Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Transkript

1 Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft er afløst af ærlig samtale

2 Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og amfetamin, og dit hoved værker med kulsorte tanker om dumme ting, du har sagt og gjort. Det eneste, du har lyst til, er bare at lukke verden ude bag din dør og være i fred. Men så kommer din mor. Du kan høre hendes stemme i dine trætte ører: Har du røget hash? Hvad gør du så?

3 Rosa blev rasende. Den 17-årige unge kvinde kunne blive så rasende, når hendes mor ville snakke om rusmidler med hende på de forkerte tidspunkter, at hun fik fråde om munden af raseri. Man er meget følsom efter at have taget hårde stoffer en hel weekend. Ens hormoner er mærkelige, og humøret svinger kraftigt. Og så er det altså ikke lige dér, man har brug for at snakke om, om man har taget stoffer eller røget hash i går. For så får man det bare endnu værre, siger Rosa. Alt det vidste Rosas mor intet om, når hun hørte sin datter komme hjem og med lige dele bekymring og nysgerrighed gerne ville vide, hvad Rosa havde foretaget sig. Men det ved hun nu. For gennem det seneste halve år har både Rosa og hendes mor været knyttet tæt til U-turn. Rosa har gået i U-turns daggruppe for at få hjælp til at håndtere sit problematiske forbrug af rusmidler. Rosas mor har deltaget i samtaler med Rosa og hendes behandler, og så har hun deltaget i U-turns kursus for forældre, hvor forældre i samme situation som Rosas mor kan mødes for at dele erfaringer med hinanden. Svært dobbeltliv For både mor og datter har forløbet været et vendepunkt. De har på hver sin måde lært at forholde sig til hinanden på en mere positiv og konstruktiv måde, end det før var tilfældet. Min mor er begyndt at acceptere mig som den voksne person, jeg er. Og jeg er også begyndt at acceptere hende som den person, hun er. Før hængte vi mere sammen. Måske fordi vi altid har boet alene. Jeg er en pige, og hun er min mor, så vi var ligesom én person. Jeg hørte med under hende. Men nu er det gået op for hende, at jeg er meget anderledes end hende, fortæller Rosa. I meget lang tid levede Rosa et slags dobbeltliv. Hun tog stoffer, men hun kunne ikke fortælle sin mor om det. Hun skammede sig. 66 Alle har brug for et frirum

4 Det var dårligt, uacceptabelt og beskidt i manges øjne, og jeg havde dårlig samvittighed. Og den sværeste person at fortælle den slags til, er ens mor eller den, man holder mest af. For det er jo hende, der har opfostret dig. Jeg ville også gerne beskytte hende. Fx havde jeg ikke lyst til, at min morfar skulle vide, at min mor ikke har kunnet opdrage sine børn optimalt. Og min far har jeg heller ikke lyst til at fortælle det til, fordi han måske vil tænke, at min mor ikke har kunnet finde ud af det, siger Rosa. Sagen blev ikke bedre af, at Rosas storebror var et mønstereksempel på en pæn, ung mand, der havde taget uddannelse og fået godt job. Rosa var anderledes. Hendes venner var anderledes, hendes sprog og interesserer var anderledes, og hun kunne mærke, at hverken hendes bror eller mor helt forstod, hvem hun egentlig var. Moderen brød sig ikke om Rosas omgangskreds, og derfor var det svært at være ærlig. Også når Rosa indimellem havde brug for at være ærlig og kunne lette sit hjerte efter at have oplevet noget voldsomt: En slåskamp, en overdosis blandt vennerne eller kriminalitet. Eller hvis hun bare havde brug for at gå til bekendelse om, at hun havde stjålet penge fra sin mor eller havde løjet. Jeg havde brug for at komme af med det, at snakke med nogen, jeg er tæt på og kunne fortælle, hvordan jeg følte det. Men meget har jeg ikke kunnet fortælle hende, mens det stod på. I stedet har jeg enten fortalt hende det efterfølgende, hvor tingene var faldet lidt til ro. Eller jeg har fortalt hende det, som om det var noget, der skete for lang tid siden. Kortene på bordet Som tiden gik blev forholdet mellem Rosa og hendes mor værre. De skændtes en del og kom fysisk op at slås. Det var meget vildt. Det var ikke særligt roligt. Vi fik sjældent snakket om de problemer, der var. Og når man ikke gør det, så bliver forholdet ødelagt, som Rosa siger. Samtidig havde Rosa det rigtigt skidt med sig selv. Hun var bange for, at hun var ved at gå til grunde. Men hun havde ikke Plads til Rosa Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 67

5 lyst til at ændre ved noget i sit liv. Og dét gjorde hende endnu mere bange. Til sidst besluttede Rosa at søge hjælp. Hun fik plads i U-turns daggruppe, og sammen med sin behandler fandt hun ud af, at det nu også var på tide at lægge alle kortene på bordet for sin mor. Jeg valgte selv at fortælle hende rigtig mange ting, fordi jeg ville have, hun skulle vide, hvem jeg er. Når hun ved, hvem jeg 68 Alle har brug for et frirum

6 er, kan jeg bedre slappe af, og hun kan bedre respektere mig og give mig plads. Jeg satte hende ind i mange detaljer: Hvornår jeg har brug for, at hun lader mig være, fordi jeg er påvirket. For det kan skabe store konflikter, hvis ikke hun ved, jeg er påvirket, og hun opsøger mig. Så er jeg ikke særlig god til at sige fra eller tænke over situationen, og så farer vi bare begge op. Samtidig tog Rosas mor imod et tilbud om at deltage i U-turns kursus for forældre. Først tænkte jeg: Åh nej, bare nu ikke min mor fortæller noget om mig til de andre forældre, som så fortæller det videre til deres børn, som jeg jo ser. Men U-turn er jo et sted, der er til for at hjælpe, og jeg kan ikke sige, at du må ikke få hjælp, men det må jeg. For jeg ved, at det også har været rigtigt hårdt for min mor, siger Rosa. Jeg tror, det var hårdt for hende at finde ud af, hvor mange hårde stoffer jeg tog hver weekend. Og at det var grunden til, jeg var så tynd, ikke spiste noget, havde hovedpine og mistede synet nogle gange. Inden længe kunne Rosa dog mærke på sin mor, at forældregruppen gjorde hende virkelig godt. Hun smilede, når hun kom hjem, og hun fortalte om sine ahaoplevelser. Ny viden og fokus Min mor er blevet meget bedre til at give slip på mig, det kan jeg mærke. Hun har forstået, at jeg vil nogle andre ting, og at jeg selv skal komme til hende. Hun er blevet bedre til at holde en afstand til mig og give mig plads. Det er kommet langsomt. Så er hun måske kommet til at sige: Nå, Rosa, hvad skal du lave i dag? Hvad er dine planer? Har du egentlig røget i dag? Hun går i gang med den sædvanlige remse, mens jeg står med hænderne i håret og ser mærkelig ud. Så går hun igen, fordi hun godt kan se, at det var lidt mange ting på én gang. Rosa synes, hendes mor er blevet meget mere vidende, når det gælder unge og rusmidler. Nu ved hun, hvordan man har det, når man er ung og påvirket af stoffer, og selv små ting som at gå ned med skrald kan forekomme uoverskuelige. Hun er også begyndt at fokusere på andre ting end stofferne. Plads til Rosa Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 69

7 Min mor er blevet mere positiv omkring mit misbrug forstået på den måde, at det ikke behøver at være jordens undergang. Der kan være andre ting, der trykker, end bare misbruget. Fordi hun ved mere, har hun også fået mere selvtillid. Jeg kan mærke, at hun selv tror på, hun kan takle tingene, når vi får et skænderi. Rosas mors fokusskifte har haft stor betydning for de tos indbyrdes kommunikation. Det er ikke sådan, at hun er blevet ligeglad. Hun spørger bare på en anden måde. Hvordan har du det? Hvor meget vejer du? I stedet for at spørge om jeg har taget stoffer. Vi ved godt begge to, hvad vi snakker om, uden at være alt for direkte. For mig er det rart. Det er en sejr, når jeg har taget tre kilo på, og det er en helt anden bane, vi bevæger os ind på, end når det kun handler om stoffer og om at snakke om mig som misbruger. I stedet for at sige: Hvordan går det med det dårlige? Så hedder det: Hvordan går det med det gode? Alle skal lære Men Rosas mor er ikke den eneste, der har skullet ændre indstilling. Rosa selv arbejder hårdt med at styre sit temperament, så hun ikke farer i flint, når hendes mor trods alle de positive forandringer en gang imellem kommer til at træde forkert. Historien om at blive voksen og blive respekteret som voksen gælder nemlig begge veje. Rosas mor har givet slip på Rosa. Nu skal Rosa også give slip på sin mor. Jeg har krævet meget af hende. Jeg skal bruge dig NU!! Jeg skal bare have hjælp NU!! Man har tit ondt af sig selv, og jeg har kastet mig ned og skreget rigtig mange gange, fordi jeg havde brug for hendes hjælp. I starten blev hun helt rundt på gulvet og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Men nu er hun blevet anderledes. Så siger hun: Det må du altså selv finde ud af. Kom når du er klar, og så må jeg selv gå lidt ad vejen. Det er en meget fin balance at skulle give slip. For når hun giver for meget slip, føler jeg lige pludselig, at jeg er helt alene. Sådan er det også for mange af mine veninder. Den ene dag siger de: Jeg skal bare have plads til mit hash-stop, og I skal ikke spørge 70 Alle har brug for et frirum

8 om det. Og så næste dag føler man sig pludselig alene. Der er ingen, der følger med i mit hashstop! I dag går det Rosa godt: Hun har fået sin egen lejlighed. Hun har bestået sin 10. klasse og er i gang med at søge job. Hun tager ikke stoffer mere, hvilket bevirker, at hun har et mere stabilt humør. Det er ikke sådan, at hun er blevet ligeglad. Hun spørger bare på en anden måde. Hvordan har du det? Hvor meget vejer du? I stedet for at spørge om jeg har taget stoffer. Vi ved godt begge to, hvad vi snakker om, uden at være alt for direkte. Plads til Rosa Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 71