Nr. 97 Klubtidsskrift for medlemmer

Transkript

1 Nr. 97 Klubtidsskrift for medlemmer

2 DKW-klubber i udlandet Tjørnegårdsvej 20 Stouby 8983 Gjerlev Tlf.: p.hegaard@tdcadsl.dk Webside: Stiftet 8. juni 1975 Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesserede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi, DKW, Horch og Wanderer producerede køretøjer og motorhistoriske effekter, samt IFA totakts køretøjer. Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjer og motorhistoriske effekter som muligt, samt udbrede kendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger og anden sammenkomst, samt at fremme et godt kammeratskab ved indbyrdes at hjælpe hinanden. Som medlem af Dansk DKW Club optages personer, organisationer og bedrifter, som har interesse for de ovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker. Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS). Redaktions adresse Lars Chr. Larsen (ansvarshavende) Bakkehusvej 32 B, Roe 8643 Ans Tlf LCHRLARSEN@GMAIL.COM Redaktion: Christian Thaysen Egebæk - Helle Thrue - Hans Lindegaard Stefan Petsch Jensen - Per Hegård Larsen - Jette M Hansen Forsidebillede: DKW F5 i indkørslen ved Kongsdal åbne have på sensommerturen Bagsidebillede: Reklame for E-forsikring - ETU forsikring Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved artikler, kun med skriftlig tilladelse. Auto-UnionVeteranen Clube.V. Andreas Ptack Entenhof 18 D Reutlingen a.ptack@kabelbw.de Deutschland Deutsche DKW Club e.v. Holker Behnke Adolf-Diesterweg-Ring Holger-Behnke@freenet.de Spremberg DKW Motorrad Club e. V. Andreas Führer Ohlacker Wetzlar clubleitung@dkw-motorrad-club.de Deutschland Munga - IG Königsteinerstrasse 67 D Hattingen Deutschland Svenska AUDI-DKW Klubben Stig Johansson Østerjärn 6 S Sävedalen johansson_partner@telia.com Sverige Norsk DKW Union Johan Hvalshagen Kavaleriveien 11 N-1820 Spydeberg johan.hvalshagen@ndu.no Norge DKW Club Nederland p/a Jan Calame Holtland 5 NL-2353 GD Leiderdorp secretaris@dkwclub.nl Holland DKW Club Belgie Olyslager Jacques Braam 6 B-2930 Brasschaat Belgien DKW Oweners Club CH Walter Steffen Nägeliweg 3A CH-8274 Tägerwilen Schweiz Amicale Auto-Union France Michel Pesquet 2,Samadet F Noaillan Frankrig DKW Club Prag Mirko Jedlicka Pod Terebkou Nr.3 CS Praha 4-Nusle Tjekkiet DKW Club Östereich Itzlinger Hauptstrasse 48 A-5020 Saltzburg Østrig DKW Owners Club of GB Tony Bailey 6 Swinbrook Road Carterton Oxon OX18 1 DS UK England 2

3 Dansk DKW Clubs bestyrelse Formand: Per Hegaard Larsen Overordnet ansvar Næstformand: Jan Lemming Udstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst Kasserer: Hans-Willy Rasmussen Klubregnskab, kontingent indbetaling Ind- og Udmeldelser Sekretær: Johan Schwarz-Nielsen Løbskonsulent,referater mm. Danske Bank, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K. Reg. Nr Konto Nr SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Restaureringskonsulenter med mere. Motorcykler: Poul Erik Sejrsen DKWsejersen@bakkegaarden.dk Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj, Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte. Hans-Willy Rasmussen, hwbr@nanet.dk Forsikring: Per Hegaard Larsen p.hegaard@tdcadsl.dk Best. medlem: : Stefan Petsch Jensen wartburg-club@ofir.dk Løbskonsulent Klub promotion aktivteter Øst Best. medlem: Christian Thaysen Egebæk cte@tss.dk Løbskonsulent Klub promotion aktivteter Vest Best. suppleant: Jørgen Jensen. ellen.joergen.jensen@mail.dk Håndbogsarkiv for MC og biler: Per Hegaard Larsen, p.hegaard@tdcadsl.dk Bladredaktion: Lars Chr. Larsen lchrlarsen@gmail.com Webredaktør: Jan Kjærsgaard dkw-nz-500@hotmail.com I dette Nummer: Side 4 Side 5 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Indkaldelse til generalforsamling reminder En amerikansk drøm I os, damp, røg og meget støv AUVC træf i Østrig Svenska Audi-DKW klubbens 40 års jubilæum Nyt fra Motor Historisk Samråd Side 20 DKW Motorcykel Kavalkade Side 21 Copenhagen Historic Grand Prix Side 22 På sporet af Wartburg i Brasilien Side 24 Sensommer træf på Fyn 2012 Side 26 Klubefekter m.m. Side 27 Køb salg bytte - div Hjemmesider Aktivitets oversigt /10 Stumpemarked i Magretehallerne i Fredericia 21/10 Generalforsamling - Øst Steffensgård kl 12,30 27/10 Stumpemarked i Herning 1/12 Julmøde øst Preben Boisen /12 Julmøde vest Vagn & Bitten i Løsning Aktivitets oversigt /05 Stumpemarked i Års 18-20/05 Græsted veteran træf (se omtale side 12 i dette blad) 25/05 Oldtimerløbet i Gråsten 01-04/ Internationale AU træf i Ingolstadt Stof til Skylleporten nr. 98 senest d Fra Kongsdal åbne have 3

4 Indkaldelse til årets generalforsamling 2012 Generalforsamlingen finder sted Søndag den kl Årets generalforsamling skal i år finde sted på Sjælland Stedet er: Steffensgård Preben Boisen Kværkebyvej 79 Kværkeby 4100 Ringsted 1. Dagsorden for generalforsamlingen. 2. Valg af dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Regnskabsforelæggelse og godkendelse. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af bestyrelse. 8. Eventuelt. Følgende i bestyrelsen er på valg: Per Hegaard Hans-Willy Rasmussen Johan Schwarz-Nielsen Jørgen Jensen - Suppleant X Følgende er villige til genvalg: Per Hegaard Hans-Willy Rasmussen Johan Schwarz-Nielsen Jørgen Jensen Med hensyn til eventuelle forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal jeg hermed erindre om, at disse skal være formanden ihænde senest 14 dage før generalforsamlingen, i henhold til klubbens vedtægter. 4 Med Venlig Hilsen: Formand Per Hegaard

5 Den udhængende bagende fik Flintridge DKW til at se stor og voldsom ud. En amerikansk drøm Special karrosserier til DKW personvogne i efterkrigstiden? Da fandtes der Baur, Hebmüller Karmann, hvis cabrioleter og coupéer blev solgt officielt gennem Auto- Union. Enkelte eksemplarer og cabriolet ombygninger kom fra Welsch i Mayern, Deutsch i Köln eller Rometsch i Berlin. Vi kender en håndfuld enkeltstykker fra udenlandske karrosseribyggere som Sauter (Monteverdi) og Beutler i Schweiz eller Fissore og Pininfarina i Italien. Og så fandtes der også firmaerne Dannenhauer & Stauss, Massholder og Schenk, som beskæftigede sig med at lave glasfiberkarrosserier til DKW-Monza projektet i forskellige perioder. Men hvem kender det amerikanske firma Flintridge-Motors fra Los Angeles og den DKW, som de producerede? Selv for kendere af DKWs historie (her i landet) er dette køretøj for det meste ukendt. Navnet Howard A. Dutch Darrin bliver i dag mest nævnt i forbindelse med Kaiser-Darrin; et mærke der Historien om Flintridge-Darrin DKW blev introduceret i 1954 af den amerikanske industrimagnat Henry J. Kaisers bilfabrik. Kaiser fik idéen til at seriefremstille handelsskibe under 2. verdenskrig, de såkaldte Liberty skibe, og tjente en formue på det. Efter krigen begyndte han at producere små biler, men fordi salget gik meget trægt, var han på jagt efter en ny model, som kunne opbygges af eksisterende komponenter. På den baggrund skabte Darrin et revolutionerende topersoners plastkarrosseri til Kaiser Corporation. Karrosseriet blev monteret på den solide Kaiser model J, og grundtrækkende fra dette karrosseri kunne senere genfindes i Flintridge DKW. På dette tidspunkt var Howard A. Darrin allerede en gammel ræv i design og karrosseribranchen. Før første verdenskrig var han flyttet til En afklædt DKW 3=6 type F93 tjente som basis. 5

6 Paris, under krigen fløj han i den franske flyvereskadrille Escadrille Lafayette og opnåede berømmelse som både flyver og fremragende polospiller. I de tidlige tyvere i New York havde han foreslået karrosserifirmaet Le Baron at etablere fabrik i Europa, da det bedre kunne betale sig at importere færdigbyggede køretøjer til USA end at fremstille dem derovre. Forretningsidéen fandt tilslutning, blandt 6 Øverst: Mange originale dele blev genanvendt i modificeret form Midten: Et rå karosseri til Flintridge - DKW hardtop coupe. Nederst: Howard Dutch Darrin (tv.) under arbejdet med DKW-sportsvognen andet hos ledelsen for New York kontoret for det franske luksusmærke Delage, som regnede med en mærkbar afsætningsfremgang på de oversøiske markeder. På den måde begyndte Darrin sammen med partneren Tom Hibbard som selvstændig i 1925 i Paris under firmanavnet Hibbard & Darrin Ved siden af karrosserifremstillingen fungerede firmaet også som generalimportør for de belgiske Minerva fabrikker. Innovationer, som at man gik bort fra det sædvanlige træskelet i de ikke selvbærende karrosserier og den overdrevne brug af aluminiumsdele gjorde firmaet lige så kendt som den usædvanligt høje kvalitet i konstruktioner som firmaet havde udviklet. Hibbard & Darrins kundeliste var som en blå bog over de franske og amerikanske firmaer, der fremstillede luksusbiler. Firmaet blev berømt gennem Duesenberg model J, som de lavede karrosserier til. Modellen var blevet til på initiativ af Duesenberg repræsentanten i Paris, Edmond Sadovich. Også de betagende smukke karrosserier til Packard, Cadillac og Hispano-Suiza bidrog til berømmelsen. Virkningerne af den verdensomspændende økonomiske krise fik Tom Hibbard til at træde ud af det fælles firma i Darrin gik der-

7 efter ind et partnerskab, der varede indtil 1937 med firmaet Carrossier Fernandez i Paris. Efter at han vendte tilbage til USA, grundlagde han i 1939 under navnet Darrin of Paris endnu et firma i Hollywood med den noble adresse 8660 Sunset Boulevard. Her byggede og designede han biler på chassiser fra næsten alle amerikanske luksusmærker til de rige og berømte i filmmetropolen indtil USA gik ind i krigen. Hans designs vakte frem for alt opmærksomhed med de dybt nedtrukne døroverkanter som han foretrak, og gennem anvendelsen af de første elementer af passiv passagerbeskyttelse i form af et polstret instrumentbræt. Efter et professionelt intermezzo ved Packard, trådte Darrin ind i efterkrigstiden som freelance designer og igen ud i offentlighedens lys med den revolutionerende Kaiser Darrin, der havde kunststofkarrosseri. Da man DKW 3=6 Schnelllaster med Flintridge opbygning hos Kaiser modificerede hans fine design med henblik på rationel produktion kom han i strid med firmaet og sagde op, men ikke uden først at have ombygget omkring 100 af de næsten usælgelige topersoners Venstre: Opbygningen af Flintridge DKW en var som et kæmpe puslespil. Glasfiberdelene blev limet på de eksisterende karrosseridele, f.eks. dørene. Der er ikke overleveret oplysninger om hvorvidt det var en god idé, når man tænker på hvor let datidens karrosseriplade rustede. på egen hånd med Cadillac ottecylindrede big block motorer og solgt dem for egen regning. Efter at der var bygget i alt 435 Kaiser-Darrin var glasfiber eventyret hos Kaiser slut. Æren af at være de første til at serie-fremstille et kunststofkarrosseri kunne firmaet ikke nyde længe; det styrede mod fallitten midt i halvtredserne, som så mange andre små amerikanske bilproducenter. Flintridge Motors Division, Boething & Lindsey i Los Angeles og La Canada/Californien havde kunnet samle erfaringer med DKW køretøjer fra omkring Under modelnavnene Standard og Rancho blev der fremstillet selvudviklede autocampere på basis af DKW Schnelllaster. Omkring 1958 kom der en DKW Camper med aluminiumskasse på basis af 3- meter-chassiset. Desuden tilbød man også chassis med motor og kabine til andre karrosseri byggere til en pris af $. Som autoriseret forhandler (på Peter Satoris nåde, Auto Union importøren for den amerikanske vestkyst) solgte Flintridge også DKW personvogne til priser fra $ udover BMW Isetta 300, Alfa Romeo, Triumph, Borgward og den engelske Berkely Bonsai Roadster. 7

8 I foråret 1956 tog to forhandlere af dele til importerede biler, Robert Heidreich og Milo Reckow kontakt til Howard Darrin og gav ham den opgave at udvikle et nyt sporty karrosseri til DKW Sonderklasse, som så lovende ud på markedet. Svaret kom prompte og barsk: Det koster mere end der kan betale sig. Som forklaring beskrev Darrin også problemerne, der havde været vist sig ved fremstillingen af Kaiser-Darrin. Heidreich og Reckow lod sig ikke slå ud af Darrins afslag, og bad ham om at finde ud af ombygningsmulighederne og at komme med forslag til en ny designmodel mod et honorar på $. Med hjælp fra sin søn Bob gik Darrin i gang med arbejdet, vel nok med den bagtanke at der kunne komme til at flyde flere midler til dette projekt midler som han kunne få del i. Efter kort tid præsenterede han en model i ler, i størrelse 1:4, som gjorde så stort indtryk på de to investorer, så de omgående investerede $ i en prototype. Salget af DKW på den amerikanske vestkyst lå på den tid hos Peter Satori i Pasadena, som man nu henvendte sig til og bad om et chassis og videre støtte til projektet. Satori anbefalede Darrin at tage kontakt til Flintridge Motors i Montrose, Californien. Her Reklame fra Flintridge- Motors for Darrin Sport coupéen på basis af DKW 3=6 viste man stor interesse for ombygningsprojektet og stillede omgående en komplet DKW F93 til rådighed, da man på dette tidspunkt ikke kunne opdrive et eneste nyt DKW chassis i hele USA. Den åbne version gav et harmonisk indtryk. Af gammel vane beholdt man de bagtil hængslede døre. Darrin begyndte at adskille DKW en og fjerne alle unødvendige karrosseridele. Efter at det nøgne skelet af F 93 erens karrosseri var blotlagt, blev der påført et lag ler. Dernæst blev linjerne fra den lille lermodel overført på det lerklædte karrosseri i målestok 1:1. I december 1956 blev den færdige model udstillet på Los Angeles Motor Car Dealers Show for at afprøve publikums reaktion på det nye Darrin-design. Formanden for Flintridge Motors, Henry Lindsey, fortalte senere at der knap gik tre timer fra messens åbning, før de første store bilforhandlere førte kontraktforhandlinger med ham. Stadig i slutningen af 1956 lavede man afstøbninger af karrosseridelene hos Flintridge, og i januar 1957 blev de nødvendige forme fremstillet hos Woodill Fiber Glass Body Corporation i Santa Ana, Californien. Woodill skulle først blot overtage produktionen af glasfiberdelene; i 8

9 Reklamefotografierne for Flintridge DKW en holdt sig helt i tidens stil. genanvendt, men kølergrillen blev vendt på hovedet, og de bagerste kofangerhjørner blev monteret uden mellemstykket til nummerplade. Speedometer og kombiinstrument sad nu over hinanden. Set med nutidens øjne var det en ret vovet konstruktion, i hvert fald når man kender 3=6 er opbygningernes tendens til at ruste. At sælge europæiske småbiler i Nordamerika var ingen let sag, når man ser bort fra VW type 1. Det sørgede bidske reportager for i de amerikanske medier, som arbejdede under præmissen: Buy American køb amerikansk! Det kunne ikke den første planlægning gik man ud fra foreløbigt 300 sæt karrosseridele pr. måned. Dette blev senere korrigeret til 200 sæt. Snart blev der dog ikke kun tale om alene at fremstille komponenter. Nu skulle ombygningen af køretøjerne også foregå hos Woodill. Direktøren hos Woodill, Cy Olbrich, bekræftede i november 1957, at indehaveren af firmaet, B.R. Woodill, havde afsluttet forhandlinger i Puerto Rico om at etablere en filial, hvor man skulle begynde at producere Darrin- DKW en. Fordelen ved en produktion i Puerto Rico var dengang, at man havde fastsat en 10årig skattefrihed, som kunne give en lavere salgspris for det komplette køretøj i USA. Værktøjs og stykomkostningerne kunne kalkuleres forholdsvis lavt, fordi Darrin-designet havde DKW karrosseriets struktur som basis. Glasfiberdelene blev blot limet på det forbehandlede karrosseriskelet, men front og hækdelene fik hver deres støttekorset af profiljern. Derefter blev karrosseriet spartlet og lakeret. Der var mulighed for tre farver: Saphire blue, ruby red og forever amber. Instrumentbræt og døre blev blot dækket med de nydesignede karrosseridele, som man tydeligt kan se på den monstrøst tykke a-søjle. Instrumenter, lygter og beslag blev Fremvisning af Flintridge DKW en på bilshowet i Los Angeles. undre, at Flintridge Motors slog hårdt på reklametrommerne. I november 1957 var der en udførlig artikel i det amerikanske tidsskrift Motor Life om det nyeste af 9

10 Howard Darrins kreationer; i decemberudgaven kom der er så en tosiders meget velvillig testkørsel af Darrin-DKW en. Magasinet Foreign Cars Illustrated berettede på to dobbeltsider i april 1958 om forvandlingen fra den grimme ælling (DKW F 93) til den stolte svane (Flintridge-Darrin-DKW) På samme tid måtte Flintridge Motors kontor på den noble Wiltshire Boulevard i Los Angeles se sig selv ude af stand til at efterkomme kundernes ønsker om salgsbrochurer. As soon as we receive our supply from the printers, we will send you (a) copy. Salget af DKW-Darrin skete gennem Flintridge Motors Corp i den californiske by Montrose, via DKW forhandlere med eneret på salget, ganske efter det forbillede som Fritz Wenk havde vist med DKW Monza i Tyskland. Salgsprisen fra fabrikken beløb sig til $ for hardtop coupéen (uden aftageligt tag) og $ for de Luxe modellen med aftagelig hardtop, hvide dæksider, radio og varmeapparat. Ved en basispris på omkring $ måtte prisen for glasfiberkarrosseriet og den totale ombygning af en ny vogn således løbe op i underkanten af sølle 800 $. Når man ser på de forhånden-værende fotografier, er spørgsmålet dog, om der nogensinde blev om-bygget en ny bil til en af de få fremstillede DKW-Darrin, for alle fotografier, der er taget under ombyg-ningen, viser skrællede brugte biler af ældre modelår. Sportsvognen, som flere gange fik detaljer ændret, blev vist frem på importmesser og biludstillinger i USA. I DKW-Nachrichten findes der også et foto sammen med en reportage fra udstillingen i Los Angeles, hvor Den trecylindrede DKW med special-karrosseri angiveligt mødte stor interesse fra publikum. Da 58 er modellen af F 93 kom med døre, der var hængslet fortil, blev Darrins design overflødigt, og ved ombygningen af det nye karrosseri kunne de fortykkede døre ikke længere åbnes uden voldsomme ændringer i hængslernes konstruktion! Tæppet blev endegyldigt trukket væk under det ambitiøse projekt, da den involverede DKWimportør, Peter Santori, blev afløst af Studebaker-Mercede-Benz forhandleren med hovedsæde i South Bend, Indiana. Firmaet importerede DKW til USA som en slags supplement til de succesfulde Mercedes-modeller. I forskellige kilder findes der henvisninger, som ikke kan verificeres, til omkring 25 producerede køretøjer, derefter løb fremstillingen af DKW made in USA ud i sandet. Mon der findes en DKW-Darrin, der har overlevet de forgangne årtier? af Ralf Friese jr. oversat af Christian Egebæk fra AUVC Navhrichten nummer 125 De efterfølgende billeder er fundet på internettet ved at søge DKW flintridge - så jo der findes da i det mindste eet vrag af en. 10

11 11

12 I OS, DAMP, RØG OG MEGET STØV Græsted veterantræf, pinsen 2012, når man tager dertil, behøves ingen adresse, man kører bare mod Græsted. Over træffet ser man en meget stor os og damp sky, den kører man bare efter!. Her kommer dampmaskiner fra forrige århundrede. Disse maskiner bliver kørt og repareret af den fører der er på maskinen, alt fra gamle mænd til helt unge piger, den yngste var en 14 årig Hollandsk pige, som kørte den, fyldte kul og vand. Inden aften var hun helt sort, men hun havde haft det sjovt, det var tydelig at se. Der var gamle traktorer til en gammel velosolex, hvor motoren måtte lade livet til fordel for en hjemmebygget dampmaskine, som var utrolig lydløs. I det hele taget, var der mulighed for at se alle former for maskiner, der var drevet af enten damp, kul eller el. Dette træf er for hele familien. Der er et stort kræmmer marked, hvor man kan slå en god handel af, (kræmmerne var trætte, både på grund af solen, men det var tydeligt at de ikke solgte noget). Der var et børnedyreskue, med alle slags dyr, men det der var mest interessant var, ponydyreskuet, hvor små børn kom med deres fine dyr, som i dagens anledning havde fået flettet manken. Dommeren tog sig god tid til at kommentere, både den tobenede og den firbenede, nogen af disse børn var så små, så deres forældre løb rundt udenfor ringen, hvis der skulle ske noget. For små penge, kunne man komme på en karrusel tur eller rundt på pladsen i en gammel bus. Alle disse forlystelser er også veteraner. 12

13 På pladsen var der omkring 8 klubstande, DKW klubben havde også en stand. Både lørdag, søndag og mandag blev DKW klubben inviteret ind i den store ring, hvor en af bilerne skulle holde stille, så den ansvarlige for klubstandene kunne fortælle om den ene bil. Han havde styr på både, hvor de sorte nrplader hørte hjemme og han havde læst på lektien om Jørgen Skafte Rasmussen. Mens vi kørte rundt og rundt i en uendelighed fortalte han om DKW, så selv Torben var ved at få nok. Den ansvarlige for klubstanden vil meget gerne at vi kommer mange flere til næste år og muligvis kan fylde ringen med DKW alene. Så har dette en interesse, giv besked. Det er en udstilling, som ikke rigtig koster os penge. Som udstiller på klubstanden kommer du gratis ind. Til pladsen, havde de lavet en camping plads, som kostede 40 kr. for hele weekenden, der var stillet fine vogne op, så vi kunne komme i bad og hvis vores telt eller campingvogn var veteraner, kunne man få lov til at sove på selve pladsen. Der skal her lyde en kæmpe tak til Torben, han sad troligt på standen, hvor der var kaffe, sodavand og øl, hvis nogen kom forbi, Torben var ikke altid imponeret over vores fine indkøb. Torbens fine kurv, som ses på bordet var under ingen omstændighed til salg heller ikke for bytte med andet, måtte jeg desværre erfarer. Det var en dejlig weekend, vi vil prøve at gøre det til en tradition, med en stand hvert år. Kan også her fortælle at på grund af, at der kom ca besøgende hvert år, er der selvfølgelig både politi og brandbiler. Dette var vi glade for, da der Søndag gik ild i en gammel majetærsker, under opvisningen i hvordan de gamle maskiner blev brugt. Den gamle brandbil kom hurtigt frem med udrykning, for at slukke branden. Af Helle Thrue. 13

14 Det internationale AUVC træf fandt sted i Knittelfeld, Østrig fredag til søndag juli med 190 tilmeldte køretøjer. Kirsten og undertegnede kørte hjemmefra onsdag morgen i vores DKW F 12, idet vi planlagde en overnatning både på vej ud og hjem. Der er mere end km. derned, så alt var gjort for at sikre, at bilen var toptrimmet. Vi tog Gedser-Rostock og overnattede i Hof på et dejligt hotel med god mad. Torsdag morgen kørte vi udhvilede, mætte og tilfredse sydpå, og det gik godt indtil vi nåede Wörth am Donau mellem Regensburg og Passau, hvor det første problem indtraf. På motorvejen med 115 km/t opstod der lidt kø foran, hvorved jeg trådte bremsepedalen i bund, og bilen fortsatte uanfægtet. Hvis I ikke har prøvet det, kan jeg fortælle, at i det sekund fryser rygmarven til is. Det lykkedes med håndbremsen at få bilen manøvreret ud i nødsporet, som vi fulgte i adstadigt tempo frem til næste afkørsel. Jeg fandt ingen synlige tegn på defekten, så vi listede Her kommer vores DKW på værksted i Wörth am Donau. 14 AUVC træf Østrig. Zechner Freizeitcenter, som var base for træffet. ind i byen og fandt et Fiat-værksted, hvor de var så venlige at kigge på bilen. En omløber havde skåret en revne i bremserøret ved indgangen til højre bremsekaliber foran, så de lavede en ny krave og løste dermed problemet. Flinke folk! Vi nåede Østrig og 200 km. før målet, fik vi et fladt højre forhjul. Hjulet måtte undersøges midt i en heftig tordenbyge. Ingen synlige skader på dækket, så jeg pumpede luft i og opdagede, at ventilen var revnet inde ved fælgen. Dæk og ventil er ikke særlig gamle, så det var underligt. Reservehjulet var gammelt men OK. Godt brugte ankom vi lidt sent til hotellet i Knittelfeld, men vi nåede da at få lidt mad. Fredag morgen passerede vi et dækcenter på vej til fritidscenter Zechner, som var base for træffet. Vi rullede ind og viste dem ventilen. Den blev skiftet og hjulet afbalanceret på et kvarter. Pris: 6,30 Euro. Ydermere tilbød de at montere hjulet. Flinke folk! Ved tilmeldingen fik alle deltagere udleveret en velkomstpakke, hvori der bl.a. var en pude til bilen. Puden er smykket med AUVC-træffets logo samt med den østrigske DKW-klubs logo. Der var planlagt en køretur i området, hvor man fik set et privat Käfermuseum og A1-Ring, Østrigs forhenværende formel 1 ring, som nu hedder Red Bull Ring. Den ligger ved Zeltweg, som nogle måske husker fra F1-trans-

15 missionerne i TV. Ved ringen var der bl.a. indrettet en bane, som nærmest lignede en gokart bane, hvor man kørte med nogle forvoksede gokarts. Nogle sjove biler med en front som minder om de gamle midget racere og en tværliggende, firecylindret Yamaha centermotor. De brede dæk og den kraftige motor gav nogle særdeles hidsige køretøjer, som deltagerne må have det sjovt med. Vestpå efter Zeltweg ligger den seværdige by Judenburg ved foden af Niedertauern massivet, som også rummer skiområdet Schladming. Aftenen på egen hånd, hvor vi atter spiste på hotellets italienske restaurant, som var toppen. Lørdag blev man sendt af sted i grupper på en 60 km. lang tur sydpå til Obdach, hvorfra ruten gik op i bjerget til et stort sted, der hedder Rieseralm. Ti km. stigning på relativ god vej var ingen udfordring for bilerne, men en hollænder på en DKW Hummel måtte træde flittigt i pedalerne. Jeg bekymrede mig mere for nedturen, hvor bremserne måtte tage slæbet, da vores biler jo ikke har det så godt med motorbremsning. Min har skivebremser, som faktisk fungerer selvom de bliver rødglødende, så det gav ingen problemer, men tromlebremserne ville En DKW F12, som kører på 1 pct. olie. sikkert blive udsat for fading. Hjem via Judenburg med besøg på Puch- Museum og Planetarium. Festaftenen lørdag var med 400 deltagere fra syv nationer. Taler fra den østrigske klubs formand, Heidi Zechmann og AUVC s formand Andreas Ptack. Et mandskor, MGV fra Weisskirchen underholdt deltagerne, og på scenen så man en Wanderer motorcykel fra En tysker fra Cremlingen nær Braunschweig mødte op med en DKW F 12 Roadster, som var udrustet med en original Philips pladespiller, som fungerede. Vi mødte en anden tysker, som havde renoveret en flot DKW F 12 for ca. 15 år siden. Jeg bemærkede, at han ikke havde lubrimat i bilen, hvortil han svarede, at han foretrak at blande selv, da lubrimaten giver for meget olie. Han tilsætter kun 1 procent! Jeg sagde, at det kan den ikke køre med, hvortil han svarede, at det har han nu gjort i 15 år. Så måtte jeg undrende give mig. Jeg agter dog ikke at følge hans eksempel. Flot vejr medvirkede til succesen. Det er ingen selvfølge i de regioner. De har også haft en dårlig sommer. Hjemturen forløb uden problemer. Ret beset er et bremserør og en ventil ikke et specifikt DKW-problem, så bilen klarede jo egentlig turen fint. På hjemturen overnattede vi på et hotel i Eisenberg nord for Gera i Thüringen, det gamle DDR. Her er priserne hyggelige. Et godt hotel med en flot morgenbuffet og et stort måltid på en græsk restaurant med drikkevarer beløb sig sammenlagt til mindre end kr. 800 for to personer. Hoteller og restauranter har i dag nået vestlig standard, så den rute kan anbefales. En lille, hidsig racer på Red Bull Ring Hans Lindegaard. 15

16 Svenska Audi-DKW Klubbens 40 års jubilæum. I week-enden den august arrangerede den svenske klub et stort anlagt 40 års jubilæumstræf med udgangspunkt på Barsebäck atomkraftværk, som i maj 2005 indstillede produktionen. Den svenske klub var tydeligvis opsat på at markere begivenheden stort. Der deltog mere end 100 personer fordelt på 51 biler, hvoraf otte kom fra Norge, seks fra Danmark (fire fra den lille klub og to fra den store!), en fra England og en fra Tyskland. Nogle ankom fredag aften, og der var mulighed for god og billig indkvartering på Barsebäcks vandrehjem 16 der ligger tæt på startstedet. Der blev arrangeret fællesspisning ved grill. Lørdag morgen bød klubben deltagerne på en overdådig morgenbuffet i værkets informationscenter. Her kunne deltagerne via en yderst informativ udstilling orientere sig et atomkraftværks virkemåde samt ikke mindst om, hvordan man lukker det ned igen. Værket arbejdede ved såkaldte kogevandsreaktorer, der spaltede beriget uran 235, hvorved man opvarmede l. vand pr. sekund. For igen at afkøle dampen, brugte hver reaktor 25 cm/3 havvand pr. sekund. Dengang var bugtens vand 10 grader varmere end i dag. Der er nu kun lavradioaktivt materiale med en halveringstid på 5,3 år tilbage på værket. Man kunne blive ved med at opremse imponerende tal for atomkraftværket, men nu er emnet for denne beretning jo veteranbiler. Det var interessant at se, at ingen svenskere mødte op i Junior, F11 eller F12. alt var 3=6, AU 1000 eller AU 1000 SP foruden to imponerende Wanderer cabriolet. Desuden talte undertegnede med en svensker, som i sin 3=6 Coupe Cabriolet havde monteret en Blaupunkt Köln rørradio. Den havde kun tre tryktaster til M,L og U, men naturligvis automatisk stations-

17 søgning. Det specielle ved den radio var, at den kørte på 110v., hvilket ejeren demonstrerede ved at tilslutte sin to-skærs Philishave fra 50 erne i et dertil konstrueret stik, og shaveren kørte. Vi modtog en deltagerpose med køreordrer, informationsmateriale om egnen, deltagerskjold til kølergitteret og milde gaver til deltagerne. Køreturen lørdag strakte sig over 80 km. med mange opgaver undervejs samt interessante besøg, bl.a. et kældermarked med tøj og alle mulige 50 til 100 år gamle effekter inkl. veteranbiler, knallerter, trailere, karbidlygter og meget andet godt. Undervejs blev der budt på en flot frokost med drikkevarer og efterfølgende kaffe og kager. Vi passerede Gabriel Jönssons fødehjem, manden der skrev Flickan frän Backafall, en af de skønneste svenske viser. Nær Sundvik så vi også Anni-Frid Lyngstad s gård. Anni-Frid er den ene af Abba-pigerne. Undervejs kunne man bese et monument over det sidste store slag ved Landskrona mod danskerne i Anledningen var, at Christian d. 5. ville generobre Skåne, Halland og Blekinge, som vi tabte ved Roskildefreden i 1658 under Frederik 3. Den svenske konge, Karl 10 Gustav havde tvunget Danmark i knæ, godt hjulpet af hård frost, som tillod den svenske hær at marchere over isen på Øresund. Men med skam at melde tabte danskerne ved Landskrona, så Skåne er stadig svensk! Køreordrerne var tulipaner, hvilket faktisk er den mest præcise form, men en lille malurt i bægeret var, at der ingen afstandsangivelser var. Man vidste således ikke, om etapen var på 500 m. eller 5 km., og det medførte lidt usikkerhed. Tilbage ved Barsebäck var der tid til bilsnak i det gode vejr, og kl var grillen parat, og der var dækket op til 101 deltagere i informationscentret. Grillen havde et stort udbud af velsmagende kød, og indendørs var der en flot tilbehørsbuffet. På bordene stod der letøl og vand, og man kunne tilkøbe vin og stærk øl til rimelige priser. Under middagen underholdt et svensk sangkor med en lun leder, som akkompagnerede med klaver. De havde også digtet en DKW-sang som fællessang. Sidste nummer blev Benny Andersen/Poul Dissings Se hvilken morgenstund sunget på dansk. Rigtig flot. Der blev uddelt præmier til de bedste besvarelser af opgaverne, og det var vist de første femten placeringer, der fik præmie. Selv var jeg så heldig at erobre en CD med svenske snapseviser, den vil blive afprøvet grundigt. Søndag morgen var der buffet for dem, der havde tilmeldt sig, hvorefter deltagerne tog afsked med vores svenske venner. Vi har førhen besøgt familie i det sydligste Sverige, og vi har i den forbindelse stiftet bekendtskab med svenskerne og deres idylliske sommertraditioner såsom mid-sommerfester, krebsegilder o.a. Træffet var derfor for os en kær-kommen anledning til at genopfriske oplevelsen af den svenske gæstfrihed. Vi skylder stor tak til Eva og Håkan Andersson, Bosse Hansson, Inga og Lennart Samu-elsson, Lis og Conny Welander og alle de mange, som deltog i dette vellykkede arrangement. Svenskerne havde sat alle sejl til, og træffet tåler sammenligning med de store internationale AUVC-træf. Kirsten og Hans Lindegaard. 17

18 Først syn så historiske plader SKATs indførelse af Det digitale Motorregister (DMR) tidligere på sommeren har desværre medført, at man nu ikke længere kan bestille historiske nummerplader på forskud. Det nye digitale system gør, at bilen eller motorcyklen skal være registreret, for at man kan få lov til at bestille historiske nummerplader. I praksis vil det sige, at køretøjet skal være synet og godkendt, inden pladerne bestilles. Hidtil har man ellers på forhånd kunnet bestille de historiske plader og så have dem liggende til afhentning i op til et halvt år ved SKAT, så man straks efter syn og godkendelse kunne få udleveret pladerne. Reelt betyder det nu, at man ikke kan komme ud at køre på den nyistandsatte motorcykel eller bil før tidligst otte uger fra godkendelse af køretøjet og bestilling af de historiske plader. Så lang tid tager det (ofte længere) nemlig for SKAT at få de historiske plader hjem. Bilen eller motorcyklen behøver ikke at have hvide plader (indregistreret) men skal være registreret i det digitale system, før man kan bestille historiske nummerplader. Der er efter syn og godkendelse selvfølgelig mulighed for at få hvide plader, men det er en udgift, som man ikke får refunderet, når man bestiller historiske plader. Motorhistorisk Samråd er i tæt dialog med SKAT om de ændrede vilkår og den forholdsvis lange ventetid, men indtil videre ser det ikke ud til, at MhS kan få væsentlige ændringer igennem omkring de historiske nummerplader. Fælles EU-regler for syn på vej I EU er der fremskredne planer om at lave fælles regler for periodisk syn af køretøjer og vejsidesyn for erhvervskøretøjer. I den forbindelse er MhS blevet bedt om at komme med et høringssvar til udkastet til de nye EUregler. Motorhistorisk Samråd har gennemgået lovpakken og har sendt følgende kommentarer til Trafikstyrelsen: MhS hilser det velkomment, at der på EU-plan kommer ens regler for periodisk kontrol med motorkøretøjer samt vejsidesyn for erhvervskøretøjer, men at der ikke bør ske en forringelse af de nuværende regler / lempelser for historiske køretøjer i Danmark. Konkret "Det overlades til medlemsstaterne selv, om synsperioden for historiske køretøjer skal forlænges udover forordningens udgangspunkt": MhS ønsker, at de nuværende regler / lempelser fortsætter, således at der eksempelvis fortsat skal være: - 8årig syn for veteranbiler, hvis de er mere end 35 år - Motorcykler, lette påhængsvogne og traktorer fortsat undtages fra syn (undtagen ejerskiftesyn), hvis de er mere 35 år - At alle historiske erhvervskøretøjer undtages i relation til reglerne om vejsidesyn - At de nuværende regler / lempelser nationalt bibeholdes for alle historiske køretøjer Vi ser gerne, at kravet om syn hvert år, hvis køretøjet har kørt mere end km. i løbet af køretøjets første seks år, fuldstændig bortfalder for historiske køretøjer. Antal kørte kilometer for historiske køretøjer har minimal betydning. Udkastet lægger op til, at historiske køretøjer defineres som værende 30 år. Dette finder MhS fuldt i tråd med den internationale motorhistoriske organisation FIVA, som netop definerer historiske køretøjer som værende 30 år i Danmark er grænsen for registrering af historiske køretøjer 35 år. Er denne aldersdefinition noget, som man fra dansk side nationalt / internationalt vil se nærmere på, så man i Danmark kan få veteranstatus efter 30 år? 18

19 Stigende interesse for veterankøretøjer Interessen for veterankøretøjer i Danmark er stærkt stigende. Fra 2009 til 2012 er antallet af veterankøretøjer over 35 år steget fra til (heraf er personbiler og motorcykler) en stigning på knap ti procent. I alt er der i Danmark registreret 2,4 mio. køretøjer, hvoraf veterankøretøjerne udgør 5,6 procent. Alligevel står veterankøretøjerne blot for 0,16 procent af de 33,4 mia. kilometer, der årligt køres på de danske veje. Det viser en ny undersøgelse, som blev offentliggjort i forbindelse med de nordiske motorhistoriske paraplyorganisationers årlige møde, som i weekenden 31. aug til 2. sep. blev holdt i Helsingør blandt andet med et flot opbud af veterankøretøjer. Også de andre nordiske lande oplever en kraftigt stigende interesse for motorhistoriske køretøjer. Undersøgelsen viser også, at den danske motorhistoriske hobby årligt omsætter for mere 635 mio. kr., hvor selve handelen med veterankøretøjer ikke er medtaget. Den danske paraplyorganisation Motorhistorisk Samråd (MhS) oplever en stærkt stigende interesse for veterankøretøjer. MhS er på blot to år vokset fra at være interesseorganisation for 63 klubber til i dag 88 klubber repræsenterende enkeltmedlemsskaber. Den dugfriske særkørsel, som MhS har fået lavet ved Danmarks Statistik, viser også, at af de 13,4 mio. tons Co2, som den samlede transportsektor i Danmark udleder, udgør kørsel med de historiske køretøjer blot 0,02 procent. Veterankøretøjer er en vigtig del af den danske kulturarv og MhS kæmper i disse år en hård kamp for, at man uden en masse restriktioner også fremover kan opleve gårsdagens køretøjer på morgendagens veje som en naturlig del af bybilledet. På det nordiske møde i Helsingør blev det understreget, at det er altafgørende, at man også på internationalt plan kæmper for de samme regler og love, hvilket gøres gennem den verdensomspændende organisation FIVA (Féderation Internationale des Vehicules Anciens) med 59 medlemslande. Fælles regler og love gør, at man på verdensplan bevarer den motorhistoriske kulturarv så originalt som muligt. I FIVA opererer man blandt andet med en grænse på 30 år, for at et køretøj kan få veteranstatus. I Danmark er denne grænse sat til 35 år. Fakta - Der er i alt 2,4 mio. køretøjer i Danmark - Heraf er veterankøretøjer over 35 år (5,6%) personbiler og motorcykler øvrige som lastbiler, varebiler, busser, traktorer, campingvogne - Den motorhistoriske hobby står for en årsomsætning på mere end 635 mio. kr. Heraf - Reparation og vedligeholdelse 283 mio. - Forsikringer 74 mio. - Skatter og afgifter 31. mio. - Benzin, olie og dæk 87. mio. - Turistrelateret omsætning (bespisning, overnatning, broafgift) 160 mio. - Hertil kommer selve handlen med veterankøretøjer, hvilket det ikke har været muligt at opgøre - Der køres årligt i alt på de danske landeveje 33,4 mia. kilometer - Heraf udgør kørsel med biler og motorcykler over 35 år 0,16 % - Årligt udleder transportsektoren i Danmark 13,4 mio. tons Co2 - Heraf står biler og motorcykler over 35 år for 0,02 % af udledningen Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik, internationale undersøgelser samt opgørelse hos Motorhistorisk Samråd 19

20 DKW Motorcykel Kavalkade RT 3 PS. Den sidste førkrigs RT-version, blev opkaldt efter sin ydelse, i stedet for motorstørrelsen. Den blev præsenteret i Bortset fra efterkrigsmodellen RT 125, var RT 3PS den mest solgte DKW motorcykel. Det er egentligt pudsigt, for hvornår har du sidst set en førkrigs-rt fra Zschopau? Tilsyneladende har de haft et slidsomt liv, og kun få har overlevet til i dag. Ændringerne i forhold til forgængeren var udover den påfaldende tankbemaling, en ny cylinder med større køleribber og ændrede skyllekanaler. Dette gav motoren en halv HK mere. Heraf navnet, for at markere dette. Type RT (Reichs-Typ) 3 PS Motor 1. Cylindret, vendeskyllet totaktsmotor, 98,2 cm 3 Køling Fartvindkølet Boring 50 mm. Slaglængde 50 mm. Slagvolumen 98,2 cm 3 Karburator Bing Tænding Svinghjulsmagnet, batteri Effekt 3 HK Tophastighed 65 km/t Smøring Olieblandet Benzin Produktionstid Varianter Ingen Produktionsantal stk Konstruktør Hermann Weber 20 Producent : AUTO UNION AG. Zschopau / Sachsen