Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004"

Transkript

1 Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

2 Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Rapporten er udarbejdet af : MUUSMANN Research & Consulting Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Referencegruppens sekretariat Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Selvmordsforsøg, selvmord, selvmordsforebyggelse, forebyggelse, evaluering. Sprog: Dansk Version: 1,0 7. juni 2004 Elektronisk ISBN: Evalueringen er finansieret af Socialministeriet efter indstilling fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord.

3 Evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord, juni 2004

4 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Formål Definitioner Materiale Design for evalueringen af modelprojekter Evaluatorrolle og proceskonsulentrolle Komparativ evaluering af resultater Evalueringstemaer i den komparative evaluering Overordnet kategorisering af modelprojekterne Anvendte metoder til dataindsamling Udviklingsforløbet og procesrådgivning Klientaktivitet i modelprojekterne Projekter med fokus på sygehussektoren Projekter med fokus på den primære sundheds- og socialsektor Perspektivering vedrørende klientaktiviteten Risikogrupper og projekternes målgrupper Risikogrupper i modelprojekterne Metoder vedrørende undersøgte risikogrupper Fastholdelse af målgrupperne i modelprojekterne Perspektivering vedrørende risikogrupper Vurdering, visitation og etablering af behandlingskæder Modelprojekterne og behandlingskæder Personalets rolle i sikring af behandlingskæder Behandlingskæder sikret ved kriseinterventioner Behandlingskæder og psykiatrisk tilsyn Behandlingskæder sikret ved modtagende lodsfunktion Behandlingskæder sikret ved overtagelsesinstanser Perspektivering vedrørende behandlingskæder Kompetenceudvikling i modelprojekterne Kompetenceudviklingsaktiviteter Overordnede typer af kompetenceudvikling Udvalgte eksempler på kompetenceudvikling i modelprojekterne Modelprojekt 88. Forebyggelse af selvmord blandt ældre, Vejle Amt Modelprojekt 74. Opkvalificering af socialarbejdere med kontakt til...59 selvmordstruede unge. Et kvalitetsudviklingsprojekt. Århus Kommune Modelprojekt 28. Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Modelprojekt 94. Kvalitetssikring af det frivillige arbejde med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark en drejebog. Livslinien Perspektivering vedrørende kompetenceudvikling Modelprojekternes samarbejde med omverdenen Frivillighedsproblematikken

5 9.2 Tværsektorielt samarbejde og samspil Tværfagligt samarbejde og samspil Perspektivering vedrørende samarbejde med omverdenen Effekt på recidivraten Krav til måling af recidiv Modelprojekter med fokus på relevante risikogrupper Forventninger til måling af recidiv i modelprojekterne Faktiske resultater om recidiv i modelprojekterne Perspektivering vedrørende forebyggelse af recidiv Ressourceforbrug og økonomi Samlede udgifter til modelprojekter Gennemsnitlig udgift pr. klient Gennemsnitlig udgift pr. recidiv undgået Udgifter til kompetenceudvikling Perspektivering vedrørende ressourcer og økonomi Driftsmodning og modelprojekter Konceptet med modelprojekter Offentlige ikke-offentlige modelprojekter m.v Idékatalog fremadrettede udfordringer og muligheder i arbejdet med selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i sammenhæng med forebyggelsesindsatser Uddannelse og kompetenceudvikling Behandlingskæder. Den ledsagende samtale, det psykiatriske tilsyn Behandlingskæder. Interne og eksterne kriseteams Behandlingskæder. Lodsfunktioner Selvmordsforebyggelse og praksissektoren Registreringer, data og informationer Følsomme data ønskerne om ikke at registrere Selvmordsforebyggelse og privat-offentligt samspil Kliniske retningslinjer Manualer og håndbøger (kompetenceudvikling) Tværsektorielle rammer for selvmordsforebyggelse Netværk vedrørende selvmordsforebyggelse Styringsmæssige og organisatoriske rammer for selvmordsforebyggelse Øvrige overvejelser og anbefalinger Udviklingsforløbet for modelprojekterne Indholdet og resultaterne af udviklingsforløbet Materialer og dokumentation Projektledelse og projektmagerskab Netværksmøderne Udvikling af kompetencer i modelprojekterne Specielt om den gennemførte behovsafdækning Evaluatorrollen og proceskonsulentrollen Litteraturliste

6 Bilag 1. Beskrivelse af modelprojekterne Bilag 2. Erfaringer fra evaluering af modelforsøg i Norge Bilag 3. Drejebog til støtte for modelprojekterne Bilag 4. Katalog (interviewguide 1 og 2) Bilag 5. Følgegruppe for den tværgående evaluering Bilag 6. Forslag til gruppering af psykiatriske patienter (analyseret på Landspatientregisteret, patienter udskrevet 2002)

7 Forord Sundhedsstyrelsen udgav i 1998 Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Som opfølgning på forslaget til handlingsplan nedsatte socialministeren, sundhedsministeren og undervisningsministeren en referencegruppe til at rådgive og koordinere i forbindelse med en forstærket indsats, samtidig med, at der blev afsat 2,4 mio. kr. hertil i første omgang for Med finanslovsforhandlingerne for 2000 blev der bevilget i alt 38,5 mio. kr. til opfølgning af forslaget til handlingsplan med 10,5 mio. kr. for hvert af årene og 7. mio. kr. for Over de bevilgede midler er der efterfølgende afholdt udgifter til modelprojekter, vidensformidling, kortlægninger, forskning og uddannelse. I denne rapport gennemgås resultatet af en tværgående evaluering af modelprojekter vedrørende selvmordsforebyggelse. Modelprojekterne har bidraget til at opfylde følgende delmål i forslag til handlingsplan: Personer, der er selvmordstruede, skal identificeres og tilbydes relevant behandling. Kendskabet til risikofaktorer og risikogrupper skal øges, for at indsatsen over for risikogrupper kan styrkes. Mistrivsel hos udsatte børn og unge må reduceres. De professionelles kompetencer må øges i forhold til arbejdet med personer med selvmordsadfærd. I rapporten fremlægger evaluator en række fremadrettede perspektiver og anbefalinger for det fremtidige arbejde, der dels er baseret på erfaringer fra modelprojekterne, dels er udtryk for evaluators vurderinger. Uddybning om de enkelte projekters erfaringer kan hentes i afrapporteringerne fra projekterne. Med udgivelsen af denne publikation er det håbet, at evalueringen vil blive et væsentligt bidrag til videreudviklingen af det selvmordsforebyggende arbejde. Evalueringen af modelprojekterne er gennemført af MUUSMANN Research & Consulting. I overensstemmelse med aftalen om evalueringen har evaluator det faglige ansvar for evalueringen og det færdige produkt. Modelprojekterne takkes for bidrag til udviklingen af det selvmordsforebyggende arbejde i Danmark og den store ekstra indsats, som deltagelse i den tværgående evaluering har krævet. Følgegruppen for den tværgående evaluering har været rådgivende i hele forløbet og takkes for godt samarbejde. Souschef Frode Svendsen, Socialministeriet Kontorchef Bjarke Thorsteinsson, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Referencegruppens formandskab

8

9 Resumé Modelprojekter og tværgående evaluering af modelprojekter MUUSMANN Research & Consulting har gennemført en tværgående evaluering af 27 modelprojekter vedrørende forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Modelprojekterne, der har fungeret i perioden , har beskæftiget sig med forskellige temaer. Patienter og klienter Efter prioriteret hovedtema har 15 modelprojekter taget udgangspunkt i og aktiviteter indenfor den overordnede kategori, Patienter og klienter. Inden for denne kategori har modelprojekterne (udelukkende eller i væsentligt omfang) haft direkte klient- eller patientkontakt med udgangspunkt i enten sundhedsvæsenet (sygehussektoren) eller socialsektoren. Personale og struktur 17 modelprojekter har taget udgangspunkt i og haft aktiviteter indenfor den overordnede kategori, Personale og struktur, der (udelukkende eller i væsentligt omfang) har haft fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Endvidere har der været fokus på forskellige former for kvalitetssikring via etablering eller udbygning af retningslinjer og procedurer m.v. Fem modelprojekter har haft aktiviteter indenfor begge grupper. Hovedproblemstillinger i den tværgående evaluering Formålet med den tværgående evaluering har været at gennemføre en samlet vurdering af modelprojekterne med henblik på beskrivelse og analyse af projekternes forløb og resultater. Det har i den forbindelse været et afgørende formål at sikre erfaringer fra de forskellige modelprojekter med henblik på identifikation af udfordringer, muligheder og barrierer i det fremadrettede arbejde med selvmordsforebyggelse i Danmark. Den tværgående evaluering omfatter på den baggrund også et såkaldt idékatalog med anbefalinger omkring fokusfelter og prioriteringer for de kommende års arbejde med selvmordsforebyggelse. Nedenfor gennemgås helt overordnet nogle af de væsentligste problemstillinger, vurderinger og anbefalinger i tilknytning til den tværgående evaluering af modelprojekter. 4

10 Den overordnede gennemgang tager udgangspunkt i fem fastlagte delmål for den tværgående evaluering, hvor den mere resultatorienterede del har været at sikre: Opsamling af erfaringer med forskellige modeller til vurdering og visitation af selvmordstruede, der henvender sig til hospitalsvæsenet. Opstilling af modeller for behandlingskæder efter udskrivning fra hospitalsvæsenet. Identifikation af nye metoder i forhold til risikogrupper. Identifikation af barrierer og muligheder i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og i forhold til samarbejdet mellem den frivillige og den offentlige sektor. Identifikation af barrierer og muligheder for kompetenceudvikling i relation til selvmordsforebyggelse. Vurdering, visitation og behandlingskæder Generelt har forholdsvis få modelprojekter beskæftiget sig konkret med modeller til identifikation, vurdering og visitation af selvmordstruede, der henvender sig til hospitalsvæsenet. I flere af disse modelprojekter har der været en tendens til at fokusere forholdsvist meget på opfølgning efter behandling og udskrivning. Dermed har fokus i vid udstrækning været på de såkaldte behandlingskæder, der tager udgangspunkt i princippet om kontinuerlig ledsagelse og støtte til den selvmordstruede på tværs af funktionsområder og institutionelle skel samt på tværs af sektorer. Indsatser og aktiviteter vedrørende vurdering og visitation samt behandlingskæder har på den baggrund også fået en ganske integreret karakter i modelprojekternes arbejde og behandles i høj grad således også i den tværgående evaluering. Flere principielt adskilte modeller kan opstilles, når det gælder vurdering og visitation samt etablering af grundlag for behandlingskæder. Der kan satses på kompetenceudvikling og uddannelse af det kliniske personale på sygehusvæsenets medicinske afdelinger og akutte modtagefunktioner. Det vil oftest være denne type af sygehusafdelinger eller -funktioner, der modtager personer, der har forsøgt at begå selvmord, eller som udviser akut selvmordsadfærd. Der kan endvidere satses på forskellige former for støttende funktioner herunder det psykiatriske tilsyn - igen primært i relation til den omhandlede type af afdeling og funktion. 5

11 Endelig kan der satses på en form for specifik instans eller specifikt beredskab, eksempelvis et såkaldt kriseteam, der hensigtsmæssigt kan være tværfagligt. Et sådant team kan bidrage med akut støtte, behandling, vurdering og visitation i forhold til den selvmordstruede. MUUSMANN anbefaler prioritering af den sidstnævnte model, fordi den sikrer grundlag for den fornødne tværfaglige ekspertbistand og støtte i de akutte situationer med selvmordsforsøg og selvmordsadfærd. Endvidere vil det vil være muligt at integrere den fornødne viden omkring hensigtsmæssige visitationsmuligheder indenfor rammerne af et kriseteam. Modellen anbefales endvidere, fordi den vurderes at sikre et optimalt fundament for realisering af det støttende og ledsagende princip via behandlingskæder på tværs af sundhedssektor og socialsektor. Det kliniske personale på sygehusenes medicinske afdelinger og akutte modtagefunktioner aflastes gennem anvendelse af et kriseteam. Dette forhold vurderes som væsentligt i en konjunktur, hvor presset for sådanne afdelinger og funktioner i forvejen er betydeligt, og hvor forventningerne til vidensniveau og aktionsmuligheder er store - også i relation til andre grupper af patienter og andre typer af lidelser. Kompetenceudvikling og uddannelse i forhold til eksempelvis medicinske afdelingers og akutte modtagefunktioners ledelser og medarbejdere bør på den anførte baggrund primært fokusere på det kliniske personales viden om og evner til at identificere selvmordstruede. Det kliniske personale skal ligeledes kende til kriseteamets eksistens og til de betingelser og vilkår, der muliggør overdragelse af en patient til kriseteamet. Det psykiatriske tilsyn, som MUUSMANN principielt finder nødvendigt i forbindelse med vurdering af selvmordsadfærd, herunder i sammenhæng med vurdering af compliance (den selvmordstruedes evne og vilje til at følge rådgivning og anviste tilbud), kan tænkes ind i sammenhæng med modellen omkring et kriseteam eller eventuelt være en integreret del af det samlede tilbud og den samlede problemløsning, et sådant kriseteam kan stå for i forbindelse med selvmordsadfærd. Flere modelprojekter har beskæftiget sig med identifikation og kortlægning af eksisterende tilbud for den selvmordstruede (efter udskrivning fra hospitalsvæsenet). En sådanne kortlægning, hvor resultaterne vil være forskellige på tværs af regioner, kan betragtes som en forudsætning for etablering af behandlingskæder. MUUSMANN omtaler i forbindelse med kriseteamkonceptet muligheden for etablering af et såkaldt eksternt kriseteam. Hovedopgaven for et sådant eksternt team er primært at sikre overblik over og monitorering for den enkelte klient/patient i forhold til de tilbud og muligheder, der eksisterer i relation til et efterforløb. Det vil i mange til- 6

12 fælde være nødvendigt at inddrage sådanne tilbud med henblik på videre støtte og forebyggelse i forhold til den selvmordstruede. Selvmordsforebyggelse og andre forebyggelsesindsatser Det er en væsentlig anbefaling, at arbejdet med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg inkorporeres i de større forebyggelsesmæssige rammer, der i disse år er under opbygning, og hvor der i stigende grad tænkes konkret i modeller, der kan sikre forbedringer af sammenhænge mellem sygehusvæsenet og sundhedsvæsenet i øvrigt samt socialsektoren. Det vil sige modeller, der understøtter tankegangen omkring kontinuerlig ledsagelse og behandlingskæder. Det er således MUUSMANNs vurdering, at det selvmordsforebyggende arbejde vil få større gennemslagskraft, hvis indsatserne integreres i forhold til andre (lignende) indsatser, hvor elementer af intervention og forebyggelse er afgørende. Den ovenfor nævnte tankegang omkring et kriseteam harmonerer med et sigte, hvor de selvmordsforebyggende indsatser inkorporeres i mere brede forebyggelsesmæssige rammer. Det kan også formuleres således, at betingelserne for etablering af et kriseteam, der vil kunne give forbedringer af vurdering og visitation i forhold til selvmordsadfærd og et mere konsolideret fundament for behandlingskæder, kun realistisk kan etableres og vedligeholdes, hvis også andre former for kriseintervention medinddrages. Problemstillinger samt fokusfelter kan i betydeligt omfang være parallelle, når det gælder håndtering af selvmordsadfærd og håndtering af eksempelvis patienter/klienter med misbrugsproblemer, voldsramte patienter/klienter, patienter/klienter med spiseforstyrrelser osv. Risikogrupper Risikogrupper, såsom psykisk syge, tidligere selvmordsforsøgere, og udsatte grupper (eksempelvis etniske minoriteter og mænd i krise), hvor risikoen for selvmord eller selvmordsadfærd er højere end blandt normalbefolkningen, har været i fokus i enkelte modelprojekter. Andre risikogrupper, såsom alkohol- og stofmisbrugere, personer, der er anbragte på institutioner og i fængsler, samt visse erhvervsgrupper har dog ikke udgjort målgruppen i nogle af modelprojekter. Næsten en fjerdel af modelprojekterne har haft fokus på børn og unge, som dog ikke er en risikogruppe, men som er kendetegnet ved en høj selvmordsforsøgsrate. Omvendt har der kun været to modelprojekter (fase 1 og 2 af samme projekt) vedrørende ældre, selvom den højeste selvmordsrate findes i denne gruppe af borgere. MUUSMANN vurderer det som en svaghed ved modelprojekterne og ved valget af modelprojekter, at der har været den omhandlede ubalance i forhold til risikogrupper 7

13 m.v. Som udgangspunkt burde modelprojekterne have været valgt ud fra mere klare præmisser om fordeling på risikogrupper m.v. via en fokuseret udmelding af puljemidlerne. De modelprojekter, som har haft fokus på risikogrupper, præsenterer i de fleste tilfælde forskellige metoder til vurdering, visitation og behandling af den konkrete risikogruppe. I forhold til tidligere selvmordsforsøgere og til dels psykisk syge peges der med udgangspunkt i samtaletilbud og akut, specifik behandling på, hvad der virker og ikke virker. Lodsfunktioner og støttende og ledsagende principper er ligeledes vigtige. I forhold til etniske minoriteter er de væsentligste betragtninger i forhold metoder, at et støttende og ledsagende princip er nødvendigt for ikke at få brudt behandlingskæden ved manglende fremmøde. Tabu, andre traditioner, kultur samt tætte familiebånd er nogle af årsagerne til, at den tætte ledsagelse er nødvendig, f.eks. i forhold til unge selvmordstruede piger med anden etnisk baggrund. Et mindre antal modelprojekter kan altså sige noget om nye metoder i forhold til udvalgte risikogrupper. Begrænsningen ligger dog i antallet af modelprojekter med dette fokus og i den prioritering, som i sin tid lå til grund for uddeling af puljemidler til modelprojekter. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde I modelprojekterne har der i stor udstrækning været problemer i forbindelse med det tværsektorielle samarbejde. Grunden hertil er primært, at det forudsatte tværsektorielle samarbejde har haft stor betydning samt høj prioriteret i den instans, hvori modelprojektet har været forankret. I modsætning hertil er det tværsektorielle arbejde ikke blevet tillagt samme betydning og samme høje prioritering hos den forudsatte samarbejdspartner, hvilket har givet problemer. Modelprojekterne har dermed afspejlet et afgørende væsentligt fundament for realisering af effektiv og resultatorienteret tværsektorielt samarbejde nemlig at der samarbejdes ud fra principper om gensidige forpligtelser og gensidig bistand med opnåelse af prioriterede resultater for alle samarbejdende parter. Det er MUUSMANNs erfaring, at anvendelsen af sådanne principper er nødvendige men langt fra altid tilstrækkelige forudsætninger for realisering af et tværsektorielt samarbejde. Dette skal ses ud fra den betragtning, at bl.a. professionel projektstyring og projektorganisering samt forankring og etablering af tværsektorielle styregrupper og følgegrupper ofte vil være elementer, der yderligere er med til at skabe grundlag for en egentlig realisering af et tværsektorielt samarbejde. Det er et væsentligt element, at forudsætningen for etablering af behandlingskæder næsten altid vil være, at det tværsektorielle element håndteres effektivt og professionelt. 8

14 Tværsektorielt samarbejde og behandlingskæder i forhold til selvmordsforebyggelse hænger således uløseligt sammen. Det omtalte koncept med kriseteam(s) hviler på den klare tankegang, at det tværfaglige element er væsentligt i forhold til selvmordsforebyggelse og etablering af ledsagende behandlingskæder. De forskellige funktioner, der skal varetages i forbindelse med håndtering af den selvmordstruede via sygehus, herunder identifikation, akut støtte, behandling, vurdering og visitation, fordrer i sig selv specifikke og komplementerende fagkompetencer og faggrupper. Tankegangen omkring kriseteam understøtter dermed også tværfagligheden i forbindelse med håndteringen af selvmordsadfærd. For modelprojekterne omkring hospitalsvæsenet har det, bl.a. i sammenhæng med kompetenceudvikling og uddannelse vedrørende selvmordsadfærd, været vanskeligt at opnå tilstrækkelig medvirken fra især det lægefaglige personale (fra medicinske afdelinger og akutte modtagefunktioner). Disse vanskeligheder afspejler, at presset på disse afdelinger er stort, og at der er særdeles mange konkurrerende områder. Dette gælder også i relation til de store livsstilssygdomme, hvor det lægefaglige personales behov for opbygning af viden og kompetencer er betydeligt. Betingelserne for medinddragelse af større andele af det lægefaglige personale i det selvmordsforebyggende arbejde kan måske forbedres via den mere brede indfaldsvinkel, hvor arbejdet med selvmordsadfærd inkorporeres i forebyggelsesmæssige rammer. Helhedsorientering Det er MUUSMANNs opfattelse, at der i det selvmordsforebyggende miljø kan være behov for at fremme en mere helhedsorienteret tankegang. Hermed menes, at det i mange tilfælde kan være en stor force, hvis der eksisterer specifikke kompetencer på specifikke felter i forhold til specifikke risikogrupper. En sådanne profil giver en god ballast for intensiv håndtering af en række væsentlige delproblemer i relation til selvmordsforebyggelse. Ligesom det har været tilfældet i hovedparten af modelprojekterne. Det er imidlertid MUUSMANNs vurdering, at gennemslagskraften for det selvmordsforebyggende arbejde er betinget af evnen og viljen til at se, vurdere og prioritere tingene og indsatserne mere helhedsorienteret. Endvidere er det MUUSMANN s opfattelse, at en sådanne synsvinkel ofte danner grundlag for en de facto realisering af velfungerende behandlingskæder og et velfungerende tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Interessen for og indsigten i de specifikke felter og de specifikke risikogrupper er forståelige forudsætninger for det selvmordsforebyggende arbejde. Men interessen for og en mere generel indsigt i de andres felter og i den anden sektors behov kan være en grundlæggende forudsætning for den effektivitet i de selvmordsforebyggende indsatser, der sikres gennem reel effektuering af det tværsektorielle, det tværfaglige og de grænseoverskridende behandlingskæder. 9

15 Frivillige og frivilligorganisationer Modelprojekterne afspejler meget klart, at frivillige og frivilligorganisationer kan inddrages og spille en rolle i sammenhæng med det selvmordsforebyggende arbejde, idet dog det langt fra er alle modelprojekter, der inddrager frivillige. Modelprojekterne indikerer også en meget seriøs og kompetent indsats fra frivillige og frivilligorganisationer i forbindelse med det selvmordsforebyggende arbejde. Frivillige og frivilligorganisationer kan udgøre egentlige tilbud i eksempelvis forløbet efter selvmordsadfærd eller selvmordsforsøg. Frivillige kan dog også implementeres i forbindelse med modellen omkring kriseteam(s) og i den sammenhæng udgøre værdifulde ressourcer. Dette gælder både i forbindelse med udfyldelse af konkrete funktioner, men også som en art case manager i relation til den enkelte selvmordstruede og i sammenhæng med behovet for at sikre behandlingskæder. En form for lodsfunktion er afprøvet i nogle modelprojekter med det formål at sikre kontinuerlig støtte og ledsagelse i forbindelse med visitation og tilbud. I andre henseender kan et samspil mellem offentligt og ikke-offentligt ligeledes være fordelagtigt. Det gælder i forbindelse med anvendelse af private behandlende eller forebyggende instanser, der kan inkorporeres i behandlingskæder. Disse instanser vil med andre ord indtage rollen som case manager (lods) og dermed sikre en vis sammenhæng på tværs af de forskellige institutioner og sektorer. Kompetenceudvikling og uddannelse En række modelprojekter har haft kompetenceudvikling og uddannelse som primært tema. I andre modelprojekter er kompetenceudvikling og uddannelse blevet inddraget. Efter MUUSMANNs opfattelse er der blevet gennemført mange glimrende forløb som del af modelprojekternes arbejde. Der er ligeledes i den sammenhæng blevet udviklet nye former for modeller og materialer til brug for opbygning af viden i forhold til selvmordsproblematikken. Kompetenceudvikling og uddannelsesforløb har været aktuelle i flere sammenhænge. Eksempler herpå er rekrutteringsforløb, opgradering af medarbejdere med direkte klient- eller patientkontakt samt opbygning af viden om selvmordadfærd i mere brede grupper af klinisk personale i sundhedsvæsenet og frontpersonale i socialsektoren. I flere modelprojekter har kompetenceudvikling endvidere omfattet problematikken omkring det sundhedsfaglige og det socialt faglige personales holdninger til selvmord og selvmordsadfærd og påvirkning heraf gennem uddannelse. MUUSMANN finder det væsentligt at sikre fokusering og prioritering af indsatser vedrørende kompetenceudvikling og uddannelse. Det vurderes i den forbindelse, at der kan 10

16 være risiko for en relativt begrænset og vedvarende nytteværdi af kompetenceudvikling og uddannelse i forhold til de mere brede grupper af personale. Ud fra den betragtning er det relevant, at kompetenceudvikling og uddannelse i relation til selvmordsområdet er karakteriseret ved intensiv påvirkning og opgradering af et mere begrænset antal ressourcepersoner. I den forbindelse skal de forskellige former for kompetenceudvikling og uddannelse også være dækkende på tværs af de mange eksisterende funktioner og behov i det samlede selvmordsforebyggelsesfelt. De forskellige former for kompetenceudvikling og uddannelse, herunder den mere holdningsbearbejdende del, kan dog gensidigt supplere hinanden. Derfor er det ikke et spørgsmål om enten-eller men måske nærmere om en anden vægtning, end den, der kan konstateres på tværs af modelprojekterne. Processen med modelprojekterne Det samlede forløb med modelprojekter har omfattet en lang række aktiviteter indenfor rammerne af en overordnet styret proces. Processen har omfattet netværksmøder, hvor stort set alle modelprojekter har været repræsenteret alle gange, udarbejdelse af forskellige former for understøttende materiale vedrørende dels styring, organisering og fremdrift for projekter, dels struktureret indsamling af data og informationer, tværgående behovsafdækning og interviews med de enkelte modelprojekter. Det samlede forløb har medvirket til en konsolidering og samling af det samlede fagmiljø vedrørende selvmordsforebyggelse. Forløbet har dermed også medvirket til at skabe et bedre og mere integreret fundament for de kommende års indsatser på området. Netop på den baggrund er det væsentligt, at der både sikres fremadrettede, fokuserede og prioriterede indsatser vedrørende selvmordsforebyggelse. Der skal dog samtidig aktivt bygges videre på de gevinster omkring vidensdeling og gensidig opgradering og samarbejde, som forløbet med modelprojekterne i sig selv har medført. De to former for indsatser understøtter hinanden. Nogle af de anbefalinger MUUSMANN har samlet i idékataloget er allerede antydet ovenfor i dette resumé. Idékataloget omfatter imidlertid en række øvrige anbefalinger, som er berørt i kataloget. 11

17 1. Indledning WHO definerer selvmord som en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. De seneste tal for antallet af selvmord i Danmark viser, at 728 personer, hvoraf trefjerdedele er mænd, begik selvmord i 2000, jf. Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister. Samme Dødsårsagsregister viser også, at forekomsten af selvmord er halveret gennem de sidste 15 år. Et fald, der er størst blandt kvinder. Antallet af personer, der dør ved selvmord, er derved højere end f.eks. antallet af personer, der dør i trafikken, hvilket anskueliggør problemets alvorlighed. I forhold til selvmordsforsøg findes der på samme måde som med selvmord ikke landsdækkende statistikker, ligesom der er tale om en større grad af usikkerhed i registreringen. Derfor vurderes omfanget af selvmordsforsøg på mange forskellige måder. Sundhedsstyrelsen (1998) definerer selvmordsforsøg, som en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser". Omfanget af selvmordsforsøg er vurderet til at være i størrelsesordenen forsøg om året eller ca. 20 forsøg pr. dag i Danmark. I 1990 erne var antallet af selvmordsforsøg faldende, men i perioden har der dog igen været registreret en stigning i antallet af selvmordsforsøg. Center for Selvmordsforskning har vurderet, at cirka 30% af selvmordsforsøgene udgøres af gentagede selvmordsforsøg (recidiv) for den samme person. Selvmord og selvmordsforsøg udgør derfor forsat et stort samfundsproblem i Danmark og i den vestlige verden. Især psykisk sygdom, tidligere selvmordsforsøg og misbrugsproblemer er risikofaktorer, der kan føre til selvmordsforsøg. Personer, der begår selvmord, kan især karakteriseres på baggrund af disse faktorer. I gruppen af ældre er der en forholdsvis stor andel, der begår selvmord. Omvendt er der blandt børn og unge meget få, der begår selvmord, men mange, som forsøger. Med Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, Sundhedsstyrelsen 1998, bliver der peget på en række områder, hvor der kunne være behov for styrkede indsatser i forhold til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Endvidere blev der i planen peget på en række mulige initiativer og tiltag med det formål at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg, og dermed øge viljen til at leve og øge livskvaliteten hos den enkelte. En lignende handlingsplan blev udarbejdet i Norge i

18 Forebyggelse af selvmord kan udøves på tre niveauer - alt afhængig af målgruppe og fokus. Der er tale om specifik forebyggelse, hvis det er rettet mod personer, der har forsøgt eller overvejer selvmord. Der er tale om forebyggelse i forhold til særlige risikofaktorer og risikogrupper, hvis forebyggelsesaktiviteten retter sig mod faktorer, der øger risikoen for selvmordsadfærd, og i forhold til specielle befolkningsgrupper, der er kendetegnet ved øget risiko (risikogrupper). Endelig er der tale om generel forebyggelse, hvis der forekommer støttende og afhjælpende tiltag af psykologisk, pædagogisk og social art med det formål at øge livskvaliteten og det enkelte menneskes mulighed for at påvirke sit eget liv. Sidstnævnte forebyggelsesindsats retter sig således mod den bredeste gruppe. Handlingsplanens målsætninger: 1) at identificere personer, der er selvmordstruede, 2) at øge kendskabet til risikofaktorer og risikogrupper i forhold til selvmord og selvmordsforsøg med henblik på at styrke indsatsen over for disse faktorer/grupper, 3) at styrke den enkeltes ressourcer (med henblik på at undgå/imødegå selvmord/selvmordsforsøg) 4) at reducere mistrivsel hos børn og unge (med henblik på at undgå/imødegå selvmord/selvmordsforsøg), 5) at øge de professionelles kompetencer på området med selvmordsforebyggelse 6) at øge viden om selvmordsadfærd, og 7) at modvirke accept af selvmord og selvmordsforsøg. Med henblik på at føre handlingsplanens målsætninger og initiativer ud i livet, blev der i marts 1999 nedsat en Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Referencegruppen, der blev nedsat for en fem-årig periode, er tværfagligt sammensat og består af sagkyndige repræsentanter fra Kontaktudvalget for det Frivillige Sociale Arbejde, Livslinien, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet. Formandsskabet deles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppens sekretariat varetages af Sundhedsstyrelsen og Center for Selvmordsforebyggelse. Målet med Referencegruppens arbejde er at sikre en rådgivende og koordinerende funktion med henblik på at bidrage til at styrke samarbejdet mellem stat, amter, kommuner og det frivillige arbejde i forhold til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Som en del af Referencegruppens aktiviteter blev der, som i Norge, i perioden , igangsat en række modelprojekter med afsæt i sundheds- og socialsektoren. Modelprojekterne har inden for en række prioriterede temaer haft til formål at bidrage til at 13

19 udvikle bl.a. fremgangsmåder, procedurer og metoder i relation til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Modelprojekterne har ligeledes været tænkt som grundlag for udbredelse af lokale og regionale erfaringer og kompetencer i relation til forebyggende aktiviteter. Målet med disse modelprojekter har i sidste ende været at opnå viden og erfaringer om aktiviteter og tiltag vedrørende selvmordsforebyggelse, som så vidt muligt kunne udnyttes mere bredt til gavn for en større kreds af instanser og aktører og samtidig få reducerende betydning for omfanget af selvmord og selvmordsforsøg. Modelprojekterne blev formelt afsluttet ultimo Med henblik på at sikre en overordnet videns- og erfaringsopsamling fra modelprojekterne er der i forbindelse med modelprojekternes afslutning gennemført en samlet, tværgående evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. 14

20 2. Formål Formålet har været at gennemføre en tværgående evaluering af modelprojekter til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i samarbejde med Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. Mere specifikt har det været formålet at beskrive, analysere og vurdere projekternes forløb og resultater. Herunder projekternes anvendelighed i Danmark som helhed og vurdere projekternes mulighed for driftsmodning. Evalueringen har følgende delmål: Opsamle erfaringer med forskellige modeller til vurdering og visitation af selvmordstruede, der henvender sig til hospitalsvæsenet. Opstille modeller for behandlingskæder efter udskrivning fra hospitalsvæsenet. Identificere nye metoder i forhold til risikogrupper. Identificere barrierer og muligheder i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samt samarbejde mellem den frivillige og den offentlige sektor. Identificere barrierer og muligheder for kompetenceudvikling som led i forløbene. Den tværgående evaluering skal derfor både have fokus på modelprojekternes forløb og resultater, det vil sige modelprojekterne som metode, samt på de erfaringer, der kan drages af modelprojekterne i relation til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. I bilag 1 er der præsenteret korte resuméer for hvert af de evaluerede modelprojekter, deres formål, metode og resultater. Endelig har det været en forudsætning, at den tværgående evaluering skal føre til fremadrettede anbefalinger i form af et idékatalog for det videre arbejde med selvmordsforebyggende initiativer. Det skal afslutningsvist bemærkes, at når der i rapporten står, at noget vurderes, er der, med mindre andet er angivet, altid tale om MUUSMANN s vurdering i rollen som evaluator. 2.1 Definitioner Evalueringen anvender i vid udstrækning de samme definitioner, som de fremstår i handlingsplanen. Nedenfor er centrale termer og begreber defineret, jf. handlingsplanen. Selvmord - defineres af WHO som: en handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald selv havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den døde ønskede forandringer. 15

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for

Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Bilag 1 til afrapportering for hele projektperioden med udgangspunkt i programteori for Projekt: Klinik og behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge på Fyn (jr.nr. 8651-0028) 1 Kort om anvendelse

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012

Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Dato: Den fælleskommunale ansøgning på senhjerneskadeområdet Styregruppemøde den 7. marts 2012 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Job-velfaerd@viborg.dk www.viborg.dk Deltagere: Karin Holland,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere