Samlet indsatsstrategi for beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 Jobcenter Horsens Samlet indsatsstrategi for beskæftigelsesindsatsen 2016 Samlet strategi for beskæftigelsesindsatsen i Horsens Kommune målrettet de brændende platforme og de tilhørende ydelsesgrupper Sekretariatet

2 Indhold 1. Indledning Økonomi- og indsatsoverblik på tværs af de brændende platforme Indsats målrettet kvalificeret arbejdskraft og jobparate Indsats målrettet sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb Indsats målrettet unge på uddannelseshjælp Indsats målrettet flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet Indsats målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Bilag: Oversigt over de 10 resultatmål

3 1. Indledning Denne samlede indsatsstrategi er en præsentation af, hvordan Jobcenter Horsens vil tilrettelægge indsatsen for at nå de politiske målsætninger beskrevet i Beskæftigelsesplan Notatet er struktureret ud fra de fem identificerede brændende platforme. Baggrund Beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune har med Beskæftigelsesplan 2016 udpeget fem udfordringer, også benævnt brændende platforme, der præger arbejdsmarkedet i Horsens Kommune. De fem brændende platforme er: En voksende udfordring at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Antal personer på sygedagpenge og jobafklaringsforløb stiger. For mange unge er på uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet stiger. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere stiger. Nærværende samlede indsatsstrategi redegør for den indsats, der er tilrettelagt i Jobcenter Horsens og Ungeenheden for at imødegå udfordringerne. De fem strategiske mål udgør de langsigtede mål for beskæftigelsesindsatsen. De fem mål er: 1) at flere borgere bliver selvforsørgende, 2) at langvarig ledighed og sygemelding forebygges, 3) at der skabes flere job, 4) at færre unge modtager uddannelseshjælp og flere får en uddannelse, og 5) at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. De fem strategiske mål er brudt ned i i alt 10 resultatmål i Oversigt over de 10 resultatmål kan ses i bilag forskellige indsatsstrategier De brændende platforme og resultatmålene har været udgangspunktet for Jobcentret og Ungenhedens arbejde med at nå frem til en indsatsstrategi for hver undermålgruppe. Arbejdet med indsatsstrategierne er foregået ude i de enkelte afdelinger/fagmiljøer. Fokus har været på at nå frem til, hvad der virker for hver undermålgruppe. Arbejdet har været afgrænset af den økonomiske ramme for indsatsen, som i 2016 påvirkes af den besparelse, der følger af de udmeldte driftslofter fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 3

4 Besparelsen er indarbejdet i den samlede indsatsstrategien således, at den er fuldt indfaset ved udgangen af Der er udarbejdet i alt 34 forskellige indsatsstrategier, som hver især begrunder, hvilken indsats den specifikke undermålgruppe skal have for at det/de respektive resultatmål nås. Disse indsatsstrategier er derpå skrevet sammen til denne samlede indsatsstrategi for indsatsen målrettet hver af de fem brændende platforme. Nærværende samlede indsatsstrategi er således en præsentation af, hvordan Jobcenter Horsens og Ungeenheden vil nå de målsætninger, der er på hver af de brændende platforme. Sammenhængen mellem resultatmålog brændende platforme fremgår af figuren nedenfor. Figur 1: Sammenhæng mellem brændende platform og resultatmål 1. Kvalificeret arbejdskraft 1.1 Antal jobparate ledige skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet 1.2 Udviklingen i antal jobordrer. Målet er 850 jobordrer for Jobcentret i Sygemeldte 2.1 Antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet. 2.2 Antallet af borgere med over 12 måneder på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet. 3. Unge 3.1 Antallet af unge på uddannelseshjælp skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet 3.2 Antallet af unge på uddannelseshjælp over 12 måneder skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet 4. Integration % af kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere under 30 år, der har været omfattet af integrationsprogrammet i over 1 år, skal i selvforsørgelse i form af arbejde eller uddannelse % af kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere over 30 år, der har været omfattet af integrationsprogrammet i over 1 år, skal i selvforsørgelse i form af arbejde eller uddannelse 5. Aktivitetsparate 5.1 Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet. 5.2 Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end to år på kontanthjælp skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet. Ud fra et ønske om at fokusere den samlede indsatsstrategi på de brændende platforme, er enkelte målgrupper udeladt af notatet. Ud over de i notatet behandlede indsatsstrategier er der udarbejdet indsatsstrategier for følgende målgrupper: ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og ressourceforløbsydelsesmodtagere. Disse indsatsstrategier er ikke inkluderet i nærværende samlede indsatsstrategi. 4

5 2. Økonomi- og indsatsoverblik på tværs af de brændende platforme Ændret økonomisk ramme Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udmeldt nye driftslofter gældende fra 1. januar Konsekvensen er, at det statslige tilskud til tilbud (LAB kap. 10) og mentorindsats (LAB kap. 9b) reduceres betydeligt. Når det faldende statslige tilskud skal finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme, betyder det en besparelse for Jobcenter Horsens på mellem 11 og 12 mio. kr. Besparelsen nødvendiggør en omlægning af indsatsen i Jobcenter Horsens og Ungeenheden. Præmissen er, at omlægningen skal være fuldt indfaset ved udgangen af Omlægning af indsatsen Omlægningen af indsatsen er planlagt til at ske målrettet på strategisk udvalgte områder og tager udgangspunkt i: Den afledte besparelse af nye driftslofter udmeldt af STAR, målrettet tilbud og mentorindsats Beskæftigelsesudvalgets prioritering af de fem brændende platforme og den politisk udstukne retning på indsatsen på hver platform Effektmålinger for Jobcenter og Ungeenhed Budgetforliget 2016 Indsatsstrategier for de enkelte ydelsesgrupper Den overordnede forandring i indsatsen i Jobcenter Horsens og Ungeenheden er, at der fremover vil være: Færre tilbud i kategorien vejledning og opkvalificering (LAB kap. 10) Færre tilbud i kategorien mentorstøtte (LAB kap. 9b) Flere virksomhedsrettede tilbud (LAB kap. 11) Flere og mere jobrettede samtaler Dette betyder en omlægning af opgavemængden fra Tilbuds- og Værkstedsservice og Mentorservice til myndighedsafdelingerne og Ungeenheden. En tilpasning, der er igangsat og indarbejdet i nærværende indsatsstrategi. I afsnittene om de enkelte brændende platforme er den konkrete omlægning og omprioritering af indsatsen mere udførligt beskrevet. I tillæg til ovenstående er opfølgningsopgaven på virksomhedsforløb og mentortilbud flyttet til myndighedsrådgiverne. Opfølgningsopgaven har tidligere ligget hos Virksomhedsservice. Denne overflytning af opfølgningsopgaven er sket i 1. kvartal Forventningen er, at den øgede virksomhedskontakt for rådgiverne vil understøtte en styrkelse af rådgivernes jobfokus og kendskab til kompetencebehov på arbejdsmarkedet. 5

6 Sammenhæng mellem besparelse, politiske prioriteringer og den nye tilgang Indsatsomlægningen affødt af besparelsen er i videst muligt omfang tilrettelagt, så den understøtter den efterspørgselsorienterede tilgang. Det er den ved, at indsatsen i højere grad bliver virksomhedsrettet og bygger på de krav, som virksomhederne stiller til at varetage konkrete jobs. I tillæg hertil er det et bærende princip, at fokus er på at bruge ressourcerne på de indsatser, der har størst effekt i forhold til at få borgere hurtigst muligt i job eller uddannelse. Budgetaftalen Pilotprojekt om anvendelse af erfaringerne fra den svenske model Af budgetaftalen 2016 fremgår det, at der politisk er et ønske om, at erfaringerne fra den svenske model på anbringelsesområdet overføres til Jobcenter Horsens i form af et pilotprojekt om opnormering af sagsbehandlere. Den svenske model er udviklet til arbejdet med udsatte børn og indebærer bl.a. færre sager pr. medarbejder, en tidlig forebyggende indsats og tættere kontakt og relation til borgeren. Modellen har vist god effekt på socialområdet. Mere konkret står der i budgetaftalen: at det skal undersøges, om det har en betydning for effekten af indsatsen og ressourceanvendelsen, hvis antallet af sagsbehandlere medfører en tættere opfølgning af den enkelte ledige, og om en styrket koordination kan forebygge fordyrende ukoordinerede indsatser. Pilotprojektet prioriteres indenfor Beskæftigelsesudvalgets økonomiske ramme. I tillæg til den generelle opprioritering af samtaleforløb på myndighedsområdet gennemføres et kontrolleret pilotprojekt med den svenske model. Pilotprojektet gennemføres på ungeområdet. Administrationen vil orientere udvalget om pilotprojektets nærmere tilrettelæggelse på udvalgsmødet i september 2016, der har tema om unge. Pilotprojektet gennemføres i 2. halvår af Har pilotprojektet de forventede positive effekter, vil den svenske model blive prioriteret på andre brændende platforme herefter. 6

7 Økonomi- og indsatsoverblik Indsatsstrategierne for hver af de fem brændende platforme er beskrevet ud fra de kategorier, som Jobcenter Horsens og Ungeenheden anvender i beskæftigelsesindsatsen jf. lovgivningen på området: Virksomhedsrettet indsats (LAB, kapitel 11) Kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. (konto 6) Mentor (LAB, kapitel 9b) Vejledning og opkvalificering (LAB, kapitel 10) Uddannelse (LAB, kapitel 10) Samme kategorier blev anvendt i Prioriteringsnotatet, som Beskæftigelsesudvalget drøftede i oktober Faktaboks: Virksomhedsrettet indsats er bl.a. praktik, løntilskud, voksenlærling, jobrotation mv. Kontaktforløb og tværfaglig indsats varetages af beskæftigelses-rådgiveren. Mentor er indsatsen i mentorservice, virksomhedsog social mentor. Vejledning og opkvalificering er JC s egne tilbud hos Værksteds- og Tilbudsservice og hos anden aktør. Uddannelse er bl.a. jobrettet uddannelse, revalidering, og omfatter ikke SU berettiget udd. Figurerne nedenfor viser et billede af, hvordan økonomien fordeler sig på de fem indsatskategorier før og efter omlægningen: Før besparelse og omlægning - okt Efter besparelse og omlægning - jan Virksomhedsrettet indsats Virksomhedsrettet indsats 15% 15% Vejledning 13% 16% Vejledning 23% Uddannelse 19% Uddannelse 41% 6% Kontaktforløb mv. Mentor 46% 6% Kontaktforløb mv. Mentor Beløbsrammen fra oktober var 215,8 mio. kr., og efter besparelse og omlægning er rammen 203,8 mio. kr., altså 12 mio. kr. mindre. Økonomien er opgjort i bruttotal, og er derfor ikke lig de nettotal, der er kendt fra aktivitetsbudgettet. Integrationsområdet er friholdt af besparelsen og den deraf afledte omlægning, da økonomi og indsats her henhører under anden lovgivning og andet budget. Derfor er lagkage-diagrammerne eksklusiv økonomi til integrationsindsatsen. Som det fremgår, er myndighedsopgaven kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. opprioriteret, i form af ressourcer til en opnormering af antal sagsbehandlere. En stor del af opgaverne i myndighedsopgaven er lovbestemte, og derfor ikke mulige at omlægge. Økonomien til den virksomhedsrettede indsats udgør 16 % af den totale beløbsramme, mod tidligere 15 %. Der er sket en betydelig opprioritering af indsatsen, i form af flere praktikker og løntilskud. Der er også sket 7

8 en reduktion på virksomhedscentre. Begrundelsen for reduktion på virksomhedscentre er dels den ændrede økonomi og dels effektvurdering af virksomhedscentre. Eftersom virksomhedsvendte indsatser er relativt billige, slår opprioritering af indsatsen ikke så markant igennem på økonomien i faktiske beløb, som en reduktion på nogle af de dyrere indsatskategorier gør. Vejledningsindsatsen reduceres med 4 % og mentor med 2 %. Økonomien til uddannelse fastholdes. I tabellen nedenfor er det omsummeret, hvilken ændring der sker på indsatskategorierne på de enkelte brændende platforme. Som det fremgår, sker der en generel opprioritering af den virksomhedsvendte indsats og kontaktforløb/myndighedsopgaven. Samlet set er der dog med besparelseskravet reduceret økonomi på 3 af de 5 brændende platforme. Det er vigtigt at pointere, at platformene er prioriteret, selvom det ikke umiddelbart kan aflæses i økonomien. Det skyldes bl.a., at som nævnt ovenfor, at indsatsen er omlagt til billigere og forventeligt mere effektive virksomhedsrettede indsatser, og også at beskæftigelsesrådgiverne løfter mere af vejlednings- og mentorindsatsen i samtaleforløbet end tidligere. Tabel 1: Oversigt over økonomisk omprioritering afledt af besparelse og omlægning Forskel i antal ydelsesmodtagere* Virksomhedsrettet indsats Kontaktforløb mv. Mentor Vejledning Uddannelse Kvalificeret arbejdskraft +15 / + 0,5 / / / +0,5 Sygemeldte +140 / +2,4-0,5-4,2 / -2,3 Unge +20 / +1,6-2,3-4,2 / -4,9 Aktivitetsparate -5 / +1,3-3,0-1,0 / -2,7 Omprioritering øvrige -0,7-1,9 / -2,6 målgrupper I alt 0 +5,8-6,5-11, I alt Integration (ekskl.) ,4 +1,5 +1,0 +3,1 +0,4 +6,5 * Noter: Antal personer er fuldtidspersoner. Tabellen viser ændringen i økonomien, der er tildelt de enkelte brændende platforme og ydelsesgrupper, når besparelsen er fuld indfaset ved udgangen af Beløbene er eksklusiv projektmidler og udgifter til forsørgelse. Alle beløb er i mio. kr. Økonomien er opgjort i bruttotal, og er derfor ikke lig de nettotal, der er kendt fra aktivitetsbudgettet. På næste side ses en skematisk præsentation, der opsummerer overskrifterne på den indsats Jobcentret og Ungeenheden har fastlagt på de fem brændende platforme (og tilhørende ydelsesgrupper), deres størrelse samt økonomien. Det er vigtigt at være opmærksom på, at økonomien er et billede på, hvordan såvel kommunen som statens udgifter fordeler sig på ydelsesgrupper og indsatser, når besparelse og omlægning er fuldt indfaset ved udgangen af Matrixen viser overordnet, at den virksomhedsrettede indsats bruges pt. primært på de grupper af ledige, der er tættest på arbejdsmarkedet, og at tyngden i indsatsen for borgere længere fra arbejdsmarkedet er på kontaktforløb, mentorstøtte og øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb. 8

9 Tabel 2: Matrix-overblik over indsats og økonomi på de fem brændende platforme Strategisk mål Alle 5 mål Indsats Brændende Platform Kvalificeret arbejdskraft og jobparate 1700 pers ledigh. ydelses modt. (*) Virksomhedsrettet indsats (LAB kap ) HORSENS ALLIANCEN Personlig jobformidl. Voksenlærlinge Nytteindsats (for jobparate kontanthj.) Netværksvirks. Emnebanker mv. Kontaktforløb, tværfaglig indsats mv. (LAB kap. 7) Intensive kontaktforløb Temadage for forsikr. Ledige Jobmesse Job- og karrierevejledning. Mentor (LAB kap. 9b) Vejledning (LAB kap. 10) - Vejledningstilbud Fokus på at motivere ikkeudd. til uddannelse. Særlig indsats for nyuddannede med mgl. dansk Uddannelse (Bl.a. kap 8a) Jobrettet uddannelse I alt (mio. kr.) Mål 1 & 2 Mål 1, 3 & 4 Mål 1 & 2 Mål 1 & 2 Sygemeldte 1570 pers. Unge 845 pers. Integration 300 pers. Tilbuds- og Værkstedsservice Ex. Livsmestringsforløb Aktivitetsparate 1340 pers. Opfølgning på praktikker Fastholdelse Virksomhedscentre 8,4 19,8 0 5,2 8 41,4 Tidlig indsats Afklaring Virksomheds-, økonomisk og social mentor Forløb m. fokus på job, helbredsog hverdagsmestring 4,3 26,5 2,5 8,4 0,4 42,1 Nytteindsats (åbenlyst udd.parate) Virksomhedscentre Erhvervsmentor Jobrettet samtaleforløb Tidlig aktiv indsats Skærpet vejledning Udd.mentor, Virksomhedsmentor Forløb i Tilbuds og Værkstedsservice og v. ekstern aktør - FVU-test og FVUundervisning 3,5 12,7 10,2 11,6 1 39,0 Branchepakker Virksomhedsforberedende forløb Virksomhedscentre Projekt: Integrationspålæg Individuelle praktikker Virksomhedscentre Ans. i socialøkonomisk virksomhed Projekt: HOP-JOB Modtagelse Boligplacering Tværfaglig indsats Virksomhedsjobstøtte- og sprog mentor Vejledning Integrationsindsatsen v. tilbudsservice og sprogcenter Dansk undervisning (lovpligtig) 1,7 9 1,3 5,8 8,4 26,2 Nyt jobrettet Enkeltkøb. samtale forløb Tværfaglig indsats Social- og virksomhedsmentor Gældsrådgivning 3,8 17,2 6,5 7,4 0,2 35,1 Mål 1 & 2 Mål 1 & 2 Mål 1 Fleksjob og ledighedsydelse 1400 fleksjobbere ledigh. ydelses modt. Revalidering 55 pers. Ressourceforløbsydelse 200 pers. Mikro-fleksjob Fleksjob-ambassadør Særlig fleksjobpulje Opfølgning på fleksjob (jf. Fleks+ erfaringer). Forløb v. ekstern aktør 13,1 9,6 (LY) 2,8 4,5 0,2 30,2 Ordinær uddannelse 0,2 2, ,5 5,3 Tværfaglig indsats Koord. sagsbeh. 0,1 6,2 3,5 0,8 0,1 10,7 Total (mio.kr.) pers. 35,1 103,6 26,8 43,7 20,8 230 Noter: Antal personer er fuldtidspersoner. Tabellen viser ændringen i økonomien, der er tildelt de enkelte brændende platforme og ydelsesgrupper, når besparelsen er fuld indfaset ved udgangen af Beløbene er eksklusiv projektmidler og udgifter til forsørgelse. Alle beløb er i mio. kr. Økonomien er opgjort i bruttotal, og er derfor ikke lig de nettotal, der er kendt fra aktivitetsbudgettet. (*) En sammenlægning af ydelsesgrupperne A-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, arbejdsmarkedsydelses-, kontantydelses-, og ledighedsydelsesmodtagere. 9

10 3. Indsats målrettet kvalificeret arbejdskraft og jobparate For at sikre, at der fremadrettet er kvalificeret arbejdskraft, der matcher virksomhedernes behov, er der behov for at øge arbejdsstyrken og hæve arbejdsstyrkens kvalifikationer. Dette er Jobcentret og Ungeenhedens kerneopgave fremadrettet. Der er samlet set knap borgere i ydelsesgrupperne dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, arbejdsmarkedsydelses-, kontantydelses-, og ledighedsydelsesmodtagere, som udgør den gruppe, der er tættest på arbejdsmarkedet. Antallet af dagpengemodtagere har været faldende det meste af 2015, og er det også svagt i det nye år. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere har de seneste måneder været stigende, og det mere i Horsens end i hele landet. Resultatmålet vedr. kvalificeret arbejdskraft er, at antallet af jobparate skal ligge lavere end landsgennemsnittet, og at Jobcentret skal hente 850 jobordrer hjem i 2016 (resultatmål 1.1 og 1.2). 1 Beskæftigelsesudvalget besluttede ved behandlingen af Beskæftigelsesplan 2016 følgende retning: For at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft skal indsatsen gøres efterspørgselsorienteret. Det skal være virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov, og Jobcentrets behov for at understøtte virksomhederne i at tage et socialt medansvar, der definerer beskæftigelsesindsatsen. Den nye efterspørgselsorienterede retning er udmøntet i den omlægning af indsatsen, som er beskrevet overordnet i indsatsstrategiens indledning (afsnit 1 og 2), om end inden for den reducerede økonomiske ramme. I dette afsnit gøres rede for, hvordan den efterspørgselsstyrede retning er konkretiseret i den fremadrettede indsats målrettet jobparate borgere, og hvad den nye retning har betydet for afdelingen Virksomhedsservice i Jobcenter Horsens. Indsatsstrategi målrettet jobparate borgere og at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft Indsatsen overfor jobparate er tilrettelagt specifikt overfor følgende grupper af jobparate: 1. Forsikrede ledige (nyledige) 2. Forsikrede ledige (+12 mdr.) 3. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse Herudover er der tilrettelagt en specifik indsats for borgere på ledighedsydelse og for opfølgning på fleksjob-ansættelser. Denne er dog ikke beskrevet i den samlede indsatsstrategi jf. afgrænsningen på side 4. Overordnet har omlægningen af indsatsen, afledt af besparelsen, og den nye efterspørgselsorienterede retning betydet, at indsatsen overfor de jobparate er blevet endnu mere job- og virksomhedsrettet. Der er 1 Landgennemsnittet = det antal som Horsens kan forventes at ligge på, hvis kommunen havde samme andel af målgruppen, som vores kommunestørrelse foreskriver. 10

11 lagt vægt på, at borgeren får en kontinuerlig aktiv indsats, og at der fra rådgivers side tales job med borgeren og følges konsekvent og konkret op på aftaler med borgerne om jobsøgning, cv og joblog. Ressourcemæssigt er kontaktforløb således opprioriteret, og omvendt er ressourcer til vejledningstilbud reduceret. Samtidig er job- og karrierevejledning opprioriteret. Nøgleredskaberne i indsatsen overfor jobparate fordelt på undergrupperne 1) forsikrede nyledige med under 12 måneders ledighed, 2) forsikrede ledige med 12 måneders ledighed og 3) jobparate kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse er: De primære redskaber i forhold til 1) forsikrede nyledige er et intensiveret samtaleforløb og formidling direkte i ordinære jobs, enten fra netværksvirksomheder eller øvrige virksomheder, samt praktikker/løntilskud, særligt i private virksomheder. I tillæg hertil er der korte jobrettede tilbud og job- og karrierevejledning mhp. at fremme realistisk jobsøgning og mulighed for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der er desuden et særligt tilbud for højt uddannede forsikrede nyledige med sprogvanskeligheder hos anden aktør med kombineret sprogundervisning og virksomhedsrettet indsats. Overfor 2) forsikrede med over 12 måneders ledighed er der tilrettelagt en fremrykket indsats med personlig jobformidler. For de mest jobsøgningskompetente fungerer rådgiver som personlig jobformidler, og for de mindre jobsøgningskompetente ledige er der tilbud om personlig jobformidler. Det forventes, at ca. 50 % vil have behov for tilbuddet. Hertil kommer øvrig virksomhedsrettet indsats i form af praktikker, løntilskud, jobrotation. Hvis der er progression efter 6 mdr. ved personlig jobformidler, kan nyt lignende tilbud gives. Hvis der ikke er progression kommer borgeren tilbage i intensivt kontaktforløb mhp. videre afklaring. Når der modtages en ny borger i undergruppe 3) jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og unge med kompetencegivende uddannelse afholdes visitationssamtale samme dag. Alle ledige i undergruppen vurderes i udgangspunktet jobparate, med mindre der er åbenlyse forhold, der godtgør, at de er aktivitetsparate. Målet er kontinuerlig virksomhedsrettet aktivitet i form af nytteindsats fra ugen efter visitationssamtalen og/eller praktik/løntilskud frem mod ordinært job. Som noget nyt vurderes borgerens progression ml. 1. og 2. nytteindsats. Er der progression henvises borgeren til personlig jobformidler for at intensivere indsatsen ift. ordinært arbejde. Er der ingen eller tvivlsom progression fortsætter borgeren i nytteindsats. Parallelt hermed er borgeren i intensivt kontaktforløb. Som for forsikrede nyledige, er der også for 2) forsikrede ledige med plus 12 måneders ledighed og 3) jobparate kontanthjælpsmodtagere tilbud om job- og karrierevejledning med henblik på at fremme realistisk jobsøgning. Er der borgere, der kan dokumentere at få ordinær beskæftigelse med et givent kortere kursus, gennemføres dette. Der er for undergruppe 3) desuden mulighed for job- og karrierevejledning og voksenlærlingeforløb på mangelområder jf. positivliste evt. med forudgående praktik med henblik på forventningsafstemning arbejdsgiver og borger imellem. 11

12 Tabel 3: Oversigt over indsatsstrategi for jobparate Indsats Mål Forsikrede nyledige Forsikrede ledige +12 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende udd. Intensiveret jobrettet samtaleforløb. Fremrykket indsats med Visitationssamtale. Formidling af ordinære jobs. personlig jobformidler Samtaleforløb m. rådgiver m. kontinuerlig Praktik og løntilskud efter lovgivning. enten i form af rådgiver fokus og opfølgning på jobsøgning, joblog, (for de mest selvhjulpne) cv og evt. uddannelsestiltag. Efter 3-6 mdr. korte, intensive virksomhedsrettede tilbud: 1) Jobfokus med fokus på jobsøgning, CV og samtaletræning 2) Formidlingsfokus målrettet konkret jobsøgning, praktik mv. Praktik og løntilskud efter lovgivning. Eller tilbud om personlig jobformidler Strakshenvisning til 1. nytteindsats, opstart ugen efter visitationssamtale. Tilbud om 2. og evt. 3. nytteindsats, alternativt i selvfunden praktik/løntilskud. Hvis progression kan nyt Efter 12. mdr. og/eller 2. nytteindsatstilbud Efter 6 mdr. tilbud 2) jf.ovenfor. tilbud om personlig skærpet vurdering af borgerens progression Job- og karrierevejledning. jobformidler gives, ellers evt. tilbud om personlig jobformidler. ikke. 6 ugers jobrettet uddannelse. Job- og karrierevejledning. Job- og karrierevejledning. Særligt tilbud målrettet nyledige m Voksenlærling. højere udd. og sprogvanskeligheder. Ordinært arbejde Ordinært arbejde Ordinært arbejde, delmål: kontinuerlig aktiv nytteindsats / praktik frem mod job. Supplerende til den indsatsstrategi, der er præsenteret i tabellen ovenfor, består den virksomhedsrettede indsats overfor de jobparate ledige af: Jobrotation (om end i mindre omfang end tidligere grundet ændringer i lovgivningen, der gør jobrotationsordningen mindre attraktiv for virksomhederne). Emnebanker, etablering af rekrutteringsbanker af ledige inden for brancher/overfor virksomheder mhp. ordinært arbejde. Fordelt på de overordnede redskabs-kategorier (virksomhedsrettet indsats, kontaktforløb og tværfaglig indsats, vejledning, uddannelse og mentor) ser den samlede indsatsstrategi ud som vist nedenfor: 12

13 Figur 2: Indsatsstrategi for at sikre kvalificeret arbejdskraft / færre jobparate ledige Indsatser Resultatmål Effektmål Virksomhedsrettet indsats: HORSENS ALLIANCE initiativer Løntilskud og virksomhedspraktik Jobrotation, emnebank og voksenlærling Nytteindsats (for jobparate kontanthjælpsmodtagere) Formidlingsfokus (3-12 mdr.) og personlig jobformidler (for ledige m. +12 mdr.) Kontaktforløb/samtaler og tværfaglig indsats: Intensiveret og jobrettet samtaleforløb for forsikrede ledige og jobparate ktm. Fremrykket indsats ift. forsikrede ledige m. +12 mdr. Uddannelses- og karrierevejledning (som del af samtaleforløbet m. rådgiver). Vejledning: Tilbud med fokus på job, cv, samtaletræning Tilbud m. kombination af praktik og sprogundervisning til sprogligt udfordrede nyuddannede m. lang uddannelse Uddannelse: Kompetenceafklaring. 6 ugers jobrettet uddannelse + uddannelse målrettet konkrete jobs Resultatmål 1.1 og 1.2: Antallet af jobparate ledige skal ligge lavere end landsgennemsnittet.* Jobcentret skal hente 850 jobordrer hjem i Strategisk mål nr. 1-5: Flere i selvforsørgelse, Forebygge langtidsledighed, Flere i job, Færre på uddannelseshjælp og Sikre kvalificeret arbejdskraft Mentor: - Virksomhedsservice fokus på virksomhedernes behov og overvågning af arbejdsmarkedet Afdelingen Virksomhedsservice i Jobcentret er et afgørende led i udmøntningen af den efterspørgselsorienterede tilgang. Det er denne afdeling, der har den primære kontakt med de lokale virksomheder, og som er garant for, at virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov på både kort og længere sigt bliver styrende for den indsats, som myndigheds- og tilbudsafdelinger giver borgerne. Derfor er der i Virksomhedsservice sket en omorganisering af medarbejderne og en betydelig opprioritering af den virksomhedsvendte indsats overfor eksisterende og potentielle netværksvirksomheder 2 samt øvrige virksomheder. Omorganiseringen består i, at medarbejderne i Virksomhedsservice er blevet organiseret efter brancher, så alle medarbejdere har et branchefokus. Dette understøtter det efterspørgselsorienterede mindset og opmærksomheden på at indhente viden om det lokale arbejdsmarked, som virksomhedskonsulenterne er primus motorer i at sikre formidles til det øvrige jobcenter. Desuden er antallet af medarbejdere øget i det team, der har det som sin primære opgave at indhente jobordrer og skabe samarbejdsrelationer med virksomheder omkring deres rekrutteringsbehov og 2 Netværksvirksomheder er virksomheder som Jobcentret har aftale med om, at de stiller deres ordinære jobs til rådighed for jobcentret at formidle på. 13

14 muligheder for både jobparate og aktivitetsparate m.fl. Samlet set har omorganiseringen til formål at sikre, at der arbejdes strategisk med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Med afsæt i den nye organisering følger der med opprioriteringen af den virksomhedsvendte indsats et skærpet fokus på, at: 1) Skabe samarbejdsrelationer med flere virksomheder inden for strategisk prioriterede brancher (brancher i vækst, brancher med mange ansatte, og brancher med mange jobåbninger og/eller paradoksproblemer) 2) Indhente og formidle på ordinære jobs (i alt 850 jobordrer fra netværksvirksomheder og øvrige virksomheder) og 3) indhente efterspørgselsorienterede praktikker/løntilskud/fleksjobs mv. inden for prioriterede brancher 4) Overvåge de lokale virksomheders arbejdskraft- og kompetencebehov på lidt længere sigt både på overordnet, strategisk niveau og på lokalt virksomhedsniveau, og 5) Formidle denne overvågnings-viden internt i jobcentret, så rådgiver har det som afsæt for samtaler med ledige borgere. I forhold til arbejdsmarkedsovervågningen er der udviklet et nyt besøgs- og salgskoncept for virksomhedskonsulenterne. Et koncept, der understøtter, at de i dialogen med virksomhederne kommer omkring både konkrete jobåbninger, praktikker, fleksjob-muligheder mv. og får talt om virksomhedens behov på længere sigte. Samarbejdet med virksomhederne afspejler det lokale erhvervslivs behov for arbejdskraft på både kort og på langt sigt. Der sigtes efter indgåelse af samarbejdsrelationer med virksomheder i brancher, der har vækst, virksomheder der kan se et forestående behov for arbejdskraft og/eller virksomheder med mange ansatte. Desuden overvejes det som led i overvågningen at udvikle et lokalt virksomhedspanel, der kan bidrage med relevante oplysninger omkring arbejdskraftbehovet som supplement til det samarbejde, der er regionalt og tværkommunalt omkring overvågning af arbejdsmarkedets behov. Det er et særligt opmærksomhedspunkt for Virksomhedsservice at forholde sig til retningen som Beskæftigelsesudvalget har udstukket, så dialogen med virksomhederne om indsats og overvågning har fokus på at skabe muligheder for både jobparate ledige og ledige, der er aktivitetsparate, sygemeldte mv. Konkret betyder dette, at der for det første er skarpt fokus på både at finde og formidle på ordinære jobs til jobparate borgere. Og for det andet, at der er skarpt fokus på at etablere samarbejdsrelationer med virksomheder, der vil og kan tage et socialt ansvar for optræning af den gruppe af ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Det kan være i form af ordinære jobs tilpasset målgruppen, tilbud om praktik/løntilskud til aktivitetsparate, sygemeldte og/eller branchepakkeforløb for integrationsborgere mv. 14

15 4. Indsats målrettet sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb Antallet af borgere, der får et længere forløb på sygedagpenge (+22 uger), vokser i Horsens Kommune. Samtidigt er antallet af borgere i jobafklaringsforløb øget. Samlet er der ca sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb. Derfor er der stort politisk, ledelses- og driftsmæssigt fokus på at udvikle indsatsen overfor de sygemeldte borgere. Resultatmålene vedr. sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb er, at antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet, og at antallet af borgere med 12 måneder på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet (resultatmål nr. 2.1 og 2.2). 3 Beskæftigelsesudvalget har ved behandlingen af beskæftigelsesplan 2016 vedtaget følgende retning for indsatsen målrettet sygemeldte: Indsatsen for sygedagpengemodtagere skal fortsat være målrettet fastholdelse og forebyggelse og for de ledige sygemeldte skal det jobrettede fokus styrkes. I dette afsnit gøres rede for, hvordan denne retning er konkretiseret i den fremadrettede indsats målrettet sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb. Indsatsstrategi målrettet sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb Nøgleredskaberne i indsatsen på sygedagpengeområdet er: Hyppige og mere jobrettede samtaler, særligt i den tidlige indsats, hvor antal sager pr. medarbejder reduceres. Reduktion af parallel indsats tilbud (genoptræning, smertehåndtering), dog med mulighed for enkeltkøb af tilbud, hvis dette er afgørende for tilbagevenden til job. Styrket overblik over og brug af tværfaglige samarbejdsmuligheder og tilbud hos andre aktører, interne i kommunen som eksterne aktører på uddannelses-, integrations-, social- og sundhedsområdet. Dette har særligt fokus på jobafklaringsområdet, hvor sagsbehandlerne er gennemgående, koordinerende sagsbehandler i forhold til den tværfaglige indsats. Skærpet fokus på den virksomhedsrettede indsats i form af intensiveret fastholdelsesindsats bl.a. gennem øget brug af delvis raskmelding, hurtig aftale med arbejdsgiver vedr. hjælpemidler, assistance mv., øget opfølgningsaktivitet på virksomhederne, flere virksomhedspraktikker og øget brug af virksomhedsrevalidering. Reduktion af vejledningstilbud og en fokusering af vejledningstilbud, så de bruges målrettet til at øge borgers mestringskompetencer f.eks. i forhold til stress/depression og skærper borgers jobfokus og nyorientering ved jobcoaching. 3 Landgennemsnittet = det antal som Horsens kan forventes at ligge på, hvis kommunen havde samme andel af målgruppen, som vores kommunestørrelse foreskriver. 15

16 Mentor målrettes borgere med potentiale for progression ift. at vende tilbage i job, imens mentorstøtte til borgere, der ikke viser progression eller potentiale herfor, reduceres. Det er særligt langtidssyge borgere og borgere med risiko for langtidssygemelding, der prioriteres mentorstøtte til. Særligt for borgere i jobafklaringsforløb kan der visiteres til økonomisk rådgivning ved mentorservice. Fastholdelse af niveau for køb af uddannelse i form af kortere kurser, hvis dette har afgørende betydning for borgeren ift. et konkret job og øget brug af uddannelsesrevalidering. 4 Der igangsættes en vidensopbygning om den virkningsfulde indsats ift. sygemeldte borgere med anden etnisk baggrund end dansk sammen med integrationsteam i jobcentret og den lokale fagbevægelse. Fordelt på de overordnede redskabs-kategorier (virksomhedsrettet indsats, kontaktforløb og tværfaglig indsats, vejledning, uddannelse og mentor) ser indsatsstrategien overordnet ud som vist nedenfor: Figur 3: Indsatsstrategi for at opnå færre på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb Indsatser Resultatmål Effektmål Virksomhedsrettet indsats: Tidlig indsats (inkl. fast track) ift. nysygemeldte Fastholdelse gn. tæt opfølgning på virksomheden og delvis raskmelding Virksomhedspraktik Revalidering (uddannelse og virksomhed) Kontaktforløb/samtaler og tværfaglig indsats: Flere samtaler og færre samtaler pr. medarbejdere, særligt i den tidlige indsatms Kortlægning af samarbejdsmuligheder /tilbud hos andre aktører suppleret med fokuserede møderækker med relevante samarbejdspartnere (udd., sundhed mv.) Vejledning: Tilbud med fokus på at øge mestringskompetencer bl.a. ift. stress og fremme jobfokus hos borgere med behov for nyorientering. Øget brug af udd.- og karrierevejledning (i J&V). Uddannelse: Køb af kortere kurser, hvis dette har afgørende betydning for tilbagevenden til et konkret job, samt øget brug af uddannelsesrevalidering. Resultatmål 2.1 og 2.2: Antallet af borgere på sdp og i JAF-forløb skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet* Antallet af borgere med 12 måneder på sdp og i JAF forløb skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet.* Strategisk mål nr. 1: Flere i selvforsørgelse Strategisk mål nr. 2: Forebygge langtidsledighed Mentor: Mentor målrettes borgere med behov og med potentiale for progression ift. at vende tilbage i job Mentorstøtte til borgere med manglende potentiale til progression reduceres 4 Vedr. revalidering gælder jf. Beskæftigelsesudvalgets behandling af emnet i december 2014 følgende: Jobcentret vil tilbyde revalidering til borgere, som vurderes at være i risiko for at blive langtidssyge eller langvarigt ledige, og som ikke kan drage nytte af de korterevarende aktiveringstilbud, men hvor et længerevarende og helhedsorienteret forløb vil kunne bringe pågældende tilbage på arbejdsmarkedet. 16

17 5. Indsats målrettet unge på uddannelseshjælp Der er ca. 845 unge på uddannelseshjælp i Horsens Kommune. Det er relativt mange, og antallet på uddannelseshjælp stiger i Horsens, mens det falder på landsgennemsnit. En effektiv indsats for at knække denne udvikling er afgørende, og derfor er også ungeområdet udpeget som brændende platform. Resultatmålene vedr. unge er, at antallet af unge på uddannelseshjælp skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet, og at antallet af unge på uddannelseshjælp over 12 måneder skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet (resultatmål 3.1 og 3.2). 5 Beskæftigelsesudvalget har ved behandlingen af beskæftigelsesplan 2016 vedtaget følgende retning for indsatsen målrettet unge: I ungeindsatsen skal der rettes et særligt fokus på de uddannelsesparate unge, der er over 18 år. Denne gruppe skal løftes bl.a. via virksomhedsrettede tilbud med et tydeligt uddannelsesperspektiv og gennem udvikling af deres sociale egenskaber. I dette afsnit gøres rede for, hvordan denne retning er konkretiseret i den fremadrettede indsats målrettet unge på uddannelseshjælp. Indsatsstrategi målrettet unge på uddannelseshjælp Med afsæt i den politiske retning for indsatsen fokuseres der i præsentationen af indsatsstrategierne på ungeområdet på undergrupperne, der er uddannelsesparate i henhold til lovgivningen om aktiv beskæftigelsesindsats: Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate unge Der er i tillæg til ovenstående også udarbejdet indsatsstrategier for undergrupperne: 8. klasses-elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate, årige unge og de frafaldstruede. Fælles for disse undergrupper er, at det er Børne- og Skoleudvalget, der har ansvar for at udvikle en strategi for disse. Nøgleord for indsatsen på børne- og skoleområdet er tidlig forebyggende indsats, fastholdelse, uddannelsesvejledning, fremme af uddannelsesmotivation og realistisk uddannelsesvalg, brobygning, garantiskoleaftaler. Besparelseskravet og omlægning af indsatsen har på ungeområdet betydet, at ressourcer til parallel indsats er reduceret, virksomhedsrettede tilbud som nytteindsats og virksomhedspraktik er opprioriteret, og det samme er samtaleforløbet ml. rådgiver/vejleder og den unge. Desuden prioriteres aktivitets- og mentorbudgettet, så det anvendes på de unge, der udviser progression i deres uddannelsesparathed og herunder deres kompetence til hverdagsmestring. Mentorstøtten reduceres 5 Landgennemsnittet = det antal som Horsens kan forventes at ligge på, hvis kommunen havde samme andel af målgruppen, som vores kommunestørrelse foreskriver. 17

18 konkret ved, at færre unge får mentorstøtte, der bliver flere gruppe-mentorforløb, hver enkelt borger får færre timers mentorstøtte, og mere mentorstøtte vil foregå virtuelt. Overordnet gælder det, at jo mere uddannelsesparat (og jobparat) en ung er, desto mere virksomhedsrettet er indsatsen. Omvendt gælder det også at behovet for en tværfaglig indsats, rummelige tilbud og parallelindsats med f.eks. behandling for misbrug og/eller psykisk sygdom er størst for de aktivitetsparate. Tabel 4: Oversigt over indsatsstrategi for undergrupper på ungeområdet Indsats Delmål Åbenlyst uddannelsesparate Samtaleforløb med vejledning i forhold til at søge praktikplads, korte jobs (i venteperiode til udd. start) udarbejde uddannelses-ansøgning og/eller CV. Uddannelsesvejledning i Ungeenheden. Tilbud om nytteindsats og CV-modul. Øge andel der vendes i døren (og aldrig får uddannelseshjælp). Øge andel der går i udd. Mindske varighed i nytteindsats. Uddannelsesparate Samtaleforløb og vejledning ift. uddannelsesmuligheder, krav og forventninger på udd. institutioner og afklaring af den unges kompetencer og udfordringer. Screeningsforløb m. fokus på selvudvikling, sundhed, økonomi, CV, uddannelsesoplysning og FVU-test. Vejledningstilbud med fokus på at mestre hverdag og helbred. Virksomhedspraktik mhp. at øge den unges udd.motivation og kendskab til socialt kodeks og konkrete opgaver på en arbejdsplads. Nytteindsats til de mest uddannelses-parate. Mindske perioden på uddannelseshjælp. Øge andelen, der bliver vurderet åbentlyst uddannelsesparat. Aktivitetsparate unge Øget tværfaglig indsats. Vejledningstilbud med fokus på udvikling af sociale kompetencer, motivation og mestring af helbred, hverdag og økonomi i kombination med socialmentor. Afklaring af kompetencer ift. udd. og/eller arbejde. Løntilskud og praktik mhp. at understøtte afklaring ift. ufaglært arbejde og/eller fremme motivation til udd. STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Øge andelen der bliver vurderet uddannelsesparate. Øge andelen, der viser progression i forhold til deres uddannelsesparathed. Nøgleredskaberne i indsatsen på ungeområdet er: De åbenlyst uddannelsesparate er der fokus på at vende i døren. Det primære redskab hertil er nytteindsats. Desuden er der i indsatsstrategien fokus på tæt, konsekvent opfølgning på aftaler indgået mellem rådgiver/vejleder og den unge samt ved behov styrket koordination med andre fagprofessionelle omkring den unge. Erhvervsmentor-ordningen via HORSENS ALLIANCEN er også et prioriteret tilbud til de åbenlyst uddannelsesparate. Indsatsen overfor de uddannelsesparate er opprioriteret. Det overordnede fokus i indsatsstrategien målrettet uddannelsesparate unge er, at udvikle på de unges motivation i forhold til uddannelse, deres evne til at mestre egen hverdag og eventuelle helbredsudfordringer samt at udvikle deres sociale egenskaber. 18

19 o o De mest uddannelsesparate af undergruppen modtager nytteindsats. Indsatsen overfor de mindre uddannelsesparate er også mere virksomhedsrettet i form af eksterne og interne praktikker, men gennemføres, hvor der er behov for det, i kombination med mentorstøtte og intensiveret vejledning. Indsatsen overfor de aktivitetsparate unge er centreret omkring rummelige vejledningstilbud med fokus på at oplyse om uddannelsesmuligheder, udvikle den unges mestringskompetencer og sociale egenskaber. I tillæg hertil er der fokus på at afklare, om den unge skal forfølge uddannelse eller gå efter ufaglært arbejde, gerne understøttet med virksomhedsrettet tilbud om løntilskud eller praktik. De mindst ressourcestærke aktivitetsparate unge visiteres til STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som gennemføres på uddannelseshjælp. Fordelt på de overordnede redskabs-kategorier (virksomhedsrettet indsats, kontaktforløb og tværfaglig indsats, vejledning, uddannelse og mentor) ser indsatsstrategien overordnet ud som vist nedenfor: Figur 4: Indsatsstrategi for at nedbringe antal unge på uddannelseshjælp Indsatser Resultatmål Effektmål Virksomhedsrettet indsats: Nytteindsats Virksomhedspraktik Virksomhedscentre Erhvervsmentor (via HORSENS ALLIANCEN) Kontaktforløb/samtaler og tværfaglig indsats: Flere samtaler og færre samtaler pr. medarbejdere Skærpet vejledning ift. ret og pligt Tidlig, aktiv indsats, tværfagligt samarbejde Vejledning: Tilbud med fokus på at udvikle mestringskompetencer ift. hverdag, helbred og økonomi samt udvikling af sociale egenskaber. Uddannelse: FVU-test og FVU-undervisning til alle uden ungdomsuddannelse med behov. Mentor: Mentor målrettes borgere der udviser progression ift. deres uddannelsesparathed og hverdagsmestring, eller potentiale herfor Mentorstøtte til borgere med manglende potentiale til progression reduceres Resultatmål 3.1 og 3.2: Antallet af unge på uddannelseshjælp skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet* Antallet af unge på uddannelseshjælp over 12 måneder skal udvikle sig bedre end landsgennemsnittet. Strategisk mål nr. 1, 3 og 4: Flere i selvforsørgelse, Flere i job, Færre på uddannelseshjælp. 19

20 6. Indsats målrettet flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet Antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet i Horsens Kommune er øget markant. Pt. er 290 er borgere omfattet af integrationsprogrammet, og antallet er støt stigende både i Horsens og på landsplan. Med integrationspolitikken i Horsens Kommune i ryggen er der i jobcentrets indsats fokus på, at beskæftigelse og jobrettet uddannelse er vejen til god integration. Resultatmålet på integrationsområdet er opdelt i under/over 30 år. For de unge flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bliver der fokuseret på uddannelse, og for de +30-årige er fokus på arbejde. Målet er, at arbejde/uddannelse skal være påbegyndt i den 3-årige integrationsperiode. Resultatmålene for indsatsen overfor målgruppen er, at: mindst 25 % af de kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har været omfattet af integrationsprogrammet i mere end 1 år, skal være selvforsørgende i form af arbejde eller uddannelse (resultatmål nr. 4.1). mindst 35 % af de kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere over 30 år, som har været omfattet af integrationsprogrammet i mere end 1 år, skal være selvforsørgende i form af arbejde eller uddannelse (resultatmål nr. 4.2). Resultatmålene er nye. LG Insight har leveret en måling (september 2015), som viser, at for borgere under 30 år, at i Horsens er 25 % i arbejde eller uddannelse, mens effekten på landsplan kun er 21 %. Målet er at nå en effekt på 35 % i 2020 og i 2016 på 25 %. Samme måling viser, at i Horsens er 37 % af de +30-årige i arbejde eller uddannelse, mens effekten på landsplan kun er 29 %. Målet er at nå en effekt på 45 % i 2020, og i 2016 på 35 %. Beskæftigelsesudvalget har ved behandlingen af beskæftigelsesplan 2016 vedtaget følgende retning for indsatsen målrettet flygtninge og familiesammenførte: Integrationsindsatsen orienteres mod branchepakke konceptet. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med ringe erfaring fra arbejdsmarkedet tilbydes sproglig og faglig opkvalificering, der klæder dem på til at varetage job i brancher med efterspørgsel på arbejdskraft. I dette afsnit præsenteres den indsats, der konkret er tilrettelagt målrettet flygtninge og familiesammenførte voksne omfattet af integrationsloven samt de borgere, der siden 2013 er udgået af integrationsprogrammet, men ikke er blevet selvforsørgende. 6 Der er i indssatsstrategien taget højde for integrationselementerne i trepartsaftalen mellem Regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Udmøntningen af trepartsaftalen f.eks. angående balancen mellem 6 Øvrige kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund modtager den indsats, der er beskrevet i afsnittet om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 20

21 sprogundervisning og virksomhedsrettet forløb vil ske i den konkrete indsats og inden for de eksisterende økonomiske rammer og/eller som følge af ændret lovgivning afledt af forhandlingerne. Indsatsstrategi målrettet integrationsborgere Alle flygtninge i Horsens Kommune vurderes i udgangspunktet som klar til arbejdsmarkedet, med mindre at der er åbenlyse barrierer herfor. Indsatsen overfor flygtninge og familiesammenførte voksne i Jobcenter Horsens er tilrettelagt målrettet efter, hvad det er for en arbejds- og uddannelsesbaggrund, de ankommer til kommunen med. Når integrationsborgerne opstarter i integrationsprogrammet er indsatsen tilrettelagt målrettet for fire følgende undergrupper: 1. De uddannede 2. De ufaglærte med erhvervserfaring 3. De ufaglærte uden erhvervserfaring 4. De særligt udsatte For nuværende er fordelingen cirka sådan, at 15 % af alle borgere i Horsens Kommune, som er omfattet af det 3-årige integrationsprogram, er kommet med en uddannelse, 30 % er ufaglærte med erhvervserfaring og 35 % er ufaglærte og har ingen erhvervserfaring. Slutteligt er cirka 20 % særligt udsatte og har altså væsentlige fysiske eller psykiske barrierer for at indgå på arbejdsmarkedet, herunder traumer efter krig, flugt eller migration. Tallene gælder for alle borgere omfattet af det 3-årige integrationsprogram, hvorfor fordelingen varierer lidt i forhold til uddannelsesniveauet blandt de flygtninge og familiesammenførte, som er ankommet til Horsens Kommune i 2015 og Som indsatsstrategien på området er tilrettelagt vil 80 % af de modtagne flygtninge modtage indsats med afsæt i, at de er klar til at komme på arbejdsmarkedet. Betegnelsen jobparat bruges i henhold til lovgivningen ikke i forhold til denne målgruppe, men borgerne får indsats svarende til, at de er jobparate. Jobcentret er i proces med at revurdere flygtninge modtaget i 2015 med afsæt i indsatsstrategien. Revurderingen vil bygge på følgende opdeling, hvor de grønne målgrupper vurderes som klar til arbejdsmarkedet. 21

22 Tabel 5: Oversigt over indsatsstrategi for undergrupper på integrationsområdet Klar til arbejdsmarkedet / jobparate 1) De uddannede 2) De ufaglærte m. 3) De ufaglærte uden 4) De særligt udsatte erhvervserfaring erhvervserfaring 15 % 30 % 35 % 20 % Dansk uddannelse Individuel praktik CV + jobsøgning Mål: ordinært arbejde inden for 1. år på introduktionsprogram Dansk uddannelse Branchepakke Ungeuddannelse ved Sprogcenter Midt Mål: ordinært arbejde inden for 2. år på introduktionsprogram Dansk uddannelse Branchepakke Virksomhedscenter Socialøkonomisk virksomhed / caféen Tværfaglig indsats Mål: ordinært arbejde inden for 2. år på introduktionsprogram Dansk uddannelse Virksomhedsforberedende forløb (klar til branchepakke) Udskrivningsmentor Udslusningsmentor Social mentor Helbredsmæssig udredning Flere samtaler Tværfaglig indsats Mål: rykke i gul eller grøn inden for 2. år på integrationsprogram Baggrunden for, at 3) ufaglærte uden erhvervserfaring er markeret med gult er, at vejen til målet om ordinært job for denne målgruppe er længere end for 1) og 2), og at der forventeligt er flere skridt med virksomhedspraktik og løntilskud for denne undergruppe end 1) og 2). Som det fremgår af ovenstående, er indsatsen mest virksomhedsrettet for 1) de uddannede og 2) og 3) de ufaglærte med (og uden) erhvervserfaring. Desto længere integrationsborgeren er fra arbejdsmarkedet, desto mere tværfaglig og rummelig er beskæftigelsesindsatsen for målgruppen. Nøgleredskaberne i indsatsen for de 4 undergrupper på integrationsområdet er: For 1) integrationsborgerne med uddannelse er der fokus på at anvende den uddannelse og de kvalifikationer, de kommer med. Målet er at få borgeren i ordinært arbejde inden for 1. år af introduktionsprogrammet. De primære redskaber er, at få borgerens uddannelsespapirer vurderet og godkendt og derpå løntilskud, virksomhedspraktik, vejledning ift. CV og jobsøgning kombineret med dansk uddannelse og/eller virksomheds- eller sprogmentor. Der kan også iværksættes individuel praktik inden for branchepakke og/eller intern praktik på værkstedstilbud, mens en virksomhedspraktik afventes. For såvel 1) og 2) gennemføres realkompetencevurdering. Denne forestår Learnmark. Realkompetencevurderingen bruges som afsæt til at målrette borgerens jobsøgning og tilrettelægge, hvilken indsats borgeren skal modtage for at understøtte jobsøgningen. For 2) og 3) er målet, at få borgerne i ordinært arbejde inden for 2. år af introduktionsprogrammet. Foruden den indsatsstrategi, der tilrettelagt for 1) er fokus for 2) og 3) branchepakke-indsatsen, som består af en kombination af danskundervisning og virksomhedsforløb. Til unge under 30 år 2) og 3), der mangler almene færdigheder, kultur- og samfundsforståelse tilbydes Ungeuddannelse ved Sprogcenter Midt. Ungeuddannelsen er en kombination af dansk 22