Warszawa. en by ryster det grå af sig.

Transkript

1 VieW Warszawa en by ryster det grå af sig. Tekst og foto: Søs Righolt Det er nok de færreste, der instinktivt tænker Warszawa, når de tænker storbyferie. Det gjorde jeg heller ikke. Derimod var det ord som kåldolmer, beton og 2. Verdenskrig, der den polske hovedstad. Og med rette, for jeg har været der godt nok i en tid, hvor jerntæppet stadig lå koldt over Europa. Fortsættes næste side 37

2 Warszawas gamle bydel, Stare Miasto har middelalderlig charme. Warszawa anno 1987 lignede manifestationen af en vinterdepression: uendeligt gråt betonbyggeri kun adspredt af kommunistisk propaganda. Jeg ville ikke tilbage. Men det skulle jeg, så jeg pakkede kufferten med hård vestlig valuta og samtlige fordomme, man som velfærdsdansker nogensinde måtte have haft om Polen og drog mod øst. Det var 25 år siden, jeg havde været der sidst. Der sker meget på 25 år. Turen tager sit udgangspunkt i Berlin, hvor jeg alligevel har et ærinde og som er en af de storbyer, der er allermest besøgt af danskere i disse år. Jeg har udset mig den nye Passat Alltrack som min rejsepartner på turen, ikke mindst da vejrudsigten lover frost. Navigationsanlægget melder, at der er 580 km til vores destination i hjertet af Warszawa. Den fulde tank lover mig, at der er 850 km rækkevidde på Alltracken, så jeg regner med at kunne klare turen i ét stræk. Der er stort set fri passage hele vejen, bortset fra betalingsskrankerne, hvor jeg i alt må betale knap 10 euro. I forbindelse med EM i fodbold blev der bygget ny motorvej hele vejen til Warszawa, E30, som er en fornøjelse at køre på, og som har den fordel, at de karakteristiske bump mellem pladerne i vejen er fortid. Det er grænsevagterne også, og dem savner jeg heller ikke, tænker jeg med reference til besøget i 1987, hvor grænsekontrollen tog evigheder. Efter godt seks timer står jeg i hjertet af den polske hovedstad. Mørket er allerede faldet på, og det første der slår mig er, at jeg umiddelbart får samme indtryk, som havde jeg været i enhver anden europæisk storby. Downtown Warszawa er plastret til med moderne skyskrabere og befolket af velklædte og travle mennesker. Vel til rette på mit hotelværelse, der ligger på 38. etage og dermed med fuldt udsigt over byen, slår det mig, at Warszawas skyline, i hvert fald om natten, mest af alt minder mig om Frankfurt. Højkultur og lavpris I dagslys fremstår Warszawa pulserende og samtidig som en by med et utal af modsætninger. Nogle kalder den Østeuropas Diamant ikke fordi byen er uimodståelig smuk, men mere på grund af dens mange facetter. Er man historisk interesseret, og i særdeleshed hvis man er optaget af 2. Verdenskrigs historie, er Warszawa et must. Polakkerne har taget vel imod markedsøkonomien. bænk med kort samt QR-kode, til oplevelser i byen.

3 Byens 230 m høje vartegn, skænket af Stalin. Men Warszawa har uendeligt meget mere at byde på. Byen har virkelig fjernet sig fra den grå betonjungle, jeg husker den som fra Sovjet-årene. Om du kigger efter historiske slotte, inspirerende kunstgallerier eller internationale restauranter, har Warszawa det hele. Og samtidig har byen sit helt individuelle og charmerende strøg, måske netop fordi den både er historisk og moderne og forener øst og vest. På førstedagen beslutter jeg mig for at besøge den gamle bydel Stare Miasto, der er renoveret efter alle kunstens regler. Den gamle bydels torv Rynek Starego Miasta er et af Warszawas højdepunkter og absolut et af de steder, man bør besøge under sit ophold I byen. Stedet er på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder, og har man først oplevet det, forstår man hvorfor: farvestrålende huse, brostensbelagte gader, lokale caféer, internationale restauranter og butikker med alt hvad hjertet begærer fra regionale specialiteter til haute couture. Og det tiltrækker selvfølgelig både indfødte polakker og turister, hvilket skaber en god balance og en rar atmosfære i den gamle del af byen. Efter at have brugt formiddagen i den smukke gamle bydel, beslutter jeg mig for at bruge eftermiddagen på et par af byens øvrige highlights, der ligger i gåafstand herfra. Første stop er det tidligere zar-slot, eller rettere det er kopien af det tidligere slot Zamek Królewski. Originalen stammer helt tilbage fra 1400-tallet, og herfra herskede zar-familien, og efter 1918 var slottet præsidentens bopæl. Man kan komme helt ind i de rekonstruerede royale gemakker, der rummer mere bling end en samling af Nick og Jays musikvideoer. Det er alle pengene værd at betale for en rundvisning på engelsk, hvis man vil have indsigt i slottets historie. - gade, Ul Nowy Swiat (Ny Verdens gade), der meget belejligt har masser Den gamle bydel er fyldt med cafeer og gamle butikker. af caféer, hvorfra man kan betragte det pulserende indkøbsliv og slappe af over en velfortjent kop kaffe eller smage et af de mange lokale ølmærrig mulighed for, endda til overordentligt fornuftige priser og det på stort set alt. Mørket er ved at falde på, og det er netop et perfekt tidspunkt på dagen til at besøge et af byens meget markante varetegn, Stalins gave til Warszawa og det polske folk: det monumentale Kultur og Videnskabs Palads. Nogle elsker det 231 m høje bygningsværk, der stadig er byens højeste og dermed et udmærket pejlemærke, når man begiver sig rundt i Warszawa til fods. Andre elsker at hade det, og onde tunger siger, at det er det perfekte udsigtspunkt over byen, da man herfra netop ikke kan se selvsamme bygning. Personligt synes jeg, at tårnet bygget i den såkaldte Sukkerbager-stil, er en meget sigende kontrast til byens mange nyopførte skyskrabere, og om ikke andet, så er det en formidabel udkigspost og langt kønnere end det meste andet byggeri opført i Sovjet-tiden. Samtidig er det klart, at bygningen også minder om tiden hvor Big Brother alias Moskva holdt udkig over landet, og det er nok derfor, at bygningen stadig skiller vandene. Da jeg igen har plantet fødderne solidt på jorden, går retningen mod Aleja Jerozolimskie, en lidet charmerende hovedvej, der danner en vestøst-akse gennem hovedstaden. Området syd for Aleja Jerozolimskie bærer tydeligt sovjet-magtens arkitektoniske fingeraftryk, med betonbyggeri 39

4 og de karakteristiske friser på husfacaderne, der hylder det arbejdende folk. Nogle få gader har dog overlevet omvæltningerne, og huse fra før 2. Verdenskrig er blevet genopbygget og vidner om byens tabte charme. I området er der et stort udvalg af gode restauranter; gå målrettet efter gaden Ul Wilcza, der både har lokale og internationale restauranter, side om side med hyggelige små butikker og caféer. Dag 2 Museer en masse Warszawa har så bredt et udvalg af kulturtilbud, at det kan være svært at vælge, særligt når man har få dage til rådighed. Jeg starter dagen med at besøge Chopin-museet. Set i forhold til hvor stolte polakkerne er over at have fostret en så stor kunstner som Chopin, er museet relativt lille og mest interessant for kendere og fans. Er man ingen af delene, har museet ikke meget at byde på, og lidt slukøret forlader jeg stedet. I stedet tager jeg på Nationalmuseet, der til gengæld er Polens største museum og rummer alt hvad hjertet begærer af polsk kulturhistorie. Efter et par timers kulturel fordybelse går turen til den velplejede og smukke Lazienkowski Park, der påfugle side om side, og parken er et udmærket åndehul ikke langt fra centrum. Parkens perle er det neoklassicistiske slot opført af Polens sidste Efter den velfortjente pause går turen til Warsaw Rising Museum, der huserer i et nedlagt og meget smukt gammelt kraftværk. Museet er moderne indrettet og fortæller interaktivt i billeder, film og personlige skildringer historien om opstanden i den jødiske ghetto i 1944, der blev slået hårdt ned af nazisterne. Det er et af de bedste museer, jeg til dato har besøgt og et af dem, der har gjort dybest indtryk på mig. Vil man vide hvorfor Warszawa ikke længere er den arkitektoniske perle, den engang var, får man hele historien her. Der er åbent hver dag til kl. 18. Entreen for er voksne 4 zloty, svarende til ca. 8 kr. Børn er halv pris. Selvom byen har rejst sig af ruinerne fra krigen og er trådt ud af Sovjet-skyggen, har man til stadighed hele denne historik i baghovedet som besøgende i byen. Da General Eisenhower i 1945 besigtigede Warszawa umiddelbart efter krigen, udbrød han efter sigende: I have seen many towns destroyed, but nowhere have I been faced with such destruction. Som besøgende i Warszawa, kommer man ikke udenom byens grumme skæbne. Og tænker man ikke instinktivt på byens tragiske historie, skal Warszawa nok selv minde dig om den. Efter 2. Verdenskrig var byen stort set jævnet med jorden. Jeg har aldrig været i en by, hvor der er så mange mindesmærker og inskriptioner på husene, der vidner om naziregimets forbrydelser mod befolkningen.

5 Det nybyggede natioalstation blev opført til EM i fodbold. I dag er der næsten ingen spor tilbage efter den jødiske ghetto, man har i stedet lavet markeringer på gaderne, hvor ghettoen lå lidt i lighed med markeringerne i Berlin, hvor man har markeret hvor muren delte byen. Som sidste stop på min museums-odyssé i Warszawa har jeg valgt det nyåbnede Copernicus Science Centre (2010). Museet er ligger smukt placeret ned til floden Wisla, og er mere som navnet indikerer et videnscenter end et museum. Fokus er lagt på, at de besøgende skal opleve og selv udføre videnskabelige eksperimenter frem for at fortælle videnskabshistorie. Det er absolut et besøg værd, og er man i Warszawa med børn, er man sikret mange timers god underholdning og læring her. En familiebillet til fire personer fås til blot 57 zloty (ca. 115 kr.). Dagen er gået på hæld, da jeg forlader museet og går langs floden ad Wislostrada mod mit hotel. Til venstre for mig ligger broen Most Swietokryski med sin næsten futuristiske arkitektur, som et vidnesbyrd om det moderne Warszawa og som kontrast til alle de fordomme, jeg havde med mig i kufferten herned om en trist by i et gråt landskab. Warszawa ligger i hjertet af Europa og alt peger på, at Europa også er trængt ind i hjertet af Warszawa. Det er 25 år siden, at jeg var her sidst, og efter to et halvt døgn i byens favn, er Warszawa i hvert fald krøbet ind i mit hjerte. 41