Sundhedsmæssig vurdering af cyanogenchlorid og dichloracetonitril i svømmehaller (bassinvand og den omgivende luft)

Transkript

1 Sundhedsmæssig vurdering af cyanogenchlorid og dichloracetonitril i svømmehaller (bassinvand og den omgivende luft) Karl-Heinz Cohr, Jette Rud Larsen & Brian Svend Nielsen DHI, Center for Miljø og Toksikologi 2008

2

3 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 11 2 TOKSIKOLOGISKE PROFILER CYANOGENCHLORID, CAS-NR Korttidsvirkninger Langtidsvirkninger Sammenfatning af cyanogenchlorids toksikologi Kritisk effekt og dosis DICHLORACETONITRIL, CAS-NR Korttidsvirkninger Langtidsvirkninger Sammenfatning af dichloracetonitrils toksikologi Kritisk effekt og dosis KRITISKE DOSER OG EFFEKTER 19 3 RISIKOVURDERING MODELPERSONER Børn Voksne Modelpersoner EKSPONERINGSFORHOLD EKSPONERINGSSCENARIER Eksponeringsscenarier for børn Eksponeringsscenario for voksne Sammenfatning af dosisberegninger Konklusion 29 4 LITTERATUR 31 3

4 4

5 Forord Dansk Toksikologi Center, DTC (nu en del af DHI, Center for Miljø og Toksikologi) har for By- og Landskabsstyrelsen foretaget en sundhedsmæssig vurdering af de kemiske stoffer cyanogenchlorid og dichloracetonitril og der er udpeget kritiske virkninger med tilhørende kritiske doser. Disse doser eller officielle grænseværdier er sammenstillet med doser beregnet ud fra måleværdier for cyanogenchlorid og dichloracetonitril i svømmebadsvand for modelpersoner. Projektet har fået titlen Sundhedsmæssig vurdering af cyanogenchlorid og dichloracetonitril i svømmehaller (bassinvand og den omgivende luft). Projektet er udført af cand. pharm. Jette Rud Larsen, cand. scient. Brian Svend Nielsen og cand. scient. Karl-Heinz Cohr med sidstnævnte som projektleder. Projektet er fulgt af en følgegruppe bestående af Linda Bagge og Susanne Rasmussen, By- og Landskabsstyrelsen; Peter Brangstrup Hansen, Embedslægeinstitutionen Viborg; Karl-Heinz Cohr og Brian Svend Nielsen, DHI. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Kloring af bassinvand medfører dannelse af en række desinfektionsbiprodukter, som er sundhedsskadelige i høje koncentrationer. Disse dannes ud fra chlor, i form af chlorgas eller natriumhypochlorit, som reagerer med forureninger fra de badende (f.eks. urin, sved og hudskæl). To af disse desinfektionsbiprodukter, cyanogenchlorid og dichloracetonitril, er fundet i niveauer, som har givet anledning til en nærmere udredning. I denne rapport foretages en sundhedsmæssig vurdering af cyanogenchlorid og dichloracetonitril i bassinvand fra svømmehaller baseret på toksikologiske profiler, primært baseret på lave eksponeringskoncentrationer, samt risikoberegninger for relevante eksponeringsscenarier med vægt på modelpersoner, svømmehalsaktiviteter og målte vandkoncentrationer. For cyanogenchlorid og dichloracetonotril er der udarbejdet toksikologiske profiler baseret på monografier fra anerkendte institutioner, bl.a. US-EPA (IRIS), US-NLM (HSDB), IARC, WHO (badevands- og drikkevandsguidelines og Environmental Health Criteria) samt videnskabelige artikler og rapporter. De toksikologiske profiler er opbygget i fire hovedafsnit: korttidsvirkninger, langtidsvirkninger, sammenfatning af toksikologien samt udredning af kritiske effekter og doser for korttids- og langtidsvirkninger. Den kritiske effekt er den toksikologiske virkning, der skal lægges til grund for risikovurderingen af badning i svømmebadsvand. Den kritiske dosis er den højeste dosis, som ikke medfører den kritiske effekt (NOAEL - No Observed Adverse Effect Level). Badende i svømmehaller vil blive udsat for eksponering ad tre veje; huden (primært ved kontakt med bassinvand), luftvejene (indånding af dampe) og mave-tarm kanalen (indtagelse (slugning) af bassinvand). I risikovurderingen er der regnet med eksponering ad alle tre veje. Der er opstillet eksponeringsscenarier for en række modelpersoner: 1-årigt barn, 10-årigt barn, voksen motionssvømmer, voksen konkurrencesvømmer og livredder. Ved dosisberegningerne er der taget udgangspunkt i målte vandkoncentrationer fra et projekt fra Miljøstyrelsen med titlen Screening af bassinvand for kemiske biprodukter. Der er udregnet gennemsnitlige daglige doser, som er sammenlignet med de kritiske doser for korttids- og langtidsvirkninger. For de valgte eksponeringsscenarier er der lille forskel mellem de beregnede gennemsnitlige daglige doser af cyanogenchlorid og dichloracetonitril for børn, voksne motionssvømmere og livreddere. Konkurrencesvømmerens gennemsnitlige daglige doser af cyanogenchlorid og dichloracetonitril er ca gange så høje som motionssvømmerens, der eksponeres for de samme vandkoncentrationer. I begge situationer afspejler dosis konkurrencesvømmerens længere opholdstid i vandet og i hallen. Eksponeringstiden er den afgørende parameter for dosis størrelse. Dette ses også i forskellen mellem de beregnede gennemsnitlige daglige doser for børn på 1 år og 10 år. Den daglige dosis for livredderen er ca. 25 % af den daglige dosis for konkurrencesvømmeren. 7

8 Generelt bidrager indånding af cyanogenchlorid med den væsentligste del af dosis for alle modelpersoner, mens hudoptagelse og indtagelse kun bidrager lidt. For dichloracetonitril bidrager indånding kun lidt til dosis for alle modelpersoner. Hos voksne bidrager hudoptagelse med den væsentligste del til dosis. Hos børn bidrager både indtagelse og hudoptagelse i forskellig grad afhængig af alder (leg). Hos legende børn, som sluger en hel del vand, udgør dosis via indtagelse en større del. For alle 5 modelpersoner er de beregnede gennemsnitlige daglige doser for cyanogenchlorid og dichloracetonitril lavere end US-EPA s referencedosis (RfD) på 50 µg/kg lgv/dag, henholdsvis WHO s tolerable daglige indtagelse (TDI) på 2,7 µg/kg lgv/dag. For den voksne konkurrencesvømmer er margin of exposure (MoE) ca. 1,7 for begge stoffer. For de øvrige modelpersoner er MoE ca for de to stoffer. De beregnede doser giver derfor ikke anledning til bekymring, idet såvel US-EPA s RfD for cyanogenchlorid som WHO s TDI for dichloracetonitril angiver gennemsnitlige daglige doser, som disse institutioner vurderer, at man kan udsættes for livet igennem uden at blive syg af stofferne. I forbindelse med dosisberegningerne for cyanogenchlorid fandt vi en koncentration på 0,44 µg/l i luften 150 cm over vandoverfladen baseret på en worst-case koncentration i vandet på 100 µg/l. I arbejdstilsynets vejledning for grænseværdier for stoffer og materialer er der angivet en grænseværdi for cyanogenchlorid på 0,3 µg/l (0,3 mg/m 3 ), hvilket kunne give anledning til overvejelser om livredderens arbejdsmiljø. I eksponeringsscenarierne er der benyttet måleværdier, som er worst-case værdier. Gennemsnitsværdier for disse desinfektionsbiprodukter i bassinvand vil være lavere på grund af almindelige variationer, baseret på antallet og arten af brugere samt tidspunkt på dagen for benyttelse af svømmebassinet. Dette er også observeret i Miljøstyrelsens projekt Screening af bassinvand for kemiske biprodukter hvor måleværdierne for både cyanogenchlorid og dichloracetonitril generelt er lavest om morgenen og højest om aftenen. Derved vil de daglige doser blive reduceret og de beregnede risici tilsvarende mindre. 8

9 Summary and conclusions Chlorination of recreational water causes formation of a number of disinfection by-products, which are harmful in high concentrations. These byproducts are formed from chlorine, as chlorine gas or sodium hypochlorite, which react with impurities from the users of the swimming baths (e.g. urine, sweat and scales from the skin). Two of these disinfection by-products, cyanogen chloride and dichloroacetonitrile, have been found in levels, which have given rise to a more specific assessment. In this report we have made a health evaluation of cyanogen chloride and dichloroacetonitrile in recreational water from swimming baths based on toxicological profiles, primarily using data from low exposure concentrations, and risk calculations for relevant exposure scenarios emphasizing model persons, activities in the swimming baths and measured water concentrations. Toxicological profiles have been prepared for cyanogen chloride and dichloroacetonitrile based on monographs from acknowledged institutions, e.g. US-EPA (IRIS), US-NLM (HSDB), IARC, WHO (guidelines for recreational water and drinking water and Environmental Health Criteria), and scientific papers and reports. The toxicological profiles are built up in four main sections: Short term effects, long term effects, summary of the toxicology and examination of critical effects and doses for short and long term effects. The critical effect is the toxicological effect making up the basis of the risk evaluation of bathing in pool water. The critical dose is the highest dose that does not cause the critical effect (NOAEL No Observed Adverse Effect Level). Users of swimming baths are exposed via three routes: The skin (primarily by contact with the pool water), the respiratory system (inhalation of vapours) and the gastrointestinal tract (ingestion (swallowing) of pool water). The risk evaluation considers exposure via all three routes. The exposure scenarios have been set for a number of model persons: a 1-year old child, a 10-year old child, an adult exercise swimmer, an adult competition swimmer and a lifeguard. The dose calculations are based on measured water concentrations from a project by the Danish Environmental Protection Agency (Danish EPA) entitled Screening af bassinvand for kemiske biprodukter. Average daily doses have been calculated and compared with the critical doses for short and long term effects. For the chosen exposure scenarios, there is little difference between the calculated daily doses of cyanogen chloride and dichloroacetonitrile for children, adult exercise swimmers and lifeguards. The competition swimmer s average daily doses of cyanogen chloride and dichloroacetonitrile are approx times as high as those of the exercise swimmer, who is exposed to the same water concentrations. In both situations the dose reflects the competition swimmer s longer staying time in the water and in the swimming bath. The exposure time is the decisive parameter for the size of the dose. This can also be seen in the difference between the calculated average daily doses for children at the ages of one and ten years. The daily dose for the lifeguard is approx. 25% of the daily dose for the competition swimmer. 9

10 In general, for cyanogen chloride, inhalation contributes with the most considerable part of the dose for all the model persons, while skin absorption and ingestion only contribute a little. For dichloroacetonitrile, inhalation only contributes a little to the dose for all model persons. In adults, skin absorption contributes with the most considerable part of the dose. In children, both ingestion and skin absorption contribute in different degrees depending on age (play). In playing children, who swallow quite a lot of water, the dose via ingestion constitutes a larger part. For all five model persons, the calculated average daily doses for cyanogen chloride and dichloroacetonitrile are lower than US-EPA s reference dose (RfD) of 50 µg/kg bw/day and WHO s tolerable daily intake (TDI) of 2.7 µg/kg bw/day, respectively. For the adult competition swimmer the Margin of Exposure (MoE) is approx. 1.7 for both substances. For the other models (persons), the MoE is approx 7-40 for the two substances. Therefore, the calculated doses do not give rise to concern, as both the US-EPA s RfD for cyanogen chloride and WHO s TDI for dichloroacetonitrile are allowable daily doses through lifetime that will not cause illness in the exposed persons. In connection with the dose calculations for cyanogen chloride, we calculated an air concentration of 0.44 µg/l 150 cm above the water surface based on a worst-case water concentration of 100 µg/l. The Danish Labour Inspection Service has issued an occupational exposure limit value for cyanogen chloride of 0.3 µg/l (0.3 mg/m³), which could give rise to considerations regarding the working environment of the lifeguard. In the exposure scenarios measured values have been used, which are worstcase values. The average values for these disinfection by-products in pool water will be lower due to general variations, based on the number and the kind of users and time of day for the use of the swimming pool. This has also been observed in the project by the Danish EPA entitled Screening af bassinvand for kemiske biprodukter, where the measured values for both cyanogen chloride and dichloroacetonitrile generally are lowest in the mornings and highest in the evenings. Thereby, the daily doses are reduced and the calculated risks proportionally smaller. 10

11 1 Indledning Desinfektion af bassinvand foregår typisk med chlor i form af chlorgas (Cl 2 ) eller med natriumhypochlorit (NaOCl). Cl 2 vil i bassinvand indstille sig i en ligevægt med Cl - og HOCl/OCl -, som samlet benævnes frit chlor. Cyanogenchlorid er et reaktionsprodukt af organiske stoffer med hypochlorsyre i tilstedeværelse af ammonium ioner. Cyanogenchlorid omdannes hurtigt til cyanid i kroppen (1). Frit chlor kan reagere med uorganiske og organiske kvælstofforbindelser og danne chloraminer og trihalomethaner. Derudover kan frit chlor danne halogenerede acetonitril forbindelser, især dichloracetonitril. Dichloracetonitril vil hydrolysere i vand afhængig af ph værdien; 10 % ved ph 6 og 60 % ved ph 8 over en 10 dages periode (2). Miljøstyrelsen har i forbindelse med projektet Screening af bassinvand for kemiske biprodukter afprøvet en måleteknologi, der udover at måle trihalomethaner også kan registrere tilstedeværelsen af andre organiske desinfektionsbiprodukte, herunder cyanogenchlorid og dichloracetonitril. I 2 svømmehaller blev der fundet cyanogenchlorid i niveauer på µg/l i småbørnsbassiner og spabade, og µg/l i svømme- og springbassiner. I elleve andre svømmehaller blev der påvist niveauer af cyanogenchlorid på op til 330 µg/l. Dichloracetonitril blev påvist i niveauer op til 100 µg/l. Hovedparten af de undersøgte prøver havde et indhold på mindre end 40 µg/l; kun enkelte prøver lå over 50 µg/l. Til sammenligning er koncentrationen af dichloracetonitril i indendørs bassinvand i tyske studier blevet målt til 6,7-18,2 µg/l og 0, µg/l (3). Projektets formål er at foretage en sundhedsmæssig vurdering af cyanogenchlorid og dichloracetonitril i bassinvand i svømmehaller ved de eksponeringskoncentrationer, som forekommer ved anvendelse af bassiner i svømmehaller og under hensyntagen til de aktiviteter, som udøves; opholdstid i og omkring bassinet; hyppighed for anvendelse; og brugergrupperne (børn, voksne, konkurrencesvømmere og livreddere). TABEL 1. FYSISKE/KEMISKE DATA FOR CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Molekylevægt (Mw) a) 61,47 g/mol d )109,94 g/mol Kogepunkt (Kp) a) 13,8 C d) 112,5 C Smeltepunkt (smp) a) -6 C - Damptryk (Vp) b) 1230 mm Hg (25 C) e) 2,82 mm Hg (25 C) Opløselighed (Wsol) b) 60 g/l (20 C) e) 33,4 g/l (25 C) Henry s konstant (H) a) 3,2*10-3 Atm m 3 /mol e) 3,79*10-6 Atm m 3 /mol (25 C) (Log P ow ) c) 0,64 e) 0,290 a) ATSDR (4); b) HSDB (5); c) DOSE (6); d) HSDB (2); e) ChemIDplus (7) 11

12 12

13 2 Toksikologiske profiler Der er udarbejdet toksikologiske profiler for cyanogenchlorid og dichloracetonitril. Den toksikologiske profil er opbygget i fire hovedafsnit; korttidsvirkninger, langtidsvirkninger, sammenfatning af toksikologien samt kritisk effekt og dosis. Korttidsvirkningerne er de effekter, som optræder ved en enkelt eksponering, dvs. et besøg i svømmehallen. I dette afsnit beskrives de akutte effekter, dvs. effekt på kontakt-/optagelsesstederne, primært irritation, samt forbigående systemiske effekter (efter optagelse i kroppen), f.eks. neurologiske symptomer som hovedpine, rumlen i maven mv. Udløsning, men ikke udvikling, af en allergisk reaktion betragtes som en akut effekt. Langtidsvirkningerne er de effekter, som optræder efter længere tids gentagen eksponering, dvs. gentagne besøg i svømmehallen. Som regel er der tale om systemiske effekter, men kan også være effekter på kontaktstedet, f.eks. udvikling af allergi. Der er især fokuseret på effekter som kræft, påvirkning af arveanlæg, reproduktionstoksicitet, neurotoksicitet og udvikling af allergi. Andre effekter er medtaget i den udstrækning, der forelå data, f.eks. lever- og nyreskader. Sammenfatning er et kort resume af den enkelte toksikologiske profil. Den kritiske effekt er den toksikologiske virkning, der skal lægges til grund for en risikovurdering af badning i svømmebadsvand. Den kritiske dosis er den højeste dosis, som ikke medfører den kritiske effekt (benævnes også NOAEL No Observed Adverse Effect Level). I mangel af NOAEL kan man benytte den laveste observerede dosis, som medfører den kritiske effekt (benævnes også LOAEL - Lowest Observed Adverse Effect Level) under anvendelse af en sikkerhedsfaktor. Badende i svømmehaller vil blive udsat for eksponering ad tre veje, huden, primært ved kontakt med bassinvand, luftvejene ved indånding af dampe og mave-tarmkanalen ved indtagelse (slugning) af vand. Ved udarbejdelsen af de toksikologiske profiler er der taget udgangspunkt i monografier, som er udarbejdet af anerkendte institutioner, bl.a. US-EPA (IRIS), US-NLM (HSDB), IARC, WHO (badevands- og drikkevandsguidelines og Environmental Health Criteria). Derudover er benyttet videnskabelige artikler og forskningsrapporter. 2.1 Cyanogenchlorid, CAS-nr Cyanogenchlorid er et reaktionsprodukt af organiske stoffer med hypochlorsyre i tilstedeværelse af ammoniumioner. Cyanogenchlorid omdannes hurtigt til cyanid i kroppen (1). I Miljøstyrelsens projekt Screening af bassinvand for kemiske biprodukter er der i to svømmehaller fundet cyanogenchlorid i niveauer på µg/l i småbørnsbassiner og spabade og µg/l i svømme- og springbassiner. I 13

14 elleve andre svømmehaller er der påvist cyanogenchlorid-niveauer på op til 330 µg/l Korttidsvirkninger Hudkontakt Der er ikke fundet oplysninger om at cyanogenchlorid kan have irriterende virkning på huden ved kortvarig udsættelse. Cyanogenchlorid kan optages gennem huden. Ved de lave doser så man sløvhed og ved de høje doser dødsfald hos eksponerede dyr. I en undersøgelse med kaniner, hvis hud blev udsat for cyanogenchlorid-holdig luft under et gastæt plastdække, bestemte man en LC 50 på 3,75 12,5 mg/l luft ved 4 timers eksponering. Der blev fundet cyanid i nyrer, lunger, lever og hjerne (8) Øjenkontakt Cyanogenchlorid har en stærkt irriterende virkning på øjnene hos mennesker og dyr (9,10). Udsættelse for luftkoncentrationer på 0,0025 mg/l (1 ppm) medførte tåreflod efter nogle minutter. Ved 0,01 0,05 mg/l (4 20 ppm) er der beskrevet irritation af øjne. Ved 0,1 mg/l (40 ppm) er beskrevet stærk slimhindeirritation efter indånding i 2 minutter (8) Indånding Dampe af cyanogenchlorid er yderst irriterende for luftvejene og meget giftige. Effekten ved indånding af cyanogenchlorid er blevet undersøgt i forskellige dyrearter, og LC 50 varierer fra 0,10 mg/l (kat) til 7,5 mg/l (kanin). Eksponeringstid er ikke oplyst (1). Andre test har vist, at 0,1 mg/l var dødelig for katte ved eksponering i 18 minutter, at 0,12 mg/l var dødelig for hunde ved 6 timers eksponering og at 0,0025 mg/l medførte døden for geder efter 3 minutters eksponering (9). Indånding af cyanogenchlorid irriterer luftvejene og kan medføre ophostning af blodigt slim og lungeødem(1). Koncentrationer på 0,0025 mg/l er beskrevet at være irriterende på luftvejene hos mennesker, og ved 0,05 mg/l kan indånding i 1 minut være uudholdelig (9). Cyanogenchlorid er blevet anvendt som krigsgas (9) og indånding af 0,12 mg/l er dødelig dosis for mennesker. Eksponeringstid er ikke oplyst (1) Indtagelse Ved oral indtagelse af stoffet er LD 50 angivet til hhv 6 mg/kg lgv (rotte, kat) og 39 mg/kg lgv (rotte) (1,8) Korttidsvirkninger efter optagelse i kroppen Cyanogenchlorid omdannes og afgiver hurtigt cyanid i kroppen. Cyanidforgiftning medfører bevidstløshed, kramper og åndedrætsstop, ofte med hurtig dødelig udgang. LD 50 oral rotte på 20 mg/kg lgv er angivet. Subcutan indgivelse af 20 mg/kg lgv cyanogenchlorid medførte døden hos kaniner og rotter (11), og den laveste dødelige subcutane dosis, LDLo, er 5 mg/kg lgv for hunde og 8,7 og 39 mg/kg lgv for mus, kaniner og duer (1) Langtidsvirkninger Kræft Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids eventuelle kræftfremkaldende egenskaber. 14

15 Påvirkning af arveanlæg Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids eventuelle mutagene egenskaber Reproduktionstoksicitet Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids eventuelle reproduktionstoksiske egenskaber Forplantningsevne Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids indflydelse på forplantningen Foster Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids påvirkning af fosteret Neurotoksicitet Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids eventuelle neurotoksiske egenskaber Allergi Der er ikke fundet oplysninger, som belyser cyanogenchlorids eventuelle allergifremkaldende egenskaber Andre effekter Udsættelse for 0,0018 mg/l (0,7 ppm) cyanogenchlorid i luften over længere tid medførte stærk irritation af slimhinderne i øjne og næse (1). Der er kun få oplysninger om virkninger af stoffet efter længere tids udsættelse for lave koncentrationer i luft. I en produktionsvirksomhed arbejdede 14 mænd hver dag i 8 måneder med fremstilling af cyanogenchlorid. De angav symptomer som bl.a. stærk irritation af slimhinderne i øjne og luftveje, hæshed, hudirritation, bindehindebetændelse, kramper, opkastninger og lungeødem. I en dyreeksperimentel undersøgelse blev 5 hunde og en ged i 2 uger udsat for cyanogenchlorid i perioder fra 30 minutter og op til 2 timer. Symptomerne blev beskrevet som irritation af slimhinderne i øjne og luftveje, kramper, opkastninger, svaghed, diarré og lungeødem. Der er ikke oplyst koncentrationer ved de længerevarende udsættelser for stoffet (9,12) Sammenfatning af cyanogenchlorids toksikologi Cyanogenchlorid er en væske med kogepunkt på 13,8 C. Cyanogenchlorids toksiske virkninger er hovedsageligt beskrevet ved indånding af stoffet. Udsættelse for lave koncentrationer i luft (0,0018 mg/l) over længere tid medførte stærk irritation af slimhinderne i øjne og næse. Cyanogenchlorid omdannes hurtigt i kroppen under frigivelse af cyanid. Cyanidforgiftning medfører bevidstløshed, kramper og åndedrætsstop, og ofte med hurtig dødelig udgang. Indånding af 0,12 mg/l er dødelig dosis for mennesker. Eksponeringstid er ikke oplyst Kritisk effekt og dosis På basis af foranstående toksikologiske profil for cyanogenchlorid kan følgende LOAEL opstilles. LOAEL (Lowest Observed Adverse Effect Level) er den laveste koncentration/dosis, hvor den nævnte uønskede effekt optræder. 15

16 TABEL 2.1. LOAEL FOR CYANOGENCHLORID EFTER KORTVARIG (I FÅ MINUTTER) PÅVIRKNING Effekt Art Dosis/konc. Enhed Øjenirritation, tåreflod Menneske 0,0025 mg/l luft LOAEL TABEL 2.2. LOAEL FOR CYANOGENCHLORID EFTER LÆNGEREVARENDE PÅVIRKNING Effekt Art Dosis/konc. Enhed Irritation af øjne og næse Menneske 0,0018 mg/l luft LOAEL Ved udsættelse for cyanogenchlorid vurderes den kritiske effekt at være irritation af slimhinderne i øjne og næse, såvel ved kortvarig påvirkning som langvarig påvirkning. LOAEL er lidt lavere langvarig påvirkning. Der foreligger ikke data, som gør det muligt at angive en NOAEL for stoffet. 2.2 Dichloracetonitril, CAS-nr Frit chlor kan reagere med uorganiske og organiske kvælstofforbindelser og danne chloraminer og trihalomethaner. Derudover kan frit chlor danne halogenerede acetonitril forbindelser, især dichloracetonitril. Dichloracetonitril vil hydrolysere i vand afhængig af ph værdien; 10 % ved ph 6 og 60 % ved ph 8 over en 10 dages periode (2). Koncentrationen af dichloracetonitril i indendørs bassinvand er i tyske studier blevet målt til 6,7-18,2 µg/l og 0, µg/l (3). I Miljøstyrelsens projekt Screening af bassinvand for kemiske biprodukter er der i bassinvand i svømmehaller blevet påvist dichloracetonitril i niveauer på op til 100 µg/l. Størsteparten af prøverne indeholdt mindre end 40 µg/l Korttidsvirkninger Hudkontakt Der er ikke fundet oplysninger, som belyser korttidsvirkninger af hudkontakt med dichloracetonitril Øjenkontakt Der er ikke fundet oplysninger, som belyser korttidsvirkninger hos mennesker ved øjenkontakt med dichloracetonitril. I et in vitro studie, hvor man har benyttet HET-CAM test (Hens Egg Test at the Chorion Allantois Membrane), fandt man slimhindeirritation ved en dosis på 100 mg/l i testmediet (13) Indånding Der er ikke fundet oplysninger, som belyser korttidsvirkninger ved indånding af dichloracetonitril Indtagelse Der er ikke fundet oplysninger, som belyser korttidsvirkninger hos mennesker efter indtagelse af dichloroacetonitril. Hos rotter medførte oral dosering (sonde) af dichloracetonitril (0, 12, 23, 45 og 90 mg/kg lgv/dag) i 14 dage en forøget levervægt samt en signifikant stigning i blodets indhold af glutamat-pyruvat-transaminase og alkalisk fosfatase. I dette studie fandt man LOAEL til 12 mg/kg lgv/dag (14). Et tilsvarende studie med oral dosering (sonde) af dichloracetonitril (0, 8, 33 og 65 mg/kg lgv/dag) i 90 dage førte til en forøget levervægt samt en signifikant stigning i blodets indhold af alkalisk fosfatase. I dette studie fandt man LOAEL til 8 mg/kg lgv/dag (14). 16

17 Den akutte dødelige dosis (LD 50 ) af dichloracetonitril i mus ved oral dosering (sonde) er fundet til 270 mg/kg (hanner) og 279 mg/kg (hunner). I rotter er LD 50 ved oral dosering (sonde) fundet til 330 mg/kg (hanner og hunner) (14) Korttidsvirkninger efter optagelse i kroppen Der er ikke fundet oplysninger, som belyser korttidsvirkninger hos mennesker efter optagelse af dichloracetonitril i kroppen. Undersøgelser med oral indtagelse af radioaktivt mærket dichloracetonitril i mus og rotter har vist, at stoffet optages og at en mindre del af stoffet aflejres i lever, muskler, hud og blod (15) Langtidsvirkninger Kræft Der er ikke udført længerevarende studier med forskellige eksponeringsveje, som beskriver den kræftfremkaldende effekt af dichloracetonitril; men der er udført en række korterevarende studier i mus, som ikke giver noget entydigt billede. Et studie med oral dosering af dichloracetonitril i mus (4,3 mg/kg lgv, 3 dage/uge, 8 uger) gav en lille forøget forekomst af lungetumorer (16). Dichloracetonitril er også blevet testet for evnen til at initiere hudkræft i mus samt til direkte at fremkalde hudkræft. Der blev ikke fundet kræftfremkaldende effekter (17) Påvirkning af arveanlæg Dichloracetonitril er rapporteret at være positivt i Ames test (Salmonella typhimurium) med og uden metabolisk aktivering (18). Derudover er der også rapporteret effekter på DNA i CHO-celler (17), i humane lymfoblastceller (19) og i gærceller (20). Oral dosering (sonde) inducerede ikke mikrokerner i knoglemarv hos mus (17), og der blev heller ikke observeret kromosomforandringer (DNA-addukter) i rotter ved oral dosering (21) Reproduktionstoksicitet Forplantningsevne Ingen dyrestudier har vist, at dichloracetonitril påvirker forplantningsevnen Foster Dichloracetonitril har vist sig i undersøgelser med dyr at have fosterskadende effekt men niveauet af denne effekt er svær at vurdere pga. opløsningsmidlet toksicitet (22). Drægtige rotter blev oralt doseret (sonde) med 0 og 55 mg dichloracetonitril/kg lgv/dag på dag Der blev observeret en reduceret legemsvægt af de voksne rotter. Der var reduceret antal nyfødte samt forøget procentdel af resorptioner. Desuden var der reduceret vægt af fostre samt en signifikant reduceret andel af unger som overlevede (23,24). I en undersøgelse med drægtige rotter, som blev oralt doseret (sonde) med 0, 5, 15, 25 og 45 mg dichloracetonitril/kg lgv/dag på dag 6-18 af drægtighedsperioden, blev der observeret effekt på fostre, herunder reduceret vægt og størrelse samt ændret fosterudvikling ved 25 og 45 mg/kg lgv/dag. Ved 45 mg/kg lgv/dag blev endvidere observeret effekt på legemsvægt og lever hos de voksne rotter. På baggrund af dette blev der fastsat en NOAEL værdi på 15 mg/kg lgv/dag (25). 17

18 Neurotoksicitet Der er ikke fundet oplysninger, som belyser eventuelle neurotoksiske egenskaber af dichloracetonitril Allergi Der er ikke fundet oplysninger, som belyser eventuelle allergifremkaldende egenskaber af dichloracetonitril Andre effekter Halogenerede acetonitrilforbindelser kan dannes in vivo ved indtagelse af chloret vand. Et undersøgelse med rotter som fik natriumhypochlorit (NaClO) oralt viste, at der blev dannet dichloracetonitril i maveindholdet, formodentlig dannet ved reaktion med organisk materiale i maven (26) Sammenfatning af dichloracetonitrils toksikologi Der er generelt kun gennemført få studier, som undersøger de sundhedsskadelige effekter af biprodukter fra desinfektion med chlor i svømmebadsvand. Dette gælder især dichloracetonitril. De toksikologiske data for dichloracetonitril er begrænsede og vurderingen må derfor baseres på korterevarende studier. Der er ikke fundet undersøgelser for mennesker, der udsættes for dichloracetonitril ved hudkontakt, som kan danne grundlag for estimering af NOAEL eller LOAEL. Det samme gælder for indånding af dichloracetonitril og til dels ved øjenkontakt. Et enkelt in vitro studie viste dog irritation på slimhinde ved en dosis på 100 mg/l i testmediet. Dichloracetonitril har vist sig at have tvivlsomme carcinogene og svagt mutagene effekter i korterevarende studier men det er ikke blevet undersøgt i længerevarende studier. På baggrund af dette, samt manglende data for kræftfremkaldende effekter hos mennesker, har IARC (27,28) konkluderet, at dichloracetonitril ikke kan klassificeres med hensyn til kræftkaldende egenskaber for mennesker (gruppe 3). Ud fra undersøgelser med drægtige rotter som blev doseret med dichloracetonitril fandt man NOAEL til 15 mg/kg lgv/dag baseret på effekter på foster og voksne dyr. Disse studier er der senere blevet sat spørgsmålstegn ved, da det har vist sig, at opløsningsmidlet forøgede toksiciteten af dichloracetonitril (22). Undersøgelser med dichloracetonitril i 14 dage og 90 dage førte til en LOAEL værdi på henholdsvis 12 mg/kg lgv/dag og 8 mg/kg lgv/dag på baggrund af effekt på lever og blodparametre (laveste undersøgte eksponeringer). Ud fra en LOAEL værdi på 8 mg/kg lgv/dag har US EPA fastsat TDI til 2,7 µg/kg lgv/dag. Der er anvendt en sikkerhedsfaktor på 3000 baseret på faktorer for ekstrapolering fra dyr til mennesker, for særligt følsomme individer, for længden af studiet samt anvendelse af LOAEL i stedet for NOAEL (29). WHO har fastsat en vejledende værdi for dichloracetonitril i drikkevand på 20 µg/l drikkevand baseret på, at 20 % af TDI allokeres til drikkevand, en legemsvægt på 60 kg samt en daglig drikkevandsindtagelse på 2 l. Denne værdi er vejledende pga. af størrelsen af usikkerhedsfaktoren (30). 18

19 2.2.4 Kritisk effekt og dosis På basis af foranstående toksikologiske profil for dichloracetonitril kan følgende LOAEL og NOAEL opstilles. LOAEL (Lowest Observed Adverse Effect Level) er den laveste eksponering, hvor den nævnte uønskede effekt optræder, og NOAEL (No Observed Adverse Effect Level) er den højeste eksponering, hvor den nævnte uønskede effekt ikke optræder. TABEL 2.3. LOAEL OG NOAEL FOR DICHLORACETONITRIL FOR EN RÆKKE EFFEKTER. Effekt Art Dosis/konc. Enhed Øget levervægt samt ændrede biokemiske parametre Rotter 12 (14 dage) mg/kg lgv/dag Øget levervægt samt ændrede biokemiske parametre Ændret legems-/levervægt samt ændret fosterudvikling Rotter 8 (90 dage) Rotter 15 (dag 6-18) mg/kg lgv/dag mg/kg lgv/dag LOAEL LOAEL NOAEL De kritiske effekter baseret på 14 og 90 dages studier er øget levervægt samt biokemiske parametre. Fra studiet med drægtige rotter var de kritiske effekter ændret fosterudvikling, herunder vægt og størrelse, samt ændret legems- og levervægt. 2.3 Kritiske doser og effekter Fra de toksikologiske profiler for cyanogenchlorid og dichloracetonitril kan der uddrages de kritiske doser for effekter ved kortvarig påvirkning og ved langvarig og gentagen påvirkning. Disse er sammenfattet i tabel 2.4 og 2.5, jf. afsnit og I tabel 2.5 anføres endvidere de af US-EPA beregnede referencedoser (RfD), som er den daglige dosis, man kan udsættes for hele livet uden at pådrage sig den kritiske effekt. RfD og WHO s TDI kan benyttes som referencegrundlag ved risikoberegningerne. TABEL 2.4. KRITISKE EFFEKTER OG DOSER EFTER KORTVARIG PÅVIRKNING MED CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL Kritisk effekt Kritisk dosis Cyanogenchlorid Øjenirritation, tåreflod 0,0025 mg/l luft Dichloracetonitril - - TABEL 2.5. KRITISKE EFFEKTER OG DOSER EFTER LANGVARIG PÅVIRKNING MED CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL Kritisk effekt Kritisk dosis US-EPA RfD WHO TDI Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Irritation af øjne/næse Øget levervægt og ændret biokemiske parametre 0,0018 mg/l luft 8 mg/kg lgv/dag a) b) 0,05 mg/kg lgv/dag (vejledende værdi for drikkevand er 70 µg/l vand). c) 2,7 µg/kg lgv/dag. (vejledende værdi for drikkevand er 0,02 mg/l vand). a) Integrated Risk Information System (IRIS) (31) (RfD værdi baseret på en NOAEL værdi på 10,8 mg/kg lgv/dag (CN) som svarer til 25,3 mg/kg lgv/dag (CNCl). EPA brugte usikkerhedsfaktor på 100 (inter/intra variabilitet) samt en modificerende faktor på 5 (CN i føden i stedet for drikkevand)). b) WHO Guidelines for drinking-water quality (32) (vejledende værd for drikkevand er baseret på en total mængde cyanogen) c) WHO Guidelines for drinking-water quality (30) (baseret på en LOAEL værdi på 8 mg/kg lgv/dag samt en sikkerhedsfaktor på Vejledende værdi for drikkevand er beregnet ud fra 20 % af TDI allokeres til drikkevand, legemsvægt på 60 kg samt 2 liter i daglig vandindtagelse) 19

20 20 Den kritiske dosis af et givet kemisk stof er den højeste dosis, som ikke medfører en given toksisk effekt. Den kritiske effekt er den effekt, som optræder ved den laveste kritiske dosis. Den kritiske dosis for den kritiske effekt kaldes også NOAEL (no observed adverse effect level). Til vurdering af eventuelle helbredsgener fra benyttelse af svømmebade er det hensigtsmæssigt at se på NOAEL for effekt efter kortvarig påvirkning (akut effekt) og på NOAEL for effekt efter langvarig, gentagen påvirkning, eller sagt på en anden måde hvilke helbredsgener risikerer man efter et enkelt besøg i svømmebadet og hvilke efter gentagne besøg f.eks. gennem flere år.

21 3 Risikovurdering I risikovurderingerne benyttes en række modelpersoner, 1-års barn, 10-års barn, motionssvømmere, konkurrencesvømmere og livreddere. For modelpersonerne er udvalgt repræsentative fysiologiske data til brug for risikovurderingerne. 3.1 Modelpersoner Børn Fysiologiske data for børn kan findes i en række kilder. Tabel 3.1 viser data for et 1-års og et 10-års barn fra forskellige kilder (33,34,35,36). Kropsvægten for et 1-2 års barn er ca. 10 kg, mens dets kropsoverflade er ca. 0,4 m 2 (33). Et 10-års barn vejer gennemsnitligt ca. 32 kg og har en kropsoverflade på ca. 1 m 2 (33). TABEL 3.1. FYSIOLOGISKE DATA FOR BØRN FRA FORSKELLIGE KILDER. Kilde (33) (34) (33) (34) (35) (36) Alder (år) Vægt (kg) Højde (cm) Overflade (cm 2 ) Lungeventilation (l/time) hvile 0 W Let aktivitet (35 W) W (watt); et mål for fysisk aktivitet (arbejde). 35 W svarer til let fysisk arbejde. Værdien for børns indtagelse af vand (slugning) under svømning, leg og dykning er i litteraturen estimeret til ca. 0,5 l/time for 6-års barn og citeret af WHO (3). Denne værdi skønnes også være gældende for et 10-års barn. Et mindre barn vil formodentlig sluge mindre et større barn. Når man bader med babyer puster man dem i ansigtet, så de lukker næse og mund tæt, inden deres ansigt dyppes under vand. Derved bliver deres indtagelse af vand meget lille. DTC skønner derfor, at 1-års børn sluger 50 ml/time Voksne Der er forskel på kvinders og mænds gennemsnitlige højde, kropsvægt, kropsoverflade, lungekapacitet og andre biologiske parametre, som indgår i eksponeringsscenarierne. I Geigy Scientific Tables er der tabeller over flere af disse sammenhænge (33). I mange kilder er det sjældent anført om, der er tale om kvinder eller mænd. Der er derfor formodentlig tale om gennemsnitsværdier for kvinder og mænd. WHO s guideline benytter en kropsvægt på 60 kg for voksne (3), som stammer fra WHO s Guidelines for drinking-water quality (35,37). Andre kilder anfører en gennemsnitlig kropsvægt på 65 kg for voksne. Åstrand et al har i en kontrolleret undersøgelse af mineralsk terpentins virkning på mennesker 21

22 benyttet unge mænd (20-34 år) med en gennemsnitlig kropsvægt på 75 kg (38). WHO s rapport benytter en kropsoverflade på 1,8 m 2 for voksne (3). Det svarer til en gennemsnitlig højde og vægt for en voksen på henholdsvis ca. 175 cm og ca. 65 kg (33). Tabel 3.2 viser fysiologiske data for voksne fra forskellige kilder (33,34,35,36,38). TABEL 3.2. FYSIOLOGISKE DATA FOR VOKSNE FRA FORSKELLIGE KILDER. Kilde (33) (34) (35) (36) (38) Alder (år) Vægt (kg) 76, ,5 Højde (cm) (196) Overflade (cm 2 ) *) (19.300) Lungeventilation (l/time) hvile 0 W *) *) 360 let aktivitet (35 W) *) *) - 50 W W W Max Tallet i parentes (19.300) er beregnet ud fra tabellerne i (33). *) gennemsnit for kvinder og mænd. Værdien for voksne motionssvømmeres indtagelse af vand under svømning er estimeret i litteraturen til 50 ml/time og citeret af WHO (3). En dansk konkurrencesvømmer vurderer, at man ikke sluger mere under træning end voksne motionssvømmere, måske endda mindre. På denne baggrund virker det mere rimeligt at benytte samme værdi for konkurrencesvømmere som for voksne motionssvømmere, altså 50 ml/time Modelpersoner På basis af de fysiologiske data for børn og voksne, som er opstillet i tabel 3.1 og 3.2, har vi sammensat et sæt fysiologiske standard parametre for børn og voksne til brug i risikovurderingerne. Disse parametre er anført i tabel 3.3. TABEL 3.3. MODELPERSONER. FYSIOLOGISKE PARAMETRE TIL ANVENDELSE I RISIKOBEREGNINGERNE. Barn Voksen 1 år 10 år Motion/livredder Konkurrence Vægt (kg) Overflade (cm 2 ) Lungeventilation (l/time) 0 W W W W Vandindtagelse (l/time) 0,05 a) 0,5 b) 0,05 0,05 a) DTC s skøn b) WHO s angivelse (3) 22

23 I de efterfølgende scenarier er det antaget, at motionssvømmere (børn og voksne) udfolder en let fysisk aktivitet i vandet svarende til henholdsvis 35 W og 50 W, og at de udfører et hvilearbejde svarende til 0 W ved ophold i hallen. For konkurrencesvømmere er det antaget, at de den ene halvdel af tiden udfører en let fysisk aktivitet i vandet (50 W) og i den anden halvdel af tiden en hård fysisk aktivitet (125 W). For livreddere er det antaget, at de udfører let fysisk aktivitet i vandet (50 W). Ved ophold i hallen antages det, at livreddernes fysiske aktivitet svarer til et hvilearbejde på 0 W. 3.2 Eksponeringsforhold I Miljøstyrelsens projekt Screening af bassinvand for kemiske biprodukter har man fundet cyanogenchlorid og dichloracetonitril i svømmebadsvand. I 2 svømmehaller blev der fundet cyanogenchlorid i niveauer på µg/l i småbørnsbassiner og spabade, og µg/l i svømme- og springbassiner. I elleve andre svømmehaller blev der påvist niveauer af cyanogenchlorid på op til 330 µg/l. Dichloracetonitril blev påvist i niveauer op til 100 µg/l. Hovedparten af de undersøgte prøver havde et indhold på mindre end 40 µg/l, kun enkelte prøver lå over 50 µg/l. TABEL 3.4. MÅLEVÆRDIER FOR CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL I VAND (MILJØSTYRELSENS PROJEKT) Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Vand Målt Målt Min. 1) 10 µg/l 5) <40 µg/l Max. 2) 400 µg/l 5) 100 µg/l 3) 100 µg/l (330 µg/l) 1) min. værdier 2 svømmehaller (alle bassintyper) 2) værdier fra småbørnsbassiner og spabade i 2 svømmehaller 3) værdier fra svømme- og springbassiner i 2 svømmehaller 4) max. værdi fra 11 svømmehaller 5) størstedelen af prøverne indeholdt <40 µg/l; få prøver >50 µg/l Der er i de anvendte datakilder ikke fundet måleværdier for cyanogenchlorid eller dichloracetonitril i luften over svømmebadsvand. Man kan beregne luftkoncentrationer af cyanogenchlorid og dichloracetonitril ved at gange de respektive vandkoncentrationer med Henry s konstant for stofferne. Derved kan man beregne følgende ligevægtsværdier for luftkoncentrationerne, jf. tabel 3.5. Ligevægtssituationen vil dog aldrig blive nået i praksis. Målinger af chloroform i luften over svømmebade har vist, at luftkoncentrationen ca. 20 cm over vandoverfladen udgør ca. 10 % af ligevægtskoncentrationen (39). Det vurderes, at samme forhold er gældende for cyanogenchlorid og dichloracetonitril. 23

24 TABEL 3.5. LUFTKONCENTRATIONER FOR CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL; VED LIGEVÆGT BEREGNET UD FRA VANDKONCENTRATIONERNE I TABEL 3.4 OG HENRY S KONSTANT I TABEL 1; OG ESTIMEREDE LUFTKONCENTRATIONER SOM 10 % AF LIGEVÆGTSKONCENTRATIONERNE. Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Henry s konstant 3,2*10-3 Atm m 3 /mol 3,79*10-6 Atm m 3 /mol Luftkoncentrationer ved ligevægt Min. 1,31 µg/l > 0,0062 µg/l Max. 52,4 µg/l (børn) 0,0155 µg/l 13,1 µg/l (voksne) (43,2 µg/l) Estimerede luftkoncentrationer (10 % af ligevægtskoncentrationer) Min. 0,131 µg/l > 0,00062 µg/l Max. 5,24 µg/l (børn) 1,31 µg/l (voksne) (4,32 µg/l) 0,00155 µg/l 3.3 Eksponeringsscenarier Principielt vil badegæster (svømmere) kunne optage kemiske stoffer ved indånding af dampe over vandoverfladen, ved hudkontakt med badevandet og ved indtagelse (slugning) af badevandet. For de tre eksponeringsveje kan man opstille modeller til beregning af de optagne doser, jf. tabel 3.6. TABEL 3.6. MODELLER TIL BEREGNING AF EKSPONERINGSDOSIS VED INDTAGELSE, INDÅNDING OG HUDKONTAKT. Indtagelse D M = C vand * V indtaget * R / W krop Indånding D L = C luft * V indåndet * t * R / W krop eff Hudkontakt D H = C vand * A hud * t * k p / W krop D = optaget dosis. C = eksponeringskoncentration i vand eller luft. V = volumen indtaget (slugt) eller indåndet. t = eksponeringstid. R = retention (procent optaget af indtaget/indåndet mængde; eksponeringsfaktor). eff k p = optagelseshastighed gennem huden (cm/time). W krop = kropsvægt. A hud = hudareal. For optagelse gennem lungerne og mave-tarmkanalen afhænger den optagne dosis af det indtagne volumen, koncentration i dette, og hvor meget der tilbageholdes i kroppen (retentionen). Rententionen gennem luftvejene sættes til 75 % for dichloracetonitril. Denne værdi gælder for en række organiske opløsningsmidler, som dichloracetonitril kan sammenlignes med (40). Cyanogenchlorid er luftformig ved rumtemperatur (kp ~ 14 C). Endvidere er Henry s konstant for cyanogenchlorid relativt høj sammenlignet f.eks. dichloracetonitril. Det vurderes derfor, at cyanogenchlorids retention gennem lungerne er relativt lav. I de efterfølgende beregninger er den sat til 25 %. For begge stoffers vedkommende er der regnet med, at retention gennem mavetarmkanalen er 100 %. Optagelse gennem huden afhænger af koncentrationen i vandet, det eksponerede hudareal og optagelseshastigheden gennem huden. Data vedrørende visse af parametrene er sparsomme for de to stoffer, som det fremgår af tabel

25 TABEL 3.7. RETENTIONER OG HUDOPTAGELSESHASTIGHEDER FOR CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL Enhed Cyanogenchlorid Dichloracetonitril eff Hud (k p ) cm/t a) 0,0206 a) 0,0163 Luftveje % b) 25 b) 75 Mave-tarmkanal % b) 100 b) 100 a) Guidelines for Safe Recreational-water Environments, WHO, 2000 (3). b) DTC s skøn: cyanogenchlorid luftformig ved stuetemperatur (kp ~ 14 C) og har en relativt høj Henry s konstant sammenlignet med dichloracetonitril, som har et højt kogepunkt (Kp ~ 112 C) og en relativt lav Henry s konstant. Retentionen af cyanogenchlorid vurderes derfor at være lille (og sættes til 25 %) sammenlignet med dichloracetonitril. Til de efterfølgende dosisberegninger anvendes parametrene i tabel 3.8, som worst-case koncentrationer i svømmebadsvand og luften ovenover, og for retention ved indånding og indtagelse, og optagelseshastighed gennem huden. De vandkoncentrationer, som benyttes til beregning af dosis ved indtagelse og hudoptagelse, er de maksimale vandkoncentrationer målt i danske svømmebade (Miljøstyrelsens projekt Screening af bassinvand for kemiske biprodukter ). I de efterfølgende eksponeringsscenarier for beregning dosis ved indånding er det antaget, at luftkoncentrationerne af cyanogenchlorid og dichloracetonitril 20 cm over vandoverfladen er konstant og svarende til 10 % af ligevægtskoncentrationerne beregnet ud fra Henry s konstanter (tabel 3.5). Denne værdi bruges til dosisberegning for inhalation ved ophold i vand. Det er ligeledes antaget, at koncentrationen af cyanogenchlorid og dichloracetonitril i luften 150 cm over vandoverfladen er faldet til ca. 1/3, som beskrevet for chloroform i svømmebade (39). Dette forhold vurderes at gælde for andre flygtige stoffer, f.eks. cyanogenchlorid og dichloracetonitril. I de efterfølgende beregninger af eksponeringen for cyanogenchlorid og dichloracetonitril ved inhalation under ophold i hallen er derfor anvendt 1/3 af den beregnede luftkoncentration ved vandoverfladen. TABEL 3.8. KONCENTRATIONER, RETENTIONER OG HUDOPTAGELSESHASTIGHEDER FOR CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL I BEREGNINGSMODELLERNE. Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Koncentration Retention Koncentration Retention Børn Indånding (20 5,24 µg/l 25 % 0,00155 µg/l 75 % cm) Indånding (150 1,75 µg/l 25 % 0,00052 µg/l 75 % cm) Indtagelse 400 µg/l 100 % 100 µg/l 100 % Hudoptagelse 400 µg/l 0,0206 cm/t 100 µg/l 0,0163 cm/t Voksne Indånding (20 1,31 µg/l 25 % 0,00155 µg/l 75 % cm) Indånding (150 0,44 µg/l 25 % 0,00052 µg/l 75 % cm) Indtagelse 100 µg/l 100 % 100 µg/l 100 % Hudoptagelse 100 µg/l 0,0206 cm/t 100 µg/l 0,0163 cm/t Eksponeringsscenarier for børn I det benyttede eksponeringsscenario antages det, at et 1-års barn opholder sig i svømmebadsvand 0,5 time/uge og i svømmehallen yderligere 0,5 time/uge. For et 10-års barn antages det, at barnet opholder sig i svømmebadsvandet 1 time/uge og yderligere 0,5 time/uge i svømmehallen. For begge modelbørn regnes der med, at de udfører en let fysisk aktivitet svarende til 35 W i vandet og et hvilearbejde (0 W) ved ophold i hallen. De aktuelle eksponeringsvolumener kan beregnes fra tabel

26 TABEL 3.9. EKSPONERINGSMØNSTER FOR BØRN. DEN ANFØRTE EKSPONERINGSTID ER PR. UGE. DET ER ANTAGET, AT 1-ÅRS BØRN BADER 0,5 TIME UNDER UDFØRELSE AF ET FYSISK ARBEJDE PÅ 35 W OG OPHOLDER SIG I HALLEN I YDERLIGERE 0,5 TIME UNDER UDFØRELSE AF ET FYSISK ARBEJDE PÅ 0 W. DET ER ANTAGET, AT 10-ÅRS BØRN BADER 1,0 TIME UNDER UDFØRELSE AF ET FYSISK ARBEJDE PÅ 35 W OG OPHOLDER SIG I HALLEN I YDERLIGERE 0,5 TIME UNDER UDFØRELSE AF ET FYSISK ARBEJDE PÅ 0 W. DER ER BENYTTET PARAMETRENE I TABEL 3.3 TIL BEREGNING AF EKSPONERINGSVOLUMENER. Alder 1 år 10 år Eksponeringstid Eksponeringstid Vand Hal Vand Hal Eksponeringsvolumen Eksponeringsvolumen Indånding (vand) 0,5 time l luft 1 time l luft Indånding (land) - 0,5 time 45 l luft - 0,5 time 145 l luft Indtagelse 0,5 time - 0,025 l vand 1 time - 0,5 l vand Hudkontakt 0,5 time cm 2 1 time cm 2 Eksponeringsdosis kan nu beregnes under anvendelse af formlerne i tabel 3.6 og parametrene i tabellerne 3.3, 3.8 og 3.9. I tabel 3.10 ses dosisberegningerne for et 1-års barn og tabel 3.11 for et 10-års barn. TABEL BEREGNING AF GENNEMSNITLIG DAGLIG DOSIS AF CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL FOR ET 1-ÅRS BARN, SOM BADER I SVØMMEHAL EN GANG OM UGEN. TIL BEREGNINGERNE ER BENYTTET MODELLERNE I TABEL 3.6 OG PARAMETRENE I TABEL 3.3, 3.8 OG 3.9. Stof Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Indånding a) 18,34 µg/kg lgv b) 0,02 µg/kg lgv Indtagelse 1,00 µg/kg lgv 0,25 µg/kg lgv Hudoptagelse 1,65 µg/kg lgv 0,33 µg/kg lgv Dosis/uge 20,99 µg/kg lgv /uge 0,59 µg/kg lgv/uge Dosis/dag 3,00 µg/kg lgv/dag 0,09 µg/kg lgv/dag a) 16,38 µg/kg lgv (vand) + 1,97 µg/kg lgv (land) b) 0,015 µg/kg lgv (vand) + 0,002 µg/kg lgv (land) TABEL BEREGNING AF GENNEMSNITLIG DAGLIG DOSIS AF CYANOGENCHLORID OG DICHLORACETONITRIL FOR ET 10-ÅRS BARN, SOM BADER I SVØMMEHAL EN GANG OM UGEN. TIL BEREGNINGERNE ER BENYTTET MODELLERNE I TABEL 3.6 OG PARAMETRENE I TABEL 3.3, 3.8 OG 3.9. Stof Cyanogenchlorid Dichloracetonitril Indånding a) 36,17 µg/kg lgv b) 0,03 µg/kg lgv Indtagelse 6,67 µg/kg lgv 1,67 µg/kg lgv Hudoptagelse 2,75 µg/kg lgv 0,54 µg/kg lgv Dosis/uge 45,59 µg/kg lgv/uge 2,24 µg/kg lgv/uge Dosis/dag 6,51 µg/kg lgv/dag 0,32 µg/kg lgv/dag a) 36,06 µg/kg lgv (vand) + 2,11 µg/kg lgv (land) b) 0,030 µg/kg lgv (vand) + 0,002 µg/kg lgv (land) Eksponeringsscenarier for voksne I det anvendte eksponeringsscenario antages det, at voksne motionssvømmere bader i svømmebad en gang om ugen. De opholder sig 1 time i vandet og udfører et arbejde på 50 W. De opholder sig i svømmehallen i 0,5 time og udfører et hvilearbejde (0 W). De aktuelle eksponeringsvolumener kan beregnes fra tabel 3.3. For konkurrencesvømmere regnes der i eksponeringsscenariet med, at svømmeren opholder sig i svømmebadsvandet ca. 20 timer/uge og ca. 5 timer/uge i svømmehallen, hvor der styrketrænes. Der er regnet med, at der i halvdelen af tiden i vand udføres et hårdt fysisk arbejde på ca. 125 W og i den 26