Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004"

Transkript

1 Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

2 Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Rapporten er udarbejdet af : MUUSMANN Research & Consulting Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Referencegruppens sekretariat Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Selvmordsforsøg, selvmord, selvmordsforebyggelse, forebyggelse, evaluering. Sprog: Dansk Version: 1,0 7. juni 2004 Elektronisk ISBN: Evalueringen er finansieret af Socialministeriet efter indstilling fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord.

3 Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004

4 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Formål Definitioner Materiale Design for evalueringen af modelprojekter Evaluatorrolle og proceskonsulentrolle Komparativ evaluering af resultater Evalueringstemaer i den komparative evaluering Overordnet kategorisering af modelprojekterne Anvendte metoder til dataindsamling Udviklingsforløbet og procesrådgivning Klientaktivitet i modelprojekterne Projekter med fokus på sygehussektoren Projekter med fokus på den primære sundheds- og socialsektor Perspektivering vedrørende klientaktiviteten Risikogrupper og projekternes målgrupper Risikogrupper i modelprojekterne Metoder vedrørende undersøgte risikogrupper Fastholdelse af målgrupperne i modelprojekterne Perspektivering vedrørende risikogrupper Vurdering, visitation og etablering af behandlingskæder Modelprojekterne og behandlingskæder Personalets rolle i sikring af behandlingskæder Behandlingskæder sikret ved kriseinterventioner Behandlingskæder og psykiatrisk tilsyn Behandlingskæder sikret ved modtagende lodsfunktion Behandlingskæder sikret ved overtagelsesinstanser Perspektivering vedrørende behandlingskæder Kompetenceudvikling i modelprojekterne Kompetenceudviklingsaktiviteter Overordnede typer af kompetenceudvikling Udvalgte eksempler på kompetenceudvikling i modelprojekterne Modelprojekt 88. Forebyggelse af selvmord blandt ældre, Vejle Amt Modelprojekt 74. Opkvalificering af socialarbejdere med kontakt til...59 selvmordstruede unge. Et kvalitetsudviklingsprojekt. Århus Kommune Modelprojekt 28. Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Modelprojekt 94. Kvalitetssikring af det frivillige arbejde med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark en drejebog. Livslinien Perspektivering vedrørende kompetenceudvikling Modelprojekternes samarbejde med omverdenen Frivillighedsproblematikken

5 9.2 Tværsektorielt samarbejde og samspil Tværfagligt samarbejde og samspil Perspektivering vedrørende samarbejde med omverdenen Effekt på recidivraten Krav til måling af recidiv Modelprojekter med fokus på relevante risikogrupper Forventninger til måling af recidiv i modelprojekterne Faktiske resultater om recidiv i modelprojekterne Perspektivering vedrørende forebyggelse af recidiv Ressourceforbrug og økonomi Samlede udgifter til modelprojekter Gennemsnitlig udgift pr. klient Gennemsnitlig udgift pr. recidiv undgået Udgifter til kompetenceudvikling Perspektivering vedrørende ressourcer og økonomi Driftsmodning og modelprojekter Konceptet med modelprojekter Offentlige ikke-offentlige modelprojekter m.v Idékatalog fremadrettede udfordringer og muligheder i arbejdet med selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i sammenhæng med forebyggelsesindsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Behandlingskæder. Den ledsagende samtale, det psykiatriske tilsyn Behandlingskæder. Interne og eksterne kriseteams Behandlingskæder. Lodsfunktioner Selvmordsforebyggelse og praksissektoren Registreringer, data og informationer Følsomme data ønskerne om ikke at registrere Selvmordsforebyggelse og privat-offentligt samspil Kliniske retningslinjer Manualer og håndbøger (kompetenceudvikling) Tværsektorielle rammer for selvmordsforebyggelse Netværk vedrørende selvmordsforebyggelse Styringsmæssige og organisatoriske rammer for selvmordsforebyggelse Øvrige overvejelser og anbefalinger Udviklingsforløbet for modelprojekterne Indholdet og resultaterne af udviklingsforløbet Materialer og dokumentation Projektledelse og projektmagerskab Netværksmøderne Udvikling af kompetencer i modelprojekterne Specielt om den gennemførte behovsafdækning Evaluatorrollen og proceskonsulentrollen Litteraturliste

6 Bilag 1. Beskrivelse af modelprojekterne Bilag 2. Erfaringer fra evaluering af modelforsøg i Norge Bilag 3. Drejebog til støtte for modelprojekterne Bilag 4. Katalog (interviewguide 1 og 2) Bilag 5. Følgegruppe for den tværgående evaluering Bilag 6. Forslag til gruppering af psykiatriske patienter (analyseret på Landspatientregisteret, patienter udskrevet 2002)

7 Forord Sundhedsstyrelsen udgav i 1998 Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Som opfølgning på forslaget til handlingsplan nedsatte socialministeren, sundhedsministeren og undervisningsministeren en referencegruppe til at rådgive og koordinere i forbindelse med en forstærket indsats, samtidig med, at der blev afsat 2,4 mio. kr. hertil i første omgang for Med finanslovsforhandlingerne for 2000 blev der bevilget i alt 38,5 mio. kr. til opfølgning af forslaget til handlingsplan med 10,5 mio. kr. for hvert af årene og 7. mio. kr. for Over de bevilgede midler er der efterfølgende afholdt udgifter til modelprojekter, vidensformidling, kortlægninger, forskning og uddannelse. I denne rapport gennemgås resultatet af en tværgående evaluering af modelprojekter vedrørende selvmordsforebyggelse. Modelprojekterne har bidraget til at opfylde følgende delmål i forslag til handlingsplan: Personer, der er selvmordstruede, skal identificeres og tilbydes relevant behandling. Kendskabet til risikofaktorer og risikogrupper skal øges, for at indsatsen over for risikogrupper kan styrkes. Mistrivsel hos udsatte børn og unge må reduceres. De professionelles kompetencer må øges i forhold til arbejdet med personer med selvmordsadfærd. I rapporten fremlægger evaluator en række fremadrettede perspektiver og anbefalinger for det fremtidige arbejde, der dels er baseret på erfaringer fra modelprojekterne, dels er udtryk for evaluators vurderinger. Uddybning om de enkelte projekters erfaringer kan hentes i afrapporteringerne fra projekterne. Med udgivelsen af denne publikation er det håbet, at evalueringen vil blive et væsentligt bidrag til videreudviklingen af det selvmordsforebyggende arbejde. Evalueringen af modelprojekterne er gennemført af MUUSMANN Research & Consulting. I overensstemmelse med aftalen om evalueringen har evaluator det faglige ansvar for evalueringen og det færdige produkt. Modelprojekterne takkes for bidrag til udviklingen af det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark og den store ekstra indsats, som deltagelse i den tværgående evaluering har krævet. Følgegruppen for den tværgående evaluering har været rådgivende i hele forløbet og takkes for godt samarbejde. Souschef Frode Svendsen, Socialministeriet Kontorchef Bjarke Thorsteinsson, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Referencegruppens formandskab

8

9 Resumé Modelprojekter og tværgående evaluering af modelprojekter MUUSMANN Research & Consulting har gennemført en tværgående evaluering af 27 modelprojekter vedrørende forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Modelprojekterne, der har fungeret i perioden , har beskæftiget sig med forskellige temaer. Patienter og klienter Efter prioriteret hovedtema har 15 modelprojekter taget udgangspunkt i og aktiviteter indenfor den overordnede kategori, Patienter og klienter. Inden for denne kategori har modelprojekterne (udelukkende eller i væsentligt omfang) haft direkte klient- eller patientkontakt med udgangspunkt i enten sundhedsvæsenet (sygehussektoren) eller socialsektoren. Personale og struktur 17 modelprojekter har taget udgangspunkt i og haft aktiviteter indenfor den overordnede kategori, Personale og struktur, der (udelukkende eller i væsentligt omfang) har haft fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Endvidere har der været fokus på forskellige former for kvalitetssikring via etablering eller udbygning af retningslinjer og procedurer m.v. Fem modelprojekter har haft aktiviteter indenfor begge grupper. Hovedproblemstillinger i den tværgående evaluering Formålet med den tværgående evaluering har været at gennemføre en samlet vurdering af modelprojekterne med henblik på beskrivelse og analyse af projekternes forløb og resultater. Det har i den forbindelse været et afgørende formål at sikre erfaringer fra de forskellige modelprojekter med henblik på identifikation af udfordringer, muligheder og barrierer i det fremadrettede arbejde med selvmordsforebyggelse i Danmark. Den tværgående evaluering omfatter på den baggrund også et såkaldt idékatalog med anbefalinger omkring fokusfelter og prioriteringer for de kommende års arbejde med selvmordsforebyggelse. Nedenfor gennemgås helt overordnet nogle af de væsentligste problemstillinger, vurderinger og anbefalinger i tilknytning til den tværgående evaluering af modelprojekter. 4

10 Den overordnede gennemgang tager udgangspunkt i fem fastlagte delmål for den tværgående evaluering, hvor den mere resultatorienterede del har været at sikre: Opsamling af erfaringer med forskellige modeller til vurdering og visitation af selvmordstruede, der henvender sig til hospitalsvæsenet. Opstilling af modeller for behandlingskæder efter udskrivning fra hospitalsvæsenet. Identifikation af nye metoder i forhold til risikogrupper. Identifikation af barrierer og muligheder i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og i forhold til samarbejdet mellem den frivillige og den offentlige sektor. Identifikation af barrierer og muligheder for kompetenceudvikling i relation til selvmordsforebyggelse. Vurdering, visitation og behandlingskæder Generelt har forholdsvis få modelprojekter beskæftiget sig konkret med modeller til identifikation, vurdering og visitation af selvmordstruede, der henvender sig til hospitalsvæsenet. I flere af disse modelprojekter har der været en tendens til at fokusere forholdsvist meget på opfølgning efter behandling og udskrivning. Dermed har fokus i vid udstrækning været på de såkaldte behandlingskæder, der tager udgangspunkt i princippet om kontinuerlig ledsagelse og støtte til den selvmordstruede på tværs af funktionsområder og institutionelle skel samt på tværs af sektorer. Indsatser og aktiviteter vedrørende vurdering og visitation samt behandlingskæder har på den baggrund også fået en ganske integreret karakter i modelprojekternes arbejde og behandles i høj grad således også i den tværgående evaluering. Flere principielt adskilte modeller kan opstilles, når det gælder vurdering og visitation samt etablering af grundlag for behandlingskæder. Der kan satses på kompetenceudvikling og uddannelse af det kliniske personale på sygehusvæsenets medicinske afdelinger og akutte modtagefunktioner. Det vil oftest være denne type af sygehusafdelinger eller -funktioner, der modtager personer, der har forsøgt at begå selvmord, eller som udviser akut selvmordsadfærd. Der kan endvidere satses på forskellige former for støttende funktioner herunder det psykiatriske tilsyn - igen primært i relation til den omhandlede type af afdeling og funktion. 5

11 Endelig kan der satses på en form for specifik instans eller specifikt beredskab, eksempelvis et såkaldt kriseteam, der hensigtsmæssigt kan være tværfagligt. Et sådant team kan bidrage med akut støtte, behandling, vurdering og visitation i forhold til den selvmordstruede. MUUSMANN anbefaler prioritering af den sidstnævnte model, fordi den sikrer grundlag for den fornødne tværfaglige ekspertbistand og støtte i de akutte situationer med selvmordsforsøg og selvmordsadfærd. Endvidere vil det vil være muligt at integrere den fornødne viden omkring hensigtsmæssige visitationsmuligheder indenfor rammerne af et kriseteam. Modellen anbefales endvidere, fordi den vurderes at sikre et optimalt fundament for realisering af det støttende og ledsagende princip via behandlingskæder på tværs af sundhedssektor og socialsektor. Det kliniske personale på sygehusenes medicinske afdelinger og akutte modtagefunktioner aflastes gennem anvendelse af et kriseteam. Dette forhold vurderes som væsentligt i en konjunktur, hvor presset for sådanne afdelinger og funktioner i forvejen er betydeligt, og hvor forventningerne til vidensniveau og aktionsmuligheder er store - også i relation til andre grupper af patienter og andre typer af lidelser. Kompetenceudvikling og uddannelse i forhold til eksempelvis medicinske afdelingers og akutte modtagefunktioners ledelser og medarbejdere bør på den anførte baggrund primært fokusere på det kliniske personales viden om og evner til at identificere selvmordstruede. Det kliniske personale skal ligeledes kende til kriseteamets eksistens og til de betingelser og vilkår, der muliggør overdragelse af en patient til kriseteamet. Det psykiatriske tilsyn, som MUUSMANN principielt finder nødvendigt i forbindelse med vurdering af selvmordsadfærd, herunder i sammenhæng med vurdering af compliance (den selvmordstruedes evne og vilje til at følge rådgivning og anviste tilbud), kan tænkes ind i sammenhæng med modellen omkring et kriseteam eller eventuelt være en integreret del af det samlede tilbud og den samlede problemløsning, et sådant kriseteam kan stå for i forbindelse med selvmordsadfærd. Flere modelprojekter har beskæftiget sig med identifikation og kortlægning af eksisterende tilbud for den selvmordstruede (efter udskrivning fra hospitalsvæsenet). En sådanne kortlægning, hvor resultaterne vil være forskellige på tværs af regioner, kan betragtes som en forudsætning for etablering af behandlingskæder. MUUSMANN omtaler i forbindelse med kriseteamkonceptet muligheden for etablering af et såkaldt eksternt kriseteam. Hovedopgaven for et sådant eksternt team er primært at sikre overblik over og monitorering for den enkelte klient/patient i forhold til de tilbud og muligheder, der eksisterer i relation til et efterforløb. Det vil i mange til- 6

12 fælde være nødvendigt at inddrage sådanne tilbud med henblik på videre støtte og forebyggelse i forhold til den selvmordstruede. Selvmordsforebyggelse og andre forebyggelsesindsatser Det er en væsentlig anbefaling, at arbejdet med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg inkorporeres i de større forebyggelsesmæssige rammer, der i disse år er under opbygning, og hvor der i stigende grad tænkes konkret i modeller, der kan sikre forbedringer af sammenhænge mellem sygehusvæsenet og sundhedsvæsenet i øvrigt samt socialsektoren. Det vil sige modeller, der understøtter tankegangen omkring kontinuerlig ledsagelse og behandlingskæder. Det er således MUUSMANNs vurdering, at det selvmordsforebyggende arbejde vil få større gennemslagskraft, hvis indsatserne integreres i forhold til andre (lignende) indsatser, hvor elementer af intervention og forebyggelse er afgørende. Den ovenfor nævnte tankegang omkring et kriseteam harmonerer med et sigte, hvor de selvmordsforebyggende indsatser inkorporeres i mere brede forebyggelsesmæssige rammer. Det kan også formuleres således, at betingelserne for etablering af et kriseteam, der vil kunne give forbedringer af vurdering og visitation i forhold til selvmordsadfærd og et mere konsolideret fundament for behandlingskæder, kun realistisk kan etableres og vedligeholdes, hvis også andre former for kriseintervention medinddrages. Problemstillinger samt fokusfelter kan i betydeligt omfang være parallelle, når det gælder håndtering af selvmordsadfærd og håndtering af eksempelvis patienter/klienter med misbrugsproblemer, voldsramte patienter/klienter, patienter/klienter med spiseforstyrrelser osv. Risikogrupper Risikogrupper, såsom psykisk syge, tidligere selvmordsforsøgere, og udsatte grupper (eksempelvis etniske minoriteter og mænd i krise), hvor risikoen for selvmord eller selvmordsadfærd er højere end blandt normalbefolkningen, har været i fokus i enkelte modelprojekter. Andre risikogrupper, såsom alkohol- og stofmisbrugere, personer, der er anbragte på institutioner og i fængsler, samt visse erhvervsgrupper har dog ikke udgjort målgruppen i nogle af modelprojekter. Næsten en fjerdel af modelprojekterne har haft fokus på børn og unge, som dog ikke er en risikogruppe, men som er kendetegnet ved en høj selvmordsforsøgsrate. Omvendt har der kun været to modelprojekter (fase 1 og 2 af samme projekt) vedrørende ældre, selvom den højeste selvmordsrate findes i denne gruppe af borgere. MUUSMANN vurderer det som en svaghed ved modelprojekterne og ved valget af modelprojekter, at der har været den omhandlede ubalance i forhold til risikogrupper 7

13 m.v. Som udgangspunkt burde modelprojekterne have været valgt ud fra mere klare præmisser om fordeling på risikogrupper m.v. via en fokuseret udmelding af puljemidlerne. De modelprojekter, som har haft fokus på risikogrupper, præsenterer i de fleste tilfælde forskellige metoder til vurdering, visitation og behandling af den konkrete risikogruppe. I forhold til tidligere selvmordsforsøgere og til dels psykisk syge peges der med udgangspunkt i samtaletilbud og akut, specifik behandling på, hvad der virker og ikke virker. Lodsfunktioner og støttende og ledsagende principper er ligeledes vigtige. I forhold til etniske minoriteter er de væsentligste betragtninger i forhold metoder, at et støttende og ledsagende princip er nødvendigt for ikke at få brudt behandlingskæden ved manglende fremmøde. Tabu, andre traditioner, kultur samt tætte familiebånd er nogle af årsagerne til, at den tætte ledsagelse er nødvendig, f.eks. i forhold til unge selvmordstruede piger med anden etnisk baggrund. Et mindre antal modelprojekter kan altså sige noget om nye metoder i forhold til udvalgte risikogrupper. Begrænsningen ligger dog i antallet af modelprojekter med dette fokus og i den prioritering, som i sin tid lå til grund for uddeling af puljemidler til modelprojekter. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde I modelprojekterne har der i stor udstrækning været problemer i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde. Grunden hertil er primært, at det forudsatte tværsektorielle samarbejde har haft stor betydning samt høj prioriteret i den instans, hvori modelprojektet har været forankret. I modsætning hertil er det tværsektorielle arbejde ikke blevet tillagt samme betydning og samme høje prioritering hos den forudsatte samarbejdspartner, hvilket har givet problemer. Modelprojekterne har dermed afspejlet et afgørende væsentligt fundament for realisering af effektiv og resultatorienteret tværsektorielt samarbejde nemlig at der samarbejdes ud fra principper om gensidige forpligtelser og gensidig bistand med opnåelse af prioriterede resultater for alle samarbejdende parter. Det er MUUSMANNs erfaring, at anvendelsen af sådanne principper er nødvendige men langt fra altid tilstrækkelige forudsætninger for realisering af et tværsektorielt samarbejde. Dette skal ses ud fra den betragtning, at bl.a. professionel projektstyring og projektorganisering samt forankring og etablering af tværsektorielle styregrupper og følgegrupper ofte vil være elementer, der yderligere er med til at skabe grundlag for en egentlig realisering af et tværsektorielt samarbejde. Det er et væsentligt element, at forudsætningen for etablering af behandlingskæder næsten altid vil være, at det tværsektorielle element håndteres effektivt og professionelt. 8

14 Tværsektorielt samarbejde og behandlingskæder i forhold til selvmordsforebyggelse hænger således uløseligt sammen. Det omtalte koncept med kriseteam(s) hviler på den klare tankegang, at det tværfaglige element er væsentligt i forhold til selvmordsforebyggelse og etablering af ledsagende behandlingskæder. De forskellige funktioner, der skal varetages i forbindelse med håndtering af den selvmordstruede via sygehus, herunder identifikation, akut støtte, behandling, vurdering og visitation, fordrer i sig selv specifikke og komplementerende fagkompetencer og faggrupper. Tankegangen omkring kriseteam understøtter dermed også tværfagligheden i forbindelse med håndteringen af selvmordsadfærd. For modelprojekterne omkring hospitalsvæsenet har det, bl.a. i sammenhæng med kompetenceudvikling og uddannelse vedrørende selvmordsadfærd, været vanskeligt at opnå tilstrækkelig medvirken fra især det lægefaglige personale (fra medicinske afdelinger og akutte modtagefunktioner). Disse vanskeligheder afspejler, at presset på disse afdelinger er stort, og at der er særdeles mange konkurrerende områder. Dette gælder også i relation til de store livsstilssygdomme, hvor det lægefaglige personales behov for opbygning af viden og kompetencer er betydeligt. Betingelserne for medinddragelse af større andele af det lægefaglige personale i det selvmordsforebyggende arbejde kan måske forbedres via den mere brede indfaldsvinkel, hvor arbejdet med selvmordsadfærd inkorporeres i forebyggelsesmæssige rammer. Helhedsorientering Det er MUUSMANNs opfattelse, at der i det selvmordsforebyggende miljø kan være behov for at fremme en mere helhedsorienteret tankegang. Hermed menes, at det i mange tilfælde kan være en stor force, hvis der eksisterer specifikke kompetencer på specifikke felter i forhold til specifikke risikogrupper. En sådanne profil giver en god ballast for intensiv håndtering af en række væsentlige delproblemer i relation til selvmordsforebyggelse. Ligesom det har været tilfældet i hovedparten af modelprojekterne. Det er imidlertid MUUSMANNs vurdering, at gennemslagskraften for det selvmordsforebyggende arbejde er betinget af evnen og viljen til at se, vurdere og prioritere tingene og indsatserne mere helhedsorienteret. Endvidere er det MUUSMANN s opfattelse, at en sådanne synsvinkel ofte danner grundlag for en de facto realisering af velfungerende behandlingskæder og et velfungerende tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Interessen for og indsigten i de specifikke felter og de specifikke risikogrupper er forståelige forudsætninger for det selvmordsforebyggende arbejde. Men interessen for og en mere generel indsigt i de andres felter og i den anden sektors behov kan være en grundlæggende forudsætning for den effektivitet i de selvmordsforebyggende indsatser, der sikres gennem reel effektuering af det tværsektorielle, det tværfaglige og de grænseoverskridende behandlingskæder. 9

15 Frivillige og frivilligorganisationer Modelprojekterne afspejler meget klart, at frivillige og frivilligorganisationer kan inddrages og spille en rolle i sammenhæng med det selvmordsforebyggende arbejde, idet dog det langt fra er alle modelprojekter, der inddrager frivillige. Modelprojekterne indikerer også en meget seriøs og kompetent indsats fra frivillige og frivilligorganisationer i forbindelse med det selvmordsforebyggende arbejde. Frivillige og frivilligorganisationer kan udgøre egentlige tilbud i eksempelvis forløbet efter selvmordsadfærd eller selvmordsforsøg. Frivillige kan dog også implementeres i forbindelse med modellen omkring kriseteam(s) og i den sammenhæng udgøre værdifulde ressourcer. Dette gælder både i forbindelse med udfyldelse af konkrete funktioner, men også som en art case manager i relation til den enkelte selvmordstruede og i sammenhæng med behovet for at sikre behandlingskæder. En form for lodsfunktion er afprøvet i nogle modelprojekter med det formål at sikre kontinuerlig støtte og ledsagelse i forbindelse med visitation og tilbud. I andre henseender kan et samspil mellem offentligt og ikke-offentligt ligeledes være fordelagtigt. Det gælder i forbindelse med anvendelse af private behandlende eller forebyggende instanser, der kan inkorporeres i behandlingskæder. Disse instanser vil med andre ord indtage rollen som case manager (lods) og dermed sikre en vis sammenhæng på tværs af de forskellige institutioner og sektorer. Kompetenceudvikling og uddannelse En række modelprojekter har haft kompetenceudvikling og uddannelse som primært tema. I andre modelprojekter er kompetenceudvikling og uddannelse blevet inddraget. Efter MUUSMANNs opfattelse er der blevet gennemført mange glimrende forløb som del af modelprojekternes arbejde. Der er ligeledes i den sammenhæng blevet udviklet nye former for modeller og materialer til brug for opbygning af viden i forhold til selvmordsproblematikken. Kompetenceudvikling og uddannelsesforløb har været aktuelle i flere sammenhænge. Eksempler herpå er rekrutteringsforløb, opgradering af medarbejdere med direkte klient- eller patientkontakt samt opbygning af viden om selvmordadfærd i mere brede grupper af klinisk personale i sundhedsvæsenet og frontpersonale i socialsektoren. I flere modelprojekter har kompetenceudvikling endvidere omfattet problematikken omkring det sundhedsfaglige og det socialt faglige personales holdninger til selvmord og selvmordsadfærd og påvirkning heraf gennem uddannelse. MUUSMANN finder det væsentligt at sikre fokusering og prioritering af indsatser vedrørende kompetenceudvikling og uddannelse. Det vurderes i den forbindelse, at der kan 10

16 være risiko for en relativt begrænset og vedvarende nytteværdi af kompetenceudvikling og uddannelse i forhold til de mere brede grupper af personale. Ud fra den betragtning er det relevant, at kompetenceudvikling og uddannelse i relation til selvmordsområdet er karakteriseret ved intensiv påvirkning og opgradering af et mere begrænset antal ressourcepersoner. I den forbindelse skal de forskellige former for kompetenceudvikling og uddannelse også være dækkende på tværs af de mange eksisterende funktioner og behov i det samlede selvmordsforebyggelsesfelt. De forskellige former for kompetenceudvikling og uddannelse, herunder den mere holdningsbearbejdende del, kan dog gensidigt supplere hinanden. Derfor er det ikke et spørgsmål om enten-eller men måske nærmere om en anden vægtning, end den, der kan konstateres på tværs af modelprojekterne. Processen med modelprojekterne Det samlede forløb med modelprojekter har omfattet en lang række aktiviteter indenfor rammerne af en overordnet styret proces. Processen har omfattet netværksmøder, hvor stort set alle modelprojekter har været repræsenteret alle gange, udarbejdelse af forskellige former for understøttende materiale vedrørende dels styring, organisering og fremdrift for projekter, dels struktureret indsamling af data og informationer, tværgående behovsafdækning og interviews med de enkelte modelprojekter. Det samlede forløb har medvirket til en konsolidering og samling af det samlede fagmiljø vedrørende selvmordsforebyggelse. Forløbet har dermed også medvirket til at skabe et bedre og mere integreret fundament for de kommende års indsatser på området. Netop på den baggrund er det væsentligt, at der både sikres fremadrettede, fokuserede og prioriterede indsatser vedrørende selvmordsforebyggelse. Der skal dog samtidig aktivt bygges videre på de gevinster omkring vidensdeling og gensidig opgradering og samarbejde, som forløbet med modelprojekterne i sig selv har medført. De to former for indsatser understøtter hinanden. Nogle af de anbefalinger MUUSMANN har samlet i idékataloget er allerede antydet ovenfor i dette resumé. Idékataloget omfatter imidlertid en række øvrige anbefalinger, som er berørt i kataloget. 11

17 1. Indledning WHO definerer selvmord som en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. De seneste tal for antallet af selvmord i Danmark viser, at 728 personer, hvoraf trefjerdedele er mænd, begik selvmord i 2000, jf. Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. Samme Dødsårsagsregister viser også, at forekomsten af selvmord er halveret gennem de sidste 15 år. Et fald, der er størst blandt kvinder. Antallet af personer, der dør ved selvmord, er derved højere end f.eks. antallet af personer, der dør i trafikken, hvilket anskueliggør problemets alvorlighed. I forhold til selvmordsforsøg findes der på samme måde som med selvmord ikke landsdækkende statistikker, ligesom der er tale om en større grad af usikkerhed i registreringen. Derfor vurderes omfanget af selvmordsforsøg på mange forskellige måder. Sundhedsstyrelsen (1998) definerer selvmordsforsøg, som en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser". Omfanget af selvmordsforsøg er vurderet til at være i størrelsesordenen forsøg om året eller ca. 20 forsøg pr. dag i Danmark. I 1990 erne var antallet af selvmordsforsøg faldende, men i perioden har der dog igen været registreret en stigning i antallet af selvmordsforsøg. Center for Selvmordsforskning har vurderet, at cirka 30% af selvmordsforsøgene udgøres af gentagede selvmordsforsøg (recidiv) for den samme person. Selvmord og selvmordsforsøg udgør derfor forsat et stort samfundsproblem i Danmark og i den vestlige verden. Især psykisk sygdom, tidligere selvmordsforsøg og misbrugsproblemer er risikofaktorer, der kan føre til selvmordsforsøg. Personer, der begår selvmord, kan især karakteriseres på baggrund af disse faktorer. I gruppen af ældre er der en forholdsvis stor andel, der begår selvmord. Omvendt er der blandt børn og unge meget få, der begår selvmord, men mange, som forsøger. Med Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, Sundhedsstyrelsen 1998, bliver der peget på en række områder, hvor der kunne være behov for styrkede indsatser i forhold til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Endvidere blev der i planen peget på en række mulige initiativer og tiltag med det formål at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg, og dermed øge viljen til at leve og øge livskvaliteten hos den enkelte. En lignende handlingsplan blev udarbejdet i Norge i

18 Forebyggelse af selvmord kan udøves på tre niveauer - alt afhængig af målgruppe og fokus. Der er tale om specifik forebyggelse, hvis det er rettet mod personer, der har forsøgt eller overvejer selvmord. Der er tale om forebyggelse i forhold til særlige risikofaktorer og risikogrupper, hvis forebyggelsesaktiviteten retter sig mod faktorer, der øger risikoen for selvmordsadfærd, og i forhold til specielle befolkningsgrupper, der er kendetegnet ved øget risiko (risikogrupper). Endelig er der tale om generel forebyggelse, hvis der forekommer støttende og afhjælpende tiltag af psykologisk, pædagogisk og social art med det formål at øge livskvaliteten og det enkelte menneskes mulighed for at påvirke sit eget liv. Sidstnævnte forebyggelsesindsats retter sig således mod den bredeste gruppe. Handlingsplanens målsætninger: 1) at identificere personer, der er selvmordstruede, 2) at øge kendskabet til risikofaktorer og risikogrupper i forhold til selvmord og selvmordsforsøg med henblik på at styrke indsatsen over for disse faktorer/grupper, 3) at styrke den enkeltes ressourcer (med henblik på at undgå/imødegå selvmord/selvmordsforsøg) 4) at reducere mistrivsel hos børn og unge (med henblik på at undgå/imødegå selvmord/selvmordsforsøg), 5) at øge de professionelles kompetencer på området med selvmordsforebyggelse 6) at øge viden om selvmordsadfærd, og 7) at modvirke accept af selvmord og selvmordsforsøg. Med henblik på at føre handlingsplanens målsætninger og initiativer ud i livet, blev der i marts 1999 nedsat en Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Referencegruppen, der blev nedsat for en fem-årig periode, er tværfagligt sammensat og består af sagkyndige repræsentanter fra Kontaktudvalget for det Frivillige Sociale Arbejde, Livslinien, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet. Formandsskabet deles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppens sekretariat varetages af Sundhedsstyrelsen og Center for Selvmordsforebyggelse. Målet med Referencegruppens arbejde er at sikre en rådgivende og koordinerende funktion med henblik på at bidrage til at styrke samarbejdet mellem stat, amter, kommuner og det frivillige arbejde i forhold til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Som en del af Referencegruppens aktiviteter blev der, som i Norge, i perioden , igangsat en række modelprojekter med afsæt i sundheds- og socialsektoren. Modelprojekterne har inden for en række prioriterede temaer haft til formål at bidrage til at 13

19 udvikle bl.a. fremgangsmåder, procedurer og metoder i relation til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Modelprojekterne har ligeledes været tænkt som grundlag for udbredelse af lokale og regionale erfaringer og kompetencer i relation til forebyggende aktiviteter. Målet med disse modelprojekter har i sidste ende været at opnå viden og erfaringer om aktiviteter og tiltag vedrørende selvmordsforebyggelse, som så vidt muligt kunne udnyttes mere bredt til gavn for en større kreds af instanser og aktører og samtidig få reducerende betydning for omfanget af selvmord og selvmordsforsøg. Modelprojekterne blev formelt afsluttet ultimo Med henblik på at sikre en overordnet videns- og erfaringsopsamling fra modelprojekterne er der i forbindelse med modelprojekternes afslutning gennemført en samlet, tværgående evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. 14

20 2. Formål Formålet har været at gennemføre en tværgående evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i samarbejde med Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Mere specifikt har det været formålet at beskrive, analysere og vurdere projekternes forløb og resultater. Herunder projekternes anvendelighed i Danmark som helhed og vurdere projekternes mulighed for driftsmodning. Evalueringen har følgende delmål: Opsamle erfaringer med forskellige modeller til vurdering og visitation af selvmordstruede, der henvender sig til hospitalsvæsenet. Opstille modeller for behandlingskæder efter udskrivning fra hospitalsvæsenet. Identificere nye metoder i forhold til risikogrupper. Identificere barrierer og muligheder i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samt samarbejde mellem den frivillige og den offentlige sektor. Identificere barrierer og muligheder for kompetenceudvikling som led i forløbene. Den tværgående evaluering skal derfor både have fokus på modelprojekternes forløb og resultater, det vil sige modelprojekterne som metode, samt på de erfaringer, der kan drages af modelprojekterne i relation til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. I bilag 1 er der præsenteret korte resuméer for hvert af de evaluerede modelprojekter, deres formål, metode og resultater. Endelig har det været en forudsætning, at den tværgående evaluering skal føre til fremadrettede anbefalinger i form af et idékatalog for det videre arbejde med selvmordsforebyggende initiativer. Det skal afslutningsvist bemærkes, at når der i rapporten står, at noget vurderes, er der, med mindre andet er angivet, altid tale om MUUSMANN s vurdering i rollen som evaluator. 2.1 Definitioner Evalueringen anvender i vid udstrækning de samme definitioner, som de fremstår i handlingsplanen. Nedenfor er centrale termer og begreber defineret, jf. handlingsplanen. Selvmord - defineres af WHO som: en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. 15

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Beskrivelse af projekt

Beskrivelse af projekt Formålet er: Beskrivelse af projekt SELVFO-FYN Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge på Fyn en kvalificering og serviceforøgelse vedrørende selvmordsforebyggelse til samtlige fynske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Psykiatrisk Forskningsenhed, Psyken Vordingborg, Region Sjælland 5484

Projektbeskrivelse. Psykiatrisk Forskningsenhed, Psyken Vordingborg, Region Sjælland 5484 Januar 2008 Projektbeskrivelse Behandlingskæde og klinik for selvmordstruede børn og unge i Region Sjælland m. pilotnetværk i Guldborgsund, Næstved og Vordingborg kommuner - til forebyggelse af selvmordsadfærd

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00. Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år Aftale Om benyttelse af ydelser fra Klinik for selvmordstruede

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Rehabiliteringskonference Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse Titel Kompetenceudvikling og vidensdeling i forhold til rehabilitering af borgere med apopleksi og håndtering af overgangen

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge SKABELON FOR MIDTVEJSEVALUERING Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge 2006 NB. Udfyldes midtvejs i projektforløbet. Spørgsmål, som er blå, skal kun udfyldes, hvis der har været

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Frist for indsendelse af ansøgning 2. februar 2009 Skemaet sendes til cff@sst.dk og Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt:

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte alkohol- og stofmisbrugere, samt hjemløse Frist for indsendelse af ansøgning

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere