Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Transkript

1 Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé Indgåede aftaler Gennemførte og afbrudte aftaler Den regionale aktivitet Kommunernes varetagelse af egu Kommunernes slutkommentarer...11 Kontaktperson: Jens.Krogstrup@uvm.dk Statistik- og Informationskontoret Undervisningsministeriet 1

2 1. Indledning og resumé Det følgende bygger på kommunernes årlige indberetning vedrørende aktivitet på erhvervsgrunduddannelsen (egu). Egu er en særlig mulighed for unge, der ønsker et kort uddannelsesforløb med meget praktik og kun lidt teori. Efter uddannelsen kan den unge fortsætte med fx en erhvervsuddannelse eller gå ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvad uddannelsens konkrete indhold skal være, da egu'en tilrettelægges efter den enkelte unges ønsker og forudsætninger. Uddannelsen varer normalt 2 år, men den kan eventuelt forlænges med et ekstra års praktik, så den i alt varer 3 år. Egu-eleverne laver uddannelsesaftaler med kommunerne, men for dagpengemodtagere under 25 år kan erhvervsskoler også indgå aftaler. Erhvervsskolernes egu-aktivitet er af meget begrænset omfang og indgår ikke i nærværende statistik. Dertil kommer, at det fra 1/ også er muligt for produktionsskoler at igangsætte egu-aftaler. I 2002 indgik kommunerne i alt 835 nye egu-aftaler, hvilket var en lille stigning på ca. 14% i forhold til Lidt over 60% af de elever, der påbegynder en egu-aftale er mænd, og ca. 80% er under 20 år, når de starter. Samtidig blev der i 2002 gennemført 282 aftaler, og afbrudt 391 aftaler. Omkring 42% af landets kommuner er egu-aktive. De største kommuner er stort set alle aktive, og de tegner sig for en stor del af det samlede antal indgåede aftaler. En række kommuner vælger at lade en anden enhed varetage egu på kommunens vegne, hyppigst ungdomsvejledningen, produktionsskoler og ungdomsskoler. Flere kommuner har gennem indberetningens slutkommentarer bemærket, at mangel på private praktikpladser er en barriere for egu-aktiviteten. Nogle forventer dog også fremgang i egu-aktiviteten fremover, bl.a. som følge af mere koordinerede vejledningsindsatser med etableringen af de nye Ungdommens Uddannelsesvejledninger (UU) i Indgåede aftaler I 2002 blev der indgået 835 nye egu-aftaler, jf. tabel 1, svarende til en stigning på ca. 14% i forhold til Tabel 1. Indgåede aftaler, Antal indgåede aftaler 1. halvår halvår I alt Forventet 1. halvår Forventet 2. halvår I alt forventet

3 For 2003 forventer kommunerne en stigning til 889 indgående aftaler, hvilket er en stigning på ca. 6% i forhold til i år. I tidligere år har kommunerne dog haft en tendens til at overestimere forventningerne, således at det forventede antal aftaler ligger over det faktisk realiserede. Fx realiseredes kun 835 aftaler i 2002 mod en forventning på 909 aftaler. Aktiviteten i 2003 vil derfor næppe overstige aktiviteten i Figur 1. Indgåede aftaler Antal aftaler År (forventet) Kønsfordelingen for elever, der påbegyndte egu i 2002, fremgår af figur 2: Figur 2. Kønsfordeling for egu-elever 2002 Kvinder 38% Mænd 62% Som det fremgår af figur 1 er der omkring 62% mænd blandt de elever, der indgår en egu-aftale. Det svarer stort set til kønsfordelingen i tidligere år. 3

4 Figur 3. Aldersfordeling for egu-elever 2002 Kvinder Mænd 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 16 år år år år 25 år og derover Af figur 3 fremgår det, at over 80% af eleverne er under 20 år, når de påbegynder egu-aftalerne. De mandlige elever har en lidt anden aldersprofil end kvinderne, idet 6% af mændene er under 16 år, når de starter, mens kun 1,3% af kvinderne falder ind under denne alderskategori. Til gengæld er 48% af kvinderne år, mod kun 42% for mændenes vedkommende. Generelt giver det indtrykket, at egu henvender sig til en ret ung målgruppe, da knap halvdelen er under 18 år ved opstart. Til sammenligning er ca. 40% af produktionsskolernes elever under 18 år, når de påbegynder et produktionsskoleforløb. Tabel 2 herunder gengiver de absolutte og relative talstørrelser for egu-elevernes alders- og kønsfordelinger. Tabel 2. Indgåede aftaler fordelt på alder og køn, 2002 Alder Mænd Kvinder I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Under 16 år 32 6,2% 4 1,3% 36 4,3% år ,6% ,9% ,0% år ,3% ,1% ,9% år 93 17,9% 54 17,1% ,6% 25 år og derover 5 1,0% 5 1,6% 10 1,2% I alt % ,0% % Anm.: Totalen stemmer ej med totalen i tabel 1. Det skyldes, at ikke alle kommuner har udfyldt alle indberetningspunkter. 4

5 3. Gennemførte og afbrudte aftaler Egu-aftaler har et forløb på op til tre år, hvorfor aftaler, der er blevet gennemført i 2002 i princippet kan være indgået helt tilbage i Der blev i 2002 i alt gennemført 282 egu-aftaler, hvilket var en stigning på ca. 10% i forhold til Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af indgåede aftaler begyndte at stige igen efter 1999, jf. figur 1 ovenfor, hvormed der kan forventes en stigning i antallet af gennemførte aftaler 2-3 år efter aktivitetsstigningen. Tidligere undersøgelser viser, at ca. 25% af de, der gennemfører egu, fortsætter i anden uddannelse. Omkring 40% fortsætter i beskæftigelse, mens 12% blev udsluset til ledighed i både 1999 og 2000 (se evt. Egu-statistik 1999/2000) Tabel 3. Gennemførte og afbrudte aftaler 2002 Køn Gennemførte aftaler 2002 Afbrudte aftaler 2002 Antal Pct. Antal Pct. Mænd ,8% ,6% Kvinder ,2% ,4% I alt % % I 2002 blev der afbrudt 391 aftaler. Erfaringsmæssigt er en stor del af afbruddene på egu at betragte som positivt afbrud, dvs. afbrud til fordel for anden uddannelse eller beskæftigelse. Tidligere undersøgelser viser, at ca. hvert tredje afbrud skyldes overgang til anden uddannelse, mens ca. 15% skyldes overgang til beskæftigelse. Tidligere evalueringer peger desuden på, at afbruddene sker forholdsvis tidligt i forløbet. Figur 4 herunder viser kønsfordelingen blandt de unge, der gennemførte og afbrudte egu-aftaler i Som det fremgår står mændene for lidt over 60% af både gennemførte og afbrudte aftaler, hvilket svarer til kønsfordelingen blandt de nystartede egu-elever (se figur 2). Der er således intet der tyder på, at der skulle være en systematisk kønsforskel med hensyn til sandsynligheden for gennemførelse og afbrud af egu-aftaler. 5

6 Figur 4. Gennemførte og afbrudte aftaler 2002, fordelt på køn Mænd Kvinder 100% 80% 60% 40% 20% 0% Gennemførte aftaler 2002 Afbrudte aftaler Den regionale aktivitet 114 af landets 271 kommuner var egu-aktive i 2002, forstået som det antal kommuner, der indgik nye egu-aftaler i året. Figur 4 herunder viser for hver kommune antallet af indgåede aftaler pr indbyggere i den primære målgruppe (15-24 år). 6

7 Figur 5. Indgåede aftaler fordelt på kommuner, Figur 5 illustrerer, at egu-aktiviteten generelt er placeret i og omkring de større byer. Der er dog også mindre kommuner i Sønderjylland og Nordjylland, der har en relativ høj egu-aktivitet i forhold til antal 7

8 15-24-årige. På Vestsjælland, Lolland-Falster og store dele af Fyn er der til gengæld meget begrænset egu-aktivitet. I alt 10 kommuner indgik i 2002 mere end 5 aftaler pr årig i kommunen, bl.a. Brøndby, Sindal, Viborg og Ballerup kommuner. Flest aftaler i forhold til indbyggere i målgruppen indgik Karup kommune med 9,6 aftaler pr årig. I de to følgende tabeller er kommunerne inddelt efter antallet af indbyggere i den primære målgruppe (15-24 år). Tabel 4. Egu-aktive kommuner, fordelt på kommunestørrelse (indbyggere i primær målgruppe), 2002 Kommunestørrelse: Antal årige (2002) Egu-aktive kommuner Antal kommuner i alt Antal Pct. Under ,5% ,6% ,6% ,0% ,0% ,8% ,0% og derover 13 92,9% 14 I alt ,1% 271 Tabel 5. Indgåede aftaler, fordelt på kommunestørrelse (indbyggere i primær målgruppe), 2002 Kommunestørrelse: Indgåede aftaler Antal årige (2002) Antal Pct. Under ,2% ,1% ,4% ,1% ,0% ,9% ,8% og derover ,5% I alt % Det ses af tabel 4 og 5, at jo større kommunerne er, jo mere egu-aktive er de. De 14 største kommuner, med minimum årige, indgik alle - på nær én - egu-aftaler i 2002, og de stod alene for 43,5% af alle indgåede aftaler. Mere end trefjerdedele af de mellemstore kommuner, med indbyggere i den primære egu-målgruppe, indgik aftaler, og de tegnede sig samlet for ca. 36% af alle indgåede aftaler. Tabel 6 og 7 herunder viser antallet af egu-aktive kommuner, og antal indgåede aftaler pr årig, fordelt på amter. 8

9 Tabel 6. Amtslig fordeling af egu-aktive kommuner, 2002 Amt Egu-aktive kommuner Antal kommuner i alt Antal Pct. Kbh. og Fr.berg kommuner 2 100,0% 2 Københavns Amt 15 83,3% 18 Frederiksborg Amt 8 42,1% 19 Roskilde Amt 4 36,4% 11 Vestsjællands Amt 6 26,1% 23 Storstrøms Amt 8 33,3% 24 Bornholms Regionskommune 1 100,0% 1 Fyns Amt 5 15,2% 33 Sønderjyllands Amt 13 56,5% 23 Ribe Amt 5 35,7% 14 Vejle Amt 7 43,8% 16 Ringkøbing Amt 9 50,0% 18 Århus Amt 12 46,2% 26 Viborg Amt 5 29,4% 17 Nordjyllands Amt 14 53,8% 26 I alt ,1% 271 Tabel 7. Indgåede aftaler pr årige, fordelt på amter, 2002 Antal aftaler pr. Amt Antal aftaler årig Kbh. og Fr.berg kommuner 171 2,41 Københavns Amt 143 2,26 Frederiksborg Amt 40 1,17 Roskilde Amt 26 1,15 Vestsjællands Amt 11 0,35 Storstrøms Amt 17 0,65 Bornholms Regionskommune 6 1,40 Fyns Amt 23 0,44 Sønderjyllands Amt 66 2,33 Ribe Amt 27 1,06 Vejle Amt 52 1,33 Ringkøbing Amt 26 0,80 Århus Amt 103 1,32 Viborg Amt 52 2,05 Nordjyllands Amt 72 1,28 I alt 835 1,41 Stort set alle kommuner i hovedstadsområdet er egu-aktive, jf. tabel 6. Dernæst var lidt over halvdelen af kommunerne i Sønderjyllands og Nordjyllands Amter egu-aktive i Lavest er aktiviteten i Fyns Amt, hvor kun 15% af kommunerne indgik aftaler i

10 I hovedstadsområdet, Viborg og Sønderjyllands Amter blev der indgået mere end to aftaler pr årig. På landsplan blev der i 2002 indgået ca. 1,4 aftaler pr årig. Endelig viser tabel 8 herunder, hvor mange aftaler kommuner i de respektive amter forventer at indgå i 2003, fordelt på halvår. Som nævnt indledningsvist forventes der indgåelse af 889 aftaler i 2003, hvilket dog må formodes at ligge i overkanten af det, der faktisk vil blive realiseret. Tabel 8. Forventede aftaler i 2003, fordelt på amter Amt Forventede antal aftaler halvår 2. halvår I alt Kbh. og Fr.berg kommuner Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Kommunernes varetagelse af egu Den følgende tabel 9 er en oversigt over kommunernes varetagelse af egu. Nogle kommuner vælger at lade en uddannelsesinstitution el. lign. oprette og gennemføre egu på kommunens vegne. Det skal til tabellen bemærkes, at der er kommuner, der ikke er egu-aktive, som har anført en uddannelsesinstitution el. lign. som den enhed, der normalt varetager egu på kommunens vegne. Desuden er der en del af de egu-aktive kommuner, der ikke benytter en anden enhed til varetagelsen af egu. 10

11 Tabel 9. Enheder, der varetager egu på kommunens vegne, 2002 Enhed, der varetager egu på kommunens vegne Antal kommuner Ungdomsvejledningen 60 Produktionsskole 30 Kommunal ungdomsskole 27 Ungdomsvejledning og ungdomsskole i fællesskab 3 Erhvervsskole 3 Ungdomsvejledning og produktionsskole i fællesskab 2 Andet 11 Som det fremgår, er ungdomsvejledningen hyppigt den enhed, som kommunerne vælger at lade varetage egu. I alt 60 kommuner bruger denne mulighed. Dernæst er der 30 kommuner, der bruger produktionsskoler til at egu-varetagelsen, hvilket næsten er en fordobling i forhold til kommuner lader den kommunale ungdomsskole om egu-varetagelsen. 6. Kommunernes slutkommentarer I indberetningen har kommunerne haft lejlighed til at anføre eventuelle bemærkninger, f.eks. generelle kommentarer i forhold til kommunens erfaringer og problemstillinger med egu, samt forventninger til fremtidig egu-aktivitet. Kommentarerne er mangeartede, og både aktive og ikke-aktive kommuner har anført bemærkninger hvad angår bl.a. erfaringer og barrierer. Nedenfor følger en opgørelse over de mest hyppige kategorier af bemærkninger. Tabel 10. Kommentarer til erfaringer med egu Antal kommuner, der Kommentar har anført punktet Mangel på praktikpladser 11 Positivt frafald 9 Forventer fremgang i egu-aktiviteten 16 Budgetmæssige begrænsninger 4 Forventer forstærket samarbejde med 11 produktionsskoler Anvender alternativer 8 I alt 16 kommuner forventer fremgang i egu-aktiviteten, hvoraf flere angiver de kommende Ungdomsuddannelsesvejledninger (UU), der er et resultat af vejledningsreformen vedtaget i 2003, som begrundelse for forventet øget fokus på egu. Flere kommuner, særligt de mindre kommuner, forventer også et tættere samarbejde med områdets produktionsskoler, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med ændringen af produktionsskoleloven, således at produktionsskoler fra 1/ selv kan indgå egu-aftaler. 11

12 Mangel på især private praktikpladser er i lighed med tidligere år en barriere for flere kommuner. Flere kommuner angiver også, at størstedelen af frafaldet på egu-uddannelsen reelt er positivt frafald, dvs. frafald til fordel for anden uddannelse eller ordinær beskæftigelse. 12