DET MODERNE GENNEMBRUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET MODERNE GENNEMBRUD 1870-1890"

Transkript

1 ANTOLOGI

2

3 DET MODERNE GENNEMBRUD ANTOLOGI

4 2002 Skoletjenesten Golden Days in Copenhagen ISBN: oplag 2003 Redaktion: Anne-Mette Birkvad Vibeke Mader Sidsel Risted Staun Layout: Hans Peter Boisen Jesper Hintze Vildbrad Tryk: Kailow Graphic Udgivet med støtte fra: Forside: Erik Henningsen: Vagtparade, 1888, Statens Museum for Kunst. Bagside: Otto Haslund: Professor Emil Christian Hansen, 1897, Carlsberg Museum. 2

5 Denne artikelsamling er resultatet af et samarbejde mellem 9 kulturinstitutioner, Golden Days in Copenhagen og Skoletjenesten. Samarbejdet er blevet realiseret med økonomisk støtte fra Bikubenfonden. Artiklerne beskæftiger sig hver især med perioden med udgangspunkt i den pågældende kulturinstitutions fagområde og faste udstillinger eller samlinger. Og spændvidden i artiklerne er stor: Københavns udvikling fra fæstningsby til metropol, kunstens udvikling og påvirkningerne sydfra, arkitekturen, historiemaleriet, monarki og demokrati og meget mere. Derimod finder den nysgerrige læser ikke en artikel om det moderne gennembruds litteratur. Det skyldes, dels at litteraturen ikke er repræsenteret med en kulturinstitution i dette samarbejde, og dels at litteraturen til fulde er beskrevet og analyseret i andre publikationer. Med artikelsamlingen og den tilhørende lærervejledning i hånden er der rig mulighed for at planlægge tværfaglige og tværinstitutionelle undervisningsforløb om perioden God fornøjelse! Redaktionen 3

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord: Det moderne gennembrud Titanens kamp om teknologifacination på tærsklen til der moderne gennembrud Historiemaleri og portrætkunst på Frederiksborg København - Paris tur/retur dansk-franske kunstforbindelser under det moderne gennembrud En konge et folk processen mod demokratiet Det moderne København bryder frem Virkelighedens indtog Kunsten Forskønnet Sandhed Arkitekturen Spyt i bakken! om nye produkter, vaner og kulturskel Den moderne arbejder Literaturliste Nyttige Web-sites Forfatter- og museumsliste

7 Det moderne gennembrud Tiden mellem var både en visionær og modsætningsfyldt tid. Perioden blev betegnet det moderne gennembrud af forfatteren og kritikeren Georg Brandes, en betegnelse der ikke uden grund overlevede sin egen tid. Den dækker ikke bare over en litterær retning, men over det nybrud som fandt sted i store dele af det kulturelle, sociale og politiske område i perioden. Det var i denne periode, at fagbevægelsen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, de politiske partier og det gryende demokrati bed sig fast. Men det var samtidig en tid, hvor kongen stadig havde stor magt, og hvor den konservative Estrup regerede med provisoriske love. Det var industrialderens tid, hvor mennesket prøvede at lære flyvningens kunst, hvor masseproduktionen begyndte, hvor voldene faldt, og København ekspanderede og blev til en storby. Hvor byggespekulanter lod opføre dårligt boligbyggeri på broerne i en hast, der ikke tidligere var set, samtidig med at et anseeligt antal monumentale bygninger blev opført i en overdådig stil. Det var her borgerskabet levede med plys og klunker, og hvor finansmænd grundlagde virksomheder. Og her at tidens litteratur skulle sætte problemer under debat, som Brandes agiterede for i en forelæsningsrække på Københavns Universitet. Og her hvor malerkunsten begyndte at skildre almindelige mennesker. Det var en tid, hvor nye transportmuligheder åbnede dørene mod Europa, og Guldalderens idealiserende verdensbillede måtte vige pladsen for realismens mere virkelighedsnære opfattelse. Samtidig var det en tid, hvor gudsskabt mening ikke længere var en given størrelse, men derimod kunne og blev diskuteret. For det enkelte menneske havde dét afgørende betydning, for med relativiteten opstod nye krav til individets selvforståelse. En selvforståelse, som både karakteriseres af det fremmedgørende og frigørende. På redaktionens vegne, Sidsel Risted Staun og Anne-Mette Birkvad 5

8 Titanens kamp om teknologifascination på tærsklen til det moderne gennembrud Ifølge den græske mytologi stjal titanen Prometheus ilden fra Zeus og bragte den til menneskene. Som straf blev han lænket til en klippe, hvor en ørn sønderhakkede hans lever, inden Herakles befriede ham. Prometheus symboliserede altså menneskeåndens oprør mod guderne. Prometheus var også navnet på en ejendommelig flyver, som forfatteren Vilhelm Bergsøe beskrev i sin novelle Erindringer fra en Reise med Flyvefisken Prometheus. Novellen blev første gang trykt i ugebladet Illustreret Tidende (1870) under betegnelsen fremtidsskildring. Den var udformet som et brev dateret den 19. november I brevet beretter videnskabsmanden William Stone om en farefuld flyvetur over Atlanterhavet i det amerikansk konstruerede luftfartøj Prometheus. Målet for rejsen var indvielsen af Panamakanalen, men så langt nåede William Stone ikke. I en orkan blev Prometheus slået ud af kurs, inden den til sidst styrtede ned i et hvinende inferno af rædselsskrig og Dødshyl fra det tilbageblevne Mandskab. Til alt held overlevede William Stone det tragiske flystyrt ved at springe ud i faldskærm. Læserne har sikkert moret sig over dramaet i Vilhelm Bergsøes fremtidsskildring, men næppe fundet beskrivelserne af Prometheus urealistiske. Dengang fungerede Illustreret Tidende som talerør for ny teknologi og bragte gerne meddelelser om videnskab og industri. Vilhelm Bergsøe havde samtidig en baggrund som naturvidenskabsmand, hvilket gav novellens mange tekniske udredninger troværdighed. Endelig blev der i disse år arbejdet internationalt med at udvikle en flyvemaskine, som kunne løfte sig ved egen kraft. Det forekom heller ikke urealistisk, at Prometheus var på vej til indvielsen af Panamakanalen. I november 1869 åbnede Suezkanalen, og mange vendte allerede blikket mod Panamas uvejsomme terræn. De store kanalbyggerier blev også dengang betragtet som fantastiske ingeniørmæssige bedrifter. I det hele taget var ingeniøren en populær skikkelse i sidste halvdel af 1800-tallet og optrådte som helt i en række af 1870 ernes romaner. På Den polytechniske Anstalt lærte man at see Verden efter i Sømmene det skrev H. C. Andersen i Marionetspilleren (1868) og sammenlignede ingeniørerne med de gamle guder. Der gik ikke hundrede år, før Panamakanalen kunne indvies som antaget af Vilhelm Bergsøe. I 1879 påbegyndte Frankrig byggeriet. Men efter mange skandaler og flere kanalselskabers fallit måtte projektet dog overgives til USA, som fuldførte det i I forhold til samtidens danske litteratur udtrykte Vilhelm Bergsøes novelle en uhørt teknologifascination. Derfor må det undre, at Prometheus ikke blev bemærket i tidens litteraturdebat, ligesom den aldrig har sat sig spor i litteraturhistorien. Var fremtidsskildringen trods sine realistiske tekniske beskrivelser alligevel for fjern og uvirkelig i sit indhold til, at læserne kunne forstå den? Spørgsmålet lader sig ikke besvare uden først at vurdere teknikken i Prometheus. En maskine af tiden Som maskine og fremtidsvision var Prometheus både moderne og tidstypisk. I 1870 var flyvende maskiner en del af fremtidsforestillingen, men de fungerede ved en fremskrivning af samtidens teknik. H.C. Andersen havde allerede i eventyret Om Aartusinder (1853) beskrevet, hvordan amerika- 6

9 nerne en dag ville komme paa Dampens Vinger igjennem Luften hen over Verdenshavet. Selv om Prometheus beskrives med større teknisk detaljering end H.C. Andersens luftfartøj, så fløj begge maskiner med damp som drivkraft. I sidste halvdel af 1800-tallet vandt dampmaskinen frem i Danmark og kom gradvist til at symbolisere det moderne. Med dampmaskinen ændrede produktionsformerne sig grundlæggende, mens lokomotiver og dampskibe bogstaveligt talt nedbrød alle grænser med en rasende fart og stor præcision. For en teknologiorienteret forfatter var det altså ikke urealistisk at fremskrive tidens teknik til flyvende dampmaskiner. Desuden kunne både Vilhelm Bergsøe og H.C. Andersen støtte sig til helt konkrete eksperimenter. I 1843 havde englænderen W.S. Henson taget patent på et propeldrevet monoplan, også kaldet en luft-dampvogn. For at trække investorer til projektet udarbejdede W.S. Henson et flot salgsprospekt, som blev trykt i alverdens tekniske tidsskrifter. Maskinen blev desværre aldrig bygget, da det ikke lykkedes at rejse den fornødne kapital. Omvendt var den næppe kommet i luften, idet konstruktionen var for tung i forhold til motorens ydeevne. Illustration til novellen om Prometheus, Illustreret Tidende,

10 Men W.S. Hensons propeldrevne monoplan inspirerede opfindere i England og Frankrig til at fortsætte arbejdet med at få en flyvemaskine i luften ved egen kraft. Det blev til mange visionære projekter, som endte med, at man i 1868 afholdt verdens første flyvetekniske udstilling i Crystal Palace i London. Disse tidlige visioner om dampdrevne flyvemaskiner byggede mere på teknologifascination end naturvidenskabelige studier. Selv om den engelske adelsmand Sir George Caylay siden 1800-tallets begyndelse havde arbejdet målrettet med at forstå lovene for luftens bevægelse, blev det først i 1860 erne acceptabelt for videnskabsfolk at interessere sig for flyvningens fysik. Herved begyndte et systematisk arbejde med at indkredse flyvningens principper anført af brødrene Lillienthal. I mere end 30 år foretog de eksperimenter, som afdækkede vindenes betydning for flyvning samt vig-tige konstruktionsmæssige forhold for flyveren. Deres forsøg med bl.a. vingeprofiler anses fortsat som det væsentligste pionerarbejde inden for flykonstruktion. Prometheus fløj altså ikke alene med fantasien som drivkraft. Vilhelm Bergsøes fremtidsforestilling havde et konkret afsæt i samtidens teknologiske eksperimenter og naturvidenskabelige studier. W.S. Hensons salgsprospekt fra 1843, Science Museum, London. 8

11 Den moderne konstruktion Flyveteknisk var Prometheus også et produkt af tiden. I sin novelle beskrev Vilhelm Bergsøe, hvordan man kun hørte Vingernes mægtige Susen, deres taktfaste Aareslag, medens de roede frem gjennem Lufthavet. Med sine vingeslag efterlignede Prometheus altså fuglens flugt. Denne type vingeslagsflyver kaldes en ornithopter. Allerede i slutningen af 1400-tallet tegnede Leonardo da Vinci forskellige ornithoptere, men dem kendte Vilhelm Bergsøe ikke, da tegningerne først blev offentliggjort i 1870 erne. Også Sir George Caylay havde eksperimenteret med ornithoptere, ligesom brødrene Lillienthal forsøgte sig med bevægelige vinger. Selv om de hurtigt afskrev ornithoptere som vejen til menneskets succesfulde flyvning, foretog franskmanden Clément Ader et lille hop med en dampdrevet flyver, der i sit design mindede meget om Prometheus. En ting er naturligvis flyvemaskinernes flugt, når de først er i luften. Noget andet er, hvordan man overhovedet skal få dem i vejret. Her valgte Vilhelm Bergsøe en avanceret teknisk løsning med tydelig inspiration fra undervandsbådene, som i disse år var under udvikling. For at Prometheus kunne stige til vejrs, måtte den først dykke ned under vandet og fylde sine vandtanke op. Fra en næsten opretstående position på havbunden begyndte den sin opflugt. I tre voldsomme stød blev vandet pumpet ud af tankene, og de rhytmiske Vandstraalers Udsprøitning var saa voldsom, at den ganske overdøvede Larmen af Skruen, skjøndt ogsaa denne var i fuld Gang. En Plasken og Brusen, som af uhyre Vandmasser, der slyngedes iveiret, en Hvæsen, Brølen og Larmen af Vandbeholderne, der nu udtømte deres sidste Rest, en hvinende Fløiten af Damppiben, der udsendte sit længe tilbageholdte Aandedræt, forkyndte tilligemed Skibets forandrede Stilling, at vi vare i Luften. Det fysiske princip, som Vilhelm Bergsøe her anvender for at få Prometheus på vingerne, kaldes reaktionsprincippet. I sin enkleste form kan det forklares med, at sidder man i en båd og kaster en stor sten agterud, så vil bådens reaktion være en bevægelse fremad. Ud fra en nutidig betragtning Clement Aders dampdrevne flyver fra 1890 lignede Prometheus i sit vingedesign, mens kroppen var en kopi af W.S. Hensons monoplan. Musée de L air, Paris. 9

12 synes Vilhelm Bergsøe her at overdrive sine tekniske løsninger. Men i virkeligheden var de næppe mere overdrevne end Jules Vernes raket i Rejsen til Månen (1865), der brugte en lang underjordisk kanon til affyring. Et væsentligt problem for flykonstruktørerne har altid været at stabilisere flyverne. Vilhelm Bergsøe var opmærksom på dette problem. Han gjorde derfor meget ud af at beskrive en løsning, der forekom troværdig. Særligt Maskinernes Fortræffelighed og de nye Luftpuders Anvendelse var skyld i, at Prometheus lå roligt i luften. Men også den smalle kam, der løb langs ryggen på fartøjet, spillede en rolle. Det var en stor nedfaldsskærm, der i sin sammenfoldede Form bidrog til Skibets Balance i Luften. Samtidig blev passagererne fordelt i kahytterne efter ligevægtsprincippet og skulle holde sig hver paa sin Plads for ikke at komme ud af Balance. Da en af passagererne først mødte op, efter at kahytterne var fordelt, anbragte man ham på en balancevogn, og halvdelen af balancelodderne blev bragt i land. Opstod der så uligevægt undervejs, kunne han i hast forskydes paa den lille Skinnebane, der løber langs mellemste Dæk. Med hensyn til materialevalg var Vilhelm Bergsøe meget fremsynet. Prometheus var bygget af aluminium og det på et tidspunkt, hvor store, tunge støbejernskonstruktioner var moderne. H.C. Ørsted havde i 1825 fundet en metode til fremstilling af aluminium, men først i 1886 var metoden tilstrækkeligt udviklet til at fremstille dette letmetal i større mængder. Vilhelm Bergsøe beskrev også et fænomen, som den tids mange ballonflyvninger havde afdækket. Nemlig at lufttrykket aftager, jo højere man flyver. For Prometheus gav det problemer, da et uvejr tvang fartøjet op i de tyndere luftlag. Maskinerne arbejdede voldsomt, og vingeslagene var bragt op til det højest mulige, men i den fortyndede Luft havde Nedslaget ingen Kraft, og Forbrændingen under Maskinerne var ikke længere livlig af Mangel paa Ilt. Prometheus tabte højde og faldt ned midt i orkanen, hvor den blev slået omkuld af de heftige vindstød for til sidst at styrte i havet. Fremtidsskildringer i samtiden Prometheus var en maskine af tiden. Den fløj ved brug af kendt teknologi og var underlagt den tids viden om luftens fysik. Novellen beskrev nok en fremtidsvision, men ikke en utopi. Der herskede i 1870 en reel og videnskabeligt funderet tro på, at mennesket ville få lært sig at flyve. For Vilhelm Bergsøe var flyvning et symbol på menneskeåndens oprør mod guderne. Teknologien og naturvidenskaben repræsenterede det moderne menneskes udvikling, ligesom ilden i oldtiden havde bragt vores forfædre videre. Men forstod læserne dette, og kunne de overhovedet relatere sig til den verden, han skildrede? Umiddelbart er Prometheus det eneste danske værk, der kan måle sig med Jules Vernes teknologifascination. Men det betyder ikke, at Vilhelm Bergsøe var ude af trit med sine læsere. De kunne godt forholde sig til fremtidens teknologi. I hvert fald havde Jules Verne et stort publikum i 1870 ernes Danmark, og mange af hans romaner blev bearbejdet til teaterstykker eller revyer. 10

13 Det lader sig umuligt afgøre, hvorfor tidens øvrige danske forfattere ikke på samme måde lod sig inspirere af teknologien. En af forklaringerne skal formentlig søges i den franske litteraturdebat. Jules Verne havde markeret sig internationalt med romaner som Rejsen til Månen (1865) og En Verdensomsejling under Havet (1869). Det var fortællinger, der skildrede industrialiseringens muligheder, men helt undlod at nævne skyggesiderne. For Jules Verne var teknologiens udvikling et udtryk for individets frie selv-realisering. I opposition hertil skrev Émile Zola om individets underordnede rolle i et upersonligt konkurrencesamfund drevet af anonyme aktieselskaber. Samtidig udpenslede han med en social realisme hele den nød og elendighed, industrialiseringen førte med sig. Hans synspunkter gav genlyd i hele Europa og inspirerede mange af det moderne gennembruds forfattere. I Danmark kom det måske bedst til udtryk i Herman Bangs Stuk (1887), hvor de væsentligste sider af Émile Zolas forfatterskab blev koncentreret. Tilbage står Prometheus uden en plads i litteraturhistorien. Indholdsmæssigt adskilte novellen sig væsentligt fra periodens danske litteratur og har derfor været svær at håndtere. Det kan ikke udelukkes, at litteraturhistorikerne også har følt en vis faglig berøringsangst over for Vilhelm Bergsøes tekniske og naturvidenskabelige beskrivelse. Under alle omstændigheder har de overset en vigtig pointe. Prometheus var et skarpt øjebliksbillede af menneskets stræben efter at udvikle en maskine, som kunne flyve ved egen kraft. Af Jan Rindom 11

14 Historiemaleri og portrætkunst på Frederiksborg Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Glipping 1286, 1882, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Kit Weiss. 12 Samtidig med at det moderne gennembrud fejede hen over landet i opposition til romantikkens efterdønninger, blev der på Frederiksborg Slot skabt et museum, som i hele sin idé var traditionsbevarende. Da brygger J.C. Jacobsen i 1878 stiftede Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, var grundtanken, at museet skulle styrke det lille folks selvfølelse og gøre det bevidst om nationens glorværdige fortid. Museet var et barn af den nationale nederlagsstemning efter tabet af Sønderjylland i 1864, som havde skabt tvivl om nationens mulighed for at fortsætte som en selvstændig stat. For brygger Jacobsen handlede det om at styrke den nationale identitet. Med dette formål for øje begyndte man indsamlingen af museumsgenstande i Fra begyndelsen lå det klart, at Jacobsen ville etablere et portrætgalleri for markante danskere på slottet. Hermed genoplivede man det gamle kongelige portrætgalleri, hvor Jacobsen i sine unge dage selv havde oplevet Danmarkshistorien, før Christian IV s stolte kongeborg blev ødelagt ved branden i 1859, hvor en stor del af den kongelige samling gik tabt. Ud over portrætterne var brygger Jacobsen særligt interesseret i historiemaleriet. I Frankrig havde han besøgt museet på Versailles og dér beundret de store historiemalerier af nationens heroiske personer og begivenheder. Han

15 sig for at skabe et dansk sidestykke til det historiske museum i Versailles og udkastede derfor en stor plan med 80 emner for historiemaleri af markante begivenheder og højdepunkter fra Danmarkshistorien, som han fandt særligt velegnede til at styrke den nationale selvfølelse. Derefter indbød han sin samtids kunstnere som Otto Bache, Carl Bloch, Laurits Tuxen og Heinrich Hansen til at udføre motiverne på kæmpelærreder som i Versaillesmuseet. De sammensvorne Museets vel nok bedst kendte historiemaleri er Otto Baches De sammensvorne rider fra Finderup lade efter mordet på Erik Glipping Det blev bestilt af Jacobsen i 1880, efter at maleren havde vist ham en akvarelskitse af motivet, som han havde udført på eget initiativ. Inspirationen havde han fra B.S. Ingemanns roman Erik Menveds barndom, men selve scenen med kongemordernes ridt væk fra åstedet findes ikke i romanen. Den er kunstnerens egen opfindelse. Billedet er fuldt af dramatik. De to forreste rytteres bevægelser viser trods og vrede, de er flygtet i al hast, og fråden står hestene om munden. Deres blodplettede tøj er tegn på en blodig udåd, og selv om kongemordet ikke er direkte skildret, er det i høj grad til stede. Den brændende lade i baggrunden fremhæves kompositionelt ved, at alle linier i billedet peger i dens retning. Det gælder lanserne, stien med gruppen af ryttere, endog grenene på træer og buske peger mod laden. Forrest i lyngen til venstre ligger der ydermere et blodigt hesteådsel, som en hentydning til den dræbte konge. Alt i billedet peger på, at der er sket noget skæbnesvangert og ulykkeligt. De grålige farver er mørke og dystre, der er tretten sorte fugle over mordstedet, korset på højen er ved at vælte, og en mand ved siden af har skrækken malet i trækkene. Han er tydeligvis en almindelig bonde, der ufrivilligt bliver vidne til stormændenes udåd. Mordernes identitet fremgår ikke klart. De er forklædt som gråmunke, ligesom det angives i de ældste årbøger, men deres ringbrynjer, våben, og hestenes seletøj afslører dem som stormænd. Spørgsmålet er så, om den forreste rytter er Marsk Stig, som var hovedmanden blandt de dømte. På Otto Baches første akvarelskitse var hovedpersonen tydeligt karakteriseret som Marsk Stig, fordi hans slægtsvåben var synligt på skjoldets forside. I det færdige billede har maleren drejet skjoldet og sløret hans identitet, og billedets titel De sammensvorne røber intet. Kunstneren har altså ændret sin idé, efter at han modtog bestillingen fra Jacobsen. Billedet blev ikke en illustration til Marsk Stigs historie, men lagde sig nu snarere op ad folkevisens omkvæd Nu stander landet udi våde. Derved fik billedet et mere overordnet nationalt perspektiv, så det passede bedre til Jacobsens projekt. Det er en national ulykke, som skaber gru og rædsel, når et lands hersker brutalt myrdes. Det var budskabet i en tid med forfatningskamp og provisoriske finanslove. De sammensvorne står i dag som et monument over den nationalromantiske historieopfattelse, som prægede museet i dets første tid. Christian IV s kroningstog Otto Bache kom til at male endnu et historisk motiv fra brygger Jacobsens liste, et gigantisk, figurrigt maleri af Christian IV s kroningstog malet

16 Otto Bache: Christian d. IV s kroningstog 29. august 1596, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Ole Haupt. 87. Motivet er fra den periode, hvor der er et fyldigt historisk kildemateriale i form af samtidige kobberstik, portrætter og genstande. Kunstneren lagde megen vægt på at gøre alt så historisk korrekt som muligt. Fra farven på den unge konges røde dragt til gengivelsen af kronen, der stadig eksisterer på Rosenborg. Han anvendte originale portrætter som forlæg for gengivelsen af de historiske personer. Derudover tog kunstneren sig den frihed at inkorporere personer fra sin egen tid blandt tilskuerne. Blandt andre ses den gamle brygger Jacobsen med gråt hår og skæg i vinduet til venstre. Undertiden foregiver Otto Bache ikke engang, at personerne er fra 1500-tallet. Drengene i forgrunden, som kaster sig over de mønter, kongen lod uddele, ligner i deres påklædning og fremtræden mere gadedrenge fra København i 1880 erne end børn fra 1590 erne. Her får det ellers realistiske, men højstemte billede et præg af en socialrealisme, som er i slægt med det moderne gennembruds idéer. Portræt- og historiemaleriet Med hensyn til portræterhvervelser viste det sig nødvendigt, at museet selv tog initiativet og bestilte billeder. Et af de første, som blev malet allerede i 1879, var Universitetets rektor, den klassiske filolog J.N. Madvig, der tillige var nationalliberal politiker. Bestillingen blev givet til Carl Bloch, der efter museets ønske afbillede Madvig stående på talerstolen ved Københavns Universitets 400 års jubilæum i Museumsbestyrelsen var særdeles tilfreds med resultatet, der ikke blot var et portræt, men tillige viste en historisk begivenhed. Dette blev retningsgivende for de øvrige portrætter, museet bestilte i 1880 erne. Modellerne blev afbildet i de situationer, der havde skabt deres berømmelse. Blandt de tidligste portrætbestillinger er admiral Edouard Suenson, helten fra slaget ved Helgoland 1864, som var krigens 14

17 eneste danske sejr. Otto Bache har malet ham stående på broen af admiralskibet Niels Juel, mens han modtager besætningens hyldest over, at det østrigske skib Schwarzenberg var skudt i brand. Således er også dette billede en kombination af portræt og historiemaleri. Et andet portræt fra 1880 erne, der kan betragtes som et sidestykke til dem, museet bestilte, er brygger Jacobsens billede malet af August Jerndorff i 1886, det vil sige året før bryggerens død. Billedet er udført til Jacobsen privat, og det skildrer ham i hans privatbolig på Carlsberg. Jacobsen er skildret stående ved et bord med arbejdspapirer og genstande, der har med bryggerivirksomhed at gøre. Han er tilsyneladende midt i arbejdet med en blyant i den ene hånd og et tidsskrift i den anden. På bordet ligger bøger om ølbrygning, deriblandt Louis Pasteurs Sur la bière, en flaske gammel Carlsberg lagerøl, et mikroskop og kemiske kar og kolber. Disse genstande fortæller om, hvordan Jacobsen gennem videnskabelige metoder som pasteurisering og udvikling af det rene gær forbedrede øllets kvalitet og skabte grundlaget for Carlsbergs succes. Jacobsen står midt i sit private paradis, vinterhaven Pompei med frodige vækster og doriske søjler, som demonstrerer hans beundring for den klassiske oldtid. Således skildrer portrættet ham både som privatmand og som den betydelige industrimagnat. Øv.tv.: Edouard Suensen: Slaget vd Helgoland 9. august 1864, 1882, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Kit Weiss. Øv.th.: Carl Heinrich Bloch: Johan Nicolai Madvig, 1880, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Lennart Larsen. Det nationale Efter Jacobsens død i 1887 forsøgte museet at fortsætte hans linje med be- 15

18 August Andreas Jerndorff: Jacob Christian Jacobsen, 1886, Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød. Foto: Hendriksen Eft. stillinger på historiemaleri, men i løbet af 1890 erne måtte man opgive den store plan, bl.a. fordi det var vanskeligt at finde kunstnere, der var villige til at påtage sig de meget bundne bestillingsopgaver. Derimod har man fortsat portrætbestillingerne frem til i dag. Historiemalerierne fra hans tid har stadig en vigtig plads i museets udstilling, og således er hans Danmarkshistorie blevet en del af folkets historiske minder, der stadig kan indgå i den nationale identitetsdannelse. Af Hanne Lopdrup 16

19 København-Paris tur/retur dansk-franske kunstforbindelser under det moderne gennembrud I begyndelsen af 1870 erne stod det etablerede danske kunstliv over for et pres. Mange af de unge kunstnere, der studerede på Kunstakademiet i København, var utilfredse med undervisningen, som de syntes var gammeldags. De var også kritiske over for de årlige censurerede udstillinger på Charlottenborg, der afstak rammerne for kunstnernes udfoldelsesmulighed ved at stille lige så konservative krav til værkerne som lærerne på akademiet. Utilfredsheden kulminerede i begyndelsen af 1880 erne, hvor en gruppe yngre kunstnere dannede De Frie Studieskoler som et uafhængigt modstykke til undervisningen på Kunstakademiet. Og som alternativ til de årlige udstillinger på Charlottenborg grundlagde man i 1891 Den Frie Udstilling ved Østerport. Paris oprørets centrum De unges oprør udgik fra Paris, hvor en generation af malere på lignende vis brød med et etableret system. Den franske stats årlige censurerede udstilling hed Salonen, og her vogtede en censurkomité nidkært over de akademiske idealer, som både angik motiv og teknik. Kunsten skulle frem for alt tegne et flatterende billede af nationen og dens idealer, omsat til lærredet i passende skala og malet i perfekt teknik. Det var på Salonen, man fandt både de veletablerede kunstnere, som underviste på Kunstakademiet, og deres unge elever, som drømte om deres første Salonsucces. Salonen var en uomgængelig, kulturel magtfaktor, der kunne afgøre en kunstners karriere. Men verden omkring dette sæt af regler og idealer gennemgik store ændringer i løbet af det 19. århundrede. Paris undergik en gennemgribende forandring fra middelalderby til moderne metropol med brede boulevarder, og industrialiseringen satte sine spor overalt i Frankrig. Den moderne erfaringsverden trængte sig på og påvirkede naturligvis også tidens kunstnere. Man må være af sin tid, sagde nogle yngre franske malere, ansporet af digteren Charles Baudelaire og maleren Edouard Manet. De hævdede, at de eneste gyldige motiver var den samtidige omverden, som skulle skildres så autentisk og nøgternt som muligt. Der skulle ikke være anden lidenskab i billedet end lidenskaben efter sandhed. Det ny maleri I forsøget på at formidle sansningen så levende som muligt begyndte malerne at eksperimentere med farverne. At gengive lys var ikke et spørgsmål om at blande hvidt i farven, men om at bruge farverne på en ny måde i en koloristisk motivfortolkning. I det nye maleri blev lyset drevet frem af spændstige virkninger mellem komplementære farver, dvs. mellem rød og grøn, orange og blå, gul og violet etc., der indbyrdes fremhævede hinanden. Genstandenes rene, mættede farver skulle i det hele taget have lov til at komme til usvækket udfoldelse, så man kunne udnytte deres farveegenskaber. Man satte farverne ublandet på lærredet og lod dem blande sig optisk i beskuerens øje. Sort var bandlyst som lysdæmper i skyggezonerne, der i stedet skulle opbygges af rene farveklange af f.eks. kolde farver, som kunne danne kontrast til varmere farver i de belyste områder. Det var det teoretiske og praktiske udgangspunkt for den gruppe af yngre malere, som i frustration og protest mod det etablerede udstillingssystem 17

20 stablede deres første egen gruppeudstilling på benene i De var trætte af at få deres eksperimenterende billeder afvist på Salonen med begrundelser som upassende motiv eller utilstrækkelig teknisk udførelse. I gruppen var malere som Claude Monet og Camille Pissarro, og sammen fik de hurtigt tilnavnet impressionisterne efter et af Monets billeder på udstillingen, Indtryk, solopgang (Impression, soleil levant). Denne første impressionistudstilling gjorde modsætningsforholdet mellem Salonen og de unge avantgarde malere helt tydeligt. I årene, som fulgte, afholdt impressionisterne flere udstillinger, og de første år strømmede publikum til for at blive forargede. Men efterhånden skiftede stemningen til fordel for de unge oprørere, mens Salonen og Kunstakademiet måtte se deres anseelse svækket betydeligt. Danske kunstnere i Paris Den nyorientering, som dansk kunst gennemgik i løbet af 80 erne, havde altså fransk kunst som forbillede. Paris blev, i stedet for Rom, rejsemål for en lang række unge kunstnere, der ville søge inspiration og undervisning uden for den danske andedam. Fra midten af 1870 erne til begyndelsen af 80 erne var der en stor skandinavisk kunstnerkoloni i Paris, som talte danskerne Laurits Tuxen, Karl Madsen, P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Carl Locher, Theodor Philipsen, Frants Henningsen, Hans Nikolaj Hansen, Joakim Skovgaard og Georg Brandes. Men de danske kunstnere var ikke i første omgang tiltrukket af impressionisterne. De blev elever hos to af datidens mest berømte salonmalere. Det var hos Léon Bonnat og Jean-Leon Gérôme. Gérôme var kendt som en kunstner, der stærkt modarbejdede de nyere strømninger inden for maleriet, deriblandt impressionismen. Bonnat var tidens mest feterede portrætmaler, men havde en mellem-position: Han fastholdt sin tætte forbindelse til gruppen af akademiske malere og var samtidig venner med avantgardemalere som Degas og Manet. Karl Madsen blev optaget på Kunstakademiet hos Gérôme, mens Theodor Philipsen, P.S. Krøyer, Carl Locher, Frants Henningsen, Hans Nikolaj Hansen, Joakim Skovgaard m.fl. kom ind på Bonnats private kunstskole. Bonnat ville fremme elevernes studie af en realisme, der var tilpasset akademiske normer, dvs. uden politiske implikationer og dermed snarere en naturalisme. En dansk kritikers forvandling Danskernes møde med den franske avantgarde var altså i begyndelsen noget forbeholdent og dét er mildt sagt i Karl Madsens tilfælde: Jeg var til en Udstilling i forrige Uge af Impressionisternes Billeder. Mage til Ragelse har jeg aldrig set. Al den Farve og det gode Lærred og de dyre Rammer, der var spildt på det Snavs. Sådan skrev han i 1877 fra Paris til en af sine venner. Madsens kunstsyn var ikke blot kendetegnende for en generelt kritisk dansk holdning til kunsten fra det store udland. Det var også i tråd med, hvordan hovedparten af det etablerede franske kunstliv selv så på det nye maleri. Men den oprørsstemning, der glødede i mange af datidens unge danske kunstnere, blev tændt i lys lue i 1878 efter Verdensudstillingen i Paris. Her 18

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ...

Fritz Syberg. Selvportræt, 1902. Fritz. Syberg. Kunsten og kærligheden. Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99. Opgaveark ... Fritz Syberg. Moder og datter, 1898-99 Fritz Syberg. Selvportræt, 1902 Fritz Syberg Kunsten og kærligheden Opgaveark Navn: Klasse:... Fritz Syberg. Høstlandskab (Kerteminde), 1905 Fritz Syberg. Høstbillede,

Læs mere

De gode gamle dage, eller?

De gode gamle dage, eller? De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt

Undervisningsideer. Indledning. Faglige mål: - kreativt arbejde med bogen Annas Himmel af Stian Hole. Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Alt har to sider Ondt til godt Symbol jagt Indledning Bogen Annas Himmel tager fat på et meget stort emne for både børn og voksne, nemlig døden. Anna har mistet sin mor og gennem bogen bliver Annas sorg

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere