel-gemøtter // Saa stive som torne og støtter. Brorson henvender sig i form af stilfiguren interrogatio: Hvi holde I eder saa ranke // I stoltheds fordervede tanke?. Forhærdelsen må tilskrives stoltheden, selvtilstrækkeligheden. Herefter opfordres Tidsel-gemøtterne i strofe 8 til ydmyghed, som spiller en central rolle i den pietistiske omvendelse. Det er først, når mennesket ved erkendelsen af egen synd har overgivet sig til Jesu nåde, at det kan få ham i tale. Vi kan hermed konkludere, at hos Brorson, som er eksponent for pietismen, sættes den subjektive, personlige erfaring som troens fundament. Salmens sidste afsnit, som koncentrerer sig om den individuelle tro er af afgørende betydning for æstetikhistorien. Her ekspanderer følsomheden/sanseligheden for alvor. Man registrerer, at jeg et ikke længere kan tilbageholde sin begejstring. Her taler et individuelt og genfødt jeg, der fornemmer nådens befriende klarhed. Resultatet af nåden beskrives i strofe 10: giftige lyster hand døder, // Og korset saa liflig forsø Med Guds nåde udrenses de syndige kødelige lyster, samtidig med, at de negative følelser forvandles til en ren kærlighed til Jesus. Det sidste vers i strofe 10 kan tolkes på to måder, afhængigt af om korset symboliserer døden eller håbet? Når Jesus korset saa lifligt forsøder kan enten menes, at Jesus forstærker håbet, eller at han gør døden til noget positivt. I begge tilfælde er han en trøst for mennesket. Det genfødte menneske vandrer i Jesus fodspor. Smerten og lidelsen udløser nu ikke selvmedlidenhed, men åbner derimod for en mere intens erfaring af Jesu kærlighed. Intensiteten drives i slustrofen op til et højdepunkt, idet gentagelsesstrukturen med placerer smerten tættere og tættere på mennesket. Først omtales de ydre tab: ig alting betage, derefter den fysiske, kropslige smerte: Lad tornene rive og nage og

15 afslutningsvis hjertets bristen i døden: Lad hiertet kun daane og briste. De lange vokaler i betage, rive og nage o daane, forstærker smertens intensivering og afbrydes så af de korte og ustemte konsonanter i briste. Brorson indikerer hermed, at smerten overvindes i dødens befrielse. Lidelsens højdepunkt, som er kroppens tab af bevidsthed nogen negativ valorisering, idet det først er ved døden den fuldkomne forening med Jesus finder sted. Vi kan ud fra ordvalget yderligere konkludere, at jeg et nyder medlidelsen, som derved bliver en del af syndslæren. Lidelse med Jesus medfører udfrielse for jeg et. Det skal sus og den enkeltes sjæl er af en åndelig karakter. Vi får forgængeligheden stillet op over for evigheden, som er symboliseret af verden og Jesus. Vi kan opstille det binære oppositionspar: liv versus død. Med Brorsons salme står vi over for en ekspansion af den subjektive følsomhed, sanselighed, hvilket især kommer til syne i de mentale, perceptive processer i verberne, som fx i strofe 9: Du gandske mit hjerte betager, // Din sødhed jeg finder og smager, strofe 10: Min rose mig glæder og fryder (mine overstregninger). Relationen mellem det individuelle jeg og Jesus får pga. ordvalget en intim, lidenskabelig karakter. Vi kan bestemme, at Brorsons måde at være religiøs på, fungerer som en måde at få sat jeg et i forhold til følelser. Han differentierer følelsesverdenen. Det er denne subjektivitet, der baner vej for den ny følsomhed, der bl.a. videreudvikles hos Johannes Ewald. Men kimen lægges her. Naturmetaforik og følsomhed Brorsons salme bygger på en gennemført anvendelse af naturen. Naturen er som vi har set anvendt i en tolkning, nemlig som middel til at pege hen på den verdensorden som salmen fremmaner, og til at karakterisere mennesket. Rosenbilledet omkranser hele salmen. Brorson skriver en allegori, men det er samtidig en allegori, hvor han ikke ønsker at lade det allegoriske antræk slutte tæt om virkeligheden. Derfor bliver det naturbilledet, der i sin helhed meddeler virkeligheden sin stemning. Rosen er i salmen med sin duft og ånd et eksempel på en formidling af stemning til virkeligheden. Virkeligheden udvisker sig så at sige bag allegorien som et dybt religiøst perspektiv. Naturen og kristendommen kobles sammen ved hjælp af naturmetaforikken, og hermed peges på kristendommen som det oprindelige og ægte. Den inderlighed og intensitet, hvormed billedet af Jesus er tegnet, har en forudsætning i pietismens Jesus-erotik. Frigørelsen af Brorsons følelse kan tilskrives det erotiske element, der er i teksten, som fx i strofe 9: Din sødhed jeg finder og smager. Brorsons kærlighed til Jesus, der bl.a. viser sig i ordvalget, tilfører salmen en karakter af elskovsdigtning.

16 I og med, at sproget er så rigt på billeder/troper, ses det, at sproget er utilstrækkeligt. Det selv. Desuden kan det pege på, at sproget er bevidst om, at anstrengelserne er utopi, men kan stadig fungere som lyrisk kraft. Dermed bliver det i sig selv et medium mellem det guddommelige og de jordiske priselser (Walther, Læsninger I, side 183). Brorson sætter som noget ganske nyt sprog på følelsesverdenen/følsomheden. Hvor Kingo synger i hele kirkens navn, så forholder det sig anderledes hos Brorson. Brorson sætter jeg et i forhold til følelser, idet han synger om den enkeltes forhold til frelseren. Sanseligheden er hos ham den religiøse indlevelses betingelse. Den skjulte livssammenhæng med Jesus forbliver derfor heller ikke noget teoretisk, som mennesket er afskåret fra at erfare på anden måde end ved at tro. Der findes i salmen belæg for, at troen kan åbenbare sig i menneskesindet som erfaringer af oversanselig natur eller som fornemmelser, fx rosens flygtige duft, der må sanses. Brorson er forud for sin tid, hvad angår sprogets poetiske kraft og følsomhed. Han foregriber i sin sanselige omgang med sproget den følsomhed som romantikerne kommer til at dyrke. Stilen er hos Brorson et udtryk for den enkelte sjæl, og formen bliver således identisk med indholdet. Konklusion Ud fra anskuelser i Kingos og Brorsons salmer er der blevet påvist en teksthistorisk udvikling i salmetraditionen. Salmen går fra at være almen og repræsentativ i sin form, belyst ved Kingos Dend XX. Sang. For Søefarende og til at antage en langt mere subjektiv form hos Brorson i Den yndigste rose er funden. Vi ser hos Kingo en tilstræbt objektivitet, grundet institutionen, der i hans tilfælde er kirken og kristendommen. Hos Brorson går bestræbelsen den modsatte vej. Her sættes den subjektive erfaring som troens fundament. På en tilsvarende måde kan man sige, at hvor Kingo synger i hele kirkens navn, så forholder det sig anderledes hos Brorson. Han er ligesom Kingo i kristendommens tjeneste, men institutionen, som han skriver i er af en anden udformning end Kingos. Institutionen sætter grænserne, idet den bliver meningsløs, hvis længere. Men der er vel at mærke ikke tale om grænser, der sættes udefra som i Kingos tilfælde, men derimod grænser, der er indbygget i Brorsons eget værdigrundlag. Institutionen må siges at være af en mere skrøbelig karakter end fx en livsanskuelse. Form og indhold hænger sammen. De er ikke længere institutionsbåret, men derimod båret af den enkeltes erfaringer. Rummet for personlige erfaringer er derved større hos Brorson end hos Kingo. Ændringen i opfattelsen af naturen afspejler sig som påvist i salmens brug af troper. Hos Kingo er naturen gennemgående ond, og sammenstilles i billedlige udtryk med den menneskelige natur. Der er en uoverensstemmelse mellem form og indhold. Formen afspejler

17 orden og symmetri, hvorimod indholdet er præget af uforenelige modsætninger. Hos Brorson kommer naturen derimod i sin forvandling fra kaos til orden til at afspejle Gud.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv.

Et menneskes tid er kun en liden stund i forhold til evigheden hos Gud. Det er perspektivet over et kristent menneskes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 21. april 2013 Kirkedag: 3.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,16-22 Salmer: SK: 721 * 447 * 449 * 62 * 540 * 471,3 * 234 LL: 721 * 450 * 62 * 540 * 471,3 * 234

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis

7. søndag efter Trinitatis 7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 661: Gud ene tiden deler 518: På Guds nåde i al våde 655: Er du modfalden, kære ven 675: Gud, vi er i gode hænder Dette hellige

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere