DET MODERNE GENNEMBRUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET MODERNE GENNEMBRUD 1870-1890"

Transkript

1 ANTOLOGI

2

3 DET MODERNE GENNEMBRUD ANTOLOGI

4 2002 Skoletjenesten Golden Days in Copenhagen ISBN: oplag 2003 Redaktion: Anne-Mette Birkvad Vibeke Mader Sidsel Risted Staun Layout: Hans Peter Boisen Jesper Hintze Vildbrad Tryk: Kailow Graphic Udgivet med støtte fra: Forside: Erik Henningsen: Vagtparade, 1888, Statens Museum for Kunst. Bagside: Otto Haslund: Professor Emil Christian Hansen, 1897, Carlsberg Museum. 2

5 Denne artikelsamling er resultatet af et samarbejde mellem 9 kulturinstitutioner, Golden Days in Copenhagen og Skoletjenesten. Samarbejdet er blevet realiseret med økonomisk støtte fra Bikubenfonden. Artiklerne beskæftiger sig hver især med perioden med udgangspunkt i den pågældende kulturinstitutions fagområde og faste udstillinger eller samlinger. Og spændvidden i artiklerne er stor: Københavns udvikling fra fæstningsby til metropol, kunstens udvikling og påvirkningerne sydfra, arkitekturen, historiemaleriet, monarki og demokrati og meget mere. Derimod finder den nysgerrige læser ikke en artikel om det moderne gennembruds litteratur. Det skyldes, dels at litteraturen ikke er repræsenteret med en kulturinstitution i dette samarbejde, og dels at litteraturen til fulde er beskrevet og analyseret i andre publikationer. Med artikelsamlingen og den tilhørende lærervejledning i hånden er der rig mulighed for at planlægge tværfaglige og tværinstitutionelle undervisningsforløb om perioden God fornøjelse! Redaktionen 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord: Det moderne gennembrud Titanens kamp om teknologifacination på tærsklen til der moderne gennembrud Historiemaleri og portrætkunst på Frederiksborg København - Paris tur/retur dansk-franske kunstforbindelser under det moderne gennembrud En konge et folk processen mod demokratiet Det moderne København bryder frem Virkelighedens indtog Kunsten Forskønnet Sandhed Arkitekturen Spyt i bakken! om nye produkter, vaner og kulturskel Den moderne arbejder Literaturliste Nyttige Web-sites Forfatter- og museumsliste

7 Det moderne gennembrud Tiden mellem var både en visionær og modsætningsfyldt tid. Perioden blev betegnet det moderne gennembrud af forfatteren og kritikeren Georg Brandes, en betegnelse der ikke uden grund overlevede sin egen tid. Den dækker ikke bare over en litterær retning, men over det nybrud som fandt sted i store dele af det kulturelle, sociale og politiske område i perioden. Det var i denne periode, at fagbevægelsen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, de politiske partier og det gryende demokrati bed sig fast. Men det var samtidig en tid, hvor kongen stadig havde stor magt, og hvor den konservative Estrup regerede med provisoriske love. Det var industrialderens tid, hvor mennesket prøvede at lære flyvningens kunst, hvor masseproduktionen begyndte, hvor voldene faldt, og København ekspanderede og blev til en storby. Hvor byggespekulanter lod opføre dårligt boligbyggeri på broerne i en hast, der ikke tidligere var set, samtidig med at et anseeligt antal monumentale bygninger blev opført i en overdådig stil. Det var her borgerskabet levede med plys og klunker, og hvor finansmænd grundlagde virksomheder. Og her at tidens litteratur skulle sætte problemer under debat, som Brandes agiterede for i en forelæsningsrække på Københavns Universitet. Og her hvor malerkunsten begyndte at skildre almindelige mennesker. Det var en tid, hvor nye transportmuligheder åbnede dørene mod Europa, og Guldalderens idealiserende verdensbillede måtte vige pladsen for realismens mere virkelighedsnære opfattelse. Samtidig var det en tid, hvor gudsskabt mening ikke længere var en given størrelse, men derimod kunne og blev diskuteret. For det enkelte menneske havde dét afgørende betydning, for med relativiteten opstod nye krav til individets selvforståelse. En selvforståelse, som både karakteriseres af det fremmedgørende og frigørende. På redaktionens vegne, Sidsel Risted Staun og Anne-Mette Birkvad 5

8 Titanens kamp om teknologifascination på tærsklen til det moderne gennembrud Ifølge den græske mytologi stjal titanen Prometheus ilden fra Zeus og bragte den til menneskene. Som straf blev han lænket til en klippe, hvor en ørn sønderhakkede hans lever, inden Herakles befriede ham. Prometheus symboliserede altså menneskeåndens oprør mod guderne. Prometheus var også navnet på en ejendommelig flyver, som forfatteren Vilhelm Bergsøe beskrev i sin novelle Erindringer fra en Reise med Flyvefisken Prometheus. Novellen blev første gang trykt i ugebladet Illustreret Tidende (1870) under betegnelsen fremtidsskildring. Den var udformet som et brev dateret den 19. november I brevet beretter videnskabsmanden William Stone om en farefuld flyvetur over Atlanterhavet i det amerikansk konstruerede luftfartøj Prometheus. Målet for rejsen var indvielsen af Panamakanalen, men så langt nåede William Stone ikke. I en orkan blev Prometheus slået ud af kurs, inden den til sidst styrtede ned i et hvinende inferno af rædselsskrig og Dødshyl fra det tilbageblevne Mandskab. Til alt held overlevede William Stone det tragiske flystyrt ved at springe ud i faldskærm. Læserne har sikkert moret sig over dramaet i Vilhelm Bergsøes fremtidsskildring, men næppe fundet beskrivelserne af Prometheus urealistiske. Dengang fungerede Illustreret Tidende som talerør for ny teknologi og bragte gerne meddelelser om videnskab og industri. Vilhelm Bergsøe havde samtidig en baggrund som naturvidenskabsmand, hvilket gav novellens mange tekniske udredninger troværdighed. Endelig blev der i disse år arbejdet internationalt med at udvikle en flyvemaskine, som kunne løfte sig ved egen kraft. Det forekom heller ikke urealistisk, at Prometheus var på vej til indvielsen af Panamakanalen. I november 1869 åbnede Suezkanalen, og mange vendte allerede blikket mod Panamas uvejsomme terræn. De store kanalbyggerier blev også dengang betragtet som fantastiske ingeniørmæssige bedrifter. I det hele taget var ingeniøren en populær skikkelse i sidste halvdel af 1800-tallet og optrådte som helt i en række af 1870 ernes romaner. På Den polytechniske Anstalt lærte man at see Verden efter i Sømmene det skrev H. C. Andersen i Marionetspilleren (1868) og sammenlignede ingeniørerne med de gamle guder. Der gik ikke hundrede år, før Panamakanalen kunne indvies som antaget af Vilhelm Bergsøe. I 1879 påbegyndte Frankrig byggeriet. Men efter mange skandaler og flere kanalselskabers fallit måtte projektet dog overgives til USA, som fuldførte det i I forhold til samtidens danske litteratur udtrykte Vilhelm Bergsøes novelle en uhørt teknologifascination. Derfor må det undre, at Prometheus ikke blev bemærket i tidens litteraturdebat, ligesom den aldrig har sat sig spor i litteraturhistorien. Var fremtidsskildringen trods sine realistiske tekniske beskrivelser alligevel for fjern og uvirkelig i sit indhold til, at læserne kunne forstå den? Spørgsmålet lader sig ikke besvare uden først at vurdere teknikken i Prometheus. En maskine af tiden Som maskine og fremtidsvision var Prometheus både moderne og tidstypisk. I 1870 var flyvende maskiner en del af fremtidsforestillingen, men de fungerede ved en fremskrivning af samtidens teknik. H.C. Andersen havde allerede i eventyret Om Aartusinder (1853) beskrevet, hvordan amerika- 6

9 nerne en dag ville komme paa Dampens Vinger igjennem Luften hen over Verdenshavet. Selv om Prometheus beskrives med større teknisk detaljering end H.C. Andersens luftfartøj, så fløj begge maskiner med damp som drivkraft. I sidste halvdel af 1800-tallet vandt dampmaskinen frem i Danmark og kom gradvist til at symbolisere det moderne. Med dampmaskinen ændrede produktionsformerne sig grundlæggende, mens lokomotiver og dampskibe bogstaveligt talt nedbrød alle grænser med en rasende fart og stor præcision. For en teknologiorienteret forfatter var det altså ikke urealistisk at fremskrive tidens teknik til flyvende dampmaskiner. Desuden kunne både Vilhelm Bergsøe og H.C. Andersen støtte sig til helt konkrete eksperimenter. I 1843 havde englænderen W.S. Henson taget patent på et propeldrevet monoplan, også kaldet en luft-dampvogn. For at trække investorer til projektet udarbejdede W.S. Henson et flot salgsprospekt, som blev trykt i alverdens tekniske tidsskrifter. Maskinen blev desværre aldrig bygget, da det ikke lykkedes at rejse den fornødne kapital. Omvendt var den næppe kommet i luften, idet konstruktionen var for tung i forhold til motorens ydeevne. Illustration til novellen om Prometheus, Illustreret Tidende,

10 Men W.S. Hensons propeldrevne monoplan inspirerede opfindere i England og Frankrig til at fortsætte arbejdet med at få en flyvemaskine i luften ved egen kraft. Det blev til mange visionære projekter, som endte med, at man i 1868 afholdt verdens første flyvetekniske udstilling i Crystal Palace i London. Disse tidlige visioner om dampdrevne flyvemaskiner byggede mere på teknologifascination end naturvidenskabelige studier. Selv om den engelske adelsmand Sir George Caylay siden 1800-tallets begyndelse havde arbejdet målrettet med at forstå lovene for luftens bevægelse, blev det først i 1860 erne acceptabelt for videnskabsfolk at interessere sig for flyvningens fysik. Herved begyndte et systematisk arbejde med at indkredse flyvningens principper anført af brødrene Lillienthal. I mere end 30 år foretog de eksperimenter, som afdækkede vindenes betydning for flyvning samt vig-tige konstruktionsmæssige forhold for flyveren. Deres forsøg med bl.a. vingeprofiler anses fortsat som det væsentligste pionerarbejde inden for flykonstruktion. Prometheus fløj altså ikke alene med fantasien som drivkraft. Vilhelm Bergsøes fremtidsforestilling havde et konkret afsæt i samtidens teknologiske eksperimenter og naturvidenskabelige studier. W.S. Hensons salgsprospekt fra 1843, Science Museum, London. 8

11 Den moderne konstruktion Flyveteknisk var Prometheus også et produkt af tiden. I sin novelle beskrev Vilhelm Bergsøe, hvordan man kun hørte Vingernes mægtige Susen, deres taktfaste Aareslag, medens de roede frem gjennem Lufthavet. Med sine vingeslag efterlignede Prometheus altså fuglens flugt. Denne type vingeslagsflyver kaldes en ornithopter. Allerede i slutningen af 1400-tallet tegnede Leonardo da Vinci forskellige ornithoptere, men dem kendte Vilhelm Bergsøe ikke, da tegningerne først blev offentliggjort i 1870 erne. Også Sir George Caylay havde eksperimenteret med ornithoptere, ligesom brødrene Lillienthal forsøgte sig med bevægelige vinger. Selv om de hurtigt afskrev ornithoptere som vejen til menneskets succesfulde flyvning, foretog franskmanden Clément Ader et lille hop med en dampdrevet flyver, der i sit design mindede meget om Prometheus. En ting er naturligvis flyvemaskinernes flugt, når de først er i luften. Noget andet er, hvordan man overhovedet skal få dem i vejret. Her valgte Vilhelm Bergsøe en avanceret teknisk løsning med tydelig inspiration fra undervandsbådene, som i disse år var under udvikling. For at Prometheus kunne stige til vejrs, måtte den først dykke ned under vandet og fylde sine vandtanke op. Fra en næsten opretstående position på havbunden begyndte den sin opflugt. I tre voldsomme stød blev vandet pumpet ud af tankene, og de rhytmiske Vandstraalers Udsprøitning var saa voldsom, at den ganske overdøvede Larmen af Skruen, skjøndt ogsaa denne var i fuld Gang. En Plasken og Brusen, som af uhyre Vandmasser, der slyngedes iveiret, en Hvæsen, Brølen og Larmen af Vandbeholderne, der nu udtømte deres sidste Rest, en hvinende Fløiten af Damppiben, der udsendte sit længe tilbageholdte Aandedræt, forkyndte tilligemed Skibets forandrede Stilling, at vi vare i Luften. Det fysiske princip, som Vilhelm Bergsøe her anvender for at få Prometheus på vingerne, kaldes reaktionsprincippet. I sin enkleste form kan det forklares med, at sidder man i en båd og kaster en stor sten agterud, så vil bådens reaktion være en bevægelse fremad. Ud fra en nutidig betragtning Clement Aders dampdrevne flyver fra 1890 lignede Prometheus i sit vingedesign, mens kroppen var en kopi af W.S. Hensons monoplan. Musée de L air, Paris. 9

12 synes Vilhelm Bergsøe her at overdrive sine tekniske løsninger. Men i virkeligheden var de næppe mere overdrevne end Jules Vernes raket i Rejsen til Månen (1865), der brugte en lang underjordisk kanon til affyring. Et væsentligt problem for flykonstruktørerne har altid været at stabilisere flyverne. Vilhelm Bergsøe var opmærksom på dette problem. Han gjorde derfor meget ud af at beskrive en løsning, der forekom troværdig. Særligt Maskinernes Fortræffelighed og de nye Luftpuders Anvendelse var skyld i, at Prometheus lå roligt i luften. Men også den smalle kam, der løb langs ryggen på fartøjet, spillede en rolle. Det var en stor nedfaldsskærm, der i sin sammenfoldede Form bidrog til Skibets Balance i Luften. Samtidig blev passagererne fordelt i kahytterne efter ligevægtsprincippet og skulle holde sig hver paa sin Plads for ikke at komme ud af Balance. Da en af passagererne først mødte op, efter at kahytterne var fordelt, anbragte man ham på en balancevogn, og halvdelen af balancelodderne blev bragt i land. Opstod der så uligevægt undervejs, kunne han i hast forskydes paa den lille Skinnebane, der løber langs mellemste Dæk. Med hensyn til materialevalg var Vilhelm Bergsøe meget fremsynet. Prometheus var bygget af aluminium og det på et tidspunkt, hvor store, tunge støbejernskonstruktioner var moderne. H.C. Ørsted havde i 1825 fundet en metode til fremstilling af aluminium, men først i 1886 var metoden tilstrækkeligt udviklet til at fremstille dette letmetal i større mængder. Vilhelm Bergsøe beskrev også et fænomen, som den tids mange ballonflyvninger havde afdækket. Nemlig at lufttrykket aftager, jo højere man flyver. For Prometheus gav det problemer, da et uvejr tvang fartøjet op i de tyndere luftlag. Maskinerne arbejdede voldsomt, og vingeslagene var bragt op til det højest mulige, men i den fortyndede Luft havde Nedslaget ingen Kraft, og Forbrændingen under Maskinerne var ikke længere livlig af Mangel paa Ilt. Prometheus tabte højde og faldt ned midt i orkanen, hvor den blev slået omkuld af de heftige vindstød for til sidst at styrte i havet. Fremtidsskildringer i samtiden Prometheus var en maskine af tiden. Den fløj ved brug af kendt teknologi og var underlagt den tids viden om luftens fysik. Novellen beskrev nok en fremtidsvision, men ikke en utopi. Der herskede i 1870 en reel og videnskabeligt funderet tro på, at mennesket ville få lært sig at flyve. For Vilhelm Bergsøe var flyvning et symbol på menneskeåndens oprør mod guderne. Teknologien og naturvidenskaben repræsenterede det moderne menneskes udvikling, ligesom ilden i oldtiden havde bragt vores forfædre videre. Men forstod læserne dette, og kunne de overhovedet relatere sig til den verden, han skildrede? Umiddelbart er Prometheus det eneste danske værk, der kan måle sig med Jules Vernes teknologifascination. Men det betyder ikke, at Vilhelm Bergsøe var ude af trit med sine læsere. De kunne godt forholde sig til fremtidens teknologi. I hvert fald havde Jules Verne et stort publikum i 1870 ernes Danmark, og mange af hans romaner blev bearbejdet til teaterstykker eller revyer. 10

13 Det lader sig umuligt afgøre, hvorfor tidens øvrige danske forfattere ikke på samme måde lod sig inspirere af teknologien. En af forklaringerne skal formentlig søges i den franske litteraturdebat. Jules Verne havde markeret sig internationalt med romaner som Rejsen til Månen (1865) og En Verdensomsejling under Havet (1869). Det var fortællinger, der skildrede industrialiseringens muligheder, men helt undlod at nævne skyggesiderne. For Jules Verne var teknologiens udvikling et udtryk for individets frie selv-realisering. I opposition hertil skrev Émile Zola om individets underordnede rolle i et upersonligt konkurrencesamfund drevet af anonyme aktieselskaber. Samtidig udpenslede han med en social realisme hele den nød og elendighed, industrialiseringen førte med sig. Hans synspunkter gav genlyd i hele Europa og inspirerede mange af det moderne gennembruds forfattere. I Danmark kom det måske bedst til udtryk i Herman Bangs Stuk (1887), hvor de væsentligste sider af Émile Zolas forfatterskab blev koncentreret. Tilbage står Prometheus uden en plads i litteraturhistorien. Indholdsmæssigt adskilte novellen sig væsentligt fra periodens danske litteratur og har derfor været svær at håndtere. Det kan ikke udelukkes, at litteraturhistorikerne også har følt en vis faglig berøringsangst over for Vilhelm Bergsøes tekniske og naturvidenskabelige beskrivelse. Under alle omstændigheder har de overset en vigtig pointe. Prometheus var et skarpt øjebliksbillede af menneskets stræben efter at udvikle en maskine, som kunne flyve ved egen kraft. Af Jan Rindom 11

14 Historiemaleri og portrætkunst på Frederiksborg Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Glipping 1286, 1882, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Kit Weiss. 12 Samtidig med at det moderne gennembrud fejede hen over landet i opposition til romantikkens efterdønninger, blev der på Frederiksborg Slot skabt et museum, som i hele sin idé var traditionsbevarende. Da brygger J.C. Jacobsen i 1878 stiftede Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, var grundtanken, at museet skulle styrke det lille folks selvfølelse og gøre det bevidst om nationens glorværdige fortid. Museet var et barn af den nationale nederlagsstemning efter tabet af Sønderjylland i 1864, som havde skabt tvivl om nationens mulighed for at fortsætte som en selvstændig stat. For brygger Jacobsen handlede det om at styrke den nationale identitet. Med dette formål for øje begyndte man indsamlingen af museumsgenstande i Fra begyndelsen lå det klart, at Jacobsen ville etablere et portrætgalleri for markante danskere på slottet. Hermed genoplivede man det gamle kongelige portrætgalleri, hvor Jacobsen i sine unge dage selv havde oplevet Danmarkshistorien, før Christian IV s stolte kongeborg blev ødelagt ved branden i 1859, hvor en stor del af den kongelige samling gik tabt. Ud over portrætterne var brygger Jacobsen særligt interesseret i historiemaleriet. I Frankrig havde han besøgt museet på Versailles og dér beundret de store historiemalerier af nationens heroiske personer og begivenheder. Han

15 sig for at skabe et dansk sidestykke til det historiske museum i Versailles og udkastede derfor en stor plan med 80 emner for historiemaleri af markante begivenheder og højdepunkter fra Danmarkshistorien, som han fandt særligt velegnede til at styrke den nationale selvfølelse. Derefter indbød han sin samtids kunstnere som Otto Bache, Carl Bloch, Laurits Tuxen og Heinrich Hansen til at udføre motiverne på kæmpelærreder som i Versaillesmuseet. De sammensvorne Museets vel nok bedst kendte historiemaleri er Otto Baches De sammensvorne rider fra Finderup lade efter mordet på Erik Glipping Det blev bestilt af Jacobsen i 1880, efter at maleren havde vist ham en akvarelskitse af motivet, som han havde udført på eget initiativ. Inspirationen havde han fra B.S. Ingemanns roman Erik Menveds barndom, men selve scenen med kongemordernes ridt væk fra åstedet findes ikke i romanen. Den er kunstnerens egen opfindelse. Billedet er fuldt af dramatik. De to forreste rytteres bevægelser viser trods og vrede, de er flygtet i al hast, og fråden står hestene om munden. Deres blodplettede tøj er tegn på en blodig udåd, og selv om kongemordet ikke er direkte skildret, er det i høj grad til stede. Den brændende lade i baggrunden fremhæves kompositionelt ved, at alle linier i billedet peger i dens retning. Det gælder lanserne, stien med gruppen af ryttere, endog grenene på træer og buske peger mod laden. Forrest i lyngen til venstre ligger der ydermere et blodigt hesteådsel, som en hentydning til den dræbte konge. Alt i billedet peger på, at der er sket noget skæbnesvangert og ulykkeligt. De grålige farver er mørke og dystre, der er tretten sorte fugle over mordstedet, korset på højen er ved at vælte, og en mand ved siden af har skrækken malet i trækkene. Han er tydeligvis en almindelig bonde, der ufrivilligt bliver vidne til stormændenes udåd. Mordernes identitet fremgår ikke klart. De er forklædt som gråmunke, ligesom det angives i de ældste årbøger, men deres ringbrynjer, våben, og hestenes seletøj afslører dem som stormænd. Spørgsmålet er så, om den forreste rytter er Marsk Stig, som var hovedmanden blandt de dømte. På Otto Baches første akvarelskitse var hovedpersonen tydeligt karakteriseret som Marsk Stig, fordi hans slægtsvåben var synligt på skjoldets forside. I det færdige billede har maleren drejet skjoldet og sløret hans identitet, og billedets titel De sammensvorne røber intet. Kunstneren har altså ændret sin idé, efter at han modtog bestillingen fra Jacobsen. Billedet blev ikke en illustration til Marsk Stigs historie, men lagde sig nu snarere op ad folkevisens omkvæd Nu stander landet udi våde. Derved fik billedet et mere overordnet nationalt perspektiv, så det passede bedre til Jacobsens projekt. Det er en national ulykke, som skaber gru og rædsel, når et lands hersker brutalt myrdes. Det var budskabet i en tid med forfatningskamp og provisoriske finanslove. De sammensvorne står i dag som et monument over den nationalromantiske historieopfattelse, som prægede museet i dets første tid. Christian IV s kroningstog Otto Bache kom til at male endnu et historisk motiv fra brygger Jacobsens liste, et gigantisk, figurrigt maleri af Christian IV s kroningstog malet

16 Otto Bache: Christian d. IV s kroningstog 29. august 1596, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Ole Haupt. 87. Motivet er fra den periode, hvor der er et fyldigt historisk kildemateriale i form af samtidige kobberstik, portrætter og genstande. Kunstneren lagde megen vægt på at gøre alt så historisk korrekt som muligt. Fra farven på den unge konges røde dragt til gengivelsen af kronen, der stadig eksisterer på Rosenborg. Han anvendte originale portrætter som forlæg for gengivelsen af de historiske personer. Derudover tog kunstneren sig den frihed at inkorporere personer fra sin egen tid blandt tilskuerne. Blandt andre ses den gamle brygger Jacobsen med gråt hår og skæg i vinduet til venstre. Undertiden foregiver Otto Bache ikke engang, at personerne er fra 1500-tallet. Drengene i forgrunden, som kaster sig over de mønter, kongen lod uddele, ligner i deres påklædning og fremtræden mere gadedrenge fra København i 1880 erne end børn fra 1590 erne. Her får det ellers realistiske, men højstemte billede et præg af en socialrealisme, som er i slægt med det moderne gennembruds idéer. Portræt- og historiemaleriet Med hensyn til portræterhvervelser viste det sig nødvendigt, at museet selv tog initiativet og bestilte billeder. Et af de første, som blev malet allerede i 1879, var Universitetets rektor, den klassiske filolog J.N. Madvig, der tillige var nationalliberal politiker. Bestillingen blev givet til Carl Bloch, der efter museets ønske afbillede Madvig stående på talerstolen ved Københavns Universitets 400 års jubilæum i Museumsbestyrelsen var særdeles tilfreds med resultatet, der ikke blot var et portræt, men tillige viste en historisk begivenhed. Dette blev retningsgivende for de øvrige portrætter, museet bestilte i 1880 erne. Modellerne blev afbildet i de situationer, der havde skabt deres berømmelse. Blandt de tidligste portrætbestillinger er admiral Edouard Suenson, helten fra slaget ved Helgoland 1864, som var krigens 14

17 eneste danske sejr. Otto Bache har malet ham stående på broen af admiralskibet Niels Juel, mens han modtager besætningens hyldest over, at det østrigske skib Schwarzenberg var skudt i brand. Således er også dette billede en kombination af portræt og historiemaleri. Et andet portræt fra 1880 erne, der kan betragtes som et sidestykke til dem, museet bestilte, er brygger Jacobsens billede malet af August Jerndorff i 1886, det vil sige året før bryggerens død. Billedet er udført til Jacobsen privat, og det skildrer ham i hans privatbolig på Carlsberg. Jacobsen er skildret stående ved et bord med arbejdspapirer og genstande, der har med bryggerivirksomhed at gøre. Han er tilsyneladende midt i arbejdet med en blyant i den ene hånd og et tidsskrift i den anden. På bordet ligger bøger om ølbrygning, deriblandt Louis Pasteurs Sur la bière, en flaske gammel Carlsberg lagerøl, et mikroskop og kemiske kar og kolber. Disse genstande fortæller om, hvordan Jacobsen gennem videnskabelige metoder som pasteurisering og udvikling af det rene gær forbedrede øllets kvalitet og skabte grundlaget for Carlsbergs succes. Jacobsen står midt i sit private paradis, vinterhaven Pompei med frodige vækster og doriske søjler, som demonstrerer hans beundring for den klassiske oldtid. Således skildrer portrættet ham både som privatmand og som den betydelige industrimagnat. Øv.tv.: Edouard Suensen: Slaget vd Helgoland 9. august 1864, 1882, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Kit Weiss. Øv.th.: Carl Heinrich Bloch: Johan Nicolai Madvig, 1880, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Lennart Larsen. Det nationale Efter Jacobsens død i 1887 forsøgte museet at fortsætte hans linje med be- 15

18 August Andreas Jerndorff: Jacob Christian Jacobsen, 1886, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Hendriksen Eft. stillinger på historiemaleri, men i løbet af 1890 erne måtte man opgive den store plan, bl.a. fordi det var vanskeligt at finde kunstnere, der var villige til at påtage sig de meget bundne bestillingsopgaver. Derimod har man fortsat portrætbestillingerne frem til i dag. Historiemalerierne fra hans tid har stadig en vigtig plads i museets udstilling, og således er hans Danmarkshistorie blevet en del af folkets historiske minder, der stadig kan indgå i den nationale identitetsdannelse. Af Hanne Lopdrup 16

19 København-Paris tur/retur dansk-franske kunstforbindelser under det moderne gennembrud I begyndelsen af 1870 erne stod det etablerede danske kunstliv over for et pres. Mange af de unge kunstnere, der studerede på Kunstakademiet i København, var utilfredse med undervisningen, som de syntes var gammeldags. De var også kritiske over for de årlige censurerede udstillinger på Charlottenborg, der afstak rammerne for kunstnernes udfoldelsesmulighed ved at stille lige så konservative krav til værkerne som lærerne på akademiet. Utilfredsheden kulminerede i begyndelsen af 1880 erne, hvor en gruppe yngre kunstnere dannede De Frie Studieskoler som et uafhængigt modstykke til undervisningen på Kunstakademiet. Og som alternativ til de årlige udstillinger på Charlottenborg grundlagde man i 1891 Den Frie Udstilling ved Østerport. Paris oprørets centrum De unges oprør udgik fra Paris, hvor en generation af malere på lignende vis brød med et etableret system. Den franske stats årlige censurerede udstilling hed Salonen, og her vogtede en censurkomité nidkært over de akademiske idealer, som både angik motiv og teknik. Kunsten skulle frem for alt tegne et flatterende billede af nationen og dens idealer, omsat til lærredet i passende skala og malet i perfekt teknik. Det var på Salonen, man fandt både de veletablerede kunstnere, som underviste på Kunstakademiet, og deres unge elever, som drømte om deres første Salonsucces. Salonen var en uomgængelig, kulturel magtfaktor, der kunne afgøre en kunstners karriere. Men verden omkring dette sæt af regler og idealer gennemgik store ændringer i løbet af det 19. århundrede. Paris undergik en gennemgribende forandring fra middelalderby til moderne metropol med brede boulevarder, og industrialiseringen satte sine spor overalt i Frankrig. Den moderne erfaringsverden trængte sig på og påvirkede naturligvis også tidens kunstnere. Man må være af sin tid, sagde nogle yngre franske malere, ansporet af digteren Charles Baudelaire og maleren Edouard Manet. De hævdede, at de eneste gyldige motiver var den samtidige omverden, som skulle skildres så autentisk og nøgternt som muligt. Der skulle ikke være anden lidenskab i billedet end lidenskaben efter sandhed. Det ny maleri I forsøget på at formidle sansningen så levende som muligt begyndte malerne at eksperimentere med farverne. At gengive lys var ikke et spørgsmål om at blande hvidt i farven, men om at bruge farverne på en ny måde i en koloristisk motivfortolkning. I det nye maleri blev lyset drevet frem af spændstige virkninger mellem komplementære farver, dvs. mellem rød og grøn, orange og blå, gul og violet etc., der indbyrdes fremhævede hinanden. Genstandenes rene, mættede farver skulle i det hele taget have lov til at komme til usvækket udfoldelse, så man kunne udnytte deres farveegenskaber. Man satte farverne ublandet på lærredet og lod dem blande sig optisk i beskuerens øje. Sort var bandlyst som lysdæmper i skyggezonerne, der i stedet skulle opbygges af rene farveklange af f.eks. kolde farver, som kunne danne kontrast til varmere farver i de belyste områder. Det var det teoretiske og praktiske udgangspunkt for den gruppe af yngre malere, som i frustration og protest mod det etablerede udstillingssystem 17

20 stablede deres første egen gruppeudstilling på benene i De var trætte af at få deres eksperimenterende billeder afvist på Salonen med begrundelser som upassende motiv eller utilstrækkelig teknisk udførelse. I gruppen var malere som Claude Monet og Camille Pissarro, og sammen fik de hurtigt tilnavnet impressionisterne efter et af Monets billeder på udstillingen, Indtryk, solopgang (Impression, soleil levant). Denne første impressionistudstilling gjorde modsætningsforholdet mellem Salonen og de unge avantgarde malere helt tydeligt. I årene, som fulgte, afholdt impressionisterne flere udstillinger, og de første år strømmede publikum til for at blive forargede. Men efterhånden skiftede stemningen til fordel for de unge oprørere, mens Salonen og Kunstakademiet måtte se deres anseelse svækket betydeligt. Danske kunstnere i Paris Den nyorientering, som dansk kunst gennemgik i løbet af 80 erne, havde altså fransk kunst som forbillede. Paris blev, i stedet for Rom, rejsemål for en lang række unge kunstnere, der ville søge inspiration og undervisning uden for den danske andedam. Fra midten af 1870 erne til begyndelsen af 80 erne var der en stor skandinavisk kunstnerkoloni i Paris, som talte danskerne Laurits Tuxen, Karl Madsen, P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Carl Locher, Theodor Philipsen, Frants Henningsen, Hans Nikolaj Hansen, Joakim Skovgaard og Georg Brandes. Men de danske kunstnere var ikke i første omgang tiltrukket af impressionisterne. De blev elever hos to af datidens mest berømte salonmalere. Det var hos Léon Bonnat og Jean-Leon Gérôme. Gérôme var kendt som en kunstner, der stærkt modarbejdede de nyere strømninger inden for maleriet, deriblandt impressionismen. Bonnat var tidens mest feterede portrætmaler, men havde en mellem-position: Han fastholdt sin tætte forbindelse til gruppen af akademiske malere og var samtidig venner med avantgardemalere som Degas og Manet. Karl Madsen blev optaget på Kunstakademiet hos Gérôme, mens Theodor Philipsen, P.S. Krøyer, Carl Locher, Frants Henningsen, Hans Nikolaj Hansen, Joakim Skovgaard m.fl. kom ind på Bonnats private kunstskole. Bonnat ville fremme elevernes studie af en realisme, der var tilpasset akademiske normer, dvs. uden politiske implikationer og dermed snarere en naturalisme. En dansk kritikers forvandling Danskernes møde med den franske avantgarde var altså i begyndelsen noget forbeholdent og dét er mildt sagt i Karl Madsens tilfælde: Jeg var til en Udstilling i forrige Uge af Impressionisternes Billeder. Mage til Ragelse har jeg aldrig set. Al den Farve og det gode Lærred og de dyre Rammer, der var spildt på det Snavs. Sådan skrev han i 1877 fra Paris til en af sine venner. Madsens kunstsyn var ikke blot kendetegnende for en generelt kritisk dansk holdning til kunsten fra det store udland. Det var også i tråd med, hvordan hovedparten af det etablerede franske kunstliv selv så på det nye maleri. Men den oprørsstemning, der glødede i mange af datidens unge danske kunstnere, blev tændt i lys lue i 1878 efter Verdensudstillingen i Paris. Her 18

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935 SKAGENSMALERNE 1 ANNA ANCHER 1859 1935 Skagensmalerne Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var datter af Ane Hedvig og Erik Brøndum, der drev byens gæstgiveri

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

1800-TALLET. - Romantikken (Guldalderen) - Det Moderne Gennembrud - Det Folkelige Gennembrud (Skagensmalerne) Malerier og litteratur

1800-TALLET. - Romantikken (Guldalderen) - Det Moderne Gennembrud - Det Folkelige Gennembrud (Skagensmalerne) Malerier og litteratur 1800-TALLET - Romantikken (Guldalderen) - Det Moderne Gennembrud - Det Folkelige Gennembrud (Skagensmalerne) Malerier og litteratur 1 ROMANTIKKEN 1800-1870 Karakteriseret ved: Fascination af folkeeventyret

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere